L 40 Forslag til lov om ændring af lov om naturbeskyttelse og om ophævelse af lov om administration af Den Europæiske Unions forordninger om handel med træ og træprodukter med henblik på bekæmpelse af handel med ulovligt fældet træ.

(Supplerende bestemmelser til skovrydningsforordningen om tilsyn, gebyr og konfiskation m.v.).

Af: Minister for grøn trepart Jeppe Bruus (S)
Udvalg: Miljø- og Fødevareudvalget
Samling: 2024-25
Status: Stadfæstet

Lovforslag som vedtaget

Vedtaget: 28-11-2024

Vedtaget: 28-11-2024

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 28. november 2024

20241_l40_som_vedtaget.pdf
Html-version

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 28. november 2024

Forslag

til

Lov om ændring af lov om naturbeskyttelse og om ophævelse af lov om administration af Den Europæiske Unions forordninger om handel med træ og træprodukter med henblik på bekæmpelse af handel med ulovligt fældet træ

(Supplerende bestemmelser til skovrydningsforordningen om tilsyn, gebyr og konfiskation m.v.)

§ 1

I lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024, foretages følgende ændringer:

1. I § 71, stk. 3, ændres »her i landet af De Europæiske Fællesskabers forordninger« til: »af EU-forordninger«, og efter »lov« indsættes: », herunder regler om kompetente myndigheders beføjelser«.

2. I § 72, stk. 1, ændres »af loven« til: »og tilsyn i forbindelse med loven og EU-regler vedrørende forhold, der er omfattet af denne lov«.

3. Efter § 73 indsættes:

»§ 73 a. Ministeren for grøn trepart kan træffe midlertidige foranstaltninger efter artikel 23 og korrigerende tiltag i tilfælde af manglende overholdelse efter artikel 24 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1115 af 31. maj 2023 om tilgængeliggørelse på EU-markedet og eksport fra Unionen af visse råvarer og produkter, der er forbundet med skovrydning og skovforringelse, og om ophævelse af forordning (EU) nr. 995/2010 med senere ændringer.

Stk. 2. Ministeren for grøn trepart fastsætter nærmere regler for udøvelsen af beføjelserne i stk. 1.«

4. I § 76, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »eller«: »EU-forordninger og«, efter »lov« indsættes: »og EU-forordninger«, og efter »lovens« indsættes: »eller EU-forordningers«.

5. § 89, stk. 11, ophæves.

6. I § 90 indsættes efter »af loven«: », af EU-forordninger vedrørende forhold, der er omfattet af denne lov,«, og efter »efter loven« indsættes: »eller EU-forordninger vedrørende forhold, der er omfattet af denne lov«.

§ 2

Stk. 1. Lov nr. 1225 af 18. december 2012 om administration af Den Europæiske Unions forordninger om handel med træ og træprodukter med henblik på bekæmpelse af handel med ulovligt fældet træ ophæves.

Stk. 2. Loven finder til og med den 31. december 2027 ikke anvendelse på træ og træprodukter, som er omfattet af definitionen i artikel 2, litra a, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 995/2010 af 20. oktober 2010 om fastsættelse af krav til virksomheder, der bringer træ og træprodukter i omsætning, og som er produceret før den 29. juni 2023 og bragt i omsætning fra den 30. december 2024. For sådanne produkter finder de hidtil gældende regler i lov nr. 1225 af 18. december 2012 om administration af Den Europæiske Unions forordninger om handel med træ og træprodukter med henblik på bekæmpelse af handel med ulovligt fældet træ anvendelse til og med den 31. december 2027.

Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 849 af 27. juni 2016 om handel med træ og træprodukter med henblik på bekæmpelse af handel med ulovligt fældet træ udstedt i medfør af § 1, § 3, stk. 3, § 6, stk. 2 og 3, og § 7, stk. 3, i lov nr. 1225 af 18. december 2012 om administration af Den Europæiske Unions forordninger om handel med træ og træprodukter med henblik på bekæmpelse af handel med ulovligt fældet træ forbliver i kraft, indtil bekendtgørelsen ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af lov om naturbeskyttelse.

§ 3

Loven træder i kraft den 30. december 2024.