Spm. nr. S 1045

8) Til transportministeren af:

Kim Edberg Andersen (DD) (medspørger: Kenneth Fredslund Petersen (DD)):

Er det ministerens opfattelse, at postaftalen har sikret danskerne en bedre brevservice, når 15 pct. og 12 pct. af breve, der omdeles af dao i henholdsvis Region Nordjylland og Region Syddanmark, ikke når frem til modtageren?

Værsgo for oplæsning.

Tak for det, formand.

Er det ministerens opfattelse, at postaftalen har sikret danskerne en bedre brevservice, når 15 pct. og 12 pct. af breve, der omdeles i henholdsvis Region Nordjylland og Region Syddanmark, ikke når frem til modtageren?

Ministeren.

Jeg er utrolig glad for den postlov, vi har lavet, og især det, der er kommet ud af postloven. Ud over at vi fjerner statsstøtten til PostNord, som jo altså drejer sig om mange hundrede millioner kr. – og det løber op i milliarder af kroner, hvis man lægger årene sammen – har postloven jo resulteret i, at andre har meldt sig ind i konkurrencen. Der er kommet produkter, som vi ikke havde før. Nu kan man give 11 kr. for at få hentet et brev hjemme på adressen. Så man kan selv vælge, om man vil græde over, at PostNord tager deres røde postkasser ned, men indtil de gjorde det, dengang det kun var PostNord, der håndterede breve, hørte jeg historier om gamle fru Jensen, som skulle købe en flextur med taxa og køre rundt og lede efter en postkasse, som var forsvundet, og hvad ved jeg. Nu kan hun bare telefonere til en konkurrent, og så kommer de og henter brevet for 11 kr. og sender det for hende. Så ja, postservicen er blevet bedre.

I forhold til spørgsmålet, og at der er nogle måltal for, hvordan det så er gået med at få leveret de her breve rettidigt – og det skal lige siges, at det jo står skrevet her, som om brevene ikke kommer frem – vil jeg sige, at de jo bare ikke er kommet frem inden for deres målperiode. Ud over at dao har højere servicekrav, altså en anden servicekravsperiode, vil jeg bare lige gøre opmærksom på, når man sammenligner dao med PostNord her, har de to forskellige servicekrav. Dem definerer de selv. PostNord har 5 hverdage; dao har 5 dage. Derfor er de der procentvise målinger heller ikke helt sammenlignelige.

I de to konkrete regioner er der jo så sket noget, som ikke er særlig hensigtsmæssigt, må man forstå, ved at en medarbejder åbenbart har været lidt træt af sit arbejdsliv og har skilt sig af med nogle breve eller smidt dem i en forkert postkasse. Det ser vi desværre af og til. Der er også løbende historier fra andre postvirksomheder gennem tiden, hvor vi desværre har set det ske. Men helt overordnet skal vi følge op på de her målinger, for de skal levere i forhold til deres servicemål, og så skal vi glæde os over, hvor mange flere muligheder vi har fået i forhold til postservice.

Spørgeren.

Jeg kan forstå, at ministeren synes, det er den udpræget succes, at nordjyderne og sønderjyderne ikke lige får deres post. Så kommer man med en sang fra de varme lande om, at man gør det rigtig godt, og at det for øvrigt også er blevet billigere, og man skal ikke tage en flekstur med taxa. Det er supergodt. Man kan jo tage en flekstur med taxa rundt i hele Nordjylland, når man ikke ved, hvornår brevene kommer.

I forhold til det der med de 5 dage, vil jeg sige, at det er 71 pct., man leverer inden for de 5 dage i Nordjylland. Det er bare sådan, hvis ministeren ikke har læst op på den del. Hvis det her også gjaldt for regninger, var det jo dejligt, for så var vi nordjyder jo blevet glade for, at vi ikke skulle betale vores regninger. Lige nu er det bare et stort problem, at 15 pct. af dem ikke får deres post, for det er jo folk, der har behov for at få deres post, for det kan være fra Udbetaling Danmark, det kan være offentlige ydelser – det kan være så mange ting.

Men jeg må forstå på ministeren, at det er superfint, at det skal nordjyderne lære og leve med, og ellers må vi tælle op på det senere. Men ministeren har jo en mulighed for at gribe ind. Jeg ved jo, at i forhold til den regelændring, der kommer, og den liberalisering, der kommer – og liberalisering er en god ting, hvis det virker – at hvis det ikke virker, har ministeren jo muligheden for at sørge for, at det kommer til at virke, ved simpelt hen at betale nogen for at levere det. Så jeg vil godt spørge ministeren: Hvor dårlig postservice skal nordjyderne forvente, inden ministeren træder i karakter og bruger den mulighed, han har for at sikre, at selv vi nordjyder – selv vi nordjyder – får lov til at få vores post?

Ministeren.

Ordføreren må gerne kritisere mig for, at jeg svarer på flere ting i forhold til postservicen. Men nu er det jo nu engang sådan, at ordføreren har stillet et sådan lidt generelt spørgsmål om, hvorvidt der er kommet en bedre postservice med postloven, og ja, det er der. Så vil jeg godt understrege, når jeg skal svare på, om det er tilfredsstillende, at henholdsvis 15 og 12 pct. af brevene i den måleperiode, der var i Trafikstyrelsen, ikke kommer frem, at nej, naturligvis ikke. Derfor har jeg så også fulgt op og sagt, at det her ikke er tilfredsstillende, og spurgt til, hvad årsagen til det kan være. Derfor følger vi op igen med nye målinger, for det er ikke tilfredsstillende, naturligvis ikke.

Spørgeren.

Selvfølgelig er det ikke tilfredsstillende, men der er så bare heller ingen handling, og det viser meget godt, hvor seriøst ministeren egentlig tager det her problem. Man kunne jo have ordnet det. Ministeren kunne jo have sat den her optælling i gang igen, så er der allerede havde foreligget en, så man ikke skal vente i noget, der ligner 7-8 måneder, inden man gider tælle op på det igen.

Alternativt kunne ministeren jo være gået ud og i den periode, indtil man var sikker på, at nordjyder og sønderjyder fik deres post, have sørget for, at tingene blev leveret til tiden. Det her er jo ret alvorligt. Ældre Sagens blad har vel 100.000 abonnenter i Nordjylland. Prøv at forestille dig en virksomhed, der bruger så mange penge på at sende et brev eller et blad ud, og 15 pct. så ikke kommer frem? Der er også et økonomisk tab i det. Liberalisering er jo godt, men kun, når det virker, minister, og det her virker tilsyneladende ikke.

Så jeg spørger en gang til: Hvor dårlig en service skal vi forvente i Nordjylland, inden ministeren begynder at træde i karakter og sikrer, at alle får deres post, også nordjyder og sønderjyder?

Ministeren.

Ordføreren ved jo ikke, om jeg har sat den måling i gang, og det skal ordføreren jo heller ikke vide, det skal borgerne heller ikke vide, og det skal postvæsenet heller ikke vide. Det er udmærket at påstå, at jeg venter 6-7-8 måneder, men jeg tager det her dybt alvorligt. Det, ordføreren indikerer, er, at jeg skal aktivere sådan en undtagelsestilstand på grund af en enkelt måling, som jo potentielt kan løbe op i mange hundrede millioner kr. om året. Så er det, jeg siger: Det synes jeg ikke lige situationen er til.

Tak for det. Jeg byder nu velkommen til medspørgeren, hr. Kenneth Fredslund Petersen fra Danmarksdemokraterne, som stiller et spørgsmål. Værsgo.

Tak. Da postaftalen blev indgået, afviste ministeren at afskaffelsen af befordringspligten ville ramme landdistrikterne. Det må jo siges at være en sandhed med modifikationer, for vi kan jo se i den seneste kvalitetsmåling, at 28 pct. af brevene på f.eks. Fyn ikke nåede frem til deres modtagere til tiden. Så vil ministeren ikke give mig ret i, at det trods alt alligevel blev landdistrikterne, som kom til at mærke konsekvenserne af postaftalen i form af en markant ringere service?

Ministeren.

Altså, jeg synes ikke, det er rimeligt at fælde dom over den her postlov og postservicen i Danmark ud fra en enkelt kvalitetsmåling. Der vil være flere kvalitetsmålinger. Vi kunne også efterfølgende se, hvordan antallet af klager udviklede sig, og der var ikke noget, der ligesom gav anledning til bekymring, tværtimod – tværtimod.

Når man så spørger til, om leveringstiderne i de nedslagspunkter, ordføreren peger på, er tilfredsstillende, er svaret nej. Derfor bliver der også fulgt op.

Medspørgeren.

Jeg er rigtig glad ved, at ministeren vælger at følge op på det her, for vi ser det stadig væk som en udfordring og en markant ringere service. Så må vi jo håbe på, at den næste måling kommer til at vise i hvert fald et noget bedre resultat. 28 pct. på Fyn er faktisk et ret højt og i mine øjne uacceptabelt resultat.

Ministeren.

Jeg er helt enig i, at det ikke er tilfredsstillende i forhold til de servicemål, virksomheden har lavet for sig selv, eller generelt i forhold til leveringstiden. Men at tage hele postloven og hele liberaliseringen til indtægt for at sige, at det er en forringelse, er forkert, for det er det ikke. Det er det faktuelt ikke. Der er mange, som oplever en bedre service; der er mange, som oplever, at de nu har nemmere ved at håndtere post og sende breve. Så det er simpelt hen faktuelt forkert. Og at antyde, at vi her skal aktivere en eller anden undtagelsestilstand, som potentielt kommer til at koste mange hundrede millioner kr. om året, synes jeg da er useriøst.

Vi siger tak til medspørgeren, hr. Kenneth Fredslund Petersen, Danmarksdemokraterne. Det bliver hr. Kim Edberg Andersen, ligeledes Danmarksdemokraterne, som stiller det sidste spørgsmål. Værsgo.

Tak for det. Nu kan jeg høre, at ministeren har brugt alle svarene på at forklare, hvor dygtigt ministeren egentlig håndterer det, og hvor godt det går. Og mens vi har stillet spørgsmål til ministeren, kan jeg se, at der er kommet en pressemeddelelse om, at nu skal folk, der bor på øer, så have samme eller værre service end folk, der bor i Nordjylland og Sønderjylland, for de skal simpelt hen til at søge puljer for at kunne få postomdeling. Så det kører jo godt for ministeren. En ting er sikkert: Danskerne får da dårligere postservice, i hvert fald dem uden for byerne. Vi siger mange tak til ministeren for det.

Så spørger vi lige en gang til: Hvor dårligt et niveau skal nordjyder og sønderjyder forvente, før ministeren har tænkt sig at aktivere den mulighed, ministeren har for at sikre dem post? Hvor dårligt skal det være? Hvor mange procent snakker vi om – 20, 10, 5? Hvor meget dårligere skal vi serviceres i Nordjylland og Sønderjylland?

Ministeren.

Nu er der jo ikke noget krav om, at man har sat sig ind i det, man spørger om, når man kommer ned i salen. Det hæfter jeg mig selvfølgelig ved.

Den pressemeddelelse, der er sendt ud i dag, og som ordføreren henviser til, er jo endnu et eksempel på, hvordan vi formår at få den nye postlov til at sikre endnu flere muligheder og endnu flere løsninger. Det her kommer jo til at sikre, at man bliver mere ligestillet ude på øerne. Den aftale, som ordføreren henviser til, refererer jo netop til, at man nu får mulighed for skræddersyede løsninger for den enkelte ø, hvilke man ikke har haft indtil nu. Der bliver endda investeret massivt økonomisk i det på en neutral måde, så alle postvirksomheder kan anvende dem.

Tak for det. Det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til transportministeren og tak til hr. Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokraterne.

Jeg byder nu velkommen til kirkeministeren og til fru Susie Jessen fra Danmarksdemokraterne, som stiller spørgsmålet.