Spm. nr. S 1016 (omtrykt)

3) Til miljøministeren af:

Leila Stockmarr (EL) (medspørger: Mette Thiesen (DF)):

Hvad mener ministeren om, at transportvirksomheden SCT har dumpet 450.000 tons jord med byggeaffald på en mark i Kagerup?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til artiklen »Billeder viser byggeaffald på mark, hvor transportgigant har dumpet tonsvis af jord« bragt på dr.dk den 23. april 2025.

Værsgo.

Hvad mener ministeren om, at transportvirksomheden SCT har dumpet 450.000 t jord med byggeaffald på en mark i Kagerup?

Miljøministeren.

Spørgsmålet vedrører jo to vigtige elementer. Det ene er spørgsmålet om de her 450.000 t jord; på DR kan man læse, at terrænet skulle være hævet med op til 5 m. Og så er der spørgsmålet om byggeaffald og holdningen til det.

Som det er spørgeren bekendt, er de elementer, der hører under de regler, der er om terrænregulering og det, der teknisk set hedder jordforbedring, noget, der reguleres i planloven. Så den del af spørgsmålet hører under min kollega Morten Dahlins område. Og så er der jo en sag indbragt for domstolene, så den er jeg nødt til at være tilbageholdende med at kommentere. Det var så en lang snak om de ting, der hører under andre osv.

Det, der så er fuldstændig afgørende, er at slå fast, at byggeaffald ikke må dumpes tilfældige steder i naturen. Der er fuldkommen klare regler. Hvis man modtager byggeaffald, skal man være godkendt til det. Det har vi regler for. Det er regler, som åbenbart bliver brudt igen og igen.

Vi har også regler for bortskaffelse af overskudsjord, når jorden stammer fra steder, der er forurenet, eller hvor der bare er mistanke om, at det er forurenet. Det har vi desværre rigtig meget overskudsjord som er. Så når den jord skal bortskaffes, skal det anmeldes til kommunen. Det er regler, vi har. Det er under Miljø- og Ligestillingsministeriet, nemlig i jordflytningsbekendtgørelsen, hvor vi beskriver, hvilke pligter der gælder for både dem, der vil af med jorden, men også dem, der vil modtage jorden.

Tilsynet med de her regler er hos vores kommuner, men alle de mange sager, der er, viser meget, meget tydeligt, at der er behov for at få rusket op i de regler og få set dem grundigt efter. Det er vi i gang med.

Fru Leila Stockmarr.

Tak for det svar. Jeg vil lige prøve at sætte scenen, for det har jo fyldt rigtig meget i pressen de sidste par dage, særlig på baggrund af DR's afsløringer.

Det, vi helt konkret taler om i sagen om Kagerup, er, at Jens Malmstedt og hans kone, Marianne Malmstedt, i 30 år har kunnet nyde udsigten til Solbjerg Engsø oppe i Kagerup. Efter at den her transportørgigant SCT, som er en af Danmarks største transportørvirksomheder, har dumpet den massive mængde jord derude, kan ægteparret og de andre naboer ikke længere se den sø, de før havde udsigt til. Dertil kommer også, at DR har afsløret, at der i den jord er fundet byggeaffald. Det er jo ganske alvorligt, at man har en situation – og vi ser den jo også andre steder – hvor de her jordtransportørvirksomheder og jordejerne på de pågældende steder, hvor jorden bliver dumpet, tjener måske endda tocifrede millionbeløb på den her dumpning af jord.

Det understreger jo både, at der er et stort problem med håndhævelsen af de eksisterende regler, at jorden ikke bliver kontrolleret, og at det ikke bliver kontrolleret, når der bliver givet en tilladelse, at det så er den mængde jord, der er givet tilladelse til, der bliver dumpet. Der er selvfølgelig et problem i forhold til håndhævelsen, men der er måske også et større problem i forhold til lovgivningen, altså at lovgivningen ikke er god nok, og at det i al for høj grad har været lagt over på kommunerne, som ikke har de fornødne ressourcer til at løfte opgaven og heller ikke har mulighed for at vide, f.eks. hvor den jord, de får ind i deres kommune, kommer fra.

Vi har noteret os både i pressen og i den dialog, vi har haft tidligere, at ministeren har nedsat en arbejdsgruppe i regi af KL, som ser på nogle af de her problemstillinger. Men grunden til, at vi alligevel gerne vil have, at ministeren forholder sig til den her konkrete sag, og hvad vi så skal gøre ved den, er, at vi i Enhedslisten og også andre partier mener, at selvfølgelig er det regeringen og miljøministerens ansvar at få styr på det her.

Derfor kunne jeg godt tænke mig opfølgende at spørge ministeren om noget. Ud over at ministeren har taget ansvaret for at nedsætte en arbejdsgruppe, hvad mener ministeren så, at både hans og hans ministerkollegaer i regeringens ansvar er for at løse det her nu for borgerne, for vores miljø og natur og for vores drikkevand?

Ministeren.

Ansvaret er jo, at vi skal have ryddet op i de her mange, mange sager. Det er jo ikke en enestående sag. Man kan nok finde det på mange områder. Det her sker gentagne gange nu, og det er så store mængder, hvor der ikke er styr på tingene. Der ligger også så mange økonomiske midler gemt i de her brancher. Jeg taler ikke om en konkret sag; jeg taler om det generelle billede. Det skal vi have ryddet op i. Derfor ser jeg frem til, så snart jeg modtager kataloget fra Miljøstyrelsen og KL, at invitere partierne til at drøfte, hvad vi så skal arbejde videre med af de idéer.

Spørgeren.

Tak for det svar. Jeg vil sige, at jeg nu efterhånden synes, at den her dagsorden er så modnet – vi har så meget viden, der er så mange sager, der er så meget, der er blevet belyst af journalister, eksperter og andre – at jeg mener, at regeringen på den baggrund bør tage sagens alvor i betragtning og som minimum kunne komme med et par bud på måske de lavest hængende frugter. Hvor mener ministeren – ikke i regi af en arbejdsgruppe – at vi skal tage fat for at tage hul på at løse det her problem her og nu?

Ministeren.

Der er flere elementer, vi kigger på. Det handler bl.a. om bødestørrelser. Noget tyder på, at man simpelt hen kan spekulere i at tage en chance og tage en risiko og snyde og udsætte miljøet og naboerne for gener, fordi der er en stor gevinst at hente, mens bøden er meget lille. Så det er noget, som vi er i gang med at se på sammen med andre ministerier. Men her og nu – nu der spørges om det – handler det meget om den information, som vores myndigheder har, og som ikke er god nok. Når myndighederne ikke har informationen, kan de heller ikke reagere på den.

Vi siger foreløbig tak til fru Leila Stockmarr fra Enhedslisten. Jeg byder nu velkommen til medspørger fru Mette Thiesen fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tusind tak. Jeg tror, at det her taler sit eget tydelige sprog. Vi ser igen og igen marker, hvor der er efterladt jordbunker med byggeaffald, og påfaldende nok nævnes transportvirksomheden SCT i i hvert fald alt det, jeg har set. Det tyder altså på, at der er et eller andet rivravruskende galt, hvilket den afdækning, DR har foretaget, også viser.

Vi kan ikke vente på, at der kommer den her afrapportering. I øvrigt synes jeg, at det er noget mærkeligt noget, at det skal være KL – altså kommunerne – der skal sidde og udtænke de her ting. Det bør være os herinde i Folketinget, der på baggrund af den viden, vi allerede har, sætter os ned, når ministeren indkalder til nogle forhandlinger, og kigger på den her lovgivning, eksempelvis det her med, at modtagerkommunen selvfølgelig skal kunne tjekke den jord, de modtager. Kunne ministeren ikke tænke sig at få indkaldt til nogle forhandlinger, så vi får løst det her problem og sikret vores natur og vores kulturarv?

Ministeren.

Jo, som jeg sagde, vil jeg, så snart jeg har kataloget fra Miljøstyrelsen med konkrete initiativer, indkalde til drøftelser. I mellemtiden arbejder vi med et andet vigtigt aspekt, nemlig det, at det i hvert fald i en del af sagerne, der er kommet frem, har været sådan, at selv om man har indrapporteret til den kommune, hvor byggeaffaldet eller jorden kommer fra – hvis det er forurenet jord – er den information ikke rigtig gået videre til modtagerkommunen. Der ikke rigtig nogen, der har løftet den opgave. Jeg mener, at det er fuldkommen uacceptabelt i Danmark, som er så gennemreguleret og digitaliseret.

Så vi arbejder helt konkret på en model – som jeg ser frem til at drøfte med partierne, så snart vi har den, vi er i den afsluttende fase med det – der sikrer, at der er et system, hvor man kan se og følge, præcis hvor det her jord kommer hen, ligesom vi jo i Folketinget fra årsskiftet har besluttet med mange partiers deltagelse at styrke præcis det fysiske affaldstilsyn ved byggepladser, særlig ved nedrivningen. Det ser jeg også frem til at få nogle resultater af.

Medspørgeren.

Der er jo ingen tvivl om, at det jo er derfor, man på tværs af Folketinget kan mødes om en dagsorden, som er noget, der vedrører os alle sammen, nemlig vores kulturarv, vores natur og vores miljø. Det, jeg hører, ministeren sige, er, at ministeren er opmærksom, men betyder det så, at ministeren indkalder til forhandlinger allerede inden sommerferien? For det vil jeg da i så fald glæde mig til. Det tror jeg at vi er flere der vil.

Nærmest hele oppositionen vil glæde sig til det, for det her er en dagsorden, som er så ekstremt vigtig. Og lige nu kan vi desværre se, at det popper op stort set alle steder. Der er rigtig mange steder i eksempelvis Nordsjælland, hvor man simpelt hen oplever de her jordbunker med byggeaffald og alt muligt andet, kunne man forestille sig. Så kommer ministeren til at indkalde til forhandlinger inden sommerferien?

Ministeren.

Min klare forventning er, at Miljøstyrelsen med de eksperter, der er med, også fra KL – jeg mener, at det er klogt, at de også er med, for de har jo detailviden om de konkrete sager – vil være færdig med det katalog over handlemuligheder inden sommeren. Så snart jeg har det, vil jeg offentliggøre det til Folketinget og indkalde til drøftelser med Folketingets partier.

Vi siger tak til medspørger fru Mette Thiesen for Dansk Folkeparti. Det bliver fru Leila Stockmarr fra Enhedslisten, der stiller det sidste spørgsmål. Værsgo.

Tak for det. Tilbage til de politiske handlemuligheder: Ét er, at der kommer et katalog. Jeg tænker, at der er flere af os ordførere, der måske har hørt det før i andre sager og ikke helt er betrygget, i forhold til at et katalog betyder, at man skrider til den nødvendige handling. Så jeg vil gerne spørge – i forhold til hvad ministeren har været ude og sige i pressen på baggrund af de her sager – om ministeren vil se på spørgsmålet om profit, særlig for lodsejere. Er det okay, at f.eks. lodsejere kan tjene tocifrede millionbeløb på at få dumpet jord på deres grund? Vil ministeren være med på at se på et stop for, at man kan dumpe jord på områder, hvor der indvindes drikkevand? Vil ministeren sikre sig, at selvfølgelig skal kommuner vide, hvad for noget jord der kommer ind i deres kommune? Og vil ministeren fokusere på, at jorden skal renses, før den kommer videre ud i vores natur?

Ministeren.

Tak for den opsummering. Jeg kan simpelt hen umuligt svare ja, ja, nej, nej på de her otte ja-/nejspørgsmål, der lige var i rap her.

Jeg kan fokusere på nogle af dem. Jeg kan svare ja til indsatser de steder, hvor vi indvinder drikkevand. Der mener jeg ikke at det på lang sigt giver mening at vi også håndterer jord. Det økonomiske har vi også talt om i forhold til bødestørrelserne. Det er sådan, at hvis det er forurenet jord, skal man indrapportere det til afsenderkommunen. Det bør modtagerkommunen så få at vide, så man kan tjekke, hvor det forurenede jord kommer hen. Det må ikke – ikke! – blive plantet i naturen eller på vores marker, hvis det handler om byggeaffald eller anden form for forurenet jord. Det er der for store huller i i dag, og det er det, vi er ved at rydde op i.

Tak for det. Det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til miljøministeren og tak til fru Leila Stockmarr fra Enhedslisten.

Jeg byder nu velkommen til beskæftigelsesministeren og til hr. Sigurd Agersnap fra Socialistisk Folkeparti, som stiller spørgsmålet.