Spm. nr. S 1086

1) Til finansministeren af:

Lisbeth Bech-Nielsen (SF):

Hvad er ministerens holdning til, om staten skal udøve aktivt ejerskab af Københavns Lufthavn og sætte grænseværdier for udledning af ultrafine partikler og kvælstofdioxid, set i lyset af at 17 forældrebestyrelser i Tårnby Kommune har udtrykt bekymring for deres børns sundhed gennem et brev til kommunen?

Værsgo til spørgeren for at læse spørgsmålet op.

Tak, formand. Hvad er finansministerens holdning til, om staten skal udøve aktivt ejerskab af Københavns Lufthavn og sætte grænseværdier for udledning af ultrafine partikler og kvælstofdioxid, set i lyset af at 17 forældrebestyrelser i Tårnby Kommune har udtrykt bekymring for deres børns sundhed gennem et brev til kommunen?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Det er åbenlyst, at der knytter sig vigtige spørgsmål til miljø, klima, støj og andre samfundshensyn, når man har en lufthavn som den i København. Det er regeringen opmærksom på, og det er jo også noget, som både miljøministeren og transportministeren som de ansvarlige ressortministre har adresseret. I forhold til ejerskabet af Københavns Lufthavn er det jo sådan, at regeringen, SF, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti den 26. november sidste år indgik en politisk aftale om statens køb af aktiemajoriteten i Københavns Lufthavne A/S og statens efterfølgende ejerskabsvaretagelse. Finansministeriet indgik i forlængelse heraf en betinget købsaftale med ATP om statens køb af ca. 59,4 pct. af aktierne i Københavns Lufthavne A/S, og når betingelserne i købsaftalen er opfyldt, forventes staten at gå fra være en minoritetsejer til at være en majoritetsejer.

Københavns Lufthavn er central dansk infrastruktur, som bidrager til Danmarks internationale tilgængelighed og til dansk økonomi, dansk erhvervsliv og danske arbejdspladser. Jeg har noteret mig, at lufthavnen ønsker at spille en aktiv rolle i luftfartens grønne omstilling, også i forhold til at mindske forureningen. Det fremgår af den politiske aftale, som jeg er meget glad for at SF også er med i, at aftalepartierne er enige om, at CPH er et kommercielt selskab, der skal drives på et forretningsmæssigt grundlag, og at den danske stat fortsat vil respektere princippet om armslængde mellem staten som ejer og ledelsen i Københavns Lufthavne A/S.

Armslængdeprincippet indebærer bl.a., at bestyrelsen har ansvaret for og frihedsgraderne til at drive selskabet på ejernes vegne, samt at bestyrelsen af direktionen varetager den strategiske og daglige ledelse af selskabet. Armslængdeprincippet indebærer derudover, at statens sektorpolitiske mål inden for f.eks. klima- og miljøregulering af lufthavnen skal håndteres gennem bl.a. sektorlovgivning og sædvanligt myndighedsarbejde, dvs. bl.a. af miljøministeren og transportministeren. Armslængdeprincippet er en vigtig del af statens ejerskabspolitik, og formålet er at have en klar arbejdsfordeling. Derfor hører selve ejerskabet under mig som finansminister, mens delen omkring miljø og klima hører under henholdsvis miljøministeren og transportministeren.

Spørgeren.

Det er jo netop henset til, at staten køber Københavns Lufthavn, og at der på Finansministeriets egen hjemmeside står om aktivt ejerskab, at det skal til for at sikre øget værdiskabelse for samfundet. Jeg tror, at hvis man har børn i en institution i Tårnby og man er meget bekymret for ultrafine partikler og kan se, at det bliver der ikke gjort ret meget ved, så har man også en forventning om, at når staten bliver ejer af lufthavnen, så har den også nogle holdninger til, om børn skal blive syge. Det berører mig personligt, når jeg hører, at folk ikke vil hænge deres vasketøj op på udenfor, mens deres børn skal lege udenfor på daginstitutionernes legepladser. Det synes jeg simpelt hen vi bliver nødt til at få et svar på.

Der er jo mange ting, der kan gøres endnu, men som der ikke er villighed til at gøre. Det er rigtigt, at både miljøministeren og transportministeren er blevet spurgt om de her ting. Finansministeren skal så vide, at transportministeren henviser til, at specifikt når det handler om Københavns Lufthavn, skal spørgsmålet rettes til finansministeren som ejer.

Ministeren.

Jeg og resten af regeringen tager selvfølgelig miljø- og forureningsdelen af Københavns Lufthavn alvorligt, og derfor er det også sådan, at uanset om staten ejer lufthavnen eller ej – og det håber jeg også at spørgeren er enig med mig i – så er det vigtigt, at der fra henholdsvis miljøministerens og transportministerens side selvfølgelig er en stærk opmærksomhed, men også, at man har sektorlovgivningen, så det ikke er et spørgsmål om, hvorvidt staten er ejer eller ej, i forhold til om man sætter ind der, hvor der er behov for det. Jeg ved ikke, hvor transportministeren måtte have udtalt det, der bliver refereret til, men for så vidt angår ejerskabet, hører det under mig som finansminister, hvad angår miljø- og forskningsdelen, hører det under henholdsvis transportministeren og miljøministeren.

Spørgeren.

Det er jeg meget bevidst om, men når det handler specifikt om Københavns Lufthavn, hvor der er folk, der bor meget tæt op af arealerne, og hvor der er en masse daginstitutioner, hvor forældrebestyrelserne er utrolig bekymret for deres børns sundhed, så bliver det jo nødt til at blive adresseret til ejeren af lufthavnen, og den ejer repræsenterer finansministeren. Og der er ting, som der ikke engang behøver at blive lavet ny lovgivning om, som Københavns Lufthavn kunne tage i brug i forhold til f.eks. takster rettet mod at reducere ultrafine partikler, at have varmesøgende kameraer på alle arealer af lufthavnen osv. Så der er masser af ting, man kan gøre, men som man vælger ikke at gøre i Københavns Lufthavn.

Ministeren.

Som sagt er det miljøministeren og transportministeren, der har ansvaret for de regler, der gælder, og den lovgivning, der gælder, for så vidt angår miljø og forurening i Københavns Lufthavn. Derudover har Københavns Lufthavn selvfølgelig os selv et ansvar. Det er mit indtryk, at lufthavnen også er optaget af at nedbringe sit aftryk både i forhold til klima, men også i forhold til forurening. Det er en opgave, der ligger hos bestyrelsen dér og også hos direktionen, og den har jeg da en forventning om de tager alvorligt og arbejder på at løse.

Så er det spørgeren for det sidste spørgsmål.

Jeg undrer mig bare over, at der på Finansministeriets egen hjemmeside står, at man vil udøve aktivt ejerskab, hvis aktivt ejerskab ikke betyder, at man pålægger den lufthavn, man selv kommer til at eje, at de skal gøre alt, hvad de kan, for at reducere skadelige ultrafine partikler, når man kan gøre det og man ikke engang behøver at lave ny lovgivning. Det her ikke et lovgivningsspørgsmål. Det handler om, at lufthavnen skal tage alle de midler i brug, der findes. Af en komparativ analyse, en sammenligning mellem Københavns Lufthavn og lufthavnen Schiphol i Amsterdam, kan man se, at lufthavnen i Amsterdam nærmest gør dobbelt så mange tiltag for at komme ultrafine partikler til livs.

Tak. Så er det ministeren.

Jeg tænker, at Københavns Lufthavn også følger, hvad der sker andre steder i verden, og hvis der er nogle steder, hvor man er særlig dygtig til det her, så kan det være, at det også kan inspirere Københavns Lufthavn. Beslutningen om det ligger hos bestyrelsen og hos direktionen i forhold til at udføre det. Vi har nu engang valgt at gøre det sådan, at armslængdeprincippet betyder, at det er sådan, rollefordelingen er, og det er en del af den aftale, der er blevet indgået – en aftale, som SF også er en del af. Derfor tænker jeg ikke, at det kan overraske spørgeren.

Tak. Vi går videre til spørgsmål nr. 2, og det er et spørgsmål til indenrigs- og sundhedsministeren af fru Theresa Scavenius, uden for grupperne.