Spm. nr. S 1089

2) Til indenrigs- og sundhedsministeren af:

Theresa Scavenius (UFG):

Hvad er ministerens holdning til, at konsekvenserne af at imødekomme medicinalindustriens interesser med den foreslåede fortrolighed for medicinpriser giver en dårligere mulighed for tilsyn af risici for overbetaling for medicin i sundhedssektoren og en forfordeling af borgerne, der både mister indblik i medicinpriserne og ikke modtager de potentielle besparelser, da de stadig væk skal betale listepriser?

Skriftlig begrundelse

Spørgeren henviser til Statsrevisorernes beretning nr. 13/2011 om indkøb af sygehusmedicin og artiklen »Ministerium får hug for overbetaling« af 16. maj 2012 fra dr.dk. Spørgsmålet om holdningen til fortrolighed og konsekvenserne for borgerne relaterer sig også generelt til direktiv 89/105/EØF, som kræver åbenhed i forhold til medicinpriser. Spørgeren har tidligere sendt ministeren skriftligt spørgsmål hertil, spørgsmål nr. 21 til L 134, men ministeren svarer ikke fyldestgørende på spørgsmålet. Minister henviser til, at kriterier fastlægges i bekendtgørelse, og at de lægemidler, der indgår i forsøgsordningen, offentliggøres på lægemiddelstyrelsens hjemmeside, hvor der ikke svares på åbenhed i forhold til medicinpriser.

Værsgo.

Tak. Jeg læser spørgsmålet op: Hvad er ministerens holdning til, at konsekvenserne af at imødekomme medicinalindustriens interesser med den foreslåede fortrolighed for medicinpriser giver en dårligere mulighed for tilsyn af risici for overbetaling for medicin i sundhedssektoren og en forfordeling af borgerne, der både mister indblik i medicinpriserne og ikke modtager de potentielle besparelser, da de stadig væk skal betale listepriser?

Tak. Så er det ministeren.

Tak for det. Jeg kan jo starte med at sige, at jeg grundlæggende ikke er enig i præmissen for fru Theresa Scavenius' spørgsmål. For det første er det forkert, når det fremføres, at forsøgsordningen giver dårligere mulighed for tilsyn. Det har jeg også besvaret skriftligt i forbindelse med udvalgsbehandlingen, hvor der blev spurgt ind til, hvordan Sundhedsdatastyrelsens ændrede rolle bliver, men lad os endelig tage det igen. Lovforslaget understøtter, at Sundhedsdatastyrelsen kan fortsætte med at udfylde sin nuværende rolle, som bl.a. er at følge forbruget af og udgifterne til medicin, også lægemidler solgt med tilskud på baggrund af en forhandlet fortrolig pris.

For det andet mener jeg ikke, at man kan tale om, at vi forfordeler nogen borgere. Tværtimod giver det her jo mulighed for, at man nu kan få tilskud til ny effektiv medicin, tilskud, som vel at mærke ellers ikke ville være blevet givet efter de almindelige regler. Men det er åbenbart et problem for spørgeren, at patienter nu får mulighed for at få tilskud til ny effektiv medicin. Det er jeg bare ikke enig i.

Fortrolighed har været et centralt hensyn i forhold til at gøre det attraktivt for virksomhederne og regionerne at indgå i forsøgsordningen, men det har ikke været muligt at finde en model, hvor patienterne får direkte gavn af rabatten, uden at man bryder med den fortrolighed. Til gengæld vil forsøgsordningen kunne medføre – som jeg nævnte før – at patienterne får nye muligheder for tilskud til lægemidler. Samtidig har vi også gjort os overordentlig umage for at sikre, at patienterne ikke bliver stillet dårligere end i dag, hverken i forhold til at få frataget tilskud til effektiv medicin eller at blive tvunget til at betale mere for deres medicin.

Afslutningsvis vil jeg minde spørgeren om, at den gevinst, der ville være tilfaldet borgerne, hvis lægemidlet blev afregnet på apoteket på baggrund af den fortrolige pris, skal komme patienterne til gavn gennem et generelt løft af sundhedsvæsenet, og den konkrete udmøntning aftaler regeringen årligt med regionerne i forbindelse med de årlige økonomiforhandlinger.

Spørgeren.

Tak. Det er jo sådan, at i 1988 vedtager EU et direktiv om gennemsigtighed i prisbestemmelser for lægemidler, og det er, fordi der er et formål om at fremme folkesundheden, idet vi skal sikre et tilstrækkeligt udbud af lægemidler til rimelige priser. Metoden er at skabe transparens og konkurrence, men siden 2006 har staten indgået hemmelige aftaler i Danmark med Lægemiddelindustriforeningen i forhold til hospitalsmedicin. I samme periode er medicinpriserne eksploderet. I 2011 kritiserede Statsrevisorerne staten for aftalen om udgifterne til sygehusmedicin, fordi den var steget med 15 pct. fra 2006 til 2007. En tidligere direktør i Dansk Sundhedsinstitut siger også, at prisudviklingen f.eks. inden for området for kræftmedicin nu svarer til, at en familiebil ville koste 22 mio. kr. og en ny cykel 400.000 kr. WHO fremhæver også af alle de samme årsager i deres anbefalinger fra 2001 transparens i medicinpriser.

Derudover er der flere tilfælde, hvor EMA ikke kan dokumentere værdien af den medicin og den merværdi, der er, i forhold til overlevelse og livskvalitet. Det vil sige, at der ikke er nogen klar sammenhæng mellem medicinpriserne og deres udgifter. Resultatet er altså, at både i Danmark og globalt set er priserne på hospitalsmedicin steget voldsomt, mens apoteksmedicin er faldet i pris. Det giver jo et klart billede af, at den lukkede model hæver priserne, og at den åbne model få priserne til at falde. Det vil sige, at åbenhed er godt for konkurrence, åbenhed er godt for hospitalernes økonomi, og åbenhed er godt for borgerne.

Nu er der så et nyt lovforslag, hvor man vil udvide hemmeligholdelsen. Det vil sige, at regeringen går den fuldstændig modsatte vej af, hvad EU og WHO anbefaler og EU-lovgivningen i øvrigt siger. Så jeg vil bare spørge igen: Hvordan forholder ministeren sig til, at priserne stiger, når vi ved, at hemmeligholdelse er en af årsagerne til det, og hvordan kan man så argumentere for, at man laver en yderligere mørklægning af priserne, i modsætning til hvad både Statsrevisorerne, EU, WHO og forskere siger i forhold til medicinpriser?

Ministeren.

Jeg kan jo starte med at sige, at vi faktisk har gode erfaringer med fortrolige priser i forbindelse med sygehusmedicin, hvor Amgros netop igennem en længere årrække har forhandlet fortrolige priser og med virksomhederne.

Så vil jeg læse op af direktivet, som spørgeren henviser til: Direktivet skal sikre, at alle foranstaltninger, som Den Europæiske Unions medlemsstater træffer i forbindelse med prisfastsættelse og godtgørelse af lægemidler, er gennemsigtige. Transparens betyder ikke, at priserne skal offentliggøres, men at tildelingskriterier og proces for prisfastsættelse og tilskud skal være gennemsigtige.

Hvis transparens skulle forstås sådan, som jeg kan forstå at spørgeren selv forstår det, altså som offentliggjorte priser, ville det betyde, at langt de fleste EU-lande ikke ville leve op til direktivet. Så det er simpelt hen ikke korrekt. Danmark understøtter, ligesom lovforslaget og direktivet, at Lægemiddelstyrelsen fortsat vil skulle offentliggøre deres afgørelser om tilskud, og de lægemidler, som der ydes tilskud til på baggrund af en forhandlet fortrolig pris, vi også fremgå af Lægemiddelstyrelsens hjemmeside.

Tak. Spørgeren.

I forhold til Amgros er det jo rigtigt, at de hævder, at de får nogle besparelser, men vi ved jo, at priserne samlet set stiger. Når aftalerne er hemmelige, ved vi jo ikke, hvad der er foregået. Derfor kan der være lavet nogle kunstigt høje priser, som de så får en rabat på. I forhold til den anden del om kriterierne er en del af problemet med det nye lovforslag jo netop, at de kriterier, som Lægemiddelstyrelsen kan give tilskud til, bliver fastsat senere med ministerens bemyndigelser.

Så vil ministeren ikke her forklare, hvad de kriterier så er? Før handlede det jo netop om økonomiske risici, som var en af de ting, man skulle undgå. Men lige præcis den del piller man ud nu. Det vil sige, at der er en økonomisk risiko forbundet med nye tilskud til medicin.

Ministeren.

Først og fremmest vil jeg starte med at tilkendegive, at Amgros sådan set har været med til at sikre, at vi har oplevet nogle store besparelser i forhold til indkøb af sygehusmedicin igennem årene, hvilket er kommet patienterne og dermed sundhedsvæsenet til gavn.

Der bliver fremhævet mange påstande i spørgerens spørgsmål på en gang, og lad os bare tage nogle af dem. Nu slår man også ned på Statsrevisorerne, og det er jo ikke sådan, at der ikke er sket noget siden 2011, hvor den daværende regering blev kritiseret for at have indgået en prisloftaftale, der ikke indebar tilstrækkeligt store prisreduktioner. Der er sket en hel del, siden Statsrevisorerne i 2016, altså for næsten 10 år siden, besluttede at afslutte sagen.

Desværre har formanden for Folketinget nu rejst sig op, så jeg ikke kan komme videre. Men jeg vil simpelt hen anbefale, at man måske også lige tjekker lidt op på, hvad der er sket inden for en ca. 10-årig periode, inden man begynder at komme frem til nogle spændende konklusioner, som jeg ikke kan nikke genkendende til.

Tak til ministeren! Spørgeren får lov til at få en sidste kommentar.

Det handler jo grundlæggende om, at vi bliver bekymrede for, hvorvidt medicinpriserne er for høje. Så er det spørgsmålet om, om vi ligesom synes, vi skal mørklægge dem yderligere med det lovforslag, som kører igennem Folketinget i øjeblikket. Det er jeg så meget imod, og jeg mener ikke, der er belæg for, at mørklægning fører til bedre priser, hverken for regionerne eller for borgerne. Men jeg er ærgerlig over, at ministeren ikke vil forholde sig mere konkret til den kritik og til, hvorfor bl.a. WHO i 2021 sagde, at transparens i priserne altså er metoden til at sikre både god konkurrence for medicinproducenterne, men også for borgene.

Så er det ministeren.

Så kan jeg jo starte med at tilføje, at vi i Danmark har nogle af de laveste priser på medicin, og selv om vi generelt har et velfungerende medicinsystem, giver det os også nogle nye udfordringer – det er derfor, vi nu laver en forsøgsordning – og det er særlig, når det handler om nye patenterede lægemidler uden konkurrence, og når der er nogle nye behandlinger, der udlægges fra sygehusene, fordi de i dag ikke kan indkøbes med rabatter, hvilket er muligt på sygehusene, men ikke uden for dem. Så er der jo mange andre lande, der har erfaringer i forhold til fortrolige rabatter på medicin. Faktisk er vi det eneste land blandt de nordiske lande, som ikke opererer med fortrolige priser i medicintilskudssystemet. De erfaringer synes jeg vi skal tage ved lære af, så vi kan sikre, at borgerne i Danmark kan få adgang til flere nye lægemidler med tilskud, og så vi også kan sikre, at vi får en bedre styring med regionernes medicinudgifter. Det er sådan en win-win-situation, undskyld, man må ikke tale engelsk. Det er til fordel for alle.

Tak til indenrigs- og sundhedsministeren.

Vi fortsætter til spørgsmål nr. 3, og det er et spørgsmål til kulturministeren af fru Theresa Scavenius, uden for grupperne.