Spm. nr. S 1023

2) Til justitsministeren af:

Rosa Lund (EL):

Hvad er baggrunden for, at regeringen med det forslag til en ny lov om PET, der har været sendt i høring, vil gøre op med det grundlæggende retsprincip om, at overvågning kun kan ske ved en begrundet mistanke?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til det udkast til lovforslag med titlen »Lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET) (Understøttelse af Politiets Efterretningstjenestes mulighed for at udføre data- og analysebaseret efterretningsvirksomhed m.v.)«, der blev sendt i høring den 6. februar 2025.

Værsgo.

Tak. I Enhedslisten undrer vi os lidt over, hvad der er baggrunden for, at regeringen med det forslag til en ny lov om PET, der har været sendt i høring, vil gøre op med det grundlæggende retsprincip om, at overvågning kun kan ske ved en begrundet mistanke.

Ministeren.

Tak for ordet, og også tak til spørgeren for at sætte fokus på det lovforslag, som jeg fremsatte i fredags. Det giver mig nemlig også en mulighed for at sætte lidt flere ord på, hvad lovforslaget indebærer, og ikke mindst også, hvad det ikke indebærer. For spørgsmålet, som fru Rosa Lund stiller, bygger på nogle forudsætninger, som jeg ikke er enig i.

Det, der er vigtigst for mig at få sagt, er, at lovforslaget ikke – jeg gentager: ikke – giver PET øget adgang til at overvåge enkeltpersoner. Alle former for behandling af oplysninger rettet mod enkeltpersoner vil skulle foregå efter de fuldstændig samme regler, som gælder i dag. Derfor er jeg heller ikke enig i, at lovforslaget medfører en højere grad af overvågning af danskerne.

Et væsentligt hensyn bag de foreslåede regler er, at udenlandske efterretningstjenester ikke skal kunne overvåge PET og dermed følge med i og forhindre efterretningstjenestens arbejde med at beskytte danskerne. Der er således lagt op til, at PET f.eks. skal kunne hente oplysninger, som PET allerede har adgang til, fordi de er offentlige, ind på deres interne system. Her kan PET's efterforskere så foretage deres arbejde med f.eks. at opspore udenlandske spionnetværk, uden at f.eks. russiske eller iranske efterretningsagenter følger med og kan nå at lukke deres aktivitet ned, inden PET får det optrevlet.

Så nej, der er ikke tale om øget overvågning, som det ellers påstås både i spørgsmålet her og nogle steder i den offentlige debat. Der er tale om, at vi er nødt til at tilpasse PET-loven til den teknologiske virkelighed, vi lever i, og ikke mindst også tilpasse den til de modstandere, vi er oppe imod. I dag foregår meget efterretningsarbejde gennem analyse af data fra f.eks. internettet, og det skal loven tage bedre højde for, end den gør i dag.

Jeg vil selvfølgelig også gerne fremhæve, at de nye muligheder, som PET får, altså skal ses i sammenhæng med den væsentlige styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne og også styrkelse af kontrollen med efterretningstjenesterne, som vi blev enige om sidste år. For regeringen at se går de to ting også hånd i hånd.

Fru Rosa Lund.

Som ministeren også siger her i sin besvarelse, er det ikke kun mig og Enhedslisten, som læser lovforslaget sådan, at det giver PET muligheder for øget brug af overvågning. Det er jo også sådan, hvis man kigger på de høringssvar, som allerede er kommet, og hvis man kigger på de analyser, der har været fremme i pressen. Så der skal være en opfordring herfra til justitsministeren om, at man giver længere tid til den her lovbehandling, hvis det er mig, Berlingske, Politiken, DR, som simpelt hen bare har misforstået det her lovforslag.

Ministeren.

Jeg skal ikke gøre mig klog på, i hvilket omfang man har misforstået det eller ej. Jeg kan også sagtens forstå, hvis det er, at man kan have vanskeligt ved at forholde sig til den nye tids trusler, den moderne verdens trusler. Hvor vi jo netop har været vant til, at det handlede om at udstyre både vores efterretningstjeneste og politi med nogle muligheder for at kunne følge med i, hvad enkeltpersoner måske måtte planlægge, handler det i den her moderne virkelighed jo om at få optrævlet og danne sig et overblik over, hvem det er, der forsøger f.eks. at komme ind i Danmark for at udøve spionageaktivitet mod Danmark og mod danske myndigheder.

Spørgeren.

Det er jo netop den moderne virkelighed, der gør, at vi i Enhedslisten ser på det her lovforslag med stor bekymring. Derfor er vi også glade for, at ministeren allerede har inviteret til en teknisk gennemgang af lovforslaget.

Men det er jo et ret vidtgående lovforslag, som jeg synes det er ret vildt at vi skal behandle på så kort tid. Så er jeg med på, at man godt kan sige »the joke is on me«, hvis jeg må sige det på engelsk, fordi jeg jo længe har råbt på, at der kom en ny PET-lov. Så kommer der endelig det her forslag, og så har man så kort behandlingstid til det. Så jeg vil bare opfordre justitsministeren til at give Folketinget lidt længere tid til at behandle det her lovforslag.

Det måtte spørgeren egentlig ikke, men nu er det jo sagt.

Vi giver nu ordet til justitsministeren. Værsgo.

Lovforslaget her bliver behandlet inden for de fuldstændig samme rammer, som i øvrigt gør sig gældende med andre lovforslag, og det bygger jo altså også på en evaluering af PET-loven, som blev lavet tilbage i 2022.

Jeg er nødt til at sige det og måske også ked af at sige det, men verden er jo ikke blevet mere sikker eller mindre ustabil på de år, siden man lavede den PET-evaluering. Det her handler om at give PET nogle værktøjer, der gør, at man f.eks. gennem indsamling af store datasæt kan analysere de data i nogle lukkede fora for at forhindre eksempelvis udenlandske efterretningstjenester, udenlandske spioner i at udøve deres spionageaktivitet mod Danmark.

Fru Rosa Lund med et afsluttende spørgsmål.

Netop fordi verden er blevet mere ustabil, for det kan det jo ikke diskuteres at verden er, er det jo ekstremt bekymrende, at så mange borgeres oplysninger skal ligge hos PET, at PET skal have adgang til så mange borgeres oplysninger. Netop fordi verden er blevet mere ustabil, er det jo ekstra bekymrende. Det er i hvert fald sådan, vi har det i Enhedslisten.

Derfor vil jeg igen bare gentage spørgsmålet til ministeren: Hvad er baggrunden, hvorfor er det så nødvendigt, at PET har oplysninger om så mange danskere, der ikke er mistænkt for noget?

Ministeren.

For det første har PET allerede i dag også i gældende hjemler adgang til alle danskeres oplysninger. Det er sådan set ikke noget nyt. Det nye her er, at man f.eks. kan indsamle store datasæt, i særdeleshed fra udlandet, behandle de datasæt, som i øvrigt måtte komme fra åbne kilder eller via et datalæk, i PET's lukkede systemer. Sagt med lidt andre ord: PET er mere interesseret i, hvem der låner bøger på Moskvas kommunebiblioteker, end de er i, hvilke bøger fru Rosa Lund låner.

Tak for det. Det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til justitsministeren og tak til fru Rosa Lund fra Enhedslisten.

Jeg byder nu velkommen til miljøministeren og til fru Leila Stockmarr fra Enhedslisten, som stiller spørgsmålet.