Spm. nr. S 1082

8) Til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af:

Kristian Bøgsted (DD):

Mener ministeren, at han selv og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri formår at have det fulde overblik over, hvilke konsekvenser en CO₂-afgift på fiskeriet reelt har for erhvervet?

Værsgo.

Tak for det. Mener ministeren, at han selv og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri formår at have det fulde overblik over, hvilke konsekvenser en CO₂-afgift på fiskeriet reelt har for erhvervet?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. De forventede konsekvenser af en CO2-afgift er blevet beskrevet af Ekspertgruppen for en grøn skattereform og Fiskerikommissionen forud for indfasningen af afgiften. Ekspertgruppen for en grøn skattereform vurderede, at CO2-afgiften ville resultere i en række tilpasninger i fiskeriet, herunder øget grænsehandel med brændstof, en nedgang i fiskeriet og teknisk omstilling. Fiskerne og følgeerhvervene har henvendt sig til mig, og deres oplevelser og bekymringer gør selvfølgelig et stort indtryk på mig. Jeg er bevidst om, at konsekvenserne kan medføre, at fiskerne vælger at lande deres fisk i udlandet, hvor brændstofpriserne alt andet lige er lavere, og det derfor for nogle fiskere i det hele taget ikke er rentabelt at fortsætte. Det er naturligvis nogle konsekvenser, som vi ikke er interesserede i.

Jeg kan konstatere, at forventningerne til konsekvenserne også har indgået i regeringens løbende overvejelser i tiden op til og efter, at CO2-afgiften trådte i kraft, og det er jo helt tydeligt spørgeren bekendt, at der i det fiskeriudspil, vi har lanceret, og som vi er i fuld gang med at forhandle om, også indgår en kompensation for CO2-afgiften til fiskerierhvervet i perioden 2025 til og med 2029 ud fra den betragtning, at vurderingen er, at der ikke er omkostningseffektive alternativer til at kunne omstille sig til noget mere bæredygtigt i forhold til CO2-udslip.

Derfor er det regeringens klare ambition, at vi netop i de igangværende fiskeriforhandlinger finder en løsning, som sikrer balancen mellem de indsatser, der på den ene side fremmer en fortsat grøn omstilling af fiskerierhvervet, og på den anden side også sikrer et økonomisk bæredygtigt fiskerierhverv. Jeg er selvfølgelig meget optaget af, at også fiskeriet udeomkring i Danmark sikres nogle ordentlige, stabile og forudsigelige rammer, så erhvervet kan udvikle sig i en bæredygtig retning i stedet for at blive afviklet.

Spørgeren.

Tak for svaret. Når jeg har taget det her op, er det netop, fordi jeg kan forstå, at ministeren også har fået henvendelser. Men konsekvenserne af den her afgift, rammer rigtig, rigtig hårdt lige nu. Landingerne foregår i andre lande; man tanker i andre lande; der er fiskere, der ikke har råd til at sejle ud og fiske længere, fordi de skal lege bank. For regeringen gik ud og sagde, at man ville neutralisere, og at man havde lyttet, men afgiften er jo ikke blevet neutraliseret, heller ikke midlertidigt. Lige nu kan man få refunderet, tror jeg, 53 pct. af sine omkostninger over momsregnskabet. Resten kan man ikke får refunderet, før det kommer med i en eventuel aftale. Det betyder bare, at alle de store udenlandske fiskere, som fiskeindustrien også er rigtig afhængig af, ikke længere kommer med sine fisk.

En fabrik som TripleNine i Thyborøn kan godt matche priserne på fiskene, men afgiften gør, at fiskerne siger: Nej tak, vi sejler til Norge eller Sverige i stedet for. Det er et spørgsmål om meget kort tid, inden det her får rigtig alvorlige konsekvenser for vores landdistrikter og fører til tab af arbejdspladser – arbejdspladser, som er vigtige. Det mener jeg bare er meget, meget forkert. Vi er nødt til at få fundet en løsning, der gør, at fiskerne og følgeerhvervene ikke står med de konsekvenser. Det kommer til at koste arbejdspladser.

Når først de fabrikker er lukket, fordi de ikke får råvarer ind som følge af den her afgift, er det for sent. Så får vi dem ikke igen ved at sige, at der måske om 2 måneder kommer til at ske noget. Så er arbejdspladserne tabt. Det har man set andre steder. Der er områder i Sverige, hvor man også for en del år siden foretog nogle reguleringer. Man tabte arbejdspladserne, og de er aldrig kommet igen.

Så er ministeren indstillet på, at vi akut skal have fundet en meget hurtig løsning, så vi stadig væk kan få landinger af fisk til de danske havne?

Ministeren.

Jeg kunne selvfølgelig være lidt fræk – det er jeg jo sjældent – og sige, at vi skal bruge kræfterne på netop at lave den aftale. Det er helt fint, at vi har snakken her i det offentlige rum; det synes jeg er helt fair, for det jo noget, der betyder noget, men jeg lægger alle de kræfter, jeg overhovedet kan og har mulighed for, i at levere en aftale, og hvis det er sådan, at Danmarksdemokraterne er med på det, kan vi sådan set gå med regeringens udspil i morgen. Det er jeg helt sikker på at Danmarksdemokraterne er parat til, for i det udspil ligger der rent faktisk en kompensation i 5 år, fordi vi kan se, at selv om der er nogle udviklingsmuligheder, er de ikke så modne eller så omkostningseffektive endnu, at det på nuværende tidspunkt kan betale sig for fiskeriet, og det er der, vi skal hen, så fiskeriet kan udvikle sig i en mere bæredygtig retning, uden at det bliver afviklet.

Spørgeren.

Ministeren ved udmærket godt, at jeg møder op til alle de forhandlingsmøder, jeg bliver indkaldt til, når bare jeg får en indkaldelse til det.

Men problematikken er stadig væk, at der var blevet advaret om de her konsekvenser for længe siden, og regeringen gik jo selv ud og sagde, at man ville neutralisere afgiften. Men så er spørgsmålet bare: Hvorfor gjorde man det så ikke på en måde, der rent faktisk havde en positiv effekt ude hos fiskerne og i fiskerierhvervet, i stedet for at sige, at halvdelen af det, man kan få i kompensation, er afhængigt af en aftale, som vi stadig væk sidder og forhandler, og som vi jo reelt ikke ved hvornår er færdig?

Ministeren.

Vi er som regering jo også i respekt over for Folketinget nødt til at få Folketingets opbakning til at ændre på lovgivningen. Og lovgivningen er nu engang den, at der er indført en CO2-afgift pr. 1. januar i indeværende år, og hvis det skal ændres – og det er jo det, vi lægger op til at man kan gøre i form af en kompensation – kræver det jo Folketingets opbakning til det. Det er jo derfor, vi sidder og forhandler. Jeg anerkender fuldt ud, at ordføreren kommer, når der bliver indkaldt til forskellige forhandlingsmøder, men det ændrer heller ikke på, at der selvfølgelig er mange andre elementer og også mange andre synspunkter, som vi som en bred regering hen over midten selvfølgelig skal veje op mod hinanden

Så er det sidste spørgsmål til spørgeren.

Først vil jeg sige tak til ministeren for at komme og svare på spørgsmål i dag. Mit sidste spørgsmål kommer til at dreje sig lidt om de her konsekvenser, og hvad man vil gøre, når eller hvis de er indtruffet. Har man fra regeringens side gjort sig tanker om, hvad man så gør i de områder, der, som det i hvert fald er lige nu, virkelig mærker konsekvenserne og står til at miste rigtig, rigtig mange arbejdspladser? Gør man sig nogle tanker om, hvordan man hjælper dem bagefter?

Ministeren.

Altså, det at have en landdistriktspolitik, som støtter op om vores landdistrikter, herunder også de områder, hvor fiskeriet betyder om ikke det hele, men så noget, der minder om det, er regeringen meget, meget bevidst om. Derfor kan man se, hvordan vi på tværs af regeringen, hvor det er relevant, nærmest politikområde for politikområde laver indsatser, som netop skal støtte op om, at vi skal have et Danmark i balance. Vi skal have et Danmark, hvor der er udvikling og ikke afvikling.

Derfor betyder fiskeriet netop lige præcis i forbindelse med det her spørgsmål rigtig, rigtig meget, selvfølgelig først og fremmest for dem, der arbejder i og omkring fiskeriet, men også for Danmark i al almindelighed, hvor vi jo også har et fiskeri-dna i os, som vi også skal passe på. Det er derfor, vi skal have lavet en aftale hurtigst muligt med de balancer, der følger med.

Tak til hr. Kristian Bøgsted, og tak til ministeren.

Hermed er spørgetiden afsluttet.