Spm. nr. S 1049

2) Til finansministeren af:

Leila Stockmarr (EL) (medspørger: Peder Hvelplund (EL)):

Hvilken betydning mener ministeren at statens nye ejerskab af Københavns Lufthavn vil have for statens ansvar for at nedbringe den sundhedsskadelige partikelforurening fra Københavns Lufthavn?

Værsgo.

Tak. Hvilken betydning mener ministeren at statens nye ejerskab af Københavns Lufthavn vil have for statens ansvar for at nedbringe den sundhedsskadelige partikelforurening fra Københavns Lufthavn?

Finansministeren.

Tak for spørgsmålet. Regeringen, SF, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti indgik den 26. november sidste år en politisk aftale om statens køb af aktiemajoritet i Københavns Lufthavne A/S og statens efterfølgende ejerskabsvaretagelse. Finansministeriet indgik i forlængelse heraf en betinget købsaftale med ATP om statens køb af ca. 59,4 pct. af aktierne i Københavns Lufthavne A/S, og når betingelserne i købsaftalen er opfyldt, forventes staten at gå fra at være en minoritetsejer til at være en majoritetsejer.

Københavns Lufthavne er en central dansk infrastruktur, som bidrager til Danmarks internationale tilgængelighed og til dansk økonomi, dansk erhvervsliv og danske arbejdspladser. Det fremgår af den politiske aftale, at vi vil respektere princippet om armslængde mellem staten som ejer og ledelsen i Københavns Lufthavne A/S, og armslængdeprincippet betyder bl.a., at bestyrelsen har ansvaret for og frihedsgraderne til at drive selskabet på ejernes vegne, samt at bestyrelsen og direktionen varetager den strategiske og daglige ledelse af selskabet.

Princippet om armslængde indebærer derudover, at statens politiske mål inden for f.eks. klima- og miljøreguleringen af lufthavnen skal håndteres gennem bl.a. sektorlovgivning og sædvanligt myndighedsarbejde. Jeg vil naturligvis følge armslængdeprincippet i den politiske aftale og i statens ejerskabspolitik, når staten bliver majoritetsejer. Det er samtidig åbenlyst, at der knytter sig vigtige spørgsmål til miljø, klima, støj og andre samfundshensyn, når man har en relativt bynær lufthavn, som vi har i København. Jeg har i den forbindelse bemærket, at lufthavnen også har tilkendegivet, at man ønsker at spille en aktiv rolle i luftfartens grønne omstilling, også i forhold til at mindske forureningen. Jeg noterer mig også, at lufthavnens ledelse aktivt arbejder med en række initiativer, der har til formål at mindske partikelforurening, og det hilser jeg naturligvis velkommen.

Spørgeren.

Først og fremmest vil jeg gerne takke finansministeren for at komme og svare på det her spørgsmål. Jeg synes, det er rigtig godt, at vi får mulighed for stille spørgsmål om, hvad der egentlig ligger i det her ejerskab. For det er jo ikke nogen hemmelighed, at de 80.000 mennesker, der bor på Amager, er meget, meget bekymrede, og dertil kommer de op mod 3.000 mennesker, der arbejder i lufthavnen, og som muligvis er endnu mere udsatte end de mennesker, der bor på Amager, som ifølge WHO er udsat for den her sundhedsskadelige forurening fra ultrafine partikler.

Jeg er helt med på, også når jeg læser aftalen, at der efter statens køb af aktiemajoriteten i lufthavnen er et armslængdeprincip. Men jeg noterer mig også, at finansministeren selv i forbindelse med købet i december 2024 var ude at sige, at det også er en del af at sikre, at den grønne omstilling og miljøhensyn bliver varetaget af nogle ansvarlige ejere. Og det er derfor, jeg spørger finansministeren i dag, hvad der ligger i det.

Det spørgsmål, jeg har stillet, handler ikke om grønt brændstof, det handler ikke om klima, og det handler heller ikke om, at det er et angreb på lufthavnen eller på flytrafik. Det handler om, hvordan staten helt konkret vil praktisere sit ejerskab. Jeg er med på, at der er et armslængdeprincip, men man har jo muligheden for at praktisere aktivt ejerskab. Man kan deltage i og stille forslag på generalforsamlinger, og man kan også stille konkrete krav til lufthavnen. Vi var tre folketingsudvalg, der var i lufthavnen i sidste uge og så på, hvad de gør for at reducere forureningen, og jeg må sige, at der er mange mangler. Lufthavnen siger jo, at man aktivt vælger ikke at flytte standpladser fra borgernære områder – noget, som den meget aktive borgergruppe har foreslået, fordi de vurderer, at det gør en stor forskel, og det er der også forskning der understøtter.

Så jeg mangler lidt et svar på helt konkret: Hvad ligger der i det her aktive grønne ejerskab? Hvilke helt konkrete forskelle vil borgerne på Amager kunne mærke, fordi staten nu tager et grønt ansvar for lufthavnen som hovedaktionær? Jeg er flere gange blev henvist til finansministeren som hovedaktionær og ejer, og derfor kunne jeg godt tænke mig et mere præcist svar på, hvordan man vil praktisere sit grønne ejerskab for at gøre mere for at beskytte ansatte og borgere på Amager mod sundhedsskadelig forurening.

Finansministeren

Allerførst vil jeg sige tak for takken. Og jeg svarer gerne på den del, der hører under mig som finansminister. Jeg er vant til, at der er mange, der henviser til finansministeren, og det er der så også nogen der har gjort i det her tilfælde.

Jeg tror, det er vigtigt, at man ser på – og det er spørgeren jo også selv inde på – hvad de forskellige roller er her. Som ejer af Københavns Lufthavn – og allerede i dag har vi en aktieandel, og vi kommer så til at blive majoritetsejer – har vi jo et ejerskab, som vi har valgt at sige at vi varetager efter armslængdeprincippet. Det vil sige, at vi ikke kommer til at blande os i den daglige drift eller miljø- og klimahåndteringen i Københavns Lufthavn. Det er bestyrelsens og direktionens ansvar. Til gengæld har vi nogle ministre – miljøministeren, transportministeren og andre – der laver regler for, hvad det er, der skal overholdes i lufthavnen. Og det, jeg sagde den pågældende dag, da vi gik ud og meddelte, at vi ville købe, var, at det er vigtigt for mig, at de positive initiativer, der er sat i gang i Københavns Lufthavn med en grøn udvikling, ikke ville blive stoppet, hvis der nu var kommet en ejer, for hvem det var ligegyldigt med den grønne dagsorden. Så kunne det have været et skridt tilbage i den forkerte retning, og det synes jeg ville have været meget uheldigt.

Spørgeren.

Siden staten opkøbte aktiemajoriteten i lufthavnen, har 3.000 ansatte fra 3F råbt op og stillet konkrete forslag til lufthavnen om ting, man skal gøre, men ikke har gjort, for at sikre deres sundhed. Der er kommet et bekymringsbrev fra alle forældrebestyrelser på folkeskoler i Tårnby Kommune, og så sent som i forrige uge kom der en bekymringsskrivelse fra forældrebestyrelserne på 17 daginstitutioner, der frygter for deres børns helbred.

Det her er, efter at staten har købt aktiemajoriteten i lufthavnen. Og der kommer ikke noget svar fra de ansvarlige ministre på, hvad man vil gøre for at give de bekymrede forældre og ansatte vished og tryghed. Et minimum kunne jo være at bede lufthavnen om at dele deres måling af partikelforurening med de borgere, så de som minimum kunne vide, hvornår de f.eks. kunne føle sig sikre på at lægge deres børn udenfor i en barnevogn, og hvornår partikelforurening er allerværst. Er det sådan noget, ministeren kunne tage initiativ til at stille af krav til lufthavnen? For når jeg spørger lufthavnen, siger de: Det må være et krav, der bliver stillet på politisk niveau; så gør vi det gerne.

Finansministeren.

Som jeg sagde før om den måde, vi regulerer Københavns Lufthavne på, handler det ikke om, at staten inden for en overskuelig fremtid kommer til at være hovedaktionær. Vi er det ikke endnu, vi har ikke overtaget de pågældende aktier, men det ændrer ikke på, at uanset om vi er mindretalsaktionær eller har flertallet i Københavns Lufthavne og er hovedaktionær, er det en myndighedsopgave, hvor nogle dele af det ligger hos transportministeren og andre dele hos miljøministeren. Derfor er det også de to ministre, man skal rette sine spørgsmål til i forhold til den del af sagen.

Fru Leila Stockmarr med et afsluttende spørgsmål.

Desværre har jeg ikke helt fået det svar, jeg ønskede at få. Jeg havde jo gerne set, at finansministeren som hovedaktionær og måske den minister, der har mulighed for at praktisere det aktive ejerskab, f.eks. på en generalforsamling i lufthavnen for at pålægge bestyrelsen at gøre mere for at beskytte borgerne på Amager, havde valgt en mere proaktiv tilgang til det her, når nu situationen er så alvorlig – ikke mindst fordi Kræftens Bekæmpelse på baggrund af en anmodning fra Miljø- og Ligestillingsministeriet har igangsat en undersøgelse om, om det faktisk er sundhedsskadeligt at bo på Amager. Mens den undersøgelse bliver lavet, udvider lufthavnen muligvis til dobbelt kapacitet, og jeg vil bare nødig have, at vi står i en situation om 2 år, hvor de ansvarlige ministre ikke har grebet ind, hvis vi får et resultat fra Kræftens Bekæmpelse, der tyder på, at folk er blevet syge, al den stund man ikke har handlet herindefra, med al den viden, vi har.

Finansministeren.

Jeg er kun glad for, at spørgeren er meget optaget af klima og sundhed, miljødelen, også når det gælder vores lufthavn. Det gælder også regeringen som helhed. Vi har bare i staten to forskellige roller – den ene er at være ejer af Københavns Lufthavne, og den anden er at fastsætte de regelsæt, som lufthavnen skal arbejde efter, bl.a. på miljøområdet. Og der er det sådan, at jeg som finansminister står for ejerandelen, og de regler, der skal efterleves af Københavns Lufthavne inden for miljø og sundhed og andet, er det miljøministeren og transportministeren der står for.

Tak for det. Det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til finansministeren og til fru Leila Stockmarr fra Enhedslisten.

Jeg byder nu velkommen til justitsministeren og til fru Rosa Lund fra Enhedslisten, som stiller spørgsmålet.