Spm. nr. S 1046

1) Til udenrigsministeren af:

Peter Skaarup (DD):

Hvilken betydning mener ministeren at koranloven har haft for Danmarks diplomatiske relationer til lande i Mellemøsten?

Værsgo.

Mange tak. Det lyder sådan her: Hvilken betydning mener ministeren at koranloven har haft for Danmarks diplomatiske relationer til lande i Mellemøsten?

Ministeren.

Tak for det. I efteråret 2023 så vi jo en lang række – flere hundreder – koranafbrændinger foran ambassader i København, og det medførte, at store dele af verden fik en opfattelse af Danmark som et land, der forhånede andre lande og religioner, hvilket jo kunne have haft store konsekvenser og grundlæggende kunne have skadet vores land og vores ligesindedes interesser i verden, og som også betød, at terrortruslen imod Danmark blev skærpet inden for det i forvejen høje niveau.

Det var jo så de reaktioner fra udlandet, vi tog i betragtning – det håber jeg at enhver ansvarlig regering ville gøre – og vi foreslog derfor en model, der kunne imødegå forhånelserne. Det førte til, at Folketinget traf en beslutning om at kriminalisere utilbørlig behandling af genstande med væsentlig religiøs betydning for et trossamfund, herunder koranskændinger.

Det er mit klare indtryk, at landene inden for den muslimske samarbejdsorganisation Organisation of Islamic Cooperation generelt har taget godt imod loven, og det er vi fra regeringens side tilfredse med. Koranafbrændingerne skabte splittelse i en tid, hvor der mere end noget andet er brug for sammenhold og alliancer.

Spørgeren.

Tak til udenrigsministeren for svaret. Måske kan udenrigsministeren gætte, hvorfor spørgsmålet er stillet. Det skyldes jo, at udenrigsministerens forgænger som statsminister og som formand for Venstre Anders Fogh Rasmussen i sin nye bog, »At turde«, kalder koranloven – og her citerer jeg – et pinligt knæfald for autokraterne og en glidebane mod en indskrænkning af ytringsfriheden.

Jeg kunne godt tænke mig at høre, om udenrigsministeren kan forklare, hvorfor regeringen valgte at gennemføre den her lov, når vi kan se, at den tidligere statsminister, som jo har hævet ytringsfrihedens fakkel, i den grad betegner den som det, som vi også har betegnet den som i Danmarksdemokraterne, nemlig et knæfald for islamister.

Anders Fogh Rasmussen skriver videre i den her bog – og her citerer jeg lige igen:

Koranloven giver et indtryk af, at regeringen er parat til at overgive sig til de islamiske og autokratiske kræfter, som hele tiden har søgt at indskrænke ytringsfriheden.

Der kunne jeg også godt tænke mig at høre udenrigsministeren, om han er enig med sin forgænger Anders Fogh Rasmussen i den vurdering.

Udenrigsministeren.

Nej, jeg kunne faktisk ikke gætte, hvorfor spørgsmålet blev stillet. Jeg tog det som et udtryk for en almindelig nysgerrighed og et ønske om at få en vurdering her noget tid efter af, hvordan man ser på Danmark derude. Nu kan jeg så forstå, at det så er med reference til en bog, jeg ikke har læst, men det rokker sådan set ikke ved mit svar fra før.

Ytringsfriheden er en grundpille i vores demokrati, og den består og er intakt. Vi har så lavet et meget målrettet tiltag, der skal gøre op med det forhold, at nogle enkeltindivider forhåner på en måde, der på globalt plan bliver taget ned, som om det officielle Danmark står bag.

Spørgeren.

Hvis udenrigsministeren ikke har læst bogen eller hørt om det her, kan jeg da lige genopfriske, hvad det var, Anders Fogh Rasmussen gjorde, da han var statsminister. Han afviste nemlig at mødes med arabiske og muslimske ambassadører, som jo ville diskutere Muhammedtegningerne. Han ville ikke mødes med dem, og han frygtede, at det møde, som de gerne ville have, ville presse Danmark til at slække på den ytrings- og pressefrihed, som vi heldigvis har.

Derfor vil jeg jo så godt spørge udenrigsministeren: Hvorfor valgte udenrigsministeren i skarp kontrast til sin tidligere partiformand Anders Fogh Rasmussen at ringe til generalsekretæren for Den Islamiske Samarbejdsorganisation og ifølge OIC's egne referater love at tage alle tænkelige midler i brug for at stoppe koranafbrændingerne? Var det ikke netop det, Anders Fogh Rasmussen under Muhammedkrisen advarede imod at man skulle gøre?

Udenrigsministeren.

Jeg ved ikke, hvorfor det er så interessant at skulle holde mig og regeringen op mod det, Anders Fogh Rasmussen har gjort. Jeg har også læst om den der bog og kan jo se, at den også på mange punkter er udtryk for, at man har indtaget nye synspunkter i forhold til det, man selv stod på historisk.

Der er ikke nogen sammenligning mellem Muhammedtegningerne, som er et udtryk for en dansk satiretradition, og så det forhold, at nogle ganske få enkeltindivider i et meget massivt omfang skændede koraner foran ambassader i Danmark med det ene formål at forhåne. Det bidrog til at tegne et billede af, at det var sanktioneret af Danmark. Det var jo det indtryk, man havde derude, fordi man kunne se, at folk stod med politiet omkring sig og brændte koraner foran udenlandske ambassader. Det tog et omfang, som ikke er set i andre lande, og det var baggrunden for, at regeringen meget klogt greb ind.

Hr. Peter Skaarup med et afsluttende spørgsmål.

Jamen altså, man kan jo spørge sig selv, om der er nogen grænser for, hvad man vil gøre i samarbejde med Den Islamiske Samarbejdsorganisation for at stoppe eventuel uro i nogle af de her lande. Det indtryk, man får, når man hører udenrigsministeren, er, at der faktisk ikke rigtig er nogen grænser, og det er jo også derfor, man har lavet den her koranlov. Det er jo for at imødekomme den kritik.

Der kunne jeg da godt tænke mig at høre udenrigsministeren, om det er hans opfattelse, at ytringsfriheden kun er værd at forsvare, når det ikke har diplomatiske konsekvenser for Danmark

Udenrigsministeren.

Nej, det er bestemt ikke min opfattelse, for ytringsfriheden er en grundpille i vores demokrati. Men jeg vil gerne have mig frabedt, at vi har gjort noget som helst i samarbejde med nogen internationale organisationer. Det har vi ikke gjort.

Regeringen har foretaget sin egen selvstændige vurdering af den situation, Danmark var i og potentielt kunne komme i, og har fremsat et lovforslag i Folketinget, som Folketinget har vedtaget. Så har vi selvfølgelig orienteret omverdenen om, hvad regeringens intentioner er. Det synes jeg jo er klogt. Derfor kan vi også konstatere, at tingene har udviklet sig fredeligt, og det er jo så også det, der danner bagtæppe for, at man nu kan stå og have den her diskussion, frem for det, der kunne have været bagtæppet, hvis regeringen ikke havde grebet ind, nemlig at vi havde set en eller anden eskalerende diplomatisk krise og et yderligere pres på Danmark også terrorsikkerhedsmæssigt

Tak for det. Det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til udenrigsministeren og til hr. Peter Skaarup fra Danmarksdemokraterne.

Jeg byder nu velkommen til finansministeren og til fru Leila Stockmarr fra Enhedslisten, som stiller spørgsmålet.