Fremsat den 24. april 2025 af indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde)

Forslag

til

Lov om ændring af regionsloven og forskellige andre love

(Ny regional forvaltningsmodel med sundhedsråd, afskaffelse af kontaktudvalg, sundhedsklynger, sundhedssamarbejdsudvalg, sundhedsaftaler i deres nuværende form, praksisplaner, kommunal medfinansiering på sundhedsområdet og nærhedsfinansiering samt konsekvensændringer i flere love som følge af sammenlægningen af Region Hovedstaden og Region Sjælland m.v.)

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

§ 1

I regionsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 70 af 23. januar 2024, foretages følgende ændringer:

1. Lovens titel affattes således:

»Regionsloven«.

2. § 1 ophæves.

3. I § 2, 1. pkt., udgår », jf. § 1«.

4. § 5, stk. 1, ophæves.

Stk. 2 bliver herefter stk. 1.

5. I § 5, stk. 2, der bliver stk. 1, ændres »i stk. 1 nævnte« til: »opgaver, der følger af lovgivningen«.

6. §§ 6 og 7 ophæves.

7. § 8 affattes således:

»§ 8. Regionsrådenes medlemstal fastsættes som følger:

1) 47 medlemmer i regionsrådet for Region Østdanmark.

2) 31 medlemmer i regionsrådet for Region Midtjylland.

3) 31 medlemmer i regionsrådet for Region Syddanmark.

4) 25 medlemmer i regionsrådet for Region Nordjylland.«

8. § 11 affattes således:

»§ 11. Regionsrådet yder følgende vederlæggelse:

1) Til regionsrådets medlemmer, bortset fra formanden for regionsrådet:

a) Fast vederlag efter § 16, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse.

b) Tillægsvederlag efter § 16, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse.

c) Erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste efter § 16, stk. 5-7, i lov om kommunernes styrelse, jf. dog stk. 4, nr. 1, litra a, i denne lov.

d) Godtgørelse efter § 16, stk. 11, i lov om kommunernes styrelse.

2) Til regionsrådets medlemmer for deltagelse i regionsrådets konstituerende møde:

a) Diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste efter § 16, stk. 3, jf. § 16 a, stk. 2-4, i lov om kommunernes styrelse.

b) Godtgørelse efter § 16, stk. 3, jf. § 16 a, stk. 8, i lov om kommunernes styrelse.

3) Til stedfortrædere, der indkaldes til at deltage i enkelte møder i regionsrådet:

a) Diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste efter § 16, stk. 9, jf. § 16 a, stk. 2-4, i lov om kommunernes styrelse.

b) Godtgørelse efter § 16, stk. 9, jf. § 16 a, stk. 8, i lov om kommunernes styrelse.

4) Til kommunalt udpegede medlemmer af sundhedsrådene:

a) Godtgørelse efter § 16, stk. 11, i lov om kommunernes styrelse.

b) Godtgørelse og bistand efter § 8 a og § 16, stk. 12, i lov om kommunernes styrelse i det omfang, regionalt udpegede medlemmer af sundhedsrådet modtager samme godtgørelse eller bistand.

5) Til personer, der ikke er medlemmer af regionsrådet eller sundhedsrådene: Godtgørelse efter § 16 a, stk. 7 og 8, i lov om kommunernes styrelse.

6) Til formanden for regionsrådet:

a) Vederlag efter § 34, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse.

b) Eftervederlag og pension efter § 34, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse.

c) Godtgørelse efter § 16, stk. 11, litra a og b, i lov om kommunernes styrelse.

7) Til første og anden næstformand og fungerende næstformand for regionsrådet: Vederlag efter § 34, stk. 2, jf. dog stk. 6, i lov om kommunernes styrelse.

8) Til en fungerende formand for regionsrådet: Vederlag efter § 34, stk. 3, jf. dog stk. 5 og 6, i lov om kommunernes styrelse.

Stk. 2. Regionsrådet yder vederlag til sundhedsrådenes formænd, fungerende formænd, næstformænd, fungerende næstformænd og øvrige medlemmer, herunder de medlemmer af sundhedsrådene, som kommunalbestyrelserne har udpeget. Borgmestre, magistratsmedlemmer og formænd for stående udvalg i en kommune, der styres efter reglerne i § 64 a i lov om kommunernes styrelse, og fungerende indehavere af disse hverv modtager dog ikke vederlag for de i 1. pkt. nævnte hverv.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsesmedlemmers deltagelse som observatører i sundhedsrådets møder er omfattet af kommunalbestyrelsesmedlemmernes faste vederlag efter lov om kommunernes styrelse.

Stk. 4. Regionsrådet kan beslutte at yde følgende vederlæggelse:

1) Til regionsrådets medlemmer, bortset fra formanden for regionsrådet:

a) Erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste efter § 16, stk. 5-7, i lov om kommunernes styrelse for deltagelse i de aktiviteter, der er nævnt i § 16, stk. 1, litra f, i lov om kommunernes styrelse.

b) Godtgørelse efter § 16, stk. 12, i lov om kommunernes styrelse.

2) Til formanden for regionsrådet: Godtgørelse efter § 16, stk. 12, i lov om kommunernes styrelse.

3) Til personer, der ikke er medlemmer af regionsrådet eller sundhedsrådene:

a) Diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste efter § 16 a, stk. 1-5, i lov om kommunernes styrelse.

b) Godtgørelse efter § 16 a, stk. 9, i lov om kommunernes styrelse.

4) Til et medlem, der uden for de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, nr. 8, varetager opgaver, som påhviler regionsrådets formand: Vederlag efter § 34, stk. 4, jf. dog stk. 5 og 6, i lov om kommunernes styrelse.

Stk. 5. Regionsrådet kan beslutte at yde vederlag til forretningsudvalgets næstformand, fungerende næstformand og øvrige medlemmer.

Stk. 6. Regionsrådet kan beslutte at yde vederlag til formænd, fungerende formænd, næstformænd, fungerende næstformænd og øvrige medlemmer af regionsrådets stående udvalg og af regionsrådets særlige udvalg efter regionslovens § 13, stk. 4.

Stk. 7. Ethvert medlem er forpligtet til at modtage de ydelser, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, litra a-c, nr. 2, litra a, nr. 3, litra a, nr. 6, litra a, nr. 7 og 8, stk. 2, stk. 4, nr. 1, litra a, nr. 3, litra a, og nr. 4, stk. 5 og stk. 6.

Stk. 8. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om vederlæggelsen af regionale hverv, herunder stedfortrædere for medlemmer af regionsråd og udvalg og de hverv i øvrigt, der er nævnt i stk. 1-6. Indenrigs- og sundhedsministeren kan ved fastsættelsen af regler efter 1. pkt. fravige stk. 1-7.

Stk. 9. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om et maksimumsbeløb for de godtgørelser, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, litra d, i denne lov, jf. § 16, stk. 11, litra d, i lov om kommunernes styrelse, stk. 1, nr. 2, litra b, i denne lov, stk. 1, nr. 3, litra b, i denne lov, stk. 1, nr. 4, litra a, i denne lov, jf. § 16, stk. 11, litra d, i lov om kommunernes styrelse, og stk. 1, nr. 5, i denne lov, jf. § 16 a, stk. 8, i lov om kommunernes styrelse.«

9. § 13, stk. 1-3, ophæves, og i stedet indsættes:

»Til varetagelse af den umiddelbare forvaltning af regionens anliggender nedsætter regionsrådet et forretningsudvalg, et eller flere stående udvalg, jf. dog § 13 a, stk. 5, og et antal sundhedsråd med hvert sit geografisk afgrænsede område, jf. regler fastsat i medfør af § 8, stk. 2, og § 9, stk. 1, i overgangsloven og med de ændringer, der kan besluttes af indenrigs- og sundhedsministeren i henhold til § 4 a, stk. 1, i inddelingsloven.«

Stk. 4-8 bliver herefter stk. 2-6.

10. I § 13, stk. 4, der bliver stk. 2, udgår »herudover«, og »de udvalg, kommissioner, bestyrelser og lign.« ændres til: »de øvrige udvalg, kommissioner, bestyrelser og lignende end de i stk. 1 nævnte«.

11. I § 13, stk. 5, der bliver stk. 3, ændres »stk. 1 og 4« til: »stk. 2«.

12. Efter § 13 indsættes:

»§ 13 a. Forretningsudvalget varetager de opgaver, der efter § 18, stk. 2-4, i lov om kommunernes styrelse er tillagt økonomiudvalget, og den umiddelbare forvaltning af de af regionens anliggender på sundheds-, social- og specialundervisningsområdet, der ikke henhører under sundhedsrådene efter § 14 c, stk. 1, jf. dog § 14 c, stk. 3.

Stk. 2. Forretningsudvalgets erklæring skal indhentes om enhver sag, der forelægges regionsrådet til beslutning.

Stk. 3. Stående udvalg varetager den umiddelbare forvaltning af de af regionens anliggender, der ikke efter stk. 1 og § 14 c, stk. 1, henhører under forretningsudvalget og sundhedsrådene, jf. dog stk. 4 og 5 og § 36 b.

Stk. 4. Regionsrådet kan fastsætte i styrelsesvedtægten, at forretningsudvalget ud over de opgaver, der følger af stk. 1, helt eller delvis skal varetage den umiddelbare forvaltning af de af regionens øvrige anliggender, der ikke henhører under sundhedsrådene, jf. § 14 c, stk. 1.

Stk. 5. Har regionsrådet efter stk. 4 fastsat i styrelsesvedtægten, at forretningsudvalget skal varetage den umiddelbare forvaltning af alle de af regionens anliggender, der ikke henhører under sundhedsrådene, kan regionsrådet undlade at nedsætte stående udvalg.

Stk. 6. Regionsrådet fastsætter i styrelsesvedtægten i overensstemmelse med stk. 1, 3 og 4 den nærmere afgrænsning af myndighedsområdet for forretningsudvalget og de stående udvalg, jf. dog stk. 5.«

13. § 14, 1. pkt., ophæves, og i 2. pkt., der bliver 1. pkt., ændres »udvalget« til: »forretningsudvalget«.

14. I § 14 indsættes som stk. 2-5:

»Stk. 2. Regionsrådet vælger umiddelbart efter valg af regionsrådets formand og næstformænd en næstformand for forretningsudvalget blandt regionsrådets medlemmer. Valget sker ved flertalsvalg, jf. § 24, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse.

Stk. 3. Regionsrådet kan træffe beslutning om at afsætte eller efter anmodning fritage næstformanden for forretningsudvalget for sit hverv.

Stk. 4. Afsættes eller fritages næstformanden for forretningsudvalget for sit hverv, vælger regionsrådet en ny næstformand efter stk. 2, 2. pkt.

Stk. 5. Er en stedfortræder indtrådt for forretningsudvalgets næstformand i henhold til denne lovs § 12, stk. 1, jf. § 15, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse, og forventes forfaldet at have en varighed af mindst 2 måneder, vælger regionsrådet en fungerende næstformand efter stk. 2, 2. pkt.«

15. Efter § 14 indsættes:

»§ 14 a. Medlemmer af forretningsudvalget vælges umiddelbart efter valg af regionsrådets formand og næstformænd og forretningsudvalgets næstformand blandt regionsrådets medlemmer. Valget har virkning for regionsrådets funktionsperiode.

Stk. 2. Regionsrådet fastsætter forretningsudvalgets medlemstal i styrelsesvedtægten, således at medlemstallet er ulige, og således at

1) forretningsudvalget i Region Midtjylland har mindst 9 og højst 15 medlemmer,

2) forretningsudvalget i Region Nordjylland har mindst 7 og højst 11 medlemmer,

3) forretningsudvalget i Region Syddanmark har mindst 9 og højst 15 medlemmer, og

4) forretningsudvalget i Region Østdanmark har mindst 13 og højst 19 medlemmer.

Stk. 3. Ved valg af medlemmer til forretningsudvalget regnes næstformandens plads i forretningsudvalget som en af de pladser, der kan tilkomme den gruppe inden for regionsrådet, som vedkommende ved det pågældende valg har anmeldt at tilhøre.

§ 14 b. Medlemmer af et stående udvalg vælges umiddelbart efter valg af regionsrådets formand og næstformænd blandt regionsrådets medlemmer. Valget har virkning for regionsrådets funktionsperiode.

Stk. 2. Regionsrådet fastsætter de stående udvalgs medlemstal i styrelsesvedtægten. Udvalgenes medlemstal skal være ulige og kan ikke overstige halvdelen af regionsrådets medlemstal.

Stk. 3. Har en gruppe inden for regionsrådet ikke ved forholdstalsvalg i henhold til denne lovs § 15, stk. 3, jf. § 24, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse, fået så mange pladser i de stående udvalg, som den ville have fået ved en fordeling under ét af samtlige pladser i disse udvalg, finder § 27 i lov om kommunernes styrelse tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. De stående udvalg vælger selv deres formand. Ethvert medlem af udvalget er forpligtet til at modtage valg til formand.

§ 14 c. Hvert sundhedsråd varetager den umiddelbare forvaltning af de af regionens anliggender inden for sundhedsområdet, der henhører under sundhedsrådets geografisk afgrænsede område. Hvert sundhedsråd varetager endvidere den umiddelbare forvaltning af de af regionens anliggender inden for socialområdet og af de af regionens specialundervisningstilbud, der henhører under sundhedsrådets geografisk afgrænsede område.

Stk. 2. Har en driftsenhed, der henhører under et sundhedsråd, underliggende enheder, der geografisk er placeret på tværs af flere sundhedsråd, fastsætter regionsrådet i styrelsesvedtægten, hvilket sundhedsråd inden for regionen, der skal varetage den umiddelbare forvaltning af de enkelte underliggende enheder.

Stk. 3. Regionsrådet kan fastsætte i styrelsesvedtægten, at den umiddelbare forvaltning af de af regionens anliggender på sundheds-, social- og specialundervisningsområdet, der i henhold til § 13 a, stk. 1, henhører under forretningsudvalget, delvis skal henhøre under et eller flere sundhedsråd i regionen.

Stk. 4. Regionsrådet fastsætter i styrelsesvedtægten i overensstemmelse med stk. 1-3 den nærmere afgrænsning af sundhedsrådenes myndighedsområde.

§ 14 d. Sundhedsrådene består af regionale medlemmer, der er valgt af regionsrådet i den region, som sundhedsrådet henhører under, og kommunale medlemmer, der repræsenterer kommunalbestyrelsen i de kommuner, der henhører under sundhedsrådet.

Stk. 2. I kommuner med under 80.000 indbyggere er kommunalbestyrelsen repræsenteret med et kommunalt medlem i det sundhedsråd, som kommunen henhører under. I kommuner med mindst 80.000 indbyggere, men under 300.000 indbyggere, er kommunalbestyrelsen repræsenteret med to kommunale medlemmer i det sundhedsråd, som kommunen henhører under. I kommuner med mindst 300.000 indbyggere er kommunalbestyrelsen repræsenteret med tre kommunale medlemmer i det sundhedsråd, som kommunen henhører under.

Stk. 3. Ved opgørelsen af kommunens indbyggertal efter stk. 2 og §§ 14 h-14 j anvendes indbyggertallet pr. 1. april i det år, hvor der afholdes valg til kommunalbestyrelsen, som opgjort af Danmarks Statistik.

Stk. 4. Regionsrådet vælger de regionale medlemmer af sundhedsråd i regionen blandt regionsrådets medlemmer. Antallet af regionale medlemmer i det enkelte sundhedsråd fastsættes i styrelsesvedtægten, således at de regionale medlemmer til enhver tid udgør et medlem mere end antallet af kommunale medlemmer i sundhedsrådet.

§ 14 e. Regionsrådet vælger umiddelbart efter valg af regionsrådets formand og næstformænd en formand og en næstformand for hvert sundhedsråd i regionen blandt regionsrådets medlemmer. Valgene sker ved flertalsvalg, jf. 24, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse.

Stk. 2. Formanden for regionsrådet kan ikke samtidig være formand for et sundhedsråd.

Stk. 3. Et regionsrådsmedlem kan ikke samtidig være formand for flere sundhedsråd.

Stk. 4. § 9, stk. 3, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse for en formand for et sundhedsråd.

Stk. 5. En formand for et sundhedsråd kan ikke samtidig være formand for et stående udvalg nedsat af kommunalbestyrelsen i henhold til § 17, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse i en kommune, der henhører under sundhedsrådet.

Stk. 6. Sundhedsrådets formand har krav på fritagelse, hvis vedkommende vælges til et af de i stk. 4 og 5 nævnte hverv.

Stk. 7. Regionsrådet kan træffe beslutning om at afsætte eller efter anmodning fritage en formand eller næstformand for et sundhedsråd for sit hverv.

Stk. 8. Afsættes eller fritages en formand eller næstformand for et sundhedsråd for sit hverv, foretages et nyt valg af formand eller næstformand for sundhedsrådet efter stk. 1, 2. pkt.

§ 14 f. Er en stedfortræder indtrådt for formanden eller næstformanden for et sundhedsråd i henhold til denne lovs § 12, stk. 1, jf. § 15, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse, og forventes forfaldet at have en varighed af mindst 2 måneder, vælger regionsrådet en fungerende formand eller næstformand. Valget sker ved flertalsvalg, jf. § 24, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse.

§ 14 g. Valg af regionale medlemmer til sundhedsråd i regionen finder sted umiddelbart efter valg af regionsrådets formand og næstformænd og valg af formænd og næstformænd for sundhedsrådene. Valgene har virkning for hele regionsrådets funktionsperiode.

Stk. 2. Et kommunalt medlem af et sundhedsråd kan ikke samtidig vælges af regionsrådet som regionalt medlem af samme sundhedsråd.

Stk. 3. Ved valg af regionale medlemmer til sundhedsrådet regnes formandens og næstformandens plads i sundhedsrådet som en af de pladser, der kan tilkomme den gruppe inden for regionsrådet, som vedkommende ved det pågældende valg har anmeldt at tilhøre.

Stk. 4. Har en gruppe inden for regionsrådet ikke ved forholdstalsvalg i henhold til denne lovs § 15, stk. 3, jf. § 24, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse, fået så mange pladser i sundhedsrådene, som den ville have fået ved en fordeling under ét af samtlige pladser i sundhedsrådene, finder § 27 i lov om kommunernes styrelse tilsvarende anvendelse.

§ 14 h. I kommuner med under 80.000 indbyggere fastsætter kommunalbestyrelsen i styrelsesvedtægten, om det kommunale medlem, der skal repræsentere kommunalbestyrelsen i sundhedsrådet, er kommunalbestyrelsens formand eller formanden for et stående udvalg nedsat i henhold til § 17, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse, jf. dog stk. 5 og 8.

Stk. 2. Fastsætter kommunalbestyrelsen efter stk. 1, at det kommunale medlem er formanden for et stående udvalg, skal det kommunale medlem være formanden for det stående udvalg, der varetager den umiddelbare forvaltning af hovedparten af kommunens anliggender inden for sundheds-, omsorgs- og socialpsykiatriområdet.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen fastsætter i styrelsesvedtægten, hvilket stående udvalg efter stk. 2 hvis formand skal repræsentere kommunalbestyrelsen i sundhedsrådet.

Stk. 4. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for kommuner med under 80.000 indbyggere, der styres efter reglerne i §§ 64 a og 64 b i lov om kommunernes styrelse.

Stk. 5. I kommuner med under 80.000 indbyggere, der styres efter reglerne i § 64 i lov om kommunernes styrelse, fastsætter kommunalbestyrelsen i styrelsesvedtægten, om det kommunale medlem, der skal repræsentere kommunalbestyrelsen i sundhedsrådet, er kommunalbestyrelsens formand eller et andet magistratsmedlem.

Stk. 6. Fastsætter kommunalbestyrelsen efter stk. 5, at det kommunale medlem er et magistratsmedlem, der ikke er formanden for kommunalbestyrelsen, skal det kommunale medlem være det magistratsmedlem, der varetager den umiddelbare forvaltning af hovedparten af kommunens anliggender inden for sundheds-, omsorgs- og socialpsykiatriområdet.

Stk. 7. Kommunalbestyrelsen fastsætter i styrelsesvedtægten, hvilken magistratsafdeling efter stk. 6 hvis magistratsmedlem skal repræsentere kommunalbestyrelsen i sundhedsrådet.

Stk. 8. I kommuner med under 80.000 indbyggere, der styres efter reglerne i § 65 a i lov om kommunernes styrelse, er det kommunale medlem, der skal repræsentere kommunalbestyrelsen i sundhedsrådet, kommunalbestyrelsens formand.

§ 14 i. I kommuner med mindst 80.000 indbyggere, men under 300.000 indbyggere, fastsætter kommunalbestyrelsen i styrelsesvedtægten, om de to kommunale medlemmer, der skal repræsentere kommunalbestyrelsen i sundhedsrådet, er kommunalbestyrelsens formand og formanden for et stående udvalg nedsat i henhold til § 17, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse eller formændene for to stående udvalg nedsat i henhold til § 17, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse, jf. dog stk. 6 og 10.

Stk. 2. Fastsætter kommunalbestyrelsen efter stk. 1, at det ene kommunale medlem er formanden for et stående udvalg, skal medlemmet være formanden for det stående udvalg, der varetager den umiddelbare forvaltning af hovedparten af kommunens anliggender inden for sundheds-, omsorgs- og socialpsykiatriområdet.

Stk. 3. Fastsætter kommunalbestyrelsen efter stk. 1, at de to kommunale medlemmer er formændene for to stående udvalg, skal det være formændene for stående udvalg, der helt eller delvis varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens anliggender inden for sundheds-, omsorgs- og socialpsykiatriområdet eller inden for et myndighedsområde, der er sammenligneligt hermed.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen fastsætter i styrelsesvedtægten, hvilket eller hvilke stående udvalg efter stk. 2 og 3 hvis formand skal repræsentere kommunalbestyrelsen i sundhedsrådet.

Stk. 5. Stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse for kommuner med mindst 80.000 indbyggere, men under 300.000 indbyggere, der styres efter reglerne i §§ 64 a og 64 b i lov om kommunernes styrelse.

Stk. 6. I kommuner med mindst 80.000 indbyggere, men under 300.000 indbyggere, der styres efter reglerne i § 64 i lov om kommunernes styrelse, fastsætter kommunalbestyrelsen i styrelsesvedtægten, om de kommunale medlemmer, der skal repræsentere kommunalbestyrelsen i sundhedsrådet, er kommunalbestyrelsens formand og et andet magistratsmedlem eller to magistratsmedlemmer, der ikke er formanden for kommunalbestyrelsen.

Stk. 7. Fastsætter kommunalbestyrelsen efter stk. 6, at det ene kommunale medlem er kommunalbestyrelsens formand, skal det andet kommunale medlem være det magistratsmedlem, der varetager den umiddelbare forvaltning af hovedparten af kommunens anliggender inden for sundheds-, omsorgs- og socialpsykiatriområdet.

Stk. 8. Fastsætter kommunalbestyrelsen efter stk. 6, at de to kommunale medlemmer er magistratsmedlemmer, der ikke er formanden for kommunalbestyrelsen, skal de kommunale medlemmer være magistratsmedlemmer, der helt eller delvis varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens anliggender inden for sundheds-, omsorgs- og socialpsykiatriområdet eller inden for et myndighedsområde, der er sammenligneligt hermed.

Stk. 9. Kommunalbestyrelsen fastsætter i styrelsesvedtægten, hvilken eller hvilke magistratsafdelinger efter stk. 7 og 8 hvis magistratsmedlem skal repræsentere kommunalbestyrelsen i sundhedsrådet.

Stk. 10. I kommuner med mindst 80.000 indbyggere, men under 300.000 indbyggere, der styres efter reglerne i § 65 a i lov om kommunernes styrelse, er de kommunale medlemmer, der skal repræsentere kommunalbestyrelsen i sundhedsrådet, kommunalbestyrelsens formand og et kommunalbestyrelsesmedlem valgt af kommunalbestyrelsen ved et flertalsvalg, jf. § 24, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse.

§ 14 j. I kommuner med mindst 300.000 indbyggere fastsætter kommunalbestyrelsen i styrelsesvedtægten, om de tre kommunale medlemmer, der skal repræsentere kommunalbestyrelsen i sundhedsrådet, er kommunalbestyrelsens formand og formændene for to stående udvalg nedsat i henhold til § 17, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse eller formændene for tre stående udvalg nedsat i henhold til § 17, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse, jf. dog stk. 5 og 10.

Stk. 2. De kommunale medlemmer, der efter stk. 1 er formænd for stående udvalg, skal være formændene for stående udvalg, der helt eller delvis varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens anliggender inden for sundheds-, omsorgs- og socialpsykiatriområdet eller inden for et myndighedsområde, der er sammenligneligt hermed.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen fastsætter i styrelsesvedtægten, hvilke stående udvalg efter stk. 2 hvis formand skal repræsentere kommunalbestyrelsen i sundhedsrådet.

Stk. 4. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for kommuner med mindst 300.000 indbyggere, der styres efter reglerne i §§ 64 a og 64 b i lov om kommunernes styrelse.

Stk. 5. I kommuner med mindst 300.000 indbyggere, der styres efter reglerne i § 64 i lov om kommunernes styrelse, fastsætter kommunalbestyrelsen i styrelsesvedtægten, om de tre kommunale medlemmer, der skal repræsentere kommunalbestyrelsen i sundhedsrådet, er

1) kommunalbestyrelsens formand og to andre magistratsmedlemmer,

2) tre magistratsmedlemmer, der ikke er formanden for kommunalbestyrelsen,

3) kommunalbestyrelsens formand, et andet magistratsmedlem og en formand for et fast udvalg eller

4) to magistratsmedlemmer, der ikke er formanden for kommunalbestyrelsen, og en formand for et fast udvalg.

Stk. 6. Fastsætter kommunalbestyrelsen efter stk. 5, nr. 1 eller 2, at de tre kommunale medlemmer af sundhedsrådet er tre magistratsmedlemmer, skal de kommunale medlemmer, der ikke er formanden for kommunalbestyrelsen, være magistratsmedlemmer, der helt eller delvis varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens anliggender inden for sundheds-, omsorgs- og socialpsykiatriområdet eller inden for et myndighedsområde, der er sammenligneligt hermed.

Stk. 7. Fastsætter kommunalbestyrelsen efter stk. 5, nr. 3, at de tre kommunale medlemmer af sundhedsrådet er kommunalbestyrelsens formand, et andet magistratsmedlem og en formand for et fast udvalg, skal de kommunale medlemmer ud over formanden for kommunalbestyrelsen være det magistratsmedlem, der varetager den umiddelbare forvaltning af hovedparten af kommunens anliggender inden for sundheds-, omsorgs- og socialpsykiatriområdet, og formanden for et fast udvalg med et opgaveområde inden for sundheds-, omsorgs- og socialpsykiatriområdet.

Stk. 8. Fastsætter kommunalbestyrelsen efter stk. 5, nr. 4, at de tre kommunale medlemmer af sundhedsrådet er to magistratsmedlemmer, der ikke er formanden for kommunalbestyrelsen, og en formand for et fast udvalg, skal de kommunale medlemmer være to magistratsmedlemmer, der helt eller delvis varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens anliggender inden for sundheds-, omsorgs- og socialpsykiatriområdet eller inden for et myndighedsområde, der er sammenligneligt hermed, og formanden for et fast udvalg med et opgaveområde inden for sundheds-, omsorgs- og socialpsykiatriområdet.

Stk. 9. Kommunalbestyrelsen fastsætter i styrelsesvedtægten, hvilken eller hvilke magistratsafdelinger efter stk. 6-8 hvis magistratsmedlem skal repræsentere kommunalbestyrelsen i sundhedsrådet. Fastsætter kommunalbestyrelsen efter stk. 5, nr. 3 eller 4, at et af de kommunale medlemmer skal være formanden for et fast udvalg, fastsætter kommunalbestyrelsen endvidere i styrelsesvedtægten, hvilket fast udvalg efter stk. 7 og 8 hvis formand skal repræsentere kommunalbestyrelsen i sundhedsrådet.

Stk. 10. I kommuner med mindst 300.000 indbyggere, der styres efter reglerne i § 65 a i lov om kommunernes styrelse, er de kommunale medlemmer, der skal repræsentere kommunalbestyrelsen i sundhedsrådet, kommunalbestyrelsens formand og to kommunalbestyrelsesmedlemmer valgt af kommunalbestyrelsen ved et forholdstalsvalg, jf. § 24, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse.

§ 14 k. Kommunalbestyrelsen træffer senest den 1. november i det år, hvor der afholdes valg til kommunalbestyrelsen, bestemmelse i styrelsesvedtægten efter § 14 h, stk. 1 og 5, § 14 i, stk. 1 og 6, og § 14 j, stk. 1 og 5. Tilsvarende gælder for en kommunalbestyrelse, der træffer bestemmelse i styrelsesvedtægten efter § 14 h, stk. 4, jf. stk. 1, § 14 i, stk. 5, jf. stk. 1, og § 14 j, stk. 4, jf. stk. 1. Beslutningen efter 1. og 2. pkt. er bindende for den kommende funktionsperiode.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen træffer senest inden den nyvalgte kommunalbestyrelses konstituerende møde i det år, hvor der afholdes valg til kommunalbestyrelsen, bestemmelse i styrelsesvedtægten efter § 14 h, stk. 3 og 7, § 14 i, stk. 4 og 9, og § 14 j, stk. 3 og 9. Tilsvarende gælder for en kommunalbestyrelse, der træffer bestemmelse i styrelsesvedtægten efter § 14 h, stk. 4, jf. stk. 3, § 14 i, stk. 5, jf. stk. 4, og § 14 j, stk. 4, jf. stk. 3. Beslutningen efter 1. og 2. pkt. er bindende for den kommende funktionsperiode, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Træffer kommunalbestyrelsen i løbet af en funktionsperiode beslutning om ændring af fordelingen af det umiddelbare forvaltningsansvar for kommunens anliggender mellem kommunens stående udvalg eller magistratsmedlemmer eller om ændring af fordelingen af opgaveområder mellem kommunens faste udvalg, træffer kommunalbestyrelsen om nødvendigt fornyet bestemmelse i styrelsesvedtægten efter § 14 h, stk. 3 og 7, § 14 i, stk. 4 og 9, og § 14 j, stk. 3 og 9. Tilsvarende gælder for en kommunalbestyrelse, der træffer bestemmelse i styrelsesvedtægten efter § 14 h, stk. 4, jf. stk. 3, § 14 i, stk. 5, jf. stk. 4, og § 14 j, stk. 4, jf. stk. 3.

Stk. 4. § 2, stk. 3, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse om stadfæstelse af styrelsesvedtægter og vedtægtsændringer for kommuner med magistratsordning, jf. § 64 i lov om kommunernes styrelse, finder ikke anvendelse for ændringer af kommunens styrelsesvedtægt efter denne lovs § 14 h, stk. 5 og 7, § 14 i, stk. 6 og 9, § 14 j, stk. 5 og 9, og § 14 p, stk. 6.

§ 14 l. Et kommunalt medlem er ikke undergivet kommunalbestyrelsens beslutninger ved udøvelsen af sit hverv i sundhedsrådet.

Stk. 2. Et kommunalt medlem skal efter kommunalbestyrelsens anmodning videregive dokumenter, som vedkommende har modtaget som led i sit hverv som medlem af sundhedsrådet, til kommunalbestyrelsen.

Stk. 3. Uanset stk. 2 kan et kommunalt medlem ikke videregive personoplysninger, som vedkommende har modtaget som led i sit hverv som medlem af sundhedsrådet, til kommunalbestyrelsen, hvis oplysningerne er omfattet af artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger.

Stk. 4. Videregiver et kommunalt medlem efter stk. 2 dokumenter, som i henhold til lov om aktindsigt i miljøoplysninger er interne, til kommunalbestyrelsen, mister dokumenterne ikke deres interne karakter som følge af videregivelsen.

§ 14 m. Et sundhedsråd kan efter en kommunalbestyrelses anmodning tillade, at et kommunalt medlem af et andet sundhedsråd kan deltage i sundhedsrådets møder som observatør, hvis særlige hensyn taler herfor. Observatøren har ikke stemmeret.

Stk. 2. I kommuner med mindst 80.000 indbyggere vælger kommunalbestyrelsen, hvilket af de kommunale medlemmer der repræsenterer kommunalbestyrelsen i det sundhedsråd, som kommunen henhører under, der kan deltage som observatør i henhold til stk. 1. Valget sker ved flertalsvalg, jf. § 24, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse.

Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren kan, hvis særligt tungtvejende hensyn taler herfor, fastsætte regler om, at en eller flere kommuner skal have en fast observatør i et andet sundhedsråd end det sundhedsråd, som kommunen henhører under, herunder om kommunalbestyrelsens valg af observatør, og at observatøren ikke har stemmeret.

§ 14 n. Ethvert medlem af sundhedsrådet kan for dette indbringe ethvert spørgsmål om de af regionens anliggender, som sundhedsrådet varetager den umiddelbare forvaltning af, og fremsætte forslag til beslutninger herom.

§ 14 o. Sundhedsrådets formand eller mindst en tredjedel af de regionale medlemmer af sundhedsrådet kan i overensstemmelse med § 23 i lov om kommunernes styrelse standse udførelsen af en beslutning, der er truffet af sundhedsrådet.

§ 14 p. Har et medlem af et sundhedsråd lovligt forfald i en forventet periode af mindst 1 måned, beslutter sundhedsrådets formand, at en stedfortræder indtræder i sundhedsrådet, så længe hindringen varer.

Stk. 2. Et regionsråd, der i styrelsesvedtægten har truffet bestemmelse efter denne lovs § 12, stk. 1, jf. § 15, stk. 2, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse, kan fastsætte i styrelsesvedtægten, at en stedfortræder kan indtræde i sundhedsrådet, så længe medlemmet af sundhedsrådet har forfald, uanset at forfaldet forventes at vare kortere end 1 måned.

Stk. 3. Regionsrådet kan i styrelsesvedtægten træffe bestemmelse om, at der kan indtræde en stedfortræder for et medlem af et sundhedsråd, der må forventes at blive erklæret inhabilt i forhold til en sag, der skal behandles af sundhedsrådet.

Stk. 4. Er et kommunalbestyrelsesmedlem, der ifølge kommunens styrelsesvedtægt skal være medlem af sundhedsrådet, udelukket fra medlemskab af sundhedsrådet efter denne lovs § 15, stk. 5, jf. § 29, stk. 2 og 5, litra a, i lov om kommunernes styrelse, træffer sundhedsrådet beslutning om, at en stedfortræder indtræder som medlem af sundhedsrådet.

Stk. 5. Stedfortrædere for regionale medlemmer af sundhedsrådet udpeges af den gruppe inden for regionsrådet, der har indvalgt det medlem, som har forfald efter stk. 1 eller 2, eller som må forventes at blive erklæret inhabilt efter stk. 3.

Stk. 6. Kommunalbestyrelsen fastsætter i styrelsesvedtægten en eller flere stedfortrædere, jf. stk. 1-4, for hvert kommunale medlem, der repræsenterer kommunalbestyrelsen i sundhedsrådet, ved angivelse af, hvilket hverv i kommunen som stedfortræderen eller stedfortræderne skal varetage.«

16. § 15 affattes således:

»§ 15. Følgende bestemmelser om kommunalbestyrelsens udvalg m.v. i lov om kommunernes styrelse finder tilsvarende anvendelse:

1) § 20 og § 21, stk. 1 og 2, for forretningsudvalget.

2) § 20, stk. 1-4, 6 og 7, og § 21 for sundhedsrådene og stående udvalg.

3) § 23 for forretningsudvalget og stående udvalg.

Stk. 2. § 22, stk. 1, 3. pkt., og stk. 2 og 3, i lov om kommunernes styrelse om udvalgsformandens virksomhed finder tilsvarende anvendelse for formanden for forretningsudvalget, formanden for et stående udvalg og sundhedsrådenes formænd.

Stk. 3. § 24 i lov om kommunernes styrelse om valgmåde og §§ 25 og 26 i lov om kommunernes styrelse om valg af medlemmer til udvalg m.v. finder tilsvarende anvendelse for regionsrådet og regionsrådets udvalg m.v.

Stk. 4. § 28 i lov om kommunernes styrelse om et medlems udtræden af udvalg m.v. finder tilsvarende anvendelse for regionale medlemmer af sundhedsrådet og medlemmer af regionsrådets øvrige udvalg m.v., jf. dog § 14 p i denne lov.

Stk. 5. Følgende bestemmelser om udvalgsmedlemmers inhabilitet i lov om kommunernes styrelse finder tilsvarende anvendelse:

1) § 29, stk. 1, 3 og 5, litra b, for forretningsudvalget.

2) § 29, stk. 1, 2 og 5, litra a, for sundhedsrådene og stående udvalg.

Stk. 6. § 33 i lov om kommunernes styrelse om kommunalbestyrelsens næstformand finder tilsvarende anvendelse for forretningsudvalgets næstformand og sundhedsrådenes næstformænd.«

17. § 21, stk. 2, ophæves.

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 2-4.

18. I § 31 indsættes som stk. 2-4:

»Stk. 2. § 50 a, stk. 1, om annullation og suspension og § 51, stk. 1, om anerkendelsessøgsmål i lov om kommunernes styrelse gælder tilsvarende for en beslutning truffet af forretningsudvalget, et sundhedsråd eller et stående udvalg, der ikke kan indbringes for regionsrådet. § 50 a, stk. 1, og § 51, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse gælder tilsvarende for en beslutning truffet af regionsrådets formand efter § 16, jf. § 31, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse. § 50 a, stk. 1, og § 51, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse gælder tilsvarende for en beslutning truffet af en formand for forretningsudvalget, et sundhedsråd eller et stående udvalg efter § 15, stk. 2, jf. § 22, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse, når beslutningen ikke kan indbringes for regionsrådet.

Stk. 3. § 50 b, stk. 1 og 2, om tvangsbøder i lov om kommunernes styrelse gælder tilsvarende for medlemmer af forretningsudvalget, et sundhedsråd eller et stående udvalg i sager, der ikke kan indbringes for regionsrådet. § 50 b, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse gælder tilsvarende for regionsrådets formand under de betingelser, der er fastsat i lovens § 50 b, stk. 3, 2. og 3. pkt.

Stk. 4. § 50 c, stk. 1-3, om anlæg af erstatningssag og § 50 d om erstatningsretlig bod i lov om kommunernes styrelse gælder tilsvarende for medlemmer af forretningsudvalget, et sundhedsråd eller et stående udvalg. § 50 c, stk. 1 og 3, og § 50 d i lov om kommunernes styrelse gælder tilsvarende for regionsrådets formand for så vidt angår beslutninger efter § 16, jf. § 31, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse. § 50 c, stk. 1 og 3, og § 50 d i lov om kommunernes styrelse gælder tilsvarende for en formand for forretningsudvalget, en formand for et sundhedsråd eller en formand for et stående udvalg, for så vidt angår beslutninger truffet efter § 15, stk. 2, jf. § 22, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse.«

19. I § 32 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for et medlem af et sundhedsråd, der repræsenterer en kommunalbestyrelse.«

20. I § 36, stk. 1, udgår »13,«.

21. § 36, stk. 2 og 3, ophæves.

22. § 36 a ophæves.

23. I § 36 b, stk. 1, udgår »økonomiudvalget og« og », jf. dog stk. 2«.

24. I § 36 b, stk. 1, ændres »§ 36 a« til: »§ 13, stk. 1,«.

25. § 36 b, stk. 2, ophæves.

26. I § 36 c, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, udgår »§ 36 a eller«.

27. I § 36 c, stk. 2, udgår »økonomiudvalget og«.

28. I § 37, stk. 2, 1. pkt., ændres »9« til: »8«, og i § 37, stk. 2, nr. 1, ændres »5« til: »4«.

29. I § 37, stk. 3, ændres »5« til: »4«.

30. § 37, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Nævnets beslutninger træffes ved stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende, jf. dog stk. 5 og 6.«

31. Kapitel 4 ophæves.

§ 2

I lov om ændringer af landets inddeling i kommuner og regioner og om opløsning og udpegelse af forpligtende kommunale samarbejder, jf. lovbekendtgørelse nr. 27 af 9. januar 2018, foretages følgende ændringer:

1. Lovens titel affattes således:

»Lov om ændringer af landets inddeling i kommuner og regioner og geografisk afgrænsning af sundhedsråd og om udpegelse og opløsning af forpligtende kommunale samarbejder (inddelingsloven)«.

2. Overskriften til kapitel 1 affattes således:

»Kapitel 1

Ændring af landets inddeling i kommuner og regioner og geografisk afgrænsning af sundhedsråd«.

3. I § 1, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:

»Omfatter en beslutning efter stk. 1 kommuner i samme region, henhører den sammenlagte kommune under den pågældende region.«

4. § 3, stk. 3, ophæves.

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 3-5.

5. Efter § 4 indsættes i kapitel 1:

»Ændring af den geografiske afgrænsning af sundhedsrådene og sundhedsrådenes navne

§ 4 a. Indenrigs- og sundhedsministeren kan træffe beslutning om ændring af den geografiske afgrænsning af sundhedsrådene, jf. regler fastsat i medfør af § 8, stk. 2, og § 9, stk. 1, i overgangsloven, når ændringen er begrundet i hensynet til en effektiv og hensigtsmæssig varetagelse af den umiddelbare forvaltning af regionens anliggender inden for sundheds-, social- og specialundervisningsområdet, herunder

1) befolkningsmæssige forhold,

2) hensynet til den kommunale inddeling og

3) hensynet til den forventede planlægning og udvikling af sundhedsvæsenet.

Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren kan træffe beslutning om ændring af sundhedsrådenes navne.

Stk. 3. En beslutning efter stk. 1 og 2 kan alene træffes efter høring af regionsrådene og kommunalbestyrelserne i de regioner og kommuner, der bliver berørt af ændringen.«

6. Overskriften til kapitel 3 affattes således:

»Kapitel 3

Bekendtgørelser m.v.«

7. I § 8 indsættes efter »§ 4,«: »§ 4 a,«, og efter »om ændring af den kommunale og regionale inddeling,« indsættes: »om ændring af den geografiske afgrænsning af sundhedsrådene og om ændring af sundhedsrådenes navne,«.

8. Efter § 8 indsættes:

»§ 8 a. Indenrigs- og sundhedsministeren offentliggør i overensstemmelse med lovgivningen en samlet fortegnelse over landets kommuner, regioner og sundhedsråd samt forpligtende kommunale samarbejder og ændringer heri.«

9. I § 9 udgår »i den lokale presse eller på anden passende måde«.

10. I § 9 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Regionsrådet i en region, der er berørt af en beslutning efter § 4 a, gør beslutningen tilgængelig for borgerne ved offentliggørelse efter regionsrådets bestemmelse.«

§ 3

I lov om revision af den kommunale inddeling, jf. lovbekendtgørelse nr. 71 af 23. januar 2024, foretages følgende ændring:

1. §§ 2, 3, 5, 7-43 og 51 a-53 ophæves.

§ 4

I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 275 af 12. marts 2025, som ændret ved lov nr. 1671 af 30. december 2024, foretages følgende ændringer:

1. I § 57 b, stk. 1, ændres »praksisplanen vedrørende almen praksis, jf. § 206 a« til: »den nationale fordeling af læger i almenmedicinske tilbud, jf. § 206 b«.

2. I § 57 b, stk. 2, 2. pkt., ændres »praksisplanen eller er i strid med denne, jf. § 206 a« til: »den nationale fordeling af læger i almenmedicinske tilbud eller er i strid med denne, jf. § 206 b«.

3. I § 57 c, stk. 2, udgår »de« og », jf. § 205«.

4. § 203, stk. 2-6, ophæves.

5. § 204, stk. 1 og 2, ophæves.

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 1-3.

6. I § 204, stk. 3, der bliver stk. 1, udgår »sundhedssamarbejdsudvalget, jf. stk. 1, systematisk inddrager i deres drøftelser. Patientinddragelsesudvalget«.

7. I § 204, stk. 5, der bliver stk. 3, udgår »sundhedssamarbejdsudvalg og det i stk. 3 nævnte«.

8. § 204 affattes således:

»§ 204. I tilknytning til hvert sundhedsråd nedsætter regionsrådet et patient- og pårørendeudvalg, som sundhedsrådet systematisk inddrager i deres drøftelser i forbindelse med større, planlægningsmæssige beslutninger. Patient- og pårørendeudvalget består af medlemmer, som er udpeget af patient- og pårørendeorganisationer.

Stk. 2. Regionsrådet skal høre patient- og pårørendeudvalgene i regionen i forbindelse med større, planlægningsmæssige beslutninger i regionen.

Stk. 3. Regionsrådet kan beslutte at yde diæter, erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse til medlemmerne af patient- og pårørendeudvalgene efter regionslovens § 11, jf. § 16 a, stk. 1-4, 7-10, i lov om kommunernes styrelse og regler fastsat i medfør heraf. Medlemmerne af patient- og pårørendeudvalgene er ikke forpligtet til at modtage diæter, erstatning for tabt arbejdsfortjeneste eller udgiftsgodtgørelse, der tilkommer den pågældende efter 1. pkt.

Stk. 4. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om de i stk. 1 nævnte patient- og pårørendeudvalg.«

9. § 205 ophæves.

10. § 205 c, stk. 2, ophæves.

11. I § 206 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Stk. 2 finder ikke anvendelse for Region Hovedstaden og Region Sjælland. Region Hovedstaden og Region Sjælland indhenter i perioden fra den 1. juli 2025 til og med den 31. december 2026 godkendelse fra Sundhedsstyrelsen af deres nye sundhedsplaner. Ved ændringer af deres eksisterende sundhedsplaner eller væsentlige organisatoriske ændringer på sundhedsområdet indhenter Region Hovedstaden og Region Sjælland i samme periode tilsvarende godkendelse fra Sundhedsstyrelsen.«

12. § 206 a ophæves.

13. I § 227, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 204, stk. 2 eller 3« til: »§ 204, stk. 1«, og »eller § 206 a,« udgår.

§ 5

I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 64 af 19. januar 2021, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, nr. 2, udgår »og resultatafhængige bidrag fra staten«.

2. § 2 affattes således:

»§ 2. Regionerne modtager i henhold til denne lov følgende indtægter til finansiering af sundhedsområdet og de regionale udviklingsopgaver, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og 2:

1) Et generelt tilskud fra staten opdelt i to dele til finansiering af henholdsvis sundhedsområdet, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, og de regionale udviklingsopgaver, jf. § 1, stk. 1, nr. 2.

2) Et udviklingsbidrag fra kommunerne til finansiering af de regionale udviklingsopgaver, jf. § 1, stk. 1, nr. 2.«

3. I § 7, stk. 4, ændres »Region Hovedstaden« til: »Region Østdanmark«.

4. Overskriften før § 13 affattes således:

»Aktivitetsafhængige bidrag fra kommunerne«.

5. Overskriften før § 13 ophæves.

6. § 13, stk. 1, og §§ 14 og 14 a ophæves.

7. § 13, stk. 2, og § 15 ophæves.

8. § 15 a affattes således:

»§ 15 a. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om revision af kommunal medfinansiering, jf. §§ 13 og 14.«

§ 6

I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 63 af 19. januar 2021, som ændret ved § 8 i lov nr. 923 af 18. maj 2021, § 30 i lov nr. 679 af 3. juni 2023, § 33 i lov nr. 1647 af 30. december 2024 og § 18 i lov nr. 1655 af 30. december 2024, foretages følgende ændring:

1. Efter § 17 g indsættes:

»§ 17 h. Der ydes et tilskud til kommuner, der har et samlet beregnet byrdefordelingsmæssigt tab som følge af afskaffelsen af den kommunale medfinansieringsordning, og hvor tabet overstiger 0,05 pct. af kommunens beskatningsgrundlag. Tilskuddet fastsættes til den del af kommunens beregnede byrdefordelingsmæssige tab, som overstiger 0,05 pct. af kommunens beskatningsgrundlag.

Stk. 2. Kommuner betaler et bidrag, hvis kommunen har en samlet beregnet byrdefordelingsmæssig gevinst som følge af afskaffelsen af den kommunale medfinansieringsordning, og hvor gevinsten overstiger 0,05 pct. af kommunens beskatningsgrundlag. Bidraget fastsættes til den del af kommunens beregnede byrdefordelingsmæssige gevinst, som overstiger 0,05 pct. af kommunens beskatningsgrundlag.

Stk. 3. Forskellen mellem et beløb på 128,9 mio. kr. og tilskud fratrukket bidrag efter stk. 1 og 2, fordeles til alle kommuner efter indbyggertal.

Stk. 4. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter tilskud og bidrag i denne ordning som led i tilskudsudmeldingen for 2027.«

§ 7

I lov om kommunale og regionale valg, jf. lovbekendtgørelse nr. 1381 af 5. december 2024, som ændret ved § 19 i lov nr. 1703 af 30. december 2024, foretages følgende ændringer:

1. § 19, stk. 3, 1. og 2. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»En kandidatliste til regionsrådsvalg skal være underskrevet af mindst følgende antal vælgere som stillere: 100 i Region Nordjylland, 175 i Region Syddanmark, 200 i Region Midtjylland og 400 i Region Østdanmark.«

2. I § 70, stk. 4, 1. pkt., ændres »og afleveres til valgstyrerne for dette afstemningsområde, der undersøger,« til: »inden undersøgelsen af«.

3. I § 70, stk. 4, 5. pkt., ændres »skal valgstyrerne følge« til: »følges«.

4. I § 70, stk. 5, ændres »valgstyrernes kontrol« til: »kontrollen«.

5. I § 71, stk. 1, 1. pkt., ændres »Valgbestyrelsen« til »Kommunevalgbestyrelsen«.

6. I § 71, stk. 1, 3. pkt., ændres »valgstyrere eller 2« til: »personer, der er valgstyrere eller«.

§ 8

I lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 1380 af 5. december 2024, som ændret ved § 18 i lov nr. 1703 af 30. december 2024, foretages følgende ændringer:

1. I § 64, stk. 5, 1. pkt., ændres »og afleveres til valgstyrerne for dette afstemningsområde, der undersøger,« til: »inden undersøgelsen af«.

2. I § 64, stk. 5, 5. pkt., ændres »skal valgstyrerne følge« til: »følges«.

3. I § 64, stk. 6, ændres »valgstyrernes kontrol« til: »kontrollen«.

4. I § 65, stk. 1, 3. pkt., ændres »valgstyrere eller 2« til: »personer, der er valgstyrere eller«.

§ 9

I partiregnskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1188 af 27. september 2023, foretages følgende ændring:

1. I § 2 b indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Regionsrådet i Region Østdanmark offentliggør på regionens hjemmeside de erklæringer, som Region Hovedstaden og Region Sjælland har været forpligtet til at offentliggøre efter stk. 1.«

§ 10

I partistøtteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 7 af 8. januar 2024, foretages følgende ændringer:

1. I § 3, stk. 2, nr. 2, ændres »0,8/41« til: »4/5«, og efter »gyldige stemmer« indsættes: »delt med regionsrådets medlemstal, jf. § 8 i regionsloven«.

2. I § 10 a, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »Har tilskudsmodtageren«: », jf. dog stk. 4, 1. pkt.,«.

3. I § 10 a, stk. 2, indsættes efter »seneste kalenderår«: », jf. dog stk. 5,«.

4. I § 10 a, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »Har tilskudsmodtageren«: », jf. dog stk. 6,«.

5. I § 10 a indsættes som stk. 4-6:

»Stk. 4. Første gang en kandidatliste for et parti, der er omfattet af § 8, stk. 2, 3. pkt., ansøger om tilskud efter § 3 hos regionsrådet i Region Østdanmark, jf. dog § 10 d, stk. 1, på grundlag af regionsrådsvalget i 2025, er det en betingelse for udbetaling af det fulde tilskud, jf. § 10, stk. 1, at de udgifter, der er afholdt til politisk arbejde i henholdsvis Region Hovedstaden og Region Sjælland i hvert af de seneste kalenderår, hvor tilskud er modtaget af partiets kandidatlister i de pågældende regioner, mindst svarer til det fulde tilskud for det eller de pågældende kalenderår. Dette gælder kun, hvis partiets kandidatlister i Region Hovedstaden og Region Sjælland har fået udbetalt tilskud efter § 3 på grundlag af regionsrådsvalget i 2021.

Stk. 5. Svarer de udgifter, der er afholdt til politisk arbejde i henholdsvis Region Hovedstaden og Region Sjælland i hvert af de seneste kalenderår, hvor tilskud er modtaget af partiets kandidatlister, der er omfattet af stk. 4 i de pågældende regioner, kun delvis til det fulde tilskud for det eller de pågældende kalenderår, fradrages et beløb svarende til det ikke anvendte tilskudsbeløb ved udbetaling af tilskud efter § 3 for det aktuelle kalenderår.

Stk. 6. Har partiets kandidatlister, der er omfattet af stk. 4 i Region Hovedstaden og Region Sjælland, modtaget tilskud efter § 3 på grundlag af regionsrådsvalget i 2021, er udbetaling af tilskud betinget af, at kandidatlisten har indsendt en erklæring til regionsrådet i Region Østdanmark, jf. dog § 10 d, stk. 1, om, hvilke udgifter der mindst er afholdt til politisk arbejde i henholdsvis Region Hovedstaden og Region Sjælland i hvert af de seneste kalenderår, hvor tilskud er modtaget af partiets kandidatlister i de pågældende regioner.«

6. I § 10 b, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »jf. også stk. 2«: »og 8«.

7. I § 10 b indsættes som stk. 8 og 9:

»Stk. 8. Første gang en kandidatliste for et parti, der er omfattet af § 8, stk. 2, 3. pkt., ansøger om tilskud efter § 3 hos regionsrådet i Region Østdanmark, jf. dog § 10 d, stk. 1, på grundlag af regionsrådsvalget i 2025, skal de oplysninger om modtagne private og anonyme tilskud i det foregående kalenderår, der er nævnt i stk. 1, tillige omfatte partiets kandidatlister i Region Hovedstaden og Region Sjælland. 1. pkt. gælder kun, hvis partiets kandidatlister i Region Hovedstaden og Region Sjælland har fået udbetalt tilskud efter § 3 på grundlag af regionsrådsvalget i 2021.

Stk. 9. Regionsrådet i Region Østdanmark offentliggør på regionens hjemmeside de erklæringer, som Region Hovedstaden og Region Sjælland har været forpligtet til at offentliggøre efter stk. 7.«

8. I § 10 c indsættes som stk. 6:

»Stk. 6. Regionsrådet i Region Østdanmark offentliggør på regionens hjemmeside de erklæringer, som Region Hovedstaden og Region Sjælland har været forpligtet til at offentliggøre efter stk. 5.«

9. Efter § 10 c indsættes før overskriften før § 11:

»§ 10 d. Administrationen af behandling af ansøgninger og udbetaling af tilskud efter § 3 for Region Østdanmark varetages i 2026 af regionsrådet i Region Sjælland.

Stk. 2. Udgifter til tilskud efter § 3, der i 2026 forskudsvis er afholdt af regionsrådet i Region Sjælland, fordeles af Region Sjælland på regionen selv og Region Hovedstaden i forhold til det offentliggjorte folketal pr. 1. januar 2026.«

10. I § 14 a, stk. 1, indsættes efter »§ 10 a, stk. 3«: »og 6«.

§ 11

I lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1008 af 29. august 2024, foretages følgende ændring:

1. I § 34, stk. 1, nr. 1, ændres »Hovedstadsregionen og Region Sjælland« til: »Region Østdanmark«.

§ 12

I lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1045 af 18. september 2024, foretages følgende ændring:

1. Overalt i loven ændres »Region Sjælland« til: »Region Østdanmark«.

§ 13

I lov nr. 1396 af 21. december 2005 om retspsykiatrisk behandling m.v., som ændret ved § 2 i lov nr. 504 af 1. maj 2019, foretages følgende ændring:

1. I § 2, 1. pkt., ændres »Region Sjælland at drive den til Psykiatrihospitalet i Nykøbing Sjælland knyttede sikringsafdeling« til: »Region Østdanmark at drive Sikringsafdelingen under Retspsykiatrisk afdeling, Region Østdanmark«.

§ 14

I lov om apoteksvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 703 af 26. maj 2023, som ændret ved § 4 i lov nr. 1778 af 28. december 2023 og § 1 i lov nr. 646 af 11. juni 2024, foretages følgende ændring:

1. I bilag A ændres »Region Hovedstaden og Region Sjælland« til: »Region Østdanmark«.

§ 15

I lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter og sundhedsdatavidenskabelige forskningsprojekter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1268 af 28. november 2024, foretages følgende ændringer:

1. I § 38, stk. 1, nr. 4, ændres »5« til: »4«.

2. I § 38, stk. 1, indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:

»5) 1 medlem udpeges af indenrigs- og sundhedsministeren efter indstilling fra Nationalt Center for Etik.«

§ 16

I lov om videnskabsetisk behandling af kliniske afprøvninger af medicinsk udstyr og undersøgelser af ydeevne af medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik, jf. lovbekendtgørelse nr. 1853 af 9. december 2020, som ændret ved lov nr. 699 af 24. maj 2022, foretages følgende ændringer:

1. I § 4, stk. 1, nr. 2, ændres »5« til: »4«.

2. I § 4, stk. 1, indsættes efter nr. 3 som nyt nummer:

»4) 1 medlem udpeges af indenrigs- og sundhedsministeren efter indstilling fra Nationalt Center for Etik.«

Social- og Boligministeriet

§ 17

I lov nr. 342 af 22. marts 2022 om boligforhold, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 1793 af 28. december 2023, foretages følgende ændring:

1. I § 4, stk. 1, 2. pkt., ændres »Kommunerne i Region Hovedstaden, undtagen Bornholms Kommune, og Greve, Køge, Lejre, Roskilde, Solrød og Stevns Kommuner« til: »Albertslund, Allerød, Ballerup, Brøndby, Greve, København, Køge, Dragør, Egedal, Fredensborg, Frederiksberg, Frederikssund, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Herlev, Hillerød, Hvidovre, Høje-Taastrup, Hørsholm, Ishøj, Lejre, Lyngby-Taarbæk, Roskilde, Rudersdal, Rødovre, Solrød, Stevns, Tårnby og Vallensbæk Kommuner«.

Børne- og Undervisningsministeriet

§ 18

I lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 111 af 30. januar 2024, som ændret ved lov nr. 1459 af 10. december 2024 og § 17 i lov nr. 1703 af 30. december 2024, foretages følgende ændringer:

1. § 21 k, nr. 1, affattes således:

»1) Region Østdanmark: 821 praktikårselever.«

2. § 21 k, nr. 2, ophæves.

Nr. 3-5 bliver herefter nr. 2-4.

§ 19

I lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 146 af 14. februar 2024, som ændret ved § 1 i lov nr. 1355 af 29. november 2023, § 5 i lov nr. 635 af 11. juni 2024 og § 12 i lov nr. 1662 af 30. december 2024, foretages følgende ændring:

1. I § 8, stk. 2, 1. pkt., ændres »de fem regioner« til: »de fire regioner«.

Transportministeriet

§ 20

I lov om trafikselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 1041 af 17. september 2024, som ændret ved § 3 i lov nr. 1475 af 10. december 2024, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 2, ændres »Region Sjælland og Region Hovedstaden« til: »Region Østdanmark«, og »de to regioners« ændres til: »hele regionens«.

2. § 2, stk. 2, 2. pkt., ophæves.

3. § 3, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Tilskuddet til trafikselskabet på Sjælland dækkes af de deltagende kommuner og Region Østdanmark. Region Østdanmark bidrager med et tilskud svarende til udgifterne til privatbaner og busruter af regional betydning. De deltagende kommuner bidrager med et tilskud svarende til udgifterne til de lokale busruter, jf. stk. 4, og udgifterne til individuel handicapkørsel for kommunens egne borgere. Trafikselskabets udgifter til administration og drift dækkes delvis af regionen på baggrund af et grundbeløb fordelt på regionen, der er fastsat af trafikselskabet, og delvis af regionen og de deltagende kommuner på baggrund af deres forholdsmæssige andel af det samlede antal køreplanstimer, der udføres inden for Region Østdanmarks område.«

4. I § 3, stk. 4, 3. pkt., udgår »i forhold til den region, som kommunerne er beliggende i«.

5. § 3, stk. 5, ophæves.

6. § 4, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Hovedstadsområdet omfatter Albertslund, Allerød, Ballerup, Brøndby, Dragør, Egedal, Fredensborg, Frederiksberg, Frederikssund, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Greve, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Herlev, Hillerød, Hvidovre, Høje-Taastrup, Hørsholm, Ishøj, Københavns, Køge, Lejre, Lyngby-Taarbæk, Roskilde, Rudersdal, Rødovre, Solrød, Stevns, Tårnby og Vallensbæk Kommuner.«

7. I § 5, stk. 14, 1. pkt., ændres »Region Sjælland« til: »Region Østdanmark«.

8. § 34 ophæves.

§ 21

I lov om letbane på Ring 3, jf. lovbekendtgørelse nr. 1044 af 17. september 2024, som ændret ved § 1 i lov nr. 1475 af 10. december 2024, foretages følgende ændring:

1. Overalt i loven ændres »Region Hovedstaden« til: »Region Østdanmark«.

By-, Land- og Kirkeministeriet

§ 22

I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 572 af 29. maj 2024, som ændret ved § 18 i lov nr. 614 af 11. juni 2024, § 2 i lov nr. 1678 af 30. december 2024 og § 1 i lov nr. 203 af 25. februar 2025, foretages følgende ændring:

1. § 5 h affattes således:

»§ 5 h. Hovedstadsområdet omfatter i denne lov Albertslund, Allerød, Ballerup, Brøndby, Dragør, Egedal, Fredensborg, Frederiksberg, Frederikssund, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Greve, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Herlev, Hillerød, Hvidovre, Høje-Taastrup, Hørsholm, Ishøj, Københavns, Køge, Lejre, Lyngby-Taarbæk, Roskilde, Rudersdal, Rødovre, Solrød, Stevns, Tårnby og Vallensbæk Kommuner.«

§ 23

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2025, jf. dog stk. 2-6.

Stk. 2. § 1, nr. 6 og 17, § 4, nr. 1-7, 9, 10 og 13, § 5, nr. 1, 4, 7 og 8, og § 10, nr. 1-6, 9 og 10, træder i kraft den 1. januar 2026.

Stk. 3. § 10 b, stk. 8, i partistøtteloven, som affattet ved § 10, nr. 7, træder i kraft den 1. januar 2026.

Stk. 4. § 5, nr. 3, og § 6 træder i kraft den 1. juli 2026.

Stk. 5. § 1, nr. 1-3, 7 og 28-30, § 2, nr. 1-3, 5-8 og 10, § 4, nr. 8, § 5, nr. 2, 5 og 6, § 7, nr. 1, § 9, § 10, nr. 8, og §§ 11-22 træder i kraft den 1. januar 2027.

Stk. 6. § 10 b, stk. 9, i partistøtteloven, som affattet ved § 10, nr. 7, træder i kraft den 1. januar 2027.

§ 24

Stk. 1. § 1, nr. 8-16 og 18-27, finder ikke anvendelse for Region Hovedstaden og Region Sjælland, medmindre det følger af lov om overgangen til en ny sundhedsstruktur (overgangsloven) eller regler udstedt i medfør heraf. For disse regioner finder de hidtil gældende regler i regionsloven anvendelse.

Stk. 2. § 1, nr. 8-16, og 18-27, finder ikke anvendelse for Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Nordjylland før den 1. januar 2027, medmindre det følger af lov om overgangen til en ny sundhedsstruktur (overgangsloven) eller regler udstedt i medfør heraf. For disse regioner finder før den 1. januar 2027 de hidtil gældende regler i regionsloven anvendelse.

Stk. 3. § 5, nr. 3, og § 6 har virkning fra tilskudsåret 2027.

Stk. 4. Funktionsperioden for de udpegede medlemmer af den Nationale Videnskabsetiske Komité og de videnskabsetiske medicinske komiteer, der er udpeget fra 1. januar 2022, forlænges til og med den 31. december 2026.

Stk. 5. Med virkning fra den 1. januar 2027 udpeges der medlemmer til den Nationale Videnskabsetiske Komité og de videnskabsetiske medicinske komiteer i medfør af lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter og sundhedsdatavidenskabelige forskningsprojekter, som affattet ved lovforslagets § 15, og lov om videnskabsetisk behandling af kliniske afprøvninger af medicinsk udstyr og undersøgelser af ydeevne af medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik, som affattet ved lovforslagets § 16. Udpegningsperioden løber indtil den 31. december 2029.

Stk. 6. Regler udstedt i medfør af § 1, stk. 5 og 6, i regionsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 70 af 23. januar 2024, forbliver i kraft.

Stk. 7. Regler udstedt i medfør af § 51 a i lov om revision af den kommunale inddeling, jf. lovbekendtgørelse nr. 71 af 23. januar 2024, forbliver i kraft.

§ 25

§ 15 a i lov om regionernes finansiering, som affattet ved denne lovs § 5, nr. 8, ophæves den 1. januar 2027.

§ 26

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Lovforslaget er en del af den samlede lovgivningsmæssige gennemførelse af en ny sundhedsreform. Forslaget er således et led i udmøntningen af Aftale om Sundhedsreform 2024, som regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre har indgået den 15. november 2024.

Baggrunden for reformen er, at sundhedsvæsenet er under et stigende pres. Den demografiske udvikling med flere ældre og færre i den arbejdsdygtige alder betyder, at flere får behov for pleje og behandling, og at der vil mangle medarbejdere i sundhedsvæsenet, hvis ikke den måde tingene gøres på ændres. Samtidig er forskellene i borgernes adgang til god sundhedsbehandling blevet for store på tværs af landet.

Aftalepartierne ønsker med aftalen at skabe et stærkt og balanceret sundhedsvæsen, der er tættere på borgerne. Der er brug for en reform af sundhedsvæsenets politiske og økonomiske struktur og en ny opgavefordeling mellem myndighederne. Reformen skal også være med til at reducere ulighed i sundhed. Ressourcerne skal fordeles bedre på tværs af landet. Og muligheden for at prioritere indsatser og ressourcer til dem, der har det største behov, skal styrkes økonomisk, fagligt og geografisk. Via de nye sundhedsråd forpligtes regioner og kommuner til at indgå i et tæt samarbejde for at skabe et stærkere sundhedsvæsen tæt på borgerne. En ny organisering skal samtidig sikre bæredygtighed i sundhedsvæsenet, og at der bygges videre på de seneste årtiers forbedringer af sundhedsvæsenet bl.a. i den specialiserede behandling på eksempelvis kræft- og hjerteområdet.

Det foreliggende lovforslag udmønter den del af aftalen, der vedrører den nye forvaltningsmodel, hvor landet fra den 1. januar 2027 inddeles i fire regioner og herunder som udgangspunkt i alt 17 sundhedsråd med både regionale og kommunale folkevalgte repræsentanter. Lovforslaget indeholder i forlængelse heraf en række forslag til ændringer af de organisatoriske og forvaltningsmæssige rammer for regionerne som følge af den nye forvaltningsmodel.

1.1. Ændringer af regionsloven

I overordnede træk består ændringerne af regionsloven af følgende elementer:

For det første foreslås det at ophæve bestemmelsen om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab og om landets inddeling i regioner, idet den nye regionale inddeling foreslås fastsat i det samtidigt fremsatte forslag til lov om overgangen til en ny sundhedsstruktur (overgangsloven). Se forslagets § 1, nr. 2.

For det andet foreslås det at ophæve bestemmelsen, der oplister regionernes opgaver, og i stedet fastsætte, at regionerne ikke kan varetage andre opgaver end dem, der følger af lovgivningen. Se forslagets § 1, nr. 4 og 5.

For det tredje foreslås det at ophæve bestemmelserne om kontaktudvalg bestående af regionsrådets formand og borgmestrene for kommunerne i regionen. Se forslagets § 1, nr. 6.

For det fjerde foreslås det at ændre medlemstallet for regionsrådene, således at medlemstallet for de enkelte regionsråd differentieres. Se forslagets § 1, nr. 7, og den foreslåede § 8.

For det femte foreslås det, at regionsrådet vil skulle nedsætte et forretningsudvalg, et eller flere stående udvalg og et antal sundhedsråd med hvert sit geografisk afgrænsede område til varetagelse af den umiddelbare forvaltning af regionens anliggender. Se lovforslagets § 1, nr. 9.

For det sjette foreslås det, at udvalgenes overordnede myndighedsområde fastsættes i regionsloven, og at regionsrådet vil skulle fastsætte den nærmere afgrænsning af myndighedsområdet i styrelsesvedtægten. Se lovforslagets § 1, nr. 12, og nr. 15, og de foreslåede §§ 13 a og 14 c.

For det syvende foreslås det, at regionsrådet vil kunne vælge at undlade at nedsætte stående udvalg. I så fald vil forretningsudvalget kunne varetage den umiddelbare forvaltning af alle de af regionens anliggender, der ikke vil henhøre under sundhedsrådene. Se lovforslagets § 1, nr. 12, og den foreslåede § 13 a.

For det ottende foreslås det, at regionsrådet vil kunne vælge selv at varetage den umiddelbare forvaltning af de af regionens anliggender, der vil henhøre under de stående udvalg. I så fald vil de stående udvalg have en rådgivende funktion inden for deres respektive myndighedsområde. Se lovforslagets § 1, nr. 23-25, og den foreslåede ændring af § 36 b.

For det niende foreslås det, at forretningsudvalget vil skulle have en næstformand, og at medlemstallet for forretningsudvalgene i de enkelte regioner differentieres. Se lovforslagets § 1, nr. 14 og 15, og de foreslåede § 14, stk. 2, og § 14 a.

For det tiende foreslås det, at sundhedsrådene vil skulle bestå af regionale medlemmer, der er valgt af regionsrådet i den region, som sundhedsrådet vil henhøre under, og af kommunale medlemmer, der vil repræsentere kommunalbestyrelsen i de kommuner, der vil henhøre under sundhedsrådet. Se lovforslagets § 1, nr. 15, og den foreslåede § 14 d.

For det ellevte foreslås det, at antallet af kommunale medlemmer, der skal repræsentere kommunalbestyrelserne i sundhedsrådet, vil være afhængig af kommunens indbyggertal. Se lovforslagets § 1, nr. 15, og den foreslåede § 14 d.

For det tolvte foreslås det, at regionsrådet vil skulle vælge de regionale medlemmer af sundhedsråd i regionen blandt regionsrådets medlemmer. Antallet af regionale medlemmer i det enkelte sundhedsråd vil altid skulle udgøre et medlem mere end antallet af kommunale medlemmer i sundhedsrådet. Se lovforslagets § 1, nr. 15, og den foreslåede § 14 d.

For det trettende foreslås det, at regionsrådet vil skulle vælge en formand og en næstformand for hvert sundhedsråd i regionen. Formanden og næstformanden vil skulle vælges blandt regionsrådets medlemmer. Se lovforslagets § 1, nr. 15, og den foreslåede § 14 e.

For det fjortende foreslås det, at kommunalbestyrelsen vil skulle fastsætte i styrelsesvedtægten, hvem der skal være det eller de kommunale medlemmer, der vil skulle repræsentere kommunalbestyrelsen i det sundhedsråd, som kommunen vil henhøre under. Kommunalbestyrelsen vil i styrelsesvedtægten skulle angive, hvilket hverv der giver adgang til medlemskab af sundhedsrådet. Se lovforslagets § 1, nr. 15, og de foreslåede §§ 14 h-j.

For det femtende foreslås det, at et kommunalt medlem ikke vil være undergivet kommunalbestyrelsens beslutninger ved udøvelsen af sit hverv i sundhedsrådet. Et kommunalt medlem vil være forpligtet til at videregive dokumenter, som vedkommende har modtaget som led i sit hverv som medlem af sundhedsrådet, såfremt kommunalbestyrelsen anmoder herom. Se lovforslagets § 1, nr. 15, og den foreslåede § 14 l.

For det sekstende foreslås det, at et sundhedsråd efter en kommunalbestyrelses anmodning vil kunne tillade, at et kommunalt medlem fra et andet sundhedsråd kan deltage i sundhedsrådets møder som observatør, hvis særlige hensyn taler herfor. Se lovforslagets § 1, nr. 15, og den foreslåede § 14 m.

For det syttende foreslås det, at indenrigs- og sundhedsministeren, hvis særligt tungtvejende hensyn taler herfor, vil kunne fastsætte regler om, at en eller flere kommuner skal have en fast observatør i et andet sundhedsråd end det sundhedsråd, som kommunen vil henhøre under. Se lovforslagets § 1, nr. 15, og den foreslåede § 14 m.

For det attende foreslås det, at ethvert medlem af sundhedsrådet vil have initiativret i sundhedsrådet og dermed vil kunne forlange at få en sag optaget på udkastet til dagsordenen til et sundhedsrådsmøde. Se lovforslagets § 1, nr. 15, og den foreslåede § 14 n.

For det nittende foreslås det, at sundhedsrådets formand eller mindst en tredjedel af de regionale medlemmer af sundhedsrådet vil kunne standse udførelsen af en beslutning, der er truffet af sundhedsrådet, og indbringe sagen til behandling i regionsrådet. Se lovforslagets § 1, nr. 15, og den foreslåede § 14 o.

For det tyvende foreslås det, at der fastsættes regler om indtræden af stedfortrædere for medlemmer af sundhedsrådet. Se lovforslagets § 1, nr. 15, og den foreslåede § 14 p.

For det enogtyvende foreslås der, som følge af den nye regionsstruktur, de fornødne tilpasninger i regionslovens bestemmelser om det regionale tilsyn og i regionslovens straffebestemmelse. Se lovforslagets § 1, nr. 18 og 19, og de foreslåede § 31, stk. 2-4, og § 32, stk. 2.

For det toogtyvende foreslås en række justeringer i den nuværende vederlagsordning som konsekvens af den nye struktur i regionerne, herunder etableringen af de nye sundhedsråd. Se lovforslagets § 1, nr. 8, og den foreslåede § 11.

For det treogtyvende foreslås det at ophæve kapitel 4 om forberedelse af de nye regioner, som skulle træde i funktion den 1. juli 2007. Se lovforslagets § 1, nr. 31.

For det fireogtyvende foreslås der, som følge af den nye regionsstruktur, de fornødne tilpasninger i regionslovens bestemmelser om det regionale tilsyn og i regionslovens straffebestemmelse. Se lovforslagets pkt. 3.1.13.

For det femogtyvende foreslås det at ændre medlemssammensætningen i Regionernes- Lønnings- og Takstnævn (RLTN) som følge af ændringen i antallet af regioner fra fem til fire. RLTN består i dag af ni medlemmer, hvoraf fem indstilles af regionerne, to af KL og to af staten. Partierne bag "Aftale om sundhedsreform 2024" af 15. november 2024 er enige om, at Regionernes Lønnings- og Takstnævn fremadrettet skal bestå af otte medlemmer, hvoraf fire medlemmer indstilles fra hvert af regionsrådene. Det fremgår videre af aftalen, at der skal udpeges en formand for nævnet blandt de fire regionalt udpegede medlemmer, som i tilfælde af stemmelighed i nævnet har en afgørende stemme. Den øvrige medlemssammensætning vil være uændret, og statens repræsentanter vil fortsat som i dag have vetoret. Se lovforslagets § 1, nr. 30 og 31, og den foreslåede § 37.

Herudover indeholder lovforslagets del om ændring af regionsloven en række konsekvensændringer, bl.a. som følge af de foreslåede bestemmelser om sundhedsråd.

1.2. Ændringer af lov om ændringer i landets inddeling i kommuner og regioner og om opløsning og udpegelse af forpligtende kommunale samarbejder

Lovforslaget indeholder endvidere en række ændringer af lov om ændringer af landets inddeling i kommuner og regioner og om opløsning og udpegelse af forpligtende kommunale samarbejder.

For det første foreslås det, at indenrigs- og sundhedsministeren bemyndiges til at træffe beslutning om ændring af den geografiske afgrænsning af sundhedsrådene samt om ændring af sundhedsrådenes navne. Se lovforslagets § 2, nr. 5, og den foreslåede § 4 a.

For det andet foreslås det, at indenrigs- og sundhedsministerens beslutninger om ændring af den geografiske afgrænsning af sundhedsrådene og om ændring af sundhedsrådenes navne skal bekendtgøres af indenrigs- og sundhedsministeren mindst én gang om året. Se lovforslagets § 2, nr. 7, og den foreslåede ændring af § 8.

For det tredje foreslås det, at indenrigs- og sundhedsministeren forpligtes til i overensstemmelse med lovgivningen at offentliggøre en samlet fortegnelse over landets kommuner, regioner og sundhedsråd samt forpligtende kommunale samarbejder og ændringer heri. Se lovforslagets § 2, nr. 8, og den foreslåede § 8 a.

For det fjerde foreslås det, at regionsrådet skal offentliggøre beslutninger om ændring af den geografiske afgræsning af sundhedsrådene og sundhedsrådenes navne. Se lovforslagets § 2, nr. 10, og den foreslåede § 9, stk. 2.

Herudover indeholder lovforslagets del om ændring af lov om ændringer af landets inddeling i kommuner og regioner og om opløsning og udpegelse af forpligtende kommunale samarbejder enkelte konsekvensændringer bl.a. som følge af forslagets del om ændring af den geografiske afgræsning af sundhedsrådene samt forslagene om ændring i anden lovgivning.

1.3. Ophævelse af bestemmelser i lov om revision af den kommunale inddeling

Lovforslaget indeholder derudover forslag om at ophæve hovedparten af bestemmelserne i lov om revision af den kommunale inddeling, der var relevante i forhold til fastsættelsen af den kommunale inddeling pr. 1. januar 2007. Se lovforslagets § 3, nr. 1.

1.4. Ophævelse af klynger, sundhedssamarbejdsudvalg, ophævelse af sundhedsaftaler i deres nuværende form, samt ophævelse af praksisplaner

Lovforslaget indeholder forslag om at ophæve bestemmelser i sundhedsloven om sundhedsklynger og sundhedssamarbejdsudvalg. Det foreslås også at ophæve hjemmel til sundhedsaftaler, da arbejdet med disse i henhold til Aftale om Sundhedsreform 2024 skal ophøre i deres nuværende form. Det foreslås endvidere at ophæve praksisplaner, blandt andet som følge af, at der indføres ny national fordelingsmodel for læger i almenmedicinske tilbud.

Denne del af lovforslaget skal ses i sammenhæng med det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af sundhedsloven om national fordeling og styring af lægekapaciteter i det almenmedicinske tilbud, midlertidigt tillæg til læger i områder med lægemangel, flere og nye klinikformer i det almenmedicinske tilbud og begrænsning i antal ydernumre ejet af en læge. Se lovforslagets pkt. 3.5.

1.5. Nedlæggelse af finansieringsordningerne med resultatafhængigt tilskud til regionernes sundhedsvæsen (nærhedsfinansiering) og kommunal medfinansiering (KMF)

Finansieringsordningerne med resultatafhængigt tilskud til regionernes sundhedsvæsen (nærhedsfinansiering) og kommunal medfinansiering (KMF) nedlægges, jf. Aftale om sundhedsreform 2024. Se lovforslagets pkt. 3.5.

Sundhedsreformen har afledte byrdefordelingsmæssige konsekvenser for kommunerne. Det aftalte flyt af opgaver fra kommunerne til regionerne samt en afskaffelse af den kommunale medfinansieringsordning på sundhedsområdet indebærer, uden andre tiltag, at nogle kommuner får en økonomisk gevinst og andre kommuner et tab.

Med Aftale om sundhedsreform 2024 er der enighed om, at der i en overgangsperiode etableres en likviditetsneutral overgangsordning med henblik på at håndtere byrdefordelingsmæssige konsekvenser for kommunerne som følge af flyt af opgaver fra kommuner og bortfald af den kommunale medfinansieringsordning.

1.6. Teknisk afledte tilpasninger og konsekvensændringer i anden lovgivning m.v.

Efter Aftale om sundhedsreform 2024 etableres der fire regioner, der erstatter de nuværende fem regioner. Som følge heraf, foreslås en række tilpasninger og konsekvensændringer i forskellige love, der forudsætter eller regulerer Region Hovedstaden, Region Sjælland og antallet af regioner i Danmark. Bl.a. foretages der tekniske tilpasninger af lov om regionernes finansiering og en række afledte tilpasninger af bl.a. lov om kommunale og regionale valg, partiregnskabsloven og partistøtteloven.

Derudover indeholder lovforslaget rent tekniske konsekvensrettelser af lovgivning på alle ressortområder, hvor Region Hovedstaden og Region Sjælland i dag er nævnt, samt få øvrige lovtekniske konsekvensrettelser m.v.

2. Baggrund

I Aftale om Sundhedsreform 2024 fremgår det, at aftalepartierne er enige om behovet for en ny organisering og styring af sundhedsvæsenet, så der sker en bedre og mere lige fordeling af sundhedsvæsenets ressourcer, og så sundhedsvæsenet bliver bedre rustet til fremtidens udfordringer og bringes tættere på borgerne. Det skal bidrage til, at sundhedsvæsenet gennemgår den nødvendige udvikling, og patienterne oplever et mere nært, lige og sammenhængende sundhedsvæsen. En ny organisering skal samtidig sikre den faglige bæredygtighed, og at der bygges videre på de seneste årtiers forbedringer af sundhedsvæsenet, så den positive udvikling på bl.a. kræft- og hjerteområdet fastholdes og videreudvikles.

Aftalepartierne er enige om, at den aftalte organisering af sundhedsvæsenet sammen med reformens øvrige tiltag er det rette og nødvendige grundlag for et stærkt sundhedsvæsen med fri og lige adgang i de kommende årtier.

Med reformen etableres der den 1. januar 2027 en ny Region Østdanmark, der består af den nuværende Region Hovedstaden og den nuværende Region Sjælland, og landet inddeles herefter i fire regioner. De øvrige tre regioner svarer til de nuværende Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark. Herunder dannes endvidere som udgangspunkt i alt 17 sundhedsråd med både regionale og kommunale folkevalgte repræsentanter. Sundhedsrådene varetager på regionsrådets vegne det umiddelbare politiske og forvaltningsmæssige ansvar for drift og udvikling af bl.a. de regionale sundhedsopgaver i et afgrænset geografisk område.

De nye sundhedsråd får inden for regionsrådets rammer egne ressourcer, og med deltagelse af både det regionale og det kommunale niveau skal de være drivende i omstillingen af sundhedsvæsenet og styrkelsen af det nære sundhedsvæsen.

De skal danne rammen om et tæt og forpligtende samarbejde mellem regioner og kommuner om sundhedsopgaverne i et afgrænset geografisk område. Sundhedsrådene skal desuden udmønte den betydelige økonomiske ramme i form af en investeringsmotor til nære sundhedsindsatser. Regioner og kommuner er således begge betydelige aktører i sundhedsvæsenet, der styrkes gennem samarbejde og økonomisk prioritering.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Ændringer af regionsloven

3.1.1. Ændring af regionslovens titel

3.1.1.1. Gældende ret

Lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab (regionsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 70 af 23. januar 2024, indeholder hovedsageligt bestemmelser om regionernes inddeling, opgaver og styrelse. Herudover indeholder loven også bestemmelser om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab den 1. juli 2007, jf. lovens § 1, stk. 1, og om forberedelse af de nye regioner, jf. lovens kapitel 4. Lovens titel afspejler således lovens indhold.

3.1.1.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

Med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det at ophæve regionslovens § 1, der bl.a. fastsætter, at amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab nedlægges den 1. juli 2007, jf. § 1, stk. 1.

Med lovforslagets § 1, nr. 31, foreslås det endvidere, at lovens kapitel 4 om forberedelse af de nye regioner pr. 1. januar 2007, der også indeholder bestemmelser om amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab, ligeledes ophæves.

På den baggrund er det Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering, at titlen på lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab (regionsloven) bør ændres, således at titlen afspejler, at loven efter lovforslagets § 1, nr. 2 og 31, ikke længere indeholder bestemmelser om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab.

3.1.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at titlen på lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab (regionsloven) ændres til "Regionsloven".

Baggrunden for den foreslåede ændring af lovens titel er, at loven efter de foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 1, nr. 2 og 31, ikke længere vil indeholde bestemmelser om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab. Med lovforslagets § 1, nr. 1, er der således alene tale om en præcisering af lovens titel.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, med tilhørende bemærkninger.

3.1.2. Ophævelse af regionslovens § 1 om den regionale inddeling

3.1.2.1. Gældende ret

Det fremgår af § 1, stk. 1 og 2, i regionsloven, at amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab nedlægges den 1. januar 2007, og at landet herefter inddeles i fem regioner.

Det fremgår af regionslovens § 1, stk. 3, at de fem regioner er: Region Hovedstaden, Region Sjælland, Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland. Endvidere fremgår den nærmere afgrænsning af regionerne ved angivelse af de amter, der henhører under de enkelte regioner, samt en angivelse af hvor regionerne har sæde.

Det fremgår af regionslovens § 1, stk. 4, at ved sammenlægning af en eller flere kommuner eller dele heraf, der er beliggende inden for samme region, henhører den sammenlagte kommune under den pågældende region.

Det fremgår af regionslovens § 1, stk. 5, at såfremt den eller de kommuner eller den eller de dele heraf, der indgår i en kommunesammenlægning, er beliggende i flere regioner, træffer indenrigs- og sundhedsministeren beslutning om den fornødne ændring i den regionale inddeling, således at ingen kommuner omfatter områder i flere regioner. Baggrunden for bestemmelsen er, at regionernes afgrænsning ved etablering af regionerne den 1. januar 2007 nøjagtig skulle tilpasses i overensstemmelse med kommunesammenlægninger ifølge aftalen om strukturreformen.

Det fremgår af regionslovens § 1, stk. 6, at det anføres i den i § 1, stk. 2, i lov om revision af den kommunale inddeling anførte fortegnelse over de ændringer i den kommunale inddeling, som gennemføres med virkning fra den 1. januar 2007, i hvilken region de i fortegnelsen anførte kommuner er beliggende.

Bestemmelserne i regionslovens § 1, stk. 5 og 6, er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 656 af 29. juni 2005 om revision af den kommunale og regionale inddeling og om forpligtende kommunale samarbejder, der fastsætter den kommunale og regionale inddeling samt forpligtende kommunale samarbejder med virkning fra den 1. januar 2007.

Efterfølgende ændringer af bl.a. den regionale inddeling er reguleret i lov om ændringer af landets inddeling i kommuner og regioner og om opløsning og udpegelse af forpligtende kommunale samarbejder, jf. lovbekendtgørelse nr. 27. af 9. januar 2018.

Det følger således af denne lovs § 1, stk. 3, at hvis en beslutning om ændring af landets inddeling i kommuner efter stk. 1 omfatter kommuner i flere regioner, træffer indenrigs- og sundhedsministeren samtidig beslutning om de ændringer af den regionale inddeling, som er nødvendige for at sikre, at ingen kommune omfatter områder i flere regioner.

Det følger af forarbejderne til § 1, stk. 3, i lov om ændringer af landets inddeling i kommuner og regioner og om opløsning og udpegelse af forpligtende kommunale samarbejder, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 4149, at bestemmelsen indeholder hjemmel til at udvide eller indskrænke antallet af kommuner i en region.

Det fremgår endvidere af forarbejderne til § 1, stk. 3, at bestemmelsen afløser bestemmelserne i § 1, stk. 5 og 7, i lov nr. 537 af 24. juni 2005 om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab vedrørende regulering af regionsgrænser i forbindelse med beslutninger om ændring af den kommunale inddeling. Det fremgår desuden af forarbejderne til bestemmelsen, at de nævnte bestemmelser alene er forudsat anvendt i forbindelse med ændringer af den kommunale inddeling som led i kommunalreformen, dvs. ændringer, der besluttedes med hjemmel i lov om revision af den kommunale inddeling.

3.1.2.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

Indenrigs- og Sundhedsministeriet vurderer, at regionslovens § 1, stk. 1, om nedlæggelse amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab den 1. juli 2007 har udtømt sit formål og sin virkning, idet nedlæggelsen af amtskommunerne og Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab var en konsekvens af oprettelsen af regionerne pr. 1. januar 2007 og den ændrede opgavevaretagelse som følge heraf.

Det fremgår af Aftale om sundhedsreform 2024, at der etableres en ny Region Østdanmark, der består af den nuværende Region Hovedstaden og den nuværende Region Sjælland, og at landet herefter inddeles i fire regioner. De øvrige tre regioner svarer til de nuværende Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark.

Den nuværende regionale inddeling følger som beskrevet ovenfor i pkt. 3.1.2.1 af regionslovens § 1, stk. 2 og 3, og af bekendtgørelse nr. 656 af 29. juni 2005 om revision af den kommunale og regionale inddeling og om forpligtende kommunale samarbejder.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet vurderer, at den nye regionale inddeling mest hensigtsmæssigt fastsættes i det samtidigt fremsatte forslag til lov om overgangen til en ny sundhedsstruktur (overgangsloven), der efter lovforslaget generelt regulerer forholdene i forbindelse med overgangen af opgaver fra kommunerne til de nye regioner og fra Region Sjælland og Region Hovedstaden til Region Østdanmark. For nærmere om den nye regionale inddeling henvises til §§ 6 og 7 i det samtidigt fremsatte forslag til lov om overgangen til en ny sundhedsstruktur (overgangsloven).

Regionslovens § 1, stk. 5, om den regionale inddeling ved sammenlægning af kommuner eller dele heraf beliggende i flere regioner er erstattet af § 1, stk. 3, i lov om ændringer af landets inddeling i kommuner og regioner og om opløsning og udpegelse af forpligtende kommunale samarbejder, jf. forarbejderne til § 1, stk. 3. I lov om ændringer af landets inddeling i kommuner og regioner og om opløsning og udpegelse af forpligtende kommunale samarbejder er der ikke tilsvarende en bestemmelse, der erstatter regionslovens § 1, stk. 4, om fastsættelse af den regionale inddeling ved sammenlægning af kommuner eller dele heraf beliggende inden for samme region. Med lovforslagets § 2, nr. 3, foreslås det, at en sådan bestemmelse indsættes. For nærmere om lovforslagets § 2, nr. 3, henvises til pkt. 3.2.2.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet vurderer afslutningsvis, at regionslovens § 1, stk. 6, hvorefter det anføres i den i § 1, stk. 2, i lov om revision af den kommunale inddeling anførte fortegnelse over de ændringer i den kommunale inddeling, som gennemføres med virkning fra den 1. januar 2007, i hvilken region de i fortegnelsen anførte kommuner er beliggende, har udtømt sit formål og sin virkning.

Baggrunden for Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering er, at bestemmelsen i § 1, stk. 2, i lov om revision af den kommunale inddeling, jf. lovbekendtgørelse nr. 71 af 23. januar 2024, som der henvises til i regionslovens § 1, stk. 6, bemyndiger indenrigs- og sundhedsministeren til senest den 1. juli 2005 at udfærdige en fortegnelse over ændringer i den kommunale inddeling, som gennemføres med virkning fra den 1. januar 2007. Bemyndigelsen for indenrigs- og sundhedsministeren til at udfærdige den i § 1, stk. 2, i lov om revision af den kommunale inddeling anførte fortegnelse over de ændringer i den kommunale og regionale inddeling, som gennemføres med virkning fra den 1. januar 2007, kan således kun benyttes én gang.

3.1.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at regionslovens § 1 om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab og om den regionale inddeling den 1. januar 2007 ophæves.

Forslaget vil indebære, at regionsloven herefter ikke vil indeholde bestemmelser om den regionale inddeling, men alene vil regulere de styrelsesretlige forhold for regionerne på samme måde, som lov om kommunernes styrelse regulerer de styrelsesretlige forhold for kommunerne.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, med tilhørende bemærkninger.

3.1.3. Regionernes opgaver

3.1.3.1. Gældende ret

Regionslovens § 5, stk. 1, indeholder en oversigt over de opgaver, der i anden lovgivning er henlagt til regionernes varetagelse.

Det fremgår således af regionslovens § 5, stk. 1, nr. 1, at regionsrådet skal varetage sygehusvæsenets opgaver og tilvejebringe tilbud om behandling hos praktiserende sundhedspersoner, herunder varetage opgaver, der ligger i naturlig tilknytning til regionens opgaver på sundhedsområdet.

Det fremgår af lovens § 5, stk. 1, nr. 2, at regionsrådet skal varetage regionale udviklingsopgaver, herunder udarbejde regionale udviklingsstrategier og opgaver til understøttelse heraf, varetage visse koordinerende opgaver vedrørende indsatsen, kapaciteten og den geografiske placering af ungdomsuddannelser og de almene voksenuddannelser, offentliggøre en strategi for regionens bidrag til en bæredygtig udvikling og samarbejde med andre landes myndigheder og nedsætte organer til varetagelse heraf.

Det fremgår af lovens § 5, stk. 1, nr. 3, at regionsrådet skal drive og udvikle visse tilbud på det sociale område for udsatte grupper og grupper med særlige behov, herunder varetage visse koordinerende opgaver vedrørende kapaciteten og sammensætningen af regionens tilbud, varetage visse koordinerende opgaver vedrørende kapaciteten og sammensætningen af de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud i samarbejde med de øvrige regioner, medvirke til at tilvejebringe hensigtsmæssige og sikre hjælpemidler, varetage opgaver vedrørende videreførelsen af eksisterende almene ældreboliger og bofællesskaber og opføre nye almene ældreboliger og bofællesskaber, efter aftale med en kommunalbestyrelse drive og udvikle visse tilbud for børn og unge med sociale og adfærdsmæssige problemer og efter aftale med en kommunalbestyrelse varetage kommunale opgaver, der ligger i naturlig tilknytning til regionens opgaver efter nr. 3.

Det fremgår af lovens § 5, stk. 1, nr. 4, at regionsrådet skal varetage opgaver vedrørende specialundervisning, herunder drive og udvikle lands- og landsdelsdækkende specialundervisningstilbud og varetage visse koordinerende opgaver vedrørende kapaciteten og sammensætningen af disse tilbud, drive og udvikle undervisningstilbud for personer, som har tale-, høre- eller synsvanskeligheder, og varetage visse koordinerende opgaver vedrørende kapaciteten og sammensætningen af disse tilbud og efter aftale med en kommunalbestyrelse varetage kommunale opgaver, der ligger i naturlig tilknytning til regionens opgaver efter nr. 4.

Det fremgår af lovens § 5, stk. 1, nr. 5, at regionsrådet skal oprette trafikselskaber, der har ansvaret for opgaver vedrørende offentlig service-trafik i form af almindelig rutekørsel, fastsættelse af takster og billetteringssystemer, koordinering og planlægning af offentlig service-trafik, individuel handicapkørsel for svært bevægelseshæmmede samt privatbaner, efter aftale med en kommunalbestyrelse eller et regionsråd kan varetage opgaver vedrørende indkøb af trafik, som kommunen eller regionen skal varetage, samt efter aftale med en kommunalbestyrelse kan varetage opgaver vedrørende driften af en færgerute på kommunens vegne.

Det fremgår af lovens § 5, stk. 1, nr. 6, at regionsrådet skal varetage følgende regionale opgaver vedrørende natur, miljø, fysisk planlægning og klima: koordinerende og visse øvrige opgaver vedrørende statens og kommunernes fysiske planlægning og vandforsyning, kortlægning, overvågning, prioritering og oprydning af forurenede grunde samt opgaver i tilknytning hertil, kortlægning af råstofforekomster, udarbejdelse af råstofplaner og visse øvrige opgaver vedrørende råstofforekomster og råstofplaner samt visse opgaver vedrørende klimahensyn.

Det fremgår af lovens § 5, stk. 1, nr. 7, at regionsrådet skal varetage egenproduktion af elektricitet.

Det er forudsat i bemærkningerne til lovforslaget, at § 5, stk. 1, i regionsloven alene indeholder en oversigt over de opgaver, der i anden lovgivning er henlagt til regionernes varetagelse, jf. Folketingstidende 2004-05, tillæg A, L 65 som fremsat den 24. februar 2005, side 2707. Det fremgår således af bemærkningerne til lovforslaget, at hjemlen til regionernes varetagelse af de nævnte opgaver således findes i sektorlovgivningen, og bestemmelsen i § 5 samt bemærkningerne hertil indeholder ikke selvstændige fortolkningsbidrag til sektorlovgivningens beskrivelse af regionernes opgaver.

Det fremgår af regionslovens § 5, stk. 2, at regionrådet ikke kan varetage andre opgaver end de i stk. 1 nævnte.

Det følger af bestemmelsens forarbejder, jf. Folketingstidende 2004-05, tillæg A, L 65 som fremsat den 24. februar 2005, side 2732-2733, at det indebærer, at de almindelige kommunalretlige grundsætninger om kommunernes opgavevaretagelse (de såkaldte kommunalfuldmagtsregler) ikke finder anvendelse for regionernes virksomhed.

Det følger endvidere af bestemmelsens forarbejder, at det forhold, at regionerne er offentlige myndigheder, der modtager offentlige bevillinger, og som varetager opgaver i henhold til lovgivningen, indebærer, at regionerne vil have mulighed for i overensstemmelse med lovgivningen i øvrigt at foretage de dispositioner, der er nødvendige for at varetage de pågældende opgaver. Regionerne vil i den forbindelse i fornødent omfang eksempelvis kunne erhverve og afhænde fast ejendom og løsøre, jf. for så vidt angår afhændelse af fast ejendom lovforslagets § 37, jf. § 68 i lov om kommunernes styrelse. Regionerne vil endvidere i fornødent omfang kunne producere varer og tjenesteydelser til eget brug samt ansætte og afskedige personale. Regionerne vil også i fornødent omfang kunne foretage dispositioner med henblik på at informere om regionernes virksomhed og repræsentere regionerne udadtil.

Det følger desuden af bestemmelsens forarbejder, at regionerne som offentlige myndigheder ved disponeringen vil skulle udvise de nødvendige økonomiske hensyn og udvise økonomisk forsvarlighed. En grundsætning herom fastlægger ikke præcise grænser for, hvornår en region handler økonomisk forsvarligt, men vil have betydning ved vurderingen af lovligheden af alle regionernes økonomiske dispositioner. Dette omfatter eksempelvis regionens afholdelse af repræsentationsudgifter og ydelse af personalegoder til ansatte.

Det følger yderligere af bestemmelsens forarbejder, at regionerne som offentlige myndigheder vil have mulighed for at træffe dispositioner, der er begrundet i hensynet til at undgå værdispild. Regionerne vil i den forbindelse under visse betingelser, herunder at det sker på markedsmæssige vilkår, lovligt kunne afsætte eventuelle biprodukter fra regionernes lovlige virksomhed. Regionerne vil tillige for at undgå værdispild i et vist omfang kunne udnytte deres overkapacitet, uanset at de opgaver, de herved varetager, ikke følger af sektorlovgivningen. Det er dog bl.a. en betingelse for udnyttelse af overkapacitet, at den aktivitet, der giver anledning til overkapacitet, ikke er dimensioneret med dette formål for øje, samt at salget sker på markedsmæssige vilkår.

Det følger ydermere af bestemmelsens forarbejder, at regionerne endvidere har fri adgang til at indgå aftaler, eksempelvis i form af udliciteringsaftaler, med private om at løse en opgave, regionerne varetager efter lovgivningen, medmindre det er fastsat eller forudsat i lovgivningen, at en opgave skal løses i regionalt regi. Regionerne kan således ikke uden lovhjemmel overlade myndighedsopgaver til private. Regionsrådet vil ikke ved at indgå aftaler med private kunne fralægge sig ansvaret for, at lovgivningens krav til opgavens varetagelse opfyldes. Regionerne vil heller ikke uden lovhjemmel kunne udføre opgaver, regionerne lovligt selv kan varetage, for andre myndigheder.

Det følger tillige af bestemmelsens forarbejder, at regionerne ikke vil kunne danne fællesskaber med andre, der vil medføre indskrænkning i regionernes beføjelser efter lovgivningen, dvs. regionerne vil ikke kunne overføre kompetence til andre eller til et nyt fællesskabsorgan. Regionerne vil derimod, uden udtrykkelig hjemmel i lovgivningen, kunne deltage finansielt eller ledelsesmæssigt i selskaber, der udelukkende varetager opgaver, som de deltagende regioner selv kan varetage efter lovgivningen. Regionen vil dog ikke uden lovhjemmel kunne have bestemmende indflydelse i selskabet, ligesom regionen er afskåret fra at deltage i selskaber, der har til formål at opnå fortjeneste.

Det følger afslutningsvist af bestemmelsens forarbejder, at regionerne, uden udtrykkelig hjemmel hertil i lovgivningen, i øvrigt vil kunne samarbejde med andre om udførelse af opgaver, regionerne varetager efter lovgivningen. Dette gælder også internationalt samarbejde.

3.1.3.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at regionslovens § 5, stk. 1, der indeholder en oversigt over de opgaver, som i anden lovgivning er henlagt til regionernes varetagelse, har givet anledning til den fejlopfattelse, at bestemmelsen indeholder en hjemmel til regionernes varetagelse af de nævnte opgaver. Som det er forudsat i bemærkningerne til regionslovens § 5, stk. 1, skal hjemlen til regionernes varetagelse af opgaver findes i sektorlovgivningen, og bestemmelsen eller bemærkningerne hertil indeholder ikke selvstændige fortolkningsbidrag til sektorlovgivningens beskrivelse af regionernes opgaver.

På den baggrund er det Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering, at det vil være hensigtsmæssigt, at regionslovens § 5, stk. 1, ophæves, således at der ikke opstår tvivl om, at hjemlen til regionernes varetagelse af opgaver skal findes i sektorlovgivningen.

3.1.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at regionslovens § 5, stk. 1, der indeholder en oversigt over de opgaver, som i anden lovgivning er henlagt til regionernes varetagelse, ophæves.

Forslaget vil indebære, at regionsloven herefter ikke vil indeholde bestemmelser om regionernes opgaver, men alene vil regulere de styrelsesretlige forhold for regionerne på samme måde, som lov om kommunernes styrelse regulerer de styrelsesretlige forhold for kommunerne. Forslaget vil desuden medføre regelforenkling, idet opgaver, som regionerne med hjemmel i sektorlovgivningen skal kunne varetage, ikke også skal beskrives i regionsloven.

Forslaget vil ikke indebære en ændring af gældende ret, idet det som nævnt følger af sektorlovgivningen, hvilke opgaver regionerne kan eller skal varetage.

Det foreslås endvidere, at regionslovens § 5, stk. 2, hvorefter regioner ikke kan varetage andre opgaver end de i stk. 1 nævnte, ændres til, at regionerne ikke kan varetage andre opgaver end de opgaver, der følger af lovgivningen.

Forslaget er en konsekvens af den foreslåede ophævelse af regionslovens § 5, stk. 1. Forslaget vil som hidtil indebære, at regionerne ikke kan varetage andre opgaver end de opgaver, der følger af sektorlovgivningen.

Der er med forslaget ikke tilsigtet en ændring af gældende ret. De almindelige kommunalretlige grundsætninger om kommunernes opgavevaretagelse (de såkaldte kommunalfuldmagtsregler) finder således fortsat ikke anvendelse for regionernes virksomhed. Regionerne har dog som hidtil mulighed for i overensstemmelse med lovgivningen i øvrigt at foretage de dispositioner, der er nødvendige for at varetage de pågældende opgaver (regionernes myndighedsfuldmagt).

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4 og 5, med tilhørende bemærkninger.

3.1.4. Nedlæggelse af kontaktudvalg

3.1.4.1. Gældende ret

Reglerne om kontaktudvalg fremgår af §§ 6 og 7 i regionsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 70 af 23. januar 2024. Det fremgår af regionslovens § 6, stk. 1, at regionsrådet etablerer et kontaktudvalg bestående af regionsrådets formand og borgmestrene for kommunerne i regionen. Regionsrådsformanden er tillige formand for kontaktudvalget, og sekretariatsbetjeningen af kontaktudvalget varetages af regionens administration.

Det fremgår af regionslovens § 6, stk. 2, at kontaktudvalget mødes mindst to gange årligt for at drøfte og udvikle samarbejdet mellem regionen og kommunerne. Kontaktudvalget kan tillige varetage opgaver, der er hjemlet i lovgivningen, men kontaktudvalget kan ikke træffe beslutninger med undtagelse af beslutninger efter § 7, stk. 1-5, jf. lovens § 6, stk. 3 og 4. Dvs. kontaktudvalget kan alene træffe beslutninger om formelle forhold som dagsorden, forretningsorden m.v.

Det følger af bestemmelsens forarbejder, jf. Folketingstidende 2004-05, tillæg A, side 2733, at kontaktudvalget tillige kan varetage opgaver, der er hjemlet i lovgivningen. Det fremgår således af bemærkningerne til bestemmelsen, at det af aftalen om en strukturreform fremgår, at kontaktudvalget mindst en gang i hver valgperiode skal drøfte, om der i regionen er sociale institutioner, som mere hensigtsmæssigt kan overgå til den pågældende beliggenhedskommunes ansvar.

Det fremgår endvidere af bestemmelsens forarbejder, at dialogen om eventuelle forhøjelser af kommunernes grundbidrag og udviklingsbidrag ud over satsreguleringsprocenten tillige vil skulle forankres i kontaktudvalget.

Det fremgår yderligere af bestemmelsens forarbejder, at det af aftalen om en strukturreform endvidere fremgår, at den løbende dialog mellem regionen og kommunerne beliggende i regionen om de regionale udviklingsplaner bl.a. vil skulle forankres i kontaktudvalget.

Regionslovens § 7 regulerer kontaktudvalgets mødevirksomhed, herunder regler om forberedelse af kontaktudvalgets møder, forretningsorden, stedfortræder ved medlemmernes forfald, afstemningsregler m.v.

3.1.4.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

Det fremgår af Aftale om sundhedsreform 2024, at kontaktudvalg mellem regionsrådsformanden og borgmestrene i regionen efter regionsloven nedlægges som konsekvens af oprettelsen af sundhedsråd. De enkelte regionsråd kan vælge at videreføre de samarbejdskonstruktioner, som der lokalt vurderes behov for. Formålet med at nedlægge kontaktudvalgene er at begrænse bureaukrati og administration i samarbejdet mellem kommuner og regioner.

3.1.4.3. Den foreslåede ordning

I overensstemmelse med Aftale om sundhedsreform 2024 foreslås det, at bestemmelserne om kontaktudvalg i regionslovens §§ 6 og 7 ophæves.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6, med tilhørende bemærkninger.

3.1.5. Ændring af antallet af regionsrådsmedlemmer

3.1.5.1. Gældende ret

Det fremgår af regionslovens § 8, jf. lovbekendtgørelse nr. 70 af 23. januar 2024, at regionsrådenes medlemstal fastsættes til 41. Dette antal kan ikke ændres af indenrigs- og sundhedsministeren eller af regionsrådet.

3.1.5.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

Det fremgår af Aftale om sundhedsreform 2024, at antallet af medlemmer for de nye regionsråd er 47 medlemmer i Region Østdanmark, 31 medlemmer i Region Syddanmark, 31 medlemmer i Region Midtjylland og 25 medlemmer i Region Nordjylland. Baggrunden for, at antallet af medlemmer af regionsrådene differentieres, er, at antallet af medlemmer i hvert regionsråd i højere grad vil afspejle regionens indbyggertal.

3.1.5.3. Den foreslåede ordning

I overensstemmelse med Aftale om sundhedsreform 2024 foreslås det, at antallet af medlemmer for de nye regionsråd fastsættes til 47 medlemmer i Region Østdanmark, 31 medlemmer i Region Syddanmark, 31 medlemmer i Region Midtjylland og 25 medlemmer i Region Nordjylland.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 7, med tilhørende bemærkninger.

3.1.6. Det regionale udvalgsstyre

3.1.6.1. Gældende ret

Det fremgår af regionslovens § 13, stk. 1, at regionsrådet nedsætter et forretningsudvalg, der varetager de funktioner, som i lov om kommunernes styrelse er tillagt det af kommunalbestyrelsen nedsatte økonomiudvalg, og at forretningsudvalgets erklæring skal indhentes om enhver sag, der forelægges regionsrådet til beslutning.

Det fremgår endvidere af regionslovens § 13, stk. 2, at regionsrådet bestemmer i styrelsesvedtægten, hvorvidt varetagelsen af den umiddelbare forvaltning af regionens andre anliggender helt eller delvist henlægges til forretningsudvalget eller regionsrådet, jf. regionslovens § 13, stk. 2.

Forretningsudvalget kan således i medfør af regionslovens § 13, stk. 2, ud over økonomiudvalgsfunktionerne også varetage den umiddelbare forvaltning af andre af regionens anliggender, hvis regionsrådet træffer bestemmelse herom.

Det følger af forarbejderne til regionslovens § 13, stk. 2, jf. Folketingstidende 2004-05, tillæg A, side 2741, at regionsrådet kan henlægge den umiddelbare forvaltning af alle regionsrådets opgaver - bortset fra økonomiudvalgsfunktionen - til regionsrådet. Regionsrådet kan også vælge at henlægge den umiddelbare forvaltning af alle regionsrådets opgaver til forretningsudvalget, der derved varetager den umiddelbare forvaltning af alle regionsrådets opgaver. Regionsrådet kan endelig vælge at fordele varetagelsen af den umiddelbare forvaltning mellem regionsrådet og forretningsudvalget.

Regionslovens § 13, stk. 1 og 2, indebærer, at regionernes styreform som udgangspunkt er et såkaldt »fleksibelt forretningsudvalgsstyre«, hvor regionsrådet alene nedsætter et forretningsudvalg og ikke må nedsætte stående udvalg til varetagelse af den umiddelbare forvaltning af regionens opgaver.

Det fleksible forretningsudvalgsstyre indebærer endvidere, at regionsrådet har relativt vide rammer til at beslutte, hvordan den umiddelbare forvaltning af regionens anliggender skal fordeles mellem forretningsudvalget og regionsrådet. Regionsrådet træffer bestemmelse om forretningsudvalgets myndighedsområde i styrelsesvedtægten, jf. regionslovens § 13, stk. 3.

Det følger dog af regionslovens § 36 a, stk. 1, 1. pkt., at et regionsråd i styrelsesvedtægten kan træffe bestemmelse om, at der til varetagelsen af den umiddelbare forvaltning af regionens anliggender af regionsrådet nedsættes et økonomiudvalg og et eller flere stående udvalg.

Det følger endvidere af regionslovens § 36 a, stk. 1, 2. pkt., at for en region, der har truffet en sådan beslutning, finder reglerne i kapitel III i lov om kommunernes styrelse bortset fra § 17, stk. 5, tilsvarende anvendelse i stedet for regionslovens §§ 13-15.

En region, der styres efter regionslovens § 36 a, vil således have et almindeligt udvalgsstyre, der svarer til det, som gælder for kommunerne efter lov om kommunernes styrelse.

Bestemmelsen indebærer, at den umiddelbare forvaltning af regionens anliggender varetages af et eller flere stående udvalg og et økonomiudvalg. Hvis regionsrådet i styrelsesvedtægten har truffet beslutning om udvalgsstyre efter regionslovens § 36 a, kan regionsrådet ikke varetage den umiddelbare forvaltning af regionens opgaver, men vil fortsat være det øverste ansvarlige organ i regionen.

Ifølge regionslovens § 36 a, stk. 2, kan regionsrådet i styrelsesvedtægten træffe bestemmelse om, at økonomiudvalget benævnes forretningsudvalget.

Det forhold, at udvalgene varetager den umiddelbare forvaltning, indebærer, at udvalgene skal afgøre alle sædvanlige, løbende sager inden for det pågældende udvalgs område, medmindre andet følger af lovgivningen eller af regionsrådets beslutning. Udvalgenes varetagelse af den umiddelbare forvaltning indebærer derudover, at regionsrådets beslutninger som udgangspunkt skal forberedes ved udvalgsbehandling.

Det følger dog af regionslovens § 12, stk. 1, jf. § 11, stk. 1, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse, at udvalgene og regionsrådets formand skal meddele regionsrådet de oplysninger, dette forlanger, og - med de begrænsninger, som er fastsat i lovgivningen - i enhver henseende er undergivet regionsrådets beslutninger.

Bestemmelsen indebærer, at udvalgene ikke er tillagt selvstændig kompetence, medmindre andet følger af lovgivningen. Det betyder endvidere, at regionsrådet til enhver tid kan tage en sag op til behandling og træffe beslutning.

Det forhold, at udvalgene varetager den umiddelbare forvaltning, indebærer dog en vis begrænsning i regionsrådets mulighed for at træffe generelle beslutninger, der indskrænker udvalgenes kompetence. Regionsrådet kan således ikke reducere udvalgenes kompetence i en sådan grad, at det vil udvande deres umiddelbare forvaltningsansvar.

Det fremgår dog af regionslovens § 36 b, stk. 1, at et regionsråd i styrelsesvedtægten kan træffe bestemmelse om, at økonomiudvalget (forretningsudvalget) og stående udvalg nedsat i henhold til regionslovens § 36 a ikke eller kun inden for visse af deres områder varetager den umiddelbare forvaltning af regionens anliggender.

Bestemmelsen svarer til § 64 b i den kommunale styrelseslov, der for så vidt angår kommunerne giver hjemmel til etablering af denne styreform, der benævnes »Skanderborg-modellen«.

Såfremt regionsrådet træffer bestemmelse om en styreform efter regionslovens § 36 b, vil den umiddelbare forvaltning af de områder, som beslutningen omfatter, henhøre under regionsrådet. Det følger dog af regionslovens § 36 b, stk. 1, at økonomiudvalget (forretningsudvalget) skal varetage de opgaver, som efter § 18, stk. 2-4, i lov om kommunernes styrelse er tillagt økonomiudvalget, og de opgaver, som efter regionslovens § 18 og § 23, stk. 1 og 2, er tillagt forretningsudvalget. Disse opgaver kan regionsrådet således ikke træffe bestemmelse om at varetage.

Regionsloven indeholder endvidere en række bestemmelser, der med indenrigs- og sundhedsministerens godkendelse giver regionsrådet mulighed for at fravige en række nærmere angivne regler i regionsloven, herunder regionslovens § 13, samt for at træffe bestemmelse om en anden styreform end de styreformer, som regionsloven giver mulighed for efter lovens § 13 og §§ 36 a og 36 b.

Det følger således af regionslovens § 36, stk. 1, at med indenrigs- og sundhedsministerens godkendelse kan et regionsråd i styrelsesvedtægten fastsætte regler, der afviger fra reglerne i regionslovens §§ 11, 13, 18 og 19 og § 23, stk. 1 og 2, samt reglerne i regionslovens § 15, jf. lov om kommunernes styrelse § 20, stk. 5, § 21 og § 22, stk. 1, 3. pkt., stk. 2 og 3.

Det følger af bemærkningerne til regionslovens § 36, stk. 1, jf. Folketingstidende, 2004-05, tillæg A, side 2754, at bestemmelsen giver regionsrådene mulighed for i styrelsesvedtægten at fastsætte regler, der fraviger en række af de almindelige bestemmelser om regionernes virksomhed. Det fremgår endvidere, at de almindelige bestemmelser i lovforslaget om regionernes virksomhed, som regionsrådet får mulighed for at fravige med indenrigs- og sundhedsministerens godkendelse, svarer til de almindelige bestemmelser i lov om kommunernes styrelse om kommunernes virksomhed, som kommunalbestyrelsen efter § 65 c, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse kan fravige med indenrigs- og sundhedsministerens godkendelse, i det omfang de nævnte regler er relevante for regionerne.

Indenrigs- og sundhedsministeren kan bl.a. godkende, at et regionsråd i styrelsesvedtægten fastsætter regler, der afviger fra reglerne i regionslovens § 13, der fastsætter det fleksible forretningsudvalgsstyre. Regionslovens § 13 regulerer bl.a. også regionernes mulighed for at nedsætte de i lov om kommunernes styrelse § 17, stk. 4, nævnte særlige udvalg, jf. regionslovens § 13, stk. 6.

Det følger endvidere af regionslovens § 36, stk. 2, at et regionsråd med indenrigs- og sundhedsministerens godkendelse kan træffe bestemmelse i styrelsesvedtægten om en anden styreform end den i § 13 nævnte, jf. dog §§ 36 a-36 c. Bestemmelse herom træffes forud for eller i løbet af regionsrådets valgperiode og er bindende for den resterende del af valgperioden.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2013-14, tillæg A, L 38 som fremsat, side 5, at bestemmelsen indebærer, at det kræver indenrigs- og sundhedsministerens godkendelse, hvis et regionsråd ønsker, at regionen skal styres efter andre styreformer end det fleksible forretningsudvalgsstyre, jf. regionslovens § 13, og de i regionslovens §§ 36 a og 36 b nævnte styreformer.

Regionen har ligesom kommunen en enhedsforvaltning. Det betyder, at forvaltningen er organiseret som et hele med regionsrådet som det organ, der har det endelige ansvar for den organisatoriske inddeling af forvaltningen, og med regionsrådsformanden som den, der på regionsrådets vegne er øverste daglig leder af forvaltningen.

Det følger endvidere af regionslovens § 16, jf. § 31 a, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse, at formanden kan standse behandlingen af en under et udvalgs myndighedsområde hørende sag ved skriftligt at pålægge udvalget at indbringe sagen for regionsrådet uden unødigt ophold. Regionsrådsformanden er således tillagt en indgrebsret i forhold til sager, der hører under et udvalgs myndighedsområde. Ifølge bestemmelsen gælder dette dog ikke sager, hvor afgørelsen ved lovgivningen er henlagt til udvalget.

3.1.6.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

Med Aftale om sundhedsreform 2024 er der aftalt en ny politisk organisering på sundhedsområdet, hvor regionerne skal nedsætte sundhedsråd, der skal varetage den umiddelbare forvaltning af regionens sundhedsopgaver inden for et afgrænset geografisk område. Det fremgår ligeledes af aftalen, at sundhedsrådene er regionens stående udvalg på sundhedsområdet. Sundhedsrådene får også det umiddelbare forvaltningsansvar for regionens opgaver på socialområdet.

Ifølge aftalen vil der som i dag skulle etableres et forretningsudvalg med det umiddelbare ansvar for de økonomiske og administrative forhold i regionen og de tværgående opgaver på sundhedsområdet, herunder sygehusplanlægning og fordelingen af de konkrete specialer.

Det følger endvidere af aftalen, at regionerne kan nedsætte stående udvalg til varetagelse af det umiddelbare forvaltningsansvar for regionens øvrige opgaver, i den udstrækning at det umiddelbare ansvar ikke henhører under sundhedsrådene.

Hensigten med aftalen er således, at hver region skal nedsætte et forretningsudvalg og at antal sundhedsråd, der vil skulle varetage den umiddelbare forvaltning af regionens anliggender, og at regionsrådene skal kunne nedsætte øvrige stående udvalg til varetagelse af den umiddelbare forvaltning af regionens øvrige anliggender, der ikke skal henhøre under forretningsudvalget og sundhedsrådene.

Aftalen fraviger hermed det fleksible forretningsudvalgsstyre, hvor regionsrådet alene nedsætter et forretningsudvalg. Den aftalte styreform er derimod sammenlignelig med et almindeligt udvalgsstyre, som gælder for kommunerne, med de fravigelser, der følger af aftalen, eller som skal fastsættes for at opfylde aftalens formål. Forskellen mellem det kommunale udvalgsstyre og det foreslåede regionale udvalgsstyre ligger bl.a. i, at regionsrådet skal nedsætte sundhedsråd, der er geografisk afgrænsede udvalg med kommunal repræsentation, og at den overordnede arbejdsfordeling mellem udvalgene er afgrænset i aftalen.

Aftalen forpligter ikke regionerne til at oprette stående udvalg. Indenrigs- og Sundhedsministeriet vurderer på den baggrund, at regionsrådet skal kunne henlægge den umiddelbare forvaltning af de opgaver, som kan varetages af stående udvalg, til forretningsudvalget, og at regionerne fortsat skal kunne anvende Skanderborg-modellen for så vidt angår de opgaver, som kan varetages af stående udvalg.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet vurderer dog, at det ikke er foreneligt med aftalen, hvis regionerne for fremtiden kan anvende Skanderborg-modellen på de opgaver, som ifølge aftalen skal henhøre under forretningsudvalget eller sundhedsrådene.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet vurderer endvidere, at det ikke er foreneligt med aftalen, hvis indenrigs- og sundhedsministeren for fremtiden kan godkende, at regionsrådet træffer bestemmelse i styrelsesvedtægten om at fravige regler, der er grundlæggende for den styreform, der fastsættes i regionsloven på baggrund af aftalen. Indenrigs- og Sundhedsministeriet vurderer i forlængelse heraf, at det ligeledes ikke er foreneligt med aftalen, hvis indenrigs- og sundhedsministeren for fremtiden kan godkende, at regionsrådet træffer bestemmelse om en anden styreform end den, der fastsættes i regionsloven på baggrund af aftalen.

3.1.6.3. Den foreslåede ordning

3.1.6.3.1. Udvalgsstyre

Det foreslås, at regionslovens § 13, stk. 1-3, ophæves, og at der indsættes et nyt stk. 1 i regionslovens § 13, hvorefter regionsrådet til varetagelse af den umiddelbare forvaltning af regionens anliggender vil skulle nedsætte et forretningsudvalg, et eller flere stående udvalg og et antal sundhedsråd med hvert sit geografisk afgrænsede område.

Den foreslåede ordning vil indebære, at den umiddelbare forvaltning af regionens anliggender som udgangspunkt vil skulle varetages af udvalgene.

Det forhold, at udvalgene vil skulle varetage den umiddelbare forvaltning, vil indebære, at forretningsudvalget, sundhedsrådene og de øvrige stående udvalg vil skulle afgøre alle sædvanlige, løbende sager inden for de pågældende udvalgs myndighedsområde, medmindre andet følger af lovgivningen eller regionsrådets beslutning. Heri vil også ligge, at regionsrådets beslutninger som udgangspunkt vil skulle forberedes ved udvalgsbehandling.

Udvalgene vil være omfattet af regionslovens § 12, stk. 1, jf. § 11, stk. 1, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse. Det vil sige, at udvalgene i enhver henseende vil være undergivet regionsrådets beslutninger, og at regionsrådet altid vil kunne tage en sag op til behandling og træffe beslutning, medmindre andet er fastsat i lovgivningen. Udvalgene vil dermed ikke være tillagt selvstændig kompetence, og det vil være regionsrådet, der i overensstemmelse med gældende ret vil have det endelige ansvar for beslutninger, der træffes i udvalgene, medmindre andet fastsættes i lovgivningen.

Udvalgenes varetagelse af den umiddelbare forvaltning vil dog indebære, at der vil være en vis begrænsning i regionsrådets mulighed for at træffe generelle beslutninger, der indskrænker udvalgenes kompetence. Regionsrådet vil ikke kunne reducere udvalgenes kompetence i en sådan grad, at det vil udvande deres umiddelbare forvaltningsansvar.

Det foreslås, at udvalgenes overordnede myndighedsområde vil blive fastsat i regionsloven, jf. de foreslåede §§ 13 a og 14 c, men at den nærmere afgrænsning af myndighedsområdet for hvert udvalg vil skulle fastsættes af regionsrådet i styrelsesvedtægten.

For en nærmere beskrivelse af henholdsvis forretningsudvalgets, de stående udvalgs og sundhedsrådenes myndighedsområde henvises til pkt. 3.1.7.3.1, pkt. 3.1.8.3.1 og pkt. 3.1.9.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Den foreslåede ordning vil medføre, at regionens styreform vil være en særlig form for udvalgsstyre, der vil være sammenligneligt med det, som gælder for kommunerne efter lov om kommunernes styrelse.

De foreslåede §§ 13-15 i regionsloven, der vil regulere det regionale udvalgsstyre, vil således også både indeholde regler, der i deres ordlyd vil svare til reglerne i lov om kommunernes styrelse, og regler, der vil henvise til bestemmelser i lov om kommunernes styrelse, som vil finde tilsvarende anvendelse for regionerne.

Det regionale udvalgsstyre vil dog have en særlig karakter, der i visse tilfælde afviger fra et almindeligt udvalgsstyre. Bl.a. vil udvalgenes overordnede myndighedsområde i højere grad reguleres ved lov, og regionsrådet vil således ikke frit kunne fordele opgaverne mellem udvalgene, som det er tilfældet i dag for regionens opgaver ud over økonomiudvalgsfunktioner. Derudover vil regionsrådet skulle nedsætte sundhedsråd, som i sin form vil være stående udvalg, men som vil have en særlig karakter i forhold til de eksisterende stående udvalg, herunder på grund af sundhedsrådenes geografisk afgrænsede myndighedsområder og på grund af, at sundhedsrådene vil bestå af både medlemmer af regionsrådet og medlemmer af kommunalbestyrelsen i de kommuner, der henhører under det enkelte sundhedsråd.

Ifølge forslaget vil regionerne således for fremtiden ikke kunne styres som et fleksibelt forretningsudvalgsstyre, hvor regionsrådet alene nedsætter et forretningsudvalg, og hvor regionsrådet selv kan beslutte, om den umiddelbare varetagelse af regionens anliggender ud over økonomiudvalgsfunktionen skal varetages af forretningsudvalget eller regionsrådet selv.

Det foreslås endvidere, at regionslovens § 36 a ophæves, hvilket vil indebære, at regionerne ikke vil kunne styres som et udvalgsstyre, der i fuld udstrækning svarer til et almindeligt udvalgsstyre, der gælder for kommunerne efter lov om kommunernes styrelse, og hvor hele kapitel III i lov om kommunernes styrelse finder tilsvarende anvendelse.

Det foreslås, at regionsrådet vil kunne undlade at nedsætte stående udvalg. I så fald vil forretningsudvalget skulle varetage den umiddelbare forvaltning af de af regionens anliggender, som ellers vil skulle henhøre under de stående udvalg. Regionsrådet vil dog ikke kunne henlægge de opgaver, der vil skulle henhøre under sundhedsrådene, til forretningsudvalget eller stående udvalg.

Det foreslås endvidere, at regionerne fortsat delvist vil kunne styres efter Skanderborg-modellen. Det foreslås således at ændre den gældende § 36 b i regionsloven, således at et regionsråd i styrelsesvedtægten vil kunne træffe bestemmelse om, at stående udvalg nedsat i henhold til § 13, stk. 1, ikke eller kun inden for visse af deres områder vil varetage den umiddelbare forvaltning af regionens anliggender.

For en nærmere beskrivelse heraf henvises til pkt. 3.1.6.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Med lovforslaget foreslås det endvidere at ændre regionslovens § 36, stk. 1, således at indenrigs- og sundhedsministeren for fremtiden ikke vil kunne godkende, at regionsrådet træffer bestemmelse i styrelsesvedtægten om at fastsætte regler, der vil fravige regionslovens § 13. Det vil således ikke være muligt at dispensere fra de regler, der efter regionslovens § 13 vil gælde for det regionale udvalgsstyre.

Det foreslås endvidere, at regionslovens § 36, stk. 2 og 3, ophæves. Regionsrådet vil således ikke med indenrigs- og sundhedsministerens godkendelse kunne træffe bestemmelse i styrelsesvedtægten om en anden styreform end det regionale udvalgsstyre, som foreslås med dette lovforslag.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 9 og 20-23, og bemærkningerne hertil.

3.1.6.3.2. Skanderborg-modellen

Det foreslås at ændre den gældende § 36 b i regionsloven, således at det vil fremgå af bestemmelsen, at et regionsråd i styrelsesvedtægten vil kunne træffe bestemmelse om, at stående udvalg nedsat i henhold til § 13, stk. 1, ikke eller kun inden for visse af deres områder vil varetage den umiddelbare forvaltning af regionens anliggender.

Forslaget vil indebære, at regionsrådet fortsat vil kunne anvende den såkaldte Skanderborg-model for så vidt angår de af regionens anliggender, der ikke vil skulle henhøre under forretningsudvalget eller sundhedsrådene. Det vil sige de anliggender ud over økonomiudvalgsfunktionerne, som ligger uden for sundheds-, social- og specialundervisningsområdet.

Den foreslåede ordning vil indebære, at regionsrådet i styrelsesvedtægten vil kunne træffe bestemmelse om, at den umiddelbare forvaltning af de af regionens anliggender, der vil skulle varetages af stående udvalg, alene eller inden for visse af deres områder varetages af regionsrådet.

Det vil således være regionsrådet, der helt eller delvist vil skulle afgøre alle sædvanlige, løbende sager inden for udvalgets myndighedsområde.

Regionsrådet vil dog fortsat skulle nedsætte stående udvalg, som inden for deres respektive myndighedsområde vil udføre en rådgivende funktion. Dette vil adskille sig fra den foreslåede ordning i de foreslåede § 13 a, stk. 4 og 5, i regionsloven, hvorefter regionsrådet vil kunne vælge at undlade at nedsætte stående udvalg, såfremt det fastsætter i styrelsesvedtægten, at forretningsudvalget varetager den umiddelbare forvaltning af alle de af regionens anliggender, som ellers ville skulle varetages af stående udvalg.

3.1.7. Forretningsudvalget

3.1.7.1. Gældende ret

I en region, der styres som et fleksibelt forretningsudvalgsstyre i henhold til regionslovens §§ 13-15, nedsætter regionen alene et forretningsudvalg og må ikke nedsætte stående udvalg til varetagelse af den umiddelbare forvaltning af regionens opgaver.

Det fremgår af regionslovens § 13, stk. 1, at forretningsudvalget varetager de funktioner, som i lov om kommunernes styrelse er tillagt det af kommunalbestyrelsen nedsatte økonomiudvalg, og at forretningsudvalgets erklæring skal indhentes om enhver sag, der forelægges regionsrådet til beslutning.

Forretningsudvalget skal således varetage de funktioner, som økonomiudvalget i kommunerne har efter § 18, stk. 2-4, i lov om kommunernes styrelse. I henhold til § 18, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse har økonomiudvalget i kommunerne indseende med de økonomiske og almindelige administrative forhold inden for samtlige kommunens administrationsområder, og udvalgets erklæring skal indhentes om enhver sag, der vedrører disse forhold, forinden sagen forelægges kommunalbestyrelsen til beslutning. For så vidt angår regionens forretningsudvalg skal udvalgets erklæring dog indhentes om enhver sag, der forelægges regionsrådet til beslutning, jf. regionslovens § 13, stk. 1, 2. pkt.

I henhold til § 18, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse varetager økonomiudvalget den umiddelbare forvaltning af anliggender, der vedrører kommunens kasse- og regnskabsvæsen og løn- og personaleforhold. Regionens forretningsudvalg skal således varetage den umiddelbare forvaltning af anliggender, der vedrører regionens kasse- og regnskabsvæsen og løn- og personaleforhold.

Det følger endvidere af § 18, stk. 4, at økonomiudvalget forestår og samordner kommunens planlægning. Forretningsudvalget forestår og samordner således regionens planlægning.

Det fremgår endvidere af regionslovens § 13, stk. 2, at regionsrådet bestemmer i styrelsesvedtægten, hvorvidt varetagelsen af den umiddelbare forvaltning af regionens andre anliggender helt eller delvis henlægges til forretningsudvalget eller regionsrådet.

Forretningsudvalget kan således i medfør af regionslovens § 13, stk. 2, også varetage den umiddelbare forvaltning af regionens anliggender ud over økonomiudvalgsfunktionen, hvis regionsrådet træffer bestemmelse herom. Regionsrådet kan endvidere vælge selv at varetage den umiddelbare forvaltning heraf eller fordele varetagelsen af den umiddelbare forvaltning mellem regionsrådet og forretningsudvalget.

Det følger af forarbejderne til lov nr. 537 af 24. juni 2005 om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab, jf. Folketingstidende 2004-05, tillæg A, side 2711, at henlæggelsen af driftsopgaver til enten forretningsudvalget eller regionsrådet kan tilpasses fleksibelt efter regionsrådets ønske.

Regionsrådet i en region med fleksibelt forretningsudvalgsstyre har således vide rammer til at bestemme forretningsudvalgets myndighedsområde.

Det følger af regionslovens § 13, stk. 3, at regionsrådet træffer bestemmelse om forretningsudvalgets myndighedsområde i styrelsesvedtægten.

Forretningsudvalget skal derudover varetage de opgaver, der i øvrigt er tillagt forretningsudvalget i regionsloven. Det vil sige, at forretningsudvalget i henhold til regionslovens § 18 skal udarbejde forslag til regionens årsbudget og budgetoverslag for en flerårig periode, der forelægges for regionsrådet. Endvidere aflægger forretningsudvalget årsregnskab til regionsrådet og afgiver bemærkninger til revisors bemærkninger til årsregnskabet efter § 23 i regionsloven. Forretningsudvalget kan endvidere bemyndiges af regionsrådet til at meddele tillægsbevillinger i tilfælde, hvor beløb ønskes overført fra en driftsbevilling til en anden driftsbevilling eller fra en anlægsbevilling til en anden anlægsbevilling, jf. regionslovens § 21, stk. 4, jf. § 40, stk. 2, sidste pkt., i lov om kommunernes styrelse.

For en region, der styres som udvalgsstyre efter reglerne i regionslovens § 36 a, finder reglerne i kapitel III i lov om kommunernes styrelse bortset fra § 17, stk. 5, tilsvarende anvendelse i stedet for regionslovens §§ 13-15, jf. regionslovens § 36 a, stk. 1, 2. pkt. Det vil sige, at §§ 17-29 i lov om kommunernes styrelse finder tilsvarende anvendelse for en region, hvor der er truffet beslutning om udvalgsstyre.

Det indebærer, at regionsrådet skal fastsætte myndighedsområdet for økonomiudvalget, der også kan benævnes forretningsudvalget, i styrelsesvedtægten, jf. § 17, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse.

Det indebærer desuden, at økonomiudvalget (forretningsudvalget) i regionen skal varetage de opgaver, som efter § 18, stk. 2-4, i lov om kommunernes styrelse er tillagt økonomiudvalget i kommunerne. Det følger endvidere af regionslovens § 36 a, stk. 1, 3. pkt., at økonomiudvalget (forretningsudvalget) endvidere varetager de funktioner, der i øvrigt er tillagt forretningsudvalget efter regionsloven.

Økonomiudvalget (forretningsudvalget) kan dog også varetage den umiddelbare forvaltning af andre regionale anliggender, jf. § 18, stk. 5, i lov om kommunernes styrelse.

Regionsrådet vil dog skulle nedsætte mindst et stående udvalg og kan således ikke henlægge den umiddelbare forvaltning af alle regionens anliggender til forretningsudvalget.

Ud over kravet om, at økonomiudvalget (forretningsudvalget) skal varetage funktionerne efter § 18, stk. 2-4, i lov om kommunernes styrelse, og at der skal nedsættes mindst et stående udvalg, indeholder regionsloven og lov om kommunernes styrelse ikke bindinger med hensyn til, hvilke opgaver det enkelte udvalg skal varetage den umiddelbare forvaltning af i en region med udvalgsstyre. Regionsrådet har således relativt vide rammer til at beslutte fordelingen af opgaver mellem udvalgene.

Det gælder både for regioner med fleksibelt forretningsudvalgsstyre og regioner med udvalgsstyre, at regionsrådets formand er formand for forretningsudvalget (økonomiudvalget), jf. regionslovens § 14, 2. pkt., og § 36 a, stk. 1, 2. pkt., jf. § 18, stk. 1, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse.

Der er ikke krav i lovgivningen om, at forretningsudvalget skal have en næstformand, men der er intet til hinder for, at der træffes beslutning om, at der skal vælges en næstformand for forretningsudvalget.

Det følger endvidere af regionslovens § 14, 1. pkt., og § 36 a, stk. 1, 2. pkt., jf. § 18, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse, at forretningsudvalgets (økonomiudvalgets) medlemmer vælges blandt regionsrådets medlemmer. Valget finder sted umiddelbart efter valg af regionsrådets formand og næstformænd, og valget har virkning for regionsrådets funktionsperiode, jf. regionslovens § 13, stk. 5, og § 36 a, stk. 1, 2. pkt., jf. § 17, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse. Dette indebærer, at valg af medlemmer til forretningsudvalget (økonomiudvalget) skal finde sted på det konstituerende møde.

Det forhold, at valget har virkning for regionsrådets funktionsperiode, indebærer, at medlemmer af regionsrådet, der er valgt til regionsrådets udvalg, ikke kan udskiftes af regionsrådet i funktionsperioden. Det er i forhold til § 17, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse fast antaget, at kommunalbestyrelsen efter anmodning må kunne fritage for medlemskab, når denne skønner, at der foreligger en rimelig begrundelse, jf. betænkning nr. 977 fra februar 1980 om kommunale styrelsesformer og kommunalpolitikernes arbejdsvilkår m.v., s. 150. Dette må finde tilsvarende anvendelse for medlemmer af regionsrådets udvalg.

Regionsrådets valg af medlemmer til forretningsudvalget foretages ved et forholdstalsvalg, jf. regionslovens § 15, stk. 3, og § 36 a, stk. 1, 2. pkt., jf. § 25, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse. Forholdstalsvalget sker efter fremgangsmåden i § 24, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse.

For en nærmere beskrivelse af fremgangsmåden for forholdstalsvalg efter § 24, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse henvises til pkt. 3.1.10.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det følger endvidere af regionslovens § 15, stk. 3, og § 36 a, stk. 1, 2. pkt., jf. § 25, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse, at ved regionsrådets valg af medlemmer til udvalg, kommissioner, bestyrelser og lignende, hvori regionsrådets formand eller en udvalgsformand skal have sæde, regnes den pågældendes plads som en af de pladser, der kan tilkomme den gruppe inden for regionsrådet, som vedkommende ved det pågældende valg har anmeldt at tilhøre. Bestemmelsen omhandler den situation, hvor regionsrådets formand eller en udvalgsformand er født medlem i et udvalg m.v.

Da regionsrådets formand er formand for forretningsudvalget og dermed vil være født medlem af forretningsudvalget, vil regionsrådsformandens plads i forretningsudvalget således skulle regnes som en af de pladser, der kan tilkomme den gruppe inden for regionsrådet, som regionsrådsformanden har anmeldt at tilhøre.

Regionsrådet skal fastsætte forretningsudvalgets (økonomiudvalgets) sammensætning i styrelsesvedtægten, jf. regionslovens § 13, stk. 3, og § 36 a, stk. 1, 2. pkt., jf. § 17, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse.

For så vidt angår en region, der styres som et fleksibelt forretningsudvalgsstyre, gælder, at forretningsudvalgets medlemstal skal være ulige, og at forretningsudvalget skal have mindst 11 og højst 19 medlemmer, jf. regionslovens § 13, stk. 3, 2. og 3. pkt. For så vidt angår en region, der styres som et udvalgsstyre efter regionslovens § 36 a, skal økonomiudvalgets (forretningsudvalgets) medlemstal være ulige og kan ikke overstige halvdelen af kommunalbestyrelsens medlemstal, jf. § 17, stk. 1, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse.

Det følger af regionslovens § 15, stk. 3, og § 36 a, stk. 1, 2. pkt., jf. § 28, stk. 1, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse, at når et udvalgsmedlem har forfald i mindst 1 måned, kan den gruppe, der har indvalgt ham, bestemme, at et andet medlem indtræder i udvalget, så længe hindringen varer. Den gruppe inden for regionsrådet, der har indvalgt et medlem af forretningsudvalget, kan således bestemme, at et andet medlem indtræder i udvalget i tilfælde af udvalgsmedlemmets forfald.

Bestemmelsen finder ikke anvendelse for formanden for forretningsudvalget, idet denne er regionsrådets formand og dermed ikke er indvalgt i forretningsudvalget af en gruppe inden for regionsrådet. For så vidt angår regionsrådets formand gælder det ifølge regionslovens § 12, stk. 1, jf. § 15, stk. 5, i lov om kommunernes styrelse, at når stedfortræderen for regionsrådsformanden i henhold til § 15, stk. 2, og forhindringen har en forventet varighed på mindst 2 måneder, vælger kommunalbestyrelsen den, der under fraværet skal varetage funktionerne som formand. Det vil sige i tilfælde, hvor en stedfortræder er indtrådt i regionsrådet som stedfortræder for formanden.

3.1.7.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

Det fremgår af sundhedsreformaftalen, at der som i dag etableres et forretningsudvalg med det umiddelbare ansvar for de økonomiske og administrative forhold i regionen og de tværgående opgaver på sundhedsområdet, herunder sygehusplanlægning og fordelingen af ressourcer.

Det fremgår desuden af aftalen, at regionsrådet med forretningsudvalget som umiddelbar forvaltningsmyndighed har ansvaret for den samlede og tværgående planlægning på sundhedsområdet, herunder planlægning af sygehusopgaver, inklusiv planlægning, styring og opfølgning på specialiserede sygehusfunktioner inden for rammerne af national regulering og patientrettigheder, samt ressourcefordeling af økonomi og personale.

Af bilag 4 til aftalen følger, at forretningsudvalget bliver regionernes tværgående økonomi- og planlægningsudvalg og hermed får en bredere rolle, end forretningsudvalgene i regionerne har i dag.

Det fremgår endvidere af bilag 4, at ligesom økonomiudvalget i en kommune har forretningsudvalget det umiddelbare ansvar for de økonomiske og almindelige administrative forhold i regionen. Dette sker bl.a. gennem udarbejdelsen af et forslag til et samlet årsbudget for hele regionen. Forretningsudvalgets erklæring skal desuden indhentes om enhver sag, der vedrører regionens økonomiske og almindelige administrative forhold. Tilsvarende skal forretningsudvalgets erklæring indhentes i enhver sag, der forelægges regionsrådet.

Forretningsudvalget har herudover det umiddelbare ansvar i forhold til regionsrådets opgaver, herunder i forhold til sundheds- og sygehusplanlægning og tværgående opgaver på tværs af sundhedsrådene. Det indebærer også en koordinerende rolle i forhold til aftaler og økonomiske vilkår for private leverandører, herunder praksissektoren, samt tværgående kvalitets- og kapacitetssamarbejde.

Hertil kommer, at forretningsudvalget i kraft af dets ansvar for de økonomiske og almindelige administrative forhold i regionen har driftsansvaret for en række koncernfunktioner i forhold til fx byggeri, anlæg, HR, økonomi, regnskab, overenskomster, IT m.v.

Endelig kan forretningsudvalget varetage det umiddelbare driftsansvar for sundhedsopgaver, som går på tværs af hele regionen. Der gives hjemmel til, at regionsrådet i sin styrelsesvedtægt kan fastlægge den præcise arbejdsdeling mellem forretningsudvalget og de enkelte sundhedsråd for så vidt angår regionens tværgående opgaver.

Det fremgår af aftalen, at sundhedsrådene skal varetage den umiddelbare forvaltning af regionens anliggender inden for sundhedsområdet. Det fremgår endvidere, at sociale tilbud vil henhøre under sundhedsrådene.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet vurderer, at det er hensigtsmæssigt, at forretningsudvalget varetager de tværgående opgaver for så vidt angår alle de af regionens anliggender, som sundhedsrådene varetager den umiddelbare forvaltning af inden for deres respektive geografisk afgrænsede område. Det vurderes således, at forretningsudvalget ud over de tværgående opgaver på sundhedsområdet også bør varetage de tværgående opgaver på socialområdet og specialundervisningsområdet.

Af aftalen fremgår det endvidere, at aftalepartierne er enige om et maksimums- og et minimumsantal af forretningsudvalgsmedlemmer i hver region fra 2026. Af bilag 4 fremgår det, at det maksimale antal af forretningsudvalgsmedlemmer fastsættes som det højeste ulige antal under halvdelen af antallet af regionsrådsmedlemmerne, dog maksimalt 19. Minimumsantallet fastsættes som det ulige antal lige over en fjerdedel af antallet af regionsrådsmedlemmer. Det indebærer, at der er maksimum 11 og minimum 7 medlemmer i Region Nordjylland, maksimum 15 og minimum 9 medlemmer i Region Midtjylland, maksimum 15 og minimum 9 medlemmer i Region Syddanmark og maksimum 19 og minimum 13 medlemmer i Region Østdanmark.

Det fremgår ydermere af aftalen, at partierne er enige om, at en næstformand for forretningsudvalget skal modtage et særskilt vederlag svarende til 130 pct. af det vederlag, der gives til menige medlemmer af forretningsudvalget inden for den centralt fastlagte pulje målrettet forretningsudvalget. Et særskilt vederlag til en næstformand for forretningsudvalget skal ses i lyset af udvalgets øgede tværgående ansvar i regionen i den nye struktur.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet vurderer i forlængelse heraf, at aftalen forudsætter, at der skal fastsættes regler om, at forretningsudvalget skal have en næstformand. Ministeriet vurderer endvidere, at forretningsudvalgets næstformand bør vælges af regionsrådet, i tråd med hvad der fremgår af aftalen for så vidt angår formænd og næstformænd for sundhedsrådet.

3.1.7.3. Den foreslåede ordning

3.1.7.3.1. Myndighedsområde

Det foreslås at indsætte en ny § 13 a i regionsloven, der vil skulle regulere forretningsudvalgets og de stående udvalgs myndighedsopgaver.

For så vidt angår forretningsudvalget foreslås det, at forretningsudvalget vil skulle varetage de opgaver, der efter § 18, stk. 2-4, i lov om kommunernes styrelse er tillagt økonomiudvalget, og den umiddelbare forvaltning af de af regionens anliggender på sundheds-, social- og specialundervisningsområdet, der ikke vil henhøre under sundhedsrådene.

Forretningsudvalget vil således fortsat skulle varetage de opgaver, som er tillagt økonomiudvalget i kommunerne. Det vil indebære, at forretningsudvalget vil have indseende med de økonomiske og administrative forhold inden for samtlige regionens administrationsområder, jf. § 18, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse. Forretningsudvalget vil endvidere skulle varetage den umiddelbare forvaltning af de anliggender, der vedrører regionens kasse- og regnskabsvæsen og løn- og personaleforhold, jf. § 18, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse, og vil skulle forestå eller samordne regionens planlægning, jf. § 18, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse.

Forretningsudvalget vil derudover skulle varetage den umiddelbare forvaltning af de af regionens anliggender på sundheds-, social- og specialundervisningsområdet, der ikke vil henhøre under sundhedsrådene.

Hermed menes opgaver, der vil gå på tværs af sundhedsrådenes geografisk afgrænsede områder. Det vil sige de tværgående opgaver på sundheds-, social- og specialundervisningsområdet.

Ved de tværgående opgaver på sundheds-, social- og specialundervisningsområdet vil skulle forstås de opgaver, som naturligt vil være organiseret centralt i regionen. Det vil eksempelvis omfatte funktioner inden for det præhospitale område, herunder vagtcentral og ambulancekørsel, sygehusapoteker og patient- og klagevejledningsfunktioner. De tværgående opgaver vil ikke omfatte det umiddelbare forvaltningsansvar for drift af sygehusopgaver, som vil henhøre under sundhedsrådene.

Den samlede sundheds- og sygehusplanlægning i regionen vil eksempelvis også være en tværgående opgave, som naturligt er organiseret centralt i regionen, og som forretningsudvalget vil skulle have det umiddelbare forvaltningsansvar for. Det vil eksempelvis omfatte planlægning, styring og opfølgning på de specialiserede sygehusfunktioner inden for de nationalt fastsatte rammer og inden for rammerne af de i lovgivningen fastsatte patientrettigheder. Det vil som eksempel endvidere omfatte fastsættelse af overordnede rammer for udbygning og udvikling af det almenmedicinske tilbud og planlægning, styring og opfølgning på regionens tilbud på socialområdet og på specialundervisningsområdet.

Derimod vil den lokale planlægning og tilrettelæggelse af opgaver henhøre under sundhedsrådene inden for de overordnede planlægnings- og budgetmæssige rammer, der vil skulle fastsættes af regionsrådet.

Regionsrådet vil dog kunne fastsætte i styrelsesvedtægten, at de tværgående opgaver på sundheds-, social- og specialundervisningsområdet, der vil henhøre under forretningsudvalget, delvis vil skulle henhøre under et eller flere sundhedsråd i regionen.

For en nærmere beskrivelse af den foreslåede ordning vedrørende sundhedsrådenes myndighedsområde henvises til pkt. 3.1.9.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås endvidere, at regionsrådet vil kunne fastsætte i styrelsesvedtægten, at forretningsudvalget derudover helt eller delvis vil skulle varetage den umiddelbare forvaltning af de af regionens øvrige anliggender, der ikke vil henhøre under sundhedsrådene.

Forslaget vil indebære, at regionsrådet vil kunne beslutte, at de opgaver, der som udgangspunkt vil skulle varetages af stående udvalg, i stedet helt eller delvis vil skulle varetages af forretningsudvalget.

Regionsrådet vil kunne undlade at nedsætte stående udvalg, hvis regionsrådet fastsætter i styrelsesvedtægten, at den umiddelbare forvaltning af alle de af regionens anliggender, der ikke vil henhøre under sundhedsrådene, vil skulle varetages af forretningsudvalget.

Forretningsudvalget vil derudover fortsat skulle varetage de øvrige opgaver, som er tillagt forretningsudvalget i medfør af regionsloven, herunder udarbejdelse af forslag til regionens årsbudget, jf. § 18, stk. 1, udarbejdelse af budgetoverslag for en flerårig periode, jf. § 18, stk. 2, og aflæggelse af årsregnskab til regionsrådet, jf. § 23, stk. 1, 1. pkt.

Det foreslås, at regionsrådet i styrelsesvedtægten vil skulle fastsætte den nærmere afgrænsning af myndighedsområdet for forretningsudvalget, sundhedsrådene og de stående udvalg. Den nærmere afgrænsning vil dog skulle fastsættes i overensstemmelse med de foreslåede § 13 a, stk. 1, 3 og 4, og § 14 c, stk. 1-3, i regionsloven, der vil fastsætte det overordnede myndighedsområde for henholdsvis forretningsudvalget, de stående udvalg og sundhedsrådene.

Dette vil indebære, at regionsrådet ikke vil have fri adgang til at fordele den umiddelbare forvaltning af regionens anliggender mellem udvalgene. Regionsrådet vil således ikke kunne henlægge opgaver til forretningsudvalget, stående udvalg og sundhedsrådene, som udvalgene ikke vil kunne varetage ifølge regionsloven, medmindre andet er fastsat i anden lovgivning. Eksempelvis vil de af regionens anliggender på sundheds-, social- og specialundervisningsområdet, der vil henhøre under et sundhedsråds geografisk afgrænsede område, ikke kunne henlægges til forretningsudvalget.

Regionsrådet vil have et vist skøn i forhold til at vurdere, hvorvidt en opgave vil kunne anses for at være en opgave, der ifølge loven vil skulle henhøre under forretningsudvalget, de stående udvalg eller sundhedsrådene.

Forretningsudvalget vil fortsat være omfattet af regionslovens § 12, stk. 1, jf. § 11, stk. 1, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse. Det vil sige, at udvalget i enhver henseende vil være undergivet regionsrådets beslutninger, og at regionsrådet altid vil kunne tage en sag op til behandling og træffe beslutning, medmindre andet er fastsat i lovgivningen. Udvalget vil dermed ikke være tillagt selvstændig kompetence, og det vil være regionsrådet, der i overensstemmelse med gældende ret vil have det endelige ansvar for beslutninger, der træffes i udvalgene, medmindre andet fastsættes i lovgivningen.

Det foreslås endvidere at videreføre gældende ret i forhold til, at forretningsudvalgets erklæring vil skulle indhentes om enhver sag, der vil blive forelagt regionsrådet til beslutning. Det vil indebære, at forretningsudvalgets erklæring vil skulle indhentes om enhver sag inden for sundhedsrådenes og de stående udvalgs myndighedsområde, når sagen forelægges regionsrådet til beslutning. Forretningsudvalgets erklæring vil således skulle indhentes i sager med økonomiske og administrative spørgsmål, men også i sager, der omhandler andre spørgsmål. Dette vil afvige fra, hvad der gælder for økonomiudvalget i kommunerne, hvor økonomiudvalgets erklæring alene skal indhentes om sager, der vedrører økonomiske og almindelige administrative forhold, jf. § 18, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse. Baggrunden for forslaget er den tværgående funktion, som forretningsudvalget vil skulle varetage med den foreslåede ordning.

Med baggrund i forretningsudvalgets tværgående funktion foreslås det endvidere, at forretningsudvalget ikke vil kunne benævnes økonomiudvalget, som det efter gældende ret er muligt for en region med udvalgsstyre. På tidspunktet for lovforslagets fremsættelse benævnes udvalget »forretningsudvalget« i samtlige regioners styrelsesvedtægt.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 12, og bemærkningerne hertil.

3.1.7.3.2. Forretningsudvalgets næstformand

Det foreslås at indsætte nye stk. 2-5 i regionslovens § 14, der vil fastsætte regler vedrørende forretningsudvalgets næstformand.

Det foreslås hermed, at regionsrådet umiddelbart efter valg af regionsrådets formand og næstformænd vil skulle vælge en næstformand for forretningsudvalget. Forretningsudvalgets næstformand vil således skulle vælges af regionsrådet og ikke af forretningsudvalget selv. Valget vil skulle ske ved et flertalsvalg efter fremgangsmåden i § 24, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse.

§ 33 i lov om kommunernes styrelse om kommunalbestyrelsens næstformand vil finde tilsvarende anvendelse for forretningsudvalgets næstformand. Dette vil indebære, at når forretningsudvalgets næstformand fungerer i formandens forfald, vil han overtage samtlige opgaver, der er pålagt formanden for forretningsudvalget ved denne lov og regionens styrelsesvedtægt. Formanden for forretningsudvalget er formanden for regionsrådet. Det forhold, at § 33 i lov om kommunernes styrelse vil finde tilsvarende anvendelse, vil dog alene indebære, at næstformanden for forretningsudvalget vil overtage de opgaver, som formanden vil have som formand for forretningsudvalget, og ikke de opgaver, som formanden i øvrigt er pålagt som formand for regionsrådet.

Der henvises i den forbindelse i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 16, og bemærkningerne hertil.

I overensstemmelse med hvad der foreslås for så vidt angår formand og næstformand for sundhedsrådene, foreslås det endvidere, at regionsrådet vil kunne træffe beslutning om at afsætte eller efter anmodning fritage næstformanden for forretningsudvalget for sit hverv.

Det vil være regionsrådet, der vil have kompetencen til at træffe beslutning om, hvorvidt en næstformand vil skulle afsættes eller fritages for sit hverv. En næstformand for et forretningsudvalg vil således ikke have krav på at blive fritaget for sit hverv.

Regionsrådet vil have et vidt skøn i forhold til beslutningen, og beslutningen vil f.eks. også kunne være begrundet i politiske forhold eller samarbejdsvanskeligheder. Dette vil svare til den adgang, som stående udvalg har til at vælge en ny formand for udvalget.

Det foreslås, at når en næstformand afsættes eller fritages, vil der skulle foretages et nyt valg af næstformand. Valget vil skulle ske ved flertalsvalg efter fremgangsmåden i § 24, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse.

Det foreslås endvidere, at hvis en stedfortræder er indtrådt for forretningsudvalgets næstformand i henhold til regionslovens § 12, stk. 1, jf. § 15, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse, og forfaldet forventes at have en varighed på mindst 2 måneder, vil regionsrådet skulle vælge en fungerende næstformand. Den fungerende næstformand vil skulle varetage funktionerne som næstformand for et udvalg under næstformandens fravær. Valget vil skulle ske ved flertalsvalg efter fremgangsmåden i § 24, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse.

Forslaget svarer til de regler, der efter regionslovens § 12, stk. 1, jf. § 15, stk. 5, i lov om kommunernes styrelse, gælder for formanden og næstformændene for regionsrådet. Baggrunden herfor er, at næstformanden for forretningsudvalget ligesom formanden og næstformændene for regionsrådet vil være valgt af regionsrådet. Reglerne vil endvidere svare til, hvad der foreslås for formænd og næstformænd for sundhedsrådene.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 14, og bemærkningerne hertil.

3.1.7.3.3. Forretningsudvalgets sammensætning

Det foreslås at indsætte en ny § 14 a i regionsloven, der vil skulle regulere regionsrådets valg af medlemmer til forretningsudvalget.

Det foreslås, at medlemmer af forretningsudvalget vil skulle vælges umiddelbart efter valg af regionsrådets formand og næstformænd og forretningsudvalgets næstformand blandt regionsrådets medlemmer, og at valget vil have virkning for regionsrådets funktionsperiode.

Medlemmer af forretningsudvalget vil som efter gældende ret skulle vælges ved et forholdstalsvalg efter fremgangsmåden i § 24, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse, jf. den foreslåede § 15, stk. 3, i regionsloven, jf. § 25, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse.

For så vidt angår forretningsudvalget foreslås det at fastsætte regler, der vil differentiere det antal af medlemmer af forretningsudvalget, som de enkelte regioner vil skulle have.

Regionsrådet vil fortsat skulle fastsætte medlemstallet i styrelsesvedtægten, og medlemstallet vil skulle være ulige. Det foreslås dog, at forretningsudvalget i Region Nordjylland vil skulle have mindst 7 og højst 11 medlemmer. Forretningsudvalget i Region Midtjylland og Region Syddanmark vil skulle have mindst 9 og højst 15 medlemmer. Forretningsudvalget i Region Østdanmark vil skulle have mindst 13 og højst 19 medlemmer.

Forslaget til antal medlemmer af forretningsudvalgene i de enkelte regioner er fastsat ud fra, at antallet vil skulle afspejle antallet af medlemmer af regionsrådene, der med lovforslagets § 1, nr. 7, foreslås differentieret.

Det foreslås, at ved valg af medlemmer til forretningsudvalget vil næstformandens plads i forretningsudvalget regnes som en af de pladser, der vil kunne tilkomme den gruppe inden for regionsrådet, som vedkommende ved det pågældende valg har anmeldt at tilhøre.

Forslaget vil svare til § 25, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse, der omhandler den situation, hvor regionsrådets formand eller en udvalgsformand er født medlem af et udvalg m.v.

Idet det foreslås, at forretningsudvalget ikke selv vil skulle vælge dets næstformand, men at det derimod vil være regionsrådet, der vil skulle vælge næstformanden for forretningsudvalget ved et flertalsvalg, foreslås det at indføre en enslydende regel for forretningsudvalget. Forslaget vil skulle sikre, at et mindretal ikke vil blive frataget en ret til at udpege et medlem af sundhedsrådet, idet næstformanden vælges af regionsrådet inden valg af medlemmerne til forretningsudvalget.

I overensstemmelse med, hvad der gælder for § 25, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse, vil den foreslåede ordning ligeledes betyde, at såfremt regionsrådet vælger en ny næstformand for forretningsudvalget, og vedkommende ikke tilhører den samme valggruppe som den fratrådte næstformand, vil der skulle ske en ny beregning af pladserne i forretningsudvalget, der afspejler den oprindelige gruppedeling. Dette vil ikke medføre en fornyet beregning af pladserne i regionsrådets øvrige udvalg.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 15, og den foreslåede § 14 a samt bemærkningerne hertil.

3.1.8. De stående udvalg

3.1.8.1. Gældende ret

En region, der styres som et udvalgsstyre efter regionslovens § 36 a, skal nedsætte et økonomiudvalg, der også kan benævnes forretningsudvalg, og et eller flere stående udvalg.

Ifølge regionslovens § 36 a, stk. 1, 2. pkt., finder reglerne i kapitel III i lov om kommunernes styrelse bortset fra § 17, stk. 5, tilsvarende anvendelse i stedet for §§ 13-15 i regionsloven for en region, der har truffet beslutning om udvalgsstyre. Kapitel III i lov om kommunernes styrelse omfatter §§ 17-29.

Dette indebærer bl.a., at regionsrådet skal fastsætte de stående udvalgs myndighedsområde i styrelsesvedtægten, jf. regionslovens § 36 a, stk. 1, 2. pkt., jf. § 17, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse.

Ud over kravet om, at økonomiudvalget (forretningsudvalget) skal varetage funktionerne efter § 18, stk. 2-4, i lov om kommunernes styrelse, og at der skal oprettes mindst et stående udvalg, indeholder regionsloven og lov om kommunernes styrelse ikke bindinger med hensyn til, hvilke opgaver det enkelte udvalg skal varetage den umiddelbare forvaltning af. Regionsrådet har således relativt vide rammer til at beslutte fordelingen af opgaver mellem udvalgene.

Det følger endvidere af regionslovens § 36 a, stk. 1, 2. pkt., jf. § 17, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse, at regionsrådet skal fastsætte de stående udvalgs sammensætning i styrelsesvedtægten, og at udvalgenes medlemstal skal være ulige og ikke kan overstige halvdelen af regionsrådets medlemstal.

Det fremgår af regionslovens § 36 b, stk. 1, at et regionsråd i styrelsesvedtægten kan træffe bestemmelse om, at økonomiudvalget (forretningsudvalget) og stående udvalg nedsat i henhold til regionslovens § 36 a ikke eller kun inden for visse af deres områder varetager den umiddelbare forvaltning af regionens anliggender.

Såfremt regionsrådet træffer beslutning om en styreform efter regionslovens § 36 b, vil den umiddelbare forvaltning af de områder, som beslutningen omfatter, henhøre under regionsrådet. Det følger dog af regionslovens § 36 b, stk. 1, at økonomiudvalget (forretningsudvalget) skal varetage de opgaver, som efter § 18, stk. 2-4, i lov om kommunernes styrelse er tillagt økonomiudvalget, og de opgaver, som efter § 18 og § 23, stk. 1 og 2, i regionsloven er tillagt forretningsudvalget. Disse opgaver kan regionsrådet således ikke varetage.

Medlemmerne af et stående udvalg vælges blandt regionsrådets medlemmer, jf. regionslovens § 36 a, stk. 1, 2. pkt., jf. § 19 i lov om kommunernes styrelse. Valget finder sted umiddelbart efter valg af regionsrådets formand og næstformænd, og valget har virkning for regionsrådets funktionsperiode, jf. regionslovens § 36 a, stk. 1, 2. pkt., jf. § 17, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse. Dette indebærer, at valg af medlemmer til stående udvalg skal finde sted på det konstituerende møde.

Det forhold, at valget har virkning for funktionsperioden, indebærer, at medlemmer af regionsrådet, der er valgt til regionsrådets udvalg, ikke kan udskiftes af regionsrådet i funktionsperioden. Det er i forhold til § 17, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse fast antaget, at kommunalbestyrelsen efter anmodning må kunne fritage for medlemskab, når denne skønner, at der foreligger en rimelig begrundelse, jf. betænkning nr. 977 fra februar 1980 om kommunale styrelsesformer og kommunalpolitikernes arbejdsvilkår m.v., s. 150. Dette må finde tilsvarende anvendelse for medlemmer af regionsrådets udvalg.

Regionsrådets valg af medlemmer til forretningsudvalget foretages ved et forholdstalsvalg, jf. regionslovens § 36 a, stk. 1, 2. pkt., jf. § 25, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse. Forholdstalsvalget sker efter fremgangsmåden i § 24, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse.

For en nærmere beskrivelse af fremgangsmåden for forholdstalsvalg efter § 24, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse henvises til pkt. 3.1.10.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Ved valg af medlemmer til regionens stående udvalg finder omfordelingsreglen i § 27, stk. 1 og 2, i lov om kommunernes styrelse og suppleringsreglen i § 27, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse tilsvarende anvendelse, jf. regionslovens § 36 a, stk. 1, 2. pkt.

Det følger af omfordelingsreglen i § 27, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse, at har en gruppe ikke ved forholdstalsvalg i henhold til § 24 fået så mange pladser i de stående udvalg, som den ville have fået ved en fordeling under ét af samtlige pladser i disse udvalg, har gruppen ret til at få det manglende antal anvist ved overtagelse af pladser fra den eller de grupper, der ved den første fordeling har opnået for mange. Den gruppe, der har krav på yderligere udvalgspladser, kan kræve, at der ikke efter foranstående anvises den mere end én plads i hvert udvalg.

Uoverensstemmelser mellem grupper, der skal afgive udvalgspladser efter foranstående bestemmelser, afgøres af regionsrådet, jf. regionslovens § 36 a, stk. 1, 2. pkt., jf. § 27, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse.

Omfordelingsreglen indebærer, at hvis en gruppe inden for regionsrådet ikke har fået så mange pladser i de stående udvalg ved det første forholdstalsvalg, hvor valget foretages for hvert udvalg for sig, som gruppen ville have fået, hvis der var foretaget et samlet forholdstalsvalg for alle udvalg på samme tid, har gruppen ret til at overtage pladser fra den eller de grupper, der har fået for mange pladser ved det første valg.

Omfordelingsreglens formål er at give mindretalsgrupper adgang til deltagelse i udvalgene.

Det følger endvidere af suppleringsreglen i § 27, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse, at såfremt en gruppe ved anvendelsen af den i stk. 1 og 2 angivne fremgangsmåde mister flertallet i et udvalg, kan gruppen udpege et så stort antal overtallige medlemmer af vedkommende udvalg, som er nødvendigt for at bevare flertal i dette.

Suppleringsreglen indebærer, at der vil være et eller flere medlemmer mere af det stående udvalg, end det medlemstal der fremgår af styrelsesvedtægten. Suppleringsreglen sikrer, at flertallet i udvalgene også efter brug af omfordelingsreglen vil afspejle flertallet i regionsrådet.

De stående udvalg vælger selv deres formand, jf. regionslovens § 36 a, stk. 1, 2. pkt., jf. § 22, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse. Dette afviger fra, hvad der gælder for forretningsudvalget, hvor regionsrådsformanden er født formand. Der er ikke krav i lovgivningen om, at udvalgene skal have en næstformand, men der er intet til hinder for, at der bliver truffet beslutning om, at der skal vælges en næstformand for udvalgene.

3.1.8.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

Ifølge sundhedsreformaftalen skal regionsrådet nedsætte et forretningsudvalg og et antal sundhedsråd, der skal varetage den umiddelbare forvaltning af regionens anliggender på sundheds- og socialområdet. Forretningsudvalget skal endvidere varetage den umiddelbare forvaltning af regionens økonomiske og administrative forhold.

Det fremgår desuden af aftalen, at regionerne kan nedsætte stående udvalg, i den udstrækning at det umiddelbare ansvar ikke henhører under sundhedsrådet.

Det fremgår således af bilag 4 til aftalen, at regionerne ikke kan oprette yderligere stående udvalg vedrørende sundhedsområdet i regionerne. Fremadrettet vil der i regionerne således ikke være f.eks. et hospitalsudvalg, et udvalg for det nære sundhedsvæsen, psykiatriudvalg m.v. Det fremgår, at hensigten er at sikre, at der ikke sker en unødig sektoropdeling i regionen mellem det primære og sekundære sundhedsvæsen og tilsvarende mellem det somatiske og psykiatriske sygehusområde. Samtidig skal det bidrage til at begrænse administrationsbehovet knyttet til udvalgsbetjening.

Af bilag 4 følger det endvidere, at beslutninger på sundhedsområdet, der ikke henligger under sundhedsrådets kompetencer, herunder tværgående beslutninger på tværs af sundhedsråd, sygehusplan m.v., henhører under regionsrådet med forretningsudvalget som umiddelbart forvaltningsansvarlig.

Det er i forlængelse heraf Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering, at regionerne ikke skal kunne nedsætte stående udvalg til at varetage de tværgående opgaver på sundheds-, social- og specialundervisningsområdet, som skal varetages af forretningsudvalget.

Det fremgår ikke af aftalen, at regionsrådet skal forpligtes til at nedsætte stående udvalg. Indenrigs- og Sundhedsministeriet vurderer på den baggrund, at det skal være muligt for regionsrådet at henlægge de opgaver, som ellers kan varetages af de stående udvalg, til forretningsudvalget.

Det vurderes endvidere i forlængelse heraf, at regionerne som i dag skal have mulighed for at anvende Skanderborg-modellen for så vidt angår de opgaver, som kan varetages af stående udvalg.

Aftalen indeholder i øvrigt ikke tiltænkte ændringer i de styrelsesretlige forhold omkring stående udvalg, herunder i forhold til valg af medlemmer og formand.

3.1.8.3. Den foreslåede ordning

3.1.8.3.1. Myndighedsområde

Det foreslås at indsætte en ny § 13 a i regionsloven, der vil skulle regulere forretningsudvalgets og de stående udvalgs myndighedsopgaver.

For så vidt angår de stående udvalg foreslås det, at de stående udvalg vil skulle varetage den umiddelbare forvaltning af de af regionens anliggender, der ikke vil henhøre under forretningsudvalget og sundhedsrådene.

Et stående udvalg vil således ikke kunne varetage økonomiudvalgsfunktionerne, som efter den foreslåede ordning vil skulle varetages af forretningsudvalget. Et stående udvalg vil heller ikke kunne varetage opgaver på sundheds-, social- og specialundervisningsområdet, der vil skulle varetages af henholdsvis forretningsudvalget og sundhedsrådene.

De stående udvalg vil dermed alene kunne varetage den umiddelbare forvaltning af regionens øvrige anliggender. Det vil blandt andet omfatte regionens opgaver på miljøområdet, regionens opgaver relateret til kollektiv trafik, regionens deltagelse i grænseoverskridende samarbejder og regionens opgaver på uddannelses- og undervisningsområdet ud over specialundervisning, der vil henhøre under sundhedsrådene.

Ifølge den foreslåede ordning vil regionsrådet kunne fastsætte i styrelsesvedtægten, at forretningsudvalget helt eller delvis vil skulle varetage den umiddelbare forvaltning af anliggender, som ellers vil skulle varetages af de stående udvalg. Hvis forretningsudvalget vil skulle varetage den umiddelbare forvaltning af alle disse anliggender, kan regionsrådet undlade at nedsætte stående udvalg.

For en nærmere beskrivelse heraf henvises til pkt. 3.1.7.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at regionsrådet i styrelsesvedtægten vil skulle fastsætte den nærmere afgrænsning af myndighedsområdet for forretningsudvalget, sundhedsrådene og de stående udvalg. Den nærmere afgrænsning vil dog skulle fastsættes i overensstemmelse med de foreslåede § 13 a, stk. 1, 3 og 4, og § 14 c, stk. 1-3, i regionsloven, der vil fastsætte det overordnede myndighedsområde for henholdsvis forretningsudvalget, de stående udvalg og sundhedsrådene.

For en nærmere beskrivelse heraf henvises til pkt. 3.1.7.3.1 og 3.1.9.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås endvidere at videreføre regionsrådets mulighed for at vælge Skanderborg-modellen som styreform efter regionslovens § 36 b, for så vidt angår de opgaver, som de stående udvalg vil kunne varetage. Det vil sige de opgaver, som ikke vil skulle varetages af forretningsudvalget og sundhedsrådene.

Hvis regionsrådet træffer beslutning om, at regionen vil skulle styres efter Skanderborg-modellen i forhold til de opgaver, som de stående udvalg vil kunne varetage, vil de stående udvalg helt eller delvis ikke kunne varetage den umiddelbare forvaltning af regionens anliggender. Det vil derimod være regionsrådet, der vil skulle varetage denne opgave.

For en nærmere beskrivelse af forslaget om at videreføre Skanderborg-modellen henvises til pkt. 3.1.6.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 12, og bemærkningerne hertil.

3.1.8.3.2. De stående udvalgs sammensætning og formand

Det foreslås at indsætte en ny § 14 b i regionsloven, som vil skulle regulere valg af medlemmer til stående udvalg, udvalgenes medlemstal og udvalgenes valg af formand. Bestemmelsen vil overvejende være en videreførelse af gældende ret, men reglerne foreslås fastsat i en særskilt bestemmelse med henblik på at sikre en hensigtsmæssig systematik i loven.

Forslaget vil indebære, at medlemmer af et stående udvalg vil skulle vælges umiddelbart efter valg af regionsrådets formand og næstformænd blandt regionsrådets medlemmer, og at valget vil have virkning for regionsrådets funktionsperiode.

Forslaget vil endvidere indebære, at regionsrådet vil skulle fastsætte de stående udvalgs medlemstal i styrelsesvedtægten. Udvalgenes medlemstal vil skulle være ulige og vil ikke kunne overstige halvdelen af regionsrådets medlemstal.

Disse forslag vil ikke indebære en ændring af gældende ret.

Det foreslås endvidere, at såfremt en gruppe inden for regionsrådet ikke ved valget af medlemmer af de stående udvalg ved forholdstalsvalg har fået så mange pladser i de stående udvalg, som den ville have fået ved en fordeling under ét af samtlige pladser i disse udvalg, vil § 27 i lov om kommunernes styrelse finde tilsvarende anvendelse. Det vil indebære, at reglen om omfordeling af udvalgspladser og suppleringsreglen i § 27 i lov om kommunernes styrelse vil finde tilsvarende anvendelse i forbindelse med regionsrådets valg af medlemmer til stående udvalg. Det foreslås desuden, at omfordelings- og suppleringsreglen vil skulle finde tilsvarende anvendelse for sundhedsrådene, men at der ikke vil kunne ske omfordeling efter § 27 mellem sundhedsrådene og de øvrige stående udvalg.

De stående udvalg vil fortsat selv skulle vælge deres formand, og ethvert medlem af udvalget vil være forpligtet til at modtage valg til formand.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 15, og den foreslåede § 14 b samt bemærkningerne hertil.

3.1.9. Sundhedsrådene

3.1.9.1. Gældende ret

Udgangspunktet i regionsloven er, at regionerne styres efter et såkaldt fleksibelt forretningsudvalgsstyre, hvor regionsrådet alene nedsætter et forretningsudvalg og ikke nedsætter stående udvalg.

Ifølge regionslovens § 36 a kan et regionsråd dog i styrelsesvedtægten træffe bestemmelse om, at regionen skal styres som et udvalgsstyre. I så fald finder reglerne i kapitel III i lov om kommunernes styrelse om udvalg m.v. tilsvarende anvendelse, bortset fra § 17, stk. 5, i lov om kommunernes styrelse. Såfremt en region træffer beslutning om udvalgsstyre efter regionslovens § 36 a, vil regionernes styreform være et almindeligt udvalgsstyre, der svarer til det, som gælder for kommunerne efter lov om kommunernes styrelse.

I en region, der styres som et udvalgsstyre efter regionslovens § 36 a, varetages den umiddelbare forvaltning af regionens anliggender af et økonomiudvalg (forretningsudvalg) og af et eller flere stående udvalg.

Der henvises til pkt. 3.1.6.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger for en nærmere beskrivelse af, hvad det indebærer, at udvalgene varetager den umiddelbare forvaltning af regionens anliggender.

Regionsrådet fastsætter de stående udvalgs sammensætning og myndighedsområde i styrelsesvedtægten, jf. regionslovens § 36 a, stk. 1, 2. pkt., jf. § 17, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse.

Ud over kravet om, at økonomiudvalget (forretningsudvalget) skal varetage funktionerne efter § 18, stk. 2-4, i lov om kommunernes styrelse, og at der skal oprettes mindst et stående udvalg, indeholder regionsloven og lov om kommunernes styrelse ikke bindinger med hensyn til, hvilke opgaver, det enkelte udvalg skal varetage den umiddelbare forvaltning af. Regionsrådet har således relativt vide rammer til at beslutte fordelingen af opgaver mellem udvalgene.

Det følger af regionslovens § 36 a, stk. 1, 2. pkt., jf. § 19 i lov om kommunernes styrelse, at medlemmerne af et stående udvalg vælges blandt regionsrådets medlemmer. Personer, der ikke er medlem af regionsrådet, kan således ikke være medlem af stående udvalg.

Det følger endvidere af regionslovens § 13, stk. 5, 2. pkt., og § 36 a, stk. 1, 2. pkt., jf. § 17, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse, at valg af medlemmer til udvalg har virkning for regionsrådets funktionsperiode. Bestemmelsen i regionslovens § 13, stk. 5, 2. pkt., svarer til § 17, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse. Bestemmelserne indebærer, at medlemmer af regionsrådet, der er valgt til regionsrådets udvalg, ikke kan udskiftes af regionsrådet i funktionsperioden. Det er i forhold til § 17, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse fast antaget, at kommunalbestyrelsen efter anmodning må kunne fritage for medlemskab, når denne skønner, at der foreligger en rimelig begrundelse, jf. betænkning nr. 977 fra februar 1980 om kommunale styrelsesformer og kommunalpolitikernes arbejdsvilkår m.v., s. 150. Dette må finde tilsvarende anvendelse for medlemmer af regionsrådets udvalg.

Endvidere følger det af regionslovens § 36 a, stk. 1, 2. pkt., jf. § 22, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse, at udvalgene selv vælger deres formand. Regionsrådet har således ikke kompetence til at træffe beslutning om valg af udvalgsformand. Der er endvidere intet i lovgivningen til hinder for, at regionsrådets formand, som også er formanden for forretningsudvalget, vælges til formand for et stående udvalg, eller at et medlem af regionsrådet vælges til formand for to stående udvalg.

I modsætning til hvad der gælder for medlemmerne af de stående udvalg, indeholder lovgivningen ikke bestemmelser, der fastsætter varigheden af udvalgsformandens funktionsperiode. Et stående udvalg kan således til enhver tid afsætte udvalgsformanden og vælge en ny formand for udvalget.

Der er ikke krav om, at udvalgene skal have en næstformand, men der er intet til hinder for, at der træffes beslutning om, at der skal vælges en næstformand, der varetager formandens opgaver i forbindelse med midlertidigt forfald.

Medlemmer af forretningsudvalg og eventuelle stående udvalg i regionerne har en række rettigheder, der følger af deres medlemskab af regionsrådet og af medlemskabet af udvalgene.

I henhold til regionslovens § 12, stk. 1, jf. § 11, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse, kan ethvert medlem af regionsrådet indbringe ethvert spørgsmål om regionens anliggender samt fremsætte forslag til beslutninger herom. Initiativretten giver medlemmet ret til at få en sag optaget på udkastet til dagsordenen for et regionsrådsmøde. Regionsrådet beslutter ved stemmeflertal, om sagen skal optages på den endelige dagsorden for mødet. Det antages i teori og praksis, at initiativretten alene gælder i forbindelse med møder i regionsrådet. Medlemmer af forretningsudvalget og stående udvalg har således ikke krav på at få en sag optaget på udkastet til dagsordenen for et udvalgsmøde.

Ethvert medlem af regionsrådet har endvidere som led i varetagelsen af sit hverv ret til at gennemse sagsmateriale, der i endelig form foreligger i kommunens administration, jf. regionslovens § 12, stk. 1, jf. § 9, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse. Det følger af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 1994-95, tillæg A, side 2083, at retten er knyttet til varetagelsen af hvervet som kommunalbestyrelsesmedlem og udvalgsmedlem, og det materiale, der begæres sagsindsigt i, må derfor vedrøre et anliggende, som vil kunne indbringes for kommunalbestyrelsen eller udvalget som kompetent organ.

Medlemmer af stående udvalg i regionerne har i overensstemmelse med regionslovens § 36 a, stk. 1, 2. pkt., jf. § 23 i lov om kommunernes styrelse, en såkaldt standsningsret i forhold til beslutninger, der er truffet af udvalget.

Det følger af § 23 i lov om kommunernes styrelse, at ethvert medlem af et udvalg kan standse udførelsen af en beslutning, der er truffet af udvalget, ved på mødet til beslutningsprotokollen at erklære, at han ønsker sagen indbragt til afgørelse af regionsrådet. Dette gælder dog ikke afgørelser, der ved lovgivningen er henlagt til udvalget.

Bestemmelsen indebærer, at det enkelte medlem af det stående udvalg i regionen har ret til at gribe ind i sagsbehandling og indbringe sagen for regionsrådet.

Det er en betingelse for at kunne udøve standsningsretten, at medlemmet har deltaget i mødet i udvalget, og at medlemmet helt eller delvist har været til stede under behandlingen af den sag, der er genstand for standsningsretten.

Ifølge regionslovens §§ 15, stk. 3, og 36 a, stk. 1, 2. pkt., finder § 28 i lov om kommunernes styrelse ligeledes tilsvarende anvendelse for medlemmer af regionsrådets udvalg. Bestemmelsen regulerer valg af nyt medlem i den situation, hvor et medlem udtræder af et udvalg i valgperioden, og mulighederne for, at en stedfortræder kan indtræde i tilfælde af et medlems forfald. Bestemmelsen omfatter alle medlemmer af stående udvalg, herunder formanden og en eventuel næstformand for et stående udvalg.

Såfremt et medlem i valgperiodens løb udtræder af et udvalg, en kommission, en bestyrelse eller lignende, hvori han er indvalgt af en bestemt gruppe inden for regionsrådet, besættes den ledigblevne plads af den samme gruppe, jf. § 28, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse.

I forhold til muligheden for at indkalde en stedfortræder i tilfælde af et udvalgsmedlems forfald fremgår det af § 28, stk. 2, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse, at når et udvalgsmedlem har forfald i mindst 1 måned, kan den gruppe, der har indvalgt ham, bestemme, at et andet medlem indtræder i udvalget, så længe hindringen varer. Stedfortræderen skal således udpeges af den gruppe inden for regionsrådet, der har indvalgt det medlem, der har forfald.

Det er en forudsætning for indkaldelse af en stedfortræder efter regionslovens § 15, stk. 3, og § 36 a, stk. 1, 2. pkt., jf. § 28, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse, at medlemmet har lovligt forfald. Det vil sige, at betingelserne for stedfortræderindkaldelse efter regionslovens § 12, stk. 1, jf. § 15, stk. 2, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse er opfyldt. Det følger heraf, at når regionsrådets formand får meddelelse eller på anden måde får kendskab til, at et medlem vil være forhindret i at varetage sine regionale hverv i en forventet periode af mindst 1 måned på grund af sin helbredstilstand, graviditet, barsel eller adoption, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende, indkalder formanden stedfortræderen til førstkommende møde i regionsrådet. Bestemmelsen angiver ikke udtømmende de forfaldsgrunde, der kan begrunde stedfortræderindkaldelse.

Et regionsråd, der i styrelsesvedtægten har truffet bestemmelse efter regionslovens § 12, stk. 1, jf. § 15, stk. 2, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse, kan endvidere i styrelsesvedtægten træffe bestemmelse om, at den gruppe, der har indvalgt et udvalgsmedlem, kan bestemme, at et andet medlem indtræder i udvalget, så længe udvalgsmedlemmet har forfald, uanset at forfaldet forventes at vare kortere end 1 måned, jf. § 28, stk. 2, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse. Det fremgår af regionslovens § 12, stk. 1, jf. 15, stk. 2, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse, at regionsrådet i styrelsesvedtægten kan træffe bestemmelse om, at formanden ved et medlems forfald af de grunde, der er nævnt i 1. pkt., indkalder stedfortræderen, selv om hindringen forventes at vare kortere end 1 måned.

Regionsrådet kan desuden i styrelsesvedtægten træffe bestemmelse om, at den gruppe, der har indvalgt et udvalgsmedlem, der må forventes at blive erklæret inhabilt i forhold til en sag, der skal behandles af udvalget, kan bestemme, at et andet medlem i givet fald indtræder i udvalget ved sagens behandling, jf. § 28, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse.

Det fremgår af § 2, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse, at de nærmere regler om kommunens styrelse fastsættes i en styrelsesvedtægt, der vedtages af kommunalbestyrelsen. Forslag til styrelsesvedtægt samt til ændringer i vedtægten skal undergives 2 behandlinger i kommunalbestyrelsen med mindst 6 dages mellemrum.

I kommuner med magistratsordning, jf. § 64 i lov om kommunernes styrelse, skal styrelsesvedtægter og vedtægtsændringer stadfæstes af indenrigs- og sundhedsministeren, jf. § 2, stk. 3, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse. Det fremgår endvidere af § 2, stk. 3, 2. og 3. pkt., i lov om kommunernes styrelse, at kommunalbestyrelsen i alle kommuner skal underrette Ankestyrelsen om vedtagne styrelsesvedtægter og vedtægtsændringer, og at styrelsesvedtægten skal være tilgængelig for kommunens beboere.

3.1.9.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

Det fremgår af sundhedsreformaftalen, at de nye regioner får en ny politisk organisering på sundhedsområdet, hvor der etableres som udgangspunkt 17 sundhedsråd i regionerne bestående af folkevalgte repræsentanter fra regionsrådet og folkevalgte repræsentanter fra kommunerne.

Det følger af aftalen, at indenrigs- og sundhedsministeren får bemyndigelse til endeligt at fastlægge den initiale geografiske afgrænsning og navngivning af sundhedsrådene. Udgangspunktet er regeringens udspil til en sundhedsreform fra september 2024, jf. aftalens bilag 2.

Sundhedsrådene er ifølge aftalen regionens stående udvalg på sundhedsområdet.

Bilag 4 til aftalen uddyber arbejdsdelingen mellem regionsråd, forretningsudvalg og sundhedsrådene i en region. Det følger af bilaget, at arbejds- og ansvarsfordelingen på sundhedsområdet mellem forretningsudvalget og sundhedsrådene i hovedtræk kan beskrives således, at forretningsudvalget vil have det umiddelbare forvaltningsansvar for den samlede og tværgående planlægning på sundhedsområdet. Sundhedsrådene får derimod det umiddelbare politiske og forvaltningsmæssige ansvar for drift og udvikling af de regionale sundhedsopgaver i et afgrænset geografisk område. Sundhedsrådene får også det umiddelbare ansvar for regionens opgaver på socialområdet.

Det følger endvidere af bilag 4, at sundhedsrådene ikke er selvstændige myndigheder, men virker på regionsrådets vegne, og at regionsrådet har det endelige ansvar for de opgaver, der er henlagt til sundhedsrådene. Derudover har sundhedsrådene som de stående udvalg i en kommune ikke det administrative ansvar for forvaltningen.

Ifølge aftalen er det afgørende med både kommunale og regionale repræsentanter i sundhedsrådene, idet sundhedsrådene udgør et vigtigt forum for samarbejdet mellem kommuner og regioner om udvikling af sundhedsvæsenet. Det fremgår endvidere af aftalen, at alle medlemmer af sundhedsrådene har stemmeret.

Kommuner med under 80.000 indbyggere har én repræsentant, kommuner med 80.000-300.000 indbyggere har to repræsentanter, mens kommuner med over 300.000 indbyggere har tre repræsentanter. Det fremgår endvidere, at i alle sundhedsråd udgør medlemmer fra regionen et flertal. Ifølge aftalen er baggrunden herfor, at regionen har myndighedsansvaret for de opgaver, som sundhedsrådene varetager den umiddelbare forvaltning af.

Det fremgår endvidere, at sundhedsrådets formand og næstformand vælges af og blandt regionsrådets medlemmer, og at en borgmester, som også er valgt til regionsrådet, ikke kan vælges som formand for sundhedsrådet. Det samme vil gælde for regionsrådsformanden. Regionsrådet vil desuden have adgang til at afsætte formanden og næstformanden for sundhedsrådet i løbet af funktionsperioden.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet vurderer, at formænd for stående udvalg i en kommune ikke bør kunne vælges som formand for det sundhedsråd, som kommunen henhører under. Formålet hermed er ligesom for borgmestrene at undgå uhensigtsmæssige interessekonflikter.

Ministeriet vurderer endvidere, at begrænsningen for udvalgsformænd i kommunerne kun skal omfatte det sundhedsråd, som kommunen henhører under, hvorimod begrænsningen for borgmestre vil omfatte alle sundhedsråd i regionen. Baggrunden for forskellen mellem udvalgsformænd og borgmestre er, at risikoen for interessekonflikt ved formandskab af et andet sundhedsråd end det, som kommunen henhører under, vurderes at være større for så vidt angår borgmestre.

For så vidt angår de kommunale repræsentanter fremgår det af aftalen, at kommunalbestyrelsen skal udpege den eller de kommunale repræsentanter i kommunens styrelsesvedtægt inden kommunalvalget.

Det følger endvidere af aftalen, at kommunen kan vælge mellem, om den kommunale repræsentant i det sundhedsråd, som kommunen er omfattet af, skal være en udvalgsformand med ansvar inden for sundhed, omsorg og socialpsykiatri eller borgmesteren.

I kommuner med to repræsentanter kan kommunen vælge mellem to udvalgsformænd eller én udvalgsformand og én borgmester. Det forudsættes, at kommunalbestyrelsen udpeger kommunale udvalgsformænd til sundhedsrådet, hvis opgavesammensætning ligger tættest på sundhed, omsorg og socialpsykiatri. Der tilkommer kommunalbestyrelsen et vist skøn i denne vurdering.

Aarhus og Københavns Kommuner kan udpege tre repræsentanter til sundhedsrådet, idet disse kommuner har mere end 300.000 indbyggere. I Aarhus Kommune skal medlemmerne være en eller flere rådmænd, borgmesteren eller en udvalgsformand. I Københavns Kommune skal medlemmerne være tre fagborgmestre eller to fagborgmestre og overborgmesteren.

Ifølge aftalen kan en kommune deltage som observatør i et andet sundhedsråd end det sundhedsråd, som kommunen er omfattet af, hvis særlige hensyn taler for det. Det er sundhedsrådet, der beslutter, om en kommune uden for det pågældende sundhedsråd kan deltage som observatør.

Det er endvidere aftalt, at indenrigs- og sundhedsministeren får bemyndigelse til at fravige denne regel og tildele en kommune observatørstatus i et andet sundhedsråd end det sundhedsråd, som kommunen er omfattet af, hvis særlige tungtvejende hensyn taler for det.

Det følger af aftalen, at aftalepartierne med udgangspunkt i den geografiske inddeling af sundhedsrådene, som indgår i denne aftale, er enige om, at indenrigs- og sundhedsministeren vil træffe beslutning om, at Københavns Kommune kan deltage som observatør i Sundhedsråd Hovedstaden Syd og Vest. Med den geografiske afgrænsning af sundhedsrådene, som følger af aftalens bilag 2, vil omtrent halvdelen af indbyggerne i Københavns Kommune, som vil henhøre under Sundhedsråd Hovedstaden, modtage sygehus-ydelser fra et akutsygehus i Sundhedsråd Hovedstaden Syd og Vest.

Det følger af aftalen, at den borgmester, rådmand eller udvalgsformand fra kommunen, der sidder som medlem af det sundhedsråd, kommunen henhører under, også deltager som observatør i det andet sundhedsråd. Den kommunale repræsentant modtager ikke særskilt vederlag for deltagelse som observatør i et sundhedsråd. I kommuner med mere end én repræsentant i sundhedsrådet vælger kommunalbestyrelsen én af disse repræsentanter til at være observatør i det andet sundhedsråd.

Det er derudover aftalt, at kommunalbestyrelsen og relevante, stående udvalg kan vedtage generelle og vejledende rammer for repræsentantens virke i sundhedsrådet, men at kommunen ikke har bindende instruktionsret i forhold til kommunens repræsentant i sundhedsrådet.

Ifølge aftalen vil antallet af medlemmer, som en kommune har i sundhedsrådet, skulle fastholdes i valgperioden ud. Kommunens indbyggertal pr. 1 april i det år, hvor der afholdes valg til kommunalbestyrelsen, vil danne grundlag for kommunens repræsentation i sundhedsrådene.

Det følger endvidere af aftalen, at der skal være en standsningsret i sundhedsrådene, som skal udøves enten af det hele antal regionsrådsmedlemmer, der udgør mindst 1/3 af sundhedsrådets regionsrådsmedlemmer, eller af formanden for sundhedsrådet.

Ifølge aftalen kan ethvert medlem af sundhedsrådet udøve initiativret og i den forbindelse stille forslag om, at en sag sættes på dagsordenen til et møde i sundhedsrådet.

Det følger endvidere af aftalen, at indenrigs- og sundhedsministeren får bemyndigelse til at fastsætte den initiale geografiske afgrænsning af og navngivning af sundhedsråd samt til at fastsætte regler om efterfølgende ændring af den geografiske afgrænsning og navngivning af sundhedsråd. Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering, at det er mest hensigtsmæssigt, at den initiale geografiske afgrænsning af sundhedsrådene reguleres i det samtidigt fremsatte forslag til lov om overgangen til en ny sundhedsstruktur (overgangsloven), idet den regionale inddeling vil fastsættes i overgangsloven. Det vurderes endvidere, at det er mest hensigtsmæssigt, at bemyndigelsen til at ændre den geografiske afgrænsning fastsættes i inddelingsloven, idet denne lov også indeholder regler om ændringer af den regionale inddeling, i tilfælde hvor den kommunale inddeling ændres.

Kommunale medlemmer af et sundhedsråd vil ifølge aftalen ikke udvælges af en gruppe inden for regionsrådet, men vil være medlem af sundhedsrådet i kraft af, at de varetager det hverv, som kommunalbestyrelsen har angivet i kommunens styrelsesvedtægt. De kommunale medlemmer vil derfor ikke være omfattet af de almindelige regler for indtræden af stedfortræder i tilfælde af et udvalgsmedlems forfald. Indenrigs- og Sundhedsministeriet vurderer på den baggrund, at det er nødvendigt at fastsætte regler i regionsloven, der regulerer, hvornår en stedfortræder kan indtræde i sundhedsrådet, og hvordan stedfortræderen udpeges. Indenrigs- og Sundhedsministeriet vurderer, at det er hensigtsmæssigt, at reglerne i videst muligt omfang svarer til de regler, der skal gælde for de regionale medlemmer.

3.1.9.3. Den foreslåede ordning

3.1.9.3.1. Myndighedsområde

Med forslaget til § 13, stk. 1, i regionsloven vil regionsrådet skulle nedsætte et antal sundhedsråd med hvert sit geografisk afgrænsede område.

Sundhedsrådenes geografisk afgrænsede område og det antal sundhedsråd, som hvert enkelt regionsråd vil skulle nedsætte, vil blive fastsat ved bekendtgørelse af indenrigs- og sundhedsministeren med hjemmel i § 8, stk. 2, i det samtidigt fremsatte forslag til lov om overgangen til en ny sundhedsstruktur (overgangsloven).

Indenrigs- og sundhedsministeren vil med forslaget til § 8, stk. 2, i overgangsloven blive bemyndiget til at fastsætte regler om den geografiske afgrænsning af sundhedsrådene, herunder om antallet af sundhedsråd, der skal nedsættes inden for hver region, om hvilke kommuner der henhører under de enkelte sundhedsråd, og om navnene på de enkelte sundhedsråd.

Indenrigs- og sundhedsministeren vil endvidere med forslaget til § 9, stk. 1, i overgangsloven blive bemyndiget til at fastsætte regler om ændringer til og med den 31. december 2026 af den geografiske afgrænsning af sundhedsrådene, herunder om antallet af sundhedsråd, der skal nedsættes i hver region, om, hvilke kommuner der henhører under de enkelte sundhedsråd, og om navnene på de enkelte sundhedsråd.

Det foreslås desuden med lovforslagets § 2, nr. 5, at indenrigs- og sundhedsministeren vil kunne træffe beslutning om ændring af den geografiske afgrænsning af sundhedsrådene, når ændringen er begrundet i hensynet til en effektiv og hensigtsmæssig varetagelse af den umiddelbare forvaltning af regionens anliggender inden for sundheds-, social- og specialundervisningsområdet, herunder hensynet til befolkningsmæssige forhold, hensynet til den kommunale inddeling og hensynet til den forventede planlægning og udvikling af sundhedsvæsenet.

Der henvises til pkt. 3.2.4.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger for en nærmere beskrivelse af forslaget om indenrigs- og sundhedsministerens mulighed for at træffe beslutning om ændring af sundhedsrådenes geografiske afgrænsning.

Det foreslås at indsætte en ny § 14 c i regionsloven, der vil skulle fastlægge sundhedsrådenes myndighedsområde.

Forslaget vil indebære, at hvert sundhedsråd vil varetage den umiddelbare forvaltning af de af regionens anliggender inden for sundhedsområdet, der henhører under sundhedsrådets geografisk afgrænsede område. Det foreslås endvidere, at hvert sundhedsråd vil varetage den umiddelbare forvaltning af de af regionens anliggender på socialområdet og af de af regionens specialundervisningstilbud, der henhører under sundhedsrådets geografisk afgrænsede område.

Med regionens anliggender på sundhedsområdet vil skulle forstås de af regionens anliggender, som efter sundhedslovgivningen er henlagt til regionsrådet. Med regionens anliggender på socialområdet vil skulle forstås de af regionens anliggender, som efter sociallovgivningen er henlagt til regionsrådet. Med regionens specialundervisningstilbud vil skulle forstås de af regionens opgaver på specialundervisningsområdet, som er henlagt til regionsrådet efter folkeskoleloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 989 af 27. august 2024 med senere ændringer, og efter lov om specialundervisning for voksne, jf. lovbekendtgørelse nr. 1653 af 9. august 2021 med senere ændringer, og regler udstedt i medfør heraf.

Med den foreslåede ordning vil sundhedsrådene alene skulle varetage de af regionens anliggender inden for sundheds-, social- og specialundervisningsområdet, der vil henhøre under sundhedsrådets geografisk afgrænsede område. Sundhedsrådene vil således være et geografisk afgrænset udvalg.

Hermed vil skulle forstås, at sundhedsrådet vil have det umiddelbare forvaltningsansvar for drift og udvikling af de lokale opgaver på sundheds-, social- og specialundervisningsområdet, hvilket for eksempel vil omfatte det umiddelbare forvaltningsansvar for drift og udvikling af sygehuse, der vil være beliggende inden for det enkelte sundhedsråds geografisk afgrænsede område. Et sundhedsråd vil f.eks. forventeligt skulle træffe beslutning om lokale planer for omlægning af ambulant sygehusaktivitet til indsatser tættere på borgerens hjem inden for rammerne af den regionale sundhedsplanlægning. Det vil også omfatte udbygning og udvikling af det almenmedicinske tilbud inden for sundhedsrådets geografisk afgrænsede område.

Sundhedsrådet vil inden for dets geografisk afgrænsede område endvidere have det umiddelbare forvaltningsansvar for drift og udvikling af de nye sundhedsopgaver, som regionerne pr. 1. januar 2027 forventeligt vil få myndigheds- og finansieringsansvaret for i forbindelse med den videre udmøntning af sundhedsreformaftalen. Dette vil bl.a. omfatte sundheds- og omsorgspladser, akutsygepleje, patientrettet forebyggelse samt rehabilitering på specialiseret niveau og en delmængde af genoptræning på avanceret niveau.

Sundhedsrådets umiddelbare forvaltningsansvar vil endvidere omfatte de af regionens tilbud på socialområdet og på specialundervisningsområdet, der vil være beliggende inden for det enkelte sundhedsråds geografisk afgrænsede område.

Derudover vil den lokale planlægning og tilrettelæggelse af opgaver henhøre under sundhedsrådene inden for de overordnede planlægnings- og budgetmæssige rammer, der vil blive fastsat af regionsrådet.

Den umiddelbare forvaltning af de tværgående opgaver på sundheds-, social- og specialundervisningsområdet vil derimod som udgangspunkt være tillagt forretningsudvalget.

For en nærmere beskrivelse af forretningsudvalgets myndighedsområde og de tværgående opgaver på sundheds-, social- og specialundervisningsområdet henvises til pkt. 3.1.7.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Sundhedsrådene vil ikke have det administrative ansvar for forvaltningen, og der vil ikke ændres på, at regionen ligesom kommunerne har en enhedsforvaltning. Det vil betyde, at forvaltningen som efter gældende ret vil være organiseret som et hele med regionsrådet som det organ, der har det endelige ansvar for den organisatoriske inddeling af forvaltningen med regionsrådsformanden som den, der på regionsrådets vegne er øverste daglig leder af forvaltningen.

Regionslovens § 12, stk. 1, jf. § 11, stk. 1, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse, vil også finde anvendelse for sundhedsrådene. Sundhedsrådene vil således med de begrænsninger, som er fastsat i lovgivningen, i enhver henseende være undergivet regionsrådets beslutninger, og regionsrådet vil kunne tage en sag op til behandling og træffe beslutning. Sundhedsrådene vil dermed ikke være tillagt selvstændig beslutningskompetence, og det vil være regionsrådet, der vil have det endelige ansvar for beslutninger, der træffes i sundhedsrådene, medmindre andet fastsættes ved lov.

Sundhedsrådene vil således skulle varetage den umiddelbare forvaltning inden for de rammer, som fastsættes af regionsrådet. Eksempelvis vil sygehusplanen og sygehusbudgettet, der besluttes i regionsrådet, være rammesættende for sundhedsrådenes arbejde i forhold til sygehuse, der vil være beliggende inden for det enkelte sundhedsråds geografisk afgrænsede område. Det samme vil gælde for sundhedsplanlægning og udbygning og udvikling af det almenmedicinske tilbud.

Regionsrådet vil i forlængelse heraf også kunne pålægge flere sundhedsråd inden for regionen at samarbejde om varetagelse af konkrete sygehusopgaver. Det vil eksempelvis kunne være relevant i en situation, hvor et sygehus, der vil være beliggende inden for et sundhedsråds geografiske område, vil opleve ekstraordinære kapacitetsudfordringer, som vil kræve midlertidig bistand fra sygehuse under et eller flere andre sundhedsråd.

Idet det foreslås, at sundhedsrådene vil varetage den umiddelbare forvaltning af de af regionens anliggender på sundheds-, social- og specialundervisningsområdet, der vil henhøre under sundhedsrådenes geografisk afgrænsede område, vil regionsrådet dog ikke kunne reducere sundhedsrådenes kompetence i en sådan grad, at det vil udvande sundhedsrådenes umiddelbare forvaltningsansvar. Dette vil være i overensstemmelse med, hvad der efter gældende ret forstås ved, at et udvalg varetager den umiddelbare forvaltning af regionens anliggender. Der vil således være en begrænsning i regionsrådets mulighed for at træffe generelle beslutninger, der vil indskrænke sundhedsrådenes kompetence.

Derudover vil det forhold, at sundhedsrådene varetager den umiddelbare forvaltning, indebære, at regionsrådets beslutninger inden for det respektive sundhedsråds myndighedsområde som udgangspunkt vil skulle forberedes ved behandling i sundhedsrådene.

Den foreslåede ordning vil medføre, at regionsrådet ikke vil kunne nedsætte andre stående udvalg til varetagelse af den umiddelbare forvaltning af regionens anliggender på sundheds-, social- og specialundervisningsområdet. Det følger således af den foreslåede § 13 a, stk. 3, at stående udvalg vil varetage den umiddelbare forvaltning af de af regionens anliggender, der ikke vil henhøre under forretningsudvalget og sundhedsrådene.

For en nærmere gennemgang af de stående udvalgs myndighedsområde henvises til pkt. 3.1.8.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Regionsrådet vil fortsat kunne nedsætte de i lov om kommunernes styrelse § 17, stk. 4, nævnte særlige udvalg, som vil kunne udøve en rådgivende funktion på sundheds-, social- og specialundervisningsområdet, og regionsrådet vil kunne påtvinge et sundhedsråd et særligt udvalg som rådgivende organ.

Ligesom hvad der gælder for forretningsudvalget og de stående udvalg, giver lov om kommunernes styrelse § 17, stk. 4, ikke hjemmel til, at sundhedsrådene selv vil kunne nedsætte de såkaldte § 17, stk. 4-udvalg. Sundhedsrådene vil dog kunne nedsætte underudvalg med forberedende eller rådgivende funktion, hvis udvalget alene består af medlemmer af det pågældende sundhedsråd. Sundhedsrådene vil også kunne nedsætte udvalg og arbejdsgrupper, som f.eks. nedsættes med henblik på udveksling af oplysninger og synspunkter med repræsentanter for borgere, foreninger, institutioner m.v.

Det foreslås endvidere, at hvis en driftsenhed, der vil henhøre under et sundhedsråd, har underliggende enheder, der geografisk er placeret på tværs af flere sundhedsråd, vil regionsrådet skulle fastsætte i styrelsesvedtægten, hvilket sundhedsråd inden for regionen, der vil skulle varetage den umiddelbare forvaltning af de enkelte underliggende enheder.

Forslaget vil for eksempel omfatte en sygehusenhed med sygehuse, centre, klinikker m.v., som organisatorisk er placeret under sygehusenheden, men som geografisk er placeret i flere forskellige sundhedsråd.

Det foreslås derudover, at regionsrådet vil kunne fastsætte i styrelsesvedtægten, at den umiddelbare forvaltning af de af regionens anliggender på sundheds-, social- og specialundervisningsområdet, der i henhold til den foreslåede § 13 a, stk. 1, vil skulle henhøre under forretningsudvalget, delvist vil skulle henhøre under et eller flere sundhedsråd i regionen.

Forslaget vil indebære, at regionsrådet i sin styrelsesvedtægt vil kunne henlægge dele af regionens tværgående opgaver på sundheds-, social- og specialundervisningsområdet til et eller flere sundhedsråd med henblik på sammentænkning med lokale driftsopgaver.

Det vil fortsat være udgangspunktet, at forretningsudvalget vil skulle varetage den umiddelbare forvaltning af de af regionens opgaver på sundheds-, social- og specialundervisningsområdet, der ikke vil henhøre under sundhedsrådene. Forslaget vil således ikke give regionsrådet mulighed for at henlægge samtlige af regionens tværgående opgaver til et eller flere sundhedsråd.

Det foreslås endvidere, at regionsrådet vil skulle fastsætte den nærmere afgrænsning af myndighedsområdet for sundhedsrådene i styrelsesvedtægten.

Regionsrådets nærmere afgrænsning af sundhedsrådenes myndighedsområde i styrelsesvedtægten vil skulle fastsættes i overensstemmelse med de foreslåede § 14 c, stk. 1-3, der vil fastsætte sundhedsrådenes overordnede myndighedsområde. Det vil indebære, at regionsrådet ikke vil have fri adgang til at fordele den umiddelbare forvaltning af regionens anliggender mellem udvalgene. Regionsrådet vil således ikke kunne henlægge opgaver til forretningsudvalget eller de stående udvalg, som sundhedsrådene ifølge loven vil skulle varetage den umiddelbare forvaltning af.

Regionsrådet vil have et vist skøn i forhold til at vurdere, hvorvidt en opgave vil kunne anses for at være en opgave, der henhører under sundhedsrådene eller forretningsudvalget og de stående udvalg, herunder i forhold til at vurdere, om en opgave på sundheds-, social- eller specialundervisningsområdet vil skulle anses for en tværgående opgave eller for en opgave, der vil skulle henhøre under et sundhedsråds geografisk afgrænsede område.

Det forhold, at regionsrådet fastsætter i styrelsesvedtægten, at en opgave på sundheds-, social- eller specialundervisningsområdet vil skulle henlægges til sundhedsrådene, vil ikke indebære, at sundhedsrådene vil få selvstændig kompetence inden for det pågældende myndighedsområde.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 15, og den foreslåede § 14 c samt bemærkningerne hertil.

3.1.9.3.2. Sundhedsrådenes sammensætning

Det foreslås at indsætte en ny § 14 d i regionsloven, der vil fastsætte sammensætningen af medlemmer af sundhedsrådene.

Det foreslås hermed, at sundhedsrådene vil skulle bestå af regionale medlemmer, der vælges af regionsrådet i den region, som sundhedsrådet vil henhøre under, og kommunale medlemmer, der vil repræsentere kommunalbestyrelsen i de kommuner, der vil henhøre under sundhedsrådet.

Den foreslåede ordning vil fravige det almindelige princip for stående udvalg i regioner og kommuner, hvorefter medlemmerne af stående udvalg vælges blandt medlemmerne af det organ, der har nedsat udvalget.

Med oprettelsen af sundhedsråd med kommunal repræsentation vil der skabes en formel ramme om kommunernes styrkede indflydelse på det samlede sundhedsområde.

De regionale medlemmer, der vil skulle vælges af regionsrådet, vil være medlemmer af regionsrådet, mens de kommunale medlemmer, der vil skulle repræsentere kommunalbestyrelserne, vil være kommunalbestyrelsesmedlemmer.

De regionale medlemmer af sundhedsrådet vil have de rettigheder og pligter, der i lovgivningen er knyttet til deres medlemskab af regionsrådet og til medlemskab af et stående udvalg nedsat af regionsrådet, dog med en udvidet initiativret, jf. forslaget til regionslovens § 14 n, og med den begrænsning i standsningsretten, der fremgår af den foreslåede § 14 o i regionsloven.

De kommunale medlemmer af sundhedsrådet vil have de rettigheder og pligter, der i lovgivningen almindeligvis er knyttet til medlemskab af et stående udvalg, med de fravigelser, der med dette lovforslag foreslås i forhold til sundhedsrådene. De kommunale medlemmer vil således eksempelvis ikke have standsningsret, jf. den foreslåede § 14 o i regionsloven.

Med de rettigheder, der i lovgivningen er knyttet til medlemskab af et stående udvalg, vil i denne forbindelse alene skulle forstås rettigheder, der knytter sig til medlemskab af selve det stående udvalg, og ikke rettigheder, der knytter sig til medlemskab af regionsrådet. Kommunale medlemmer af sundhedsrådet vil f.eks. ikke have initiativret i regionsrådet, da denne initiativret er knyttet til medlemskab af regionsrådet. Kommunale medlemmer vil endvidere ikke have ret til sagsindsigt i sagsmateriale, der i endelig form foreligger i regionens administration. Det foreslås dog, at alle medlemmer af sundhedsrådet, herunder de kommunale medlemmer, vil have en initiativret i sundhedsrådet.

For en nærmere beskrivelse af den udvidede initiativret og begrænsningen i standsningsretten henvises til pkt. 3.1.9.3.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det forhold, at et kommunalt medlem af sundhedsrådet har truffet afgørelse i eller deltaget i en sags behandling i kommunalbestyrelsen eller sundhedsrådet, vil som udgangspunkt ikke automatisk begrunde inhabilitet i sager i kommunalbestyrelsen eller sundhedsrådet.

Det blotte forhold, at lovgivningen giver mulighed for, at en og samme person kan beklæde flere offentlige hverv, gør i almindelighed ikke hvervsindehaveren inhabil efter forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 4 eller 5.

I særlige tilfælde vil inhabilitet dog efter omstændighederne kunne forekomme.

Dette vil eksempelvis kunne være tilfældet, hvis det kommunale medlem i forbindelse med udøvelsen af sit hverv som kommunalbestyrelsesmedlem eller som medlem af sundhedsrådet i særlig grad har identificeret sig med afgørelsen personligt eller på organets vegne. Afgørelsen af, hvorvidt dette er tilfældet, må bero på en konkret vurdering af sagens karakter og af, om der foreligger omstændigheder, der taler for, at interessen er af en sådan karakter og styrke i forhold til sagens emne, at der foreligger en interessekonflikt af en sådan styrke, at det kan begrunde inhabilitet.

Dette kan eksempelvis efter omstændighederne være tilfældet i forbindelse med aftalemæssige forhandlinger mellem de to organer, og vedkommende i forbindelse med forhandlingerne har optrådt som repræsentant for et af organernes økonomiske interesser.

Tilsvarende vil inhabilitet i de nævnte særlige tilfælde kunne være tilfældet for et regionalt medlem af et sundhedsråd, hvis vedkommende også er medlem af en kommunalbestyrelse.

Med den foreslåede ordning vil kommunalbestyrelsen i kommuner med under 80.000 indbyggere være repræsenteret med et kommunalt medlem i det sundhedsråd, som kommunen vil henhøre under. I kommuner med mindst 80.000 indbyggere, men under 300.000 indbyggere, vil kommunalbestyrelsen være repræsenteret med to kommunale medlemmer i det sundhedsråd, som kommunen vil henhøre under. I kommuner med mindst 300.000 indbyggere vil kommunalbestyrelsen være repræsenteret med tre kommunale medlemmer i det sundhedsråd, som kommunen vil henhøre under.

Antallet af medlemmer af sundhedsrådet, som vil skulle repræsentere den enkelte kommunalbestyrelse, vil således afhænge af kommunens indbyggertal.

Det foreslås, at kommunens indbyggertal vil skulle opgøres som indbyggertallet pr. 1. april i det år, hvor der afholdes valg til kommunalbestyrelsen, som opgjort af Danmarks Statistik.

Forslaget vil indebære, at det vil være det indbyggertal, der vil fremgå af Danmarks Statistiks opgørelse pr. 1. april i det år, hvor der afholdes valg til kommunalbestyrelsen, der vil danne grundlag for, hvorvidt kommunalbestyrelsen i den kommende funktionsperiode vil skulle være repræsenteret af et, to eller tre medlemmer. Såfremt indbyggertallet ændrer sig i løbet af funktionsperioden, således at kommunalbestyrelsen vil skulle være repræsenteret med flere eller færre medlemmer, vil ændringen i indbyggertallet først påvirke antallet af kommunale medlemmer i den kommende funktionsperiode.

For så vidt angår de regionale medlemmer foreslås det, at regionsrådet vil skulle vælge de regionale medlemmer af sundhedsråd i regionen blandt regionsrådets medlemmer. Regionsrådet vil skulle fastsætte antallet af regionale medlemmer i hvert sundhedsråd i styrelsesvedtægten, således at de regionale medlemmer til enhver tid udgør et medlem mere end antallet af kommunale medlemmer i sundhedsrådet. Det vil indebære, at de regionale medlemmer til enhver tid vil have flertal i sundhedsrådet.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 15, og den foreslåede § 14 d samt bemærkningerne hertil.

3.1.9.3.3. Formænd og næstformænd for sundhedsrådene

Med lovforslaget foreslås det at indsætte en ny § 14 e i regionsloven, der vil skulle regulere valg af formænd og næstformænd for sundhedsrådene.

Ifølge forslaget vil regionsrådet umiddelbart efter valg af regionsrådets formand og næstformænd skulle vælge en formand og næstformand for hvert sundhedsråd i regionen blandt regionsrådets medlemmer.

Det vil således være regionsrådet, der vil skulle vælge formand og næstformand for sundhedsrådet. Den foreslåede ordning vil afvige fra det almindelige styrelsesretlige princip fastslået i § 22, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse, hvorefter de stående udvalg selv vælger deres formand.

Med den foreslåede ordning vil formænd og næstformænd for sundhedsrådene skulle være medlemmer af regionsrådet. Et kommunalt medlem af et sundhedsråd vil således ikke kunne vælges til formand eller næstformand for et sundhedsråd.

Valgene af formand og næstformand vil skulle ske ved flertalsvalg efter fremgangsmåden i § 24, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse.

For en nærmere gennemgang af metoden for flertalsvalg efter § 24, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse henvises til pkt. 3.1.10.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås endvidere, at formanden for regionsrådet ikke samtidig vil kunne være formand for et sundhedsråd, og at et regionsrådsmedlem ikke samtidig vil kunne være formand for flere sundhedsråd. Formålet med forslaget er at undgå uhensigtsmæssige interessekonflikter.

Derudover foreslås det, at § 9, stk. 3, 2. pkt., i regionsloven vil finde tilsvarende anvendelse for formanden for et sundhedsråd. Forslaget vil indebære, at en formand for et sundhedsråd ikke samtidig vil kunne være formand for en kommunalbestyrelse, medlem af magistraten, jf. § 64 i lov om kommunernes styrelse, eller formand for et stående udvalg i en kommune med delt administrativ ledelse efter § 64 a i lov om kommunernes styrelse. Sundhedsrådets formand vil endvidere have krav på fritagelse, hvis vedkommende vælges til et af disse hverv.

Det foreslås endvidere, at en formand for et sundhedsråd ikke samtidig kan være formand for et stående udvalg i en kommune, der henhører under sundhedsrådet. Sundhedsrådets formand vil endvidere have krav på fritagelse, hvis vedkommende vælges til dette hverv.

Sundhedsrådenes formænd vil skulle vælges blandt regionsrådets medlemmer. Derfor vil forslagene om begrænsning af sundhedsrådenes formænds mulighed for samtidig at være formand for en kommunalbestyrelse, magistratsmedlem eller formand for et stående udvalg i en kommune, herunder i en kommune med delt administrativ ledelse, alene være relevant, hvis vedkommende også er medlem af regionsrådet.

Det foreslås desuden, at regionsrådet vil kunne træffe beslutning om at afsætte eller efter anmodning fritage formanden og næstformanden for et sundhedsråd for sit hverv.

Udvalgsformænd for stående udvalg nedsat af kommuner og regioner vælges efter gældende ret af udvalget og kan endvidere afsættes af udvalget, jf. § 22, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse. Den foreslåede ordning vil videreføre dette princip for sundhedsrådene, for så vidt at det organ, der vil skulle vælge formanden og næstformanden, også vil kunne afsætte formanden og næstformanden og efter anmodning fritage vedkommende for sit hverv.

Det vil være regionsrådet, der vil have kompetencen til at træffe beslutning om, hvorvidt en formand eller næstformand for et sundhedsråd vil skulle afsættes eller fritages for sit hverv. En formand eller næstformand for et sundhedsråd vil således ikke have krav på at blive fritaget for sit hverv. Dog vil sundhedsrådets formand have krav på fritagelse, hvis denne vælges til formand for en kommunalbestyrelse, magistratsmedlem i en kommune med magistratsordning eller formand for et stående udvalg i en kommune med delt administrativ ledelse. Det samme vil gøre sig gældende, hvis sundhedsrådets formand vælges til formand for et stående udvalg i en kommune, som henhører under sundhedsrådet.

Regionsrådet vil have et vidt skøn i forhold til beslutningen, og beslutningen vil f.eks. også kunne være begrundet i politiske forhold eller samarbejdsvanskeligheder. Dette vil svare til den adgang, som stående udvalg har til at vælge en ny formand for udvalget.

Ifølge den foreslåede ordning vil der skulle foretages et nyt valg af formand eller næstformand, hvis en formand eller næstformand for et sundhedsråd afsættes eller fritages for sit hverv. Valget vil skulle ske ved et flertalsvalg efter fremgangsmåden i § 24, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse.

Formanden og næstformanden for et sundhedsråd vil i modsætning til de øvrige regionale medlemmer af sundhedsrådet ikke være omfattet af § 28, stk. 2 og 3, i lov om kommunernes styrelse, der regulerer, hvornår der kan indtræde en stedfortræder i tilfælde af et udvalgsmedlems forfald. Det skyldes, at formanden og næstformanden ikke vil være indvalgt i udvalget af en bestemt gruppe inden for regionsrådet, men af regionsrådet selv. Det er på den baggrund fundet nødvendigt særskilt at regulere det tilfælde, hvor formanden eller næstformanden for et sundhedsråd har forfald.

Det foreslås i forlængelse heraf, at der indsættes en ny § 14 f i regionsloven, hvoraf det vil fremgå, at hvis en stedfortræder er indtrådt for formanden eller næstformanden for et sundhedsråd i henhold til regionslovens § 12, stk. 1, jf. § 15, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse, og forfaldet forventes at have en varighed af mindst 2 måneder, vælger regionsrådet en fungerende formand eller næstformand. En fungerende formand eller næstformand vil skulle varetage funktionerne som formand henholdsvis næstformand for sundhedsrådet i forfaldsperioden. Valget vil skulle ske ved flertalsvalg efter fremgangsmåden i § 24, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse.

Forslaget vil svare til de regler, der efter regionslovens § 12, stk. 1, jf. § 15, stk. 5, i lov om kommunernes styrelse, gælder for formanden og næstformændene for regionsrådet. Baggrunden herfor er, at formanden og næstformanden for sundhedsrådet ligesom formanden og næstformændene for regionsrådet vil være valgt af regionsrådet.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 15, og de foreslåede §§ 14 e og 14 f samt bemærkningerne hertil.

3.1.9.3.4. Regionale medlemmer

Det foreslås at indsætte en ny § 14 g i regionsloven, der vil skulle regulere regionsrådets valg af regionale medlemmer til sundhedsrådene i regionen.

Det foreslås hermed, at regionsrådet umiddelbart efter valg af regionsrådets formand og næstformænd og valg af formænd og næstformænd for sundhedsrådene vil skulle vælge de regionale medlemmer af sundhedsrådene i regionen.

De regionale medlemmer af sundhedsrådene vil skulle vælges ved et forholdstalsvalg. Det følger således af regionslovens § 15, stk. 3, jf. § 25, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse, at regionsrådets valg af to eller flere medlemmer til udvalg, kommissioner, bestyrelser og lignende foretages ved et forholdstalsvalg for hvert udvalg m.v. for sig. Forholdstalsvalget vil skulle foretages efter fremgangsmåden i § 24, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse, jf. forslaget til regionslovens § 15, stk. 3. Forslaget vil være en videreførelse af gældende ret i forhold til regionsrådets valg af medlemmer til regionsrådets udvalg.

Forslaget vil indebære, at regionsrådet vil skulle vælge medlemmerne af sundhedsrådene for et sundhedsråd ad gangen.

For en nærmere beskrivelse heraf henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 16.

Valgene af medlemmer vil have virkning for hele regionsrådets funktionsperiode. Dette vil svare til den gældende regionslovs § 13, stk. 5, og § 36 a, stk. 1, 2. pkt., jf. § 17, stk. 3, 2. pkt., i lov om kommuners styrelse, og vil indebære, at de regionale medlemmer af sundhedsrådene ikke vil kunne udskiftes af regionsrådet i funktionsperioden.

Det foreslås derudover, at et kommunalt medlem af et sundhedsråd ikke samtidig vil kunne vælges af regionsrådet som regionalt medlem af samme sundhedsråd. Forslaget tager sigte på den situation, hvor et kommunalt medlem af et sundhedsråd også er medlem af regionsrådet. Forslaget vil skulle sikre, at en person ikke vil kunne bestride to medlemsskabsposter i samme sundhedsråd.

Endvidere foreslås det, at formandens og næstformandens plads ved valg af regionale medlemmer til sundhedsrådet vil skulle regnes som en af de pladser, der kan tilkomme den gruppe inden for regionsrådet, som vedkommende ved det pågældende valg har anmeldt at tilhøre.

Forslaget vil svare til § 25, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse, der finder tilsvarende anvendelse for regionsrådet og dets udvalg, og som omhandler den situation, hvor regionsrådets formand eller en udvalgsformand er født medlem af et udvalg m.v.

Idet det foreslås, at sundhedsrådet ikke selv vil skulle vælge dets formand og næstformand, men at det derimod vil være regionsrådet, der vil skulle vælge formand og næstformand for hvert sundhedsråd ved et flertalsvalg, foreslås det at indføre en enslydende regel for sundhedsrådene. Forslaget vil skulle sikre, at et mindretal ikke vil blive frataget en ret til at udpege et medlem af sundhedsrådet, idet formand og næstformand for sundhedsrådet vælges af regionsrådet inden valg af medlemmerne til sundhedsrådet.

I overensstemmelse med, hvad der gælder for § 25, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse, vil den foreslåede ordning ligeledes betyde, at såfremt regionsrådet vælger en ny formand eller næstformand for sundhedsrådet, og vedkommende ikke tilhører den samme valggruppe som den fratrådte formand eller næstformand, vil der skulle ske en ny beregning af pladserne i sundhedsrådet, der afspejler den oprindelige gruppedeling. Dette vil ikke medføre en fornyet beregning af pladserne i regionsrådets øvrige udvalg, herunder i de øvrige sundhedsråd, der henhører under regionen.

Det foreslås derudover, at såfremt en gruppe inden for regionsrådet ikke ved valget af regionale medlemmer til sundhedsrådene ved forholdstalsvalg har fået så mange pladser i sundhedsrådene, som den ville have fået ved en fordeling under ét af samtlige pladser i sundhedsrådene, vil § 27 i lov om kommunernes styrelse finde tilsvarende anvendelse. Det vil indebære, at reglen om omfordeling af udvalgspladser og suppleringsreglen i § 27 i lov om kommunernes styrelse vil finde tilsvarende anvendelse i forbindelse med regionsrådets valg af medlemmer til sundhedsrådene. Det foreslås desuden, at omfordelings- og suppleringsreglen vil skulle finde tilsvarende anvendelse for de øvrige stående udvalg i regionen, men at der ikke vil kunne ske omfordeling efter § 27 mellem sundhedsrådene og de øvrige stående udvalg.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 15, og den foreslåede § 14 g samt bemærkningerne hertil.

3.1.9.3.5. Kommunale medlemmer

Det foreslås at indsætte nye §§ 14 h-j i regionsloven, der vil fastsætte, hvordan de kommunale medlemmer af sundhedsrådene udpeges, og hvilke hverv i kommunerne, der vil kunne give adgang til medlemskab af sundhedsrådene.

Med den foreslåede ordning vil kommunalbestyrelsen skulle fastsætte i styrelsesvedtægten, hvem der skal være kommunalbestyrelsens repræsentant i det sundhedsråd, som kommunen henhører under, ved at angive et hverv i kommunen.

Som udgangspunkt vil de kommunale medlemmer af sundhedsrådene være kommunalbestyrelsens formand eller formænd for stående udvalg i kommunen.

Hvilket eller hvilke hverv kommunalbestyrelsen vil kunne fastsætte i styrelsesvedtægten, vil afhænge af kommunens indbyggertal og styreform. Indbyggertallet vil have betydning, idet det med lovforslaget foreslås, at kommunens antal af medlemmer i sundhedsrådet vil afhænge af kommunens indbyggertal.

I kommuner med magistratsordning i henhold til § 64 i lov om kommunernes styrelse har udvalgene ikke del i den umiddelbare forvaltning, men alene rådgivende funktioner. Den umiddelbare forvaltning varetages derimod af medlemmer af magistraten. For så vidt angår kommuner med udvalgsløst styre i henhold til § 65 a i lov om kommunernes styrelse nedsætter kommunalbestyrelsen ikke et økonomiudvalg eller stående udvalg. Det er derfor fundet nødvendigt at fastsætte andre regler for kommuner med såkaldt magistratsordning og udvalgsløst styre i henhold til §§ 64 og 65 a i lov om kommunernes styrelse end de regler, der foreslås for kommuner med et almindeligt udvalgsstyre.

Det bemærkes, at ingen kommuner på tidspunktet for lovforslagets fremsættelse styres efter reglerne i § 65 a i lov om kommunernes styrelse om udvalgsløst styre.

Det bemærkes desuden, at kommunalbestyrelsen ikke vil være forpligtet til at ændre styrelsesvedtægten forud for hvert valg til kommunalbestyrelsen med henblik på at fastsætte, hvem der skal være kommunalbestyrelsens repræsentant i sundhedsrådet. Det vil alene være i de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen måtte ønske at foretage ændringer i forhold til, hvem der skal repræsentere kommunalbestyrelsen i sundhedsrådet, at kommunalbestyrelsen vil være forpligtet til at ændre styrelsesvedtægten. Kommunalbestyrelsen vil endvidere skulle ændre styrelsesvedtægten forud for valget til kommunalbestyrelsen, hvis kommunen vil skulle udpege flere eller færre medlemmer af sundhedsrådet til den kommende funktionsperiode, fordi indbyggertallet i kommunen er steget eller faldet.

Kommunalbestyrelsen i kommuner med under 80.000 indbyggere vil ifølge den ordning, der foreslås med dette lovforslag, være repræsenteret med et kommunalt medlem i det sundhedsråd, som kommunen henhører under.

Det foreslås, at i kommuner med under 80.000 indbyggere vil kommunalbestyrelsen skulle fastsætte i styrelsesvedtægten, om det kommunale medlem, der vil skulle repræsentere kommunalbestyrelsen i sundhedsrådet, er kommunalbestyrelsens formand eller formanden for et stående udvalg nedsat i henhold til § 17, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse.

Tilsvarende vil gælde for kommuner med delt administrativ ledelse, jf. § 64 a i lov om kommunernes styrelse, og for kommuner, der styres efter den såkaldte Skanderborg-model, jf. § 64 b i lov om kommunernes styrelse. Det kommunale medlem for disse kommuner vil således tilsvarende skulle være kommunalbestyrelsens formand eller formanden for et stående udvalg.

Det foreslås endvidere, at i kommuner med under 80.000 indbyggere med magistratsordning, jf. § 64 i lov om kommunernes styrelse, vil kommunalbestyrelsen i styrelsesvedtægten skulle fastsætte, om det kommunale medlem, der vil skulle repræsentere kommunalbestyrelsen i sundhedsrådet, er kommunalbestyrelsens formand eller et andet magistratsmedlem. Det følger af § 64, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse, at det alene er Frederiksberg, København, Odense, Aalborg og Århus Kommuner, der kan træffe bestemmelse om denne styreform. Samtlige af disse kommuner har på tidspunktet for lovforslagets fremsættelse over 80.000 indbyggere.

I forhold til kommuner med udvalgsløst styre, jf. § 65 a i lov om kommunernes styrelse, der har under 80.000 indbyggere, vil det kommunale medlem af sundhedsrådet skulle være kommunalbestyrelsens formand. Det vil ikke være et krav, at kommunalbestyrelsen fastsætter dette i styrelsesvedtægten.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 15, og den foreslåede § 14 h samt bemærkningerne hertil.

Kommunalbestyrelsen i kommuner med mindst 80.000 indbyggere, men under 300.000 indbyggere, vil ifølge den foreslåede ordning være repræsenteret med to kommunale medlemmer i det sundhedsråd, som kommunen henhører under.

Det foreslås, at udgangspunktet for kommuner med mindst 80.000 indbyggere, men under 300.000 indbyggere, vil være, at kommunalbestyrelsen vil skulle fastsætte i styrelsesvedtægten, om de to kommunale medlemmer, der vil skulle repræsentere kommunalbestyrelsen i sundhedsrådet, er kommunalbestyrelsens formand og formanden for et stående udvalg nedsat i henhold til § 17, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse eller formændene for to stående udvalg nedsat i henhold til § 17, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse.

Tilsvarende vil gælde for kommuner med mindst 80.000, men under 300.000 indbyggere, der har delt administrativ ledelse, jf. § 64 a i lov om kommunernes styrelse, eller der styres efter Skanderborg-modellen, jf. § 64 b i lov om kommunernes styrelse.

I kommuner med mindst 80.000 indbyggere, men under 300.000 indbyggere, der styres efter reglerne i § 64 i lov om kommunernes styrelse, vil kommunalbestyrelsen skulle fastsætte i styrelsesvedtægten, om de kommunale medlemmer, der vil skulle repræsentere kommunalbestyrelsen i sundhedsrådet, er kommunalbestyrelsens formand og et andet magistratsmedlem eller to magistratsmedlemmer, der ikke er formanden for kommunalbestyrelsen. Ifølge § 64, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse er det alene Frederiksberg, København, Odense, Aalborg og Århus Kommuner, der kan træffe bestemmelse om denne styreform. Det er på tidspunktet for dette lovforslags fremsættelse kun Aarhus Kommune, der styres efter magistratsordningen efter § 64, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse. Aarhus Kommune har dog over 300.000 indbyggere.

I forhold til kommuner med udvalgsløst styre, jf. § 65 a i lov om kommunernes styrelse, der har mindst 80.000 indbyggere, men under 300.000 indbyggere, foreslås det, at det kommunale medlem af sundhedsrådet vil skulle være kommunalbestyrelsens formand og et kommunalbestyrelsesmedlem valgt af kommunalbestyrelsen ved et flertalsvalg efter fremgangsmåden i § 24, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse. Det vil ikke være et krav, at kommunalbestyrelsen fastsætter dette i styrelsesvedtægten.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 15, og den foreslåede § 14 i samt bemærkningerne hertil.

Kommunalbestyrelsen i kommuner mindst 300.000 indbyggere vil ifølge den ordning, der foreslås med dette lovforslag, være repræsenteret med tre kommunale medlemmer i det sundhedsråd, som kommunen henhører under.

Det foreslås, at udgangspunktet for kommuner med 300.000 indbyggere eller derover vil være, at kommunalbestyrelsen vil skulle fastsætte i styrelsesvedtægten, om de tre kommunale medlemmer, der vil skulle repræsentere kommunalbestyrelsen i sundhedsrådet, er kommunalbestyrelsens formand og formændene for to stående udvalg nedsat i henhold til § 17, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse eller formændene for tre stående udvalg nedsat i henhold til § 17, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse.

Tilsvarende vil gælde for kommuner med mindst 300.000 indbyggere, der har delt administrativ ledelse, jf. § 64 a i lov om kommunernes styrelse, og kommuner, der styres efter Skanderborg-modellen, jf. § 64 b i lov om kommunernes styrelse. På tidspunktet for lovforslagets fremsættelse vil dette omfatte Københavns Kommune, der har over 300.000 indbyggere og delt administrativ ledelse efter § 64 a i lov om kommunernes styrelse.

I kommuner med mindst 300.000 indbyggere med magistratsordning efter § 64 i lov om kommunernes styrelse vil kommunalbestyrelsen skulle fastsætte i styrelsesvedtægten, om de tre kommunale medlemmer, der vil skulle repræsentere kommunalbestyrelsen i sundhedsrådet, er kommunalbestyrelsens formand og to andre magistratsmedlemmer, tre magistratsmedlemmer, der ikke er formanden for kommunalbestyrelsen, kommunalbestyrelsens formand, et andet magistratsmedlem og en formand for et fast udvalg, eller to magistratsmedlemmer, der ikke er formanden for kommunalbestyrelsen, og en formand for et fast udvalg.

Kommunalbestyrelsen vil ikke kunne fastsætte i styrelsesvedtægten, at de kommunale medlemmer vil skulle være formændene for flere faste udvalg.

Bestemmelsen vil på tidspunktet for lovforslagets fremsættelse omfatte Aarhus Kommune, der har magistratsordning efter § 64, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse og over 300.000 indbyggere.

Det foreslås endvidere, at i kommuner med mindst 300.000 indbyggere eller derover, der styres efter reglerne om udvalgsløst styre i § 65 a i lov om kommunernes styrelse, vil de kommunale medlemmer, der vil skulle repræsentere kommunalbestyrelsen i sundhedsrådet, være kommunalbestyrelsens formand og to kommunalbestyrelsesmedlemmer valgt af kommunalbestyrelsen ved et forholdstalsvalg efter fremgangsmåden i § 24, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse. Det vil ikke være et krav, at kommunalbestyrelsen fastsætter dette i styrelsesvedtægten.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 15, og den foreslåede § 14 j samt bemærkningerne hertil.

Hvis det fastsættes i styrelsesvedtægten, at et eller flere af de kommunale medlemmer af sundhedsrådet er formanden for et stående udvalg i kommunen, et magistratsmedlem ud over kommunalbestyrelsens formand eller formanden for et fast udvalg, vil kommunalbestyrelsen også skulle fastsætte i styrelsesvedtægten, hvilket stående udvalg, hvilken magistratsafdeling eller hvilket fast udvalg, hvis formand eller magistratsmedlem vil skulle repræsentere kommunalbestyrelsen i sundhedsrådet.

I de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen alene udpeger et stående udvalg, hvis formand vil skulle repræsentere kommunalbestyrelsen i sundhedsrådet, vil det skulle være det stående udvalg, der varetager den umiddelbare forvaltning af hovedparten af kommunens anliggender inden for sundheds-, omsorgs- og socialpsykiatriområdet. Tilsvarende vil gælde i tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen i kommuner med magistratsordning vil skulle udpege en magistratsafdeling, hvis magistratsmedlem vil skulle repræsentere kommunalbestyrelsen i sundhedsrådet.

I de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen udpeger flere stående udvalg, hvis formand vil skulle repræsentere kommunalbestyrelsen i sundhedsrådet, vil det skulle være stående udvalg, der helt eller delvis varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens anliggender inden for sundheds-, omsorgs- og socialpsykiatriområdet eller inden for et myndighedsområde, der er sammenligneligt hermed. Tilsvarende vil gælde i tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen i kommuner med magistratsordning vil skulle udpege flere magistratsafdelinger, hvis magistratsmedlem vil skulle repræsentere kommunalbestyrelsen i sundhedsrådet.

I de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen i en kommune med over 300.000 indbyggere, der styres som et magistratsstyre, udpeger en formand for et fast udvalg som et af de kommunale medlemmer, der skal repræsentere kommunalbestyrelsen i sundhedsrådet, vil det skulle være et fast udvalg med et opgaveområde inden for sundheds-, omsorgs- og socialpsykiatriområdet.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 15, og de foreslåede §§ 14 h-j samt bemærkningerne hertil.

Den foreslåede ordning vil indebære, at det vil være det hverv, kommunalbestyrelsen angiver i styrelsesvedtægten, der vil give adgang til medlemskab af sundhedsrådet. Dette vil medføre, at såfremt kommunalbestyrelsens formand, formanden for et stående udvalg, et magistratsmedlem eller formanden for et fast udvalg, der er udpeget i styrelsesvedtægten, udskiftes i løbet af funktionsperioden, vil det være den nyvalgte til hvervet, der vil skulle være medlem af sundhedsrådet. Det vil således være den person, der til enhver tid varetager det hverv, der fremgår af kommunens styrelsesvedtægt, der vil skulle repræsentere kommunalbestyrelsen som kommunalt medlem af sundhedsrådet.

For de regionale medlemmer bortset fra sundhedsrådets formand og næstformand vil det derimod være den foreslåede § 15, stk. 4, i regionsloven, jf. § 28, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse, der vil fastsætte regler for regionale medlemmers udtræden af sundhedsrådet.

For en nærmere beskrivelse af de foreslåede regler for regionale medlemmers udtræden af sundhedsrådet henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 16.

Det foreslås endvidere at indsætte en ny § 14 k i regionsloven, der vil fastsætte, hvornår kommunalbestyrelsen senest vil skulle have truffet bestemmelse i styrelsesvedtægten om, hvem der skal være kommunalbestyrelsens repræsentant i sundhedsrådet.

Beslutningen om, hvorvidt det kommunale medlem eller de kommunale medlemmer vil skulle være kommunalbestyrelsens formand, en eller flere formænd for stående udvalg, der ikke er kommunalbestyrelsens formand, et eller flere magistratsmedlemmer, der ikke er kommunalbestyrelsens formand, eller formanden for et fast udvalg, vil senest skulle være fastsat i styrelsesvedtægten den 1. november i det år, hvor der afholdes valg til kommunalbestyrelsen.

Denne beslutning vil være bindende for den kommende funktionsperiode og vil således ikke kunne ændres op til den nyvalgte kommunalbestyrelses konstituerende møde eller i løbet af den nyvalgte kommunalbestyrelses funktionsperiode med virkning for funktionsperioden.

Beslutningen om, hvilket eller hvilke udvalg eller magistratsafdelinger, hvis formand eller magistratsmedlem vil skulle være medlem af sundhedsrådet, vil senest skulle være fastsat i styrelsesvedtægten inden den nyvalgte kommunalbestyrelses konstituerende møde i det år, hvor der afholdes valg til kommunalbestyrelsen.

Denne beslutning vil ligeledes som udgangspunkt være bindende for den kommende funktionsperiode, men vil kunne ændres, hvis kommunalbestyrelsen i løbet af funktionsperioden træffer beslutning om ændring af fordelingen af det umiddelbare forvaltningsansvar for kommunens anliggender mellem kommunens stående udvalg eller magistratsmedlemmer eller om ændring af fordelingen af opgaveområder mellem en kommunes faste udvalg. Det vil sige i tilfælde af en lovlig omkonstituering.

Det foreslås endvidere, at § 2, stk. 3, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse fraviges, således at indenrigs- og sundhedsministeren ikke vil skulle stadfæste ændringer af styrelsesvedtægten i kommuner med magistratsordning, jf. § 64 i lov om kommunernes styrelse, hvis vedtægtsændringen alene omhandler bestemmelser, der fastsætter, hvem der skal være det kommunale medlem, der skal repræsentere kommunalbestyrelsen i det sundhedsråd, som kommunen henhører under.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 15, og den foreslåede § 14 k samt bemærkningerne hertil.

Det foreslås desuden at indsætte en ny § 14 l i regionsloven, hvorefter et kommunalt medlem ikke vil være undergivet kommunalbestyrelsens beslutninger ved udøvelsen af hvervet.

Bestemmelsen vil indebære, at kommunalbestyrelsen ikke vil have adgang til at udøve instruktionsbeføjelser over for et medlem af sundhedsrådet, der vil repræsentere kommunalbestyrelsen, i forbindelse med medlemmets virke i sundhedsrådet.

Kommunalbestyrelsen vil dog kunne vedtage generelle og vejledende rammer for medlemmets virke i sundhedsrådet. Såfremt det kommunale medlem i henhold til kommunens styrelsesvedtægt er formanden for et stående udvalg, vil det pågældende udvalg endvidere kunne vedtage generelle og vejledende rammer for dets formands virke i sundhedsrådet. Medlemmet af sundhedsrådet vil dog ikke være bundet heraf.

Det bemærkes, at de stående udvalg i kommunerne med de begrænsninger, som er fastsat i lovgivningen, i enhver henseende er undergivet kommunalbestyrelsens beslutninger, jf. § 11, stk. 1, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse. Udvalgets generelle og vejledende rammer for det kommunale medlems virke i sundhedsrådet vil således altid skulle forstås i overensstemmelse med de generelle og vejledende rammer, der fastsættes af kommunalbestyrelsen.

Såfremt det følger af kommunens styrelsesvedtægt, at det kommunale medlem er formanden for et nærmere angivet stående udvalg i kommunen, vil vedkommende endvidere kunne afsættes af det pågældende udvalg. I så fald vil det være den nye formand for udvalget, der vil være medlem af sundhedsrådet.

Kommunen vil i kraft af kommunalbestyrelsens og et kommunalt udvalgs adgang til at vedtage generelle og vejledende rammer for det kommunale medlems virke i sundhedsrådet have et sagligt behov for at modtage sundhedsrådets dagsordener og underliggende materiale fra kommunens medlem af sundhedsrådet. Det foreslås på den baggrund, at et kommunalt medlem efter kommunalbestyrelsens anmodning vil skulle videregive dokumenter, som vedkommende har modtaget som led i sit hverv som medlem af sundhedsrådet, til kommunalbestyrelsen.

Ifølge den foreslåede ordning vil det kommunale medlem ikke kunne videregive følsomme personoplysninger omfattet af artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (herefter benævnt »databeskyttelsesforordningen«).

I almindelighed vil der ikke være noget sagligt behov for, at dokumenter, der udleveres til medlemmerne af et udvalg, herunder sundhedsrådene, indeholder følsomme personoplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 9. I det tilfælde, hvor dokumenter alligevel måtte indeholde personoplysninger omfattet heraf, vil det kommunale medlem ikke kunne videregive dokumenterne til kommunalbestyrelsen.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 15, og den foreslåede § 14 l samt bemærkningerne hertil.

3.1.9.3.6. Observatør

Det foreslås at indsætte en ny § 14 m i regionsloven, der vil give mulighed for, at et kommunalt medlem af et sundhedsråd vil kunne deltage i møder i et andet sundhedsråd som observatør.

Det følger af forslaget, at et sundhedsråd efter anmodning fra en kommunalbestyrelse vil kunne tillade, at et kommunalt medlem af et andet sundhedsråd kan deltage i sundhedsrådets møder som observatør, hvis særlige hensyn taler herfor. Det foreslås endvidere, at observatøren ikke vil have stemmeret.

Det vil som udgangspunkt være op til det enkelte sundhedsråd at afgøre, om et medlem, der repræsenterer kommunalbestyrelsen i et andet sundhedsråd, vil kunne deltage i sundhedsrådets møder som observatør.

Det vil være en betingelse, at særlige hensyn taler herfor. Et særligt hensyn vil for eksempel kunne foreligge i tilfælde, hvor en betydelig andel af en kommunes borgere modtager sygehusydelser fra et akutsygehus, som ligger i et andet sundhedsråd end det sundhedsråd, som kommunen henhører under.

Sundhedsrådet vil med den foreslåede ordning også kunne tillade et kommunalt medlem af et sundhedsråd, der vil være beliggende i en anden region, at deltage i sundhedsrådets møder som observatør.

Det foreslås endvidere, at i kommuner med mindst 80.000 indbyggere vil kommunalbestyrelsen skulle vælge, hvilket af de kommunale medlemmer, der repræsenterer kommunalbestyrelsen i det sundhedsråd, som kommunen henhører under, der skal deltage som observatør i henhold til stk. 1. Valget vil skulle ske ved flertalsvalg efter fremgangsmåden i § 24, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse.

Forslaget vil indebære, at en kommune ikke vil kunne have flere observatører i et andet sundhedsråd. Det vil dog ikke være til hinder for, at en kommune vil kunne have observatører i flere forskellige sundhedsråd.

Det foreslås endvidere at bemyndige indenrigs- og sundhedsministeren til at fastsætte regler om, at en eller flere kommuner vil skulle have en fast observatør i et andet sundhedsråd end det sundhedsråd, som kommunen henhører under, herunder om kommunalbestyrelsens valg af observatør, og at observatøren ikke vil have stemmeret.

Det vil være en betingelse for, at indenrigs- og sundhedsministeren vil kunne fastsætte regler om, at en eller flere kommuner skal have en fast observatør i et andet sundhedsråd, at særligt tungtvejende hensyn taler herfor.

Et særligt tungtvejende hensyn vil for eksempel kunne foreligge i tilfælde, hvor en meget betydelig andel af kommunens borgere modtager sygehusydelser fra et akutsygehus, som ligger i et andet sundhedsråd end det sundhedsråd, som kommunen henhører under. En meget betydelig andel vil i al fald anses for at foreligge i tilfælde, hvor omtrent halvdelen af kommunens borgere modtager sygehusydelser fra et akutsygehus, der ligger i et andet sundhedsråd. Det vil f.eks. omfatte Københavns Kommune, såfremt indenrigs- og sundhedsministeren med hjemmel i § 8, stk. 2, i det samtidigt fremsatte forslag til lov om overgangen til en ny sundhedsstruktur (overgangsloven) fastsætter den samme geografiske afgrænsning, som følger af bilag 2 til sundhedsreformaftalen.

Det forventes, at bemyndigelsen vil blive udnyttet således, at kommunalbestyrelsen vil skulle vælge observatøren ud fra samme regler, der foreslås i § 14 m, stk. 2. Det vil sige, at en kommune ikke vil kunne have flere faste observatører i et andet sundhedsråd.

Bemyndigelsen vil endvidere blive udnyttet til at fastsætte regler om, at en fast observatør ikke vil have stemmeret i sundhedsrådet.

Den foreslåede ordning for kommunale observatører i sundhedsrådene vil supplere bestemmelsen i § 20, stk. 4, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse, som efter gældende ret finder tilsvarende anvendelse for regionens udvalg, og som i henhold til den med lovforslagets § 1, nr. 16, foreslåede § 15, stk. 1, litra b, i regionsloven også vil finde anvendelse for sundhedsrådene. I henhold til § 20, stk. 4, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse vil sundhedsrådene kunne tilkalde andre personer, herunder andre medlemmer af regionsrådet, til at overvære forhandlinger, når det vil være ønskeligt af hensyn til en sags oplysning.

Med den foreslåede ordning for observatører i sundhedsrådene vil observatøren dog ikke blot kunne overvære forhandlingerne, men vil kunne deltage i hele mødet i sundhedsrådet, herunder overvære eventuelle afstemninger.

I modsætning til hvad der gælder efter § 20, stk. 4, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse, vil den foreslåede ordning endvidere give observatørerne ret til at deltage på møderne og ikke alene overvære dem. Med ordet »deltage« vil således skulle forstås, at en observatør vil have ret til at få ordet, ret til at blive indkaldt og ret til at få tilsendt materiale til sundhedsrådets møder. Ordet »deltage« vil dog ikke omfatte retten til at få sin afvigende mening tilført beslutningsprotokollen. Observatøren vil eksempelvis heller ikke have stemmeret eller initiativret i sundhedsrådet i henhold til den foreslåede § 14 n.

Observatøren vil endvidere ikke have ret til vederlag for sin deltagelse i møder i et sundhedsråd, som observatøren ikke er medlem af.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 15, og den foreslåede § 14 m samt bemærkningerne hertil.

3.1.9.3.7. Initiativret og standsningsret

Det foreslås at indsætte en ny § 14 n i regionsloven, hvorefter ethvert medlem af sundhedsrådet for dette vil kunne indbringe ethvert spørgsmål om de af regionens anliggender, som sundhedsrådet varetager den umiddelbare forvaltning af, og fremsætte forslag til beslutninger herom.

Forslaget vil indebære, at både kommunale og regionale medlemmer af sundhedsrådet vil have initiativret i forbindelse med møder i sundhedsrådet. Baggrunden for forslaget er, at udvalgsmedlemmer efter gældende ret ikke har en initiativret i forbindelse med udvalgsmøder, og kommunale medlemmer, som ikke er medlem af regionsrådet, vil heller ikke have initiativret i forbindelse med møder i regionsrådet i henhold til regionslovens § 12, stk. 1, jf. § 11, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse. Forslaget vil således sikre, at kommunale medlemmer vil få ret til at bringe en sag frem ved at få denne optaget på udkastet til dagsordenen til et sundhedsrådsmøde.

Forslaget vil skulle forstås i overensstemmelse med regionslovens § 12, stk. 1, jf. § 11, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse, om initiativret i regionsrådet. Det vil blandt andet indebære, at sundhedsrådet vil skulle beslutte ved stemmeflertal, om sagen vil skulle optages på den endelige dagsorden for mødet.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 15, og den foreslåede § 14 n samt bemærkningerne hertil.

Det foreslås endvidere at indsætte en ny § 14 o i regionsloven, der vil fastsætte en standsningsret for sundhedsrådets formand og de regionale medlemmer af sundhedsrådet.

Det foreslås således med bestemmelsen, at sundhedsrådets formand eller mindst en tredjedel af de regionale medlemmer af sundhedsrådet i overensstemmelse med § 23 i lov om kommunernes styrelse vil kunne standse udførelsen af en beslutning, der er truffet af sundhedsrådet.

Med forslaget vil det almindelige princip om, at det enkelte udvalgsmedlem har ret til at standse udvalgets beslutninger og indbringe sagen til afgørelse af regionsrådet, blive fraveget for sundhedsrådet. Det vil således alene være sundhedsrådets formand eller mindst en tredjedel af de regionale medlemmer af sundhedsrådet, der vil kunne anvende standsningsretten i forhold til sager i sundhedsrådet.

Ethvert regionalt medlem af sundhedsrådet vil i kraft af deres medlemskab af regionsrådet dog også have initiativret i regionsrådet, jf. regionslovens § 12, jf. § 11, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse. Et regionalt medlem af sundhedsrådet vil således i overensstemmelse med gældende ret for regionens udvalg have ret til at få en sag optaget på dagsordenen for et møde i regionsrådet.

De kommunale medlemmer af sundhedsrådet vil ikke have standsningsret i forhold til sundhedsrådets beslutninger.

Den foreslåede ordning vil indebære, at standsningsretten vil skulle udøves i overensstemmelse med § 23 i lov om kommunernes styrelse. Det vil indebære, at sundhedsrådets formand eller mindst en tredjedel af de regionale medlemmer vil kunne standse udførelsen af en beslutning, der er truffet af udvalget, ved på mødet til beslutningsprotokollen at erklære, at denne eller de ønsker sagen indbragt til afgørelse af regionsrådet. Standsningsretten vil i overensstemmelse med § 23 i lov om kommunernes styrelse ikke gælde afgørelser, der ved lovgivning vil være henlagt til sundhedsrådet.

Det forhold, at standsningsretten vil skulle udføres i overensstemmelse med § 23 i lov om kommunernes styrelse, vil endvidere indebære, at de regionsrådsmedlemmer, der må ønske at gøre brug af standsningsretten, vil skulle have deltaget i udvalgets møde, og at de pågældende udvalgsmedlemmer helt eller delvis vil skulle have været til stede under udvalgets behandling af den sag, der er genstand for standsningsretten.

Ud over sundhedsrådets formands mulighed for at gøre brug af standsningsretten, vil det endvidere være et krav, at mindst en tredjedel af alle regionale medlemmer af sundhedsrådet vil skulle erklære at ønske sagen indbragt til afgørelse af regionsrådet. Det vil således ikke være tilstrækkeligt, at en tredjedel af de på mødet tilstedeværende regionale medlemmer må ønske at gøre brug af standsningsretten.

Ved beregningen af, hvorvidt mindst en tredjedel af alle de regionale medlemmer af sundhedsrådet erklærer at ønske at gøre brug af standsningsretten, vil der skulle rundes op til nærmeste hele medlem.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 15, og den foreslåede § 14 o samt bemærkningerne hertil.

3.1.9.3.8. Stedfortrædere

Det foreslås at indsætte en ny § 14 p i regionsloven, der vil fastsætte regler om, hvornår en stedfortræder kan indtræde i sundhedsrådet.

Det foreslås, at hvis et medlem har lovligt forfald i en forventet periode af mindst 1 måned, vil sundhedsrådets formand beslutte, at en stedfortræder indtræder i sundhedsrådet, så længe hindringen varer.

Det vil således være sundhedsrådets formand og ikke en gruppe inden for regionsrådet, der i det konkrete tilfælde vil skulle beslutte, om en stedfortræder vil skulle indtræde i sundhedsrådet, så længe hindringen varer. Dette vil gælde såvel ved regionale som kommunale medlemmers forfald.

Sundhedsrådets formand vil i forbindelse med beslutningen skulle vurdere, om der foreligger en lovlig forfaldsgrund.

Ifølge den foreslåede ordning vil regionsrådet endvidere kunne fastsætte i styrelsesvedtægten, at en stedfortræder vil kunne indtræde i sundhedsrådet, uanset at forfaldet forventes at vare kortere end en måned, hvis regionsrådet i styrelsesvedtægten har truffet bestemmelse efter regionslovens § 12, stk. 1, jf. § 15, stk. 2, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse.

Det vil således være regionsrådet, der vil kunne beslutte for både kommunale og regionale medlemmer, hvorvidt der vil kunne indtræde stedfortrædere for medlemmer af sundhedsrådet i tilfælde af forfald af kortere varighed end 1 måned.

Ifølge den foreslåede ordning vil regionsrådet endvidere i styrelsesvedtægten kunne træffe bestemmelse om, at der vil kunne indtræde en stedfortræder for et medlem af et sundhedsråd, der må forventes at blive erklæret inhabilt i forhold til en sag, der skal behandles af sundhedsrådet.

Forslaget vil indebære, at det vil være regionsrådet, der i styrelsesvedtægten vil kunne beslutte for både kommunale og regionale medlemmer, hvorvidt en stedfortræder vil kunne indtræde, hvis et medlem af sundhedsrådet forventes at blive erklæret inhabilt i forhold til en sag, der skal behandles af sundhedsrådet.

Det foreslås endvidere, at hvis et kommunalbestyrelsesmedlem, der ifølge kommunens styrelsesvedtægt vil skulle være medlem af sundhedsrådet, er udelukket fra medlemskab af sundhedsrådet efter den foreslåede § 15, stk. 5, i regionsloven, jf. § 29, stk. 2 og 5, litra a, i lov om kommunernes styrelse, vil sundhedsrådet skulle træffe beslutning om, at en stedfortræder indtræder som medlem af sundhedsrådet. Forslaget vil omfatte det særlige tilfælde, hvor den person, der vil skulle varetage det hverv, som ifølge kommunens styrelsesvedtægt vil give adgang til medlemskab af sundhedsrådet, er udelukket fra medlemskab som følge af de generelle inhabilitetsregler.

Kommunale medlemmer af sundhedsrådene vil ikke blive valgt ved et forholdstalsvalg, som det ellers er tilfældet for medlemmer af stående udvalg, og som det ifølge den foreslåede ordning vil være tilfældet for regionale medlemmer af sundhedsrådene. De kommunale medlemmer vil derimod være medlemmer af sundhedsrådet som følge af, at de er valgt til at varetage det hverv i kommunen, som ifølge kommunens styrelsesvedtægt giver adgang til medlemskab af sundhedsrådet. På den baggrund er det fundet nødvendigt at fastsætte regler om, hvem der i stedet vil skulle være medlem af sundhedsrådet i tilfælde af generel inhabilitet efter reglerne i lov om kommunernes styrelse.

For så vidt angår regionale medlemmer af sundhedsrådet foreslås det, at en stedfortræder for et regionalt medlem af sundhedsrådet udpeges af den gruppe inden for regionsrådet, der har indvalgt det medlem, som har forfald, eller som må forventes at blive erklæret inhabilt.

Dette forslag vil svare til de gældende regler for indtræden af stedfortræder for medlemmer af regionsrådets udvalg i henhold til regionslovens § 15, stk. 3, og § 36 a, stk. 1, 2. pkt., jf. § 28, stk. 2 og 3, i lov om kommunernes styrelse, for så vidt at det vil være valggruppen, der vil skulle udpege den person, der vil indtræde som stedfortræder.

For så vidt angår kommunale medlemmer af sundhedsrådet foreslås det, at kommunalbestyrelsen i styrelsesvedtægten fastsætter en eller flere stedfortrædere for hvert kommunale medlem, der repræsenterer kommunalbestyrelsen i sundhedsrådet, ved angivelse af hvilket hverv i kommunen, som stedfortræderen eller stedfortræderne skal varetage.

Bestemmelsen vil indebære, at kommunalbestyrelsen vil skulle angive den specifikke funktion, som stedfortræderen eller stedfortræderne vil skulle varetage. Det vil eksempelvis kunne være formanden eller næstformanden for et stående udvalg eller kommunalbestyrelsens formand, såfremt denne ikke allerede er medlem af sundhedsrådet ifølge kommunens styrelsesvedtægt. Det vil således ikke være tilstrækkeligt, at stedfortræderen eller stedfortræderne er medlem af kommunalbestyrelsen.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 15, og den foreslåede § 14 p samt bemærkningerne hertil.

3.1.10. Udvalgenes beføjelser og valgmåde

3.1.10.1. Gældende ret

Regionsloven indeholder bl.a. regler om regionernes styrelse. En række af reglerne svarer i et vist omfang til eller henviser til bestemmelser om styrelsen af kommuner i lov om kommunernes styrelse. Det gælder bl.a. for regionslovens bestemmelser om udvalg.

Ifølge regionslovens § 15, der er møntet på det fleksible forretningsudvalgsstyre, finder dele af kapitel III i lov om kommunernes styrelse tilsvarende anvendelse for forretningsudvalget, forretningsudvalgets formand og regionsrådet.

Det fremgår af regionslovens § 15, stk. 1, at lov om kommunernes styrelse § 20, § 21, stk. 1, og § 23 om kommunalbestyrelsens udvalg m.v. i øvrigt finder tilsvarende anvendelse for forretningsudvalget.

Det fremgår af regionslovens § 15, stk. 2, at lov om kommunernes styrelse § 22, stk. 1, 3. pkt., og stk. 2 og 3, om udvalgsformandens virksomhed finder tilsvarende anvendelse for forretningsudvalgets formand.

Det fremgår af regionslovens § 15, stk. 3, at lov om kommunernes styrelse § 24 om valgmåde, §§ 25 og 26 om valg af medlemmer til udvalg m.v., § 28 om et medlems udtræden af udvalg m.v. og § 29, stk. 1, 3 og 5, litra b, om udvalgsmedlemmers habilitet finder tilsvarende anvendelse for regionsrådet og forretningsudvalget.

Det fremgår af bemærkningerne til regionslovens § 15, jf. Folketingstidende 2004-05, tillæg A, side 2743, at det, at bestemmelserne finder tilsvarende anvendelse, betyder, at de kompetencer, der i bestemmelserne i lov om kommunernes styrelse er tillagt kommunalbestyrelsen, udøves af regionsrådet, at de kompetencer, der er tillagt borgmesteren, udøves af regionsrådets formand, samt at de kompetencer, der er tillagt økonomiudvalget og stående udvalg, henholdsvis det enkelte medlem af et eller flere af disse udvalg, udøves af forretningsudvalget henholdsvis det enkelte forretningsudvalgsmedlem.

Det fremgår af regionslovens § 36 a, stk. 1, 2. pkt., at for en region, der har truffet beslutning om udvalgsstyre efter § 36 a, finder reglerne i kapitel III i lov om kommunernes styrelse bortset fra § 17, stk. 5, tilsvarende anvendelse i stedet for regionslovens §§ 13-15.

Det fremgår af bemærkningerne til regionslovens § 36 a, jf. Folketingstidende 2013-14, L 38 som fremsat, side 6, at der med ordene »tilsvarende anvendelse« menes, at de beføjelser, der i dette kapitel er tillagt kommunalbestyrelsen, borgmesteren, økonomiudvalg, stående udvalg og særlige udvalg samt disses formænd vedrørende kommunens anliggender, udøves af henholdsvis regionsrådet, regionsrådets formand, økonomiudvalget, stående udvalg og særlige udvalg samt disses formænd vedrørende regionens anliggender.

Kapitel III i lov om kommunernes styrelse omfatter bestemmelserne §§ 17-29.

§ 17 i lov om kommunernes styrelse omhandler kommunalbestyrelsens nedsættelse af udvalg samt valg af medlemmer til udvalg m.v.

Det fremgår af § 17, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse, at til varetagelse af den umiddelbare forvaltning af kommunens anliggender nedsættes et økonomiudvalg samt et eller flere stående udvalg, hvis sammensætning og myndighedsområde fastsættes i styrelsesvedtægten. Udvalgenes medlemstal skal være ulige og kan ikke overstige halvdelen af kommunalbestyrelsens medlemstal.

Det fremgår af § 17, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse, at kommunalbestyrelsen vælger medlemmer af de udvalg, kommissioner, bestyrelser og lignende, hvori kommunalbestyrelsen eller kommunen i henhold til andre bestemmelser skal være repræsenteret.

Det fremgår af § 17, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse, at valg af medlemmer til de i stk. 1 og 2 nævnte udvalg m.v. finder sted umiddelbart efter valg af kommunalbestyrelsens formand og næstformand (næstformænd). Valgene har virkning for kommunalbestyrelsens funktionsperiode.

Det fremgår af § 17, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse, at kommunalbestyrelsen i øvrigt kan nedsætte særlige udvalg til varetagelse af bestemte hverv eller til udførelse af forberedende eller rådgivende funktioner for kommunalbestyrelsen, økonomiudvalget eller de stående udvalg. Kommunalbestyrelsen bestemmer de særlige udvalgs sammensætning og fastsætter regler for deres virksomhed.

Det fremgår af § 17, stk. 6, at medlemmerne af kommunalbestyrelsen er pligtige at modtage valg til udvalg, kommissioner, bestyrelser og lignende samt til at udføre øvrige hverv, som kommunalbestyrelsen måtte tildele dem. Kommunalbestyrelsen kan også, medmindre andet særligt er bestemt, overlade hverv til andre af kommunens beboere, som er villige dertil.

Det fremgår af § 17, stk. 7, at kommunalbestyrelsen drager omsorg for indretning af kommunens administration og fastsætter regler om ansættelse og afskedigelse af kommunalt personale.

§ 18, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse omhandler økonomiudvalget.

Det fremgår af § 18, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse, at økonomiudvalgets medlemmer vælges blandt kommunalbestyrelsens medlemmer. Kommunalbestyrelsens formand er formand for udvalget.

Det fremgår af § 18, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse, at økonomiudvalget har indseende med de økonomiske og almindelige administrative forhold inden for samtlige kommunens administrationsområder, og udvalgets erklæring skal indhentes om enhver sag, der vedrører disse forhold, forinden sagen forelægges kommunalbestyrelsen til beslutning.

Det fremgår af § 18, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse, at økonomiudvalget varetager den umiddelbare forvaltning af anliggender, der vedrører kommunens kasse- og regnskabsvæsen og løn- og personaleforhold.

Det fremgår af § 18, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse, at økonomiudvalget forestår eller samordner kommunens planlægning.

Det fremgår af § 18, stk. 5, i lov om kommunernes styrelse, at økonomiudvalget endvidere kan varetage den umiddelbare forvaltning af andre kommunale anliggender.

Det fremgår af § 18, stk. 6, i lov om kommunernes styrelse, at såfremt økonomiudvalget tillige varetager andre kommunale anliggender, jf. stk. 5, kan det i styrelsesvedtægten fastsættes, at økonomiudvalget betegnes i overensstemmelse hermed.

Det fremgår endvidere af § 19 i lov om kommunernes styrelse, at medlemmerne af et stående udvalg vælges blandt kommunalbestyrelsens medlemmer.

Lov om kommunernes styrelse § 20 regulerer forhold omkring udvalgenes møder m.v.

Det fremgår af § 20, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse, at udvalgene udøver deres virksomhed i møder. Økonomiudvalget og hvert stående udvalg træffer for hvert regnskabsår beslutning om, når og hvor udvalgets møder skal afholdes. Møderne skal afholdes i så god tid inden møder i kommunalbestyrelsen, at eventuelle udvalgserklæringer kan udsendes til kommunalbestyrelsens medlemmer senest 4 hverdage før møder i kommunalbestyrelsen, jf. § 8, stk. 4. Udvalgets beslutning om mødeplan kan af ethvert af udvalgets medlemmer forlanges indbragt til afgørelse af kommunalbestyrelsen.

Det fremgår af § 20, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse, at udvalgene er beslutningsdygtige, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede. Alle beslutninger træffes ved stemmeflertal.

Det fremgår af § 20, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse, at udvalgene selv fastsætter deres forretningsorden. Udvalgene kan fastsætte regler om varigheden af udvalgsmøderne. Forud for udvalgenes møder udsendes en dagsorden og det fornødne materiale til bedømmelse af de sager, der er optaget på dagsordenen, til medlemmerne. For hvert udvalg føres en protokol, hvori udvalgets beslutninger indføres. Beslutningsprotokollen underskrives efter hvert møde af de medlemmer, der har deltaget i mødet. Ethvert af disse medlemmer kan forlange sin afvigende mening kort tilført beslutningsprotokollen. Ved sager, der af udvalget fremsendes til et andet udvalg, kommunalbestyrelsen eller en anden myndighed, kan ethvert medlem kræve, at modtageren samtidig gøres bekendt med indholdet af protokollen. Det pågældende medlem kan ved sagens fremsendelse ledsage denne med en begrundelse for sit standpunkt.

Det fremgår af § 20, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse, at udvalgene kan tillade personer, der er ansat i kommunens tjeneste, at overvære møderne med henblik på varetagelse af sekretariatsfunktioner m.v. for udvalget. Udvalgene kan tilkalde andre personer, herunder andre medlemmer af kommunalbestyrelsen, til at overvære forhandlingerne, når det er ønskeligt af hensyn til en sags oplysning.

Det fremgår af § 20, stk. 5, i lov om kommunernes styrelse, at økonomiudvalget kan tillade kommunalbestyrelsesmedlemmer, som ikke er medlemmer af økonomiudvalget, at overvære dettes afsluttende behandling af forslag til årsbudget og flerårige budgetoverslag.

Det fremgår af § 20, stk. 6, i lov om kommunernes styrelse, at ethvert medlem af kommunalbestyrelsen med de begrænsninger, der følger af lovgivningens regler om tavshedspligt, har ret til efter anmodning at få tilsendt dagsordener og udskrifter af beslutningsprotokoller, der udsendes til medlemmer af udvalg, som den pågældende ikke er medlem af, samt efter anmodning i det enkelte tilfælde sagsmateriale i samme omfang som udvalgets medlemmer.

Det fremgår af § 20, stk. 7, i lov om kommunernes styrelse, at en fortegnelse over de sager, der vil komme til behandling på udvalgenes møder, med de begrænsninger, der følger af lovgivningens regler om tavshedspligt, så vidt muligt skal offentliggøres.

§ 21 i lov om kommunernes styrelse regulerer udvalgenes bevillingskontrol, pligt til at inddrage andre udvalg, pligt til at fremkomme med bidrag til årsbudgettet og til flerårige budgetoverslag m.v.

Det fremgår af § 21, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse, at udvalgene bestyrer de anliggender, der er underlagt dem, inden for rammerne af det vedtagne årsbudget i forbindelse med kommunalbestyrelsens vedtagelser og i overensstemmelse med de reglementer m.v., der er udstedt af kommunalbestyrelsen. De påser, at de bevilgede beløb ikke overskrides, og foretager gennem økonomiudvalget indstilling til kommunalbestyrelsen, hvis bevillinger derudover anses for ønskelige eller fornødne.

Det fremgår af § 21, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse, at et udvalg inden iværksættelsen af foranstaltninger, der er af væsentlig betydning for et andet udvalg, skal forhandle med det pågældende udvalg, i fornødent omfang med inddragelse af kommunalbestyrelsens formand, jf. § 31 a.

Det fremgår af § 21, stk. 3, at udvalgene efter anmodning af økonomiudvalget og inden for en frist, der fastsættes af dette udvalg, skal fremkomme med bidrag til årsbudgettet og til flerårige budgetoverslag, jf. § 37, stk. 2.

§ 22 i lov om kommunernes styrelse fastsætter regler om udvalgenes formand.

Det følger af § 22, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse, at udvalgene selv vælger deres formand, jf. dog § 18, stk. 1. Ethvert medlem af udvalget er forpligtet til at modtage valg til formand. Formanden forbereder, indkalder og leder udvalgets møder og drager omsorg for, at dets beslutninger indføres i beslutningsprotokollen.

Det følger af § 22, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse, at formanden på udvalgets vegne kan afgøre sager, som ikke tåler opsættelse eller ikke giver anledning til tvivl. Kommunalbestyrelsens formand underrettes forudgående om afgørelsen af sager, som ikke tåler opsættelse, medmindre der er tale om afgørelser, der ved lovgivningen er henlagt til udvalget.

Det følger af § 22, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse, at ethvert medlem af udvalget for dette kan indbringe ethvert spørgsmål om formandens virksomhed, og at formanden skal meddele udvalget de oplysninger, dette forlanger. Formanden er i enhver henseende undergivet udvalgets beslutninger.

§ 23 i lov om kommunernes styrelse fastsætter en standsningsret for udvalgsmedlemmer.

Det følger således af § 23, at ethvert medlem af et udvalg kan standse udførelsen af en beslutning, der er truffet af udvalget, ved på mødet til beslutningsprotokollen at erklære, at han ønsker sagen indbragt til afgørelse af kommunalbestyrelsen. Dette gælder dog ikke afgørelser, der ved lovgivningen er henlagt til udvalget.

I § 24 i lov om kommunernes styrelse er der fastsat regler om valgmåde.

Det fremgår af § 24, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse, at ved flertalsvalg er den kandidat valgt, som opnår stemmer fra et flertal af de tilstedeværende medlemmer. Opnås et sådant flertal ikke ved 1. afstemning, foretages en ny afstemning. Ved 2. afstemning er en kandidat valgt, hvis den pågældende opnår stemmer fra et flertal af de tilstedeværende medlemmer, eller hvis der kun afgives stemmer på den pågældende. Bringer 2. afstemning heller ikke nogen afgørelse, foretages bundet valg mellem de to, der ved 2. afstemning har fået flest stemmer, således at det ved stemmelighed afgøres ved lodtrækning, på hvilke to der ved det bundne valg (3. afstemning) skal stemmes. Står stemmerne lige ved 3. afstemning, træffes afgørelsen ved lodtrækning.

Det fremgår af § 24, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse, at ved ansættelse i kommunens tjeneste foretages valget mellem flere ansøgere på den i stk. 1 angivne måde.

Det fremgår af § 24, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse, at forholdstalsvalg i henhold til denne lov foretages på grundlag af d'Hondts metode efter følgende regler: kommunalbestyrelsens medlemmer deles i de grupper, hvori medlemmerne har anmeldt for formanden at ville stemme sammen ved det pågældende valg. Ved valg til økonomiudvalg og stående udvalg skal dog foretages samme gruppeanmeldelse. Hver gruppes medlemstal deles med 1, 2, 3 osv. De herefter fremkomne kvotienter angiver den rækkefølge, i hvilken de enkelte grupper kan vælge deres repræsentanter. Er to eller flere kvotienter lige store, afgøres rækkefølgen ved lodtrækning. Når det antal repræsentanter, der tilkommer de enkelte grupper, er bestemt, skal grupperne straks meddele formanden, hvilke personer der udpeges til de dem tilfaldne pladser. Giver en gruppe afkald på sin ret til at få en eller flere repræsentanter, fordeles de ledigblevne pladser mellem de andre grupper på den foran angivne måde.

I §§ 25-27 i lov om kommunernes styrelse er der fastsat regler om valg af medlemmer til udvalg m.v.

Det fremgår af § 25, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse, at kommunalbestyrelsens valg af to eller flere medlemmer til udvalg, kommissioner, bestyrelser og lignende foretages ved et forholdstalsvalg for hvert udvalg m.v. for sig, jf. dog § 27, stk. 1.

Det fremgår af § 25, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse, at ved kommunalbestyrelsens valg af medlemmer til udvalg, kommissioner, bestyrelser og lignende, hvori kommunalbestyrelsens formand eller en udvalgsformand skal have sæde, regnes den pågældendes plads som en af de pladser, der kan tilkomme den gruppe inden for kommunalbestyrelsen, som vedkommende ved det pågældende valg har anmeldt at tilhøre.

Det fremgår af § 26 i lov om kommunernes styrelse, at skal valg af medlemmer til udvalg, kommissioner, bestyrelser og lignende foretages både blandt medlemmer og ikke-medlemmer af kommunalbestyrelsen, foretages valget af samtlige de medlemmer, kommunalbestyrelsen skal vælge ved et forholdstalsvalg for hvert udvalg m.v. for sig. Grupperne kan i den rækkefølge, som mandaterne tilfalder dem, udpege medlemmer eller ikke-medlemmer af kommunalbestyrelsen, indtil den ene eller den anden art af pladserne er besat.

Det fremgår af § 27, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse, at har en gruppe ikke ved forholdstalsvalg i henhold til § 24 fået så mange pladser i de stående udvalg, som den ville have fået ved en fordeling under ét af samtlige pladser i disse udvalg, har gruppen ret til at få det manglende antal anvist ved overtagelse af pladser fra den eller de grupper, der ved den første fordeling har opnået for mange. Den gruppe, der har krav på yderligere udvalgspladser, kan kræve, at der ikke efter foranstående anvises den mere end én plads i hvert udvalg.

Det fremgår af § 27, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse, at uoverensstemmelser mellem grupper, der skal afgive udvalgspladser efter foranstående bestemmelser, afgøres af kommunalbestyrelsen.

Det fremgår af § 27, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse, at såfremt en gruppe ved anvendelsen af den i stk. 1 og 2 angivne fremgangsmåde mister flertallet i et udvalg, kan gruppen udpege et så stort antal overtallige medlemmer af vedkommende udvalg, som er nødvendigt for at bevare flertal i dette.

I § 28 i lov om kommunernes styrelse er der fastsat regler vedrørende et medlems udtræden af udvalg m.v.

Det fremgår af § 28, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse, at udtræder et medlem i valgperiodens løb af et udvalg, en kommission, en bestyrelse eller lignende, hvori han er indvalgt af en bestemt gruppe inden for kommunalbestyrelsen, besættes den ledigblevne plads af den samme gruppe.

Det fremgår af § 28, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse, at når et udvalgsmedlem har forfald i mindst 1 måned, kan den gruppe, der har indvalgt ham, bestemme, at et andet medlem indtræder i udvalget, så længe hindringen varer. En kommunalbestyrelse, der i styrelsesvedtægten har truffet bestemmelse efter § 15, stk. 2, 2. pkt., kan i styrelsesvedtægten træffe bestemmelse om, at den gruppe, der har indvalgt et udvalgsmedlem, kan bestemme, at et andet medlem indtræder i udvalget, så længe udvalgsmedlemmet har forfald, uanset at forfaldet forventes at vare kortere end 1 måned.

Det fremgår af § 28, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse, at kommunalbestyrelsen i styrelsesvedtægten kan træffe bestemmelse om, at den gruppe, der har indvalgt et udvalgsmedlem, der må forventes at blive erklæret inhabilt i forhold til en sag, der skal behandles af udvalget, kan bestemme, at et andet medlem i givet fald indtræder i udvalget ved sagens behandling.

I § 29 i lov om kommunernes styrelse er der fastsat regler vedrørende udvalgsmedlemmers habilitet.

Det fremgår af § 29, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse, at et udvalgsmedlem ikke mod betaling må yde nogen præstation til den gren af kommunens forvaltning, der forestås af vedkommende udvalg, uden efter forudgået offentlig licitation eller, hvor forholdene særlig taler derfor, i henhold til kommunalbestyrelsens vedtagelse.

Det fremgår af § 29, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse, at medlemskab af et stående udvalg er udelukket for ansatte, der over for udvalget er umiddelbart ansvarlige for ledelsen af et forvaltningsområde, og disses stedfortrædere, og ansatte, der i øvrigt har ledende administrative funktioner inden for et forvaltningsområde, der henhører under udvalget.

Det fremgår af § 29, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse, at medlemskab af økonomiudvalget er udelukket for ansatte i den del af den kommunale forvaltning, som varetager administrationen af de sagområder, der i medfør af § 18, stk. 3, og kapitel V er henlagt under økonomiudvalget, ansatte, der er umiddelbart ansvarlige for eller i øvrigt har ledende administrative funktioner inden for andre forvaltningsområder, som forestås af økonomiudvalget, og ansatte, der er umiddelbart ansvarlige for ledelsen af et under et stående udvalg hørende forvaltningsområde.

Det fremgår af § 29, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse, at ingen, der er ansat i kommunen, kan være medlem af magistraten, jf. § 64, eller formand for et stående udvalg i en kommune, der styres efter reglerne i § 64 a.

Det fremgår af § 29, stk. 5, i lov om kommunernes styrelse, at ingen, der lever i ægteskab eller i et forhold, der kan sidestilles med ægteskab, med en person, der er ansat af kommunalbestyrelsen, kan være medlem af et stående udvalg, hvis den ansatte i medfør af stk. 2, litra a, er udelukket fra medlemskab af udvalget, økonomiudvalget, hvis den ansatte er umiddelbart ansvarlig for eller i øvrigt har ledende administrative funktioner inden for økonomiudvalgets forvaltningsområde eller er umiddelbart ansvarlig for ledelsen af et under et stående udvalg hørende forvaltningsområde, magistraten, jf. § 64, eller formand for et stående udvalg i en kommune, der styres efter reglerne i § 64 a, hvis den ansatte er umiddelbart ansvarlig for eller i øvrigt har ledende administrative funktioner inden for forvaltningsområdet i den afdeling, der forestås af den pågældende, eller er umiddelbart ansvarlig for ledelsen af et under en af de andre afdelinger hørende forvaltningsområde.

Ifølge regionslovens § 16 finder § 33 i lov om kommunernes styrelse tilsvarende anvendelse for regionsrådets formand og næstformænd. Det fremgår af § 33 i lov om kommunernes styrelse, at når kommunalbestyrelsens næstformand fungerer i formandens forfald, overtaget han samtlige opgaver, der er pålagt formanden ved denne lov og kommunens styrelsesvedtægt.

3.1.10.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

Indenrigs- og Sundhedsministeriet vurderer, at det i et vist omfang er hensigtsmæssigt at videreføre den gældende opbygning af regionsloven, hvor der henholdsvis er fastsat regler, der svarer til bestemmelserne om styrelsen af kommuner i lov om kommunernes styrelse, og regler, der fastsætter, at bestemmelser i lov om kommunernes styrelse finder tilsvarende anvendelse.

Det vurderes således, at regionslovens regler om udvalg m.v. for fremtiden fortsat skal afspejle denne opbygning, herunder regionslovens § 15, der henviser til en række bestemmelser i lov om kommunernes styrelse, der finder tilsvarende anvendelse for regionsrådet og dets udvalg.

Med sundhedsreformaftalen er det aftalt, at regionsrådene vil skulle nedsætte sundhedsråd med både regionale og kommunale medlemmer, der inden for hvert deres geografisk afgrænsede område vil skulle varetage den umiddelbare forvaltning af regionens anliggender inden for sundheds- og socialområdet. Det følger desuden af aftalen, at regionsrådet fortsat skal nedsætte et forretningsudvalg, og at regionsrådet kan nedsætte stående udvalg til regionens øvrige anliggender uden for sundheds- og socialområdet. Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering, at aftalen indebærer, at det regionale udvalgsstyre skal være en særlig form for udvalgsstyre, som er sammenligneligt med et almindeligt udvalgsstyre, med de afvigelser, der følger af aftalen, eller som skal fastsættes for at opfylde aftalens formål.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet vurderer i forlængelse heraf, at § 15 i regionsloven skal nyaffattes, således at bestemmelsen fortsat henviser til de bestemmelser i lov om kommunernes styrelse, der vurderes at skulle finde tilsvarende anvendelse for regionsrådet og dets udvalg, men at henvisningerne afspejler det regionale udvalgsstyre, der foreslås med lovforslaget.

3.1.10.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at nyaffatte den gældende § 15 i regionsloven, således at bestemmelsen vil afspejle den ændring i regionernes styrelse, der foreslås med lovforslaget, herunder sundhedsrådenes særlige karakter.

Det foreslås, at bestemmelsen fortsat vil skulle henvise til bestemmelser i lov om kommunernes styrelse, der vil finde tilsvarende anvendelse for regionsrådet og dets udvalg.

Forslaget til § 15, stk. 1, i regionsloven vil indebære, at forretningsudvalget og dets medlemmer vil have de beføjelser, som økonomiudvalget i kommunerne har i henhold til lov om kommunernes styrelse §§ 20, 21 og 23. Sundhedsrådene og de øvrige stående udvalg og dets medlemmer vil have de beføjelser, som stående udvalg i kommunerne har i henhold til §§ 20, 21 og 23, dog med den afvigelse at § 23 i lov om kommunernes styrelse kun delvist vil finde tilsvarende anvendelse for sundhedsrådene, idet det med lovforslagets § 1, nr. 15, foreslås at indsætte en ny § 14 n i regionsloven, hvorefter kun sundhedsrådets formand eller mindst en tredjedel af de regionale medlemmer af sundhedsrådet vil have ret til at standse udførelsen af en beslutning, der er truffet af sundhedsrådet.

Forslaget til § 15, stk. 2, i regionsloven vil indebære, at formanden for forretningsudvalget, sundhedsrådene og de øvrige stående udvalg vil have de beføjelser, som formanden for økonomiudvalget og stående udvalg i kommunerne har i henhold til § 22, stk. 1, 3. pkt., og stk. 2 og 3, i lov om kommunernes styrelse.

§ 22, stk. 1, 1. og 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse, hvorefter udvalgene selv vælger deres formand, vil ikke finde tilsvarende anvendelse for forretningsudvalget og sundhedsrådene, da forretningsudvalgets formand i overensstemmelse med gældende ret vil være regionsrådets formand, og da regionsrådet med den med lovforslagets § 1, nr. 15, foreslåede § 14 e, stk. 1, vil skulle vælge sundhedsrådenes formænd. For stående udvalg foreslås det at indsætte en ny § 14 b, stk. 4, i regionsloven, hvorefter de stående udvalg selv vil skulle vælge deres formand, og hvorefter ethvert medlem af udvalget vil være forpligtet til at modtage valg til formand. Bestemmelsen vil svare til § 22, stk. 1, 1. og 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse og vil skulle fortolkes i overensstemmelse med praksis herfor.

Derudover vil forslaget til § 15, stk. 3, indebære, at § 24 i lov om kommunernes styrelse vil finde tilsvarende anvendelse for regionsrådet og regionsrådets udvalg m.v. Dette vil blandt andet betyde, at regionsrådet vil skulle anvende fremgangmåden i denne bestemmelse, når valg sker ved henholdsvis flertalsvalg og forholdstalsvalg. Forslaget er i overensstemmelse med gældende ret for regionsrådets valg.

§§ 25 og 26 i lov om kommunernes styrelse vil endvidere finde tilsvarende anvendelse for regionsrådets valg af medlemmer til udvalg, kommissioner, bestyrelser og lignende. Det vil bl.a. indebære, at medlemmer af forretningsudvalget, sundhedsrådene og øvrige stående udvalg vil skulle vælges ved et forholdstalsvalg hvert udvalg for sig, jf. § 25, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse. Forslaget er i overensstemmelse med gældende ret for regionsrådets valg af medlemmer til udvalg m.v.

Det foreslås endvidere, at § 28 i lov om kommunernes styrelse om et medlems udtræden og forfald vil finde tilsvarende anvendelse for regionale medlemmer af sundhedsrådet og medlemmer af regionsrådets øvrige udvalg m.v.

Forslaget vil medføre, at § 28, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse vil finde tilsvarende anvendelse for et regionalt medlems udtræden af sundhedsrådet og for et medlems udtræden af øvrige udvalg, en kommission, en bestyrelse eller lignende, herunder forretningsudvalget og stående udvalg. § 28, stk. 2 og 3, i lov om kommunernes styrelse om stedfortrædere vil endvidere finde tilsvarende anvendelse, hvor medlemmer af regionsrådets udvalg m.v. vil have forfald.

Henvisningen til § 28, stk. 2 og 3, i lov om kommunernes styrelse om stedfortrædere vil dog ikke omfatte medlemmer af sundhedsrådene. For medlemmer af sundhedsrådene er det fundet nødvendigt at fastsætte andre regler for stedfortrædere end de, som vil gælde for medlemmer af regionens øvrige udvalg m.v.

For en nærmere beskrivelse heraf henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 15, og den foreslåede § 14 p.

Henvisningen til § 28 vil endvidere ikke finde anvendelse for forretningsudvalgets formand og næstformand og sundhedsrådenes formænd og næstformænd, idet de vil vælges af regionsrådet og således ikke vil være indvalgt af en gruppe inden for regionsrådet.

For så vidt angår forretningsudvalgets næstformand og sundhedsrådenes formænd og næstformænd er det på den baggrund fundet nødvendigt at fastsætte nye regler vedrørende valg af fungerende formand og næstformand i tilfælde af forfald.

For en nærmere beskrivelse heraf henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 14 og 15, og de foreslåede § 14, stk. 5, og § 14 f.

Nogle af bestemmelserne i § 29 i lov om kommunernes styrelse om udvalgsmedlemmers inhabilitet vil finde tilsvarende anvendelse for forretningsudvalget, sundhedsrådene og stående udvalg.

Forslaget vil indebære, at reglerne i § 29, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse om udvalgsmedlemmers indgåelse af økonomiske aftaler med kommunen vil finde tilsvarende anvendelse for medlemmer af forretningsudvalget, sundhedsrådene og øvrige stående udvalg ved indgåelse af økonomiske aftaler med regionen.

§ 29, stk. 2 og stk. 5, litra a, i lov om kommunernes styrelse, der oplister tilfælde, hvor medlemskab af stående udvalg er udelukket, vil finde tilsvarende anvendelse for sundhedsråd og øvrige stående udvalg. Det samme vil for så vidt angår § 29, stk. 3, og stk. 5, litra b, gælde for forretningsudvalget.

Endeligt foreslås det, at § 33 i lov om kommunernes styrelse om kommunalbestyrelsens næstformand vil finde tilsvarende anvendelse for forretningsudvalgets næstformand og sundhedsrådenes næstformænd.

Forslaget vil medføre, at når næstformanden for forretningsudvalget eller en næstformand for et sundhedsråd fungerer i formandens forfald, vil vedkommende overtage samtlige opgaver, der vil være pålagt formanden for forretningsudvalget eller formanden for det pågældende sundhedsråd ved regionsloven og regionens styrelsesvedtægt.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 16.

3.1.11. Ny vederlagsstruktur

3.1.11.1. Gældende ret

Det fremgår af den gældende § 11, stk. 1, 1. pkt., i regionsloven, at der ydes vederlag, pension m.v. i overensstemmelse med § 16, stk. 1, 3-7 og 9-13, § 16 a og § 34 i lov om kommunernes styrelse, jf. dog stk. 3 og 4. Efter § 11, stk. 1, 2. pkt., kan regionsrådet beslutte at yde vederlag m.v. i overensstemmelse med de i 1. pkt. nævnte bestemmelser.

Efter § 11, stk. 2, i regionsloven kan regionsrådet beslutte at yde udvalgsvederlag til medlemmer af forretningsudvalget og særlige udvalg.

Efter § 11, stk. 3, i regionsloven, fastsætter indenrigs- og sundhedsministeren nærmere regler om vederlag, pension m.v. og kan i den forbindelse fravige stk. 1. Bemyndigelsen er senest udnyttet ved bekendtgørelse nr. 2002 af 28. oktober 2021 om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af regionale hverv.

Af § 11, stk. 4, i regionsloven, følger det, at indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om et maksimumsbeløb for de godtgørelser, der er nævnt i stk. 1, jf. § 16, stk. 11, litra d, og § 16 a, stk. 8, herunder den godtgørelse, der er nævnt i stk. 8, jf. § 16, stk. 3 og 9, i lov om kommunernes styrelse.

Henvisningen i regionslovens § 11, stk. 1, til § 16, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse indebærer blandt andet, at der ydes et fast vederlag til regionsrådets medlemmer for deltagelse i møder og kurser m.v. i regionsrådet.

Henvisningen i regionslovens § 11, stk. 1, til § 16, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse indebærer, at der for deltagelse i det konstituerende møde, jf. § 6, i lov om kommunernes styrelse, ydes diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste. Videre indebærer henvisningen, at der ydes godtgørelse af dokumenterede udgifter til revisorerklæring, som regionsrådet har besluttet skal fremlægges som dokumentation for tabt arbejdsfortjeneste.

Henvisningen i regionslovens § 11, stk. 1, til § 16, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse indebærer blandt andet, at der til et regionsrådsmedlem, der har et eller flere børn under 10 år boende i hjemmet, ydes et tillægsvederlag.

Henvisningen i regionslovens § 11, stk. 1, til § 16, stk. 5, i lov om kommunernes styrelse indebærer blandt andet, at et medlem kan vælge at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste mod en reduktion af det faste vederlag ved deltagelse i visse møder og kurser m.v. omfattet af § 16, stk. 1, litra a-e, i lov om kommunernes styrelse.

Henvisningen i regionslovens § 11, stk. 1, til § 16, stk. 6, i lov om kommunernes styrelse indebærer blandt andet, at regionsrådet kan beslutte, at adgangen til erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste efter stk. 5 er betinget af medlemmets fremlæggelse af en erklæring afgivet af en uafhængig revisor, der er godkendt efter revisorloven.

Henvisningen i regionslovens § 11, stk. 1, til § 16, stk. 7, i lov om kommunernes styrelse indebærer blandt andet, at der ikke kan ydes erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, såfremt der tillagt et medlem et særligt honorar eller vederlag, bortset fra ydelser efter § 16, stk. 1, 2 og 4, i lov om kommunernes styrelse, for varetagelse af et kommunalt hverv. Således kan et medlem godt modtage erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, selvom medlemmet modtager fast vederlag efter § 16, stk. 1, udvalgsvederlag for medlemskab af økonomiudvalg og stående udvalg efter § 16, stk. 2, og tillægsvederlag efter § 16, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse.

Henvisningen i regionslovens § 11, stk. 1, til § 16, stk. 9, i lov om kommunernes styrelse indebærer, at der til stedfortrædere, der indkaldes til at deltage i enkelte møder i regionsrådet, ydes diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste

Henvisningen i regionslovens § 11, stk. 1, til § 16, stk. 10, i lov om kommunernes styrelse indebærer, at enhver er forpligtet til at modtage de ydelser, der tilkommer den pågældende efter reglerne i stk. 1-9. Således har ethvert regionsrådsmedlem for eksempel pligt til at modtage fast vederlag og udvalgsvederlag.

Henvisningen i regionslovens § 11, stk. 1, til § 16, stk. 11, i lov om kommunernes styrelse indebærer, at der i forbindelse med deltagelse i de møder, kurser m.v., som er omfattet af § 16, stk. 1, litra a-f, ydes befordringsgodtgørelse og godtgørelse for fravær fra hjemstedet efter § 16, stk. 11, litra a, godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter forbundet med et fysisk handicap efter § 16, stk. 11, litra b, godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter til pasning af syge nære pårørende efter § 16, stk. 11, litra c, og godtgørelse af dokumenterede udgifter til revisorerklæring, som regionsrådet efter stk. 6 har besluttet skal fremlægges som dokumentation for tabt arbejdsfortjeneste, jf. dog stk. 14, efter § 16, stk. 11, litra d.

Henvisningen i regionslovens § 11, stk. 1, til § 16, stk. 12, i lov om kommunernes styrelse indebærer, at regionsrådet kan beslutte at yde de i stk. 11 nævnte godtgørelser til regionsrådets medlemmer i forbindelse med udførelse af de i stk. 1, litra g, nævnte aktiviteter. Endvidere kan regionsrådet beslutte at godtgøre andre udgifter, som er forbundet med medlemmernes deltagelse i de i stk. 1 nævnte møder mv., eller beslutte at yde anden støtte i forbindelse hermed.

Henvisningen i regionslovens § 11, stk. 1, til § 16, stk. 13, i lov om kommunernes styrelse indebærer, at der til regionsrådets formand ikke kan ydes fast vederlag efter stk. 1, udvalgsvederlag efter stk. 2, tillægsvederlæg efter stk. 4, erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste efter stk. 5 og 7, udvalgsformandsvederlag og -eftervederlag efter stk. 8, og godtgørelse af dokumenterede udgifter til revisorerklæring, som regionsrådet efter stk. 6 har besluttet skal fremlægges som dokumentation for tabt arbejdsfortjeneste efter stk. 11, litra c, og godtgørelse af dokumenterede udgifter til revisorerklæring efter stk. 11, litra d.

Henvisningen i regionslovens § 11, stk. 1, til § 16 a, i lov om kommunernes styrelse indebærer, at regionsrådet kan beslutte at yde diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste til den, som uden at være medlem af regionsrådet deltager i de i § 16, stk. 1, litra a-f, nævnte møder mv.

Henvisningen i regionslovens § 11, stk. 1, til § 34 i lov om kommunernes styrelse indebærer, at regler om ydelse af vederlag, eftervederlag og pension til regionsrådets formand fastsættes af indenrigs- og sundhedsministeren, jf. dog stk. 3 og 4.

Henvisningen i regionslovens § 11, stk. 4, til § 16, stk. 11, litra d, og § 16, stk. 8, herunder den godtgørelse, der er nævnt i stk. 8, jf. § 16, stk. 3 og 9, i lov om kommunernes styrelse, indebærer, at indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte et maksimumbeløb for godtgørelse af dokumenterede udgifter til revisorerklæring, som kommunalbestyrelsen har besluttet skal fremlægges som dokumentation for tabt arbejdsfortjeneste.

3.1.11.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

Som følge af den nye struktur i regionerne pr. 1. januar 2027 er det Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering, at der er behov for at foretage en række ændringer i den nuværende vederlagsordning for regionerne.

Således skal der blandt andet ydes en særskilt vederlæggelse af de 17 nye sundhedsråd, der, med deltagelse af både kommunale og regionale folkevalgte repræsentanter, på regionsrådets vegne og ansvar vil komme til at varetage den umiddelbare forvaltning af regionernes sundhedsmæssige og sociale opgaver m.v. inden for et afgrænset geografisk område.

I forlængelse heraf vil vederlæggelsen af de stående udvalg og de særlige udvalg nedsat efter regionslovens § 13, stk. 4, skulle justeres efter, at det umiddelbare ansvar for sundhedsmæssige og sociale opgaver m.v. ikke længere henhører under de stående udvalg.

Videre skal der ske en tilpasning af vederlagene til forretningsudvalgenes medlemmer, der vil skulle afspejle, at forretningsudvalgene får en bredere rolle end i dag.

Forretningsudvalget bliver regionernes tværgående økonomi- og planlægningsudvalg og vil således både komme til at varetage opgaver, som vedrører økonomi og en række tværgående opgaver på f.eks. sygehusområdet, som i dag typisk vil høre under regionernes sygehusudvalg.

På den baggrund indføres der en ny ordning for vederlag i regionerne.

3.1.11.3. Den foreslåede ordning

Den foreslåede nye vederlagsordning for regionerne indebærer, at formænd, næstformænd og øvrige medlemmer af regionsråd fortsat som i dag vil modtage et fast vederlag, der fastlægges af indenrigs- og sundhedsministeren ved bekendtgørelse.

Det forventes, at indenrigs- og sundhedsministeren vil udmønte den foreslåede bemyndigelse i § 11, stk. 8, således at vederlagene for formænd, næstformænd og medlemmer af regionsrådet fastholdes på det nuværende niveau. Vederlagene vil således være de samme, uanset hvilken region de vedrører.

Videre indebærer den foreslåede ordning, at regionerne selv fastlægger vederlag for næstformænd og øvrige medlemmer af forretningsudvalg inden for rammerne af en vederlagspulje fastlagt ved bekendtgørelse målrettet forretningsudvalg. Den nærmere ramme for vederlagspuljen vil blive fastsat af indenrigs- og sundhedsministeren, jf. den foreslåede bemyndigelse i § 11, stk. 8.

Vederlæggelsen af forretningsudvalgene vil afspejle forretningsudvalgenes tværgående rolle i omstillingen og udviklingen af det kommende sundhedsvæsen. Et særskilt vederlag til en næstformand for forretningsudvalget skal således ses i lyset af udvalgets øgede tværgående ansvar i regionen i den nye struktur

For nærmere oplysninger om, hvordan bemyndigelsen forventes udnyttet henvises til lovforslagets § 1, nr. 8, og bemærkningerne hertil.

Den foreslåede ordning indebærer endvidere, at formænd, næstformænd og øvrige medlemmer af sundhedsrådene vil modtage et fast vederlag, der fastlægges centralt ved bekendtgørelse. Sundhedsrådene bliver herved ikke omfattet af den gældende vederlagspulje til udvalgsvederlag.

Der lægges op til, at vederlag til medlemmer af de nye sundhedsråd skal afspejle sundhedsrådenes centrale rolle i omstillingen og udviklingen af det kommende sundhedsvæsen. Vederlagene vil være de samme, uanset hvilken region og hvilket sundhedsråd de vedrører.

Vederlag til kommunale repræsentanter i sundhedsrådene vil blive finansieret af regionerne. De kommunale repræsentanter vil modtage det samme vederlag som de regionale repræsentanter. Kommunale repræsentanter, der i forvejen er aflønnet af kommunen svarende til en fuldtidsstilling, f.eks. en borgmester eller en rådmand, vil dog ikke modtage særskilt vederlag for at repræsentere kommunen i sundhedsrådene. Observatører vil ikke modtage et særskilt vederlag.

Det forventes desuden, at indenrigs- og sundhedsministeren vil udmønte den foreslåede bemyndigelse i § 11, stk. 8, således at vederlaget for sundhedsrådsformanden overordnet kommer til at svare til vederlagsniveauet for udvalgsformænd i mellemstore kommuner. Sundhedsrådenes næstformænd vil også få et særskilt vederlag.

Endelig indebærer den foreslåede ordning, at regionerne inden for en vederlagspulje fastlagt ved bekendtgørelse kan beslutte at fastlægge vederlag til formænd, næstformænd og øvrige medlemmer af regionsrådets stående udvalg, som behandler ikke-sundhedsrelaterede opgaver, og af regionsrådets særlige udvalg efter regionslovens § 13, stk. 4.

Indenrigs- og sundhedsministeren træffer i henhold til bestemmelsen i § 11, stk. 8, beslutning om den nærmere ramme for vederlagspuljen. Det forventes, at indenrigs- og sundhedsministeren vil udmønte den foreslåede bemyndigelse i § 11, stk. 8, således at vederlagspuljen til de stående udvalg og de særlige udvalg nedsat efter regionslovens § 13, stk. 6, vil være den samme som i dag, men dog justeret i forhold til, at udvalgene ikke længere varetager sundhedsmæssige og sociale opgaver m.v.

For nærmere oplysninger om, hvordan bemyndigelsen forventes udnyttet henvises til lovforslagets § 1, nr. 8, og bemærkningerne hertil.

3.1.12. Ændret kommunal medfinansiering af sundhedsområdet som følge af ændring af ordningen i 2011

3.1.12.1. Gældende ret

Det fremgår af regionslovens § 21, stk. 2, at det af regionsrådet vedtagne grundbidrag fra kommunerne afgiver den bindende regel for fastsættelsen af næste års grundbidrag, jf. § 6 i lov om regionernes finansiering.

Det betyder, at størrelsen af det årlige grundbidrag fra kommunerne med regionsrådets vedtagelse er endeligt fastlagt. Bidragene kan ikke sættes op i løbet af året.

I § 6 i lov nr. 543 af 24. juni 2005 om regionernes finansiering, som henvisningen oprindeligt er tiltænkt, fremgik det, at grundbidraget af regionsrådet fastsættes efter drøftelse i kontaktudvalget mellem regionen og kommunerne beliggende i regionen. Af hensyn til kommunernes budgetlægning skal grundbidraget være kendt i god tid før budgetvedtagelsen i kommunerne.

Bestemmelsen i loven om regionernes finansiering gælder ikke længere, da den blev ophævet med lov nr. 608 af 14. juni 2011 om ændring af lov om regionernes finansiering (ændret kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet). Lovændringen medførte, en omlægning af kommunernes medfinansiering af sundhedsområdet, hvor kommunerne betaler et aktivitetsafhængigt bidrag til regionerne, som betales for hver behandling, og et indbyggertalsafhængigt grundbidrag. Med omlægningen skulle den kommunale aktivitetsafhængige finansiering øges, mens det kommunale grundbidrag blev afskaffet. Med lovforslaget fik man ved en fejl ikke ændret ordningen i sin helhed, da man ikke ophævede § 21, stk. 2, i regionsloven. Bestemmelsen er derfor ikke virksom, da bestemmelsen skulle være ophævet med lov nr. 608 af 14. juni 2011.

3.1.12.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

I lov nr. 608 af 14. juni 2011 om ændring af lov om regionernes finansiering (ændret kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet) omlagde man den kommunale medfinansiering på sundhedsområdet. Lovændringen medførte en omlægning, hvor kommunerne betaler et aktivitetsafhængigt bidrag til regionerne, som betales for hver behandling, og et indbyggertalsafhængigt grundbidrag.

Omlægningen medførte, at den kommunale aktivitetsafhængige finansiering blev øget samtidigt med, at det kommunale grundbidrag blev afskaffet. Med lovforslaget fik man ved en fejl ikke ændret ordningen i sin helhed, da man ikke ophævede § 21, stk. 2, i regionsloven.

I den nuværende ordning for den kommunale medfinansiering på sundhedsområdet anvendes § 21, stk. 2, i regionsloven derfor ikke i forlængelse af lovændringen med lovforslag lov nr. 608 af 14. juni 2011, og der er derfor behov for at ophæve bestemmelsen.

3.1.12.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at regionslovens § 21, stk. 2, ophæves.

Forslaget vil indebære, at den tidligere ordning om den kommunale medfinansiering på sundhedsområdet ændres i sin helhed.

Med forslaget rettes der op på, den af den tidligere ordning ikke blev ophævet i sin helhed som følge af, at § 21, stk. 2, i regionsloven fejlagtigt ikke blev ophævet med lovforslaget i 2011.

3.1.13. Tilpasning af reglerne om tilsyn og straf som følge af den nye regionsstruktur

3.1.13.1. Gældende ret

Det følger af regionslovens § 30, at Ankestyrelsen fører tilsyn med regionerne. Af regionsloven § 31 følger det, at lov om kommunernes styrelse kapitel VI og VII om tilsynet med kommunerne tilsvarende finder anvendelse for Ankestyrelsens tilsyn med regionerne.

Henvisningen i regionslovens § 31 til kapitel VI og VII i lov om kommunernes styrelse indebærer blandt andet, at Ankestyrelsen efter § 50 a i lov om kommunernes styrelse kan sætte en beslutning truffet af regionsrådet, der strider mod lovgivningen, ud af kraft eller suspendere en beslutning, hvis de nærmere betingelser herfor er opfyldt. Dette gælder tilsvarende for beslutninger truffet af et udvalg, når beslutningen ikke kan indbringes for regionsrådet (annullation og suspension).

Henvisningen i regionslovens § 31 til kapitel VI og VII i lov om kommunernes styrelse indebærer endvidere blandt andet, at de ansvarlige regionsmedlemmer efter § 50 b i lov om kommunernes styrelse kan blive pålagt tvangsbøder, såfremt regionsrådet undlader at udføre en foranstaltning, som den efter lovgivningen har pligt til at udføre. Dette gælder tilsvarende for medlemmer af et udvalg i sager, der ikke kan indbringes for regionsrådet (tvangsbøder).

Det bemærkes, at klarhedskriteriet og proportionalitetsprincippet finder anvendelse ved Ankestyrelsens beslutning om anvendelse af annullation, suspension og tvangsbøder.

Henvisningen i regionslovens § 31 til kapitel VI og VII i lov om kommunernes styrelse indebærer blandt andet, at Ankestyrelsen efter § 50 c i lov om kommunernes styrelse kan anlægge erstatningssag mod et regionsmedlem, som er ansvarlig for, at regionen er blevet påført et tab. Dette gælder tilsvarende for medlemmer af et udvalg. Tilsvarende kan Ankestyrelsen efter § 50 d i lov om kommunernes styrelse frafalde sagsanlæg mod, at den pågældende inden for en fastsat frist indbetaler et nærmere angivet beløb til kommunen (erstatningsretlig bod).

Det bemærkes, at proportionalitetsprincippet finder anvendelse ved Ankestyrelsens beslutning om anlæg af erstatningssag.

Henvisningen i regionslovens § 31 til kapitel VI og VII i lov om kommunernes styrelse indebærer endvidere, at Ankestyrelsen efter § 51 i lov om kommunernes styrelse kan anlægge anerkendelsessøgsmål mod en kommunalbestyrelse.

Det følger af regionslovens § 32, at et regionsmedlem, der gør sig skyldig i grov tilsidesættelse af de pligter, den pågældendes hverv medfører, straffes med bøde. Simpel uagtsom pligttilsidesættelse straffes dog ikke. Bestemmelsen omfatter både aktiv handling og tilfælde af pligtforsømmelser og undladelse af at opfylde en handlepligt (bødestraf).

3.1.13.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

De nye sundhedsråd vil bestå af regionale medlemmer, der er valgt af regionsrådet, samt af kommunale medlemmer, der repræsenterer kommunalbestyrelserne. De nye sundhedsråd vil være omfattet af tilsynets kompetence i regionslovens § 31. Indenrigs- og Sundhedsministeriet vurderer imidlertid, at det er vigtigt at præcisere, at de nye sundhedsråd vil skulle være omfattet af reglerne vedrørende annullation, suspension, tvangsbøder og anlæg af erstatningssag og anerkendelsessøgsmål efter regionslovens § 31, ligesom kommunale medlemmer af sundhedsrådene vil skulle være omfattet af bestemmelsen om strafansvar for regionsrådsmedlemmer efter regionslovens § 32.

I den forbindelse vurderes det vigtigt at præcisere, at reglerne vedrørende annullation, suspension, tvangsbøder, anlæg af erstatningssag, erstatningsretlig bod og anlæg af anerkendelsessøgsmål vil skulle omfatte forretningsudvalgene, stående udvalg samt dets medlemmer.

Det er endvidere Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering, at det er vigtigt at få fastslået, at kommunale medlemmer af sundhedsrådene på samme måde som regionale medlemmer af sundhedsrådene bør ifalde strafansvar for grov pligttilsidesættelse.

Særligt bestemmelser om straf er en indgribende retsfølge over for det enkelte medlem, og det er derfor nødvendigt med en klar hjemmel for, at et medlem skal kunne ifalde strafansvar (legalitetsprincippet).

3.1.13.3. Den foreslåede ordning

Forslaget vil ikke ændre på Ankestyrelsens tilsyn med regionerne, der også vil omfatte de nye sundhedsråd, uanset at de nye sundhedsråd også vil bestå af kommunale medlemmer, der repræsenterer kommunalbestyrelserne.

På baggrund heraf foreslås det, at det præciseres ved en ændring af regionslovens § 31, at en beslutning truffet af forretningsudvalget, et sundhedsråd eller et stående udvalg, der ikke kan indbringes for regionsrådet, en beslutning truffet af regionsrådets formand, samt en beslutning truffet af en formand for forretningsudvalget, et sundhedsråd eller et stående udvalg i en sag, der ikke kan indbringes for regionsrådet, kan annulleres eller suspenderes af Ankestyrelsen, såfremt den ikke er lovlig, og betingelserne herfor er opfyldt, jf. § 50 a i lov om kommunernes styrelse. Ligeledes kan Ankestyrelsen under tilsvarende betingelser anlægge anerkendelsessøgsmål, jf. § 51 i lov om kommunernes styrelse, der gælder tilsvarende for regionerne, jf. regionslovens § 31.

Den foreslåede ændring af regionslovens § 31 vil endvidere blandt andet medføre en præcisering af, at et medlem af forretningsudvalget eller et sundhedsråd, som andre medlemmer af stående udvalg, efter de almindelige regler i lov om kommunernes styrelse herom, vil kunne pålægges tvangsbøder i det omfang, beslutningen ikke kan indbringes for regionsrådet, jf. lov om kommunernes styrelse § 50 b, stk. 1 og 2. Tilsvarende vil ændringen medføre en præcisering af, at formanden for regionsrådet vil kunne pålægges tvangsbøder i de samme tilfælde som en borgmester.

Ligeledes vil den foreslåede ændring af regionslovens § 31 endvidere blandt andet medføre en præcisering af, at et medlem af forretningsudvalget eller et sundhedsråd, som andre medlemmer af stående udvalg, samt formanden for regionsrådet, forretningsudvalget, et sundhedsråd eller et stående udvalg vil kunne ifalde erstatningsansvar og blive omfattet af reglerne om erstatningsretlig bod, jf. § 50 c, stk. 1-3, og § 50 d i lov om kommunernes styrelse, der gælder tilsvarende for regionerne, jf. regionslovens § 31.

Det foreslås endvidere, at et medlem af et sundhedsråd, der repræsenterer en kommunalbestyrelse, omfattes af bestemmelsen om strafansvar for et regionsrådsmedlem ved grov pligttilsidesættelse efter regionslovens § 32.

Den foreslåede ændring af regionslovens § 32 vil medføre, at bestemmelsen udvides, således at den gælder alle medlemmer i regionsrådet, herunder kommunale medlemmer af et sundhedsråd. Hermed vil kommunale medlemmer af et sundhedsråd kunne straffes med bøde, såfremt medlemmet gør sig skyldig i grov tilsidesættelse af de pligter, som den pågældendes hverv medfører. Simpel uagtsom pligttilsidesættelse straffes dog ikke. Med ændringen vil de samme regler gælde for alle medlemmer af et sundhedsråd, uanset om det er regionale eller kommunale medlemmer.

3.1.14. Regionernes Lønnings- og Takstnævn

3.1.14.1. Gældende ret

Regionerne, kommunerne og staten forhandler samlet via Regionernes Lønnings- og Takstnævn (herefter RLTN)., når de skal forhandle overenskomster om løn- og øvrige ansættelsesforhold for personale i regional tjeneste samt overenskomster med private aktører i praksissektoren.

Det følger af § 37, stk. 1, i regionsloven, at bestemmelser om løn- og ansættelsesforhold for personale i regional tjeneste aftales eller fastsættes af RLTN. RLTN aftaler eller fastsætter også bestemmelser om løn- og øvrige ansættelsesforhold for personale ved selvejende institutioner, som regionerne indgår driftsaftaler med. Endvidere har nævnet beføjelser til at indgå overenskomster med organisationer af sundhedspersoner m.fl. om vilkår for sundhedsydelser samt til at afgive udtalelser, som følger af § 227 i sundhedsloven.

Det følger af regionslovens § 37, stk. 2, at RLTN består af 9 medlemmer og stedfortrædere, der beskikkes af finansministeren. Beskikkelsen sker således:

1) 5 af nævnets medlemmer og stedfortrædere beskikkes efter indstilling af regionsrådene, idet hvert af regionsrådene indstiller 1 medlem og en stedfortræder.

2) 2 medlemmer og stedfortrædere for disse beskikkes efter indstilling af KL (Kommunernes Landsforening),

3) 1 medlem og en stedfortræder for denne beskikkes efter indstilling af sundhedsministeren, og

4) 1 medlem og en stedfortræder for denne udpeges af finansministeren.

Efter lovens § 37, stk. 3, vælges der blandt de 5 regionale medlemmer en formand.

Ifølge bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2004-05 (2. samling) tillæg A, L 65 som fremsat, side 2713, er det en forudsætning, at regionerne har arbejdsgiveransvaret over for personale, der er ansat i regional tjeneste og dermed ansvar for lønudvikling og overenskomst- og aftaleforhandlinger på det regionale område. Det forudsættes også, at det forhold at formandskabet varetages af en repræsentant fra regionsrådene, og at nævnets flertal består af medlemmer udpeget efter indstilling fra regionsrådene er med til at understrege regionsrådenes ansvar som arbejdsgiver. Dette er årsagen til, at regionsrådene har flest medlemmer i nævnet og besætter posterne i nævnets formandskab.

Det følger videre af bemærkningerne, at øvrige medlemmer i RLTN består af repræsentanter fra KL, Finansministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet. De er repræsenteret i RLTN henset til den særlige finansieringsstruktur for regionerne, hvor kommunerne og staten bærer et betydeligt finansieringsansvar for regionernes udgifter samt under hensyn til, at lønudviklingen i den enkelte region sker i koordinering med løndannelsen i de øvrige regioner, kommuner og staten.

Det fremgår af § 37, stk. 6, at de to medlemmer, der er beskikket efter indstilling fra KL, hver har tre stemmer ved beslutninger, der angår vilkår for de ydelser, som kommunalbestyrelsen tilbyder i medfør af sundhedslovens § 140 a, stk. 1, og bestemmelser fastsat i medfør af sundhedslovens § 140 b, og dermed har flere stemmer end regionerne, som har fem stemmer i disse afgørelser. Sundhedslovens § 140 a og § 140 b angår vederlagsfri fysioterapi i praksissektoren efter lægehenvisning. Baggrunden for, at KL på denne måde sikres større indflydelse på nævnets beslutninger i denne forbindelse er, at kommunerne har myndighedsansvaret og finansieringsansvaret for den vederlagsfri behandling hos en fysioterapeut i praksissektoren.

Det fremgår af regionslovens § 37, stk. 4-5, at nævnet træffer beslutning ved stemmeflertal. De statsligt udpegede og beskikkede medlemmer kan modsætte sig nævnets beslutninger. Det følger af bemærkningerne til regionsloven, at udgangspunktet for nævnets beslutninger er stemmeflerhed. Hvis et medlem benytter sig af muligheden for at modsætte sig beslutninger i nævnet forventes det kun at ske i helt særlige tilfælde, jf. Folketingstidende 2004-05 (2. samling) tillæg A, L 65 som fremsat, side 2756.

Efter § 37, stk. 7, kan finansministeren efter forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren fastsætte nærmere regler for nævnets virksomhed. Bemyndigelsen er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 1369 fra 12. december 2006 om Regionernes Lønnings- og Takstnævn. Det fremgår af § 4, stk. 1, i bekendtgørelsen, at nævnet vælger en formand blandt de 5 medlemmer, der er beskikket efter indstilling af regionsrådene, og at der endvidere vælges en næstformand blandt de samme medlemmer.

Efter bekendtgørelsens § 4, stk. 3, er RLTN beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af nævnets medlemmer - dvs. mindst fem medlemmer - er til stede og heraf mindst et af de medlemmer, der er udpeget af finansministeren eller beskikket efter indstilling fra indenrigs- og sundhedsministeren.

3.1.14.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

Det fremgår af Aftale om sundhedsreform 2024 af 15. november 2024, at Region Østdanmark etableres fra 1. januar 2027, hvilket indebærer en sammenlægning af Region Hovedstaden og Region Sjælland. Etableringen af den nye region indebærer, at antallet af regionsråd mindskes fra fem til fire. Af aftalen fremgår ligeledes, at antallet af medlemmer, der beskikkes efter indstilling af regionsrådene i Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RTLN), fremadrettet skal være fire som følge af sammenlægningen af regioner.

Regionernes arbejdsgiveransvar ændres ikke med den politiske aftale. Indenrigs- og Sundhedsministeriet mener derfor ikke, at det giver anledning til at ændre i, hvordan RLTN træffer beslutninger herunder at, der kan opnås stemmeflerhed for de regionale medlemmer.

3.1.14.3. Den foreslåede ordning

I henhold til aftale om sundhedsreform 2024 foreslås det, at antallet af medlemmer af Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RTLN) reduceres fra ni til otte som følge af, at antallet af de beskikkede medlemmer fra regionsrådene ændres fra fem til fire. Det foreslås samtidig, at formandens stemme i tilfælde af stemmelighed er afgørende.

Ændringerne indebærer, at der fortsat skal være mulighed for et stemmeflertal blandt de regionalt beskikkede medlemmer i behandling af nævnets beslutninger. Dette kan opretholdes ved at give formandens stemme afgørende virkning i tilfælde af stemmelighed.

Den ændrede medlemssammensætning påvirker ikke de øvrige medlemmer af nævnet. De statslige medlemmer har fortsat mulighed for at modsætte sig nævnets beslutninger. De kommunale medlemmer har fortsat flere stemmer end regionerne i beslutninger om vilkår for de ydelser, som kommunalbestyrelsen tilbyder i medfør af sundhedslovens § 140 a, stk. 1, og § 140 b, idet formandens stemme ikke er afgørende i behandlingen heraf.

En ændring i medlemssammensætningen af RLTN og i formandens beføjelser vil medføre behov for at ændre i bekendtgørelsen for RLTN. Finansministeren kan efter forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren fastsætte nærmere regler for nævnets virksomhed.

3.1.15. Ophævelse af kapitel 4 om forberedelse af de nye regioner pr. 1. januar 2027

3.1.15.1. Gældende ret

Kapitel 4 i regionsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 70 af 23. januar 2024, indeholder bestemmelser om forberedelse af de nye regioner pr. 1. januar 2007.

Regionslovens §§ 39-41 indeholder således bestemmelser om valg og konstituering af regionsrådet for de nye regioner.

Det fremgår af regionslovens § 39, stk. 1, at der første gang afholdes valg til regionsrådene den 15. november 2005. Det fremgår endvidere, at valget til regionsrådene den 15. november 2005 afholdes i overensstemmelse med reglerne om afholdelse af valg til amtsrådet i kapitel 1-9 og 12 i lov om kommunale valg og de forskrifter, der er udstedt i medfør heraf, jf. dog stk. 2 og 3 og § 40. Regionslovens § 39, stk. 2 og 3, indeholder yderligere bestemmelser om afholdelse af valget den 15. november 2005.

Det fremgår af regionslovens § 40, at regionsrådenes første valgperiode regnes fra den 1. januar 2006 til den 31. december 2009, og at regionsrådenes første funktionsperiode regnes fra den 1. januar 2007 til den 31. december 2009.

I regionslovens § 41 er der fastsat bestemmelser om det nyvalgte regionsråds konstituerende møde, herunder at det konstituerende møde skal afholdes senest den 15. december 2006.

Regionslovens §§ 42-51 indeholder bestemmelser om forberedelsesudvalgets nedsættelse.

Det fremgår af regionslovens § 42, stk. 1, at det nyvalgte regionsråd i perioden fra den 1. januar 2006 til den 31. december 2006 fungerer som forberedelsesudvalg, der har til opgave at forberede dannelsen af regionen. I regionslovens § 42, stk. 2, er der fastsat bestemmelser om forberedelsesudvalgets tiltræden i tilfælde af omvalg.

Det fremgår af regionslovens § 43, at kapitel 11 i lov om kommunale valg om medlemmers udtræden og stedfortræderes indtræden i valgperioden tilsvarende finder anvendelse for forberedelsesudvalget.

I regionslovens §§ 44-49 er der fastsat bestemmelser om forberedelsesudvalgets konstituerende møde, om forberedelsesudvalgets møder i øvrigt, om forberedelsesudvalgets mulighed for at nedsætte underudvalg, om etablering af administrativ bistand til forberedelsesudvalget, om amtsrådenes, Hovedstadens Udviklingsråds og Hovedstadens Sygehusfællesskabs samt Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommunalbestyrelsers bistand til forberedelsesudvalget og om forberedelsesudvalgets forretningsorden.

I regionslovens § 50 er der fastsat bestemmelser om vederlag til medlemmerne af forberedelsesudvalget, og i § 51 er det fastsat, at nærmere angivne bestemmelser i lov om kommunernes styrelse og forskrifter udstedt i medfør heraf tilsvarende finder anvendelse for forberedelsesudvalgets virksomhed.

Regionslovens §§ 52-59 indeholder bestemmelser om forberedelsesudvalgets opgaver.

Det fremgår således af regionslovens § 52, hvilke opgaver forberedelsesudvalget skal varetage i funktionsperioden.

I regionslovens §§ 53-55 er der fastsat bestemmelser om, at indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at amtsrådenes, Hovedstadens Udviklingsråds og Hovedstadens Sygehusfællesskabs samt Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommunalbestyrelsers nærmere angivne beslutninger, der med virkning for 2006 eller senere træffes inden den 1. januar 2006, enten skal godkendes af vedkommende forberedelsesudvalg eller af indenrigs- og sundhedsministeren eller kan ændres af vedkommende forberedelsesudvalg eller af indenrigs- og sundhedsministeren.

Det fremgår af regionslovens § 56, at indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at vedkommende forberedelsesudvalg kan pålægge amtsrådet, udviklingsrådet, sygehusfællesskabets bestyrelse og Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommunalbestyrelser at nedsætte størrelsen af en bevilling, der er fastsat med vedtagelsen af budgettet for 2006, til et bestemt beløb.

Det fremgår af regionslovens § 57, at indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om amtsrådenes, Hovedstadens Udviklingsråds, Hovedstadens Sygehusfællesskabs samt Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommunalbestyrelsers pligt til løbende at orientere vedkommende forberedelsesudvalg om den økonomiske udvikling, herunder likviditetsudviklingen og nyansættelser, i myndigheden og om budgettet for 2006.

Det fremgår af regionslovens § 58, at regionsrådene den 1. januar 2007 indtræder i de rettigheder og pligter, forberedelsesudvalgene har erhvervet henholdsvis påtaget sig, og samtidig overtager regionerne forberedelsesudvalgenes aktiver og passiver.

I regionslovens § 59 er der fastsat regler om forslag til budget for 2007 og flerårige budgetoverslag for regionen.

Regionslovens §§ 60-65 indeholder bestemmelser om forberedelsesudvalgets økonomi og finansiering, herunder bestemmelser om forberedelsesudvalgets budget for funktionsperioden, om forberedelsesudvalgets regnskab og revision heraf, om forberedelsesudvalgets adgang til at forpligte forberedelsesudvalget og regionen ved låntagning og lignende dispositioner m.v., og om afholdelse af udgifterne til forberedelsesudvalgets virksomhed.

Regionslovens §§ 66-68 indeholder tilsyns- og straffebestemmelser, herunder bestemmelse om at tilsynet med forberedelsesudvalgene varetages af statsamtsmændene, at lov om kommunernes styrelse kapitel VI og VII finder anvendelse for statsamtmændenes tilsyn med forberedelsesudvalgene, og at et medlem af forberedelsesudvalget kan straffes med bøde ved grov tilsidesættelse af sine pligter som følge af hvervet.

Regionslovens §§ 69-74 indeholder øvrige bestemmelser om forberedelse af de nye regioner pr. 1. januar 2007, herunder bl.a. om indenrigs- og sundhedsministerens bemyndigelse til at fravige gældende lovgivning efter forudgående forhandling med vedkommende minister, om amtskommunernes, Hovedstadens Udviklingsråds og Hovedstadens Sygehusfællesskabs regnskaber for 2006 og om etablering af kontaktudvalg for 2006.

3.1.15.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

Indenrigs- og Sundhedsministeriets hensigt med lovforslagets § 1, nr. 31, er regelminimering, således at bestemmelser, der har udtømt deres formål og virkning, ophæves.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet vurderer, at bestemmelserne i regionslovens §§ 39-41 har udtømt deres formål og virkning, idet bestemmelserne vedrører valg og konstituering af regionsrådet for de nye regioner og bl.a. fastsætter, at der første gang afholdes valg til regionsrådene den 15. november 2005, at regionsrådenes første valgperiode regnes fra den 1. januar 2006 til den 31. december 2009, at regionsrådendes første funktionsperiode regnes fra den 1. januar 2007 til den 31. december 2009, og at det nyvalgte regionsråd afholder sit konstituerende møde senest den 15. december 2006.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet vurderer endvidere, at bestemmelserne i regionslovens §§ 42-51 har udtømt deres formål og virkning, idet bestemmelserne vedrører forberedelsesudvalgets nedsættelse, hvoraf det bl.a. fremgår, at det nyvalgte regionsråd fungerer som forberedelsesudvalg i perioden fra den 1. januar 2006 til den 31. december 2006.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet vurderer tilsvarende, at bestemmelserne i regionslovens §§ 52-59 har udtømt deres formål og virkning, idet bestemmelserne vedrører forberedelsesudvalgets opgaver i funktionsperioden fra den 1. januar 2006 til den 31. december 2006.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet vurderer yderligere, at bestemmelserne i regionslovens §§ 60-65 har udtømt deres formål og virkning, idet bestemmelserne vedrører forberedelsesudvalgets økonomi og finansiering og bl.a. fastsætter bestemmelser om forberedelsesudvalgets budget og regnskab for funktionsperioden fra den 1. januar 2006 til den 31. december 2006.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet vurderer desuden, at bestemmelserne i regionslovens §§ 66-68 har udtømt deres formål og virkning, idet bestemmelserne vedrører tilsynet med forberedelsesudvalgene og straf for medlemmer af forberedelsesudvalgene ved grov pligttilsidesættelse.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet vurderer afslutningsvis, at bestemmelserne i regionslovens §§ 69-74 har udtømt deres formål og virkning, idet bestemmelserne i øvrigt vedrører forberedelse af de nye regioner pr. 1. januar 2007 og bl.a. fastsætter bestemmelser om amtskommunernes, Hovedstadens Udviklingsråds og Hovedstadens Sygehusfællesskabs regnskaber for 2006 og om etablering af kontaktudvalg for 2006.

3.1.15.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at kapitel 4 i regionsloven ophæves.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 31, med tilhørende bemærkninger.

3.2. Ændringer af lov om ændringer af landets inddeling i kommuner og regioner og om opløsning og udpegelse af forpligtende kommunale samarbejder

3.2.1. Ændring af lovens titel og overskriften til kapitel 1

3.2.1.1. Gældende ret

Lov om ændringer af landets inddeling i kommuner og regioner og om opløsning og udpegelse af forpligtende kommunale samarbejder, jf. lovbekendtgørelse nr. 27 af 9. januar 2018, indeholder bestemmelser, hvorefter indenrigs- og sundhedsministeren kan træffe beslutning om ændring af den kommunale og regionale inddeling og om opløsning af eksisterende kommunale samarbejder og udpegelse af nye kommunale samarbejder samt fastsætte vilkår herfor. Lovens titel afspejler således lovens indhold.

I lov om ændringer af landets inddeling i kommuner og regioner og om opløsning og udpegelse af forpligtende kommunale samarbejder fremgår det af kapitel 1 om ændring af den kommunale og regionale inddeling, at indenrigs- og sundhedsministeren kan træffe beslutning om ændringer af den kommunale inddeling og om de fornødne ændringer i den regionale inddeling som følge deraf, at indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere vilkår i forbindelse med en beslutning om ændring af den kommunale og regionale inddeling, samt at indenrigs- og sundhedsministeren afgør tvivlsspørgsmål om kommunale og regionale grænser, jf. lovens §§ 1-4. Overskriften til lovens kapitel 1 afspejler således indholdet af bestemmelserne i kapitlet.

3.2.1.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

Med lovforslagets § 1, nr. 9, foreslås det, at regionsrådet til varetagelse af den umiddelbare forvaltning af regionens anliggender bl.a. skal nedsætte et antal sundhedsråd med hvert sit geografiske område.

I § 8 i forslag til lov om overgangen til en ny sundhedsstruktur (overgangsloven) foreslås det, at indenrigs- og sundhedsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om den initiale geografiske afgrænsning af sundhedsråd, herunder om antal af sundhedsråd, der skal nedsættes inden for hver region, om hvilke kommuner der henhører under de enkelte sundhedsråd, og om navnene for de enkelte sundhedsråd.

Endvidere foreslås det med § 9 i overgangsloven, at indenrigs- og sundhedsministeren til og med den 31. december 2026 bemyndiges til at fastsætte regler om ændringer i den geografiske afgrænsning af sundhedsrådene, herunder om antallet af sundhedsråd, der skal nedsættes i hver region, om hvilke kommuner, der henhører under de enkelte sundhedsråd, og om navnene på de enkelte sundhedsråd, såfremt særligt tungtvejende hensyn taler herfor.

Med dette lovforslags § 2, nr. 5, foreslås det, at indenrigs- og sundhedsministeren bemyndiges til at træffe beslutning om ændring af den geografiske afgrænsning af sundhedsrådene og om ændring af sundhedsrådenes navne fra og med den 1. januar 2027.

Der henvises til bemærkningerne i lovforslagets pkt. 3.2.4. for nærmere om forslaget om indenrigs- og sundhedsministerens bemyndigelse til at ændre den geografiske afgrænsning af sundhedsrådene m.v.

På den baggrund er det Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering, at titlen på lov om ændringer af landets inddeling i kommuner og regioner og om opløsning og udpegelse af forpligtende kommunale samarbejder samt overskriften til lovens kapitel 1 om ændring af den kommunale og regionale inddeling bør ændres, således at titlen og overskriften afspejler, at loven og kapitel 1 med den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 2, nr. 5, også indeholder bestemmelser om ændring af den geografiske afgrænsning af sundhedsråd.

3.2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at titlen på lov om ændringer af landets inddeling i kommuner og regioner og om opløsning og udpegelse af forpligtende kommunale samarbejder ændres til "Lov om ændringer af landets inddeling i kommuner og regioner og geografisk afgrænsning af sundhedsråd og om udpegelse og opløsning af forpligtende kommunale samarbejder (inddelingsloven)".

Det foreslås endvidere, at overskriften til lovens kapitel 1 ændres til "Ændring af landets inddeling i kommuner og regioner og geografisk afgrænsning af sundhedsråd".

Der er med forslagene ikke tilsigtet nogen ændring af, i hvilket omfang indenrigs- og sundhedsministeren kan træffe beslutning om ændring af den kommunale og regionale inddeling og om opløsning og udpegelse af forpligtende kommunale samarbejder. Med forslagene er der således alene tale om en præcisering af lovens titel samt overskriften til kapitel 1.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1 og 2, med tilhørende bemærkninger.

3.2.2. Konsekvensændring som følge af ophævelse af regionslovens § 1

3.2.2.1. Gældende ret

Det fremgår af § 1, stk. 4, i regionsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 70 af 23. januar 2024, at ved sammenlægning af en eller flere kommuner eller dele heraf, der er beliggende inden for samme region, henhører den sammenlagte kommune under den pågældende region.

Det fremgår desuden af regionslovens § 1, stk. 5, at såfremt den eller de kommuner eller den eller de dele heraf, der indgår i en kommunesammenlægning, er beliggende i flere regioner, træffer indenrigs- og sundhedsministeren beslutning om den fornødne ændring i den regionale inddeling, således at ingen kommuner omfatter områder i flere regioner.

Det fremgår af § 1, stk. 1, i lov om ændringer af landets inddeling i kommuner og regioner og om opløsning og udpegelse af forpligtende kommunale samarbejder, jf. lovbekendtgørelse nr. 27 af 9. januar 2018, at indenrigs- og sundhedsministeren kan træffe beslutning om ændring af landets inddeling i kommuner, når ændringen er begrundet i de i stk. 1 og 2 anførte hensyn.

Det fremgår desuden af § 1, stk. 3, i lov om ændringer af landets inddeling i kommuner og regioner og om opløsning og udpegelse af forpligtende kommunale samarbejder, at hvis en beslutning efter stk. 1 omfatter kommuner i flere regioner, træffer indenrigs- og sundhedsministeren samtidig beslutning om de ændringer af den regionale inddeling, som er nødvendige for at sikre, at ingen kommune omfatter områder i flere regioner.

Det følger af forarbejderne til § 1, stk. 3, i lov om ændringer af landets inddeling i kommuner og regioner og om opløsning og udpegelse af forpligtende kommunale samarbejder, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 4149, at bestemmelsen indeholder hjemmel til at udvide eller indskrænke antallet af kommuner i en region.

Det fremgår endvidere af forarbejderne til § 1, stk. 3, at bestemmelsen afløser bestemmelserne i § 1, stk. 5 og 7, i lov nr. 537 af 24. juni 2005 om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab vedrørende regulering af regionsgrænser i forbindelse med beslutninger om ændring af den kommunale inddeling. Det fremgår desuden af forarbejderne til bestemmelsen, at de nævnte bestemmelser alene er forudsat anvendt i forbindelse med ændringer af den kommunale inddeling som led i kommunalreformen, dvs. ændringer, der besluttedes med hjemmel i lov om revision af den kommunale inddeling.

3.2.2.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

Med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås regionslovens § 1 ophævet.

Den nye regionale inddeling foreslås fastsat i det samtidigt fremsatte forslag til lov om overgangen til en ny sundhedsstruktur (overgangsloven). Den nye regionale inddeling vil blive fastsat ved angivelse af, hvilke kommuner der hører til den pågældende region.

Lovforslagets § 1, nr. 2, vil bl.a. indebære, at bestemmelserne i regionslovens § 1, stk. 4 og 5, om den regionale inddeling ved sammenlægning af kommuner beliggende henholdsvis inden for samme region og i flere regioner ophæves.

Regionslovens § 1, stk. 5, om den regionale inddeling ved sammenlægning af kommuner beliggende i flere regioner er erstattet af § 1, stk. 3, i lov om ændringer af landets inddeling i kommuner og regioner og om opløsning og udpegelse af forpligtende kommunale samarbejder, jf. forarbejderne til § 1, stk. 3. I lov om ændringer af landets inddeling i kommuner og regioner og om opløsning og udpegelse af forpligtende kommunale samarbejder er der ikke en tilsvarende bestemmelse, der erstatter regionslovens § 1, stk. 4, om fastsættelse den regionale inddeling ved sammenlægning af kommuner beliggende inden for samme region.

Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering, at ved sammenlægning af to eller flere kommuner eller dele heraf, der er beliggende inden for samme region, vil det være hensigtsmæssigt for at undgå tvivl herom, at det fortsat fastættes i lovgivningen, at den sammenlagte kommune hører til den pågældende region. Baggrunden herfor er, at den nye regionale inddeling i overgangslovens § 7 bliver fastsat under henvisning til, hvilke kommuner der hører til den pågældende region.

3.2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der i § 1, stk. 3, i lov om ændringer af landets inddeling i kommuner og regioner og om opløsning og udpegelse af forpligtende kommunale samarbejder indsættes et 2. pkt., hvoraf det følger, at såfremt en beslutning efter stk. 1 omfatter kommuner i samme region, henhører den sammenlagte kommune under den pågældende region. Den foreslåede bestemmelse skal erstatte regionslovens § 1, stk. 4, der med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås ophævet.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 3, med tilhørende bemærkninger.

3.2.3. Konsekvensændring som følge af ophævelse af bestemmelser i lov om revision af den kommunale inddeling

3.2.3.1. Gældende ret

Det fremgår af § 3, stk. 1, i lov om ændringer af landets inddeling i kommuner og regioner og om opløsning og udpegelse af forpligtende kommunale samarbejder, jf. lovbekendtgørelse nr. 27 af 9. januar 2018, at indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte vilkår for gennemførelsen af beslutninger om ændring af den kommunale og regionale inddeling, jf. lovens § 1, efter inddragelse af kommunalbestyrelserne i de berørte kommuner.

Det fremgår desuden af § 3, stk. 2, 1. pkt., i lov om ændringer af landets inddeling i kommuner og regioner og om opløsning og udpegelse af forpligtende kommunale samarbejder, at der i vilkårene kan træffes beslutning om ordning af de kommunale eller regionale forhold, der berøres af ændringen, og som det må anses for nødvendigt eller hensigtsmæssigt at sikre tilrettelagt, inden ændringen gennemføres.

I § 3, stk. 2, nr. 1-6, stk. 3 og stk. 6, i lov om ændringer af landets inddeling i kommuner og regioner og om opløsning og udpegelse af forpligtende kommunale samarbejder angives en række forhold, som indenrigs- og sundhedsministeren i vilkårene kan træffe bestemmelse om. De angivne forhold svarer til en række af de forhold, der i forbindelse med kommunalreformen i 2007, herunder i lov om revision af den kommunale inddeling, jf. lovbekendtgørelse nr. 71 af 23. januar 2024, blev fastsat bestemmelse om. Bestemmelserne i § 3, stk. 2, 3 og 6, i lov om ændringer af landets inddeling i kommuner og regioner og om opløsning og udpegelse af forpligtende kommunale samarbejder indeholder ikke en udtømmende opregning af forhold, som der i vilkårene kan træffes bestemmelse om.

Det fremgår af § 3, stk. 2, nr. 1-6, i lov om ændringer af landets inddeling i kommuner og regioner og om opløsning og udpegelse af forpligtende kommunale samarbejder, at der i vilkårene kan træffes bestemmelse om valg af ny kommunalbestyrelse og et organ til forberedelse af ændringen og om disses virksomhed og opgaver om nedsættelse af et organ til forberedelse af valget af en ny kommunalbestyrelse og et eventuelt sammenlægningsudvalg og om dettes virksomhed og opgaver. Der kan endvidere træffes bestemmelse om, at væsentlige økonomiske dispositioner, der træffes af kommunalbestyrelserne i de berørte kommuner, kræver godkendelse af eller kan ændres af organet til forberedelse af ændringen. Der kan yderligere træffes bestemmelse om, at organet til forberedelse af ændringen underkastes tilsyn efter reglerne i lov om kommunernes styrelse, og om overførsel af aktiver, passiver, rettigheder, pligter og ansatte. Der kan desuden træffes bestemmelse om ansattes rettigheder i forbindelse med overførslen og om økonomisk kompensation mellem kommuner henholdsvis regioner, der berøres af ændringen, og om indhold og omfang af samt betaling for kommunale eller regionale ydelser.

Det fremgår desuden af § 3, stk. 3, i lov om ændringer af landets inddeling i kommuner og regioner og om opløsning og udpegelse af forpligtende kommunale samarbejder, at det i vilkårene kan fastsættes, i hvilket omfang reglerne i lov om revision af den kommunale inddeling finder anvendelse.

Lov om revision af den kommunale inddeling er en del af den samlede lovgivningsmæssige gennemførelse af kommunalreformen i 2007 og indeholder bl.a. bestemmelser, der var relevante i forhold til fastsættelsen af den kommunale inddeling pr. 1. januar 2007. Loven indeholder bestemmelser om almindelige principper for revision af den kommunale inddeling (§§ 1-4), om valg og konstituering m.v. af kommunalbestyrelsen i de nye kommuner (§§ 5-8), om sammenlægningsudvalgene, der skal forberede de nye kommuner, herunder om udvalgenes nedsættelse og styrelse m.v. (§§ 9-18), om sammenlægningsudvalgenes opgaver m.v. (§§ 19-26), om sammenlægningsudvalgenes økonomi og finansiering (§§ 27-32) samt om tilsyns- og straffebestemmelser (§§ 33-35). Loven indeholder endvidere bestemmelser om forskellige forhold i de nye kommuner, herunder om de nye kommuners overtagelse af aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt personale pr. 1. januar 2007 m.v. (§§ 36-43). Loven indeholder desuden bestemmelser om ændringer i anden lovgivning (§§ 44-46) og om ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v. (§§ 47-48 og 51 a-54).

Det følger af forarbejderne til § 3, stk. 3, i lov om ændringer af landets inddeling i kommuner og regioner og om opløsning og udpegelse af forpligtende kommunale samarbejder, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 4154, at muligheden for at fastsætte, at reglerne i lov om revision af den kommunale inddeling finder anvendelse, gælder alle lovens bestemmelser. Der henvises i forarbejderne til § 3, stk. 3, endvidere til, at der i stk. 2, nr. 1-5, er nævnt en række spørgsmål omfattet af den nævnte lov, som det kan være relevant at fastsætte vilkår om.

3.2.3.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

Med lovforslagets § 3, nr. 1, foreslås det, at §§ 2, 3, 5, 7-43 og 51 a-53 i lov om revision af den kommunale inddeling ophæves. Forslaget vil indebære, at bestemmelserne i lov om revision af den kommunale inddeling om bl.a. valg og konstitueringer til kommunalbestyrelsen i de nye kommuner ved kommunalvalget i 2005 og om sammenlægningsudvalgene, der skulle fungere i de nye kommuner i perioden fra den 1. januar til den 31. december 2006, og om forskellige forhold i de nye kommuner, herunder om de nye kommuners overtagelse af aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt personale pr. 1. januar 2007 m.v., ophæves. Som følge af lovforslagets § 3, nr. 1, vil der således ikke længere kunne fastsættes vilkår med henvisning til bestemmelserne i lov om revision af den kommunale inddeling.

3.2.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås på den baggrund, at § 3, stk. 3, i lov om ændringer af landets inddeling i kommuner og regioner og om opløsning og udpegelse af forpligtende kommunale samarbejder ophæves. Der er således tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 3, nr. 1.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet vurderer, at forslaget ikke vil medføre en indskrænkning af de vilkår, som indenrigs- og sundhedsministeren vil kunne træffe bestemmelse om i forbindelse med en beslutning om ændring af den kommunale og regionale inddeling, jf. § 1 i lov om ændringer af landets inddeling i kommuner og regioner og om opløsning og udpegelse af forpligtende kommunale samarbejder, idet bestemmelserne i lovens § 3, stk. 2 og 6, ikke indeholder en udtømmende opregning af forhold, som der i vilkårene vil kunne træffes bestemmelse om.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 4, med tilhørende bemærkninger.

3.2.4. Ændring af den geografiske afgrænsning af sundhedsrådene

3.2.4.1. Gældende ret

Gældende ret forpligter ikke regionsrådet til at nedsætte udvalg med et geografisk afgrænset myndighedsområde.

I en region, der styres som et fleksibelt forretningsudvalgsstyre, nedsætter regionsrådet alene et forretningsudvalg, der varetager de funktioner, som i lov om kommunernes styrelse er tillagt det af kommunalbestyrelsen nedsatte økonomiudvalg, jf. regionslovens § 13, stk. 1, 1. pkt. Forretningsudvalget vil også helt eller delvist kunne varetage den umiddelbare forvaltning af regionens andre anliggender, hvis regionsrådet bestemmer dette i styrelsesvedtægten, jf. regionslovens § 13, stk. 2. Forretningsudvalget er dog ikke et geografisk afgrænset udvalg.

I en region, der styres som et almindeligt udvalgsstyre efter regionslovens § 36 a, nedsætter regionsrådet et økonomiudvalg og et eller flere stående udvalg til varetagelse af den umiddelbare forvaltning af regionens anliggender. Regionsrådet skal fastsætte udvalgenes myndighedsområde i styrelsesvedtægten, jf. regionslovens § 36 a, stk. 1, 2. pkt., jf. § 17, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse. Økonomiudvalget skal varetage økonomiudvalgsfunktionerne i henhold til § 18, stk. 2-4, i lov om kommunernes styrelse, men regionerne har derudover relativt vide rammer til at beslutte fordelingen af opgaver mellem økonomiudvalget og de stående udvalg. Udvalgene er som udgangspunkt ikke geografisk afgrænsede udvalg. Der er dog intet i lovgivningen, der udtrykkeligt er til hinder for, at regionsrådet nedsætter stående udvalg med et geografisk afgrænset myndighedsområde.

3.2.4.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

Det fremgår af Aftale om sundhedsreform 2024, at sundhedsrådene skal danne rammen om et tæt og forpligtende samarbejde mellem regioner og kommuner om sundhedsopgaverne i et afgrænset geografisk område.

Det fremgår endvidere af aftalen, at indenrigs- og sundhedsministeren får bemyndigelse til endeligt at fastlægge den initiale geografiske afgrænsning og navngivning af sundhedsrådene. Indenrigs- og sundhedsministeren får endvidere bemyndigelse til at fastlægge regler om ændring af den geografiske afgrænsning og navngivning af sundhedsråd.

Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering, at det er mest hensigtsmæssigt, at den initiale geografiske afgrænsning af sundhedsrådene reguleres i det samtidigt fremsatte forslag til lov om overgangen til en ny sundhedsstruktur (overgangsloven), hvor den regionale inddeling også foreslås fastsat. Det vurderes endvidere, at det er mest hensigtsmæssigt, at bemyndigelsen til at ændre den geografiske afgrænsning fastsættes i lov om ændringer af landets inddeling i kommuner og regioner og om opløsning og udpegelse af forpligtende kommunale samarbejder, idet denne lov bl.a. regulerer muligheden for ændring af den kommunale og regionale inddeling.

3.2.4.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der indsættes en ny § 4 a i lov om ændringer af landets inddeling i kommuner og regioner og om opløsning og udpegelse af forpligtende kommunale samarbejder. Den foreslåede bestemmelse vil bemyndige indenrigs- og sundhedsministeren til at træffe beslutning om ændring af den geografiske afgrænsning af sundhedsrådene og sundhedsrådenes navne, der vil blive fastsat ved bekendtgørelse med hjemmel i § 8, stk. 2, i overgangsloven.

Det vil være en betingelse for, at indenrigs- og sundhedsministeren kan træffe beslutning herom, at ændringen er begrundet i hensynet til en effektiv og hensigtsmæssig varetagelse af den umiddelbare forvaltning af regionens anliggender inden for sundheds-, social- og specialundervisningsområdet. Det vil bl.a. kunne være hensynet til befolkningsmæssige forhold, hensynet til den kommunale inddeling og hensynet til den forventede planlægning og udvikling af sundhedsvæsenet.

Indenrigs- og sundhedsministeren vil endvidere kunne træffe beslutning om ændring af sundhedsrådenes navne. En beslutning om ændring af sundhedsrådenes navne vil også kunne træffes, uden at den geografiske afgrænsning af sundhedsrådet ændres.

En beslutning om ændring af den geografiske afgrænsning af sundhedsrådene eller sundhedsrådenes navne vil alene kunne træffes efter høring af regionsrådene og kommunalbestyrelserne i de regioner og kommuner, der bliver berørt af ændringen.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 5, med tilhørende bemærkninger.

3.2.5. Ændring af overskriften til kapitel 3

3.2.5.1. Gældende ret

I lov om ændringer af landets inddeling i kommuner og regioner og om opløsning og udpegelse af forpligtende kommunale samarbejder, jf. lovbekendtgørelse nr. 27 af 9. januar 2018, er der i kapitel 3 om bekendtgørelse m.v. af beslutninger efter loven fastsat bestemmelse om, at indenrigs- og sundhedsministeren skal bekendtgøre beslutninger efter loven, jf. lovens § 8. Der er endvidere fastsat bestemmelse om, at kommunalbestyrelsen skal offentligøre disse beslutninger, jf. lovens § 9. Overskriften til kapitel 3 om bekendtgørelse m.v. af beslutninger efter loven afspejler således indholdet af bestemmelserne i kapitlet.

3.2.5.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

Med lovforslagets § 2, nr. 8, foreslås det, at der i kapitel 3 i lov om ændringer af landets inddeling i kommuner og regioner og om opløsning og udpegelse af forpligtende kommunale samarbejder - som en ny § 8 a - indsættes en bemyndigelse for indenrigs- og sundhedsministeren til i overensstemmelse med lovgivningen at offentliggøre en samlet fortegnelse over landets kommuner, regioner og sundhedsråd samt forpligtende kommunale samarbejder.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet vurderer, at overskriften til kapitel 3 i lov om ændringer af landets inddeling i kommuner og regioner og om opløsning og udpegelse af forpligtende kommunale samarbejder bør ændres som konsekvens af § 2, nr. 8, således at overskriften til kapitel 3 afspejler, at kapitlet indeholder bestemmelser om bekendtgørelse m.v. af beslutninger efter loven samt bekendtgørelse af en samlet fortegnelse over landets kommuner, regioner og sundhedsråd samt forpligtende kommunale samarbejder.

3.2.5.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at overskriften til kapitel 3 i lov om ændringer af landets inddeling i kommuner og regioner og om opløsning og udpegelse af forpligtende kommunale samarbejder ændres til "Bekendtgørelser m.v.".

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 6, med tilhørende bemærkninger.

3.2.6. Bekendtgørelse af beslutninger om ændring af den geografiske afgrænsning af sundhedsråd

3.2.6.1. Gældende ret

Den kommunale og regionale inddeling og de forpligtende kommunale samarbejder gældende fra den 1. januar 2007 fremgår af bekendtgørelse nr. 656 af 29. juni 2005 om revision af den kommunale og regionale inddeling og om forpligtende kommunale samarbejder.

Det fremgår af § 8 i lov om ændringer af landets inddeling i kommuner og regioner og om opløsning og udpegelse af forpligtende kommunale samarbejder, jf. lovbekendtgørelse nr. 27 af 9. januar 2018, at beslutninger efter loven om ændring af den kommunale og regionale inddeling bekendtgøres af indenrigs- og sundhedsministeren mindst én gang om året. Det samme gælder beslutninger om opløsning af eksisterende forpligtende kommunale samarbejder og om udpegelsen af nye samarbejder. Beslutninger efter § 8 bekendtgøres som ændringsbekendtgørelser til bekendtgørelse nr. 656 af 29. juni 2005 om revision af den kommunale og regionale inddeling og om forpligtende kommunale samarbejder. Af administrative hensyn udstedes ændringsbekendtgørelsen alene én gang om året.

3.2.6.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

I § 8 i det samtidigt fremsatte forslag til lov om overgangen til en ny sundhedsstruktur (overgangsloven) foreslås det, at indenrigs- og sundhedsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om den initiale geografiske afgrænsning af sundhedsråd, herunder om antal af sundhedsråd, der skal nedsættes inden for hver region, om hvilke kommuner der henhører under de enkelte sundhedsråd, og om navnene på de enkelte sundhedsråd.

Endvidere foreslås det med § 9 i overgangsloven, at indenrigs- og sundhedsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om ændringer til og med den 31. december 2026 i den geografiske afgrænsning af sundhedsrådene, herunder om antallet af sundhedsråd, der skal nedsættes i hver region, om hvilke kommuner, der henhører under de enkelte sundhedsråd, og om navnene på de enkelte sundhedsråd, såfremt særligt tungtvejende hensyn taler herfor.

Med § 2, nr. 5, i dette lovforslag foreslås det, at indenrigs- og sundhedsministeren bemyndiges til at træffe beslutning om ændring af den geografiske afgrænsning af sundhedsrådene og om ændring af sundhedsrådenes navne fra og med den 1. januar 2027.

Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering, at indenrigs- og sundhedsministerens beslutninger om ændring af den geografiske afgrænsning af sundhedsrådene og om ændring af sundhedsrådenes navne efter lovforslagets § 2, nr. 5, tilsvarende bør bekendtgøres mindst én gang om året på samme vis som indenrigs- og sundhedsministerens beslutninger om ændringer af den kommunale og regionale inddeling og om opløsning og udpegelse af forpligtende kommunale samarbejder, jf. § 8 i lov om ændringer af landets inddeling i kommuner og regioner og om opløsning og udpegelse af forpligtende kommunale samarbejder.

3.2.6.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at indenrigs- og sundhedsministerens beslutninger om ændring af den geografiske afgrænsning af sundhedsrådene og om ændring af sundhedsrådenes navne efter lovforslagets § 2, nr. 5, bekendtgøres af indenrigs- og sundhedsministeren mindst én gang om året.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 7, med tilhørende bemærkninger.

3.2.7. Offentliggørelse af fortegnelse over kommuner, regioner og sundhedsråd samt forpligtende kommunale samarbejder

3.2.7.1. Gældende ret

Den kommunale og regionale inddeling og de forpligtende kommunale samarbejder gældende fra den 1. januar 2007 er fastsat ved bekendtgørelse nr. 656 af 29. juni 2005 om revision af den kommunale og regionale inddeling og om forpligtende kommunale samarbejder. Indenrigs- og sundhedsministerens beslutninger om ændring af landets inddeling i kommuner og regioner og om opløsning og udpegelse af forpligtende kommunale samarbejder bekendtgøres som ændringsbekendtgørelser til denne bekendtgørelse mindst én gang om året, jf. § 8 i lov om ændringer af landets inddeling i kommuner og regioner og om opløsning og udpegelse af forpligtende kommunale samarbejder (lovbekendtgørelse nr. 27 af 9. januar 2018).

3.2.7.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

Med det samtidigt fremsatte forslag til lov om overgangen til en ny sundhedsstruktur (overgangsloven) foreslås en ny regional inddeling fastsat i § 7. Forslaget vil indebære, at den regionale inddeling i den foreslåede § 7 i overgangsloven vil erstatte den regionale inddeling, som følger af regionslovens § 1, stk. 2 og 3, og §§ 2-6 i bekendtgørelse nr. 656 af 29. juni 2005 om revision af den kommunale og regionale inddeling og om forpligtende kommunale samarbejder.

Med overgangsloven foreslås det endvidere fastsat i § 8, at indenrigs- og sundhedsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om den initiale geografiske afgrænsning af sundhedsrådene, herunder om antallet af sundhedsråd, der skal nedsættes inden for hver region, om, hvilke kommuner der henhører under de enkelte sundhedsråd, og om navnene for de enkelte sundhedsråd.

Forslaget vil indebære, at indenrigs- og sundhedsministeren ved bekendtgørelse fastlægger den initiale geografiske afgrænsning af sundhedsrådene, herunder om antallet af sundhedsråd, der skal nedsættes inden for hver region, om, hvilke kommuner der henhører under de enkelte sundhedsråd, og om navnene for de enkelte sundhedsråd.

Hertil kommer, at det i § 9 i overgangsloven foreslås fastsat, at indenrigs- og sundhedsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om ændringer til og med den 31. december 2026 i den geografiske afgrænsning af sundhedsrådene, herunder om antallet af sundhedsråd, der skal nedsættes i hver region, om hvilke kommuner, der henhører under de enkelte sundhedsråd, og om navnene på de enkelte sundhedsråd.

Med dette lovforslags § 2, nr. 5, foreslås det, at indenrigs- og sundhedsministeren bemyndiges til at træffe beslutning om ændring af den geografiske afgrænsning af sundhedsrådene og om ændring af sundhedsrådenes navne fra og med den 1. januar 2027.

Dette forslag vil indebære, at indenrigs- og sundhedsministeren fra og med den 1. januar 2027 kan træffe beslutning om ændring af den geografiske afgrænsning af sundhedsrådene og om ændring af sundhedsrådenes navne, der efter lovforslagets § 2, nr. 7, vil skulle bekendtgøres mindst én gang om året.

Som beskrevet ovenfor vil landets inddeling i kommuner, regioner, sundhedsråd og forpligtende kommunale samarbejder som følge af dette lovforslag samt forslaget til overgangsloven fremgå af flere forskellige love og bekendtgørelser.

På den baggrund er det Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering, at det vil være hensigtsmæssigt og brugervenligt, at der offentliggøres én samlet fortegnelse over landets kommuner, regioner og sundhedsråd samt forpligtende kommunale samarbejder i overensstemmelse med lovgivningen, som løbende opdateres ved ændringer heri.

3.2.7.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at indenrigs- og sundhedsministeren bemyndiges til at offentliggøre én samlet fortegnelse over landets inddeling i kommuner, regioner og sundhedsråd samt forpligtende kommunale samarbejder i overensstemmelse med lovgivningen.

Med forslaget forpligtes indenrigs- og sundhedsministeren til at udfærdige og offentliggøre én samlet fortegnelse over landets inddeling i kommuner, regioner og sundhedsråd samt forpligtende kommunale samarbejder og løbende opdatere fortegnelsen, såfremt der sker ændringer heri.

Forslaget giver dog ikke indenrigs- og sundhedsministeren en bemyndigelse til at ændre landets inddeling i kommuner og regioner, at ændre den geografiske afgrænsning af sundhedsrådene, at ændre sundhedsrådenes navne, at opløse eksisterende forpligtende kommunale samarbejder eller at udpege nye forpligtende kommunale samarbejder. Ændringer af den kommunale og regionale inddeling og opløsning og udpegelse af forpligtende kommunale samarbejder kan således alene ske efter bestemmelserne i lov om ændringer af landets inddeling i kommuner og regioner og om opløsning og udpegelse af forpligtende kommunale samarbejder. Ændring af den geografiske afgrænsning af sundhedsrådene og ændring af sundhedsrådenes navne efter den 1. januar 2027 vil endvidere alene kunne ske efter den foreslåede § 4 a, jf. lovforslagets § 2, nr. 5.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 8, med tilhørende bemærkninger.

3.2.8. Kommunalbestyrelsens offentliggørelse af beslutninger efter loven

3.2.8.1. Gældende ret

Det fremgår af § 9 i lov om ændringer af landets inddeling i kommuner og regioner og om opløsning og udpegelse af forpligtende kommunale samarbejder, jf. lovbekendtgørelse nr. 27 af 9. januar 2018, at kommunalbestyrelsen i den kommune, der er berørt af en beslutning efter lovens § 8 om ændring af landets inddeling i kommuner og regioner og om opløsning og udpegelse af forpligtende kommunale samarbejder, skal gøre beslutningen og vilkårene herfor tilgængelige for borgerne ved offentliggørelse i den lokale presse eller på anden passende måde efter kommunalbestyrelsens bestemmelse.

Det følger af forarbejderne til § 9 i lov om ændringer af landets inddeling i kommuner og regioner og om opløsning og udpegelse af forpligtende kommunale samarbejder, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 4163, at kommunalbestyrelsen ved valg af offentliggørelsesmåde kan tage hensyn til, om der er tale om en væsentlig ændring, der berører alle eller mange af kommunens borgere, herunder en kommunesammenlægning, en deling af kommunen eller en ophævelse af et forpligtende kommunalt samarbejde og etablering af et nyt forpligtende kommunalt samarbejde. I disse tilfælde vil offentliggørelse i den lokale presse normalt være en passende offentliggørelsesmåde. I tilfælde af mindre væsentlige ændringer, herunder mindre grænsejusteringer, der alene berører få borgere eller vedrører ubeboede områder, vil beslutningerne kunne gøres tilgængelige på andre passende måder, f.eks. ved opslag på passende steder i kommunen. Offentliggørelse på kommunens hjemmeside vil kunne indgå som én blandt flere offentliggørelsesmåder.

Det fremgår desuden af forarbejderne til § 9 i lov om ændringer af landets inddeling i kommuner og regioner og om opløsning og udpegelse af forpligtende kommunale samarbejder, at det forudsættes, at offentliggørelsen sker inden rimelig tid efter, at kommunalbestyrelsen har fået kendskab til beslutningen. Såfremt en ændring berører et væsentligt antal borgere, eksempelvis ved en kommunesammenlægning, forudsættes det endvidere, at ændringen offentliggøres i passende tid inden ændringens ikrafttræden.

3.2.8.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

I 2009 vedtog Folketinget et forslag til lov om ændring af lov om kommunernes styrelse og regionsloven, der bl.a. indeholdt bestemmelser om ophævelse af formkrav til offentliggørelse af kommunale oplysninger, jf. lovforslag nr. L 34, Folketingstidende 2009-10, tillæg A. Forslaget medførte, at eksempelvis oplysninger om kommunalbestyrelsens mødeplan og afholdelse af ordinært kommunalbestyrelsesmøde efter § 8, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse og bekendtgørelse af lokalrådsregulativer efter lovens § 65 d ikke længere skal offentliggøres i den lokale presse, men at det er op til kommunalbestyrelsen at beslutte, hvordan oplysningerne skal offentliggøres, herunder at oplysningerne alene offentliggøres på kommunens hjemmeside.

Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering, at det tilsvarende bør være op til kommunalbestyrelsen at beslutte, hvordan beslutninger nævnt i § 8 om ændring af landets inddeling i kommuner og regioner og om opløsning og udpegelse af forpligtende kommunale samarbejder samt vilkårene herfor skal offentliggøres, herunder at kommunalbestyrelsen skal kunne beslutte, at oplysningerne alene offentliggøres på kommunes hjemmeside.

3.2.8.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at de gældende formkrav til offentliggørelse i § 9 i lov om ændringer af landets inddeling i kommuner og regioner og om opløsning og udpegelse af forpligtende kommunale samarbejder, hvorefter beslutninger nævnt i § 8 skal offentliggøres i den lokale presse eller på anden passende måde, ophæves.

Forslaget vil medføre, at kommunalbestyrelsen får mulighed for at beslutte, hvordan beslutninger nævnt i § 8 samt vilkår herfor skal offentliggøres. Offentliggørelse skal dog indebære, at kommunens borgere i almindelighed vil have mulighed for at gøre sig bekendt med oplysningerne. Offentliggørelse på kommunens hjemmeside vil opfylde kravet om offentliggørelse efter lovforslaget.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 9, med tilhørende bemærkninger.

3.2.9. Regionsrådets offentliggørelse af beslutninger om ændring af den geografiske afgrænsning af sundhedsrådene m.v.

3.2.9.1. Gældende ret

Det fremgår af § 9 i lov om ændringer af landets inddeling i kommuner og regioner og om opløsning og udpegelse af forpligtende kommunale samarbejder, jf. lovbekendtgørelse nr. 27 af 9. januar 2018, at kommunalbestyrelsen i en kommune, der er berørt af en beslutning nævnt i lovens § 8, skal gøre beslutningen og vilkårene herfor tilgængelige for borgerne ved offentliggørelse i den lokale presse eller på anden passende måde efter kommunalbestyrelsens bestemmelse.

3.2.9.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

Med lovforslagets § 2, nr. 5, foreslås det, at indenrigs- og sundhedsministeren bemyndiges til at træffe beslutning om ændring af den geografiske afgrænsning af sundhedsrådene og om ændring af sundhedsrådenes navne fra og med den 1. januar 2027.

Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering, at regionsrådet bør offentliggøre beslutninger om ændring af den geografiske afgrænsning af sundhedsrådene og om ændring af sundhedsrådenes navne, således at det sikres, at regionens borgere får mulighed for at gøre sig bekendt med oplysninger herom.

3.2.9.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at regionsrådet i en region, der er berørt af en beslutning efter den foreslåede § 4 a i lov om ændringer af landets inddeling i kommuner og regioner og om opløsning og udpegelse af forpligtende kommunale samarbejder, gør beslutningen tilgængelig for borgerne ved offentliggørelse efter regionsrådets bestemmelse. Offentliggørelse skal dog indebære, at regionens borgere i almindelighed vil have mulighed for at gøre sig bekendt med oplysningerne. Offentliggørelse på regionens hjemmeside vil opfylde kravet om offentliggørelse efter lovforslaget.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 10, med tilhørende bemærkninger.

3.3. Ændringer af lov om revision af den kommunale inddeling

3.3.1. Gældende ret

Lov om revision af den kommunale inddeling, jf. lovbekendtgørelse nr. 71 af 23. januar 2024, er en del af den samlede lovgivningsmæssige gennemførelse af kommunalreformen i 2007. Loven er et led i udmøntningen af den daværende regerings (Venstre og Det Konservative Folkeparti) aftale fra juni 2004 med Dansk Folkeparti om en strukturreform og den efterfølgende aftalte udmøntningsplan fra september 2004 og udmønter den del af aftalen, der vedrører det kommunale landkort.

Kapitel 1 i lov om revision af den kommunale inddeling indeholder bestemmelser om almindelige principper for revision af den kommunale inddeling.

Det fremgår af § 1, stk. 1, i lov om revision af den kommunale inddeling, at indenrigs- og sundhedsministeren bemyndiges til i overensstemmelse med reglerne i loven at gennemføre en revision af den kommunale inddeling, således at der ved kommunesammenlægninger dannes større og mere bæredygtige kommuner. Revisionen skal have virkning fra den 1. januar 2007. Bemyndigelsen skal udnyttes således, at indenrigs- og sundhedsministeren senest den 1. juli 2005 udfærdiger en fortegnelse over de ændringer i den kommunale inddeling, som gennemføres i medfør af loven. Dette følger af lovens § 1, stk. 2.

Det fremgår af § 2, stk. 1, i lov om revision af den kommunale inddeling, at revision af den kommunale inddeling som udgangspunkt skal søges gennemført ved sammenlægning af hele kommuner. En beslutning om deling af en kommune kræver, at der foreligger særlige forhold. Indenrigs- og sundhedsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere vilkår for gennemførelsen af ændringer i den kommunale inddeling, der indebærer deling af kommuner. Dette følger af lovens § 2, stk. 2-4.

Bemyndigelsesbestemmelserne i § 2, stk. 2-4, i lov om revision af den kommunale inddeling er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 868 af 16. september 2005, der vedrører deling af kommuner som led i gennemførelsen af revisionen af den kommunale inddeling med virkning fra den 1. januar 2007.

Det fremgår af § 3, stk. 1, i lov om revision af den kommunale inddeling, at det endvidere ved dannelsen af nye kommuner skal tilstræbes, at de får en sådan størrelse (antal indbyggere) og et sådant omfang (geografisk), at de befolkningsmæssigt og geografisk danner et hensigtsmæssigt grundlag for en selvstændig varetagelse af de kommunale opgaver. Det skal ligeledes tilstræbes, at der tages hensyn til kommuners kulturelle og erhvervsmæssige samhørighed, og at der indgår såvel landområder som byområder i de nye kommuner.

Dannelsen af nye kommuner skal ske med udgangspunkt i de eksisterende kommunalbestyrelsers ønsker om kommunesammenlægninger og om indgåelse af aftaler om forpligtende kommunale samarbejder i medfør af lov om forpligtende kommunale samarbejder. Dette følger af lovens § 3, stk. 2.

Ved dannelsen af de nye kommuner skal der tages særligt hensyn til, at kommunalbestyrelsen i en kommune, der udgør en ø, ikke ønsker at indgå i en kommunesammenlægning. Der skal endvidere tages særligt hensyn til, at kommunalbestyrelserne i de kommuner, der udgør en ø, ønsker at indgå i en kommunesammenlægning, der alene omfatter kommunerne på øen. Dette følger af lovens § 3, stk. 3.

Det fremgår endvidere af § 4 i lov om revision af den kommunale inddeling, at indenrigs- og sundhedsministeren endvidere bemyndiges til at fastsætte de nye kommuners navne. Navnene skal angives i den fortegnelse over ændringer i den kommunale inddeling, som indenrigs- og sundhedsministeren udfærdiger senest den 1. juli 2005.

Kapitel 2 i lov om revision af den kommunale inddeling indeholder bestemmelser om valg og konstituering m.v. af kommunalbestyrelsen i de nye kommuner ved kommunalvalget den 15. november 2005.

Det fremgår af § 5, stk. 1, i lov om revision af den kommunale inddeling, at valget til kommunalbestyrelsen i de nye kommuner skal afholdes den 15. november 2005, hvor der samtidig afholdes valg til kommunalbestyrelserne i kommuner, der ikke indgår i en sammenlægning. Valget til kommunalbestyrelsen i de nye kommuner afholdes som udgangspunkt i overensstemmelse med reglerne om afholdelse af valg til amtsrådet i lov om kommunale valg og de forskrifter, der er udstedt i medfør heraf. Indenrigs- og sundhedsministeren bemyndiges imidlertid til at fravige disse regler. Dette følger af lovens § 5, stk. 3.

Kommunalbestyrelserne i kommuner, der indgår i en sammenlægning, udpeger medlemmer af en sammenlægningsvalgbestyrelse, der varetager en række opgaver i forbindelse med valget. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om sammenlægningsvalgbestyrelsens udpegning m.v. Dette følger af lovens § 5, stk. 2.

Det fremgår af § 6, stk. 1, i lov om revision af den kommunale inddeling, at indenrigs- og sundhedsministeren bemyndiges til at fastsætte det antal medlemmer, der skal vælges til kommunalbestyrelserne for de nye kommuner. Antallet af kommunalbestyrelsesmedlemmer angives i den fortegnelse over ændringer i den kommunale inddeling, der gennemføres i medfør af loven, og som indenrigs- og sundhedsministeren udarbejder. Dette følger af lovens § 6, stk. 2.

Det fremgår af § 7 i lov om revision af den kommunale inddeling, at den første valgperiode for de nyvalgte kommunalbestyrelser regnes fra den 1. januar 2006 til den 31. december 2009, og at deres første funktionsperiode regnes fra den 1. januar 2007 til den 31. december 2009. Baggrunden for forskellen på de to perioder er, at den nyvalgte kommunalbestyrelse i 2006 skal fungere som sammenlægningsudvalg, der har kompetence til at forberede kommunesammenlægningen, jf. lovens § 9, stk. 1.

Det fremgår af § 8 i lov om revision af den kommunale inddeling, at de nyvalgte kommunalbestyrelser afholder deres konstituerende møde senest den 15. december 2006, og at det er formanden for sammenlægningsudvalget, der indkalder til mødet og fungerer som mødeleder.

Bemyndigelsesbestemmelserne i § 1, stk. 1 og 2, og §§ 4 og 6 i lov om revision af den kommunale inddeling er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 656 af 29. juni 2005 om revision af den kommunale og regionale inddeling og om forpligtende kommunale samarbejder, der bl.a. fastsætter den kommunale inddeling pr. 1. januar 2007.

Kapitel 3 i lov om revision af den kommunale inddeling indeholder bestemmelser om den praktiske gennemførelse af kommunesammenlægninger, herunder om sammenlægningsudvalgets nedsættelse og styrelse m.v. i §§ 9-18, sammenlægningsudvalgets opgaver m.v. i §§ 19-26, sammenlægningsudvalgets økonomi og finansiering i §§ 27-32 samt tilsyns- og straffebestemmelser i forhold til sammenlægningsudvalget i §§ 33-35.

Det fremgår bl.a. af § 9, stk. 1, i lov om revision af den kommunale inddeling, at de nyvalgte kommunalbestyrelser i kommuner, der skal indgå i en sammenlægning, i perioden fra den 1. januar 2006 til den 31. december 2006 fungerer som sammenlægningsudvalg, der har til opgave at forberede sammenlægningen.

Kapitel 4 i lov om revision af den kommunale inddeling indeholder en række øvrige bestemmelser i §§ 36-43 om de nye kommuners rettigheder og pligter, aktiver og passiver samt personale, og om regnskabet vedrørende 2006.

I §§ 36-39 i lov om revision af den kommunale inddeling er der fastsat bestemmelser om de nye kommuners overtagelse af de hidtidige kommuners rettigheder og pligter samt aktiver og passiver pr. 1. januar 2007. Der er endvidere fastsat bestemmelser vedrørende personale, der er ansat under de kommuner, der indgår i en sammenlægning, og som overføres til den nye kommune.

Det fremgår af § 40 i lov om revision af den kommunale inddeling, at når sammenlægningsudvalget til brug for forberedelsen af sammenlægningen modtager dokumenter, herunder interne miljøoplysninger, fra de kommuner, der indgår i sammenlægningen, eller fra kommunale fællesskaber, hvori de nævnte kommuner deltager, og dokumenterne i henhold til lov om offentlighed i forvaltningen og forvaltningsloven er interne, mister dokumenterne ikke som følge af videregivelsen deres interne karakter.

Det fremgår af § 41 i lov om revision af den kommunale inddeling, at indenrigs- og sundhedsministeren efter forudgående forhandling med vedkommende minister kan træffe bestemmelse om sådanne fravigelser af gældende lovgivning, herunder lovgivning vedrørende indhold og omfang af samt betaling for kommunale ydelser, som forberedelsen af de nye kommuner nødvendiggør.

Det fremgår af § 42 i lov om revision af den kommunale inddeling, at indenrigs- og sundhedsministeren kan tillade, at der i en overgangsperiode kan ske en differentiering af skattebetalingen i de nye kommuner efter de kommuner, der indgår i sammenlægningen, såfremt særlige forhold taler herfor, og at ministeren kan fastsætte vilkår for tilladelsen.

Det fremgår af § 43, stk. 1, i lov om revision af den kommunale inddeling, at regnskabet vedrørende 2006 for en kommune, der indgår i en sammenlægning, aflægges af økonomiudvalget i den nye kommune til kommunalbestyrelsen i den nye kommune.

Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om aflæggelse af regnskab og revision vedrørende 2006 for de kommuner, der indgår i en sammenlægning. Dette følger af lovens § 43, stk. 5.

Kapitel 5 i lov om revision af den kommunale inddeling indeholder bestemmelser om ændringer i anden lovgivning i §§ 44-46.

Det fremgår bl.a. af § 44 i lov om revision af den kommunale inddeling, at lov om fremgangsmåden ved ændring af landets inddeling i kommuner og amtskommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 873 af 27. oktober 2003 (inddelingsloven), ophæves. Inddelingsloven var den tidligere gældende lov om fremgangsmåden ved ændring af den kommunale inddeling.

Kapitel 6 i lov om revision af den kommunale inddeling indeholder bestemmelser om ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser i §§ 47, 48, 51 a, 52, 53 og 54.

Det fremgår bl.a. af § 51 a i lov om revision af den kommunale inddeling, at beslutninger efter lovens §§ 49 og 50 bekendtgøres af indenrigs- og sundhedsministeren senest den 1. marts 2007. Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 382 af 3. maj 2006 om ændring af landets inddeling i kommuner og regioner og om opløsning af og udpegelse af forpligtende kommunale samarbejder. Samtidig blev bestemmelserne i §§ 49-51 i lov om revision af den kommunale inddeling ophævet med virkning fra den 1. januar 2007, idet der med lov om ændring af landets inddeling i kommuner og regioner og om opløsning af og udpegelse af forpligtende kommunale samarbejder blev fastsat nye regler om indenrigs- og sundhedsministerens muligheder for at foretage ændringer af den kommunale inddeling og fastsætte vilkår i forbindelse hermed.

Baggrunden for bestemmelsen i § 51 a i lov om revision af den kommunale inddeling er, at loven ikke indeholder en sådan hjemmel, jf. Folketingstidende 2005-06 (1. samling), tillæg A, L 137 som fremsat, side 4164. Det er forudsat i bemærkningerne til lovforslaget, at bekendtgørelse skal ske senest den 1. marts 2007 i en ændringsbekendtgørelse til bekendtgørelse nr. 656 af 29. juni 2005 om revision af den kommunale og regionale inddeling og om forpligtende kommunale samarbejder, jf. lovforslagets side 4164.

Bemyndigelsesbestemmelsen i § 51 a i lov om revision af den kommunale inddeling er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 149 af 19. februar 2007 om ændringer af landets inddeling i kommuner og regioner samt ændringer af kommunenavne.

Det fremgår af § 52 i lov om revision af den kommunale inddeling, at der ikke afholdes valg til kommunalbestyrelserne i de kommuner, der indgår i en sammenlægning, den 15. november 2005. Funktionsperioden for kommunalbestyrelserne i de nævnte kommuner, hvis funktionsperiode regnes fra den 1. januar 2002, forlænges med 1 år fra den 1. januar 2006 til den 31. december 2006.

Det fremgår af § 53 i lov om revision af den kommunale inddeling, at kommunalbestyrelsen i kommuner, der ikke indgår i en sammenlægning, i 2006 med virkning fra den 1. januar 2007 kan træffe bestemmelse om opsigelse eller ændring af aftaler, der som følge af en ændret opgavefordeling skal overføres til kommunen.

Det er forudsat i bemærkningerne til forslag til lov om revision af den kommunale inddeling, at med gennemførelsen af de ændringer i den kommunale inddeling, der følger af lovforslaget, vil loven have opfyldt sin funktion, jf. Folketingstidende 2004-05 (2. samling), tillæg A, L 68 som fremsat, side 2955. Det fremgår endvidere af bemærkningerne til forslag til lov om revision af den kommunale inddeling, at der derfor efterfølgende vil blive fremsat forslag til en ny lov om fremgangsmåden ved ændringer af landets kommunale inddeling med henblik på fremtidige ændringer, herunder fremtidige kommunesammenlægninger, jf. forslagets side 2955.

Ved lov om ændringer af landets inddeling i kommuner og regioner og om opløsning og udpegelse af forpligtende kommunale samarbejder, jf. lovbekendtgørelse nr. 27 af 9. januar 2018, er der fastsat bestemmelser om ændring af den kommunale inddeling, jf. lovens §§ 1-4.

3.3.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

Indenrigs- og Sundhedsministeriets hensigt med lovforslagets § 3, nr. 1, er regelminimering, således at bestemmelser, der har udtømt deres formål og virkning, ophæves.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet vurderer, at bestemmelserne i §§ 2 og 3 i lov om revision af den kommunale inddeling har udtømt deres formål og virkning, idet bestemmelserne vedrører, hvilke hensyn der skulle lægges vægt på ved revision af den kommunale inddeling ved dannelsen af nye kommuner med virkning fra den 1. januar 2007.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet vurderer tilsvarende, at bestemmelserne i §§ 5, 7 og 8 i lov om revision af den kommunale inddeling har udtømt deres formål og virkning, idet bestemmelserne vedrører valg og konstituering m.v. til kommunalbestyrelsen i de nye kommuner og bl.a. fastsætter, at der afholdes kommunalbestyrelsesvalg i de nye kommuner første gang den 15. november 2005, at valgperioden for de nye kommunalbestyrelser regnes fra den 1. januar 2006 til den 31. december 2009, at funktionsperioden for de nye kommunalbestyrelser regnes fra den 1. januar 2007 til den 31. december 2009, og at den nyvalgte kommunalbestyrelse afholder sit konstituerende møde senest den 15. december 2006.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet vurderer endvidere, at bestemmelserne i kapitel 3 i lov om revision af den kommunale inddeling har udtømt deres formål og virkning, idet bestemmelserne i §§ 9-35 vedrører sammenlægningsudvalgets konstituering efter kommunalvalget den 15. november 2005 og virksomhed i funktionsperioden fra den 1. januar til den 31. januar 2006.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet vurderer yderligere, at bestemmelserne i kapitel 4 i lov om revision af den kommunale inddeling har udtømt deres formål og virkning, idet bestemmelserne i §§ 36-43 vedrører forskellige forhold i forbindelse med overgangen til de nye kommuner pr. 1. januar 2007, herunder om de nye kommuners overtagelse af de hidtidige kommuners rettigheder og pligter, aktiver og passiver samt personale, og om regnskabet vedrørende 2006 for de kommuner, der indgår i en sammenlægning.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet vurderer desuden, at bestemmelsen i § 51 a i lov om revision af den kommunale inddeling har udtømt sit formål og sin virkning, idet bestemmelsen vedrører bekendtgørelse af beslutninger om grænseændringer efter de dagældende regler i lovens §§ 49 og 50 senest den 1. marts 2007.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet vurderer afslutningsvis, at bestemmelserne i §§ 52 og 53 i lov om revision af den kommunale inddeling har udtømt deres formål og virkning, idet bestemmelserne vedrører valg den 15. november 2005, forlængelse af funktionsperiode med 1 år fra den 1. januar 2006 til den 31. december 2006 og mulighed for opsigelse eller ændring af aftaler med virkning fra den 1. januar 2007.

3.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås på den baggrund, at bestemmelserne i §§ 2, 3, 5, 7-43 og 51 a-53 i lov om revision af den kommunale inddeling ophæves.

Bestemmelserne i § 1, stk. 1 og 2, og §§ 4 og 6 i lov om revision af den kommunale inddeling, der bemyndiger indenrigs- og sundhedsministeren til senest den 1. juli 2005 at udfærdige en fortegnelse, der bl.a. angiver den kommunale inddeling pr. 1. januar 2007, er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 656 af 29. juni 2005 om revision af den kommunale og regionale inddeling og om forpligtende kommunale samarbejder.

Der er med dette lovforslag ikke tilsigtet nogen ændring af den kommunale inddeling. På den baggrund er det Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering, at bemyndigelsesbestemmelserne i §§ 1, 4 og 6 i lov om revision af den kommunale inddeling, som bekendtgørelse nr. 656 af 29. juni 2005 om revision af den kommunale og regionale inddeling og om forpligtende kommunale samarbejder hviler på, ikke skal ophæves.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 3, nr. 1, og § 22 med tilhørende bemærkninger.

3.4. Ændringer af lov om regionernes finansiering

3.4.1. Ophævelse af kommunal medfinansiering

3.4.1.1. Gældende ret

3.4.1.1.1. Kommunal medfinansiering på sundhedsområdet

Efter § 2, stk. 1, nr. 2, i lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 64 af 19. januar 2021, modtager regionerne som en del af den samlede finansiering aktivitetsafhængige bidrag fra kommunerne og staten til finansiering af sundhedsområdet.

Efter § 13, stk. 1, i lov om regionernes finansiering, betaler kommunen til regionen en andel af regionens udgifter pr. ydelse, der er leveret af praktiserende sundhedspersoner efter sundhedslovens §§ 60-69 og 71, til patienter fra kommunen. Det betyder, at kommunerne betaler kommunal medfinansiering for alle ydelser leveret af praktiserende sundhedspersoner efter sundhedslovens §§ 60-69 og 71.

Efter § 14, stk. 1, betaler kommunen til regionen en andel af udgiften til behandling efter sundhedslovens afsnit VI pr. regionsudskrivning for patienter fra kommunen. Det betyder, at kommunerne betaler kommunal medfinansiering for det sammenhængende indlæggelsesforløb inden for den enkelte region. Betalingen svarer til den indlæggelse, der giver den højeste kommunale medfinansiering i forløbet.

Efter § 14, stk. 2, betaler kommunen til regionen en andel af udgiften pr. ambulant behandling for patienter, som modtager behandling efter sundhedslovens afsnit VI. Det betyder, at kommunerne betaler kommunal medfinansiering for ambulant behandling på sygehuse i den enkelte region.

Efter § 14 a, stk. 1, i lov om regionernes finansiering, fastsætter indenrigs- og sundhedsministeren regler om vilkår for opgørelse og betaling af kommunal medfinansiering i medfør af §§ 13 og 14 i lov om regionernes finansiering.

I medfør af bemyndigelsen i § 14 a, stk. 1, i lov om regionernes finansiering har indenrigs- og sundhedsministeren udstedt bekendtgørelse nr. 1105 af 18. oktober 2018 om den kommunale medfinansiering på sundhedsområdet og om acontobetalinger for perioden 1. april 2019 til 1. april 2026.

Efter § 14 a, stk. 2, i lov om regionernes finansiering fastsætter indenrigs- og sundhedsministeren regler om en øvre grænse for regionernes indtægter fra kommunal medfinansiering. Det betyder, at der er en øvre grænse for, hvor meget regionerne kan modtage fra kommunerne i medfinansieringen hvert år, så den kommunale medfinansiering ikke giver regionerne et incitament til at fastholde uhensigtsmæssig aktivitet på sygehusene. Den øvre grænse for fordelingen af de enkelte regioners loft for den kommunale medfinansiering fastsættes ud fra fordelingen af regionernes andel af bloktilskuddet på sundhedsområdet, jf. § 2, stk. 1, nr. 1, i lov om regionernes finansiering. Kommunerne i den pågældende region forudsættes fortsat at betale medfinansiering ud over den øvre regionale grænse, og merindbetalingerne opsamles i staten.

Med bemyndigelsen i § 14 a, stk. 2, i lov om regionernes finansiering kan indenrigs- og sundhedsministeren desuden fastsætte regler om det forudsatte kommunale udgiftsniveau til kommunal medfinansiering, som fastsættes svarende til det forudsatte aktivitetsniveau i regionerne for det pågældende tilskudsår. Den øvre grænse for det forudsatte kommunale udgiftsniveau til kommunal medfinansiering for 2025 er fastsat i bekendtgørelse nr. 1091 af 18. oktober 2024 om opgørelse for øvre grænse for regionernes indtægter fra kommunal aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet for 2025. I medfør af bemyndigelsen i § 14 a, stk. 2, i lov om regionernes finansiering har indenrigs- og sundhedsministeren udstedt bekendtgørelse om den kommunale medfinansiering på sundhedsområdet og om acontobetalinger for perioden 1. april 2019 til 1. april 2026.

Efter § 14 a, stk. 3, i lov om regionernes finansiering kan indenrigs- og sundhedsministeren fastsætte regler om, at tilbagebetalingen af merbetalt kommunal medfinansiering ud over det forudsatte niveau for kommunernes udgifter sker til kommunerne inden for den region, som merbetalingen vedrører. Tilbagebetalingen fordeles til kommunerne i den pågældende region i forhold til den enkelte kommunes andel af regionens befolkningstal. Dette betyder, at hvis en region har en højere produktivitet end forventet, hvilket resulterer i, at kommunerne har betalt mere i kommunal medfinansiering end det forudsatte niveau, kan det overskydende beløb tilbagebetales til kommunerne.

Efter § 14 a, stk. 4, i lov om regionernes finansiering kan indenrigs- og sundhedsministeren fastsætte regler om, at der i året efter regnskabsåret sker en yderligere opkrævning af kommunal medfinansiering til staten, hvis de faktiske afholdte kommunale udgifter til medfinansieringen, opgjort regionsspecifikt, ikke fuldt ud modsvarer det forudsatte niveau for kommunernes udgifter til medfinansieringen. Den yderligere opkrævning opgøres regionsspecifikt på baggrund af den enkelte kommunes andel af regionens befolkningstal. Dette betyder, at opkrævningen er proportional med befolkningens størrelse i de enkelte kommuner inden for regionen. Efter § 14, stk. 3 og 4, i lov om regionernes finansiering kan den samlede kommunale medfinansiering under ét, hverken være større eller mindre end det forudsatte niveau, der følger af § 14 a, stk. 2, i lov om regionernes finansiering.

I medfør af bekendtgørelse om den kommunale medfinansiering på sundhedsområdet og om acontobetalinger for perioden 1. april 2019 til 1. april 2026 opgøres den kommunale medfinansiering som månedlige aconto-betalinger i perioden. Dette betyder, at den kommunale medfinansiering således ikke for perioden opgøres på baggrund af aktivitet i tilskudsåret. I praksis betaler kommunerne et fast månedligt beløb til regionerne (aconto).

Efter § 15 a fastsætter indenrigs- og sundhedsministeren regler om revision af statsligt resultatafhængigt tilskud til regionernes sundhedsvæsen, jf. § 15, stk. 1, og kommunal medfinansiering, jf. §§ 13 og 14.

3.4.1.1.2. Håndtering af byrdefordelingsmæssige konsekvenser for kommunerne

Efter §§ 13-14 i lov om regionernes finansiering, jf. beskrivelsen i pkt. 3.4.1.1.1, betaler kommunerne en kommunal medfinansiering på sundhedsområdet. Medfinansieringen udgør en kommunal udgift på samlet omkring 26 mia. kr. I tilknytning til de årlige økonomiforhandlinger fastsættes på akstykke et balancetilskud, som led i fastsættelsen af det samlede bloktilskud til kommuner med henblik på, at kommunernes udgifter, herunder til kommunal medfinansiering, er finansieret samlet set for kommunerne under ét.

Som led i udligning af kommunernes udgiftsbehov til bl.a. kommunal medfinansiering tages højde for kommunernes udgifter til bl.a. kommunal medfinansiering i opgørelsen af kommunernes udgiftsbehov efter reglerne i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner (udligningsloven). Kommunal medfinansiering har her betydning for såvel det samlede udgiftsbehov som aldersbestemte enhedsbeløb i udgiftsbehovsopgørelsen for kommunerne.

Afskaffelsen af den kommunale medfinansiering på sundhedsområdet efter dette lovforslag vil uden andre tiltag give anledning til virkninger i udgifter og finansiering for de enkelte kommuner og dermed samlet til byrdefordelingsmæssige forskydninger mellem kommunerne.

Kommunernes udgiftsniveau reduceres således samlet med ca. 26 mia. kr. i 2025-niveau, og som følge heraf vil det kommunale bloktilskud alt andet lige blive tilsvarende reduceret.

Efter gældende regler vil der også ske tilpasninger i udgiftsbehovet i den kommunale udligning som følge af ændringen i kommunernes udgifter, hvilket bidrager til at mindske de byrdefordelingsmæssige konsekvenser af ordningens afskaffelse. Det sker dog med en vis forsinkelse og reducerer kun de byrdefordelingsmæssige konsekvenser i et vist omfang.

3.4.1.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

3.4.1.2.1. Kommunal medfinansiering på sundhedsområdet

Det er aftalt i Aftale om sundhedsreform, at den kommunale medfinansiering nedlægges som følge af den nye organisering i sundhedsvæsenet. Det følger anbefalingerne fra Sundhedsstrukturkommissionen, at den kommunale medfinansierings potentiale er vanskeligt at realisere. Erfaringerne er bl.a., at kommunernes reelle styringsmuligheder er begrænsede. Det skyldes, at kommunerne ikke har indflydelse på regionernes sygehuskapacitet. Det vurderes derfor, at modellen ikke i tilstrækkelig grad styrker kommunernes incitament til at prioritere og investere i forebyggelse af sygdom i det kommunale sundheds- og ældreområde med henblik på at reducere behovet for behandling på sygehus. Det skal bl.a. ses i lyset af, at datagrundlaget bag ordningen har vist sig ikke at være tilstrækkelig robust til formålet. Ordningen har samtidigt bidraget til en betydelig budgetusikkerhed for kommunerne.

Den kommunale medfinansiering har været fastlåst siden 2019 for at give kommunerne større budgetsikkerhed som følge af en række udfordringer, som blev konstateret i 2018 og sidenhen som følge af COVID-19 samt konsekvenser heraf. Senest har regeringen i økonomiaftalen med kommunerne for 2025 tilkendegivet, at der i forbindelse med efterreguleringen af KMF for 2023 inddrages et hensyn til, at kommuner med en høj budgettering af medfinansiering ikke taber uforholdsmæssigt på ordningen.

Ordningen har som følge af fastlåsningen ikke de tilsigtede incitamentsvirkninger for kommunerne. Fastlåsningen er aftalt mellem regeringen og KL i de årlige økonomiaftaler og senest aftalt i aftalen for 2025. Det betyder i praksis, at kommunerne betaler et fast månedligt beløb til regionerne (aconto).

Af Sundhedsstrukturkommissionens anbefalinger fremgår det, at ordningen ikke i tilstrækkelig grad belønner kommunerne direkte. Der er ikke en direkte sammenhæng mellem de kommunale forebyggende sundhedsindsatser og den regionale sygehusaktivitet. Det skyldes, at sygehusaktiviteten blandt f.eks. ældre også påvirkes af andre faktorer end den kommunale forebyggelse. Kommunernes styringsmuligheder vurderes derfor begrænsede.

3.4.1.2.2. Håndtering af byrdefordelingsmæssige konsekvenser for kommunerne

Den foreslåede afskaffelse af den kommunale medfinansiering vil uden andre tiltag have byrdefordelingsmæssige konsekvenser for kommunerne. Det vil sige, at afskaffelsen af den kommunale medfinansiering indebærer, at nogle kommuner får et afledt tab, mens andre kommuner får en afledt gevinst.

Med Aftale om sundhedsreform 2024 er der enighed om at håndtere de afledte byrdefordelingsmæssige konsekvenser for kommunerne midlertidigt i en likviditetsneutral overgangsordning, som foreslået med denne lov.

Med en likviditetsneutral ordning forstås det, at der ikke tilføres flere penge til ordningen end i dag. Det vil sige, at overgangsordningen ikke indebærer statslige mer- eller mindreudgifter i forhold til i dag.

Formålet med denne overgangsordning er, at den skal bidrage til ro om den kommunale økonomi ved, at kommuners tab og gevinster over et vist niveau, som følge af afskaffelsen af den kommunale medfinansiering, neutraliseres. Overgangsordningen indebærer, at tab og gevinster, der overstiger 0,05 pct. af kommunernes beskatningsgrundlag, neutraliseres.

Parallelt hermed tilpasses udgiftsbehovet i tilskuds- og udligningssystemet til afskaffelsen af den kommunale medfinansiering, så den får gennemslag fra og med 2027. Overgangsordningen vil blive fastlagt i overensstemmelse hermed.

Den foreslåede overgangsordning forener hensynet om at minimere enkelte kommuners tab og samtidig give kommuner mulighed for at beholde lidt af en evt. gevinst inden for rammerne af likviditetsneutralitet.

Regeringen vil igangsætte et arbejde under Indenrigs- og Sundhedsministeriets Finansieringsudvalg med henblik på at forberede ændringer i udligningssystemet, hvor der vil kunne inddrages seneste reformer mv. med betydning for kommunernes fremtidige udgifter og skatteindtægter, herunder sundhedsreformen. Udvalget skal afrapportere senest ultimo 2027. Det fremgår af aftale om sundhedsreform, at dette arbejde i Finansieringsudvalget ikke er en del af denne aftale om sundhedsreform.

Den foreslåede overgangsordning forudsættes at gælde frem til, at der politisk tages stilling til evt. samlede ændringer i tilskuds- og udligningssystemet på baggrund af det ovennævnte arbejde i Finansieringsudvalget.

3.4.1.3. Den foreslåede ordning

3.4.1.3.1. Kommunal medfinansiering på sundhedsområdet

Det foreslås at nedlægge ordning om kommunal medfinansiering. Det følger af den kommunale medfinansiering, at regionerne modtager som en del af deres samlede finansiering aktivitetsafhængige bidrag fra kommunerne til finansiering af sundhedsområdet. Ordningen har til hensigt, at styrke kommunernes incitament til at prioritere og investere i forebyggelse af sygdom i det kommunale sundheds- og ældreområde med henblik på at reducere behovet for behandling på sygehus. Forslaget vil indebære, at den kommunale medfinansiering ophører i 2027. Ordningen ophører i 2027 i forlængelse af, at den nye struktur i sundhedsvæsenet implementeres i 2027, jf. aftale om sundhedsreform 2024. Det betyder, at det kommunale aktivitetsafhængige bidrag til regionernes finansiering af sundhedsområdet ophører for tilskudsåret 2027. Det vil indebære, at kommunerne fra og med tilskudsåret for 2027 ikke skal betale en andel af den enkelte regions udgifter til behandling hos praktiserende sundhedspersoner, sygehusindlæggelser og ambulant behandling på sygehus. Bortfaldet af den kommunale medfinansiering indebærer samtidig at det regionale bloktilskud forøges tilsvarende. Samtidig reduceres det kommunale bloktilskud ligeledes tilsvarende, således det samlet set er likviditetsneutralt. Det vil sige, at ændringen ikke samlet set vil kræve yderligere finansiering.

3.4.1.3.2. Håndtering af byrdefordelingsmæssige konsekvenser for kommunerne

Afskaffelsen af den kommunale medfinansiering vil uden andre tiltag give anledning til afledte byrdefordelingsmæssige konsekvenser for kommunerne.

Det foreslås at indføre en likviditetsneutral overgangsordning, der midlertidigt håndterer de afledte byrdefordelingsmæssige konsekvenser som følge af afskaffelsen af den kommunale medfinansieringsordning. En likviditetsneutral ordning vil indebære, at ordningen ikke vil kræve yderligere finansiering ud over det kompensationstilskud på 128,9 mio. kr., der gives i dag som led i den særlige kompensationsordning vedr. fastfrysningen af den kommunale medfinansieringsordning.

Formålet med overgangsordningen er at bidrage til ro om den kommunale økonomi i lyset af de afledte byrdefordelingsmæssige konsekvenser, der følger af den indgåede aftale om en sundhedsform.

Det er forventningen, at den foreslåede overgangsordning ved et senere lovforslag foreslås ændret som følge af den forventede overførsel af opgaver fra kommuner til regioner. Når endeligt grundlag for overførsel af opgaver ligger fast ved lovgivning, vil den foreslåede overgangsordning således foreslås udvidet til også at omfatte de afledte byrdefordelingsmæssige konsekvenser som følge af overførsel af opgaver fra kommuner til regioner.

Der foreslås en overgangsordning, der neutraliserer tab og gevinster, der overstiger 0,05 pct. af kommunernes beskatningsgrundlag. Det foreslås videre, at hvis der er forskel mellem tilskud til neutralisering af tab og bidrag fra gevinster, da vil denne forskel blive fordelt til alle kommuner efter indbyggertal. Den særlige kompensationsordning vedr. fastfrysning af den kommunale medfinansieringsordning indgår i denne beregning således, at det er forskellen mellem kompensationstilskuddet på 128,9 mio. kr. og tilskud fratrukket bidrag, der fordeles til alle kommuner efter indbyggertal.

Det foreslås, at indenrigs- og sundhedsministeren opgør tilskud og bidrag fra denne overgangsordning samlet og én gang for alle i forbindelse med tilskudsudmeldingen for 2027.

Når endeligt grundlag for overførsel af opgaver fra kommuner til regioner ligger fast ved senere lovgivning, opgøres de samlede byrdefordelingsmæssige konsekvenser for kommunerne som følge af dels bortfald af den kommunale medfinansieringsordning og dels overførsel af opgaver fra kommuner til regioner. Opgørelsen baseres på udgiftsgrundlaget og tilskudsudmeldingen for tilskudsåret 2025.

De opgjorte tilskud og bidrag opgøres og udmeldes én gang for alle af indenrigs- og sundhedsministeren som led i tilskudsudmeldingen for 2027 og senest den 1. juli 2026.

Regeringen vil igangsætte et arbejde under Finansieringsudvalget med henblik på at forberede ændringer i udligningssystemet, hvor der inddrages seneste reformer mv. med betydning for kommunernes fremtidige udgifter og skatteindtægter, herunder sundhedsreformen. Udvalget forventes at skulle afrapportere for dette arbejde senest ultimo 2027.

Den foreslåede overgangsordning forudsættes at gælde frem til, at der politisk tages stilling til evt. samlede ændringer i tilskuds- og udligningssystemet på baggrund af dette arbejde i Finansieringsudvalget.

3.4.2. Ophævelse af Nærhedsfinansiering

3.4.2.1. Gældende ret

Efter § 13, stk. 2, i lov om regionernes finansiering yder staten et aktivitetsafhængigt tilskud til regionernes udgifter til de af indenrigs- og sundhedsministeren fastsatte ydelser leveret af praktiserende sundhedspersoner efter sundhedslovens §§ 60-69 og 71. Det betyder, at en del af regionernes finansiering er et aktivitetsafhængigt tilskud fra staten. Bestemmelsen anvendes dog ikke, da bestemmelsen ved en fejl ikke blev ophævet med lov nr. 1731 af 27. december 2018 om ændring af lov om regionernes finansiering (Ændring af det statslige bidrag til finansiering af regionerne). Lovændringen medførte, at staten fremover i stedet for et aktivitetsafhængigt tilskud skulle yde et resultatafhængigt tilskud til regionernes sundhedsvæsen (Nærhedsfinansieringen). Med lovforslaget fik man ved en fejl ikke ændret ordningen i sin helhed, da man ikke ophævede § 13, stk. 2, i lov om regionernes finansiering.

Efter § 13, stk. 2, fastsætter indenrigs- og sundhedsministeren nærmere regler om vilkår for og fordeling, udbetaling mv. af det statslige tilskud. Indenrigs- og sundhedsministeren kan herunder fastsætte, at regionsrådet skal sikre, at budgetrammen for de enheder, der har bidraget til øget aktivitet, øges med de nævnte tilskud eller andele heraf. Bestemmelsen finder ikke anvendelse, da bestemmelsen skulle have været ophævet med L 66 af. 4. oktober 2024, jf. ovenfor.

Efter § 15 i lov om regionernes finansiering yder staten et resultatafhængigt tilskud til regionernes sundhedsvæsen.

Efter § 15, stk. 2, i lov om regionernes finansiering fastsætter indenrigs- og sundhedsministeren nærmere regler om vilkår for og fordeling og udbetaling m.v. af det statslige resultatafhængige tilskud. Ved resultatafhængigt statsligt tilskud forstås, at udbetaling af tilskuddet afhænger af regionernes præstationer i forhold til et sæt af opsatte resultatkriterier. Det indebærer, at indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om resultatkriterierne og herunder fastlægge mål for hvert resultatkriterie. Det forudsætter, at indenrigs- og sundhedsministeren fastlægger en model for, hvordan tilskuddet nedskrives, såfremt et eller flere kriterier ikke opfyldes i de enkelte regioner. Samtidigt forudsætter det, at resultatkriterierne fastsættes for at sætte retning for et bedre og mere effektivt sundhedsvæsen.

I medfør af bemyndigelsen i § 15, stk. 2, og § 15 a i lov om regionernes finansiering har indenrigs- og sundhedsministeren udstedt bekendtgørelse nr. 1114 af 18. oktober 2024 om statsligt, resultatafhængigt tilskud i 2025 til regionernes sundhedsvæsen (Nærhedsfinansiering).

Efter § 15, stk. 2, i lov om regionernes finansiering fastsætter finansministeren årligt tilskuddets størrelse med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg. Tilskuddet udgør som udgangspunkt højst 5 pct. af regionernes sundhedsudgifter. For 2025 udgør tilskuddet ca. 1,7 mia. kr., jf. § 1 i bekendtgørelse om statsligt, resultatafhængigt tilskud i 2025 til regionernes sundhedsvæsen (Nærhedsfinansiering). Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om vilkår for og fordeling og udbetaling m.v. af det statslige resultatafhængige tilskud, jf. § 15, stk. 2. Det forudsætter, at det statslige resultatafhængige tilskud som udgangspunkt udbetales aconto til regionerne i tolv lige store dele.

Tilskuddet fordeles som udgangspunkt mellem regionerne efter samme fordeling som det generelle tilskud, jf. § 3 i lov om regionernes finansiering, for samme år. Det er bl.a. i de tilfælde, hvor drøftelser som en del af forhandlingerne om regionernes økonomi for det kommende år skaber behov for at ændre denne fordeling, giver § 15, stk. 2, i lov om regionernes finansiering indenrigs- og sundhedsministeren hjemmel til at tilvejebringe ændringer i fordelingen.

Det fremgår af Aftale om regionernes økonomi for 2025 mellem regeringen og Danske Regioner, at parterne er enige om, at der ikke foretages en efterregulering vedrørende den udbetalte nærhedsfinansiering for 2024 som følge af den styrkede aktivitet for at nedbringe ventelister, som følger af Aftale om en akutplan for sygehusvæsenet fra 2023.

Efter § 15 a i lov om regionernes finansiering fastsætter indenrigs- og sundhedsministeren regler om revision af statsligt resultatafhængigt tilskud til regionernes sundhedsvæsen, jf. § 15, stk. 1, og kommunal medfinansiering, jf. §§ 13 og 14.

3.4.2.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

I lov nr. 1731 af 27. december 2018 om ændring af lov om regionernes finansiering (Ændring af det statslige bidrag til finansiering af regionerne) blev det statslige bidrag til finansiering af regionerne ændret. Lovændringen medførte, at staten fremover i stedet for et aktivitetsafhængigt tilskud skulle yde et resultatafhængigt tilskud til regionernes sundhedsvæsen (Nærhedsfinansieringen). Med lovforslaget fik man ved en fejl ikke ændret ordningen i sin helhed, da man ikke ophævede § 13, stk. 2, i lov om regionernes finansiering. I den nuværende ordning for Nærhedsfinansiering anvendes § 13, stk. 2, derfor ikke i forlængelse af lovændringen med lovforslag L 66. Det er på den baggrund, § 13, stk. 2, vil blive ophævet med dette lovforslag.

For så vidt angår den nuværende nærhedsfinansiering er det aftalt i Aftale om sundhedsreform 2024, at nærhedsfinansieringen skal nedlægges som følge af den nye organisering i sundhedsvæsenet. Det følger anbefalingerne fra Sundhedsstrukturkommissionen, at Nærhedsfinansieringens potentiale er vanskeligt at realisere. Ordningen vurderes ikke at give aktørerne en reel mulighed for at påvirke resultaterne gennem sundhedsindsatser. Det skyldes, at der ikke vurderes, at være en direkte påvirkning gennem sundhedsindsatser på resultatkriterierne.

Dét at der hidtil i løbet af hvert tilskudsår er aftalt ikke at gennemføre økonomisk efterregulering under ordningen, har sandsynligvis også medført, at ordningen har haft ingen eller kun en lille effekt i forhold til den regionale styring. For at resultatafhængig finansiering har en reel virkning, skal den økonomiske konsekvens af manglende resultatopnåelse forekomme realistisk, samtidig med at aktørerne også skal opleve at have en reel mulighed for at påvirke resultaterne gennem indsatser.

Der er hidtil ikke foretaget efterregulering i henhold til regionernes opnåede resultater som følge af, at det i de årlige økonomiaftaler mellem regeringen og Danske Regioner er aftalt at suspendere ordningens økonomiske incitamenter. Det skyldes, at udefrakommende forhold, såsom COVID-19, har haft en for stor påvirkning på resultaterne. F.eks. blev der i forbindelse med økonomiaftalen for 2025 aftalt, at den økonomiske efterregulering for 2024 suspenderes som følge af den styrkede aktivitet for at nedbringe ventelister, som blev aftalt mellem regeringen og Danske Regioner i Aftale om en akutplan for sygehusvæsenet i februar 2023.

3.4.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at nedlægge tidligere ordning om statslige aktivitetsafhængige tilskud til regionernes sundhedsvæsen i sin helhed.

Forslaget vil indebære, at der rettes på manglende ophævelse af den tidligere ordning i sin helhed i forlængelse af, at denne bestemmelse fejlagtigt ikke blev ophævet med lovforslaget i 2018.

Det foreslås at nedlægge nuværende ordning om nærhedsfinansiering.

Forslaget vil indebære, at Nærhedsfinansieringen ophører i 2026. Det vil betyde, at staten ikke yder et resultatafhængigt tilskud til regionernes sundhedsvæsen fra 2026.

3.4.3. Tekniske tilpasninger vedrørende statens bloktilskud til regionerne som følge af sammenlægningen af to regioner

3.4.3.1. Gældende ret

Finansieringen af de regionale udviklingsopgaver består af et statsligt tilskud, jf. § 3 i lov om regionernes finansiering, samt et udviklingsbidrag fra den enkelte kommune til den region, hvori kommunen ligger, jf. § 7 i lov om regionernes finansiering.

Endvidere fremgår det af § 7, stk. 4, i lov om regionernes finansiering, at indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter, at en forholdsmæssig del af statens tilskud på udviklingsområdet til Region Hovedstaden udbetales til Bornholms Kommune til finansiering af de udviklingsopgaver, som er henlagt til Bornholms Kommune. Samtidig fastsætter indenrigs- og sundhedsministeren også, at Bornholms Kommune fritages for betaling af en forholdsmæssig del af udviklingsbidraget, som kommunen betaler til Region Hovedstaden.

3.4.3.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

Med dette lovforslag foreslås en sammenlægning af Region Hovedstaden og Region Sjælland til én region (Region Østdanmark), hvilket har en afledt konsekvens for formuleringen af § 7, stk. 4, i lov om regionernes finansiering.

Derudover indebærer lovforslagets foreslåede ændring af regionsstrukturen fra fem regioner til fire regioner, at ordene "region" eller "regionerne" overalt i lov om regionernes finansiering ikke længere henviser til de fem regioner, men til den nye regionsstruktur med fire regioner. Det vil indebære, at kriterier mv. opgøres efter de nuværende bestemmelser i § 4 og § 5, men for hver enkelt af de fire regioner. Hvad angår overgangsordninger baseret på faste beregninger efter § 23 b i lov om regionernes finansiering, som er nærmere fastsat ved bekendtgørelse om opgørelse og afregning af tilskud og bidrag til regionerne, er det hensigten at foretage en tilpasning i bekendtgørelsen, så disse for Region Østdanmark bliver opgjort som summen af tilskud og bidrag for Region Hovedstaden og Region Sjælland.

Det er forventningen, at der skal foretages tilpasninger i regionernes finansieringsmodel med virkning fra 2027. Det fremgår af Aftale om sundhedsreform 2024, at "en ny finansieringsmodel for de fire regioner baseres overordnet på en videreførelse af den gældende finansieringsmodel og tilpasset ændringer i forvaltningsstruktur og opgavefordeling. Med afsæt i en analyse, hvor de eksisterende fordelingskriterier gennemgås og revideres, og evt. nye kriterier analyseres, udarbejdes et oplæg til en ny finansieringsmodel med henblik på, at der kan lovgives herom i foråret 2026 forud for tilskudsudmeldingen for 2027. "

3.4.3.3. Den foreslåede ordning

Med dette lovforslag foreslås tekniske tilpasninger vedrørende statens bloktilskud til regionerne som følge af sammenlægningen af to regioner.

Det foreslås derfor at ændre »Region Hovedstaden« til »Region Østdanmark« i § 7, stk. 4, i lov om regionernes finansiering.

Forslaget vil betyde, at indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter, at en forholdsmæssig del af statens tilskud på udviklingsområdet til Region Østdanmark udbetales til Bornholms Kommune til finansiering af de udviklingsopgaver, som er henlagt til Bornholms Kommune.

3.5. Ændringer af sundhedsloven

3.5.1. Nedlæggelse af sundhedsklynger og sundhedssamarbejdsudvalg, ophør af sundhedsaftaler i deres nuværende form, samt ophævelse af praksisplaner

3.5.1.1. Gældende ret

3.5.1.1.1. Sundhedsklynger

Efter sundhedslovens § 203, stk. 1, samarbejder regionsrådet og kommunalbestyrelser om indsatsen på sundhedsområdet og om indsatsen for sammenhæng mellem sundhedssektoren og de tilgrænsende sektorer.

I samme bestemmelses stk. 2-6 findes regler om sundhedsklynger.

Det følger af sundhedslovens § 203, stk. 2, at regionsrådet og de berørte kommunalbestyrelser i regionen opretter sundhedsklynger omkring hvert akutsygehus. Sundhedsklynger er et samarbejde mellem region, kommuner og almen praksis om indsatsen på tværs af sundhedsområdet og i relevant omfang om indsatsen for sammenhængen mellem sundhedssektoren og de tilgrænsende sektorer. Det gælder for både det somatiske og det psykiatriske område.

Sundhedsklyngen skal efter sundhedslovens § 203, stk. 3, løfte populationsansvaret med udgangspunkt i akutsygehusenes optageområde og sikre sammenhæng i behandlings- og rehabiliteringsforløb på tværs af sundhedsområdet og i relevant omfang mellem sundhedssektoren og de tilgrænsende sektorer. Sundhedsklyngen skal samtidig styrke forebyggelse, kvalitet og omstilling til det primære sundhedsvæsen.

Det fremgår af sundhedslovens § 203, stk. 4, at der i sundhedsklyngen er både et politisk niveau og et fagligt strategisk niveau. Det politiske niveau består af regionsrådsmedlemmer, heriblandt regionsrådsformanden, borgmestrene for de deltagende kommunalbestyrelser og repræsentanter for almen praksis. Det faglige strategiske niveau består af repræsentanter for henholdsvis regionen, herunder det psykiatriske område, de deltagende kommuner, almen praksis og repræsentanter for patienter og pårørende.

Efter § 203, stk. 5, i sundhedsloven, varetages formandskabet i en sundhedsklynge af regionsrådsformanden og en af de deltagende borgmestre. Regionsrådet og de deltagende kommunalbestyrelser i sundhedsklyngen samarbejder om at sekretariatsbetjene sundhedsklyngen.

Indenrigs- og sundhedsministeren kan i medfør af bemyndigelsesbestemmelsen i sundhedslovens § 203, stk. 6, fastsætte nærmere regler om sundhedsklynger, herunder om opgavevaretagelse, sammensætning, organisering, beslutningskompetence, mødekadence og inddragelse.

3.5.1.1.2. Sundhedssamarbejdsudvalg og patientinddragelsesudvalg

Det fremgår af sundhedslovens § 204, stk. 1, at regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen i samarbejde nedsætter et sundhedssamarbejdsudvalg vedrørende den regionale og kommunale indsats på sundhedsområdet og om indsatsen for sammenhæng mellem sundhedssektoren og de tilgrænsende sektorer. Sundhedssamarbejdsudvalget består af repræsentanter for regionsrådet, heriblandt regionsrådsformanden, en borgmester fra hver sundhedsklynge, som samtidig er den kommunale formand i sundhedsklyngen, og repræsentanter for almen praksis. Sundhedssamarbejdsudvalget koordinerer og sætter retning for arbejdet på tværs af sundhedsklyngerne i regionen.

Efter sundhedslovens § 204, stk. 2, varetages formandskabet i sundhedssamarbejdsudvalget af en formand, som vælges blandt regionsrådets repræsentanter, og en næstformand, som vælges blandt de borgmestre, der er medlemmer af sundhedssamarbejdsudvalget. Regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen sekretariatsbetjener i samarbejde sundhedssamarbejdsudvalget.

Det følger videre af sundhedslovens § 204, stk. 3, at der i hver region nedsættes et patientinddragelsesudvalg, som sundhedssamarbejdsudvalget, systematisk inddrager i deres drøftelser. Patientinddragelsesudvalget består af medlemmer, som er udpeget af patient- og pårørendeorganisationer.

Regionsrådet kan i medfør af sundhedslovens § 204, stk. 4, beslutte at yde diæter, erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse til medlemmerne af patientinddragelsesudvalgene efter § 16 a i lov om kommunernes styrelse og regler fastsat i medfør heraf. Et medlem af patientinddragelsesudvalgene er ikke forpligtet til at modtage diæter, erstatning for tabt arbejdsfortjeneste eller udgiftsgodtgørelse, der ville tilkomme den pågældende efter 1. pkt.

Det fremgår af sundhedslovens § 204, stk. 5, at indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om sundhedssamarbejdsudvalg og patientinddragelsesudvalg.

Det følger af sundhedslovens § 205 c, stk. 1, at regionsrådet og kommunalbestyrelsen koordinerer de aktiviteter, der er omfattet af §§ 205 a og 205 b. Efter sundhedslovens § 205 c, stk. 2, skal aktiviteterne i medfør af stk. 1, drøftes i sundhedssamarbejdsudvalget, jf. § 204.

Sundhedslovens § 205 a og § 205 b fastsætter regionrådets muligheder for tilvejebringelse og udlejning af lokaler og udstyr m.v.

3.5.1.1.3. Sundhedsaftaler

Efter sundhedslovens § 205, stk. 1, indgår regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen en sundhedsaftale om varetagelsen af opgaver på sundhedsområdet. Indenrigs- og sundhedsministeren kan efter sundhedslovens § 205, stk. 2, fastsætte nærmere regler om de indsatsområder, sundhedsaftalerne skal omfatte.

Det følger af sundhedslovens § 205, stk. 3, at regionsrådet indsender sundhedsaftalen til Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen godkender aftalen for så vidt angår de indsatsområder, der er fastsat i medfør af stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren kan efter sundhedslovens § 205, stk. 4, fastsætte regler om procedurer for indsendelse og godkendelse af sundhedsaftalen i medfør af stk. 3.

Efter sundhedslovens § 57 c, stk. 2, er alment praktiserende læger, der behandler gruppe 1-sikrede personer, jf. § 60, stk. 1, forpligtede til at udøve deres virksomhed i overensstemmelse med de sundhedsaftaler, der er indgået imellem regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen, jf. § 205, herunder følge forløbsprogrammer m.v.

3.5.1.1.4. Praksisplaner

Efter sundhedslovens § 206 a skal regionsrådet med inddragelse af kommunerne og almen praksis i hver valgperiode udarbejde en praksisplan vedrørende almen praksis, der udgør en del af regionens sundhedsplan, jf. § 206. Den endelige beslutning vedrørende praksisplanens udformning tilfalder regionsrådet. Praksisplanen skal revideres i valgperioden, hvis der sker væsentlige ændringer i dens forudsætninger. Praksisplanen skal inden den endelige vedtagelse forelægges for Sundhedsstyrelsen, som yder rådgivning vedrørende praksisplanens udformning.

Det følger videre af sundhedslovens § 206 a, stk. 2, at der forud for udarbejdelse og revision af praksisplanen vedrørende almen praksis skal gennemføres en høring blandt kommunerne i regionen, og praksisplanen skal inden vedtagelsen forelægges for sundhedssamarbejdsudvalget, jf. § 204, stk. 1.

Det følger endvidere af sundhedslovens § 206 a, stk. 3, at inden praksisplanen vedrørende almen praksis udarbejdes eller revideres, skal der ske en høring af de praksis i regionen, der yder vederlagsfri behandling til personer, der er omfattet af sikringsgruppe 1, jf. § 60, stk. 1. Planen skal inden vedtagelsen forelægges patientinddragelsesudvalget, jf. § 204, stk. 3, til høring.

Indenrigs- og sundhedsministeren kan i medfør af bemyndigelsesbestemmelsen i sundhedslovens § 206 a, stk. 4, fastsætte nærmere regler om rammer for praksisplanen efter stk. 1.

Det følger af sundhedslovens § 57 b, stk. 1, at regionsrådet på baggrund af praksisplanen vedrørende almen praksis, jf. § 206 a, fastsætter placeringen af de praksis, hvorfra der i henhold til et ydernummer ydes vederlagsfri behandling til personer omfattet af sikringsgruppe 1, jf. § 60, stk. 1.

Det følger videre af sundhedslovens § 57 b, stk. 2, at en indehaver af et ydernummer, der ønsker at flytte praksis, skal indhente regionsrådets godkendelse. Godkendelse skal meddeles, hvis flytningen ikke ændrer forudsætningerne for praksisplanen eller er i strid med denne, jf. § 206 a.

I sundhedslovens § 227, stk. 1-3, henvises der til § 206 a om praksisplaner.

Det følger af sundhedslovens § 227, stk. 1, at det i henhold til § 37 i regionsloven nedsatte nævn afslutter overenskomster med organisationer af sundhedspersoner m.fl. om vilkårene for de i §§ 50, 58-60, 64, 66-69, 71 og 72, § 140 a, stk. 1, og §§ 140 b, 159 og 175 nævnte ydelser. Vilkår, der er fastsat og udstedt i medfør af § 57 b, § 57 c, § 57 d, stk. 1 eller 2, § 195, stk. 2, § 204, stk. 2 eller 3, eller § 206 a, eller regler udstedt i medfør af § 57 d, stk. 3, § 59, stk. 5, eller § 60, stk. 3, i denne lov som bindende vilkår, kan dog ikke fraviges ved overenskomster indgået med organisationer af sundhedspersoner repræsenterende almen praksis.

Det følger videre af sundhedslovens § 227, stk. 2, at ydernumre fra praksis, som har leveret almen medicinske ydelser til gruppe 1-sikrede personer, jf. stk. 1, 1. pkt., jf. § 60, stk. 1, kan overdrages til regionsrådet og til læger, som vil praktisere i henhold til stk. 1, 1. pkt., jf. § 60, stk. 1. Regionsrådet kan endvidere sælge nye ydernumre, som regionen har oprettet, og ydernumre fra eksisterende praksis, som regionsrådet har opkøbt som led i praksisplanlægningen, til læger, som vil praktisere i henhold til stk. 1, 1. pkt., jf. § 60, stk. 1. Salg af ydernumre, jf. 1. og 2. pkt., kan ske til læger, som allerede har et ydernummer. En læge kan eje op til seks ydernumre erhvervet i henhold til 1. og 2. pkt.

Det følger endvidere af sundhedslovens § 227, stk. 3, at regionen kan udbyde drift af praksis, som hidtil har leveret almen medicinske ydelser til gruppe 1-sikrede personer, jf. stk. 1, 1. pkt., jf. § 60, stk. 1, og hvor regionsrådet har fået overdraget ydernummeret. Regionsrådet kan desuden udbyde drift af praksis vedrørende nye ydernumre, som regionsrådet har oprettet. Regionsrådet kan endvidere som led i praksisplanlægningen opkøbe eksisterende ydernumre fra læger, der har ønsket at sælge, og udbyde driften af disse praksis.

3.5.1.1.5. Bekendtgørelser og vejledninger på området

Ovennævnte bemyndigelsesbestemmelser i § 203, stk. 6, § 204, stk. 5, § 205, stk. 2, og stk. 4, og § 206 a, stk. 4, er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 1248 af 5. september 2022 som ændret ved bekendtgørelse nr. 999 af 21. juni 2023 om sundhedsklynger, sundhedssamarbejdsudvalg, sundhedsaftaler, patientinddragelsesudvalg og praksisplan for almen praksis. Dertil følger vejledning nr. 9008 af 11. januar 2024 om sundhedsklynger, sundhedssamarbejdsudvalg og sundhedsaftaler og vejledning nr. 9007 af 11. januar 2024 om udarbejdelse af praksisplaner for almen praksis.

3.5.1.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

I Aftale om sundhedsreform 2024 er aftalepartierne enige om behovet for en ny organisering og styring af sundhedsvæsenet, så der sker en bedre og mere lige fordeling af sundhedsvæsenets ressourcer, og så sundhedsvæsenet bliver bedre rustet til fremtidens udfordringer og bringes tættere på borgerne. Det skal bidrage til, at sundhedsvæsenet gennemgår den nødvendige udvikling, og patienterne oplever et mere nært, lige og sammenhængende sundhedsvæsen.

Med reformen dannes fire regioner og herunder som udgangspunkt i alt 17 sundhedsråd med både regionale og kommunale folkevalgte repræsentanter. De nye sundhedsråd får inden for regionsrådets rammer egne ressourcer, og med deltagelse af både det regionale og det kommunale niveau skal de være drivende i omstillingen af sundhedsvæsenet og styrkelsen af det nære sundhedsvæsen. De skal danne rammen om et tæt og forpligtende samarbejde mellem regioner og kommuner om sundhedsopgaverne i et afgrænset geografisk område. Sundhedsrådene skal desuden udmønte den betydelige økonomiske ramme i form af en investeringsmotor til nære sundhedsindsatser. Regioner og kommuner er således begge betydelige aktører i sundhedsvæsenet, der styrkes gennem samarbejde og økonomisk prioritering.

Aftalepartierne er enige om, at de nye sundhedsråd med både kommunale og regionale repræsentanter er en central nyskabelse, som skal sikre en større lokal, politisk beslutningskraft.

Som konsekvens af oprettelsen af sundhedsråd nedlægges de nuværende sundhedsklynger og sundhedssamarbejdsudvalg, ligesom arbejdet med sundhedsaftaler ophører i dets nuværende form.

Patienters og pårørendes viden og perspektiver er centrale for udviklingen af sundhedsvæsenet. Derfor skal regionsrådet i tilknytning til hvert sundhedsråd nedsætte et patient- og pårørendeudvalg, som sundhedsrådet systematisk inddrager i forbindelse med drøftelser af nærsundhedsplanen og tilsvarende større, planlægningsmæssige beslutninger. Regionsrådet skal også høre patient- og pårørendeudvalgene i regionen i forbindelse med større, planlægningsmæssige beslutninger i regionen.

Som følge af, at der blandt andet indføres en ny national fordelingsmodel for læger i det almenmedicinske tilbud, nedlægges de nuværende praksisplaner vedrørende almen praksis.

3.5.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås hermed, at bestemmelserne i sundhedsloven om sundhedsklynger og sundhedsaftaler ophæves, samt at bestemmelsen om sundhedssamarbejdsudvalg og patientinddragelsesudvalg ændres, således at sundhedssamarbejdsudvalgene udgår.

Fremadrettet vil der ikke være krav om udarbejdelse af sundhedsaftaler, men sundhedsrådene har mulighed for at udarbejde aftaler, herunder samarbejdsaftaler, ud fra lokale behov, jf. sundhedslovens § 203, stk. 1, ligesom eksisterende aftaler fortsat kan bestå og videreføres med hjemmel i § 203, stk. 1.

Patientinddragelsesudvalgene nedlægges ikke. Det foreslås, at den gældende hjemmel i sundhedslovens § 204 til at oprette patientinddragelsesudvalg tilpasses således, at sundhedssamarbejdsudvalgene udgår af bestemmelsen. Der foretages ikke ændringer i reglerne for udpegning til udvalgene eller i reglerne for at yde diæter, erstatning for tabt arbejdsfortjeneste eller udgiftsgodtgørelse. Denne ændring vil finde anvendelse for perioden fra den 1. januar 2026 til og med den 31. december 2026.

Det foreslås videre, at sundhedslovens § 204 nyaffattes med virkning fra den 1. januar 2027, således at regionsrådet i tilknytning til hvert sundhedsråd nedsætter et patient- og pårørendeudvalg, som sundhedsrådet systematisk inddrager i deres drøftelser i forbindelse med større, planlægningsmæssige beslutninger. Nyaffattelsen af bestemmelsen skal ses i sammenhæng med overgangen til en ny forvaltningsstruktur.

Det foreslås også, at regionsrådet skal høre patient- og pårørendeudvalgene i regionen i forbindelse med større, planlægningsmæssige beslutninger i regionen.

Den overordnede fordeling af lægekapaciteter i det almenmedicinske tilbud vil fremadrettet skulle ske ud fra en statslig national model. Som følge af ny national model for fordeling af læger i almenmedicinske tilbud foreslås bestemmelsen om praksisplaner ophævet. Se nærmere i samtidigt fremsat lovforslag om ændring af sundhedsloven om national fordeling og styring af lægekapaciteter i det almenmedicinske tilbud, midlertidigt tillæg til læger i områder med lægemangel, flere og nye klinikformer i det almenmedicinske tilbud og begrænsning i antal ydernumre ejet af en læge.

Ophævelse af bestemmelserne om sundhedsklynger og sundhedssamarbejdsudvalg skal træde i kraft den 1. januar 2026. De siddende klynger og udvalg skal dermed fungere til og med 31. december 2025. I overgangsåret i 2026 vil der forberedes etablering af ny struktur med fire regioner og nye sundhedsråd, som træder i kraft 1. januar 2027.

Ophævelse af hjemmel til sundhedsaftaler skal træde i kraft den 1. januar 2026. Nuværende sundhedsaftaler er indgået for perioden 2024-2027, hvorefter de ikke skal fornyes. Eksisterende aftaler kan fortsat bestå med hjemmel i § 203, stk. 1. I henhold til nuværende sundhedsaftaler skal regionsrådene som opfølgning på aftalerne udarbejde midtvejs- og slutstatus. Disse sendes til orientering til Sundhedsstyrelsen.

Eksisterende praksisplaner skal ophøre den 30. juni 2025, hvorefter de erstattes af den nationale fordeling af læger i almenmedicinske tilbud pr. den 1. juli 2025. Se nærmere i samtidigt lovforslag om ændring af sundhedsloven om national fordeling og styring af lægekapaciteter i det almenmedicinske tilbud, midlertidigt tillæg til læger i områder med lægemangel, flere og nye klinikformer i det almenmedicinske tilbud og begrænsning i antal ydernumre ejet af en læge.

Som følge af ovennævnte foreslåede ændringer vil bekendtgørelser og vejledning udstedt i medfør af bemyndigelsesbestemmelserne i § 203, stk. 6, § 205, stk. 2, og stk. 4, og § 206 a, stk. 4, ophæves. Det vil være bekendtgørelse nr. 1248 af 5. september 2022 som ændret ved bekendtgørelse nr. 999 af 21. juni 2023 om sundhedsklynger, sundhedssamarbejdsudvalg, sundhedsaftaler, patientinddragelsesudvalg og praksisplan for almen praksis. Dertil følger vejledning nr. 9008 af 11. januar 2024 om sundhedsklynger, sundhedssamarbejdsudvalg og sundhedsaftaler og vejledning nr. 9007 af 11. januar 2024 om udarbejdelse af praksisplaner for almen praksis.

3.5.2. Statslig styring med Region Hovedstaden og Region Sjælland i overgangsperioden

3.5.2.1. Gældende ret

Det følger af sundhedslovens § 206, stk. 1, at der for hver regionsråd udarbejdes en samlet plan for tilrettelæggelsen af regionens virksomhed på sundhedsområdet.

Bestemmelsen videreførte § 27 e i sygesikringsloven, der blev indført ved L 1992 1024, hvorefter der i hvert amt skal foreligge en sundhedsplan. Den regionale sundhedsplan fungerer som den samlede beskrivelse af regionens sundhedsindsats, gengiver regionens planlægning på specialeområdet (sygehusspecialer og praksisplaner) og beskriver de aftaler, regionsrådet har med kommunalbestyrelserne på de centralt udmeldte områder, men også på områder man i øvrigt lokalt har valgt at gøre en indsats på.

Sundhedsplanen fungerer som regionens samlede ramme om indsatsen på sundhedsområdet. Den giver de regionale aktører (politikere, administratorer og sundhedspersonale), samarbejdsparter (kommunerne og de privatpraktiserende) og borgere et samlet overblik over den regionale sundhedsplanlægning.

Regionsrådet skal efter stk. 2 indhente Sundhedsstyrelsens rådgivning forud for rådets behandling af forslag til sundhedsplan. De centrale sundhedsmyndigheder har den koordinerende rolle, for så vidt angår specialeplanlægning, sundhedsberedskab og sundhedsaftaler. Sundhedsstyrelsens rådgivning til regionernes sundhedsplanlægning har til hensigt at bidrage til sikring af sammenhæng og kvalitet i den regionale indsats på sundhedsområdet.

Den regionale sundhedsplan skal ikke sendes i egentlig høring i kommunerne i regionen eller hos de privatpraktiserende sundhedspersoner.

Den vedtagne sundhedsplan, og eventuelle senere ændringer heri, skal indsendes til Sundhedsstyrelsen.

3.5.2.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

Det følger af Aftale om sundhedsreform fra november 2024 i forbindelse med sammenlægningen af Region Hovedstaden og Region Sjælland, at aftalepartierne finder, at Region Hovedstaden og Region Sjælland frem mod sammenlægningen skal vise tilbageholdenhed med større organisatoriske og strukturelle beslutninger, der kan vanskeliggøre den efterfølgende samling. Aftalepartierne er på den baggrund enige om, at Region Hovedstaden og Region Sjælland efter 1. juli 2025 indtil sundhedsreformen træder i kraft den 1. januar 2027 skal indhente godkendelse fra Sundhedsstyrelsen af deres sundhedsplaner. Det skal også gælde ved ændringer af deres sundhedsplaner samt væsentlige organisatoriske ændringer på sundhedsområdet. Den foreslåede ordning vil indebære en godkendelsesproces, der varetages af Sundhedsstyrelsen.

3.5.2.3. Den foreslåede ordning

De foreslåede ændringer vil indebære, at der sikres den ønskede statslige styring med større organisatoriske og strukturelle beslutninger i Region Hovedstaden og Regions Sjælland i overgangsperioden fra den 1. juli 2025, og indtil de nye forvaltningsstrukturer træder i kraft den 1. januar 2027.

3.6. Konsekvensændringer i partistøttelovgivningen

3.6.1. Regional partistøtte

3.6.1.1. Gældende ret

Kandidatlister, der har deltaget i det senest afholdte regionsrådsvalg, har ret til tilskud til kandidatlistens politiske arbejde i regionen. Det følger af partistøttelovens § 3. Der ydes alene tilskud til kandidatlister, der har opnået repræsentation i regionsrådet ved det senest afholdte regionsrådsvalg, jf. § 3, stk. 2, nr. 1, eller ved det senest afholdte regionsrådsvalg har fået et antal stemmer, der mindst svarer til 0,8/41 af samtlige gyldige stemmer, jf. § 3, stk. 2, nr. 2.

Der gælder tilsvarende betingelser for at være berettiget til partistøtte for kandidatlister, der har deltaget i det senest afholdte kommunalbestyrelsesvalg. Det er reguleret i partistøttelovens § 4. Da der imidlertid er forskellige medlemsantal i kommunalbestyrelserne, er betingelsen efter § 4, stk. 2, nr. 2, der svarer til § 3, stk. 2, nr. 2, at kandidatlisten ved det senest afholdte kommunalbestyrelsesvalg har fået et antal stemmer, der mindst svarer til 4/5 af samtlige gyldige stemmer delt med kommunalbestyrelsens medlemstal, jf. § 5, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse. Bundgrænsen for partistøtteberettigelse til regionsrådsvalg og kommunalbestyrelsesvalg er den samme, men udregnes således på forskellig måde.

3.6.1.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 7, at ændre medlemstallene for regionsrådene fra 41 til henholdsvis 35, 41 og 47. Der kommer dermed til at være forskellige medlemstal i regionsrådene.

Det har bl.a. den konsekvens, at bundgrænsen for partistøtteberettigelse efter partistøttelovens § 3, stk. 2, nr. 2, ikke længere kan udregnes på den måde, der er angivet i loven. Derimod kan bundgrænsen udregnes på samme måde som til kommunalbestyrelsesvalg efter partistøttelovens § 4, stk. 2, nr. 2, da der er forskellige medlemstal i kommunalbestyrelserne.

Da der ikke længere kan henvises til det samme medlemstal i regionsrådene, er det nødvendigt at ændre beskrivelsen af udregningen af bundgrænsen i partistøttelovens § 3, stk. 2, nr. 2.

3.6.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at bundgrænsen i partistøttelovens § 3, stk. 2, nr. 2, ændres, således at kandidatlister, der ved det senest afholdte regionsrådsvalg har fået et antal stemmer, der mindst svarer til 4/5 af samtlige gyldige stemmer delt med regionsrådets medlemstal, jf. § 8 i regionsloven, er berettiget til tilskud efter § 3. Ændringen svarer til bestemmelsen vedrørende kommunalbestyrelsesvalg.

Den foreslåede ordning vil medføre, at bundgrænsen for partistøtteberettigelse kan udregnes på samme måde i alle regionerne, uanset antallet af regionsrådsmedlemmer.

Der er ikke tale om en ændring af bundgrænsen for partistøtteberettigelse, men alene en ændring i beskrivelsen af udregningen af denne, da der ikke længere kan henvises til det samme medlemsantal i regionerne.

For nærmere herom henvises til lovforslagets § 10, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

3.6.2. Afholdte udgifter til politisk arbejde

3.6.2.1. Gældende ret

For kandidatlister, der tidligere har fået udbetalt tilskud efter § 3, er det en betingelse for udbetaling af det fulde tilskud i det aktuelle kalenderår, at det fulde senest udbetalte tilskudsbeløb er anvendt til politisk arbejde i det seneste år, hvor partistøtte er modtaget, jf. partistøttelovens § 10 a, stk. 1. Hvis kandidatlisten kun har anvendt en del af tilskuddet til politisk arbejde, fradrages et beløb svarende til det ikke anvendte tilskudsbeløb ved udbetaling af tilskuddet for det aktuelle kalenderår, jf. partistøttelovens § 10 a, stk. 2. Hvis kandidatlisten har modtaget tilskud for et eller flere foregående kalenderår, er udbetaling af tilskud for det aktuelle kalenderår desuden betinget af, at kandidatlisten har indsendt en erklæring til regionsrådet om, hvilke udgifter der mindst er afholdt til politisk arbejde i regionen i det seneste kalenderår, hvor tilskud er modtaget, jf. partistøttelovens § 10 a, stk. 3.

Erklæringen i partistøttelovens § 10 a, stk. 3, er strafbelagt i lovens § 14 a, stk. 1. Den, der afgiver urigtig erklæring efter § 10 a, stk. 3, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Der kan pålægges partiorganisationer (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel, jf. partistøttelovens § 14 a, stk. 4.

3.6.2.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

En kandidatliste, der har fået udbetalt tilskud efter § 3 på grundlag af regionsrådsvalget i 2021, skal, første gang kandidatlisten ansøger om tilskud efter § 3 på grundlag af regionsrådsvalget i 2025 i Region Østdanmark, erklære, hvor mange udgifter kandidatlisten har afholdt til politisk arbejde i det seneste år, hvor tilskud er modtaget. Det fulde tilskud kan kun udbetales, hvis det fulde senest udbetalte tilskud er anvendt til politisk arbejde.

Det er ikke reguleret, hvordan partierne skal organisere sig i den nye Region Østdanmark, ligesom det ikke er reguleret i øvrigt. Hvis et folketingsparti, der har kandidatlister i Region Hovedstaden og Region Sjælland, i den nye Region Østdanmark vælger alene at fortsætte med den ene kandidatliste, slår kandidatlisterne sammen eller opretter en helt ny kandidatliste, vil der - alt efter hvordan partiet organiserer sig - første gang kandidatlisten ansøger om tilskud hos Region Østdanmark, gælde noget forskelligt i forhold til kravet om, at partistøtten skal anvendes til politisk arbejde. Det kan medføre, at der for visse folketingspartiers kandidatlister vil være den samme retstilstand som i dag og i resten af landet, men for andre kan det betyde, at kravet om, at det fulde senest udbetalte tilskud skal være anvendt til politisk arbejde, for at det fulde tilskud kan udbetales igen, ikke gælder.

Der er dermed risiko for, at et folketingspartis kandidatlister i Region Hovedstaden og Region Sjælland kan få tilskud, uden at der efterfølgende skal redegøres for, om tilskuddet er anvendt til politisk arbejde, når samme folketingspartis kandidatliste i Region Østdanmark efterfølgende får udbetalt tilskud.

Sammenlægningen af Region Hovedstaden og Region Sjælland til Region Østdanmark kan dermed have den konsekvens, at retstilstanden på dette område vil blive forskellig i Region Østdanmark og de øvrige regioner, og at det bliver tilfældighedspræget, hvad der gælder.

Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering, at ovennævnte konsekvenser er utilsigtede, og at det bør sikres, at der efter sammenlægningen af de to regioner er samme retstilstand som i dag i hele landet.

3.6.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at første gang en kandidatliste for et folketingsparti ansøger om tilskud på grundlag af regionsrådsvalget i 2025 i Region Østdanmark, skal kandidatlisten erklære, hvorvidt det senest udbetalte tilskud efter § 3 på grundlag af regionsrådsvalget i 2021 til partiets kandidatlister i Region Hovedstaden og Region Sjælland er anvendt til politisk arbejde. Partiets kandidatlister i begge regioner skal have anvendt det fulde tilskud til politisk arbejde, for at det fulde tilskud kan udbetales til kandidatlisten i Region Østdanmark.

Det foreslås, at ovenstående erklæring om afholdte udgifter strafbelægges på samme måde som erklæringen efter partistøttelovens § 7 a, stk. 3, jf. § 14 a, stk. 1 og 4.

Ovenstående vil kun være aktuelt for kandidatlister for folketingspartier, da det som følge af de nye bundgrænser for tilskud, der trådte i kraft 1. januar 2024, aktuelt kun er kandidatlister for folketingspartier, der er berettiget til tilskud i Region Hovedstaden og Region Sjælland.

Den foreslåede ordning vil medføre, at det sikres, at kandidatlister for folketingspartier i Region Østdanmark kun kan få udbetalt det fulde tilskud, hvis partiets kandidatlister i Region Hovedstaden og Region Sjælland, der har fået udbetalt tilskud på grundlag af regionsrådsvalget i 2021, hver især har anvendt det fulde senest udbetalte tilskud til politisk arbejde.

Derudover foreslås det, at administrationen af behandling af ansøgninger og udbetaling af tilskud efter § 3 for Region Østdanmark i 2026 varetages af regionsrådet i Region Sjælland. Formålet er at sikre, at administrationen og udbetalingen kan håndteres i overgangsåret 2026, hvor Region Østdanmark endnu ikke er i fuld funktion. Ansøgninger om tilskud efter § 3 for 2026 på grundlag af regionsrådsvalget i Region Østdanmark skal derfor indgives til Region Sjælland.

For nærmere herom henvises til lovforslagets § 10, nr. 5, 9 og 10, og bemærkningerne hertil.

3.6.3. Erklæringer om private og anonyme tilskud

3.6.3.1. Gældende ret

Udbetaling af tilskud efter § 3 er derudover betinget af, at kandidatlisten har indsendt en erklæring til regionsrådet med oplysning om, hvorvidt kandidatlisten i det foregående kalenderår fra samme private tilskudsyder har modtaget et eller flere tilskud, der tilsammen overstiger 20.000 kr. (2017-niveau). Såfremt dette er tilfældet, skal tilskudsyderens navn og adresse oplyses. Erklæringen skal desuden indeholde oplysning om anonyme tilskud.

Hvis kandidatlisten er den regionale organisation for et parti, der pr. 1. august i det seneste regionale valgår var opstillingsberettiget til folketingsvalg, skal oplysningerne tillige omfatte partiets kredsorganisationer beliggende i vedkommende region, bortset fra partiets kommuneorganisationer og eventuelle lokale partiorganisationer i vedkommende kommuner. Det følger af partistøttelovens § 10 b, stk. 1 og 2.

Beløbsgrænsen på 20.000 kr. reguleres årligt ved bekendtgørelse og er 24.500 kr. i 2025, jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 1032 af 11. september 2024 om regulering af beløb i partiregnskabsloven og partistøtteloven i 2025.

Udbetaling af tilskud efter § 3 er endvidere betinget af, at kandidatlisten har indsendt en erklæring til regionsrådet med oplysning om, hvorvidt kandidater, der opstiller for kandidatlisten til regionsrådsvalg, i det foregående kalenderår fra samme private tilskudsyder har modtaget et eller flere tilskud, der tilsammen overstiger 20.000 kr. (2017-niveau). Er dette tilfældet, skal tilskudsyderens navn og adresse oplyses, ligesom det skal oplyses, hvilken kandidat tilskuddet er ydet til. Erklæringen skal desuden indeholde oplysning om anonyme tilskud til kandidaterne. Hvis kandidatlisten er den regionale organisation for et parti, der pr. 1. august i det seneste regionale valgår var opstillingsberettiget til folketingsvalg, skal oplysningerne tillige omfatte samtlige kandidater, der opstiller for partiet til folketingsvalg. Det følger af partistøttelovens § 10 b, stk. 3 og 4.

Den, der afgiver urigtige eller mangelfulde oplysninger efter § 10 b, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Der kan pålægges partiorganisationer (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Det følger af partistøttelovens § 14 a, stk. 2 og 4.

3.6.3.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

En kandidatliste, der ansøger om tilskud på grundlag af regionsrådsvalget i 2025 i Region Østdanmark, skal i en erklæring bl.a. oplyse om modtagne private og anonyme tilskud til kandidatlisten i det seneste år.

Det er ikke reguleret, hvordan partierne skal organisere sig i den nye Region Østdanmark, ligesom det ikke er reguleret i øvrigt. Hvis et folketingsparti, der har kandidatlister i Region Hovedstaden og Region Sjælland, i den nye Region Østdanmark vælger alene at fortsætte med den ene kandidatliste, slår kandidatlisterne sammen eller opretter en helt ny kandidatliste, vil der - alt efter hvordan partiet organiserer sig - første gang kandidatlisten ansøger om tilskud hos Region Østdanmark, gælde noget forskelligt i forhold til, hvilke oplysninger om private og anonyme tilskud der skal fremgå af erklæringen fra kandidatlisten.

Det kan medføre, at der for visse folketingspartiers regionale kandidatlister vil være den samme retstilstand som i dag og i resten af landet, men for andre kan det betyde mindre åbenhed om de private og anonyme tilskud, således at der kun vil skulle oplyses om private og anonyme tilskud til den ene af partiets kandidatlister i Region Hovedstaden og Region Sjælland og i visse tilfælde ikke vil skulle oplyses om tilskud til nogen af kandidatlisterne.

Der er således risiko for, at private og anonyme tilskud til visse folketingspartiers kandidatlister i Region Hovedstaden og Region Sjælland ikke skal oplyses i forbindelse med samme folketingspartis kandidatlistes ansøgning om tilskud i Region Østdanmark.

Sammenlægningen af Region Hovedstaden og Region Sjælland til Region Østdanmark kan dermed have den konsekvens, at retstilstanden på dette område vil blive forskellig i Region Østdanmark og de øvrige regioner, og at det bliver tilfældighedspræget, hvad der gælder. Derudover vil ændringen kunne betyde, at der kommer mindre åbenhed om private og anonyme tilskud.

Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering, at ovennævnte konsekvenser er utilsigtede, og at det bør sikres, at der efter sammenlægningen af de to regioner er samme retstilstand som i dag i hele landet.

3.6.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at første gang en kandidatliste for et folketingsparti ansøger om tilskud på grundlag af regionsrådsvalget i 2025 i Region Østdanmark, skal de oplysninger om modtagne private og anonyme tilskud i det foregående kalenderår, der er nævnt i partistøttelovens § 10 b, stk. 1, tillige omfatte partiets kandidatlister i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Denne ændring vil kun finde anvendelse, hvis partiets kandidatlister i Region Hovedstaden og Region Sjælland har fået udbetalt tilskud efter § 3 på grundlag af regionsrådsvalget i 2021.

Det foreslås, at ovenstående erklæring om private og anonyme tilskud strafbelægges på samme måde som erklæringerne i den gældende § 10 b, jf. § 14 a, stk. 2 og 4.

Ovenstående vil kun være aktuelt for kandidatlister for folketingspartier.

Den foreslåede ordning vil medføre, at der sikres samme grad af åbenhed om private og anonyme tilskud til folketingspartiers regionale kandidatlister og dermed samme retstilstand i hele landet.

Derudover foreslås det, at administrationen af behandling af ansøgninger og udbetaling af tilskud efter § 3 for Region Østdanmark i 2026 varetages af regionsrådet i Region Sjælland. Formålet er at sikre, at administrationen og udbetalingen kan håndteres i overgangsåret 2026, hvor Region Østdanmark endnu ikke er i fuld funktion. Ansøgninger om tilskud efter § 3 for 2026 på grundlag af regionsrådsvalget i Region Østdanmark skal derfor indgives til Region Sjælland.

For nærmere herom henvises til lovforslagets § 10, nr. 7 og 9, og bemærkningerne hertil.

3.6.4. Offentliggørelse af erklæringer om private og anonyme tilskud

3.6.4.1. Gældende ret

Regionsrådet offentliggør inden for en rimelig frist efter modtagelsen på regionens hjemmeside erklæringerne om private og anonyme tilskud til regionale kandidatlister og kandidater, jf. partistøttelovens § 10 b, stk. 7.

Regionsrådet offentliggør derudover på regionens hjemmeside erklæringer om private og anonyme tilskud til folketingspartiernes kredsorganisationer og kandidater, jf. partistøttelovens § 10 c, stk. 5.

Endelig offentliggør regionsrådet erklæringer om anonyme tilskud til regionale kandidatlister, der enten ikke ansøger om eller ikke er berettiget til tilskud efter § 3, jf. partiregnskabslovens § 2 b, stk. 1, sidste pkt.

3.6.4.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

Region Hovedstaden og Region Sjælland nedlægges som selvstændige myndigheder pr. 1. januar 2027, og i den forbindelse nedlægges de to myndigheders hjemmesider, hvor erklæringerne om private og anonyme tilskud til regionale kandidatlister og kandidater og folketingspartiernes kredsorganisationer og kandidater hidtil er blevet offentliggjort.

Det vil have den konsekvens, at erklæringerne om private og anonyme tilskud, der skal offentliggøres på Region Hovedstadens og Region Sjællands hjemmesider, efter nedlæggelsen ikke længere vil være offentligt tilgængelige. Erklæringerne vil derfor være offentligt tilgængelige i kortere tid end i de øvrige regioner.

Sammenlægningen af Region Hovedstaden og Region Sjælland vil dermed medføre mindre åbenhed om private og anonyme tilskud til regionale kandidatlister og kandidater og til folketingspartiernes kredsorganisationer og kandidater i de to regioner. Derudover vil nedlæggelsen betyde, at der gælder noget forskelligt for de regionale kandidatlister og kandidater og folketingspartiernes kredsorganisationer og kandidater i de to regioner og i resten af landet.

Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering, at ovennævnte konsekvenser er utilsigtede, og at det bør sikres, at der efter sammenlægningen af de to regioner er samme retstilstand som i dag i hele landet.

3.6.4.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at regionsrådet i Region Østdanmark på regionens hjemmeside fra og med den 1. januar 2027 offentliggør de erklæringer, som Region Hovedstaden og Region Sjælland har været forpligtet til at offentliggøre efter partiregnskabslovens § 2 b, stk. 1, sidste pkt., og partistøttelovens § 10 b, stk. 7, og § 10 c, stk. 5.

Den foreslåede ordning vil medføre, at der fortsat er offentlighed om de erklæringer om private og anonyme tilskud, der hidtil har skullet offentliggøres på Region Hovedstadens og Region Sjællands hjemmesider.

Der er dermed alene tale om en videreførelse af den gældende forpligtelse hos Region Hovedstaden og Region Sjælland. Bestemmelsen udvider dermed ikke perioden for offentliggørelse af erklæringerne.

For nærmere herom henvises til lovforslagets § 9 og § 10, nr. 8, og § 10, nr. 7, for så vidt angår § 10 b, stk. 9, og bemærkningerne hertil.

3.7. Ændring af kravet til stillerunderskrifter ved regionalvalg

3.7.1. Gældende ret

Det følger af § 19, stk. 3, 1. og 2. pkt., i kommunal- og regionalvalgloven, at en kandidatliste til regionsrådsvalg i Region Nordjylland og Region Sjælland skal være underskrevet af mindst 50 vælgere i regionen som stillere. Til regionsrådsvalg i Region Syddanmark er mindsteantallet af stillere 100, i Region Midtjylland 150 og i Region Hovedstaden 200.

3.7.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

Kravene til mindsteantallet af stillere blev forhøjet ved lov nr. 1777 af 28. december 2023. Indtil da var kravet 50 stillerunderskrifter i alle regioner. Det nugældende antal er fastsat som et trappesystem ud fra antallet af vælgere i hver region.

I forbindelse med oprettelsen af Region Østdanmark skal der tages stilling til, hvor mange stillerunderskrifter en ny kandidatliste skal indsamle for at kunne stille op. Det giver efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse anledning til at overveje stillerkravet for alle regioner.

Hensynet bag kravet om stillerunderskrifter er at understøtte en formodning for, at den pågældende listes politiske mål m.v. har en vis udbredelse blandt regionens vælgere. Ved regionsrådsvalget i 2021 opstillede der i alt 31 kandidatlister i Region Hovedstaden og 16 kandidatlister i Region Sjælland.

En forhøjelse af stillerkravet må antages at ville føre til færre opstillede kandidatlister. Dette vil medføre, at vælgerne får lettere ved at overskue og vurdere de enkelte kandidatlisters politiske mål m.v., ligesom stemmesedlen bliver kortere og mere overskuelig. Det vurderes desuden at medføre mindre stemmespild.

Stillerkravet skal også ses i sammenhæng med, at der går adskillige tusind stemmer pr. mandat i regionerne. Kandidatlisterne skal derfor under alle omstændigheder have opbakning fra et langt større antal vælgere end dem, der skriver under som stillere.

Et stillerkrav for Region Østdanmark på 400 vil afspejle det meget store vælgergrundlag (over 2 mio. vælgere) i den nye region. Til sammenligning skal der indsamles 150 stillerunderskrifter ved opstilling til kommunalvalg i Københavns Kommune, som har ca. 0,5 mio. vælgere.

For at fastholde sammenhængen mellem vælgergrundlaget og stillerkravet i regionerne foreslås det at hæve stillerkravet i de øvrige regioner tilsvarende.

3.7.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at kommunal- og regionalvalglovens bestemmelser om mindsteantal stillere til opstilling til regionsrådsvalg ændres, således at mindsteantallet af stillere fastsættes til 100 i Region Nordjylland, 175 i Region Syddanmark, 200 i Region Midtjylland og 400 i Region Østdanmark.

Der henvises til lovforslagets § 7, nr. 1, med tilhørende bemærkninger.

3.8. Sammensætningen af den Nationale Videnskabsetiske Komité og de videnskabsetiske medicinske komiteer fremover

3.8.1. Gældende ret

Det følger af § 38, stk. 1, nr. 4, i lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter og sundhedsdatavidenskabelige forskningsprojekter, at National Videnskabsetisk Komité består af 13 medlemmer, der udpeges på følgende måde i nr. 1) Indenrigs- og sundhedsministeren udpeger formanden for National Videnskabsetisk Komité. I nr. 2) 2 medlemmer udpeges af indenrigs- og sundhedsministeren efter indstilling fra bestyrelsen for Danmarks Frie Forskningsfond. I nr. 3) 5 medlemmer udpeges af indenrigs- og sundhedsministeren i samråd med ministeren for uddannelse og forskning efter åbent opslag. I nr. 4) 5 medlemmer udpeges af indenrigs- og sundhedsministeren efter indstilling fra de enkelte regioner.

Den Nationale Videnskabsetiske Komité har bl.a. følgende opgaver; at fungere som ankeinstans for afgørelser truffet af de regionale videnskabsetiske komiteer, at førstebehandle anmeldelser af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter, der vedrører særligt komplekse områder, at afgøre sager indbragt af et kvalificeret mindretal i den regionale videnskabsetiske komité, at udtale sig om principielle spørgsmål, som ikke er knyttet til godkendelsen af et konkret forskningsprojekt, at koordinere arbejdet i de regionale videnskabsetiske komiteer, at fastsætte vejledende retningslinjer for komitesystemet, at sikre kvalitetsudvikling, kvalitetssikring og læring i komitésystemet, samt at følge forskningsudviklingen på sundhedsområdet og virke for forståelsen af de etiske problemstillinger, som udviklingen kan medføre i forhold til sundhedsvæsenet og de sundhedsvidenskabelige forskningsmiljøer.

I medfør af § 38, stk. 9, udpeges komiteens medlemmer for 4 år ad gangen svarende til den for regionsrådene gældende valgperiode. Genudpegning af medlemmerne kan ske to gange. Der kan udpeges suppleanter for medlemmerne.

I medfør af § 38, stk. 10, fortsætter den afgående komité sit virke, indtil nye medlemmer er udpeget og den nye komité er konstitueret.

Det følger af § 4, stk. 1, nr. 2 i lov om videnskabsetisk behandling af kliniske afprøvninger af medicinsk udstyr og undersøgelser af ydeevne af medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik, at en videnskabsetisk medicinsk komité består af 8 medlemmer, der udpeges på følgende måde: I nr. 1) Indenrigs- og sundhedsministeren udpeger formanden for komitéen. I nr. 2) 5 medlemmer udpeges af indenrigs- og sundhedsministeren efter indstillinger fra de enkelte regionsråd. I nr. 3) 2 medlemmer udpeges af indenrigs- og sundhedsministeren efter indstillinger fra organisationer, der repræsenterer patienter.

De videnskabsetiske medicinske komiteer har bl.a. følgende opgaver; at behandle anmeldelser af kliniske afprøvninger af medicinsk udstyr, at følge forskningsudviklingen inden for kliniske afprøvninger af medicinsk udstyr, produkter uden et medicinsk formål og generelt på sundhedsområdet, at samarbejde aktivt og koordinere opgavevaretagelsen med relevante nationale og internationale myndigheder og organisationer, at fastsætte vejledende retningslinjer, at forberede implementering af forordningen for kliniske forsøg med lægemidler, samt at igangsætte initiativer under Life Science Strategien.

I medfør af § 4, stk. 8, 1. pkt. udpeges medlemmer af de videnskabsetiske medicinske komiteers for 4 år ad gangen svarende til den for regionsrådene gældende valgperiode. Af § 4, stk. 8, 3. pkt. kan der ske genudpegning af medlemmer to gange, idet de medlemmer, der beskikkes efter 2. pkt., dog kan genudpeges tre gange. Der kan udpeges suppleanter for medlemmerne, jf. § 4, stk. 8, 4. pkt.

I medfør af § 4, stk. 9, fortsætter en afgående videnskabsetisk medicinsk komité sit virke, indtil nye medlemmer er udpeget og en ny videnskabsetisk medicinsk komité er konstitueret.

3.8.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

Den Nationale Videnskabsetiske Komité består i dag af 13 medlemmer, hvoraf 5 udpeges af indenrigs- og sundhedsministeren efter indstilling fra regionerne.

De videnskabsetiske medicinske komiteer består i dag af 8 medlemmer, hvoraf 5 udpeges af indenrigs- og sundhedsministeren efter indstilling fra regionsrådene.

I forbindelse med overgangen fra 5 til 4 regioner, skal der tages stilling til, hvorvidt de antal medlemmer, der er i dag i den Nationale Videnskabsetiske Komité, dvs. 13 medlemmer, og de videnskabsetiske medicinske komiteer, dvs. 8 medlemmer, skal opretholdes eller ændres.

Hensynet til at fastholde antallet af medlemmer skyldes hensynet til at sikre opgavevaretagelsen henholdsvis i den Nationale Videnskabsetiske Komité og i de videnskabsetiske medicinske komiteer, således at komiteerne bedst muligt kan udføre deres opgaver herunder at sikre komiteernes behandling af anmeldte forskningsprojekter.

3.8.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at opretholde antallet af medlemmer af både den Nationale Videnskabsetiske Komité, dvs. 13 medlemmer, og de videnskabsetiske medicinske komiteer, dvs. 8 medlemmer, ved at regionerne fremover indstiller til indenrigs- og sundhedsministeren at udpege 4 medlemmer og Nationalt Center for Etik fremover indstiller til indenrigs- og sundhedsministeren at udpege 1 medlem af både den Nationale Videnskabsetiske Komité og de videnskabsetiske medicinske komiteer på grund af Nationalt Center for Etiks særlige indsigt på området.

Eftersom regionsrådsvalget afholdes den 18. november 2025, hvortil der vælges medlemmer af Region Syddanmark, Region Midtjylland, Region Nordjylland, Region Hovedstaden og Region Sjælland med henblik på i et overgangsår fra 1. januar 2026 indtil 1. januar 2027 at sammenlægge de to regioner den 1. januar 2027, hvor Region Østdanmark etableres. Region Østdanmark etableres først fra den 1. januar 2027, hvor nærværende ændring forslås at træde i kraft.

For at afbøde for virkningen af et reduceret antal medlemmer i hhv. den Nationale Videnskabsetiske Komité og i de videnskabsetiske medicinske komiteer og for at sikre kontinuiteten i komiteernes arbejde, foreslås det, at funktionsperioden for de udpegede medlemmer af den Nationale Videnskabsetiske Komité og de videnskabsetiske medicinske komiteer, der er udpeget fra 1. januar 2022 forlænges til og med den 31. december 2026.

Udpegningen af nye medlemmer til både den Nationale Videnskabsetiske Komité og de videnskabsetiske medicinske komiteer sker første gang den 1. januar 2027. Hvorfor funktionsperioden for disse medlemmer løber indtil den 31. december 2029.

Der henvises til lovforslagets §§ 15, 16 og 24, stk. 4 og 5, med tilhørende bemærkninger.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

For så vidt angår pkt. 3.1.9 vurderes det, at forslaget vil medføre en ændring i den administrative indretning i regionerne, idet regionsrådet vil skulle nedsætte et antal sundhedsråd med hvert sit geografisk afgrænsede område.

Sundhedsrådene vil ikke have det administrative ansvar for forvaltningen, og der vil ikke ændres på, at regionen ligesom kommunerne har en enhedsforvaltning. Sundhedsrådene vil være udvalg under regionsrådet, og enhedsforvaltningen vil således skulle betjene de sundhedsråd, der henhører under regionen, på samme måde som de i øvrigt betjener forretningsudvalget og de stående udvalg. Alt efter den enkelte regions styreform og det antal af udvalg regionsrådet i øvrigt beslutter at nedsætte, vil forslaget kunne medføre, at enhedsforvaltningen for fremtiden vil skulle betjene flere eller færre udvalg.

Det bemærkes i den forbindelse, at lovforslaget vil medføre, at regionsrådet ikke vil kunne nedsætte stående udvalg på sundheds-, social- og specialundervisningsområdet, og at det derfor må forventes, at antallet af stående udvalg, der vil blive nedsat i regionerne, vil blive reduceret.

For så vidt angår pkt. 3.1.11 finansieres ændringerne i vederlagsmodellen for regionerne inden for den nuværende ramme på ca. 48 mio. kr. Den nye vederlagsordning indebærer dermed ikke merudgifter, men en prioritering af de eksisterende midler.

Med etableringen af den nye Region Østdanmark i 2027 reduceres antallet af regionsrådsmedlemmer og -formænd, der modtager vederlag. Samtidig oprettes nye sundhedsråd, hvis formænd, næstformand og medlemmer skal vederlægges.

For så vidt angår pkt. 3.1.14 forventes forslaget ikke at have nævneværdige økonomiske eller implementeringskonsekvenser for det offentlige. Idet nævnet får ét færre medlem end efter de gældende regler, nedbringes regionernes samlede udgifter til RLTN's virksomhed svarende til et årligt vederlag til et medlem, som ikke er formand eller næstformand. Vederlaget er ifølge § 6, stk. 3, i bekendtgørelsen om RLTN (Bekendtgørelse nr. 1369 af 12. december 2006) 25.000 kr. De faste vederlag reguleres efter de for tjenestemænd gældende reguleringssatser for løn.

For så vidt angår pkt. 3.2.8 vurderes det, at forslaget vil have en positiv implementeringskonsekvens. Forslaget vil medføre en mindre administrativ lettelse for kommunerne, idet kommunerne ikke længere vil være forpligtet til at offentliggøre beslutninger efter § 8 i lov om ændringer af landets inddeling i kommuner og regioner og om opløsning og udpegelse af forpligtende kommunale samarbejder og vilkår herfor i den lokale presse, og idet det i stedet vil være op til kommunalbestyrelsen at beslutte, hvordan beslutninger og vilkår skal offentliggøres, herunder at beslutninger og vilkår alene offentliggøres på kommunens hjemmeside.

For så vidt angår pkt. 3.4.1 vurderes det, at forslaget ikke vil have økonomiske konsekvenser for regionerne og staten. Den foreslåede overgangsordning er således likviditetsneutral og indebærer, at ordningen ikke kræver yderligere finansiering end i dag.

Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser for kommunerne samlet set. Afskaffelsen af den kommunale medfinansieringsordning indebærer, uden andre tiltag, at nogle kommuner får et økonomisk tab, mens andre kommuner får en økonomisk gevinst.

Overgangsordningen har til formål at neutralisere de afledte tab og gevinster ved afskaffelsen af den kommunale medfinansieringsordning, der overstiger 0,05 pct. af kommunernes beskatningsgrundlag.

Overgangsordningen forudsættes at vil gælde frem til, at de afledte byrdefordelingsmæssige konsekvenser ved sundhedsreformen håndteres på baggrund af Finansieringsudvalgets arbejde, der skal forberede ændringer i udligningssystemet.

Afskaffelsen har isoleret set ingen konsekvenser for regionerne, hvor lofter for indtægterne følger bloktilskudsfordelingen, og hvor det vil indebære en tilsvarende tilpasning af bloktilskuddet.

For så vidt angår pkt. 3.5.1 vurderes det, at ophævelse af bestemmelser om sundhedsklynger, sundhedssamarbejdsudvalg, sundhedsaftaler m.v. vil medføre en administrativ lettelse for kommuner og regioner.

For så vidt angår pkt. 3.3.2 vurderes det, at forslaget ikke vil have økonomiske konsekvenser for regionerne, kommunerne og staten. Det skyldes, at lovforslaget ophæver bestemmelser i lov om regionernes finansiering for det resultatafhængige tilskud. Tilskuddet fordeles som udgangspunkt mellem regionerne efter samme fordeling som det generelle tilskud til sundhedsområdet, jf. lov om regionernes finansiering § 2, stk. 1, nr. 1, for samme år. Derfor vil ændringen ikke indebære byrdemæssige omfordelinger mellem regionerne. Det vurderes, at lovforslaget ikke har andre implementeringskonsekvenser for det offentlige.

For så vidt angår pkt. 3.4.3 har forslaget ingen økonomiske konsekvenser for staten, regioner eller kommuner samlet set.

Med sammenlægningen af to regioner vil opgørelsen af fordelingen af statens bloktilskud efter gældende regler følge en mindre teknisk afledt fordelingsmæssig forskydning mellem regionerne. For den nye samlede Region Østdanmark er der således et tab på ca. 31 mio. kr. på sundhedsområdet og et tab på ca. 71 mio. kr. på udviklingsområdet og dermed en tilsvarende gevinst fordelt på de øvrige regioner. Det bemærkes, at det er en isoleret virkning, som ikke tager højde for, at der er planlagt et arbejde mhp. tilpasninger i regionernes finansieringsmodel med virkning fra 2027.

Principperne for digitaliseringsklar lovgivning er ikke relevante for lovforslaget.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget medfører ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget medfører ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget medfører ingen klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget medfører ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Forslaget har ikke relation til EU-retten.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 5. februar 2025 til den 9. marts 2025 (28 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akademikerne, Ankestyrelsen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Danmarks Apotekerforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Farmaceutisk Selskab, Dansk Industri, Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM), Dansk Selskab for Patientsikkerhed (PS! ), Dansk Sygeplejeråd, Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), Danske Handicaporganisationer, Danske Patienter, Danske Regioner, Danske Seniorer, Danske Ældreråd, Datatilsynet, de partier, der er opstillingsberettiget til Folketinget og/eller pr. 1. august 2021 var opstillingsberettiget til Folketinget (Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, SF - Socialistisk Folkeparti, Borgernes Parti - Lars Boje Mathiesen, Liberal Alliance, Moderaterne, Dansk Folkeparti, Venstre, Danmarksdemokraterne, Enhedslisten Alternativet, Nye Borgerlige og KD - Kristendemokraterne), Den Danske Dommerforening, Det Centrale Handicapråd, Det Etiske Råd, Diabetesforeningen, DJØF, Domstolsstyrelsen, Forsikring & Pension (F&P), Erhvervsstyrelsen, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), FOA - Fag og Arbejde, Foreningen af Speciallæger, Forbrugerrådet Tænk, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Forhandlingsfællesskabet, FSR - danske revisorer, Færøernes landsstyre, Geodatastyrelsen, Hjerteforeningen, HK, Ingeniørforeningen IDA, Institut for Menneskerettigheder, Jordemoderforeningen, KL, Klimadatastyrelsen, Kommunernes Lønningsnævn, KOMBIT, Kræftens Bekæmpelse, Københavns Universitet (Institut for Statskundskab), Københavns Universitet (Det Juridiske Fakultet), Landslægen på Færøerne, Lederne, Lokallisterne i Danmark, Lægeforeningen, MEDCOM, Naalakkersuisut (Grønlands landsstyre), Netværket af Ungdomsråd (NAU), Osteoporoseforeningen - landsforeningen mod knogleskørhed, Patientforeningen, Praktiserende Lægers Organisation (PLO), Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN), Rigsadvokaten, Rigsrevisionen, Sundhedskartellet, Syddansk Universitet (Institut for Statskundskab), Syddansk Universitet (Juridisk Institut), Tandlægeforeningen, Transparency International Danmark, Yngre Læger, Ældre Sagen, Aalborg Universitet (Institut for Politik og Samfund), Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Aarhus Universitet (Institut for Statskundskab) og Aarhus Universitet (Juridisk Institut).

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Regionslovens nuværende titel er »Lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab (regionsloven)«.

Det foreslås at ændre titlen, så loven fremover vil blive benævnt »Regionsloven«.

Med lovforslagets § 1, nr. 1, vil titlen mere præcist afspejle lovens indhold, idet loven efter lovforslagets § 1, nr. 2 og 31, ikke længere vil indeholde bestemmelser om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af regionslovens § 1, stk. 1 og 2, at amtskommunerne, Hovedstaden Udviklingsråd og Hovedstaden Sygehusfællesskab nedlægges den 1. juli 2007, og at landet herefter inddeles i fem regioner.

Af regionslovens § 1, stk. 3, fremgår det, at regionerne er følgende:

1) En region for hovedstaden og Bornholm, der benævnes Region Hovedstaden. Region Hovedstaden omfatter Københavns og Frederiksborg Amter samt Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner. Regionsrådet har sæde i Hillerød.

2) En region for det øvrige Sjælland, der benævnes Region Sjælland. Region Sjælland omfatter Roskilde, Vestsjællands og Storstrøms Amter. Regionsrådet har sæde i Sorø.

3) En region for Sydjylland og Fyn, der benævnes Region Syddanmark. Region Syddanmark omfatter Fyns, Sønderjyllands og Ribe Amter samt Børkop, Egtved, Fredericia, Give, Jelling, Kolding, Lunderskov, Vamdrup og Vejle Kommuner beliggende i Vejle Amt. Regionsrådet har sæde i Vejle.

4) En region for Midtjylland, der benævnes Region Midtjylland. Region Midtjylland omfatter Ringkøbing og Århus Amter, Vejle Amt med undtagelse af de kommuner, der hører under Region Syddanmark, jf. nr. 3, og Viborg Amt med undtagelse af de kommuner, der hører under Region Nordjylland, jf. nr. 5. Regionsrådet har sæde i Viborg.

5) En region for Nordjylland, der benævnes Region Nordjylland. Region Nordjylland omfatter Nordjyllands Amt samt Hanstholm, Morsø, Sydthy, Thisted og Aalestrup Kommuner beliggende i Viborg Amt. Regionsrådet har sæde i Aalborg.

Det fremgår af regionslovens § 1, stk. 4, at ved sammenlægning af en eller flere kommuner eller dele heraf, der er beliggende inden for samme region, henhører den sammenlagte kommune under den pågældende region. Af lovens § 1, stk. 5, fremgår det, at indenrigs- og sundhedsministeren træffer beslutning om den fornødne ændring i den regionale inddeling, såfremt den eller de kommuner eller den eller de dele heraf, der indgår i en kommunesammenlægning, ligger i flere regioner, således at ingen kommune omfatter områder i flere regioner.

Det fremgår af regionslovens § 1, stk. 6, at det i den i § 1, stk. 2, i lov om revision af den kommunale inddeling anførte fortegnelse over de ændringer i den kommunale inddeling, som gennemføres med virkning fra den 1. januar 2007, anføres, i hvilken region de i fortegnelsen anførte kommuner er beliggende.

I medfør af regionslovens § 1, stk. 5 og 6, er det ved bekendtgørelse nr. 656 af 29. juni 2005 om revision af den kommunale og regionale inddeling og om forpligtende kommunale samarbejder anført, i hvilken region de i fortegnelsen anførte kommuner er beliggende.

Det foreslås, at regionslovens § 1 ophæves.

I stedet foreslås det, at den regionale inddeling, herunder i hvilken region den enkelte kommune er beliggende, fastsættes i lov om overgangen til en ny sundhedsstruktur (overgangsloven). Forslag til lov om overgangen til en ny sundhedsstruktur (overgangsloven) fremsættes samtidig med dette lovforslag.

Endvidere foreslås det med dette lovforslags § 2, nr. 8, at det fastsættes i lov om ændringer af landets inddeling i kommuner og regioner og om opløsning og udpegelse af forpligtende kommunale samarbejder, jf. lovbekendtgørelse nr. 27 af 9. januar 2018, at indenrigs- og sundhedsministeren i overensstemmelse med lovgivningen offentliggør en samlet fortegnelse over landets inddeling i kommuner, regioner og sundhedsråd samt forpligtende kommunale samarbejder og ændringer heri.

En bestemmelse om efterfølgende ændring af den regionale inddeling følger af § 1, stk. 3, i lov om ændringer af landets inddeling i kommuner og regioner og om opløsning og udpegelse af forpligtende kommunale samarbejder, hvorefter indenrigs- og sundhedsministeren træffer beslutning om de ændringer af den regionale inddeling, som er nødvendige for at sikre, at ingen kommune omfatter områder i flere regioner, hvis en beslutning om ændring af den kommunale inddeling, jf. lovens § 1, stk. 1, omfatter kommuner i flere regioner.

Indenrigs- og sundhedsministeren vil således fortsat have mulighed for at træffe beslutning om den fornødne ændring i den regionale inddeling, jf. § 1, stk. 3, i lov om ændringer af landets inddeling i kommuner og regioner og om opløsning og udpegelse af forpligtende kommunale samarbejder, eksempelvis i forbindelse med en kommunesammenlægning, såfremt de kommuner eller de dele heraf, der indgår i kommunesammenlægningen, ligger i flere regioner, således at ingen kommune omfatter områder i flere regioner.

Med lovforslagets § 2, nr. 3, foreslås det desuden, at hvis en beslutning efter stk. 1 omfatter kommuner i samme region, henhører den sammenlagte kommune under den pågældende region. Dvs. at hvis de kommuner eller de dele heraf, der indgår i kommunesammenlægningen, ligger i samme region, vil den sammenlagte kommune høre under den pågældende region.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2.1 og 3.1.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det fremgår af regionslovens § 2, stk. 1, 1. pkt., at loven gælder for regionerne, jf. § 1.

Det foreslås, at », jf. § 1« udgår i regionslovens § 2, stk. 1, 1. pkt.

Lovforslagets § 1, nr. 3, vil indebære, at henvisningen i regionslovens § 2, stk. 1, 1. pkt., til § 1 udgår. Ændringen er en konsekvens af den foreslåede ophævelse af regionslovens § 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.

Forslaget vil ikke indebære en ændring af gældende ret. Regionsloven vil således fortsat gælde for regionerne som fastsat i lov om overgangen til en ny sundhedsstruktur (overgangsloven) og med efterfølgende ændringer i medfør af lov om ændringer af landets inddeling i kommuner og regioner og om opløsning og udpegelse af forpligtende kommunale samarbejder, jf. lovbekendtgørelse nr. 27 af 9. januar 2018.

Til nr. 4 og 5

Det fremgår af regionslovens § 5, stk. 1, at regionsrådet i overensstemmelse med den lovgivning, der regulerer de nævnte områder, skal varetage opgaver inden for sundhedsområdet, regional udvikling, det sociale område, undervisningsområdet, trafikområdet, visse begrænsede opgaver inden for miljøområdet og elforsyning. Efter lovens § 5, stk. 2, kan regionerne ikke varetage andre opgaver end de opgaver, der er nævnt i stk. 1.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger for en gennemgang af gældende ret.

Det foreslås med nr. 4, at regionslovens § 5, stk. 1, ophæves.

Lovforslagets § 1, nr. 4, vil indebære, at regionenernes opgaver ikke længere beskrives i regionsloven. Forslaget vil dog ikke indebære en ændring af gældende ret, idet hjemlen for regionerne til varetagelse af opgaver fortsat følger af sektorlovgivningen.

Det foreslås med nr. 5, at »i stk. 1 nævnte« i regionslovens § 5, stk. 2, der bliver stk. 1, ændres til »opgaver, der følger af lovgivningen«.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 4, hvorefter § 5, stk. 1, foreslås ophævet. Lovforslagets § 1, nr. 5, vil som hidtil indebære, at regionerne ikke kan varetage andre opgaver end de opgaver, der følger af sektorlovgivningen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.3.2 og 3.1.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Det fremgår af regionslovens § 6, at regionsrådet etablerer et kontaktudvalg bestående af regionsrådets formand og borgmestrene i kommunerne i regionen. Regionsrådsformanden fungerer som formand for kontaktudvalget, og sekretariatsbetjeningen af udvalget varetages af regionens administration. Det fremgår tillige, at kontaktudvalget mødes mindst to gange årligt med henblik på at drøfte og udvikle samarbejdet mellem regionen og kommunerne. Kontaktudvalget kan som udgangspunkt ikke træffe beslutninger, jf. dog § 7, stk. 1-5, der alene giver mulighed for at træffe beslutninger om formelle forhold som dagsorden, forretningsorden m.v.

Regionslovens § 7 regulerer kontaktudvalgets mødevirksomhed, herunder regler om forberedelse af kontaktudvalgets møder, forretningsorden, stedfortræder ved medlemmernes forfald, afstemningsregler m.v. Endvidere indeholder bestemmelsen en bemyndigelse for indenrigs- og sundhedsministeren til at fastsætte nærmere regler om kontaktudvalgets virksomhed.

Som følge af Aftale om sundhedsreform 2024 foreslås det, at regionslovens §§ 6 og 7 ophæves.

Lovforslagets § 1, nr. 6, vil indebære, at regionsrådet ikke længere skal etablere et kontaktudvalg. Kontaktudvalgene nedlægges som konsekvens af oprettelsen af sundhedsråd.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.4.2 og 3.1.4.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Det fremgår af regionslovens § 8, at regionsrådenes medlemstal fastsættes til 41.

Som følge af Aftale om sundhedsreform 2024 foreslås det, at regionslovens § 8 ændres, således at regionsrådenes medlemstal fastsættes til 47 medlemmer i regionsrådet for Region Østdanmark, 31 medlemmer i regionsrådet for Region Midtjylland, 31 medlemmer i regionsrådet for Region Syddanmark og 25 medlemmer i regionsrådet for Region Nordjylland.

Lovforslagets § 1, nr. 7, vil indebære, at antallet af medlemmer af regionsrådene tilpasses med henblik på at tage højde for befolkningstallet i regionen. Antallet af regionsrådsmedlemmer kan ikke ændres af indenrigs- og sundhedsministeren eller af regionsrådet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.5.2 og 3.1.5.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

Det fremgår af den gældende § 11, stk. 1, 1. pkt., i regionsloven, at der ydes vederlag, pension m.v. i overensstemmelse med § 16, stk. 1, 3-7 og 9-13, § 16 a og § 34 i lov om kommunernes styrelse, jf. dog stk. 3 og 4. Efter § 11, stk. 1, 2. pkt., kan regionsrådet beslutte at yde vederlag m.v. i overensstemmelse med de i 1. pkt. nævnte bestemmelser.

Efter § 11, stk. 2, i regionsloven kan regionsrådet beslutte at yde udvalgsvederlag til medlemmer af forretningsudvalget og særlige udvalg.

Efter § 11, stk. 3, i regionsloven, fastsætter indenrigs- og boligministeren nærmere regler om vederlag, pension m.v. og kan i den forbindelse fravige stk. 1. Bemyndigelsen er udnyttet senest ved bekendtgørelse nr. 2002 af 28. oktober 2021 om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af regionale hverv.

Af § 11, stk. 4, i regionsloven, følger det, at indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om et maksimumsbeløb for de godtgørelser, der er nævnt i stk. 1, jf. § 16, stk. 11, litra d, og § 16 a, stk. 8, herunder den godtgørelse, der er nævnt i stk. 8, jf. § 16, stk. 3 og 9, i lov om kommunernes styrelse.

Det foreslås at nyaffatte regionslovens § 11, således at der som en konsekvens af den nye udvalgsstruktur for regioner fastsættes en ny vederlagsstruktur for regioner, hvor der for hver type vederlæggelse, afgrænset efter vederlæggelsens karakter, hjemmelsgrundlag, modtagerkreds og pligtmæssige karakter for den udbetalende myndighed og for modtageren, indsættes særlige regler i loven i kombination med en bemyndigelse til ministeren til at supplere lovens bestemmelser.

Til forskel for den nuværende vederlagsstruktur foreslås der som følge af oprettelsen af de nye sundhedsråd indsat hjemmel til at fastsætte centralt fastsatte vederlag til formænd og næstformænd for sundhedsrådene samt til såvel regionalt som kommunalt udpegede medlemmer af sundhedsrådene. Sundhedsrådene bliver herved ikke omfattet af den gældende vederlagspulje til udvalgsvederlag. Endvidere foreslås indsat hjemmel til at fastsætte centralt fastsatte vederlag til medlemmer af forretningsudvalget. Vederlagspuljen til de stående udvalg og de særlige rådgivende og forberedende udvalg, der er nedsat i medfør af regionslovens § 13, stk. 4, foreslås bibeholdt, men justeret efter, at udvalgene til varetagelse af de sundhedsmæssige opgaver ikke længere er omfattet heraf. Vederlagene til regionsrådsformanden, regionsrådsnæstformanden og regionsrådsmedlemmer foreslås bibeholdt på det nuværende niveau.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.1.11.3.

Det foreslåede § 11, stk. 1 omhandler forskellige former for vederlæggelse, der vil være obligatoriske at yde for regionsrådet, når lovens betingelser er opfyldt, og hvor vederlæggelsen vil have en karakter, der gør, at vederlæggelsens art kan fastsættes i form af en henvisning til lov om kommunernes styrelse.

Det foreslåede § 11, stk. 1, nr. 1, omhandler forskellige former for obligatorisk vederlæggelse til regionsrådets medlemmer, bortset fra formanden for regionsrådet. Vederlæggelsen af formanden for regionsrådet er reguleret i det foreslåede stk. 1, nr. 6.

Det foreslås i § 11, stk. 1, nr. 1, litra a, at regionsrådet til regionsrådets medlemmer, bortset fra formanden for regionsrådet, yder fast vederlag efter § 16, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse.

Bestemmelsen i stk. 1, nr. 1. litra a, indebærer, at regionsrådet til regionsrådets medlemmer vil være forpligtet til at yde et fast vederlag, der omfatter deltagelse i møder i regionsrådet og dennes udvalg og underudvalg (litra a), deltagelse i møder i forbindelse med varetagelse af regionale hverv, der udføres efter valg af regionsrådet, medmindre der på andet grundlag er fastsat særlig vederlæggelse (litra b), deltagelse i kurser m.v., der af regionsrådet eller af forretningsudvalget efter bemyndigelse fra regionsrådet anses for at have betydning for varetagelsen af det regionale hverv (litra c), deltagelse i seminarer (litra d), deltagelse i revisionens forelæggelse af beretninger for regionsrådet (litra e), varetagelse af andre nærmere angivne regionale hverv efter anmodning fra regionsrådet eller dennes udvalg (litra f) og udførelse af andre aktiviteter i forbindelse med de ovennævnte møder m.v. (litra g), jf. herved nærmere § 16, stk. 1, litra a-g, i lov om kommunernes styrelse.

Størrelsen af regionsrådsmedlemmernes faste vederlag vil blive fastsat af indenrigs- og sundhedsministeren, jf. bemyndigelsen i det foreslåede stk. 8.

Det foreslås i § 11, stk. 1, nr. 1, litra b, at regionsrådet til regionsrådets medlemmer, bortset fra formanden for regionsrådet, yder tillægsvederlag efter § 16, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse.

Bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, litra b, indebærer, at regionsrådet til regionsrådsmedlemmer, der har et eller flere hjemmeboende børn under 10 år, vil være forpligtet til at yde et tillægsvederlag, jf. herved § 16, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse.

Størrelsen af og de nærmere betingelser for regionsrådsmedlemmernes tillægsvederlag vil blive fastsat af indenrigs- og sundhedsministeren, jf. bemyndigelsen i det foreslåede stk. 8.

Det foreslås i § 11, stk. 1, nr. 1, litra c, at regionsrådet til regionsrådets medlemmer, bortset fra formanden for regionsrådet, yder erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste efter § 16, stk. 5-7, i lov om kommunernes styrelse, jf. dog stk. 4, nr. 1, litra a, i regionsloven.

Med virkning fra den 1. januar 2026 har regionsrådet adgang til senest seks måneder før funktionsperiodens udløb med virkning for den kommende funktionsperiode at beslutte, at regionsrådets medlemmer mod en reduktion af det faste vederlag kan vælge at modtage erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for et regnskabsår ad gangen. Regionsrådets beslutning er bindende. Der henvises til § 16, stk. 5, 1. og 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse, der gælder for regionsråd, jf. regionslovens § 11, stk. 1. Bestemmelserne betyder, at regionsrådet aktivt skal beslutte med bindende virkning for hver funktionsperiode, hvis ordningen med dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste skal gælde. For en nærmere beskrivelse af tilvalgsordningen henvises til forslag nr. 48 af 5. oktober 2023 til lov nr. 1777 af 28. december 2023 om ændring af bl.a. lov om kommunernes styrelse og regionsloven. Disse gældende regler ændres der ikke på med forslaget.

Bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, litra c, indebærer, at regionsrådet - forudsat at regionsrådet har tilvalgt ordningen med erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste - til regionsrådets medlemmer vil være forpligtet til inden for det maksimumbeløb, der følger af loven, og under de i loven nærmere fastsætte betingelser at yde erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste ved deltagelse i visse møder og kurser m.v. omfattet af § 16, stk. 1, litra a-e, i lov om kommunernes styrelse mod en reduktion af det faste vederlag efter reglerne i § 16, stk. 5-7, i lov om kommunernes styrelse. Bestemmelsen omfatter dog ikke det foreslåede stk. 4, nr. 1, litra a, vedrørende erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste for de i § 16, stk. 1, litra f, nævnte aktiviteter, som regionsrådet alene vil kunne beslutte at yde. Regionsrådet vil som betingelse for at yde erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste kunne forlange, at regionsrådsmedlemmet fremlægger en revisorerklæring som dokumentation for erstatningsbeløbet, jf. nærmere § 16, stk. 6, i lov om kommunernes styrelse.

Størrelsen af de diætsatser, der danner grundlag for maksimumsbeløbet for erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste, og af reduktionen af det faste vederlag og de nærmere betingelser for dokumentationen for erstatning for tabt arbejdsfortjeneste vil blive fastsat af indenrigs- og sundhedsministeren, jf. bemyndigelsen i det foreslåede §11, stk. 8.

Det foreslås i § 11, stk. 1, nr. 1, litra d, at regionsrådet til regionsrådets medlemmer, bortset fra formanden for regionsrådet, yder godtgørelse efter § 16, stk. 11, i lov om kommunernes styrelse.

Bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, litra d, indebærer, at regionsrådet til regionsrådets medlemmer i forbindelse med deltagelse i møder og kurser m.v. omfattet af § 16, stk. 1, litra a-f, i lov om kommunernes styrelse vil være forpligtet til at yde befordringsgodtgørelse og godtgørelse for fravær fra hjemstedet (litra a), godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter forbundet med et fysisk handicap (litra b), godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter til pasning af syge nære pårørende (litra c) og godtgørelse af dokumenterede udgifter til revisorerklæring, som regionsrådet efter regionslovens § 11, jf. § 16, stk. 6, i lov om kommunernes styrelse har besluttet skal fremlægges som dokumentation for tabt arbejdsfortjeneste (litra d), jf. herved § 16, stk. 11, litra a-d, i lov om kommunernes styrelse.

Det foreslås i § 11, stk. 1, nr. 2, litra a, at regionsrådet til regionsrådets medlemmer for deltagelse i regionsrådets konstituerende møde yder diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste efter § 16, stk. 3, jf. § 16 a, stk. 2-4, i lov om kommunernes styrelse.

Bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, litra a, indebærer, at regionsrådet vil være forpligtet til at yde sine medlemmer for deltagelse i regionsrådets konstituerende møde diæter efter § 16, stk. 3, jf. § 16 a, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste efter § 16, stk. 3, jf. § 16 a, stk. 3 og 4, i lov om kommunernes styrelse. Der er således tale om obligatoriske vederlagstyper, som regionsrådet vil skulle yde dets medlemmer. Dette vil også gælde det medlem, der på det konstituerende møde vælges til regionsrådets formand for den følgende funktionsperiode.

Det foreslås i § 11, stk. 1, nr. 2, litra b, at regionsrådet til regionsrådets medlemmer for deltagelse i regionsrådets konstituerende møde yder godtgørelse efter § 16, stk. 3, jf. § 16 a, stk. 8, i lov om kommunernes styrelse.

Bestemmelsen indebærer, at regionsrådet for deltagelse i regionsrådets konstituerende møde vil være forpligtet til at yde sine medlemmer godtgørelse for dokumenterede udgifter til revisorerklæring, som regionsrådet har forlangt, at medlemmet skal fremlægge som dokumentation for tabt arbejdsfortjeneste efter § 16, stk. 3, jf. § 16 a, stk. 8, i lov om kommunernes styrelse. Der er således tale om en obligatorisk godtgørelse, som regionsrådet vil skulle yde dets medlemmer. Dette vil også gælde det medlem, der på det konstituerende møde vælges til regionsrådets formand for den følgende funktionsperiode.

Det foreslås i § 11, stk. 1, nr. 3, litra a, at regionsrådet til stedfortrædere, der indkaldes til at deltage i enkelte møder i regionsrådet, yder diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste efter § 16, stk. 9, jf. § 16 a, stk. 2-4, i lov om kommunernes styrelse.

Bestemmelsen i stk. 1, nr. 3, litra a, indebærer, at regionsrådet vil være forpligtet til at yde stedfortrædere, der indkaldes til at deltage i enkelte møder i regionsrådet, diæter efter § 16, stk. 9, jf. § 16 a, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste efter § 16, stk. 9, jf. § 16 a, stk. 3 og 4, i lov om kommunernes styrelse. Der er således tale om obligatoriske vederlagstyper, som regionsrådet vil skulle yde til stedfortrædere.

Bestemmelsen omhandler kun stedfortrædere, der indkaldes til at deltage i enkelte møder i regionsrådet. Stedfortrædere, der indkaldes enten permanent som medlem, fordi medlemmet udtræder, eller midlertidigt som medlem som følge af medlemmets midlertidige forfald, vederlægges som medlem efter stk. 1, nr. 1.

Det foreslås i § 11, stk. 1, nr. 3, litra b, at regionsrådet til stedfortrædere, der indkaldes til at deltage i enkelte møder i regionsrådet, yder godtgørelse efter § 16, stk. 9, jf. § 16 a, stk. 8, i lov om kommunernes styrelse.

Bestemmelsen i stk. 1, nr. 3, litra b, indebærer, at regionsrådet vil være forpligtet til at yde stedfortrædere, der indkaldes til at deltage i enkelte møder i regionsrådet, godtgørelse for dokumenterede udgifter til revisorerklæring, som regionsrådet har forlangt, at stedfortræderen skal fremlægge som dokumentation for tabt arbejdsfortjeneste efter § 16, stk. 9, jf. § 16 a, stk. 8, i lov om kommunernes styrelse. Der er således tale om en obligatorisk godtgørelse, som regionsrådet vil skulle yde til stedfortrædere.

Det foreslås i § 11, stk. 1, nr. 4, litra a, at regionsrådet til kommunalt udpegede medlemmer af sundhedsrådene yder godtgørelse efter § 16, stk. 11, i lov om kommunernes styrelse.

Bestemmelsen indebærer, at såvel regionalt som kommunalt udpegede medlemmer af sundhedsrådet vil have ret til at modtage de godtgørelser, som regionsrådet vil være forpligtet til at yde efter § 16, stk. 11, i lov om kommunernes styrelse.

Om indholdet af § 16, stk. 11, i lov om kommunernes styrelse henvises til det foreslåede stk. 1, nr. 1, litra d.

Bestemmelsen vil ikke omfatte kommunalt udpegede observatører af regionsrådet, jf. herved det foreslåede stk. 3.

Det foreslås i § 11, stk. 1, nr. 4, litra b, at regionsrådet til kommunalt udpegede medlemmer af sundhedsrådene yder godtgørelse og bistand efter § 8 a og § 16, stk. 12, i lov om kommunernes styrelse i det omfang, regionalt udpegede medlemmer af sundhedsrådet modtager samme godtgørelse eller bistand.

For at sikre ligestilling mellem de regionalt og kommunalt udpegede medlemmer af sundhedsrådet indebærer bestemmelsen, at regionsrådet vil være forpligtet til også at yde den godtgørelse og bistand, som regionsrådet måtte beslutte skal tildeles regionsrådsmedlemmerne, til de kommunalt udpegede medlemmer af sundhedsrådet.

Efter § 8 a i lov om kommunernes styrelse kan kommunalbestyrelsen beslutte, at materiale, som skal være tilgængeligt for eller sendes til et eller flere medlemmer af kommunalbestyrelsen, kun formidles elektronisk. Kommunalbestyrelsen skal i den forbindelse godtgøre medlemmernes udgifter til det fornødne udstyr m.v. eller stille dette udstyr m.v. til rådighed for medlemmerne

Efter § 16, stk. 12, i lov om kommunernes styrelse kan kommunalbestyrelsen beslutte at yde de i § 16, stk. 11, nævnte godtgørelser til kommunalbestyrelsens medlemmer i forbindelse med udførelse af de i § 16, stk. 1, litra g, nævnte aktiviteter. Kommunalbestyrelsen kan endvidere beslutte at godtgøre andre udgifter, som er forbundet med kommunalbestyrelsesmedlemmernes deltagelse i de i § 16, stk. 1 nævnte møder m.v., eller beslutte at yde anden støtte i forbindelse hermed.

Det foreslås i § 11, stk. 1, nr. 5, at regionsrådet til personer, der ikke er medlemmer af regionsrådet eller sundhedsrådene, yder godtgørelse efter § 16 a, stk. 7 og 8, i lov om kommunernes styrelse.

Bestemmelsen i stk. 1, nr. 5, indebærer, at regionsrådet vil være forpligtet til at yde personer, der ikke er medlemmer af regionsrådet eller sundhedsrådene, og som deltager i de møder m.v., der er nævnt i § 16, stk. 1, litra a- c, i lov om kommunernes styrelse, befordringsgodtgørelse og godtgørelse for fravær fra hjemstedet, godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter forbundet med et fysisk handicap, godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter til pasning af syge nære pårørende og godtgørelse af dokumenterede udgifter til revisorerklæring, som regionsrådet har besluttet skal fremlægges som dokumentation for tabt arbejdsfortjeneste, jf. § 16 a, stk. 7, jf. § 16, stk. 11, i lov om kommunernes styrelse. Regionsrådet vil derudover være forpligtet til at yde godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter til børnepasning til denne personkreds, jf. § 16 a, stk. 7, i lov om kommunernes styrelse. Regionsrådet vil endelig være forpligtet til at yde godtgørelse for dokumenterede udgifter til revisorerklæring, som regionsrådet har besluttet skal fremlægges som dokumentation for tabt arbejdsfortjeneste, jf. § 16 a, stk. 8, i lov om kommunernes styrelse. Disse godtgørelser vil være obligatoriske for regionsrådet at yde til personer, der ikke er medlemmer af regionsrådet.

Det foreslås i § 11, stk. 1, nr. 6, litra a, at regionsrådet yder vederlag til formanden for regionsrådet efter § 34, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse.

Bestemmelsen indebærer, at regionsrådet vil være forpligtet til at yde formanden for regionsrådet et særskilt vederlag, der i overensstemmelse med § 34 i lov om kommunernes styrelse fastsættes af indenrigs- og sundhedsministeren i medfør af det foreslåede stk. 8. Det forudsættes, at der vil være tale om et fuldtidsvederlag. Bemyndigelsen er senest udnyttet ved bekendtgørelse nr. 2002 af 28. oktober 2021 om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af regionale hverv.

Størrelsen af regionsrådsformandens vederlag vil blive fastsat af indenrigs- og sundhedsministeren, jf. bemyndigelsen i det foreslåede stk. 8.

Det foreslås i § 11, stk. 1, nr. 6, litra b, at regionsrådet til formanden for regionsrådet yder eftervederlag og pension efter § 34, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse.

Eftervederlag og pension adskiller sig fra det i litra a omhandlede vederlag ved at være en vederlæggelse, der ydes efter udløbet af regionsrådsformandens funktionsperiode.

Bestemmelsen indebærer, at regionsrådet vil være forpligtet til at yde formanden for regionsrådet eftervederlag og pension, der i overensstemmelse med § 34 i lov om kommunernes styrelse fastsættes af indenrigs- og sundhedsministeren i medfør af det foreslåede stk. 8. Bemyndigelsen er senest udnyttet ved bekendtgørelse nr. 2002 af 28. oktober 2021 om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af regionale hverv (vederlagsbekendtgørelsen).

Efter vederlagsbekendtgørelsen udbetales der i dag flere forskellige former for pension til en regionsrådsformand og dennes efterladte: Egenpension (§§ 17-20), ægtefællepension (§ 21), efterindtægt til ægtefælle (§ 22) og børnepension (§ 22). Disse pensionsformer vil være dækket af bestemmelsen.

Størrelsen af regionsrådsformandens eftervederlag og pension og betingelserne herfor vil blive fastsat af indenrigs- og sundhedsministeren, jf. bemyndigelsen i det foreslåede stk. 8.

Det foreslås i § 11, stk. 1, nr. 6, litra c, at regionsrådet til formanden for regionsrådet yder godtgørelse efter § 16, stk. 11, litra a og b, i lov om kommunernes styrelse.

Bestemmelsen indebærer, at regionsrådet til formanden for regionsrådet i forbindelse med deltagelse i møder og kurser m.v. omfattet af § 16, stk. 1, litra a-f, i lov om kommunernes styrelse vil være forpligtet til at yde befordringsgodtgørelse, godtgørelse for fravær fra hjemstedet og godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter forbundet med et fysisk handicap, jf. herved § 16, stk. 11, litra a og b, i lov om kommunernes styrelse.

Bestemmelsen svarer til, hvad der gælder i dag for ydelse af godtgørelser til regionsrådsformanden, jf. § 16, stk. 13, i lov om kommunernes styrelse, jf. regionslovens § 11, stk. 1.

Det foreslås i § 11, stk. 1, nr. 7, at regionsrådet til første og anden næstformand og fungerende næstformand for regionsrådet yder vederlag efter § 34, stk. 2, jf. dog stk. 6, i lov om kommunernes styrelse.

Bestemmelsen indebærer, at regionsrådet til første og anden næstformand for regionsrådet og til en fungerende næstformand for regionsrådet er forpligtet til at yde vederlag, der i overensstemmelse med § 34 i lov om kommunernes styrelse fastsættes af indenrigs- og sundhedsministeren i medfør af den foreslåede stk. 8. Bemyndigelsen er senest udnyttet ved bekendtgørelse nr. 2002 af 28. oktober 2021 om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af regionale hverv.

Bestemmelsen omfatter ud over første og anden næstformand for regionsrådet også et regionsrådsmedlem, der i medfør af regionslovens § 12, stk. 1, jf. § 15, stk. 5, i lov om kommunernes styrelse, udpeges til at fungere som næstformand for regionsrådet.

Såfremt et medlem af regionens kasse modtager andre vederlag, honorarer, diæter eller erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste, vil disse beløb sammen med næstformandsvederlaget ikke inden for et regnskabsår kunne overstige det vederlag, der tilkommer formanden for regionsrådet efter § 34, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse, jf. herved § 34, stk. 6, i lov om kommunernes styrelse, jf. det foreslåede stk. 1, nr. 7.

Størrelsen af vederlaget til første og anden næstformand for regionsrådet og til en fungerende næstformand vil blive fastsat af indenrigs- og sundhedsministeren, jf. bemyndigelsen i det foreslåede stk. 8.

Det foreslås i § 11, stk. 1, nr. 8, at regionsrådet til en fungerende formand for regionsrådet yder vederlag efter § 34, stk. 3, jf. dog stk. 5 og 6, i lov om kommunernes styrelse.

Bestemmelsen indebærer, at regionsrådet til et medlem, der efter § 15, stk. 5, eller § 66 b, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse udpeges til at fungere som formand for regionsrådet, vil være forpligtet til at yde vederlag i overensstemmelse med § 34, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse.

En næstformand for regionsrådet, der modtager vederlag i henhold til § 34, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse, jf. det foreslåede stk. 1, nr. 7, vil dog kun kunne modtage vederlag for varetagelse af funktionen som fungerende formand for regionsrådet efter § 34, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse, jf. det foreslåede stk. 1, nr. 8, såfremt den pågældende inden for et regnskabsår har varetaget formandens opgaver i mere end 5 uger, jf. herved § 34, stk. 5, i lov om kommunernes styrelse.

Såfremt et medlem af regionens kasse modtager andre vederlag, honorarer, diæter eller erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste, vil disse beløb sammen med vederlaget som fungerende formand efter det foreslåede stk. 1, nr. 8, ikke inden for et regnskabsår kunne overstige det vederlag, der tilkommer formanden for regionsrådet efter § 34, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse, jf. herved § 34, stk. 6, i lov om kommunernes styrelse.

Størrelsen af vederlaget til en fungerende formand vil blive fastsat af indenrigs- og sundhedsministeren, jf. bemyndigelsen i det foreslåede stk. 8.

Den foreslåede bestemmelse i regionslovens § 11, stk. 2, omhandler i lighed med det foreslåede stk. 1 forskellige former for vederlæggelse, der er obligatoriske at yde for regionsrådet, når lovens betingelser er opfyldt. I modsætning til den foreslåede bestemmelse i stk. 1, fastsættes vederlæggelsens art direkte i loven og ikke i form af en henvisning til lov om kommunernes styrelse.

Det foreslås i § 11, stk. 2, 1. pkt., at regionsrådet yder vederlag til sundhedsrådenes formænd, fungerende formænd, næstformænd, fungerende næstformænd og øvrige medlemmer, herunder de medlemmer af sundhedsrådene, som kommunalbestyrelserne har udpeget.

Bestemmelsen indebærer, at regionsrådet vil være forpligtet til at yde vederlag til sundhedsrådenes formænd, fungerende formænd, næstformænd, fungerende næstformænd og øvrige medlemmer, herunder de medlemmer af sundhedsrådene, som kommunalbestyrelserne har udpeget.

Størrelsen af vederlaget til sundhedsrådenes formænd, fungerende formand, næstformænd, fungerende næstformænd og øvrige medlemmer, herunder de medlemmer af sundhedsrådene, som kommunalbestyrelserne har udpeget, vil blive fastsat af indenrigs- og sundhedsministeren, jf. bemyndigelsen i det foreslåede stk. 8.

Det foreslås i § 11, stk. 2, 2. pkt., at borgmestre, magistratsmedlemmer og formænd for stående udvalg i en kommune, der styres efter reglerne i § 64 a i lov om kommunernes styrelse, og fungerende indehavere af disse hverv ikke modtager vederlag for de i 1. pkt. nævnte hverv.

Bestemmelsen vil indebære, at borgmestre, magistratsmedlemmer og formænd for stående udvalg i en kommune, der styres efter reglerne i § 64 a i lov om kommunernes styrelse, og fungerende indehavere af disse hverv, f.eks. fungerende borgmestre i deres funktionsperiode, dvs. personer, der modtager et fuldtidsvederlag for deres kommunale hverv, ikke vil modtage særskilt vederlag for at repræsentere kommunen i sundhedsrådene.

Det foreslås i § 11, stk. 3, at kommunalbestyrelsesmedlemmers deltagelse som observatører i sundhedsrådets møder er omfattet af kommunalbestyrelsesmedlemmernes faste vederlag efter lov om kommunernes styrelse.

Bestemmelsen indebærer, at der til kommunalbestyrelsesmedlemmer, der deltager som observatører i sundhedsrådets møder, ikke vil blive ydet et særskilt vederlag for denne deltagelse, eftersom deltagelsen er omfattet af kommunalbestyrelsesmedlemmernes faste vederlag efter lov om kommunernes styrelse.

Den foreslåede bestemmelse i regionslovens § 11, stk. 4, omhandler i modsætning til det foreslåede stk. 1-2 forskellige former for vederlæggelse, der er fakultative at yde for regionsrådet, når lovens betingelser er opfyldt. Vederlæggelsen har en karakter, der gør, at vederlæggelsens art kan fastsættes i form af en henvisning til lov om kommunernes styrelse.

Det foreslås i § 11, stk. 4, nr. 1, litra a, at regionsrådet til regionsrådets medlemmer, bortset fra formanden for regionsrådet, kan beslutte at yde erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste for deltagelse i de aktiviteter, der er nævnt i § 16, stk. 1, litra f, i lov om kommunernes styrelse, efter § 16, stk. 5-7, i lov om kommunernes styrelse.

Bestemmelsen indebærer, at regionsrådet til regionsrådets medlemmer - forudsat at regionsrådet har tilvalgt ordningen med erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste - vil kunne beslutte at yde erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af andre nærmere angivne regionale hverv efter anmodning fra regionsrådet eller dennes udvalg.

Det foreslås i § 11, stk. 4, nr. 1, litra b, at regionsrådet til regionsrådets medlemmer, bortset fra formanden for regionsrådet, kan beslutte at yde godtgørelse efter § 16, stk. 12, i lov om kommunernes styrelse.

Efter § 16, stk. 12, i lov om kommunernes styrelse kan kommunalbestyrelsen beslutte at yde de i § 16, stk. 11, nævnte godtgørelser til kommunalbestyrelsens medlemmer i forbindelse med udførelse af de i § 16, stk. 1, litra g, nævnte aktiviteter. Kommunalbestyrelsen kan endvidere beslutte at godtgøre andre udgifter, som er forbundet med kommunalbestyrelsesmedlemmernes deltagelse i de i § 16, stk. 1 nævnte møder m.v., eller beslutte at yde anden støtte i forbindelse hermed.

Bestemmelsen indebærer, at regionsrådet til regionsrådets medlemmer, bortset fra formanden for regionsrådet, i forbindelse med udførelse af andre aktiviteter i forbindelse med deltagelse i deltagelse i møder og kurser m.v., der er omfattet af regionsrådsmedlemmets faste vederlag, vil kunne beslutte at yde befordringsgodtgørelse, godtgørelse for fravær fra hjemstedet, godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter forbundet med et fysisk handicap, godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter til pasning af syge nære pårørende og godtgørelse af dokumenterede udgifter til revisorerklæring, som regionsrådet efter § 16, stk. 6, i lov om kommunernes styrelse har besluttet skal fremlægges som dokumentation for tabt arbejdsfortjeneste, jf. herved § 16, stk. 12, 1. pkt., jf. stk. 11, i lov om kommunernes styrelse. Regionsrådet vil endvidere kunne beslutte at godtgøre andre udgifter, som er forbundet med regionsrådsmedlemmernes deltagelse i møder og kurser m.v., eller beslutte at yde anden støtte i forbindelse hermed, jf. herved § 16, stk. 12, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse.

Det foreslås i § 11, stk. 4, nr. 2, at regionsrådet til formanden for regionsrådet kan beslutte at yde godtgørelse efter § 16, stk. 12, i lov om kommunernes styrelse.

Bestemmelsen indebærer, at regionsrådet vil kunne beslutte at yde godtgørelse efter § 16, stk. 12, i lov om kommunernes styrelse til formanden for regionsrådet. Der henvises til bemærkningerne til det foreslåede stk. 4, nr. 1, litra b. Regionsrådet kan således beslutte at godtgøre de samme udgifter, som regionsrådet kan i dag, til formanden for regionsrådet.

Det foreslås i § 11, stk. 4, nr. 3, litra a, at regionsrådet til personer, der ikke er medlemmer af regionsrådet eller sundhedsrådene, kan beslutte at yde diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste efter § 16 a, stk. 1-5, i lov om kommunernes styrelse.

Bestemmelsen indebærer, at regionsrådet til personer, der ikke er medlemmer af regionsrådet eller sundhedsrådene, vil kunne beslutte at yde erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med deltagelse i møder og kurser m.v. efter reglerne i § 16 a, stk. 1-5, i lov om kommunernes styrelse.

Det foreslås i § 11, stk. 4, nr. 3, litra b, at regionsrådet til personer, der ikke er medlemmer af regionsrådet eller sundhedsrådene, kan beslutte at yde godtgørelse efter § 16 a, stk. 9, i lov om kommunernes styrelse.

Bestemmelsen indebærer, at regionsrådet til personer, der ikke er medlemmer af regionsrådet eller sundhedsrådene, og som deltager i aktiviteter omfattet af § 16, stk. 1, litra d-g, i lov om kommunernes styrelse, vil kunne beslutte at yde befordringsgodtgørelse og godtgørelse for fravær fra hjemstedet, godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter forbundet med et fysisk handicap, godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter til pasning af syge nære pårørende og godtgørelse af dokumenterede udgifter til revisorerklæring, som regionsrådet har besluttet skal fremlægges som dokumentation for tabt arbejdsfortjeneste, jf. § 16 a, stk. 9, jf. § 16 a, stk. 7, jf. § 16, stk. 11 og § 16 a, stk. 8, i lov om kommunernes styrelse. Regionsrådet vil til denne persongruppe også kunne beslutte at yde godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter til børnepasning, jf. § 16 a, stk. 9, jf. § 16 a, stk. 7, i lov om kommunernes styrelse. Regionsrådet vil endvidere kunne beslutte at godtgøre andre udgifter, som er forbundet med deltagelse i møder og kurser m.v. efter § 16, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse, eller beslutte at yde anden støtte i forbindelse hermed, jf. § 16 a, stk. 9, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse.

Det foreslås i § 11, stk. 4, nr. 4, at regionsrådet til et medlem, der uden for de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, nr. 8, varetager opgaver, som påhviler regionsrådets formand, kan beslutte at yde vederlag efter § 34, stk. 4, jf. dog stk. 5 og 6, i lov om kommunernes styrelse.

Bestemmelsen indebærer, at regionsrådet vil kunne beslutte at yde vederlag til et medlem, der uden at være valgt som fungerende formand, varetager opgaver, som påhviler regionsrådets formand. En næstformand, der modtager vederlag i henhold til § 34, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse, vil dog kun kunne modtage vederlag for varetagelse af formandens opgaver efter § 34, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse, såfremt den pågældende inden for et regnskabsår har varetaget formandens opgaver i mere end 5 uger, jf. herved § 34, stk. 5, i lov om kommunernes styrelse. Såfremt et medlem af regionens kasse modtager andre vederlag, honorarer, diæter eller erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste, vil disse beløb sammen med vederlaget for varetagelse af formandens opgaver efter det foreslåede stk. 4, nr. 4, ikke inden for et regnskabsår kunne overstige det vederlag, der tilkommer regionsrådsformanden efter § 34, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse, jf. herved § 34, stk. 6, i lov om kommunernes styrelse.

Det foreslås i § 11, stk. 5, at regionsrådet kan beslutte at yde vederlag til forretningsudvalgets næstformand, fungerende næstformand og øvrige medlemmer.

Bestemmelsen omhandler forskellige former for vederlæggelse, der vil være fakultative at yde for regionsrådet, når lovens betingelser er opfyldt. Da regionsrådsformanden er født formand for forretningsudvalget, er det ikke nødvendigt at fastsætte regler om særskilt vederlag for denne funktion. Bestemmelsen indebærer, at regionsrådet vil kunne beslutte at yde vederlag til forretningsudvalgets næstformand, fungerende næstformand og øvrige medlemmer. Regionsrådet er således ikke forpligtet til at yde et særskilt vederlag for varetagelsen af disse funktioner.

Den nærmere ramme for ydelsen af disse vederlag vil blive fastsat af indenrigs- og sundhedsministeren, jf. den foreslåede bemyndigelse i stk. 8.

Det foreslås i § 11, stk. 6, at regionsrådet kan beslutte at yde vederlag til formænd, fungerende formænd, næstformænd, fungerende formænd og øvrige medlemmer af regionsrådets stående udvalg og af regionsrådets særlige udvalg efter regionslovens § 13, stk. 4.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 6 omhandler forskellige former for vederlæggelse, der vil være fakultative at yde for regionsrådet, når lovens betingelser er opfyldt. Bestemmelsen indebærer, at regionsrådet vil kunne beslutte at yde vederlag til formænd, fungerende formænd, næstformænd, fungerende formænd og øvrige medlemmer af regionsrådets stående udvalg og af regionsrådets særlige udvalg. Regionsrådet er således ikke forpligtet til at yde et særskilt vederlag for varetagelsen af disse funktioner.

Den nærmere ramme for ydelsen af disse vederlag vil blive fastsat af indenrigs- og sundhedsministeren, jf. den foreslåede bemyndigelse i stk. 8.

Det foreslås i § 11, stk. 7, at ethvert medlem er forpligtet til at modtage de ydelser, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, litra a-c, nr. 2, litra a, nr. 3, litra a, nr. 6, litra a, nr. 7 og 8, stk. 2, stk. 4, nr. 1, litra a, nr. 3, litra a, og nr. 4, stk. 5 og stk. 6.

Bestemmelsen indebærer, at de nævnte vederlagstyper m.v. vil være pligtmæssige for medlemmerne at modtage.

For så vidt angår de vederlagstyper m.v. efter lov om kommunernes styrelse, som regionsrådet vil have pligt til at yde, jf. stk. 1-2, vil ethvert medlem, bortset fra formanden for regionsrådet, således have pligt til at modtage fast vederlag, tillægsvederlag og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste, der ydes efter det foreslåede stk. 1, nr. 1, litra a-c. Ethvert medlem vil have pligt til at modtage diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste, jf. det foreslåede stk. 1, nr. 2, litra a. En stedfortræder, der indkaldes til at deltage i enkelte møder i regionsrådet, vil have pligt til at modtage diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste der ydes efter det foreslåede stk. 1, nr. 3, litra a. Formanden for regionsrådet, første og anden næstformand for regionsrådet, en fungerende næstformand for regionsrådet og en fungerende formand for regionsrådet vil have pligt til at modtage vederlag, der ydes efter de foreslåede stk. 1, nr. 6, litra a, og nr. 7 og 8. Sundhedsrådenes formænd, fungerende formænd, næstformænd, fungerende næstformænd og øvrige medlemmer, herunder de medlemmer af sundhedsrådene, som kommunalbestyrelserne har udpeget, vil have pligt til at modtage vederlag, der ydes efter det foreslåede stk. 2.

For så vidt angår de vederlagstyper m.v. efter lov om kommunernes styrelse, som regionsrådet vil kunne beslutte at yde (de fakultative ydelser), vil ethvert medlem, bortset fra formanden for regionsrådet, have pligt til at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste for deltagelse i de aktiviteter, der er nævnt i § 16, stk. 1, litra f, i lov om kommunernes styrelse, jf. det foreslåede stk. 4, nr. 1, litra a. Personer, der ikke er medlemmer af regionsrådet, vil have pligt til at modtage diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste, der ydes det foreslåede stk. 4, nr. 3, litra a. Et medlem, der varetager opgaver, som påhviler regionsrådets formand, vil have pligt til at modtage vederlag, der ydes efter det foreslåede stk. 4, nr. 4.

Derudover vil forretningsudvalgets næstformand, fungerende næstformand og øvrige medlemmer have pligt til at modtage vederlag, der ydes efter det foreslåede stk. 5.

Endelig vil formænd, fungerende formænd, næstformænd, fungerende næstformand og øvrige medlemmer af regionsrådets stående udvalg og af regionsrådets særlige udvalg have pligt til at modtage vederlag, der ydes efter det foreslåede stk. 6.

Det foreslås i § 11, stk. 8, 1. pkt., at indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om vederlæggelsen af regionale hverv, herunder stedfortrædere for medlemmer af regionsråd og udvalg og de hverv i øvrigt, der er nævnt i stk. 1-6.

Bemyndigelsen i stk. 8, 1. pkt., forventes udnyttet til at fastsætte en ny ordning for vederlag i regionerne, hvor regionsrådsformænd, regionsrådsnæstformænd, medlemmer af regionsråd og formænd, næstformænd og medlemmer af sundhedsråd vil modtage et fast vederlag, hvis størrelse fastsættes af indenrigs- og sundhedsministeren i medfør af den foreslåede bemyndigelse i stk. 8, 1. pkt. Vederlaget til regionsrådets første og anden næstformand og vederlaget til næstformanden og medlemmerne af sundhedsrådet vil tilsvarende blive fastsat som et fast vederlag, hvis størrelse fastsættes af indenrigs- og sundhedsministeren i medfør af den foreslåede bemyndigelse i stk. 8, 1. pkt. Vederlaget til de ovennævnte hverv vil være det samme, uanset hvilken region og hvilket sundhedsråd det vedrører. Vederlaget til et medlem af sundhedsrådet vil være det samme og skal ydes af regionen, uanset om medlemmet er regionalt eller kommunalt udpeget.

Bemyndigelsen i stk. 8, 1. pkt., forventes videre udnyttet til at fastsætte, at vederlagene til forretningsudvalgets næstformand, fungerende næstformand og øvrige medlemmer vil blive fastsat af regionsrådet inden for en samlet vederlagspulje målrettet forretningsudvalg, hvis størrelse fastsættes af indenrigs- og sundhedsministeren i medfør af den foreslåede bemyndigelse i stk. 8, 1. pkt. Det forventes, at indenrigs- og sundhedsministeren vil udmønte den foreslåede bemyndigelse, således at puljen vil blive fordelt mellem regionerne ud fra det maksimale antal medlemmer af forretningsudvalget i hver region. Videre forventes det, at puljen vil komme til at udgøre ca. 80 pct. af regionsrådsformændenes vederlag. Det forventes desuden fastsat, at en næstformand for forretningsudvalget skal modtage et særskilt vederlag svarende til 130 pct. af det vederlag, der gives til menige medlemmer af forretningsudvalget inden for den centralt fastlagte pulje målrettet forretningsudvalget.

Bemyndigelsen i stk. 8, 1. pkt., forventes endvidere udnyttet til at fastsætte, at vederlagene til formænd, fungerende formænd, næstformænd, fungerende næstformænd og medlemmerne af de øvrige stående udvalg, som ikke varetager sundhedsopgaver, og hvis opgaver fastsættes i styrelsesvedtægten, samt vederlagene til formænd og medlemmerne af de særlige (midlertidige) udvalg, som regionsrådet kan nedsætte efter § 17, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse, jf. regionslovens § 13, stk. 4, vil blive fastsat af regionsrådet inden for en samlet vederlagspulje, hvis størrelse fastsættes af indenrigs- og sundhedsministeren i medfør af den foreslåede bemyndigelse i stk. 8. Denne pulje kan regionsrådet frit disponere over, idet det dog forventes fastsat, at medlemmer af samme udvalg, bortset fra formanden og næstformanden, skal vederlægges ligeligt, og at formanden og næstformandens vederlag fastsættes i regionsrådets styrelsesvedtægt med en bestemt procentdel af regionsrådsformandens vederlag. Det forventes, at puljen vil komme til at udgøre ca. 50 pct. af regionsrådsformændenes vederlag. Disse rammer for vederlagspuljen svarer til, hvad der gælder i dag.

Bemyndigelsen i stk. 8, 1. pkt., forventes videre udnyttet til at fastsætte en række bestemmelser for de forskellige former for vederlæggelse, hvor der vil blive draget inspiration fra, hvad der er fastsat i den seneste regionale vederlagsbekendtgørelse, bekendtgørelse nr. 2002 af 28. oktober 2021 om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af regionale hverv.

For en nærmere beskrivelse af den nye vederlagsordning henvises der til pkt. 3.1.11.3.

Den foreslåede bemyndigelse i stk. 8, 1. pkt., vil også omfatte vederlæggelsen af stedfortrædere for medlemmer af regionsråd og udvalg. Ved fastsættelsen af regler vil der blive draget inspiration fra, hvad der er fastsat i den seneste regionale vederlagsbekendtgørelse, bekendtgørelse nr. 2002 af 28. oktober 2021 om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af regionale hverv.

Det foreslås i § 11, stk. 8, 2. pkt., at indenrigs- og sundhedsministeren ved fastsættelsen af regler efter 1. pkt. kan fravige stk. 1-7.

Bestemmelsen indebærer, at indenrigs- og sundhedsministeren ved fastsættelsen af de nærmere regler for vederlæggelsen af regionale hverv efter stk. 8, 1. pkt., vil kunne fravige lovens bestemmelser i stk. 1-7, såvel lovens egne bestemmelser, som de bestemmelser i lov om kommunernes styrelse, som loven henviser til.

Det forudsættes, at denne bemyndigelse kun vil blive udnyttet, i det omfang en fravigelse af lovens regelsæt vil være nødvendig for at opnå en rimelig vederlæggelse, der er tilpasset den særlige regionsstruktur, der vil være gældende fra den 1. januar 2027.

Det foreslås i § 11, stk. 9, at indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om et maksimumsbeløb for de godtgørelser, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, litra d, i denne lov, jf. § 16, stk. 11, litra d, i lov om kommunernes styrelse, stk. 1, nr. 2, litra b, i denne lov, stk. 1, nr. 3, litra b, i denne lov, stk. 1, nr. 4, litra a, i denne lov, jf. § 16, stk. 11, litra d, i lov om kommunernes styrelse, og stk. 1, nr. 5, i denne lov, jf. § 16 a, stk. 8, i lov om kommunernes styrelse.

Formålet med bemyndigelsen i det foreslåede stk. 9 er at give indenrigs- og sundhedsministeren mulighed for at sikre regionen mod uforholdsmæssigt store udgifter til godtgørelse af revisionsudgifter, hvis der skulle opstå behov for det.

Indenrigs- og sundhedsministeren vil ikke være forpligtet til at udnytte bemyndigelsen.

Bemyndigelsen giver således alene mulighed for at fastsætte et maksimumbeløb for godtgørelsen af revisors vederlag for udfærdigelsen af erklæringen og ikke for at regulere størrelsen af godtgørelsen i øvrigt.

Det er ikke hensigten med bemyndigelsen at give mulighed for at regulere størrelsen af det vederlag, medlemmet skal betale sin revisor for udfærdigelsen af erklæringen.

Hvis den pågældendes udgift til en revisionserklæring er højere end det i medfør af bemyndigelsen fastsatte maksimumbeløb til godtgørelse, må den pågældende således selv afholde differencen.

Bemyndigelsen vil blive udnyttet, hvis der ved regionernes brug af adgangen til at gøre erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste betinget af fremlæggelse af revisorerklæring viser sig at opstå et behov for at sikre regionen mod uforholdsmæssigt store udgifter til godtgørelse af revisionsudgifter. Den nærmere størrelse af godtgørelsen vil blive fastsat efter drøftelse med Danske Regioner og Erhvervsministeriet.

Bestemmelsen indebærer, at indenrigs- og sundhedsministeren vil kunne fastsætte et maksimumbeløb for regionsrådets godtgørelse af dokumenterede udgifter til revisorerklæringer i de situationer, der er nævnt i det foreslåede stk. 1, nr. 1, litra d, jf. § 16, stk. 11, litra d, i lov om kommunernes styrelse, det foreslåede stk. 1, nr. 2, litra b, jf. § 16, stk. 3, jf. § 16 a, stk. 8, i lov om kommunernes styrelse, det foreslåede stk. 1, nr. 3, litra b, jf. § 16, stk. 9, jf. § 16 a, stk. 8, i lov om kommunernes styrelse, det foreslåede stk. 1, nr. 4, litra a, jf. § 16, stk. 11, litra d, i lov om kommunernes styrelse og det foreslåede stk. 1, nr. 5, jf. § 16 a, stk. 8, i lov om kommunernes styrelse.

Efter § 16, stk. 11, litra d, i lov om kommunernes styrelse ydes der til kommunalbestyrelsesmedlemmer godtgørelse af dokumenterede udgifter til revisorerklæring, som kommunalbestyrelsen efter § 16, stk. 6, i lov om kommunernes styrelse har besluttet skal fremlægges som dokumentation for tabt arbejdsfortjeneste. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse for medlemmer af regionsrådet, jf. det foreslåede stk. 1, nr. 1, litra d.

Efter § 16 a, stk. 8, i lov om kommunernes styrelse ydes der til den, der ikke er medlem af kommunalbestyrelsen, godtgørelse af dokumenterede udgifter til revisorerklæring, som kommunalbestyrelsen efter stk. 4 har besluttet skal fremlægges som dokumentation for tabt arbejdsfortjeneste. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse for personer, der ikke er medlemmer af regionsrådet og sundhedsrådene, jf. det foreslåede stk. 1, nr. 5.

Efter § 16, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse, ydes der for deltagelse i det konstituerende møde, diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste. Efter § 16, stk. 3, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse finder § 16 a, stk. 8, i lov om kommunernes styrelse tilsvarende anvendelse. Henvisningen til § 16 a, stk. 8, indebærer, at der til kommunalbestyrelsesmedlemmer for deltagelse i det konstituerende møde ydes godtgørelse af dokumenterede udgifter til revisorerklæring, som kommunalbestyrelsen efter § 16 a, stk. 4, har besluttet skal fremlægges som dokumentation for tabt arbejdsfortjeneste. Tilsvarende gælder for regionsrådsmedlemmer, jf. det foreslåede stk. 1, nr. 2.

Efter § 16, stk. 9, i lov om kommunernes styrelse, ydes der til stedfortrædere, der indkaldes til at deltage i enkelte møder i kommunalbestyrelsen diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste. Efter § 16, stk. 9, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse finder § 16 a, stk. 8, i lov om kommunernes styrelse tilsvarende anvendelse. Henvisningen til § 16 a, stk. 8, indebærer, at der til stedfortrædere, der deltager i enkelte møder i kommunalbestyrelsen, ydes godtgørelse af dokumenterede udgifter til revisorerklæring, som kommunalbestyrelsen efter § 16 a, stk. 4, har besluttet skal fremlægges som dokumentation for tabt arbejdsfortjeneste. Tilsvarende gælder for regionsrådsmedlemmer, jf. det foreslåede stk. 1, nr. 3.

Til nr. 9

Det fremgår af regionslovens § 13, stk. 1, at regionsrådet nedsætter et forretningsudvalg, der varetager de funktioner, som i lov om kommunernes styrelse er tillagt det af kommunalbestyrelsen nedsatte økonomiudvalg, og at forretningsudvalgets erklæring skal indhentes om enhver sag, der forelægges regionsrådet til beslutning.

Det fremgår endvidere af regionslovens § 13, stk. 2, at regionsrådet bestemmer i styrelsesvedtægten, hvorvidt varetagelsen af den umiddelbare forvaltning af regionens andre anliggender helt eller delvis henlægges til forretningsudvalget eller regionsrådet.

Forretningsudvalget kan således i medfør af regionslovens § 13, stk. 2, derudover varetage den umiddelbare forvaltning af andre af regionens anliggender, hvis regionsrådet træffer bestemmelse herom.

Det følger endvidere af regionslovens § 13, stk. 3, at regionsrådet i styrelsesvedtægten træffer bestemmelse om forretningsudvalgets sammensætning og myndighedsområde. Forretningsudvalgets medlemstal skal være ulige. Forretningsudvalget skal have mindst 11 og højst 19 medlemmer.

Regionslovens § 13 indebærer, at regionernes styreform som udgangspunkt er et såkaldt fleksibelt forretningsudvalgsstyre, hvor regionsrådet alene nedsætter et forretningsudvalg og ikke nedsætter stående udvalg til varetagelse af den umiddelbare forvaltning af regionens opgaver.

I henhold til regionslovens § 36 a, stk. 1, 1. pkt., kan et regionsråd dog i styrelsesvedtægten træffe bestemmelse om, at der til varetagelsen af den umiddelbare forvaltning af regionens anliggender nedsættes et økonomiudvalg og et eller flere stående udvalg. Det vil sige et almindeligt udvalgsstyre, der svarer til det, som gælder for kommunerne efter lov om kommunernes styrelse.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.1.6.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at § 13, stk. 1-3, i regionsloven ophæves, og i stedet indsættes et nyt stk. 1, hvoraf det vil fremgå, at regionsrådet til varetagelse af den umiddelbare forvaltning af regionens anliggender nedsætter et forretningsudvalg, et eller flere stående udvalg, jf. dog § 13 a, stk. 5, og et antal sundhedsråd med hvert sit geografisk afgrænsede område, jf. regler fastsat i medfør af § 8, stk. 2, og § 9, stk. 1, i overgangsloven og med de ændringer, der kan besluttes af indenrigs- og sundhedsministeren i henhold til § 4 a, stk. 1, i inddelingsloven.

Forslaget om at ophæve regionslovens § 13, stk. 1 og 2, vil medføre, at regionerne ikke vil kunne styres efter et såkaldt fleksibelt forretningsudvalgsstyre. Det vil sige, at regionerne ikke alene vil kunne nedsætte et forretningsudvalg, der varetager de funktioner, som i kommunerne er tillagt økonomiudvalget. Regionsrådet vil endvidere ikke som efter gældende ret kunne bestemme i styrelsesvedtægten, hvorvidt varetagelsen af den umiddelbare forvaltning af regionens andre anliggender helt eller delvis skal henlægges til enten forretningsudvalget eller regionsrådet.

Forretningsudvalgets erklæring vil med den med lovforslagets § 1, nr. 12, foreslåede § 13 a, stk. 2, fortsat skulle indhentes om enhver sag, der forelægges regionsrådet til beslutning. For en nærmere beskrivelse heraf henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 12, og den foreslåede § 13 a.

Forslaget om at ophæve regionslovens § 13, stk. 3, er en konsekvens af, at der med lovforslagets § 1, nr. 12 og 15, og de foreslåede §§ 13 a og 14 a, foreslås nye regler for så vidt angår forretningsudvalgets myndighedsområde og sammensætning.

Regionsrådet vil i henhold til den foreslåede § 13 a, stk. 6, fortsat skulle fastsætte den nærmere afgrænsning af forretningsudvalgets myndighedsområde i styrelsesvedtægten, men det vil skulle ske inden for rammerne af § 13 a, stk. 1, 3 og 4. Regionsrådet vil endvidere fortsat skulle fastsætte forretningsudvalgets medlemstal i styrelsesvedtægten, men efter den foreslåede § 14 a, stk. 2, vil der skulle differentieres mellem det antal medlemmer af forretningsudvalget, som de enkelte regioner vil skulle have.

For en nærmere beskrivelse heraf henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 12 og 15, og de foreslåede §§ 13 a og 14 a.

Forslaget til et nyt § 13, stk. 1, vil indebære, at regionsrådet vil skulle nedsætte et forretningsudvalg, et eller flere stående udvalg og et antal sundhedsråd med hvert sit geografisk afgrænsede område.

Det antal sundhedsråd, som det enkelte regionsråd vil skulle nedsætte, samt sundhedsrådenes geografiske afgrænsning, vil skulle fastsættes ved bekendtgørelse med hjemmel i § 8, stk. 2, og § 9, stk. 1, i overgangsloven og med de ændringer, der vil kunne besluttes af indenrigs- og sundhedsministeren i henhold til § 4 a, stk. 1, i inddelingsloven som foreslået med dette lovforslags § 2, nr. 5.

Den foreslåede ordning vil medføre, at regionernes styreform vil være en særlig form for udvalgsstyre, der vil være sammenligneligt med et almindeligt udvalgsstyre, der gælder for kommunerne efter lov om kommunernes styrelse, men med de modifikationer, som vil følge af regionsloven.

Forretningsudvalget, sundhedsrådene og stående udvalg vil således skulle varetage den umiddelbare forvaltning af alle sædvanlige, løbende sager inden for de pågældende udvalgs område, medmindre andet følger af lovgivningen eller regionsrådets beslutning. Udvalgenes varetagelse af den umiddelbare forvaltning vil endvidere indebære, at regionsrådets beslutninger som udgangspunkt vil skulle forberedes ved udvalgsbehandling.

Udvalgene vil være omfattet af regionslovens § 12, stk. 1, jf. § 11, stk. 1, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse. Det vil sige, at udvalgene med de begrænsninger, som er fastsat i lovgivningen, i enhver henseende vil være undergivet regionsrådets beslutninger, og at regionsrådet vil kunne tage en sag op til behandling og træffe beslutning. Udvalgene vil dermed ikke være tillagt selvstændig kompetence, og det vil være regionsrådet, der i overensstemmelse med gældende ret vil have det endelige ansvar for beslutninger, der træffes i udvalgene, medmindre andet fastsættes i lovgivningen.

Udvalgenes varetagelse af den umiddelbare forvaltning vil endvidere indebære, at der vil være en vis begrænsning i regionsrådets mulighed for at træffe generelle beslutninger, der indskrænker udvalgenes kompetence. Regionsrådet vil ikke kunne reducere udvalgenes kompetence i en sådan grad, at det vil udvande deres umiddelbare forvaltningsansvar. Dette er i overensstemmelse med, hvad der efter gældende ret forstås ved, at et udvalg varetager den umiddelbare forvaltning af regionens anliggender.

Til nr. 10

Det fremgår af regionslovens § 13, stk. 4, at regionsrådet herudover vælger medlemmer af de udvalg, kommissioner, bestyrelser og lign., hvori regionsrådet i henhold til andre bestemmelser skal være repræsenteret.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med, at det fremgår af regionslovens § 13, stk. 3, at regionsrådet i styrelsesvedtægten træffer bestemmelse om forretningsudvalgets sammensætning og myndighedsområde, at forretningsudvalgets medlemstal skal være ulige, og at forretningsudvalget skal have mindst 11 og højst 19 medlemmer.

Regionslovens § 13, stk. 4, skal forstås således, at den regulerer regionsrådets valg af medlemmer til andre udvalg, kommissioner, bestyrelser og lignende end forretningsudvalget. Bestemmelsen finder alene anvendelse for en region med fleksibelt forretningsudvalgsstyre. For en region, der styres som udvalgsstyre i henhold til regionslovens § 36 a, vil reglerne i kapitel III i lov om kommunernes styrelse finde anvendelse.

Det foreslås, at i § 13, stk. 4, der bliver stk. 2, udgår »herudover«, og »de udvalg, kommissioner, bestyrelser og lign.« ændres til: »de øvrige udvalg, kommissioner, bestyrelser og lignende end de i stk. 1 nævnte«.

Forslaget er en konsekvens af, at det foreslås at ophæve § 13, stk. 1-3. Forslaget vil således skulle sikre, at det i § 13, stk. 4, der bliver stk. 2, fremstår klart, at de i bestemmelsen omtalte udvalg m.v. er de andre udvalg ud over forretningsudvalget, sundhedsrådene og stående udvalg, som regionsrådet vil skulle være repræsenteret i. Forslaget vil således ikke indebære en ændring af gældende ret.

Til nr. 11

Ifølge regionslovens § 13, stk. 1, nedsætter regionsrådet et forretningsudvalg, der varetager de funktioner, som i lov om kommunernes styrelse er tillagt det af kommunalbestyrelsen nedsatte økonomiudvalg. Forretningsudvalgets erklæring skal indhentes om enhver sag, der forelægges regionsrådet til beslutning.

Det fremgår derudover af § 13, stk. 4, at regionsrådet herudover vælger medlemmer af de udvalg, kommissioner, bestyrelser og lign., hvori regionsrådet i henhold til andre bestemmelser skal være repræsenteret.

Det fremgår af regionslovens § 13, stk. 5, at valg af medlemmer til de i stk. 1 og 4 nævnte udvalg m.v. finder sted umiddelbart efter valg af regionsrådets formand og næstformænd. Valgene har virkning for regionsrådets funktionsperiode.

Det foreslås, at i § 13, stk. 5, der bliver stk. 3, ændres »stk. 1 og 4« til »stk. 2«.

Forslaget vil indebære, at henvisningen til stk. 1 vil udgå af bestemmelsen. Dette forslag er en konsekvens af, at det med de foreslåede § 14 a, stk. 1, § 14 b, stk. 1, og § 14 g, stk. 1, i regionsloven vil blive fastsat særskilt for henholdsvis forretningsudvalget, de stående udvalg og for sundhedsrådene, at valg af medlemmer til disse udvalg vil finde sted umiddelbart efter valg af regionsrådets formand og næstformænd, og at valgene har virkning for hele regionsrådets funktionsperiode.

For forretningsudvalget og sundhedsrådene foreslås det endvidere, at valg af medlemmer til disse udvalg vil skulle finde sted efter valg af henholdsvis næstformand for forretningsudvalget, jf. forslaget til § 14 a, stk. 1, i regionsloven og efter valg af formand og næstformand for sundhedsrådene, jf. forslaget til § 14 g, stk. 1, i regionsloven.

For en nærmere beskrivelse heraf henvises til lovforslagets § 1, nr. 15, og de foreslåede §§ 14 a, 14 b og 14 g.

Forslaget vil endvidere indebære en konsekvensrettelse, som følger af, at § 13, stk. 4, bliver stk. 2.

Med forslaget vil § 13, stk. 5, der bliver stk. 3, således alene finde anvendelse for valg af medlemmer til de udvalg, kommissioner, bestyrelser og lignende, som regionsrådet vil skulle være repræsenteret i, ud over forretningsudvalget, stående udvalg og sundhedsrådene.

Til nr. 12

I en region, der styres som et fleksibelt forretningsudvalgsstyre i henhold til regionslovens §§ 13-15, nedsætter regionsrådet alene et forretningsudvalg, og regionen må ikke nedsætte stående udvalg til varetagelse af den umiddelbare forvaltning af regionens opgaver.

Det fremgår af regionslovens § 13, stk. 1, at forretningsudvalget varetager de funktioner, som i lov om kommunernes styrelse er tillagt det af kommunalbestyrelsen nedsatte økonomiudvalg, og at forretningsudvalgets erklæring skal indhentes om enhver sag, der forelægges regionsrådet til beslutning.

Det følger endvidere af regionslovens § 36 a, stk. 1, 1. pkt., at et regionsråd i styrelsesvedtægten kan træffe bestemmelse om, at der til varetagelsen af den umiddelbare forvaltning af regionens anliggender af regionsrådet nedsættes et økonomiudvalg og et eller flere stående udvalg. Det indebærer, at regionen styres som et almindeligt udvalgsstyre som kendt fra kommunerne. Regionen vil kunne træffe bestemmelse om, at økonomiudvalget benævnes forretningsudvalget, jf. regionslovens § 36 a, stk. 2.

For en region, der har truffet en sådan beslutning, finder reglerne i kapitel III i lov om kommunernes styrelse bortset fra § 17, stk. 5, tilsvarende anvendelse i stedet for §§ 13-15 i denne lov, jf. regionslovens § 36 a, stk. 1, 2. pkt.

Det følger af regionslovens § 13, stk. 3, 1. pkt., og § 36 a, stk. 1, 2. pkt., jf. § 17, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse, at regionsrådet skal fastsætte forretningsudvalgets (økonomiudvalgets) og eventuelle stående udvalgs myndighedsområde i styrelsesvedtægten.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 3.1.7.1 og pkt. 3.1.8.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 13 a, stk. 1, at forretningsudvalget varetager de opgaver, der efter § 18, stk. 2-4, i lov om kommunernes styrelse er tillagt økonomiudvalget, og den umiddelbare forvaltning af de af regionens anliggender på sundheds-, social- og specialundervisningsområdet, der ikke henhører under sundhedsrådene efter § 14 c, stk. 1, jf. dog § 14 c, stk. 3.

Det foreslås i § 13 a, stk. 2, at forretningsudvalgets erklæring skal indhentes om enhver sag, der forelægges regionsrådet til beslutning.

Forslaget om, at forretningsudvalget vil varetage de opgaver, som efter § 18, stk. 2-4, i lov om kommunernes styrelse er tillagt økonomiudvalget, vil være en videreførelse af gældende ret. Dette vil både gælde i forhold til forretningsudvalget i en region med fleksibelt forretningsudvalgsstyre efter den gældende regionslovs § 13, stk. 1 og 2, og økonomiudvalget (forretningsudvalget) i en region med udvalgsstyre efter den gældende regionslovs § 36 a.

Det forhold, at forretningsudvalget vil skulle varetage de opgaver, som efter § 18, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse er tillagt økonomiudvalget, vil indebære, at forretningsudvalget vil have indseende med de økonomiske og almindelige administrative forhold inden for samtlige regionens administrationsområder.

Det følger endvidere af § 18, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse, at økonomiudvalgets erklæring vil skulle indhentes om enhver sag, der vedrører disse forhold, forinden sagen forelægges kommunalbestyrelsen til beslutning. Forslaget til § 13 a, stk. 2, vil dog indebære, at forretningsudvalgets erklæring ikke kun vil skulle indhentes i sager, der vedrører de økonomiske og almindelige administrative forhold, men i enhver sag, der forelægges regionsrådet til beslutning.

Det forhold, at forretningsudvalget vil skulle varetage de opgaver, som efter § 18, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse er tillagt økonomiudvalget, vil indebære, at forretningsudvalget vil varetage den umiddelbare forvaltning af anliggender, der vedrører regionens kasse- og regnskabsvæsen og løn- og personaleforhold.

Det forhold, at forretningsudvalget vil skulle varetage de opgaver, som efter § 18, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse er tillagt økonomiudvalget, vil indebære, at forretningsudvalget vil forestå eller samordne regionens planlægning.

Forslaget om, at forretningsudvalget vil skulle varetage den umiddelbare forvaltning af de af regionens anliggender på sundheds-, social- og specialundervisningsområdet, der ikke vil henhøre under sundhedsrådene, vil indebære, at forretningsudvalget vil skulle varetage den umiddelbare forvaltning af de af regionens anliggender på de pågældende områder, som ikke vil henhøre under et sundhedsråds geografisk afgrænsede område. Hermed menes opgaver, der vil gå på tværs af sundhedsrådenes geografisk afgrænsede områder. Det vil sige de tværgående opgaver på sundheds-, social- og specialundervisningsområdet.

Ved de tværgående opgaver på sundheds-, social- og specialundervisningsområdet vil skulle forstås de opgaver, som naturligt vil være organiseret centralt i regionen. Det vil eksempelvis omfatte funktioner inden for det præhospitale område, herunder vagtcentral og ambulancekørsel, sygehusapoteker og patient- og klagevejledningsfunktioner. De tværgående opgaver vil ikke omfatte det umiddelbare forvaltningsansvar for drift af sygehusopgaver, som vil henhøre under sundhedsrådene.

Den samlede sundheds- og sygehusplanlægning i regionen vil endvidere være et eksempel på en tværgående opgave, som naturligt er organiseret centralt i regionen, og som forretningsudvalget vil skulle have det umiddelbare forvaltningsansvar for. Det vil eksempelvis omfatte planlægning, styring og opfølgning på specialiserede sygehusfunktioner inden for de nationalt fastsatte rammer og inden for rammerne af de i lovgivningen fastsatte patientrettigheder. Det vil som eksempel endvidere omfatte fastsættelse af overordnede rammer for udbygning og udvikling af det almenmedicinske tilbud og planlægning, styring og opfølgning på regionens tilbud på socialområdet og på specialundervisningsområdet.

Derimod vil den lokale planlægning og tilrettelæggelse af opgaver som udgangspunkt henhøre under sundhedsrådene inden for de overordnede planlægnings- og budgetmæssige rammer, der vil skulle fastsættes af regionsrådet.

Forretningsudvalget vil endvidere skulle varetage de øvrige funktioner, der i øvrigt ifølge gældende ret er tillagt forretningsudvalget i henhold til regionsloven.

Det vil sige, at forretningsudvalget i henhold til regionslovens § 18 fortsat vil skulle udarbejde forslag til regionens årsbudget og budgetoverslag for en flerårig periode, der forelægges for regionsrådet. Endvidere vil forretningsudvalget fortsat skulle erlægge årsregnskab til regionsrådet og afgive bemærkninger til revisors bemærkninger til årsregnskabet efter § 23 i regionsloven. Forretningsudvalget vil endvidere fortsat kunne bemyndiges af regionsrådet til at meddele tillægsbevillinger i tilfælde, hvor beløb ønskes overført fra en driftsbevilling til en anden driftsbevilling eller fra en anlægsbevilling til en anden anlægsbevilling, jf. regionslovens § 21, stk. 4, jf. § 40, stk. 2, sidste pkt., i lov om kommunernes styrelse.

Regionslovens § 12, stk. 1, jf. § 11, stk. 1, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse, vil også finde anvendelse for forretningsudvalget. Forretningsudvalget vil således med de begrænsninger, som er fastsat i lovgivningen, i enhver henseende være undergivet regionsrådets beslutninger, og regionsrådet vil kunne tage en sag op til behandling og træffe beslutning. Forretningsudvalget vil dermed ikke være tillagt selvstændig kompetence, og det vil være regionsrådet, der vil have det endelige ansvar for beslutninger, der træffes i forretningsudvalget, medmindre andet fastsættes i lovgivningen.

Det foreslås i § 13 a, stk. 3, at stående udvalg varetager den umiddelbare forvaltning af de af regionens anliggender, der ikke efter stk. 1 og § 14 c, stk. 1, henhører under forretningsudvalgene og sundhedsrådene, jf. dog stk. 4 og 5 og § 36 b.

Forslaget vil indebære, at stående udvalg som udgangspunkt vil skulle varetage den umiddelbare forvaltning af regionens anliggender uden for sundheds-, social- og specialundervisningsområdet, bortset fra økonomiudvalgsfunktionerne i henhold til § 18, stk. 2-4, i lov om kommunernes styrelse.

Dette vil omfatte de opgaver uden for sundheds-, social- og specialundervisningsområdet, som regionen skal varetage ifølge lovgivningen. Det vil blandt andet omfatte regionens opgaver på miljøområdet, regionens opgaver relateret til kollektiv trafik, regionens deltagelse i grænseoverskridende samarbejder og regionens opgaver på uddannelses- og undervisningsområdet udover specialundervisning, der vil henhøre under sundhedsrådene og forretningsudvalget.

Regionsrådet vil dog med forslaget til ændringerne af regionslovens § 36 b fortsat kunne træffe bestemmelse om, at stående udvalg ikke eller kun inden for visse af deres områder vil varetage den umiddelbare forvaltning af regionens anliggender. Hvis regionsrådet træffer beslutning efter § 36 b, vil regionsrådet selv helt eller delvist skulle varetage den umiddelbare forvaltning af de af beslutningen berørte anliggender. Regionsrådet vil fortsat skulle nedsætte stående udvalg, som vil have en rådgivende funktion.

For en nærmere beskrivelse heraf henvises til lovforslagets § 1, nr. 23-25, og de foreslåede ændringer af § 36 b.

Med § 13 a, stk. 4, foreslås det, at regionsrådet kan fastsætte i styrelsesvedtægten, at forretningsudvalget ud over de opgaver, der følger af stk. 1, helt eller delvis skal varetage den umiddelbare forvaltning af de af regionens øvrige anliggender, der ikke henhører under sundhedsrådene, jf. § 14 c, stk. 1.

Forslaget vil indebære, at regionsrådet vil kunne beslutte, at forretningsudvalget helt eller delvis vil skulle varetage de opgaver, som de stående udvalg vil skulle varetage i henhold til § 13 a, stk. 3. Dvs. de af regionens opgaver uden for sundheds-, social- og specialundervisningsområdet, som ikke i øvrigt er omfattet af forretningsudvalgets myndighedsområde i henhold til § 13 a, stk. 1.

Det foreslås i § 13 a, stk. 5, at såfremt regionsrådet efter stk. 4 har fastsat i styrelsesvedtægten, at forretningsudvalget skal varetage den umiddelbare forvaltning af alle de af regionens anliggender, der ikke henhører under sundhedsrådene, kan regionsrådet undlade at nedsætte stående udvalg.

Forslaget vil indebære, at det vil være op til regionsrådet at beslutte, om det ønsker at nedsætte stående udvalg, eller om de opgaver, som ikke er henlagt til forretningsudvalget og sundhedsrådene efter § 13 a, stk. 1, og § 14 c, stk. 1, vil skulle varetages af forretningsudvalget.

Det foreslås i § 13 a, stk. 6, at regionsrådet fastsætter i styrelsesvedtægten i overensstemmelse med stk. 1, 3 og 4 den nærmere afgrænsning af myndighedsområdet for forretningsudvalget og de stående udvalg, jf. dog stk. 5.

Forslaget vil indebære, at forretningsudvalgets og de stående udvalgs myndighedsområde vil skulle fremgå af regionens styrelsesvedtægt. Forslaget vil i øvrigt skulle forstås i sammenhæng med den foreslåede § 14 c, stk. 4, hvoraf det fremgår, at regionsrådet i overensstemmelse med § 14 c, stk. 1-3, vil skulle fastsætte den nærmere afgrænsning af sundhedsrådenes myndighedsområde i styrelsesvedtægten.

Det vil sige, at den nærmere afgrænsning af udvalgenes myndighedsområde vil skulle besluttes af regionsrådet i styrelsesvedtægten.

Det forhold, at det foreslås, at den nærmere afgrænsning af udvalgenes myndighedsområde vil skulle ske i overensstemmelse med de foreslåede § 13 a, stk. 1, 3 og 4, og § 14 c, stk. 1-3, i regionsloven, vil indebære, at regionsrådet ikke vil have fri adgang til at fordele den umiddelbare forvaltning af regionens anliggender mellem udvalgene. Regionsrådet vil således ikke kunne henlægge opgaver til forretningsudvalget, stående udvalg eller sundhedsrådene, som udvalgene ikke vil kunne varetage i henhold til § 13 a, stk. 1, 3 og 4, og § 14 c, stk. 1-3, eller i henhold til anden lovgivning. Regionsrådet vil eksempelvis ikke kunne henlægge opgaver på sundheds-, social- og specialundervisningsområdet til stående udvalg.

Regionsrådet vil have et vist skøn i forhold til at vurdere, hvorvidt en opgave vil kunne anses for at være en opgave, der vil skulle henlægges til forretningsudvalget i henhold til § 13 a, stk. 1, til stående udvalg i henhold til § 13 a, stk. 3, eller til sundhedsrådene i henhold til § 14 c, stk. 1-3, herunder i forhold til at vurdere om en opgave på sundheds-, social- og specialundervisningsområdet vil skulle anses for tværgående opgave eller for en opgave, der vil skulle henhøre under et sundhedsråds geografisk afgrænsede område.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 15, og den foreslåede § 14 c.

Det forhold, at regionsrådet fastsætter i styrelsesvedtægten, at en opgave vil skulle henlægges til forretningsudvalget eller stående udvalg, vil ikke indebære, at udvalgene vil få selvstændig kompetence inden for det pågældende myndighedsområde.

Til nr. 13

Det følger af regionslovens § 14, 1. pkt., at forretningsudvalgets medlemmer vælges blandt regionsrådets medlemmer. Det følger endvidere af regionslovens § 14, 2. pkt., at regionsrådets formand er formand for udvalget.

Det foreslås, at § 14, 1. pkt., ophæves, og at i 2. pkt., der bliver 1. pkt., ændres »udvalget« til: »forretningsudvalget«.

Forslaget vil ikke indebære en ændring af gældende ret. Forslaget om at ophæve 1. pkt. i regionslovens § 14 er en konsekvens af, at det med lovforslaget foreslås at indsætte et nyt § 14 a i regionsloven, der vil regulere valg af medlemmer til forretningsudvalget, herunder at forretningsudvalgets medlemmer vil skulle vælges blandt regionsrådets medlemmer.

Forslaget om at ændre »udvalget« til »forretningsudvalget« i § 14, 2. pkt., der bliver 1. pkt., er alene en sproglig konsekvensrettelse som følge af, at 1. pkt. foreslås ophævet, og at ordet »udvalget« i 2. pkt. henviser til »forretningsudvalget« i 1. pkt.

Til nr. 14

Det følger af regionslovens § 14, 2. pkt., og § 36 a, stk. 1, 2. pkt., jf. § 18, stk. 1, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse, at regionsrådets formand er formand for forretningsudvalget (økonomiudvalget).

Der er ikke fastsat regler i regionsloven, der forpligter forretningsudvalget til at have en næstformand. Der er intet til hinder for, at regionsrådet eller forretningsudvalget træffer beslutning om, at der skal vælges en næstformand.

Det følger af regionslovens § 12, jf. § 15, stk. 5, i lov om kommunernes styrelse, at når stedfortræderen for regionsrådets formand eller næstformænd er indtrådt i henhold til § 15, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse, og forhindringen har en forventet varighed af mindst 2 måneder, vælger regionsrådet efter reglerne i § 7, stk. 3, jf. § 24, stk. 1, den, der under fraværet skal varetage funktionerne som henholdsvis formand eller næstformand.

Det foreslås, at i regionslovens § 14 indsættes stk. 2-5 som nye stykker, der vil fastsætte regler om forretningsudvalgets næstformand.

Det foreslås i § 14, stk. 2, 1. pkt., at regionsrådet umiddelbart efter valg af regionsrådets formand og næstformænd vælger en næstformand for forretningsudvalget blandt regionsrådets medlemmer.

Forslaget vil indebære, at forretningsudvalget vil skulle have en næstformand, og at næstformanden vil skulle være medlem af regionsrådet.

Forretningsudvalgets næstformand vil skulle fungere i tilfælde af formandens forfald. Det følger af den foreslåede § 15, stk. 6, i regionsloven, at lov om kommunernes styrelse § 33 om kommunalbestyrelsens næstformand vil finde tilsvarende anvendelse for forretningsudvalgets næstformand. Når forretningsudvalgets næstformand fungerer i formandens forfald, vil han således skulle overtage samtlige opgaver, der vil være pålagt formanden for forretningsudvalget.

For en nærmere beskrivelse heraf henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 16, og den foreslåede § 15.

Det forhold, at valget af næstformanden for forretningsudvalget vil skulle finde sted umiddelbart efter valg af regionsrådets formand og næstformænd vil indebære, at valg af næstformanden vil skulle finde sted på det konstituerende møde. Ud over det forhold, at valg af medlemmer til forretningsudvalget efter den foreslåede § 14 a, stk. 1, 1. pkt., vil skulle finde sted efter valg af forretningsudvalgets næstformand, og at valg af medlemmer af sundhedsrådene efter den foreslåede § 14 g, stk. 1, 1. pkt., vil skulle finde sted efter valg af formænd og næstformænd for sundhedsrådene, vil dette lovforslag ikke forpligte regionsrådet til at foretage valgene på det konstituerende møde i en bestemt rækkefølge.

Det foreslås i § 14, stk. 2, 2. pkt., at valget sker ved flertalsvalg, jf. § 24, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse.

Forslaget vil indebære, at regionsrådet ved valg af næstformand for forretningsudvalget vil skulle benytte fremgangsmåden i § 24, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse.

Det vil medføre, at ved valg af næstformand for forretningsudvalget vil den kandidat, som opnår stemmer fra et flertal af de tilstedeværende medlemmer, være valgt. Opnås et sådant flertal ikke ved 1. afstemning, vil der foretages en ny afstemning. Ved 2. afstemning vil en kandidat være valgt, hvis den pågældende opnår stemmer fra et flertal af de tilstedeværende medlemmer, eller hvis der kun afgives stemmer på den pågældende. Bringer 2. afstemning heller ikke nogen afgørelse, vil der foretages bundet valg mellem de to, der ved 2. afstemning har fået flest stemmer, således at det ved stemmelighed vil afgøres ved lodtrækning, på hvilke to der ved det bundne valg (3. afstemning) vil skulle stemmes. Står stemmerne lige ved 3. afstemning, vil afgørelsen træffes ved lodtrækning.

Det foreslås i § 14, stk. 3, at regionsrådet kan træffe beslutning om at afsætte eller efter anmodning fritage næstformanden for forretningsudvalget for sit hverv.

Forslaget vil indebære, at regionsrådet vil have kompetencen til at træffe beslutning om, hvorvidt en næstformand vil skulle afsættes eller fritages for sit hverv. En næstformand for et forretningsudvalg vil således ikke have krav på at blive fritaget for sit hverv.

Regionsrådet vil have et vidt skøn i forhold til beslutningen, og beslutningen vil f.eks. også kunne være begrundet i politiske forhold eller samarbejdsvanskeligheder. Dette vil svare til den adgang, som stående udvalg har til at vælge en ny formand for udvalget.

Den foreslåede ordning vil endvidere indebære, at såfremt næstformanden afsættes eller fritages for sit hverv, vil vedkommende skulle udtræde af forretningsudvalget.

Det foreslås i § 14, stk. 4, at såfremt næstformanden for forretningsudvalget afsættes eller fritages for sit hverv, vælger regionsrådet en ny næstformand efter stk. 2, 2. pkt.

Den nye næstformand vil indtræde som medlem af forretningsudvalget i stedet for den afgående næstformand.

Bestemmelsen vil indebære, at valg af en ny næstformand for forretningsudvalget vil skulle ske ved flertalsvalg efter fremgangsmåden i § 24, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse.

Det foreslås i § 14, stk. 5, at såfremt en stedfortræder er indtrådt for forretningsudvalgets næstformand i henhold til regionslovens § 12, stk. 1, jf. § 15, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse, og forfaldet forventes at have en varighed af mindst 2 måneder, vælger regionsrådet en fungerende næstformand efter stk. 2, 2. pkt.

Forslaget vil efter regionslovens § 12, stk. 1, jf. § 15, stk. 2, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse omfatte tilfælde, hvor der vil være indtrådt en stedfortræder for næstformanden i regionsrådet, idet regionsrådets formand har fået meddelelse om eller på anden måde fået kendskab til, at næstformanden vil være forhindret i at varetage sine regionale hverv i en forventet periode af mindst 1 måned på grund af sin helbredstilstand, graviditet, barsel eller adoption, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende.

Stedfortræderen for næstformanden vil ifølge regionslovens § 12, stk. 1, jf. § 15, stk. 2, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse, alene indtræde i næstformandens hverv som medlem af regionsrådet. Stedfortræderen vil derimod ikke indtræde i næstformandens hverv som næstformand for forretningsudvalget.

Ifølge forslaget til § 14, stk. 5, vil en fungerende næstformand for forretningsudvalget kunne vælges, hvis forfaldet forventes at have en varighed på mindst to måneder. Den fungerende næstformand vil skulle varetage funktionerne som næstformand for forretningsudvalget under næstformandens fravær.

Den foreslåede bestemmelses henvisning til stk. 2, 2. pkt., vil indebære, at valg af en fungerende næstformand for forretningsudvalget vil skulle ske ved flertalsvalg efter fremgangsmåden i § 24, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse.

Til nr. 15

§ 14 a

Regionsrådet træffer i styrelsesvedtægten beslutning om forretningsudvalgets (økonomiudvalgets) sammensætning, jf. regionslovens § 13, stk. 3, 1. pkt., og § 36 a, stk. 1, 2. pkt., jf. § 17, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse. Det vil sige, at regionsrådet skal fastsætte medlemstallet i styrelsesvedtægten.

I en region med fleksibelt forretningsudvalgsstyre skal forretningsudvalgets medlemstal være ulige, og forretningsudvalget skal have mindst 11 og højst 19 medlemmer, jf. regionslovens § 13, stk. 3. I en region med udvalgsstyre skal økonomiudvalgets (forretningsudvalgets) medlemstal være ulige og kan ikke overstige halvdelen af regionsrådets medlemstal, jf. regionslovens § 36 a, stk. 1, 2. pkt., jf. § 17, stk. 1, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse.

Valg af medlemmer til forretningsudvalget (økonomiudvalget) finder sted umiddelbart efter valg af regionsrådets formand og næstformænd, og valgene har virkning for funktionsperioden, jf. regionslovens § 13, stk. 4, og § 36 a, stk. 1, 2. pkt., jf. § 17, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse.

Ifølge regionslovens § 15, stk. 3, og § 36 a, stk. 1, 2. pkt., finder § 25 i lov om kommunernes styrelse om valg af medlemmer til udvalg m.v. tilsvarende anvendelse. Det indebærer, at regionsrådets valg af to eller flere medlemmer til udvalg, kommissioner, bestyrelser og lignende foretages ved et forholdstalsvalg for hvert udvalg m.v. for sig, og at formandens plads i forretningsudvalget regnes som en af de pladser, der kan tilkomme den gruppe inden for regionsrådet, som vedkommende ved det pågældende valg har anmeldt at tilhøre.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.7.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der indsættes et nyt § 14 a i regionsloven, der vil skulle fastsætte regler om valg af medlemmer til forretningsudvalget og forretningsudvalgets medlemstal.

Det foreslås i § 14 a, stk. 1, 1. pkt., at medlemmer af forretningsudvalget vælges umiddelbart efter valg af regionsrådets formand og næstformænd og forretningsudvalgets næstformand blandt regionsrådets medlemmer.

Valget vil skulle ske ved et forholdstalsvalg efter fremgangsmåden i § 24, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse, jf. den foreslåede § 15, stk. 3, i regionsloven, jf. § 25, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse.

Valg af regionsrådets formand og næstformænd vil skulle finde sted forud for valg af medlemmer til forretningsudvalget. Dette vil være i overensstemmelse med gældende ret for valg af medlemmer til udvalgene og vil indebære, at valg af medlemmer til forretningsudvalget vil skulle finde sted på det konstituerende møde.

Med den foreslåede ordning fastsættes det endvidere i bestemmelsen, at medlemmer af forretningsudvalget vil skulle vælges efter valg af næstformand for forretningsudvalget. Forslaget er en konsekvens af den foreslåede § 14 a, stk. 3, i regionsloven, hvorefter næstformandens plads i forretningsudvalget vil skulle regnes som en af de pladser, der vil tilkomme vedkommendes gruppe inden for regionsrådet. Regionsrådet vil i forbindelse med valg af medlemmer derfor skulle være bekendt med, hvilken gruppe inden for regionsrådet, næstformanden tilhører.

Ud over det forhold, at valg af medlemmer til forretningsudvalget vil skulle finde sted efter valg af forretningsudvalgets næstformand, og at valg af medlemmer af sundhedsrådene efter den foreslåede § 14 g, stk. 1, 1. pkt., i regionsloven vil skulle finde sted efter valg af formænd og næstformænd for sundhedsrådene, vil dette lovforslag ikke forpligte regionsrådet til at foretage valgene på det konstituerende møde i en bestemt rækkefølge.

Det foreslås i § 14 a, stk. 1, 2. pkt., at valget har virkning for regionsrådets funktionsperiode.

Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende regionslovs § 13, stk. 5, 2. pkt., og § 36 a, stk. 1, 2. pkt., jf. § 17, stk. 3, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse og vil således være en videreførelse af gældende ret.

Forslaget vil indebære, at medlemmerne af forretningsudvalget ikke vil kunne udskiftes af regionsrådet i funktionsperioden. I overensstemmelse med praksis for § 17, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse vil de dog efter anmodning kunne fritages for medlemskab, når regionsrådet skønner, at der foreligger en rimelig grund.

Det foreslås i § 14 a, stk. 2, at regionsrådet fastsætter forretningsudvalgets medlemstal i styrelsesvedtægten, således at medlemstallet er ulige, og således at forretningsudvalget i Region Midtjylland har mindst 9 og højst 15 medlemmer, forretningsudvalget i Region Nordjylland har mindst 7 og højst 11 medlemmer, forretningsudvalget i Region Syddanmark har mindst 9 og højst 15 medlemmer, og forretningsudvalget i Region Østdanmark har mindst 13 og højst 19 medlemmer.

Regionsrådet vil således fortsat skulle fastsætte forretningsudvalgets medlemstal i styrelsesvedtægten, og medlemstallet vil fortsat skulle være ulige. Forslaget vil dog indebære, at regionsrådets mulighed for at fastsætte forretningsudvalgets medlemstal i de fire regioner vil være differentieret.

Det foreslås i § 14 a, stk. 3, at ved valg af medlemmer til forretningsudvalget regnes næstformandens plads i forretningsudvalget som en af de pladser, der kan tilkomme den gruppe inden for regionsrådet, som vedkommende ved det pågældende valg har anmeldt at tilhøre.

Den foreslåede bestemmelse svarer til § 25, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse, der omhandler den situation, hvor regionsrådets formand eller en udvalgsformand er født medlem af et udvalg m.v.

Forslaget vil indebære, at der ved valg af medlemmer til forretningsudvalget vil skulle anvendes samme fremgangsmåde for så vidt angår forretningsudvalgets næstformands plads i udvalget, som der ifølge forslaget til § 15, stk. 3, i regionsloven, jf. § 25, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse, vil skulle anvendes for forretningsudvalgets formand.

Såfremt næstformanden for forretningsudvalget afsættes eller fritages for sit hverv, og den nyvalgte næstformand tilhører den samme gruppe som den fratrådte, vil der kunne ske ændringer i udvalgets øvrige sammensætning, hvis den nye næstformand allerede er medlem af forretningsudvalget. Der vil i så fald opstå en ledig plads, som efter praksis for § 25, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse vil skulle besættes af den gruppe, som den fratrådte og nyvalgte næstformand tilhører.

Hvis den nyvalgte næstformand for forretningsudvalget ikke tilhører den samme gruppe som den fratrådte, vil der skulle foretages en ny beregning af pladserne i forretningsudvalget, der afspejler den oprindelige gruppedeling. Dette vil ikke medføre en fornyet beregning af pladserne i regionsrådets øvrige udvalg.

§ 14 b

Det følger af regionslovens § 36 a, stk. 1, at regionsrådet i styrelsesvedtægten kan træffe bestemmelse om, at der til varetagelsen af den umiddelbare forvaltning af regionens anliggender af regionsrådet nedsættes et økonomiudvalg og et eller flere stående udvalg. Dvs. et almindeligt udvalgsstyre som kendt fra kommunerne. For en region, der har truffet en sådan beslutning, finder reglerne i kapitel III i lov om kommunernes styrelse bortset fra § 17, stk. 5, tilsvarende anvendelse i stedet for §§ 13-15 i regionsloven, jf. regionslovens § 36 a, stk. 1, 2. pkt.

Dette indebærer, at valg af medlemmer af stående udvalg i regionen vælges umiddelbart efter valg af regionsrådets formand og næstformand, og at valget har virkning for regionsrådets funktionsperiode, jf. regionslovens § 36 a, stk. 1, 2. pkt., jf. § 17, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse.

Ifølge regionslovens § 36 a, stk. 1, 2. pkt., jf. § 17, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse, skal regionsrådet fastsætte de stående udvalgs sammensætning i styrelsesvedtægten, og medlemstallet skal være ulige og kan ikke overstige halvdelen af regionsrådets medlemstal.

For en nærmere gennemgang af gældende ret for valg af medlemmer til stående udvalg og udvalgets formand henvises i øvrigt til pkt. 3.1.8.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås at indsætte en ny § 14 b i regionsloven, der vil skulle fastsætte regler om valg af medlemmer til de stående udvalg, de stående udvalgs medlemstal og valg af udvalgenes formand.

Det foreslås i § 14 b, stk. 1, 1. pkt., at medlemmer af et stående udvalg vælges umiddelbart efter valg af regionsrådets formand og næstformænd blandt regionsrådets medlemmer.

Valget vil skulle ske ved et forholdstalsvalg for hvert stående udvalg for sig, jf. den med lovforslagets § 1, nr. 16, foreslåede § 15, stk. 3, i regionsloven, jf. § 25, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse. Det vil sige ved et forholdstalsvalg efter fremgangsmåden i § 24, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse.

Det forhold, at valget af medlemmer til stående udvalg vil skulle finde sted umiddelbart efter valg af regionsrådets formand og næstformænd vil indebære, at valg af medlemmer til stående udvalg vil skulle finde sted på det konstituerende møde. Ud over det forhold, at valg af medlemmer til forretningsudvalget efter den foreslåede § 14 a, stk. 1, 1. pkt., i regionsloven vil skulle finde sted efter valg af forretningsudvalgets næstformand, og at valg af medlemmer til sundhedsrådene efter den foreslåede § 14 g, stk. 1, 1. pkt., i regionsloven vil skulle finde sted efter valg af formænd og næstformænd for sundhedsrådene, vil dette lovforslag ikke forpligte regionsrådet til at foretage valgene på det konstituerende møde i en bestemt rækkefølge. Idet den umiddelbare forvaltning af den overvejende del af regionens anliggender vil skulle varetages af forretningsudvalget og sundhedsrådene, vil det dog være naturligt, at regionsrådet foretager valg af medlemmer til stående udvalg og øvrige udvalg m.v. efter valgene af næstformand for forretningsudvalget, medlemmerne af forretningsudvalget, formænd og næstformænd for sundhedsrådene og medlemmerne af sundhedsrådene.

Ifølge den foreslåede § 14 b, stk. 4, 1. pkt., og i overensstemmelse med gældende ret vælger de stående udvalg selv deres formand. Som konsekvens heraf vil valg af medlemmer til de stående udvalg i modsætning til valg af medlemmer til forretningsudvalget, jf. den foreslåede § 14 a, stk. 1, i regionsloven, og valg af medlemmer til sundhedsrådene, jf. den foreslåede § 14 g, stk. 1, i regionsloven, finde sted før valg af formand for udvalget.

Det foreslås i § 14 b, stk. 1, 2. pkt., at valget har virkning for regionsrådets funktionsperiode.

Bestemmelsen svarer til regionslovens § 36 a, stk. 1, 2. pkt., jf. § 17, stk. 3, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse, og den foreslåede bestemmelse vil således være en videreførelse af gældende ret.

Forslaget vil indebære, at medlemmerne af de stående udvalg ikke vil kunne udskiftes af regionsrådet i funktionsperioden. I overensstemmelse med praksis for § 17, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse vil de dog efter anmodning kunne fritages for medlemskab, når regionsrådet skønner, at der foreligger en rimelig grund.

Det foreslås i § 14 b, stk. 2, at regionsrådet fastsætter de stående udvalgs medlemstal i styrelsesvedtægten. Udvalgenes medlemstal skal være ulige og kan ikke overstige halvdelen af regionsrådets medlemstal.

Forslaget vil medføre, at regionsrådet vil skulle fastsætte hvert stående udvalgs medlemstal i styrelsesvedtægten. Medlemstallene vil kunne variere mellem udvalgene.

Bestemmelsen svarer til gældende ret efter regionslovens § 36 a, stk. 1, 2. pkt., jf. § 17, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse.

Det foreslås i § 14 b, stk. 3, at såfremt en gruppe inden for regionsrådet ikke ved forholdstalsvalg i henhold til regionslovens § 15, stk. 3, jf. § 24, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse, har fået så mange pladser i de stående udvalg, som den ville have fået ved en fordeling under ét af samtlige pladser i disse udvalg, finder § 27 i lov om kommunernes styrelse tilsvarende anvendelse.

Forslaget vil indebære, at omfordelingsreglen i § 27, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse fortsat vil finde tilsvarende anvendelse for stående udvalg i regionen.

Det vil sige, at i det tilfælde, hvor en gruppe har fået færre pladser i de stående udvalg ved det forholdstalsvalg, som efter den foreslåede § 15, stk. 3, jf. § 25, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse, vil skulle foretages for hvert udvalg for sig, end udvalget ville have fået, hvis man havde foretaget et forholdstalsvalg for samtlige udvalg, vil gruppen kunne overtage pladser fra den gruppe, der har fået for mange pladser. Den gruppe, der har krav på yderlige udvalgspladser, vil endvidere kunne kræve, at der ikke anvises den mere end én plads i hvert udvalg.

Uoverensstemmelser mellem grupper, der skal afgive udvalgspladser efter § 27, stk. 1, vil skulle afgøres af regionsrådet, jf. § 27, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse.

Forslaget vil endvidere indebære, at suppleringsreglen i § 27, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse vil finde tilsvarende anvendelse.

Det vil indebære, at hvis en gruppe inden for regionsrådet mister sit flertal i et udvalg i forbindelse med en omfordeling efter § 27, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse vil gruppen kunne udpege et så stort antal overtallige medlemmer af udvalget, som er nødvendigt for, at gruppen bevarer flertal i udvalget.

I så fald vil det medlemstal, som regionsrådet har fastsat i styrelsesvedtægten for det stående udvalg, skulle fraviges. Det vil endvidere betyde, at den foreslåede § 14 b, stk. 2, i regionsloven, hvorefter udvalgenes medlemstal ikke kan overstige havdelen af regionsrådets medlemstal, vil kunne fraviges.

Den foreslåede § 14 b, stk. 3, vil alene finde anvendelse for de stående udvalg, som regionsrådet nedsætter efter den foreslåede § 13, stk. 1, i regionsloven.

For sundhedsrådene foreslås det at fastsætte en særskilt bestemmelse i § 14 g, stk. 4, i regionsloven, der vil svare til § 14 b, stk. 3. Det vil indebære, at omfordelingsreglen vil skulle benyttes særskilt for sundhedsrådene og de øvrige stående udvalg. Regionsrådet vil i forbindelse med opgørelsen efter § 27, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse af, om en gruppe ville have fået flere pladser ved et samlet forholdstalsvalg, skulle foretage opgørelsen for sundhedsrådene og de øvrige stående udvalg for sig. Der vil således ikke kunne omfordeles pladser mellem sundhedsrådene og de øvrige stående udvalg.

Det foreslås i § 14 b, stk. 4, 1. pkt., at de stående udvalg selv vælger deres formand.

Bestemmelsen vil indebære, at formanden for de stående udvalg, i modsætning til hvad der vil gælde for forretningsudvalget og sundhedsrådene, vil skulle vælges af de regionsrådsmedlemmer, der vil være medlem af udvalget.

Forslaget er en videreførelse af regionslovens § 36 a, stk. 1, 2. pkt., jf. § 22, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse.

I overensstemmelse med gældende ret vil valget af formand for et stående udvalg ikke være bindende for funktionsperioden. Udvalget vil således til enhver tid kunne vælge en ny formand.

Det foreslås i § 14 b, stk. 4, 2. pkt., at ethvert medlem af udvalget er forpligtet til at modtage valg til formand.

Et udvalgsmedlem vil således ikke kunne nægte at påtage sig hvervet som formand for udvalget.

Forslaget er en videreførelse af regionslovens § 36 a, stk. 1, 2. pkt., jf. § 22, stk. 1, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse.

§ 14 c

Udgangspunktet i regionsloven er, at regionerne styres efter et såkaldt fleksibelt forretningsudvalgsstyre. Ifølge regionslovens § 36 a kan et regionsråd dog i styrelsesvedtægten træffe bestemmelse om, at regionen skal styres som et udvalgsstyre. I så fald finder reglerne i kapitel III i lov om kommunernes styrelse om udvalg m.v. tilsvarende anvendelse, bortset fra § 17, stk. 5, i lov om kommunernes styrelse. Såfremt en region træffer beslutning om udvalgsstyre efter § 36 a, vil det således være et udvalgsstyre som kendt fra kommunerne.

I en region, der styres som et udvalgsstyre, varetages den umiddelbare forvaltning af regionens anliggender af et økonomiudvalg (forretningsudvalg) og af et eller flere stående udvalg.

For en nærmere beskrivelse af, hvad det indebærer, at udvalgene varetager den umiddelbare forvaltning af regionens anliggender, henvises til pkt. 3.1.6.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Regionsrådet fastsætter de stående udvalgs myndighedsområde i styrelsesvedtægten, jf. regionslovens § 36 a, stk. 1, 2. pkt., jf. § 17, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse.

Ud over kravet om, at økonomiudvalget (forretningsudvalget) skal varetage funktionerne efter § 18, stk. 2-4, i lov om kommunernes styrelse, og at der skal oprettes mindst et stående udvalg, indeholder regionsloven og lov om kommunernes styrelse ikke bindinger med hensyn til, hvilke opgaver det enkelte udvalg skal varetage den umiddelbare forvaltning af. Regionsrådet har således relativt vide rammer til at beslutte fordelingen af opgaver mellem udvalgene.

Det foreslås at indsætte en ny § 14 c i regionsloven, der skal fastsætte de overordnede rammer for sundhedsrådenes myndighedsområde.

Det foreslås med § 14 c, stk. 1, 1. pkt., at hvert sundhedsråd varetager den umiddelbare forvaltning af de af regionens anliggender inden for sundhedsområdet, der henhører under sundhedsrådets geografisk afgrænsede område.

Det foreslås med § 14 c, stk. 1, 2. pkt., at hvert sundhedsråd endvidere varetager den umiddelbare forvaltning af de af regionens anliggender inden for socialområdet og af de af regionens specialundervisningstilbud, der henhører under sundhedsrådets geografisk afgrænsede område.

Forslaget vil indebære, at sundhedsrådenes myndighedsområde vil være geografisk afgrænset. Hvert sundhedsråd vil således som udgangspunkt alene kunne varetage den umiddelbare forvaltning af de anliggender, der vil henhøre under deres geografisk afgrænsede område.

Det forhold, at sundhedsrådene vil være geografisk afgrænsede udvalg, vil indebære, at sundhedsrådene vil have det umiddelbare forvaltningsansvar for drift og udvikling af de lokale opgaver på sundheds-, social- og specialundervisningsområdet. Det vil for eksempel omfatte det umiddelbare forvaltningsansvar for drift og udvikling af sygehuse, der vil være beliggende inden for det enkelte sundhedsråds geografisk afgrænsede område. Et sundhedsråd vil f.eks. forventeligt skulle træffe beslutning om lokale planer for omlægning af ambulant sygehusaktivitet til indsatser tættere på borgerens hjem inden for rammerne af den regionale sundhedsplanlægning. Det vil også omfatte udbygning og udvikling af det almenmedicinske tilbud inden for sundhedsrådets geografisk afgrænsede område.

Sundhedsrådet vil inden for dets geografisk afgrænsede område endvidere have det umiddelbare forvaltningsansvar for drift og udvikling af de nye sundhedsopgaver, som regionerne pr. 1. januar 2027 forventeligt vil få myndigheds- og finansieringsansvaret for i forbindelse med den videre udmøntning af sundhedsreformaftalen. Dette vil bl.a. omfatte sundheds- og omsorgspladser, akutsygepleje, patientrettet forebyggelse samt rehabilitering på specialiseret niveau og en delmængde af genoptræning på avanceret niveau.

Sundhedsrådets umiddelbare forvaltningsansvar vil endvidere omfatte de af regionens tilbud på socialområdet og på specialundervisningsområdet, der vil være beliggende inden for det enkelte sundhedsråds geografisk afgrænsede område.

Den lokale planlægning og tilrettelæggelse af opgaver henhører desuden under sundhedsrådene inden for de overordnede planlægnings- og budgetmæssige rammer, der vil skulle fastsættes af regionsrådet.

Den umiddelbare forvaltning af de tværgående opgaver på sundheds-, social- og specialundervisningsområdet vil derimod som udgangspunkt være tillagt forretningsudvalget.

For en nærmere beskrivelse af forretningsudvalgets myndighedsområde og de tværgående opgaver på sundheds-, social- og specialundervisningsområdet henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 12, og den foreslåede § 13 a, stk. 1.

Den foreslåede ordning vil medføre, at regionsrådet ikke vil kunne nedsætte andre stående udvalg til varetagelse af den umiddelbare forvaltning af regionens anliggender på sundheds-, social- og specialundervisningsområdet. Det følger således af den foreslåede § 13 a, stk. 3, at stående udvalg vil varetage den umiddelbare forvaltning af de af regionens anliggender, der ikke vil henhøre under forretningsudvalget og sundhedsrådene.

For en nærmere gennemgang af de stående udvalgs myndighedsområde henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 12, og den foreslåede § 13 a, stk. 3.

Sundhedsrådene vil ikke have det administrative ansvar for forvaltningen, og der vil ikke ændres på, at regionen ligesom kommunerne har en enhedsforvaltning. Det betyder, at forvaltningen som efter gældende ret vil være organiseret som et hele med regionsrådet som det organ, der har det endelige ansvar for den organisatoriske inddeling af forvaltningen med regionsrådsformanden som den, der på regionsrådets vegne er øverste daglig leder af forvaltningen.

Regionslovens § 12, stk. 1, jf. § 11, stk. 1, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse, vil også finde anvendelse for sundhedsrådene. Sundhedsrådene vil således med de begrænsninger, som er fastsat i lovgivningen, i enhver henseende være undergivet regionsrådets beslutninger, og regionsrådet vil kunne tage en sag op til behandling og træffe beslutning. Sundhedsrådene vil dermed ikke være tillagt selvstændig kompetence, og det vil være regionsrådet, der vil have det endelige ansvar for beslutninger, der træffes i sundhedsrådene, medmindre andet fastsættes i lovgivningen.

Sundhedsrådene vil således skulle varetage den umiddelbare forvaltning inden for de rammer, som fastsættes af regionsrådet. Eksempelvis vil sygehusplanen og sygehusbudgettet, der besluttes i regionsrådet, være rammesættende for sundhedsrådenes arbejde i forhold til sygehuse, der vil være beliggende inden for det enkelte sundhedsråds geografisk afgrænsede område. Det samme vil gælde for sundhedsplanlægning og udbygning og udvikling af det almenmedicinske tilbud.

Regionsrådet vil i forlængelse heraf også kunne pålægge flere sundhedsråd inden for regionen at samarbejde om varetagelse af konkrete sygehusopgaver. Det vil eksempelvis kunne være relevant i en situation, hvor et sygehus, der er beliggende inden for et sundhedsråds geografiske område, oplever ekstraordinære kapacitetsudfordringer, som vil kræve midlertidig bistand fra sygehuse under et eller flere andre sundhedsråd.

Idet det foreslås, at sundhedsrådene vil varetage den umiddelbare forvaltning af de af regionens anliggender på sundheds-, social- og specialundervisningsområdet, der vil henhøre under sundhedsrådenes geografisk afgrænsede område, vil regionsrådet dog ikke kunne reducere sundhedsrådenes kompetence i en sådan grad, at det vil udvande sundhedsrådenes umiddelbare forvaltningsansvar. Dette vil være i overensstemmelse med, hvad der efter gældende ret forstås ved, at et udvalg varetager den umiddelbare forvaltning af regionens anliggender. Der vil således være en begrænsning i regionsrådets mulighed for at træffe generelle beslutninger, der vil indskrænke sundhedsrådenes kompetence. Det vil eksempelvis i hvert fald stride mod den i loven fastsatte arbejdsdeling mellem regionsrådet og dets udvalg, herunder sundhedsrådene, hvis regionsrådet træffer beslutning om, at alle sager, der behandles i sundhedsrådet, skal forelægges regionsrådet til beslutning.

Derudover vil det forhold, at sundhedsrådene varetager den umiddelbare forvaltning, indebære, at regionsrådets beslutninger inden for det respektive sundhedsråds myndighedsområde som udgangspunkt vil skulle forberedes ved behandling i sundhedsrådene.

Lovforslaget vil ikke indebære ændringer i regionsrådsformandens indgrebsret efter regionslovens § 16, jf. § 31 a, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse, og regionsrådsformanden vil således også have en indgrebsret i forhold til sager, der vil høre under sundhedsrådenes myndighedsområde. Regionsrådsformanden kan således i overensstemmelse med regionslovens § 16, jf. § 31 a, stk. 3, standse behandlingen af en under et sundhedsråds myndighedsområde hørende sag ved skriftligt at pålægge sundhedsrådet at indbringe sagen for regionsrådet uden unødigt ophold. Dette gælder dog ikke for sager, hvor afgørelsen ved lovgivningen vil være henlagt til sundhedsrådet.

Det foreslås i § 14 c, stk. 2, at såfremt en driftsenhed, der henhører under et sundhedsråd, har underliggende enheder, der geografisk er placeret på tværs af flere sundhedsråd, fastsætter regionsrådet i styrelsesvedtægten, hvilket sundhedsråd inden for regionen, der skal varetage den umiddelbare forvaltning af de enkelte underliggende enheder.

Forslaget vil for eksempel omfatte en sygehusenhed med sygehuse, centre, klinikker m.v., som organisatorisk er placeret under sygehusenheden, men som geografisk er placeret i flere forskellige sundhedsråd.

Det foreslås i § 14 c, stk. 3, at regionsrådet kan fastsætte i styrelsesvedtægten, at den umiddelbare forvaltning af de af regionens anliggender på sundheds-, social- og specialundervisningsområdet, der i henhold til § 13 a, stk. 1, henhører under forretningsudvalget, delvis skal henhøre under et eller flere sundhedsråd i regionen.

Forslaget vil indebære, at regionsrådet i sin styrelsesvedtægt vil kunne henlægge dele af regionens tværgående opgaver på sundheds-, social- og specialundervisningsområdet til et eller flere sundhedsråd med henblik på sammentænkning med lokale driftsopgaver.

Det vil fortsat være udgangspunktet, at forretningsudvalget vil skulle varetage den umiddelbare forvaltning af de af regionens opgaver på sundheds-, social- og specialundervisningsområdet, der ikke vil henhøre under sundhedsrådene. Forslaget vil således ikke give regionsrådet mulighed for at henlægge samtlige af regionens tværgående opgaver til et eller flere sundhedsråd.

Det foreslås i § 14 c, stk. 4, at regionsrådet i styrelsesvedtægten i overensstemmelse med stk. 1-3 fastsætter den nærmere afgrænsning af sundhedsrådenes myndighedsområde.

Forslaget vil indebære, at sundhedsrådenes myndighedsområde vil skulle fremgå af regionens styrelsesvedtægt. Forslaget vil i øvrigt skulle forstås i sammenhæng med den foreslåede § 13 a, stk. 6, i regionsloven, hvoraf det fremgår, at regionsrådet i styrelsesvedtægten i overensstemmelse med § 13 a, stk. 1, 3 og 4, i regionsloven vil skulle fastsætte den nærmere afgrænsning af myndighedsområdet for forretningsudvalget og de stående udvalg.

Det vil sige, at den nærmere afgrænsning af udvalgenes myndighedsområde vil skulle besluttes af regionsrådet i styrelsesvedtægten.

Det forhold, at det foreslås, at den nærmere afgrænsning af udvalgenes myndighedsområde vil skulle ske i overensstemmelse med de foreslåede § 13 a, stk. 1, 3 og 4, og § 14 c, stk. 1-3, i regionsloven, vil indebære, at regionsrådet ikke vil have fri adgang til at fordele den umiddelbare forvaltning af regionens anliggender mellem udvalgene. Regionsrådet vil således ikke kunne henlægge opgaver til forretningsudvalget, stående udvalg og sundhedsrådene, som udvalgene ikke vil kunne varetage i henhold til § 13 a, stk. 1, 3 og 4, og § 14 c, stk. 1-3, eller i henhold til anden lovgivning. Regionsrådet vil eksempelvis ikke kunne henlægge opgaver på sundheds-, social- og specialundervisningsområdet, der vil skulle henhøre under et sundhedsråds geografisk afgrænsede område, til forretningsudvalget eller stående udvalg.

Regionsrådet vil have et vist skøn i forhold til at vurdere, hvorvidt en opgave vil kunne anses for at være en opgave, der vil skulle henlægges til forretningsudvalget i henhold til forslaget regionslovens § 13 a, stk. 1, til stående udvalg i henhold til forslaget til regionslovens § 13 a, stk. 3, eller til sundhedsrådene i henhold til forslaget til regionslovens § 14 c, stk. 1-3, herunder i forhold til at vurdere om en opgave på sundheds-, social- eller specialundervisningsområdet vil skulle anses for tværgående eller for en opgave, der vil skulle henhøre under et sundhedsråds geografisk afgrænsede område.

Det forhold, at regionsrådet fastsætter i styrelsesvedtægten, at en opgave på sundheds-, social- eller specialundervisningsområdet vil skulle henlægges til sundhedsrådene, vil ikke indebære, at sundhedsrådene vil få selvstændig kompetence inden for det pågældende myndighedsområde.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 12, og den foreslåede § 13 a.

§ 14 d

Ifølge regionslovens § 36 a, stk. 1, 2. pkt., jf. § 19 i lov om kommunernes styrelse, vælges medlemmerne af et stående udvalg blandt regionsrådets medlemmer. Personer, der ikke er medlem af regionsrådet, kan således ikke være medlem af stående udvalg.

Regionsrådet fastsætter de stående udvalgs sammensætning i styrelsesvedtægten, og medlemstallet skal være ulige og kan ikke overstige halvdelen af regionsrådets medlemstal.

Det foreslås at indsætte en ny § 14 d i regionsloven, der skal regulere sundhedsrådenes sammensætning.

Det foreslås i § 14 d, stk. 1, at sundhedsrådene består af regionale medlemmer, der er valgt af regionsrådet i den region, som sundhedsrådet henhører under, og kommunale medlemmer, der repræsenterer kommunalbestyrelsen i de kommuner, der henhører under sundhedsrådet.

Sundhedsrådenes sammensætning vil således adskille sig fra de øvrige stående udvalg ved, at der i sundhedsrådene vil være medlemmer fra de kommuner, der henhører under sundhedsrådet. Det vil fravige det almindelige princip for stående udvalg i regioner og kommuner, hvorefter medlemmerne af stående udvalg vælges blandt medlemmer af det organ, der har nedsat det stående udvalg.

Både de regionale og kommunale medlemmer af sundhedsrådene vil som udgangspunkt have de rettigheder og pligter, der i lovgivningen er knyttet til medlemskab af et stående udvalg. Det vil bl.a. omfatte, at både regionale og kommunale medlemmer har stemmeret, ret til at få ordet, ret til at forlange sin afvigende mening kort tilført beslutningsprotokollen og ret til at indbringe ethvert spørgsmål om formandens virksomhed for udvalget.

Kommunale medlemmer af et sundhedsråd vil dog ikke have standsningsret i henhold til § 23 i lov om kommunernes styrelse. Regionale medlemmer vil have standsningsret, men det vil være en betingelse, at sundhedsrådets formand eller mindst en tredjedel af de regionale medlemmer af sundhedsrådet ønsker at gøre brug af standsningsretten, jf. den foreslåede § 14 o i regionsloven.

For en nærmere beskrivelse af den foreslåede ordning vedrørende standsningsret for regionale medlemmer af sundhedsrådene henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 15, og den foreslåede § 14 o.

De kommunale medlemmer vil alene have de rettigheder og pligter, der i lovgivningen er knyttet til medlemskab af stående udvalg. Kommunale medlemmer vil således ikke have de rettigheder og pligter, der knytter sig til medlemskab af regionsrådet.

Kommunale medlemmer af sundhedsrådet vil f.eks. ikke have initiativret i regionsrådet, da denne initiativret er knyttet til medlemskab af regionsrådet. Det foreslås dog, at alle medlemmer af sundhedsrådet, herunder de kommunale medlemmer, vil have en initiativret i sundhedsrådet, jf. den foreslåede § 14 n i regionsloven.

For en nærmere beskrivelse af den udvidede initiativret henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 15, og den foreslåede § 14 n.

Kommunale medlemmer vil endvidere ikke have ret til sagsindsigt i sagsmateriale, der i endelig form foreligger i regionens administration.

De kommunale medlemmer vil dog have ret til at få udleveret det sagsmateriale, der i øvrigt udleveres til de regionale medlemmer af sundhedsrådet som led i udvalgsarbejdet.

Den regionale forvaltning vil efter almindelige kommunalretlige grundsætninger skulle sikre sig, at en sag, der behandles af sundhedsrådet, er således oplyst, at der foreligger et forsvarligt beslutningsgrundlag. Ethvert medlem af sundhedsrådet vil have ret til at stille forslag om, at en sag oplyses yderligere, før der træffes beslutning i sagen. Såfremt der ikke er flertal herfor blandt sundhedsrådets medlemmer, må medlemmet stemme imod eller undlade at stemme for beslutningen med den begrundelse, at beslutningsgrundlaget er utilstrækkeligt. Medlemmet vil i overensstemmelse med den foreslåede § 15, stk. 1, nr. 2, i regionsloven, jf. § 20, stk. 3, 6. pkt., i lov om kommunernes styrelse i den forbindelse kunne forlange sin afvigende mening herom kort tilført beslutningsprotokollen.

Den kommunale forvaltning vil i overensstemmelse med gældende ret skulle betjene et kommunalt medlem, der repræsenterer kommunalbestyrelsen i sundhedsrådet, idet det kommunale medlem vil varetage hvervet på kommunens vegne. Kommunalbestyrelsen vil kunne fastsætte retningslinjer for den betjening, som kommunens medlemmer af sundhedsrådet ydes i denne forbindelse.

Derudover må de regionale og kommunale medlemmer af sundhedsrådene i kraft af deres medlemskab af et regionalt udvalg også have ret til at blive betjent af den regionale forvaltning, i det omfang det er nødvendigt for, at medlemmet kan varetage sine beføjelser efter lovgivningen. Dette vil f.eks. være tilfældet i forbindelse med medlemmets anvendelse af sin initiativret i sundhedsrådet. Regionsrådet vil kunne fastsætte retningslinjer for den betjening, som medlemmerne ydes i denne forbindelse.

I overensstemmelse med gældende ret vil den regionale forvaltning ligeledes skulle betjene sundhedsrådet i tråd med øvrige regionale udvalg. Den regionale forvaltning vil i den forbindelse have ret til at inddrage den kommunale forvaltning ved f.eks. at anmode om bidrag til en sags oplysning og vil endvidere kunne have pligt hertil, såfremt en inddragelse af forvaltningen i en kommune er nødvendig for en sags oplysning. Den kommunale forvaltning vil kunne have pligt til at bidrage med de oplysninger, der er af betydning for regionens virksomhed efter de nærmere regler i forvaltningslovens § 31, jf. § 28.

Det forhold, at et kommunalt medlem af sundhedsrådet har truffet afgørelse i eller deltaget i en sags behandling i kommunalbestyrelsen eller sundhedsrådet, vil som udgangspunkt ikke automatisk begrunde inhabilitet i sager i kommunalbestyrelsen eller sundhedsrådet.

Det blotte forhold, at lovgivningen giver mulighed for, at en og samme person kan beklæde flere offentlige hverv, gør i almindelighed ikke hvervsindehaveren inhabil efter forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 4 eller 5.

I særlige tilfælde vil inhabilitet dog efter omstændighederne kunne forekomme.

Dette vil eksempelvis kunne være tilfældet, hvis det kommunale medlem i forbindelse med udøvelsen af sit hverv som kommunalbestyrelsesmedlem eller som medlem af sundhedsrådet i særlig grad har identificeret sig med afgørelsen personligt eller på organets vegne. Afgørelsen af, hvorvidt dette er tilfældet, må bero på en konkret vurdering af sagens karakter og af, om der foreligger omstændigheder, der taler for, at interessen er af en sådan karakter og styrke i forhold til sagens emne, at der foreligger en interessekonflikt af en sådan styrke, at det kan begrunde inhabilitet.

Dette kan eksempelvis efter omstændighederne være tilfældet i forbindelse med aftalemæssige forhandlinger mellem de to organer, og vedkommende i forbindelse med forhandlingerne har optrådt som repræsentant for et af organernes økonomiske interesser.

Tilsvarende vil inhabilitet i de nævnte særlige tilfælde kunne være tilfældet for et regionalt medlem af et sundhedsråd, hvis vedkommende også er medlem af en kommunalbestyrelse.

Det foreslås i § 14 d, stk. 2, at i kommuner med under 80.000 indbyggere er kommunalbestyrelsen repræsenteret med et kommunalt medlem i det sundhedsråd, som kommunen henhører under. I kommuner med mindst 80.000 indbyggere, men under 300.000 indbyggere, er kommunalbestyrelsen repræsenteret med to kommunale medlemmer i det sundhedsråd, som kommunen henhører under. I kommuner med mindst 300.000 indbyggere er kommunalbestyrelsen repræsenteret med tre kommunale medlemmer i det sundhedsråd, som kommunen henhører under.

Forslaget vil indebære, at antallet af medlemmer af sundhedsrådet, som vil skulle repræsentere den enkelte kommunalbestyrelse, vil afhænge af kommunens indbyggertal.

Det forhold, at kommunalbestyrelsen vil være repræsenteret med medlemmer i det sundhedsråd, som kommunen vil henhøre under, vil ikke være ensbetydende med, at det kommunale medlem vil være underlagt kommunalbestyrelsens instruktionsbeføjelse.

For en nærmere beskrivelse heraf henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 15, og den foreslåede § 14 l.

Det foreslås i § 14 d, stk. 3, at ved opgørelsen af kommunens indbyggertal efter stk. 2 og §§ 14 h-14 j anvendes indbyggertallet pr. 1. april i det år, hvor der afholdes valg til kommunalbestyrelsen, som opgjort af Danmarks Statistik.

Forslaget vil indebære, at det vil være det indbyggertal, der vil fremgå af Danmarks Statistiks opgørelse pr. 1. april i det år, hvor der afholdes valg til kommunalbestyrelsen, der vil danne grundlag for, hvorvidt kommunalbestyrelsen i den kommende funktionsperiode vil skulle være repræsenteret af et, to eller tre medlemmer. Såfremt indbyggertallet ændrer sig i løbet af funktionsperioden, således at kommunalbestyrelsen i henhold til § 14 d, stk. 2, vil skulle være repræsenteret med flere eller færre medlemmer, vil ændringen i indbyggertallet først påvirke antallet af kommunale medlemmer i den kommende funktionsperiode.

Det foreslås i § 14 d, stk. 4, 1. pkt., at regionsrådet vælger de regionale medlemmer af sundhedsråd i regionen blandt regionsrådets medlemmer.

Forslaget vil indebære, at de regionale medlemmer af sundhedsrådene vil skulle være medlemmer af regionsrådet.

Det foreslås i § 14 d, stk. 4, 2. pkt., at antallet af regionale medlemmer i det enkelte sundhedsråd fastsættes i styrelsesvedtægten, således at de regionale medlemmer til enhver tid udgør et medlem mere end antallet af kommunale medlemmer i sundhedsrådet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at antallet af regionale medlemmer i det enkelte sundhedsråd vil afhænge af det antal kommuner, der vil henhøre under sundhedsrådet, og kommunernes indbyggertal. Det vil endvidere indebære, at der altid vil være et flertal af regionsrådsmedlemmer i sundhedsrådene, uanset at kommunernes indbyggertal falder eller stiger, således at kommunalbestyrelsen i den kommende funktionsperiode vil skulle være repræsenteret med flere eller færre kommunale medlemmer.

§ 14 e

Det følger af regionslovens § 36 a, stk. 1, 2. pkt., jf. § 22, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse, at stående udvalg selv vælger deres formand. Regionsrådet har således ikke kompetence til at træffe beslutning om valg af udvalgsformand.

Lovgivningen indeholder ikke bestemmelser om udvalgsformandens funktionsperiode, hvorfor et stående udvalg til enhver tid kan afsætte formanden og vælge en ny formand.

Der er ikke krav om, at udvalgene skal have en næstformand, men der er intet til hinder for, at der træffes beslutning om, at der skal vælges en næstformand.

Det foreslås at indsætte en ny § 14 e i regionsloven, der vil fastsætte regler om formand og næstformand for sundhedsrådene.

Det foreslås i § 14 e, stk. 1, 1. pkt., at regionsrådet umiddelbart efter valg af regionsrådets formand og næstformænd vælger en formand og en næstformand for hvert sundhedsråd i regionen blandt regionsrådets medlemmer.

Forslaget vil indebære, at det vil være regionsrådet, der vil skulle vælge formændene og næstformændene for sundhedsrådene i regionen. Den foreslåede ordning vil således afvige fra det almindelige styrelsesretlige princip, hvorefter de stående udvalg selv vælger deres formand.

Forslaget vil endvidere indebære, at formænd og næstformænd for sundhedsrådene vil skulle være medlemmer af regionsrådet. Et kommunalt medlem af et sundhedsråd vil således ikke kunne vælges til formand eller næstformand for et sundhedsråd.

Det forhold, at det foreslås at fremgå af bestemmelsen, at regionsrådet vil skulle vælge formand og næstformand for sundhedsrådene umiddelbart efter valg af regionsrådets formand og næstformand, vil indebære, at regionsrådet vil skulle foretage valg af sundhedsrådenes formænd og næstformænd på det konstituerende møde.

Ud over det forhold, at valg af medlemmer til forretningsudvalget efter den foreslåede § 14 a, stk. 1, 1. pkt., vil skulle finde sted efter valg af forretningsudvalgets næstformand, og at valg af medlemmer af sundhedsrådene efter den foreslåede § 14 g, stk. 1, 1. pkt., vil skulle finde sted efter valg af formænd og næstformænd for sundhedsrådene, vil dette lovforslag ikke forpligte regionsrådet til at foretage valgene på det konstituerende møde i en bestemt rækkefølge.

Den foreslåede bestemmelse indeholder ikke et krav om, at der vil skulle vælges formand og næstformand for hvert sundhedsråd for sig. Regionsrådet vil således kunne vælge formændene for samtlige sundhedsråd i regionen først og herefter næstformændene for samtlige sundhedsråd i regionen eller vælge både formand og næstformand for hvert sundhedsråd for sig.

Det foreslås i § 14 e, stk. 1, 2. pkt., at valgene sker ved flertalsvalg, jf. 24, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse.

Forslaget vil indebære, at regionsrådet ved valg af formænd og næstformænd for sundhedsrådene vil skulle benytte fremgangsmåden i § 24, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse.

Det vil medføre, at ved valg af formand eller næstformand for et sundhedsråd vil den kandidat, som opnår stemmer fra et flertal af de tilstedeværende medlemmer, være valgt. Opnås et sådant flertal ikke ved 1. afstemning, vil der skulle foretages en ny afstemning. Ved 2. afstemning vil en kandidat være valgt, hvis den pågældende opnår stemmer fra et flertal af de tilstedeværende medlemmer, eller hvis der kun afgives stemmer på den pågældende. Bringer 2. afstemning heller ikke nogen afgørelse, vil der skulle foretages bundet valg mellem de to, der ved 2. afstemning har fået flest stemmer, således at det ved stemmelighed vil afgøres ved lodtrækning, på hvilke to der ved det bundne valg (3. afstemning) vil skulle stemmes. Står stemmerne lige ved 3. afstemning, vil afgørelsen træffes ved lodtrækning.

Det foreslås i § 14 e, stk. 2, at formanden for regionsrådet ikke samtidig kan være formand for et sundhedsråd.

Det foreslås i § 14 e, stk. 3, at et regionsrådsmedlem ikke samtidig kan være formand for flere sundhedsråd.

Forslagene til § 14 e, stk. 2 og 3, vil indebære, at regionsrådet ikke ved valget efter § 14 e, stk. 1, vil kunne vælge regionsrådsformanden som formand for et sundhedsråd i regionen eller et regionsrådsmedlem som formand for flere sundhedsråd i regionen.

Det foreslås i § 14 e, stk. 4, foreslås det, at § 9, stk. 3, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse for en formand for et sundhedsråd.

Forslaget vil indebære, at en formand for et sundhedsråd ikke samtidig kan være formand for en kommunalbestyrelse, medlem af magistraten, jf. § 64 i lov om kommunernes styrelse, eller formand for et stående udvalg i en kommune, der styres efter reglerne i § 64 a i lov om kommunernes styrelse.

Idet sundhedsrådenes formænd vil skulle vælges blandt regionsrådets medlemmer, vil den foreslåede § 14 e, stk. 4, alene være relevant i tilfælde, hvor en formand for en kommunalbestyrelse, et magistratsmedlem eller en formand for et stående udvalg i en kommune med delt administrativ ledelse, jf. § 64 a i lov om kommunernes styrelse, også er medlem af regionsrådet.

Bestemmelsen vil omfatte alle sundhedsråd og vil således ikke være begrænset til det sundhedsråd, som kommunen henhører under.

Det foreslås i § 14 e, stk. 5, at en formand for et sundhedsråd ikke samtidig kan være formand for et stående udvalg nedsat af kommunalbestyrelsen i henhold til § 17, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse i en kommune, der henhører under sundhedsrådet.

Forslaget vil indebære, at en formand for et stående udvalg i en kommune ikke samtidig vil kunne være formand for det sundhedsråd, som kommunen henhører under, men bestemmelsen vil ikke omfatte andre sundhedsråd i regionen.

Forslaget vil alene være relevant i tilfælde, hvor en formand for et stående udvalg i en kommune også er medlem af regionsrådet, idet sundhedsrådenes formænd vil skulle vælges blandt regionsrådets medlemmer.

Det foreslås i § 14 e, stk. 6, at sundhedsrådets formand har krav på fritagelse, hvis vedkommende vælges til et af de i stk. 4 og 5 nævnte hverv.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det fremgår af regionslovens § 13, stk. 7, der bliver stk. 5, at medlemmer af regionsrådet er pligtige at modtage valg til udvalg, kommissioner, bestyrelser og lign. samt til at udføre øvrige hverv, som regionsrådet måtte tildele dem. Regionsrådet vil ifølge den foreslåede § 14 e, stk. 7, kunne træffe beslutning om at afsætte eller efter anmodning fritage en formand for et sundhedsråd for sit hverv, men bestemmelsen vil ikke give formanden krav på at blive fritaget. Den foreslåede § 14 e, stk. 6, vil således have til formål at sikre, at sundhedsrådsformanden vil have krav på fritagelse, hvis denne vælges til et af de i stk. 4 og 5 nævnte hverv.

Det foreslås i § 14 e, stk. 7, at regionsrådet kan træffe beslutning om at afsætte eller efter anmodning fritage en formand eller næstformand for et sundhedsråd for sit hverv.

Forslaget vil betyde, at en formand eller næstformand for et sundhedsråd i tråd med, hvad der gælder for udvalgsformand for stående udvalg, vil kunne afsættes eller fritages for sit hverv.

Det vil være regionsrådet, der vil have kompetencen til at træffe beslutning om, hvorvidt en formand eller næstformand for et sundhedsråd vil skulle afsættes eller fritages for sit hverv. Udover i de i stk. 4 og 5 nævnte tilfælde vil en formand eller næstformand for et sundhedsråd således ikke have krav på at blive fritaget for sit hverv.

Regionsrådet vil have et vidt skøn i forhold til beslutningen, og beslutningen vil f.eks. også kunne være begrundet i politiske forhold eller samarbejdsvanskeligheder. Dette vil svare til den adgang, som stående udvalg har til at vælge en ny formand for udvalget.

Den foreslåede ordning vil endvidere indebære, at såfremt formanden eller næstformanden afsættes eller fritages for sit hverv, vil vedkommende skulle udtræde af sundhedsrådet.

Det foreslås med § 14 e, stk. 8, at såfremt en formand eller næstformand for et sundhedsråd afsættes eller fritages for sit hverv, foretages et nyt valg af formand eller næstformand for sundhedsrådet efter stk. 1, 2. pkt.

Den nye formand eller næstformand vil indtræde som medlem af sundhedsrådet i stedet for den afgående formand eller næstformand.

Den foreslåede bestemmelses henvisning til stk. 1, 2. pkt., vil indebære, at valg af en ny formand eller næstformand for et sundhedsråd vil skulle ske ved flertalsvalg efter fremgangsmåden i § 24, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse.

§ 14 f

Formanden og en eventuel næstformand for et stående udvalg er omfattet af samme regler for stedfortrædere som øvrige medlemmer af det stående udvalg. Det vil sige, at reglerne i § 28, stk. 2 og 3, i lov om kommunernes styrelse finder tilsvarende anvendelse, jf. regionslovens § 36 a, stk. 1, 2. pkt.

For en nærmere gennemgang af gældende ret vedrørende muligheden for at indkalde stedfortrædere for medlemmer af udvalg henvises til pkt. 3.1.9.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 14 f, 1. pkt., at såfremt en stedfortræder er indtrådt for formanden eller næstformanden for et sundhedsråd i henhold til regionslovens § 12, stk. 1, jf. § 15, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse, og forfaldet forventes at have en varighed af mindst 2 måneder, vælger regionsrådet en fungerende formand eller næstformand.

Forslaget vil efter regionslovens § 12, stk. 1, jf. § 15, stk. 2, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse, omfatte tilfælde, hvor der vil være indtrådt en stedfortræder i regionsrådet for formanden eller næstformanden for et sundhedsråd, idet regionsrådets formand har fået meddelelse om eller på anden måde fået kendskab til, at vedkommende vil være forhindret i at varetage sine regionale hverv i en forventet periode af mindst 1 måned på grund af sin helbredstilstand, graviditet, barsel eller adoption, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende.

I henhold til regionslovens § 12, stk. 1, jf. § 15, stk. 2, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse, indtræder stedfortræderen alene i formandens eller næstformandens hverv som medlem af regionsrådet. Stedfortræderen vil derimod ikke indtræde i formandens eller næstformandens hverv som formand eller næstformand for sundhedsrådet.

Ifølge forslaget til § 14 f, 1. pkt., vil en fungerende formand eller næstformand for sundhedsrådet kunne vælges, hvis forfaldet forventes at have en varighed på mindst to måneder. Den fungerende formand eller næstformand vil skulle varetage funktionerne som formand eller næstformand for sundhedsrådet i formandens eller næstformandens fravær.

Det foreslås i § 14 f, 2. pkt., at valget sker ved flertalsvalg, jf. § 24, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse.

Forslaget vil indebære, at valg af en fungerende formand eller næstformand for sundhedsrådet vil skulle ske ved flertalsvalg efter fremgangsmåden i § 24, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse.

§ 14 g

For en region, der styres som et udvalgsstyre efter regionslovens § 36 a, finder reglerne i kapitel III i lov om kommunernes styrelse bortset fra § 17, stk. 5, tilsvarende anvendelse i stedet for §§ 13-15 i denne lov, jf. § 36 a, stk. 1, 2. pkt.

Dette indebærer bl.a., at valg af medlemmer til stående udvalg i regionen vælges umiddelbart efter valg af regionsrådets formand og næstformand, og at valget har virkning for regionsrådets funktionsperiode, jf. regionslovens § 36 a, stk. 1, 2. pkt., jf. § 17, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse.

Det indebærer endvidere, at regionsrådets valg af medlemmer til stående udvalg foretages ved et forholdstalsvalg for hvert udvalg m.v. for sig, jf. regionslovens § 36 a, stk. 1, 2. pkt., jf. § 25, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse.

For en nærmere gennemgang af gældende ret for valg af medlemmer til stående udvalg henvises i øvrigt til pkt. 3.1.8.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås at indsætte en ny § 14 g i regionsloven, der vil skulle regulere valg af regionale medlemmer til sundhedsrådene.

Det foreslås i § 14 g, stk. 1, 1. pkt., at valg af regionale medlemmer til sundhedsråd i regionen finder sted umiddelbart efter valg af regionsrådets formand og næstformænd og valg af formænd og næstformænd for sundhedsrådene.

Valg af regionsrådets formand og næstformænd vil skulle finde sted forud for valg af regionale medlemmer til sundhedsrådene. Dette vil være i overensstemmelse med gældende ret for valg af medlemmer til udvalg og vil indebære, at valg af regionale medlemmer til sundhedsrådet vil skulle finde sted på regionsrådets konstituerende møde.

Med den foreslåede ordning fastsættes det endvidere i bestemmelsen, at regionale medlemmer af sundhedsrådene vil skulle vælges efter valg af formændene og næstformændene for sundhedsrådene. Forslaget er en konsekvens af den foreslåede § 14 g, stk. 3, hvorefter formandens og næstformandens plads i sundhedsrådet vil skulle regnes som en af de pladser, der vil tilkomme vedkommendes gruppe inden for regionsrådet. Regionsrådet vil i forbindelse med valg af medlemmer til sundhedsrådet derfor skulle være bekendt med, hvilken gruppe inden for regionsrådet, formanden og næstformanden tilhører.

Valg af regionale medlemmer af sundhedsrådet vil skulle ske ved et forholdstalsvalg for hvert sundhedsråd for sig, jf. den med lovforslagets § 1, nr. 16, foreslåede § 15, stk. 3, i regionsloven, jf. § 25, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse. Det vil sige ved et forholdstalsvalg efter fremgangsmåden i § 24, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse.

Det foreslås i § 14 g, stk. 1, 2. pkt., at valgene har virkning for hele regionsrådets funktionsperiode.

Forslaget svarer til den gældende regionslovs § 13, stk. 5, 2. pkt., og § 36 a, stk. 1, 2. pkt., jf. § 17, stk. 3, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse, og den foreslåede bestemmelse vil således være en videreførelse af gældende ret.

Forslaget vil indebære, at medlemmerne af sundhedsrådene ikke vil kunne udskiftes af regionsrådet i funktionsperioden. I overensstemmelse med praksis for § 17, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse vil de dog efter anmodning kunne fritages for medlemskab, når regionsrådet skønner, at der foreligger en rimelig grund.

Det foreslås i § 14 g, stk. 2, at et kommunalt medlem af et sundhedsråd ikke samtidig kan vælges af regionsrådet som regionalt medlem af samme sundhedsråd.

Forslaget vil indebære, at et kommunalt medlem af et sundhedsråd, der også er medlem af regionsrådet, ikke på samme tid vil kunne bestride posten som kommunalt og regionalt medlem i det samme sundhedsråd. Den foreslåede ordning vil dog ikke være til hinder for, at et kommunalt medlem af et sundhedsråd vil kunne vælges til regionalt medlem af et andet sundhedsråd i regionen end det, som kommunen vil henhøre under.

Det foreslås i § 14 g, stk. 3, at ved valg af regionale medlemmer til sundhedsrådet regnes formandens og næstformandens plads i sundhedsrådet som en af de pladser, der kan tilkomme den gruppe inden for regionsrådet, som vedkommende ved det pågældende valg har anmeldt at tilhøre.

Forslaget vil indebære, at der ved valg af medlemmer til sundhedsrådene vil skulle anvendes samme fremgangsmåde for så vidt angår formanden og næstformandens plads i sundhedsrådene, som der ifølge forslaget til § 15, stk. 3, i regionsloven, jf. § 25, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse, vil skulle anvendes for formanden for forretningsudvalgets plads i forretningsudvalget.

Såfremt en formand eller næstformand for et sundhedsråd afsættes eller fritages for sit hverv, og den nyvalgte formand eller næstformand tilhører den samme gruppe som den fratrådte, vil der kunne ske ændringer i udvalgets øvrige sammensætning, hvis den nye formand eller næstformand allerede er medlem af sundhedsrådet. Der vil i så fald opstå en ledig plads, som efter praksis for § 25, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse vil skulle besættes af den gruppe, som den fratrådte og nyvalgte formand eller næstformand tilhører.

Hvis den nyvalgte formand eller næstformand for sundhedsrådet ikke tilhører den samme gruppe som den fratrådte, vil der skulle foretages en ny beregning af pladserne i sundhedsrådet, der afspejler den oprindelige gruppedeling. Dette vil ikke medføre en fornyet beregning af pladserne i regionsrådets øvrige udvalg, herunder i de øvrige sundhedsråd, der henhører under regionen.

Det foreslås i § 14 g, stk. 4, at såfremt en gruppe inden for regionsrådet ikke ved forholdstalsvalg i henhold til regionslovens § 15, stk. 3, jf. § 24, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse, har fået så mange pladser i sundhedsrådene, som den ville have fået ved en fordeling under ét af samtlige pladser i sundhedsrådene, finder § 27 i lov om kommunernes styrelse tilsvarende anvendelse.

Forslaget vil indebære, at omfordelingsreglen i § 27, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse fortsat vil finde tilsvarende anvendelse for sundhedsråd i regionen.

Det vil sige, at i det tilfælde, hvor en gruppe har fået færre pladser i sundhedsrådene ved det forholdstalsvalg, som efter den foreslåede § 15, stk. 3, i regionsloven, jf. § 25, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse vil skulle foretages for hvert udvalg for sig, end udvalget ville have fået, hvis man havde foretaget et forholdstalsvalg for samtlige udvalg, vil gruppen kunne overtage pladser fra den gruppe, der har fået for mange pladser. Den gruppe, der har krav på yderlige udvalgspladser, vil endvidere kunne kræve, at der ikke anvises den mere end én plads i hvert udvalg.

Uoverensstemmelser mellem grupper, der skal afgive udvalgspladser efter § 27, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse, vil skulle afgøres af regionsrådet, jf. § 27, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse.

Forslaget vil endvidere indebære, at suppleringsreglen i § 27, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse vil finde tilsvarende anvendelse for sundhedsrådene.

Det vil indebære, at hvis en gruppe inden for regionsrådet mister sit flertal blandt de regionale medlemmer af et sundhedsråd i forbindelse med omfordeling efter § 27, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse vil gruppen kunne udpege et så stort antal overtallige medlemmer af udvalget, som er nødvendigt for, at gruppen bevarer flertal blandt de regionale medlemmer af sundhedsrådet.

Dette vil indebære, at den foreslåede § 14 d, stk. 4, 2. pkt., vil fraviges, således at antallet af regionale medlemmer i det enkelte sundhedsråd vil kunne blive højere end et medlem mere end antallet af kommunale medlemmer i sundhedsrådet. Det vil endvidere medføre, at medlemstallet af det enkelte sundhedsråd vil kunne blive højere end det, der vil fremgå af regionsrådets styrelsesvedtægt.

Den foreslåede § 14 g, stk. 4, vil alene finde anvendelse for sundhedsrådene.

For de øvrige stående udvalg foreslås det at fastsætte en særskilt bestemmelse i § 14 b, stk. 3, der vil svare til § 14 g, stk. 4. Det vil indebære, at omfordelingsreglen vil skulle benyttes særskilt for sundhedsrådene og de øvrige stående udvalg. Regionsrådet vil således i forbindelse med opgørelsen efter § 27, stk. 1, af, om en gruppe ville have fået flere pladser ved et samlet forholdstalsvalg, skulle foretage opgørelsen for sundhedsrådene og de øvrige stående udvalg for sig. Der vil således ikke kunne omfordeles pladser mellem sundhedsrådene og de øvrige stående udvalg.

§ 14 h

Det følger af regionslovens § 36 a, stk. 1, 2. pkt., jf. § 19 i lov om kommunernes styrelse, at medlemmerne af et stående udvalg vælges blandt regionsrådets medlemmer. Medlemmer af en kommunalbestyrelse kan således ikke være medlem af et af regionens stående udvalg, medmindre kommunalbestyrelsesmedlemmet også er medlem af regionsrådet.

Det følger endvidere af regionslovens § 36 a, stk. 1, 2. pkt., jf. § 25, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse, at regionsrådets valg af medlemmer til stående udvalg foretages ved et forholdstalsvalg hvert udvalg for sig.

Det foreslås at indsætte en ny § 14 h i regionsloven, der vil skulle regulere, hvordan det skal fastsættes, hvem der skal være det kommunale medlem, der skal repræsentere kommunalbestyrelsen i sundhedsrådet i en kommune med under 80.000 indbyggere.

Det foreslås i § 14 h, stk. 1, at i kommuner med under 80.000 indbyggere fastsætter kommunalbestyrelsen i styrelsesvedtægten, om det kommunale medlem, der skal repræsentere kommunalbestyrelsen i sundhedsrådet, er kommunalbestyrelsens formand eller formanden for et stående udvalg nedsat i henhold til § 17, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse, jf. dog stk. 5 og 8.

Kommunalbestyrelsen i kommuner med under 80.000 indbyggere vil således kunne beslutte, om det kommunale medlem, der skal repræsentere kommunalbestyrelsen i sundhedsrådet, vil skulle være kommunalbestyrelsens formand eller formanden for et stående udvalg.

Det vil være en betingelse, at kommunalbestyrelsen træffer bestemmelse herom i styrelsesvedtægten.

Det foreslås i § 14 h, stk. 2, at såfremt kommunalbestyrelsen efter stk. 1 fastsætter, at det kommunale medlem er formanden for et stående udvalg, skal det kommunale medlem være formanden for det stående udvalg, der varetager den umiddelbare forvaltning af hovedparten af kommunens anliggender inden for sundheds-, omsorgs- og socialpsykiatriområdet.

Forslaget vil indebære, at kommunalbestyrelsen vil skulle angive det stående udvalg i kommunen, hvis myndighedsområde ifølge kommunens styrelsesvedtægt er mest sammenligneligt med sundhedsrådenes overordnede myndighedsområde. Det vil som udgangspunkt være et stående udvalg, der varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens opgaver efter sundhedsloven.

Det foreslås i § 14 h, stk. 3, at kommunalbestyrelsen fastsætter i styrelsesvedtægten, hvilket stående udvalg efter stk. 2 hvis formand skal repræsentere kommunalbestyrelsen i sundhedsrådet.

Kommunalbestyrelsen vil således skulle fastsætte i styrelsesvedtægten, hvilket hverv i kommunen der i overensstemmelse med den foreslåede § 14 h, stk. 2, vil give adgang til medlemskab af sundhedsrådet.

Såfremt kommunalbestyrelsen ændrer i styrelsesvedtægten i løbet af funktionsperioden, således at et andet hverv i kommunen vil give adgang til medlemskab af sundhedsrådet, vil det være den person, der bestrider det hverv i kommunen, der angives i den ændrede styrelsesvedtægt, der vil være det kommunale medlem af sundhedsrådet.

Der henvises i den forbindelse til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 15, og den foreslåede § 14 k.

Det foreslås i § 14 h, stk. 4, at stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for kommuner med under 80.000 indbyggere, der styres efter reglerne i §§ 64 a og 64 b i lov om kommunernes styrelse.

Forslaget vil indebære, at i kommuner med under 80.000 indbyggere, der har delt administrativ ledelse eller styres efter Skanderborg-modellen, jf. §§ 64 a og 64 b i lov om kommunernes styrelse, vil kommunalbestyrelsen kunne vælge, om det kommunale medlem, der vil skulle repræsentere kommunalbestyrelsen i sundhedsrådet, vil skulle være kommunalbestyrelsens formand eller formanden for et stående udvalg i kommunen.

Forslaget vil endvidere indebære, at hvis kommunalbestyrelsen fastsætter i styrelsesvedtægten, at det kommunale medlem vil skulle være formanden for et stående udvalg, vil kommunalbestyrelsen i styrelsesvedtægten skulle angive det stående udvalg, der varetager den umiddelbare forvaltning af hovedparten af kommunens anliggender inden for sundheds-, omsorgs- og socialpsykiatriområdet.

Det foreslås i § 14 h, stk. 5, at i kommuner med under 80.000 indbyggere, der styres efter reglerne i § 64 i lov om kommunernes styrelse, fastsætter kommunalbestyrelsen i styrelsesvedtægten, om det kommunale medlem, der skal repræsentere kommunalbestyrelsen i sundhedsrådet, er kommunalbestyrelsens formand eller et andet magistratsmedlem.

Forslaget vil indebære, at i kommuner med under 80.000 indbyggere, der har magistratsordning, jf. § 64 i lov om kommunernes styrelse, vil det kommunale medlem af sundhedsrådet skulle være et medlem af magistraten.

Det vil være en betingelse, at kommunalbestyrelsen fastsætter i styrelsesvedtægten, om det kommunale medlem vil skulle være kommunalbestyrelsens formand eller et andet magistratsmedlem.

Det foreslås i § 14 h, stk. 6, at såfremt kommunalbestyrelsen efter stk. 5 fastsætter, at det kommunale medlem er et magistratsmedlem, der ikke er formanden for kommunalbestyrelsen, skal det kommunale medlem være det magistratsmedlem, der varetager den umiddelbare forvaltning af hovedparten af kommunens anliggender inden for sundheds-, omsorgs- og socialpsykiatriområdet.

Forslaget vil indebære, at det kommunale medlem vil skulle være det magistratsmedlem, hvis myndighedsområde ifølge kommunens styrelsesvedtægt er mest sammenligneligt med sundhedsrådenes overordnede myndighedsområde. Det vil som udgangspunkt være det magistratsmedlem, der varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens opgaver efter sundhedsloven.

Det foreslås i § 14 h, stk. 7, at kommunalbestyrelsen fastsætter i styrelsesvedtægten, hvilken magistratsafdeling efter stk. 6 hvis magistratsmedlem skal repræsentere kommunalbestyrelsen i sundhedsrådet.

Med den foreslåede ordning vil kommunalbestyrelsen i overensstemmelse med den foreslåede § 14 h, stk. 6, skulle fastsætte i styrelsesvedtægten, hvilket hverv i kommunen der vil give adgang til medlemskab af sundhedsrådet.

Såfremt kommunalbestyrelsen ændrer i styrelsesvedtægten i løbet af funktionsperioden, således at et andet hverv i kommunen vil give adgang til medlemskab af sundhedsrådet, vil det være den person, der bestrider det hverv i kommunen, der angives i den ændrede styrelsesvedtægt, der vil være det kommunale medlem af sundhedsrådet.

Der henvises i den forbindelse til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 15, og den foreslåede § 14 k.

Det foreslås i § 14 h, stk. 8, at i kommuner med under 80.000 indbyggere, der styres efter reglerne i § 65 a i lov om kommunernes styrelse, er det kommunale medlem, der skal repræsentere kommunalbestyrelsen i sundhedsrådet, kommunalbestyrelsens formand.

Forslaget vil indebære, at i kommuner med under 80.000 indbyggere, der har udvalgsløst styre, jf. § 65 a i lov om kommunernes styrelse, vil det kommunale medlem altid være kommunalbestyrelsens formand.

Med den foreslåede ordning for kommuner med udvalgsløst styre vil det ikke være en betingelse, at kommunalbestyrelsen fastsætter det hverv, der vil give adgang til medlemskab af sundhedsrådet, i styrelsesvedtægten.

§ 14 i

Det følger af regionslovens § 36 a, stk. 1, 2. pkt., jf. § 19 i lov om kommunernes styrelse, at medlemmerne af et stående udvalg vælges blandt regionsrådets medlemmer. Medlemmer af en kommunalbestyrelse kan således ikke være medlem af et af regionens stående udvalg, medmindre kommunalbestyrelsesmedlemmet også er medlem af regionsrådet.

Det følger endvidere af regionslovens § 36 a, stk. 1, 2. pkt., jf. § 25, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse, at regionsrådets valg af medlemmer til stående udvalg foretages ved et forholdstalsvalg hvert udvalg for sig.

Det foreslås at indsætte en ny § 14 i i regionsloven, der vil skulle regulere, hvordan det skal fastsættes, hvem der skal være de to kommunale medlemmer, der skal repræsentere kommunalbestyrelsen i sundhedsrådet i en kommune med mindst 80.000 indbyggere, men under 300.000 indbyggere.

Det foreslås i § 14 i, stk. 1, at i kommuner med mindst 80.000 indbyggere, men under 300.000 indbyggere, fastsætter kommunalbestyrelsen i styrelsesvedtægten, om de to kommunale medlemmer, der skal repræsentere kommunalbestyrelsen i sundhedsrådet, er kommunalbestyrelsens formand og formanden for et stående udvalg nedsat i henhold til § 17, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse eller formændene for to stående udvalg nedsat i henhold til § 17, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse, jf. dog stk. 6 og 10.

Kommunalbestyrelsen i kommuner med mindst 80.000 indbyggere, men under 300.000 indbyggere, vil således kunne vælge, om de to kommunale medlemmer, der skal repræsentere kommunalbestyrelsen i sundhedsrådet, vil skulle være kommunalbestyrelsens formand og formanden for et stående udvalg eller formændene for to stående udvalg.

Det vil være en betingelse, at kommunalbestyrelsen træffer bestemmelse herom i styrelsesvedtægten.

Det foreslås i § 14 i, stk. 2, at såfremt kommunalbestyrelsen efter stk. 1 fastsætter, at det ene kommunale medlem er formanden for et stående udvalg, skal medlemmet være formanden for det stående udvalg, der varetager den umiddelbare forvaltning af hovedparten af kommunens anliggender inden for sundheds-, omsorgs- og socialpsykiatriområdet.

Forslaget vil indebære, at såfremt det ene kommunale medlem vil skulle være kommunalbestyrelsens formand, vil det andet kommunale medlem skulle være formanden for det stående udvalg i kommunen, der varetager den umiddelbare forvaltning af hovedparten af kommunens anliggender inden for sundheds-, omsorgs- og socialpsykiatriområdet.

Det kommunale medlem af sundhedsrådet, der er formand for et stående udvalg, vil skulle være formand for det stående udvalg, hvis myndighedsområde ifølge kommunens styrelsesvedtægt er mest sammenligneligt med sundhedsrådenes overordnede myndighedsområde. Det vil som udgangspunkt være et stående udvalg, der varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens opgaver efter sundhedsloven.

Det foreslås i § 14 i, stk. 3, at såfremt kommunalbestyrelsen efter stk. 1 fastsætter, at de to kommunale medlemmer er formændene for to stående udvalg, skal det være formændene for stående udvalg, der helt eller delvis varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens anliggender inden for sundheds-, omsorgs- og socialpsykiatriområdet eller inden for et myndighedsområde, der er sammenligneligt hermed.

Forslaget vil indebære, at såfremt begge kommunale medlemmer vil skulle være formændene for stående udvalg, vil de kommunale medlemmer skulle være formænd for stående udvalg, hvis myndighedsområde ifølge styrelsesvedtægten er mest sammenligneligt med eller har tilknytning til sundhedsrådenes overordnede myndighedsområde. Det vil som udgangspunkt være stående udvalg, der varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens opgaver efter sundhedsloven, men vil f.eks. også kunne være stående udvalg, der varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens anliggender på områder, der har tilknytning til sundhedsområdet, herunder eksempelvis udvalg, der varetager opgaver inden for omsorgs- og socialpsykiatriområdet efter serviceloven.

Det foreslås i § 14 i, stk. 4, at kommunalbestyrelsen fastsætter i styrelsesvedtægten, hvilket eller hvilke stående udvalg efter stk. 2 og 3 hvis formand skal repræsentere kommunalbestyrelsen i sundhedsrådet.

Kommunalbestyrelsen vil således skulle fastsætte i styrelsesvedtægten, hvilke hverv i kommunen, der i overensstemmelse med de foreslåede § 14 i, stk. 2 og 3, vil give adgang til medlemskab af sundhedsrådet.

Såfremt kommunalbestyrelsen ændrer i styrelsesvedtægten i løbet af funktionsperioden, således at et andet hverv i kommunen vil give adgang til medlemskab af sundhedsrådet, vil det være den person, der bestrider det hverv i kommunen, der angives i den ændrede styrelsesvedtægt, der vil være kommunalt medlem af sundhedsrådet.

Der henvises i den forbindelse til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 15, og den foreslåede § 14 k.

Det foreslås i § 14 i, stk. 5, at stk. 1-4 tilsvarende finder anvendelse for kommuner med mindst 80.000 indbyggere, men under 300.000 indbyggere, der styres efter reglerne i §§ 64 a og 64 b i lov om kommunernes styrelse.

Forslaget vil indebære, at i kommuner med mindst 80.000 indbyggere, men under 300.000 indbyggere, der har delt administrativ ledelse eller styres efter Skanderborg-modellen, jf. §§ 64 a og 64 b i lov om kommunernes styrelse, vil kommunalbestyrelsen kunne vælge, om de to kommunale medlemmer, der vil skulle repræsentere kommunalbestyrelsen i sundhedsrådet, vil skulle være kommunalbestyrelsens formand og formanden for et stående udvalg eller formændene for to stående udvalg.

Forslaget vil endvidere indebære, at når kommunalbestyrelsen fastsætter i styrelsesvedtægten, hvilket eller hvilke stående udvalg hvis formand eller formænd skal være kommunalt medlem af sundhedsrådet, vil kommunalbestyrelsen skulle angive det stående udvalg, der varetager den umiddelbare forvaltning af hovedparten af kommunens anliggender inden for sundheds-, omsorgs- og socialpsykiatriområdet, eller to stående udvalg, der helt eller delvist varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens anliggender inden for sundheds-, omsorgs- og socialpsykiatriområdet eller inden for et myndighedsområde, der er sammenligneligt hermed.

Det foreslås i § 14 i, stk. 6, at i kommuner med mindst 80.000 indbyggere, men under 300.000 indbyggere, der styres efter reglerne i § 64 i lov om kommunernes styrelse, fastsætter kommunalbestyrelsen i styrelsesvedtægten, om de kommunale medlemmer, der skal repræsentere kommunalbestyrelsen i sundhedsrådet, er kommunalbestyrelsens formand og et andet magistratsmedlem eller to magistratsmedlemmer, der ikke er formanden for kommunalbestyrelsen.

Forslaget vil indebære, at i kommuner med mindst 80.000 indbyggere, men under 300.000 indbyggere, der har magistratsordning, jf. § 64 i lov om kommunernes styrelse, vil de kommunale medlemmer af sundhedsrådet skulle være medlemmer af magistraten.

Kommunalbestyrelsen vil således kunne vælge, om de to kommunale medlemmer vil skulle være kommunalbestyrelsens formand og et af de øvrige magistratsmedlemmer eller to af de øvrige magistratsmedlemmer, der ikke er formanden for kommunalbestyrelsen.

Det vil være en betingelse, at kommunalbestyrelsen træffer bestemmelse herom i styrelsesvedtægten.

Det foreslås § 14 i, stk. 7, at såfremt kommunalbestyrelsen efter stk. 6 fastsætter, at det ene kommunale medlem er kommunalbestyrelsens formand, skal det andet kommunale medlem være det magistratsmedlem, der varetager den umiddelbare forvaltning af hovedparten af kommunens anliggender inden for sundheds-, omsorgs- og socialpsykiatriområdet.

Forslaget vil indebære, at det kommunale medlem, der ikke er kommunalbestyrelsens formand, vil skulle være det magistratsmedlem, hvis myndighedsområde ifølge kommunens styrelsesvedtægt er mest sammenligneligt med sundhedsrådenes overordnede myndighedsområde. Det vil som udgangspunkt være et magistratsmedlem, der varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens opgaver efter sundhedsloven.

Det foreslås i § 14 i, stk. 8, at såfremt kommunalbestyrelsen efter stk. 6 fastsætter, at de to kommunale medlemmer er magistratsmedlemmer, der ikke er formanden for kommunalbestyrelsen, skal de kommunale medlemmer være magistratsmedlemmer, der helt eller delvis varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens anliggender inden for sundheds-, omsorgs- og socialpsykiatriområdet eller inden for et myndighedsområde, der er sammenligneligt hermed.

Forslaget vil indebære, at såfremt kommunalbestyrelsens formand ikke vil skulle være medlem af sundhedsrådet, vil de kommunale medlemmer skulle være to magistratsmedlemmer, hvis myndighedsområde ifølge styrelsesvedtægten er mest sammenligneligt med eller har tilknytning til sundhedsrådenes overordnede myndighedsområde. Det vil som udgangspunkt være magistratsmedlemmer, der varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens opgaver efter sundhedsloven, men vil også kunne være magistratsmedlemmer, der varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens anliggender på områder, der har tilknytning til sundhedsområdet, herunder eksempelvis magistratsmedlemmer, der varetager opgaver inden for omsorgs- og socialpsykiatriområdet efter serviceloven.

Det foreslås i § 14 i, stk. 9, at kommunalbestyrelsen fastsætter i styrelsesvedtægten, hvilken eller hvilke magistratsafdelinger efter stk. 7 og 8 hvis magistratsmedlem skal repræsentere kommunalbestyrelsen i sundhedsrådet.

Kommunalbestyrelsen vil således skulle fastsætte i styrelsesvedtægten, hvilke hverv i kommunen der i overensstemmelse med de foreslåede § 14 i, stk. 7 og 8, vil give adgang til medlemskab af sundhedsrådet.

Såfremt kommunalbestyrelsen ændrer i styrelsesvedtægten i løbet af funktionsperioden, således at et andet hverv i kommunen vil give adgang til medlemskab af sundhedsrådet, vil det være den person, der bestrider det hverv i kommunen, der angives i den ændrede styrelsesvedtægt, der vil være kommunalt medlem af sundhedsrådet.

Der henvises i den forbindelse til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 15, og den foreslåede § 14 k.

Det foreslås i § 14 i, stk. 10, at i kommuner med mindst 80.000 indbyggere, men under 300.000 indbyggere, der styres efter reglerne i § 65 a i lov om kommunernes styrelse, er de kommunale medlemmer, der skal repræsentere kommunalbestyrelsen i sundhedsrådet, kommunalbestyrelsens formand og et kommunalbestyrelsesmedlem valgt af kommunalbestyrelsen ved et flertalsvalg, jf. § 24, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse.

Forslaget vil indebære, at i kommuner med mindst 80.000 indbyggere, men under 300.000 indbyggere, der har udvalgsløst styre, jf. § 65 a i lov om kommunernes styrelse, vil de kommunale medlemmer altid være kommunalbestyrelsens formand og et andet kommunalbestyrelsesmedlem.

Det kommunale medlem af sundhedsrådet, der ikke er kommunalbestyrelsens formand, vil skulle vælges ved et flertalsvalg efter fremgangsmåden i § 24, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse.

Med den foreslåede ordning for kommuner med udvalgsløst styre vil det ikke være en betingelse, at kommunalbestyrelsen fastsætter de hverv, der vil give adgang til medlemskab af sundhedsrådet, i styrelsesvedtægten.

§ 14 j

Det følger af regionslovens § 36 a, stk. 1, 2. pkt., jf. § 19 i lov om kommunernes styrelse, at medlemmerne af et stående udvalg vælges blandt regionsrådets medlemmer. Medlemmer af en kommunalbestyrelse kan således ikke være medlem af et af regionens stående udvalg, medmindre kommunalbestyrelsesmedlemmet også er medlem af regionsrådet.

Det følger endvidere af regionslovens § 36 a, stk. 1, 2. pkt., jf. § 25, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse, at regionsrådets valg af medlemmer til stående udvalg foretages ved et forholdstalsvalg hvert udvalg for sig.

Det foreslås at indsætte en ny § 14 j i regionsloven, der vil skulle regulere, hvordan det skal fastsættes, hvem der skal være de tre kommunale medlemmer, der skal repræsentere kommunalbestyrelsen i sundhedsrådet i en kommune med mindst 300.000 indbyggere.

Det foreslås i § 14 j, stk. 1, at i kommuner med mindst 300.000 indbyggere fastsætter kommunalbestyrelsen i styrelsesvedtægten, om de tre kommunale medlemmer, der skal repræsentere kommunalbestyrelsen i sundhedsrådet, er kommunalbestyrelsens formand og formændene for to stående udvalg nedsat i henhold til § 17, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse eller formændene for tre stående udvalg nedsat i henhold til § 17, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse, jf. dog stk. 5 og 10.

Kommunalbestyrelsen i kommuner med mindst 300.000 indbyggere vil således kunne vælge, om de tre kommunale medlemmer, der skal repræsentere kommunalbestyrelsen i sundhedsrådet, vil skulle være kommunalbestyrelsens formand og formændene for to stående udvalg eller formændene for tre stående udvalg.

Det vil være en betingelse, at kommunalbestyrelsen træffer bestemmelse herom i styrelsesvedtægten.

Det foreslås i § 14 j, stk. 2, at de kommunale medlemmer, der efter stk. 1 er formænd for stående udvalg, skal være formændene for stående udvalg, der helt eller delvis varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens anliggender inden for sundheds-, omsorgs- og socialpsykiatriområdet eller inden for et myndighedsområde, der er sammenligneligt hermed.

Forslaget vil indebære, at de to eller tre kommunale medlemmer vil skulle være formændene for stående udvalg, hvis myndighedsområde ifølge styrelsesvedtægten er mest sammenligneligt med eller har tilknytning til sundhedsrådenes overordnede myndighedsområde. Det vil som udgangspunkt være stående udvalg, der varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens opgaver efter sundhedsloven, men vil også kunne være stående udvalg, der varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens anliggender på områder, der har tilknytning til sundhedsområdet, herunder eksempelvis udvalg, der varetager opgaver inden for omsorgs- og socialpsykiatriområdet efter serviceloven.

Det foreslås i § 14 j, stk. 3, at kommunalbestyrelsen fastsætter i styrelsesvedtægten, hvilke stående udvalg efter stk. 2 hvis formand skal repræsentere kommunalbestyrelsen i sundhedsrådet.

Kommunalbestyrelsen vil således skulle fastsætte i styrelsesvedtægten, hvilke hverv i kommunen der i overensstemmelse med den foreslåede § 14 j, stk. 2, vil give adgang til medlemskab af sundhedsrådet.

Såfremt kommunalbestyrelsen ændrer i styrelsesvedtægten i løbet af funktionsperioden, således at et andet hverv i kommunen vil give adgang til medlemskab af sundhedsrådet, vil det være den person, der bestrider det hverv i kommunen, der angives i den ændrede styrelsesvedtægt, der vil være det kommunale medlem af sundhedsrådet.

Der henvises i den forbindelse til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 15, og den foreslåede § 14 k.

Det foreslås i § 14 j, stk. 4, at stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for kommuner med mindst 300.000 indbyggere, der styres efter reglerne i §§ 64 a og 64 b i lov om kommunernes styrelse.

Forslaget vil indebære, at i kommuner med mindst 300.000 indbyggere, der har delt administrativ ledelse eller styres efter Skanderborg-modellen, jf. §§ 64 a og 64 b i lov om kommunernes styrelse, vil kommunalbestyrelsen skulle vælge, om de tre kommunale medlemmer, der skal repræsentere kommunalbestyrelsen i sundhedsrådet, vil skulle være kommunalbestyrelsens formand og formændene for to stående udvalg eller formændene for tre stående udvalg.

Forslaget vil endvidere indebære, at når kommunalbestyrelsen efter stk. 1 fastsætter i styrelsesvedtægten, hvilke stående udvalg hvis formænd skal være kommunale medlemmer af sundhedsrådet, vil kommunalbestyrelsen skulle angive to eller tre stående udvalg, der helt eller delvist varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens anliggender inden for sundheds-, omsorgs- og socialpsykiatriområdet eller inden for et myndighedsområde, der er sammenligneligt hermed.

Det foreslås i § 14 j, stk. 5, at i kommuner med mindst 300.000 indbyggere, der styres efter reglerne i § 64 i lov om kommunernes styrelse, fastsætter kommunalbestyrelsen i styrelsesvedtægten, om de tre kommunale medlemmer, der skal repræsentere kommunalbestyrelsen i sundhedsrådet, er 1) kommunalbestyrelsens formand og to andre magistratsmedlemmer, 2) tre magistratsmedlemmer, der ikke er formanden for kommunalbestyrelsen, 3) kommunalbestyrelsens formand, et andet magistratsmedlem og en formand for et fast udvalg eller 4) to magistratsmedlemmer, der ikke er formanden for kommunalbestyrelsen, og en formand for et fast udvalg.

Forslaget vil indebære, at i kommuner med mindst 300.000 indbyggere, der har magistratsordning, jf. § 64 i lov om kommunernes styrelse, vil de kommunale medlemmer af sundhedsrådet skulle være medlemmer af magistraten. Kommunalbestyrelsen vil dog kunne vælge, at et af de kommunale medlemmer vil skulle være en formand for et fast udvalg i kommunen.

Kommunalbestyrelsen vil således kunne vælge, om de tre kommunale medlemmer vil skulle være kommunalbestyrelsens formand og to af de andre magistratsmedlemmer, tre af de andre magistratsmedlemmer, kommunalbestyrelsens formand, et andet magistratsmedlem og en formand for et fast udvalg eller to magistratsmedlemmer, der ikke er kommunalbestyrelsens formand, og en formand for et fast udvalg.

Det vil være en betingelse, at kommunalbestyrelsen træffer bestemmelse herom i styrelsesvedtægten.

Det foreslås i § 14 j, stk. 6, at såfremt kommunalbestyrelsen efter stk. 5, nr. 1 eller 2, fastsætter, at de tre kommunale medlemmer af sundhedsrådet er tre magistratsmedlemmer, skal de kommunale medlemmer, der ikke er formanden for kommunalbestyrelsen, være magistratsmedlemmer, der helt eller delvis varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens anliggender inden for sundheds-, omsorgs- og socialpsykiatriområdet eller inden for et myndighedsområde, der er sammenligneligt hermed.

Forslaget vil indebære, at de to eller tre kommunale medlemmer, der ikke er kommunalbestyrelsens formand, vil skulle være magistratsmedlemmer, hvis myndighedsområde ifølge styrelsesvedtægten er mest sammenligneligt med eller har tilknytning til sundhedsrådenes overordnede myndighedsområde. Det vil som udgangspunkt være magistratsmedlemmer, der varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens opgaver efter sundhedsloven, men vil også kunne være magistratsmedlemmer, der varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens anliggender på områder, der har tilknytning til sundhedsområdet, herunder eksempelvis magistratsmedlemmer, der varetager opgaver inden for omsorgs- og socialpsykiatriområdet efter serviceloven.

Det foreslås i § 14 j, stk. 7, at såfremt kommunalbestyrelsen efter stk. 5, nr. 3, fastsætter, at de tre kommunale medlemmer af sundhedsrådet er kommunalbestyrelsens formand, et andet magistratsmedlem og en formand for et fast udvalg, skal de kommunale medlemmer udover formanden for kommunalbestyrelsen være det magistratsmedlem, der varetager den umiddelbare forvaltning af hovedparten af kommunens anliggender inden for sundheds-, omsorgs- og socialpsykiatriområdet, og formanden for et fast udvalg med et opgaveområde inden for sundheds-, omsorgs- og socialpsykiatriområdet.

Forslaget vil indebære, at det kommunale medlem, der vil være et magistratsmedlem, der ikke er kommunalbestyrelsens formand, vil skulle være det magistratsmedlem, hvis myndighedsområde ifølge kommunens styrelsesvedtægt er mest sammenligneligt med sundhedsrådenes overordnede myndighedsområde. Det vil som udgangspunkt være et magistratsmedlem, der varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens opgaver efter sundhedsloven.

Forslaget vil endvidere indebære, at det ene kommunale medlem vil være formanden for et fast udvalg, hvis opgaveområde er mest sammenligneligt med sundhedsrådenes overordnede myndighedsområde. Det vil som udgangspunkt være et fast udvalg, hvis opgaveområde omfatter kommunens opgaver efter sundhedsloven.

Det foreslås i § 14 j, stk. 8, at såfremt kommunalbestyrelsen efter stk. 5, nr. 4, fastsætter, at de tre kommunale medlemmer af sundhedsrådet er to magistratsmedlemmer, der ikke er formanden for kommunalbestyrelsen, og en formand for et fast udvalg, skal de kommunale medlemmer være to magistratsmedlemmer, der helt eller delvis varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens anliggender inden for sundheds-, omsorgs- og socialpsykiatriområdet eller inden for et myndighedsområde, der er sammenligneligt hermed, og formanden for et fast udvalg med et opgaveområde inden for sundheds-, omsorgs- og socialpsykiatriområdet.

Forslaget vil indebære, at de kommunale medlemmer, der er magistratsmedlemmer, vil skulle være to magistratsmedlemmer, hvis myndighedsområde ifølge styrelsesvedtægten er mest sammenligneligt med eller har tilknytning til sundhedsrådenes overordnede myndighedsområde. Det vil som udgangspunkt være magistratsmedlemmer, der varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens opgaver efter sundhedsloven, men vil også kunne være magistratsmedlemmer, der varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens anliggender inden for områder, der har tilknytning til sundhedsområdet, herunder eksempelvis magistratsmedlemmer, der varetager opgaver inden for omsorgs- og socialpsykiatriområdet efter serviceloven.

Forslaget vil endvidere indebære, at det ene kommunale medlem vil være formanden for et fast udvalg, hvis opgaveområde er mest sammenligneligt med sundhedsrådenes overordnede myndighedsområde. Det vil som udgangspunkt være et fast udvalg, hvis opgaveområde omfatter kommunens opgaver efter sundhedsloven.

Det foreslås i § 14 j, stk. 9, 1. pkt., at kommunalbestyrelsen fastsætter i styrelsesvedtægten, hvilken eller hvilke magistratsafdelinger efter stk. 6-8 hvis magistratsmedlem skal repræsentere kommunalbestyrelsen i sundhedsrådet.

Det foreslås endvidere i § 14 j, stk. 9, 2. pkt., at såfremt kommunalbestyrelsen efter stk. 5, nr. 3 eller 4, fastsætter, at et af de kommunale medlemmer skal være formanden for et fast udvalg, fastsætter kommunalbestyrelsen endvidere i styrelsesvedtægten, hvilket fast udvalg efter stk. 7 og 8 hvis formand skal repræsentere kommunalbestyrelsen i sundhedsrådet.

Med den foreslåede § 14 j, stk. 9, vil kommunalbestyrelsen således skulle fastsætte i styrelsesvedtægten, hvilke hverv i kommunen der i overensstemmelse med de foreslåede § 14 j, stk. 6-8, vil give adgang til medlemskab af sundhedsrådet.

Såfremt kommunalbestyrelsen ændrer i styrelsesvedtægten i løbet af funktionsperioden, således at et andet hverv i kommunen vil give adgang til medlemskab af sundhedsrådet, vil det være de personer, der bestrider de hverv i kommunen, der angives i den ændrede styrelsesvedtægt, der vil være de kommunale medlemmer af sundhedsrådet.

Der henvises i den forbindelse til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 15, og den foreslåede § 14 k.

Det foreslås i § 14 j, stk. 10, at i kommuner med mindst 300.000 indbyggere, der styres efter reglerne i § 65 a i lov om kommunernes styrelse, er de kommunale medlemmer, der skal repræsentere kommunalbestyrelsen i sundhedsrådet, kommunalbestyrelsens formand og to kommunalbestyrelsesmedlemmer valgt af kommunalbestyrelsen ved et forholdstalsvalg, jf. § 24, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse.

Forslaget vil indebære, at i kommuner med mindst 300.000 indbyggere, der har udvalgsløst styre, jf. § 65 a i lov om kommunernes styrelse, vil det kommunale medlem altid være kommunalbestyrelsens formand og to andre kommunalbestyrelsesmedlemmer.

De kommunale medlemmer af sundhedsrådet, der ikke er kommunalbestyrelsens formand, vil skulle vælges ved et forholdstalsvalg efter fremgangsmåden i § 24, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse.

Med den foreslåede ordning for kommuner med udvalgsløst styre vil det ikke være en betingelse, at kommunalbestyrelsen fastsætter de hverv, der vil give adgang til medlemskab af sundhedsrådet, i styrelsesvedtægten.

§ 14 k

Det fremgår af § 2, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse, at de nærmere regler om kommunens styrelse fastsættes i en styrelsesvedtægt, der vedtages af kommunalbestyrelsen. Forslag til styrelsesvedtægt samt til ændringer i vedtægten skal undergives 2 behandlinger i kommunalbestyrelsen med mindst 6 dages mellemrum.

Kommunalbestyrelsen fastsætter bl.a. økonomiudvalgets og de stående udvalgs sammensætning og myndighedsområde i styrelsesvedtægten, jf. § 17, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse. Det omfatter udvalgenes medlemstal, som ifølge § 17, stk. 1, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse skal være ulige og ikke kan overstige halvdelen af kommunalbestyrelsens medlemstal.

Det følger endvidere af § 17, stk. 3, 2. pkt., at valg af medlemmer til de i § 17, stk. 1 nævnte udvalg har virkning for kommunalbestyrelsens funktionsperiode. Bestemmelsen afskærer dog ikke kommunalbestyrelsen fra i funktionsperioden at gennemføre ændringer i kommunens udvalgsstruktur eller i udvalgenes medlemstal i overensstemmelse med procedurereglerne i § 2, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse, såfremt der ikke herved forfølges uvedkommende eller usaglige formål. I så fald er der tale om en lovlig omkonstituering.

I kommuner med magistratsordning, jf. § 64 i lov om kommunernes styrelse, skal styrelsesvedtægter og vedtægtsændringer stadfæstes af indenrigs- og sundhedsministeren, jf. § 2, stk. 3, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse. Det fremgår endvidere af § 2, stk. 3, 2. og 3. pkt., i lov om kommunernes styrelse, at kommunalbestyrelsen i alle kommuner skal underrette Ankestyrelsen om vedtagne styrelsesvedtægter og vedtægtsændringer, og at styrelsesvedtægten skal være tilgængelig for kommunens beboere.

Det foreslås at indsætte en ny § 14 k i regionsloven, der vil fastsætte frister for, hvornår kommunalbestyrelsen senest vil skulle have truffet bestemmelse i styrelsesvedtægten om, hvem der vil skulle være det eller de kommunale medlemmer af det sundhedsråd, som kommunen henhører under.

Det foreslås i § 14 k, stk. 1, 1. pkt., at kommunalbestyrelsen senest den 1. november i det år, hvor der afholdes valg til kommunalbestyrelsen, træffer bestemmelse i styrelsesvedtægten efter § 14 h, stk. 1 og 5, § 14 i, stk. 1 og 6, og § 14 j, stk. 1 og 5.

Det foreslås i § 14 k, stk. 1, 2. pkt., at tilsvarende gælder for en kommunalbestyrelse, der træffer bestemmelse i styrelsesvedtægten efter § 14 h, stk. 4, jf. stk. 1, § 14 i, stk. 5, jf. stk. 1, og § 14 j, stk. 4, jf. stk. 1.

Det foreslås endvidere i § 14 k, stk. 1, 3. pkt., at beslutningen efter 1. og 2. pkt. er bindende for den kommende funktionsperiode.

Den foreslåede § 14, k, stk. 1, vil indebære, at kommunalbestyrelsen senest den 1. november i det år, hvor der afholdes valg til kommunalbestyrelsen, vil skulle have fastsat i styrelsesvedtægten, hvorvidt det eller de kommunale medlemmer alt efter kommunens indbyggertal og styreform vil skulle være kommunalbestyrelsens formand, formanden for et eller flere stående udvalg, et eller flere magistratsmedlemmer, der ikke er kommunalbestyrelsens formand, eller formanden for et fast udvalg. Det vil sige, hvilken type hverv i kommunen, der vil give adgang til medlemskab af sundhedsrådet. Forslaget i § 14 k, stk. 1, 2. pkt., vil indebære, at tilsvarende vil gælde for kommuner med delt administrativ ledelse, jf. § 64 a i lov om kommunernes styrelse, og kommuner, der styres efter Skanderborg-modellen, jf. § 64 b i lov om kommunernes styrelse.

Beslutningen vil skulle træffes i overensstemmelse med de foreslåede § 14 h, stk. 1 og 5, § 14 i, stk. 1 og 6, og § 14 j, stk. 1 og 5. For så vidt angår kommuner med delt administrativ ledelse, jf. § 64 a i lov om kommunernes styrelse, og kommuner, der styres efter Skanderborg-modellen, jf. § 64 b i lov om kommunernes styrelse, vil § 14 h, stk. 1, § 14 i, stk. 1, og § 14 j, stk. 1, finde tilsvarende anvendelse, jf. de foreslåede § 14 h, stk. 4, § 14 i, stk. 5, og § 14 j, stk. 4.

Den foreslåede § 14 k, stk. 1, vil dermed ikke omfatte kommuner med udvalgsløst styre efter reglerne i § 65 a i lov om kommunernes styrelse.

For en nærmere beskrivelse heraf henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 15, og de foreslåede §§ 14 h-j.

Det forhold, at det foreslås, at beslutningen vil være bindende for den kommende funktionsperiode, vil medføre, at kommunalbestyrelsen ikke efter den 1. november i det år, hvor der afholdes valg til kommunalbestyrelsen, eller i løbet af funktionsperioden vil kunne foretage ændringer heraf efter procedurereglerne i § 2, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse. Kommunalbestyrelsen vil således ikke kunne ændre denne beslutning i forbindelse med en lovlig omkonstituering.

Det foreslås i § 14 k, stk. 2, 1. pkt., at kommunalbestyrelsen senest inden den nyvalgte kommunalbestyrelses konstituerende møde i det år, hvor der afholdes valg til kommunalbestyrelsen, træffer bestemmelse i styrelsesvedtægten efter § 14 h, stk. 3 og 7, § 14 i, stk. 4 og 9, og § 14 j, stk. 3 og 9.

Det foreslås i § 14 k, stk. 2, 2. pkt., at tilsvarende gælder for en kommunalbestyrelse, der træffer bestemmelse i styrelsesvedtægten efter § 14 h, stk. 4, jf. stk. 3, § 14 i, stk. 5, jf. stk. 4, og § 14 j, stk. 4, jf. stk. 3.

Det foreslås i § 14 k, stk. 2, 3. pkt., at beslutningen efter 1. og 2. pkt. er bindende for den kommende funktionsperiode, jf. dog stk. 3.

Forslaget til § 14 k, stk. 2, 1. pkt., vil indebære, at beslutningen efter de foreslåede § 14 h, stk. 3 og 7, § 14 i, stk. 4 og 9, og § 14 j, stk. 3 og 9, om, hvilket stående udvalg hvis formand vil skulle repræsentere kommunalbestyrelsen i sundhedsrådet, hvilken magistratsafdeling hvis magistratsmedlem vil skulle repræsentere kommunalbestyrelsen i sundhedsrådet, eller hvilket fast udvalg hvis formand vil skulle repræsentere kommunalbestyrelsen i sundhedsrådet, vil skulle være truffet inden den nyvalgte kommunalbestyrelses konstituerende møde. Forslaget i § 14 k, stk. 2, 2. pkt., vil indebære, at tilsvarende vil gælde for kommuner med delt administrativ ledelse, jf. § 64 a i lov om kommunernes styrelse, og kommuner, der styres efter Skanderborg-modellen, jf. § 64 b i lov om kommunernes styrelse.

Beslutningen vil skulle træffes i overensstemmelse med de foreslåede § 14 h, stk. 2 og 6, § 14 i, stk. 2, 3, 7 og 8, og § 14 j, stk. 2 og 6-8. For så vidt angår kommuner med delt administrativ ledelse, jf. § 64 a i lov om kommunernes styrelse, og kommuner, der styres efter Skanderborg-modellen, jf. § 64 b i lov om kommunernes styrelse, vil § 14 h, stk. 2, § 14 i, stk. 2 og 3, og § 14 j, stk. 2, finde tilsvarende anvendelse, jf. de foreslåede § 14 h, stk. 4, § 14 i, stk. 5, og § 14 j, stk. 4.

Den foreslåede § 14 k, stk. 2, vil ikke omfatte kommuner med udvalgsløst styre efter reglerne i § 65 a i lov om kommunernes styrelse.

For en nærmere beskrivelse heraf henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 15, og de foreslåede §§ 14 h-j.

Det vil således ikke være en betingelse, at beslutningen om, hvilket stående udvalg, hvilken magistratsafdeling eller hvilket fast udvalg, hvis formand eller magistratsmedlem vil skulle repræsentere kommunalbestyrelsen i sundhedsrådet, vil skulle være truffet senest den 1. november i det år, hvor der afholdes valg til kommunalbestyrelsen. I praksis vil det dog være nærliggende, at kommunalbestyrelsen, såfremt den i forbindelse med beslutningen efter § 14 k, stk. 1, fastsætter i styrelsesvedtægten, at et eller flere af kommunens kommunale medlemmer skal være formanden for et stående udvalg, et magistratsmedlem, der ikke er kommunalbestyrelsens formand, eller formanden for et fast udvalg, også angiver det eller de stående udvalg, den magistratsafdeling eller de magistratsafdelinger eller det faste udvalg, hvis formand eller magistratsmedlem vil skulle repræsentere kommunalbestyrelsen i sundhedsrådet. I så fald vil denne beslutning kunne ændres frem til det konstituerende møde.

Det forhold, at beslutningen vil være bindende for den kommende funktionsperiode, vil medføre, at beslutningen som udgangspunkt ikke vil kunne ændres fra tidspunktet for afholdelsen af den nyvalgte kommunalbestyrelses konstituerende møde.

Det foreslås i § 14 k, stk. 3, 1. pkt., at såfremt kommunalbestyrelsen i løbet af en funktionsperiode træffer beslutning om ændring af fordelingen af det umiddelbare forvaltningsansvar for kommunens anliggender mellem kommunens stående udvalg eller magistratsmedlemmer eller om ændring af fordelingen af opgaveområder mellem kommunens faste udvalg, træffer kommunalbestyrelsen om nødvendigt fornyet bestemmelse i styrelsesvedtægten efter § 14 h, stk. 3 og 7, § 14 i, stk. 4 og 9, og § 14 j, stk. 3 og 9.

Det foreslås i § 14 k, stk. 3, 2. pkt., at tilsvarende gælder for en kommunalbestyrelse, der træffer bestemmelse i styrelsesvedtægten efter § 14 h, stk. 4, jf. stk. 3, § 14 i, stk. 5, jf. stk. 4, og § 14 j, stk. 4, jf. stk. 3.

Forslaget vil indebære, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med en lovlig omkonstituering om nødvendigt vil kunne tage fornyet stilling til, hvilket stående udvalg hvis formand vil skulle repræsentere kommunalbestyrelsen i sundhedsrådet, hvilken magistratsafdeling hvis magistratsmedlem vil skulle repræsentere kommunalbestyrelsen i sundhedsrådet, eller hvilket fast udvalg hvis formand vil skulle repræsentere kommunalbestyrelsen i sundhedsrådet. Forslaget i § 14 k, stk. 3, 2. pkt., vil indebære, at tilsvarende vil gælde for kommuner med delt administrativ ledelse, jf. § 64 a i lov om kommunernes styrelse, og kommuner, der styres efter Skanderborg-modellen, jf. § 64 b i lov om kommunernes styrelse.

Det vil eksempelvis kunne være nødvendigt at foretage en ændring heraf, hvis der i forbindelse med omkonstitueringen sker ændringer i udvalgsstrukturen, der vil betyde, at der vil skulle foretages en fornyet vurdering af, hvilken udvalgsformand eller hvilket magistratsmedlem, der vil skulle være det kommunale medlem i henhold til de foreslåede § 14 h, stk. 2 og 6, § 14 i, stk. 2, 3, 7 og 8, og § 14 j, stk. 2 og 6-8.

Bestemmelsen vil ikke regulere, hvornår der vil kunne foretages en lovlig omkonstituering, men vil alene regulere muligheden for i løbet af funktionsperioden at foretage ændringer af, hvilket stående udvalg, hvilken magistratsafdeling eller hvilket fast udvalg, hvis formand eller magistratsmedlem vil skulle repræsentere kommunalbestyrelsen i sundhedsrådet.

Det foreslås i § 14 k, stk. 4, at § 2, stk. 3, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse om stadfæstelse af styrelsesvedtægter og vedtægtsændringer for kommuner med magistratsordning, jf. § 64 i lov om kommunernes styrelse, ikke finder anvendelse for ændringer af kommunens styrelsesvedtægt efter regionslovens § 14 h, stk. 5 og 7, § 14 i, stk. 6 og 9, § 14 j, stk. 5 og 9, og § 14 p, stk. 6.

Forslaget vil medføre, at indenrigs- og sundhedsministeren ikke vil skulle stadfæste vedtægtsændringer for så vidt angår kommuner med magistratsordning, jf. § 64 i lov om kommunernes styrelse, hvis vedtægtsændringen alene omhandler bestemmelser, der fastsætter, hvem der skal være det kommunale medlem, der skal repræsentere kommunalbestyrelsen i det sundhedsråd, som kommunen henhører under, eller bestemmelser, der fastsætter, hvem der skal være stedfortræder for de kommunale medlemmer.

§ 14 l

Hvorvidt kommunalbestyrelsen har instruktionsbeføjelse over for et kommunalbestyrelsesmedlem, der er medlem af et organ, der ikke afleder sin kompetence fra kommunalbestyrelsen, beror på en vurdering af hvervets karakter, kommunalbestyrelsens indflydelse på udpegningen og på det regelsæt, der gælder for varetagelsen af det pågældende hverv.

Det følger af § 68 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse, at kommunalbestyrelsen kan udpege et eller flere medlemmer af bestyrelsen for et selskab, en forening, en fond m.v., der varetager opgaver, som kommunen selv kan løse, uanset at selskabet, foreningen, fonden m.v. også varetager opgaver, som kommunen ikke selv kan løse, såfremt kommunen har en interesse i den virksomhed, der udøves af selskabet, foreningen, fonden m.v.

Det følger endvidere af § 68 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse, at kommunalbestyrelsen kan udpege et eller flere medlemmer af bestyrelsen for et selskab, en forening, en fond m.v., der udelukkende varetager opgaver, som kommunen ikke selv kan løse, såfremt kommunen har en interesse i den virksomhed, der udøves af selskabet, foreningen, fonden m.v.

Det fremgår af § 68 a, stk. 3, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse, at et medlem af bestyrelsen for et selskab, en forening, en fond m.v., der er udpeget i medfør af stk. 1, ikke er undergivet kommunalbestyrelsens beslutninger ved udøvelsen af hvervet, for så vidt angår varetagelsen af opgaver, som kommunen ikke selv kan løse, eller i det omfang dette i øvrigt følger af den lovgivning, der gælder for vedkommende selskab, forening, fond m.v.

Det fremgår endvidere af § 68 a, stk. 3, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse, at et medlem af bestyrelsen for et selskab, en forening, en fond m.v., der er udpeget i medfør af stk. 2, ikke er undergivet kommunalbestyrelsens beslutninger ved udøvelsen af hvervet.

De medlemmer, der er udpeget af kommunalbestyrelsen efter § 68 a, stk. 1 og 2, i lov om kommunernes styrelse, er således som udgangspunkt ikke underlagt kommunalbestyrelsens instruktionsbeføjelse, udover for så vidt angår beslutninger, der alene vedrører varetagelsen af opgaver, som kommunen selv kan løse.

Lov om kommunernes styrelse eller regionsloven indeholder ikke regler vedrørende videregivelse af oplysninger mellem et udvalg under regionsrådet og en kommunalbestyrelse. I den forbindelse finder reglerne om videregivelse af oplysninger mellem forvaltningsmyndigheder i forvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014 med senere ændringer, anvendelse.

Efter forvaltningslovens § 28, stk. 2, nr. 3, må oplysninger af fortrolig karakter, som ikke er omfattet af § 28, stk. 1, videregives til en anden forvaltningsmyndighed, når det må antages, at oplysningen vil være af væsentlig betydning for myndighedens virksomhed eller for en afgørelse, myndigheden skal træffe.

Forvaltningslovens § 28, stk. 2, nr. 3, indebærer, at der mellem forskellige forvaltningsmyndigheder kan udveksles fortrolige oplysninger, når der er sagligt behov herfor. Bestemmelsen giver i den forbindelse adgang til at videregive fortrolige oplysninger, uanset om det er afgivermyndigheden eller modtagermyndigheden, der har behov for, at udvekslingen finder sted.

Det følger af forvaltningslovens § 31, stk. 1, at i det omfang en forvaltningsmyndighed er berettiget til at videregive en oplysning, skal myndigheden på begæring af en anden forvaltningsmyndighed videregive oplysningen, hvis den er af betydning for myndighedens virksomhed eller for en afgørelse, som myndigheden skal træffe.

Det følger af forvaltningslovens § 31, stk. 2, at bestemmelsen i stk. 1 dog ikke finder anvendelse, hvis videregivelsen påfører myndigheden et merarbejde, der væsentligt overstiger den interesse, den anden myndighed har i at få oplysningerne.

Det foreslås i § 14 l, stk. 1, at et kommunalt medlem ikke er undergivet kommunalbestyrelsens beslutninger ved udøvelsen af sit hverv i sundhedsrådet.

Forslaget vil indebære, at kommunalbestyrelsen ikke vil have adgang til at udøve instruktionsbeføjelser over for det medlem af sundhedsrådet, der vil repræsentere kommunalbestyrelsen i sundhedsrådet, i forbindelse med dennes virke i sundhedsrådet.

Kommunalbestyrelsen vil dog kunne vedtage generelle og vejledende rammer for medlemmets virke i sundhedsrådet. Såfremt det kommunale medlem i henhold til kommunens styrelsesvedtægt er formanden for et stående udvalg, vil det pågældende udvalg endvidere kunne vedtage generelle og vejledende rammer for dets formands virke i sundhedsrådet. Medlemmet af sundhedsrådet vil dog ikke være bundet heraf.

De stående udvalg i kommunerne er med de begrænsninger, som er fastsat i lovgivningen, i enhver henseende undergivet kommunalbestyrelsens beslutninger, jf. § 11, stk. 1, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse. Udvalgets generelle og vejledende rammer for det kommunale medlems virke i sundhedsrådet vil således altid skulle forstås i overensstemmelse med de generelle og vejledende rammer, der fastsættes af kommunalbestyrelsen.

Såfremt det følger af kommunens styrelsesvedtægt, at det kommunale medlem er formanden for et nærmere angivet stående udvalg i kommunen, vil vedkommende endvidere kunne afsættes af det pågældende udvalg. I så fald vil det være den nye formand af udvalget, der vil være medlem af sundhedsrådet.

Det foreslås i § 14 l, stk. 2, at et kommunal medlem efter kommunalbestyrelsens anmodning skal videregive dokumenter, som vedkommende har modtaget som led i sit hverv som medlem af sundhedsrådet, til kommunalbestyrelsen.

Kommunen vil i kraft af kommunalbestyrelsens og et kommunalt stående udvalgs adgang til at vedtage generelle og vejledende rammer for det kommunale medlems virke i sundhedsrådet have et sagligt behov for at modtage sundhedsrådets dagsordener, beslutningsprotokoller og sagsmateriale fra kommunens medlem af sundhedsrådet. Det kommunale medlem af sundhedsrådet vil således være berettiget til at videregive dokumenter, som vedkommende har modtaget som led i sit hverv som medlem af sundhedsrådet, til kommunalbestyrelsen, jf. forvaltningslovens § 28, stk. 2, nr. 3.

Den foreslåede § 14 l, stk. 2, vil indebære, at såfremt kommunalbestyrelsen anmoder herom, vil det kommunale medlem være forpligtet til at videregive dokumenter til kommunalbestyrelsen, som vedkommende har modtaget som led i sit hverv som medlem af sundhedsrådet. Forpligtelsen efter den foreslåede § 14 l, stk. 2, vil alene omfatte de dokumenter, som det kommunale medlem modtager som led i sit hverv som medlem af sundhedsrådet, og ikke øvrige oplysninger, som det kommunale medlem har modtaget i forbindelse hermed. Forpligtelsen vil f.eks. omfatte mødedagsordener, beslutningsprotokoller og sagsmateriale. Det kommunale medlem vil dog ikke være forpligtet til at gengive øvrige oplysninger, som medlemmet er blevet bekendt med mundtligt på et møde i sundhedsrådet, eller til at udlevere medlemmets eventuelle egne noter fra sundhedsrådets møder. Der henvises til forslaget til § 14 l, stk. 3, om en undtagelse til denne forpligtelse.

Den foreslåede forpligtelse til at videregive dokumenter vil være en udvidelse af, hvad der følger af forvaltningslovens § 31, idet bestemmelsen pålægger de kommunale medlemmer af sundhedsrådene en pligt til videregivelse. Forslaget adskiller sig endvidere fra forvaltningslovens § 31, idet bestemmelsen vil forpligte til videregivelse af bestemte dokumenter og oplysninger i bestemte former.

Det forudsættes, at kommunen undlader at benytte adgangen til efter forvaltningslovens § 31 at få videregivet oplysningerne fra regionen, i det omfang kommunen har mulighed for at pålægge det kommunale medlem af sundhedsrådet at videregive dokumenter med de pågældende oplysninger. Om den situation, hvor kommunen ikke har adgang til efter den foreslåede bestemmelse at få videregivet dokumenter fra et kommunalt medlem af sundhedsrådet, henvises til forslaget til § 14 l, stk. 3.

Retten til at modtage og anmode om de omfattede dokumenter vil blive tillagt kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen vil imidlertid efter almindelige kommunalretlige grundsætninger kunne delegere denne ret til kommunalbestyrelsens udvalg, kommunalbestyrelsens formand eller den kommunale forvaltning.

Kommunalbestyrelsen og det organ, som kommunalbestyrelsen delegerer denne beføjelse til, vil kunne beslutte, at dokumenterne løbende vil skulle indsendes til kommunalbestyrelsen, kommunalbestyrelsens udvalg eller den kommunale forvaltning. Kommunalbestyrelsen og det organ, som kommunalbestyrelsen delegerer denne beføjelse til, vil endvidere kunne beslutte, at dokumenter, der indeholder bestemte typer af sager, løbende vil skulle indsendes.

Det forudsættes, at det kommunale medlem eller de kommunale medlemmer af sundhedsrådet af egen drift retter henvendelse til det udvalg under kommunalbestyrelsen, som vedkommende er formand for, med henblik på at få en drøftelse af, i hvilket omfang udvalget ønsker, at de dokumenter, som vedkommende modtager som led i sit hverv som medlem af sundhedsrådet, løbende vil skulle indsendes til udvalget. Er kommunens medlem af sundhedsrådet formanden for kommunalbestyrelsen, forudsættes det, at vedkommende retter henvendelse til økonomiudvalget, som kommunalbestyrelsens formand er født formand for. En sådan drøftelse med udvalget vil kunne tages uformelt. En forståelse med udvalget om, at sundhedsrådsmedlemmet indsender dokumenter til udvalget, vil kunne sidestilles med en anmodning fra udvalgets side om at få udleveret dokumenterne. Det forudsættes i den forbindelse, at udvalget i kraft af sit umiddelbare forvaltningsansvar har kompetence til at fremsætte en sådan anmodning på kommunalbestyrelsens vegne. En sådan anmodning vil få den retsvirkning, at sundhedsrådsmedlemmet vil være forpligtet til at udlevere de ønskede dokumenter, som vedkommende har modtaget som led i hvervet som medlem af sundhedsrådet, og dermed få den retsvirkning, at dokumenterne i forhold til offentlighedsloven og forvaltningsloven bevarer deres interne karakter uanset oversendelse til kommunalbestyrelsens udvalg, jf. nedenfor.

Tilsvarende vil gælde i kommuner med magistratsordning, jf. § 64 i lov om kommunernes styrelse, eller med udvalgsløst styre, jf. § 65 a i lov om kommunernes styrelse. I kommuner med disse styreformer vil de kommunale medlemmer dog skulle rette henvendelse til magistraten henholdsvis kommunalbestyrelsen, da kommunerne ikke har stående udvalg.

Med forslaget til § 14 l, stk. 2, fastslås en retlig forpligtelse til at udlevere de dokumenter, som vedkommende har modtaget som led i dette hverv, såfremt kommunalbestyrelsen eller det organ, som kommunalbestyrelsen har delegeret beføjelsen til, måtte anmode herom.

Efter offentlighedslovens § 23, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 145 af 24. februar 2020, og forvaltningslovens § 12, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014 med senere ændringer, mister interne dokumenter omfattet af bestemmelsernes stk. 1, der afgives til udenforstående, deres interne karakter, medmindre afgivelsen sker af retlige grunde, til forskningsmæssig brug eller af andre lignende grunde. Den retlige forpligtelse til at udlevere de dokumenter, som er omfattet af den foreslåede § 14 l, stk. 2, vil dermed indebære, at dokumentet, når det afgives af det kommunale medlem til kommunalbestyrelsen som følge af en anmodning herom fra kommunalbestyrelsen eller det organ, som kommunalbestyrelsen har delegeret beføjelsen til, ikke mister sin interne karakter i forhold til offentlighedsloven og forvaltningsloven. Om forholdet til miljøoplysningsloven henvises til § 14 l, stk. 4.

Den foreslåede § 14 l, stk. 2, vil indebære, at det kommunale medlem som udgangspunkt vil kunne videregive alle de dokumenter, som vedkommende modtager som led i sit hverv som sundhedsrådsmedlem, herunder dokumenter, der indeholder fortrolige oplysninger, jf. dog den foreslåede § 14 l, stk. 3, om oplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 9.

Det forudsættes, at videregivelse af dokumenter, der indeholder oplysninger om enkeltpersoner (personoplysninger) vil ske i overensstemmelse med reglerne i databeskyttelsesloven (lovbekendtgørelse nr. 289 af 8. marts 2024) og databeskyttelsesforordningen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger).

I det omfang det kommunale medlem efter den foreslåede bestemmelse videregiver personoplysninger, vil videregivelsen være nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, der påhviler det kommunale medlem som dataansvarlig, jf. artikel 6, stk. 1, litra c, i databeskyttelsesforordningen, eller af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse, eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt, jf. artikel 6, stk. 1, litra e, i databeskyttelsesforordningen.

Kommunen vil i kraft af kommunalbestyrelsens og et kommunalt stående udvalgs adgang til at vedtage generelle og vejledende rammer for det kommunale medlems virke i sundhedsrådet have et sagligt behov for at modtage sundhedsrådets dagsordener, beslutningsprotokoller og sagsmateriale fra kommunens medlem af sundhedsrådet.

Det foreslås i § 14 l, stk. 3, at et kommunalt medlem uanset stk. 2 ikke kan videregive personoplysninger, som vedkommende har modtaget som led i sit hverv som medlem af sundhedsrådet, til kommunalbestyrelsen, hvis oplysningerne er omfattet af artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger.

Bestemmelsen vil indebære, at det kommunale medlem hverken vil have ret til eller være forpligtet til at videregive dokumenter, der indeholder personoplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 9, dvs. personoplysninger om race eller etnisk oprindelse, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning eller fagforeningsmæssigt tilhørsforhold samt behandling af genetiske data, biometrisk data med det formål entydigt at identificere en fysisk person, helbredsoplysninger eller oplysninger om en fysisk persons seksuelle forhold eller seksuelle orientering.

I almindelighed vil der ikke være noget sagligt behov for, at dokumenter, der udleveres til medlemmerne af et udvalg, herunder sundhedsrådene, indeholder følsomme personoplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 9. I det tilfælde, hvor et dokument alligevel måtte indeholde personoplysninger omfattet heraf, vil det kommunale medlem ikke kunne videregive dokumentet til kommunalbestyrelsen efter kommunalbestyrelsens anmodning.

I et tilfælde hvor det kommunale medlem ikke vil kunne udlevere dokumenter, som følge af at de indeholder personoplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 9, vil forvaltningslovens regler om videregivelse af oplysninger mellem forvaltningsmyndigheder regulere kommunalbestyrelsens og den kommunale forvaltnings adgang til oplysninger om sager i sundhedsrådet.

Det foreslås i § 14 l, stk. 4, at såfremt et kommunalt medlem efter stk. 2 videregiver dokumenter, som i henhold til lov om aktindsigt i miljøoplysninger er interne, til kommunalbestyrelsen, mister dokumenterne ikke deres interne karakter som følge af videregivelsen.

Bestemmelsen vil indebære, at når et dokument med miljøoplysninger, der i henhold til lov om aktindsigt i miljøoplysninger er internt, jf. miljøoplysningslovens § 2, stk. 3, med henvisning til § 7 i offentlighedsloven, jf. lov nr. 572 af 19. december 1985 med senere ændringer, og til § 12, stk. 1, i forvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 988 af 9. oktober 2012, videregives fra et kommunalt medlem til kommunalbestyrelsen i medfør af den foreslåede § 14 l, stk. 2, mister dokumentet ikke som følge af videregivelsen sin interne karakter.

Anmodes der om aktindsigt i et dokument med miljøoplysninger, der er videregivet fra det kommunale medlem af sundhedsrådet til kommunalbestyrelsen i medfør af den foreslåede bestemmelser i § 14 l, stk. 2, vil dokumentet herefter skulle anses som et internt dokument.

Bestemmelsen ændrer ikke ved, at i sager om aktindsigt i miljøoplysninger, der er omfattet af bestemmelserne i bl.a. § 7 i den tidligere gældende offentlighedslov, jf. lov nr. 572 af 19. december 1985 om offentlighed i forvaltningen med senere ændringer, og § 12 i den tidligere gældende forvaltningslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 988 af 9. oktober 2012, skal vedkommende myndighed foretage en konkret afvejning af offentlighedens interesser, der varetages ved udlevering af miljøoplysningerne, over for de interesser, der varetages ved at afslå udlevering. Bestemmelsen ændrer heller ikke ved, at de nævnte bestemmelser i bl.a. § 7 i den tidligere gældende offentlighedslov og § 12 i den tidligere gældende forvaltningslov skal anvendes restriktivt under hensyntagen til samfundets interesse i, at oplysningerne offentliggøres i det konkrete tilfælde, jf. i det hele miljøoplysningslovens § 2, stk. 3.

§ 14 m

Det følger af regionslovens § 15, stk. 1, og § 36 a, stk. 1, 2. pkt., jf. § 20, stk. 4, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse, at udvalgene kan tillade personer, der er ansat i regionens tjeneste, at overvære møderne med henblik på varetagelse af sekretariatsfunktioner m.v. for udvalget.

Det følger endvidere af regionslovens § 15, stk. 1, og § 36 a, stk. 1, 2. pkt., jf. § 20, stk. 4, 2. pkt., at udvalgene kan tilkalde andre personer, herunder andre medlemmer af regionsrådet, til at overvære forhandlingerne, når det er ønskeligt af hensyn til en sags oplysning.

Det enkelte udvalg inden for regionen kan således tillade, at ikke-udvalgsmedlemmer, ud over ansatte i regionen, kan overvære forhandlingerne på udvalgsmøder. Det er udvalget, der træffer beslutning om, hvorvidt personen vil kunne overvære forhandlingerne.

Det er en betingelse, at det er ønskeligt af hensyn til en sags oplysning, og i modsætning til regionalt ansatte kan personerne desuden alene overvære forhandlingerne og for eksempel ikke eventuelle afstemninger.

Bestemmelsen omfatter ikke blot ikke-udvalgsmedlemmer, der er medlem af regionsrådet, men også eksempelvis borgere, der menes at have oplysninger, der er af betydning for en sag.

Det foreslås at indsætte et nyt § 14 m i regionsloven, der vil give mulighed for, at et kommunalt medlem af et sundhedsråd vil kunne deltage i et andet sundhedsråds møder som observatør.

Det foreslås i § 14 m, stk. 1, 1. pkt., at et sundhedsråd efter en kommunalbestyrelses anmodning kan tillade, at et kommunalt medlem af et andet sundhedsråd kan deltage i sundhedsrådets møder som observatør, hvis særlige hensyn taler herfor.

Forslaget vil indebære, at det vil være op til det enkelte sundhedsråd at afgøre, om et kommunalt medlem af et andet sundhedsråd vil kunne deltage i sundhedsrådets møder som observatør. Den foreslåede ordning vil således ikke give en kommunalbestyrelse krav på, at det kommunale medlem, der vil repræsentere dem i det sundhedsråd, som kommunen henhører under, vil kunne få en observatørplads i et andet sundhedsråd.

Det vil endvidere være en betingelse, at særlige hensyn vil tale herfor. Et særligt hensyn vil for eksempel kunne foreligge i tilfælde, hvor en betydelig andel af en kommunes borgere modtager sygehusydelser fra et akutsygehus, som vil ligge i et andet sundhedsråd end det sundhedsråd, som kommunen vil henhøre under.

Den foreslåede ordning vil ikke være til hinder for, at sundhedsrådet vil kunne tillade et kommunalt medlem af et sundhedsråd beliggende i en anden region at deltage i sundhedsrådets møder som observatør.

Forslaget til § 14 m, stk. 1, 1. pkt., vil supplere bestemmelsen i § 20, stk. 4, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse, som efter gældende ret finder tilsvarende anvendelse for regionens udvalg, og som i henhold til den foreslåede § 15, stk. 1, litra b, også vil finde anvendelse for sundhedsrådene.

Med forslaget til § 14 m, stk. 1, 1. pkt., vil observatøren ikke blot kunne overvære forhandlingerne, men vil kunne deltage i hele mødet i sundhedsrådet, herunder også overvære eventuelle afstemninger.

I modsætning til hvad der gælder efter § 20, stk. 4, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse, vil den foreslåede § 14 m, stk. 1, 1. pkt., endvidere give observatørerne ret til at deltage på møderne og ikke alene overvære dem. Med »deltage« vil skulle forstås, at en observatør vil have ret til at få ordet, ret til at blive indkaldt og ret til at få tilsendt materiale til sundhedsrådets møder. Ordet »deltage« vil dog ikke omfatte retten til at få sin afvigende mening tilført beslutningsprotokollen.

Observatøren vil endvidere ikke have initiativret i henhold til den foreslåede § 14 n. Observatøren vil således ikke have ret til at få en sag optaget på udkastet til dagsordenen til sundhedsrådsmødet.

Det foreslås i § 14 m, stk. 1, 2. pkt., at observatøren ikke har stemmeret.

Forslaget vil betyde, at observatøren alene vil kunne deltage i møderne og overvære afstemningerne, men ikke vil have ret til at stemme i forbindelse med beslutninger, der vil skulle træffes af sundhedsrådet.

Det foreslås i § 14 m, stk. 2, 1. pkt., at i kommuner med mindst 80.000 indbyggere vælger kommunalbestyrelsen, hvilket af de kommunale medlemmer, der repræsenterer kommunalbestyrelsen i det sundhedsråd, som kommunen henhører under, der kan deltage som observatør i henhold til stk. 1.

Det foreslås endvidere i § 14 m, stk. 2, 2. pkt., at valget sker ved flertalsvalg, jf. § 24, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse.

Den foreslåede § 14 m, stk. 2, vil indebære, at kommuner, der vil have to eller tre kommunale medlemmer i det sundhedsråd, som kommunen henhører under, vil skulle vælge, hvilket af disse medlemmer, der vil kunne deltage som observatør i henhold til den foreslåede § 14 m, stk. 1. Valget vil skulle ske ved et flertalsvalg efter fremgangsmåden i § 24, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse.

En kommune vil således ikke kunne have flere observatører i et andet sundhedsråd. Forslaget vil dog ikke være til hinder for, at en kommune vil kunne have observatører i flere forskellige sundhedsråd.

Det foreslås i § 14 m, stk. 3, at indenrigs- og sundhedsministeren, hvis særligt tungtvejende hensyn taler herfor, kan fastsætte regler om, at en eller flere kommuner skal have en fast observatør i et andet sundhedsråd end det sundhedsråd, som kommunen henhører under, herunder om kommunalbestyrelsens valg af observatør, og at observatøren ikke har stemmeret.

Den foreslåede ordning vil indebære, at indenrigs- og sundhedsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at en eller flere kommuner vil skulle have en fast observatørplads i et andet sundhedsråd end det, som kommunen vil henhøre under.

Det vil være en betingelse for, at en kommune vil kunne få en fast observatørplads, at særligt tungtvejende hensyn taler herfor. Et særligt tungtvejende hensyn vil for eksempel kunne foreligge i tilfælde, hvor en meget betydelig andel af kommunens borgere modtager sygehusydelser fra et akutsygehus, som ligger i et andet sundhedsråd end det sundhedsråd, som kommunen henhører under. En meget betydelig andel vil i al fald anses for at foreligge i tilfælde, hvor omtrent halvdelen af kommunens borgere modtager sygehusydelser fra et akutsygehus, der vil ligge i et andet sundhedsråd.

Såfremt indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler, der vil give en kommune ret til en fast observatørplads i et andet sundhedsråd, vil der blive fastsat regler, der vil give den faste observatør ret til at deltage i sundhedsrådets møder på samme måde som et kommunalt medlem, der vil være observatør i et andet sundhedsråd i henhold til den foreslåede § 14 m, stk. 1.

Det vil sige, at den faste observatør vil kunne deltage i hele sundhedsrådets møde. Observatøren vil således have ret til at få ordet, ret til at blive indkaldt til sundhedsrådets møder og ret til at få tilsendt materiale til sundhedsrådets møder.

Bemyndigelsen vil endvidere blive udnyttet således, at en fast observatør ikke vil have stemmeret.

Bemyndigelsen vil endvidere blive udnyttet således, at kommunalbestyrelsen vil skulle vælge observatøren ud fra samme regler, der foreslås i § 14 m, stk. 2. Det vil sige, at observatøren vil skulle være det kommunale medlem eller et af de kommunale medlemmer, der repræsenterer kommunalbestyrelsen i det sundhedsråd, som kommunen vil henhøre under.

§ 14 n

I henhold til regionslovens § 12, stk. 1, jf. § 11, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse, kan ethvert medlem af regionsrådet indbringe ethvert spørgsmål om regionens anliggender samt fremsætte forslag til beslutninger herom.

Initiativretten giver medlemmet ret til at få en sag optaget på udkastet til dagsordenen for et regionsrådsmøde. Regionsrådet beslutter ved stemmeflertal, om sagen skal optages på den endelige dagsorden for mødet.

Det antages i teori og praksis, at initiativretten alene gælder i forbindelse med møder i regionsrådet. Medlemmer af forretningsudvalget og stående udvalg har således ikke krav på at få en sag optaget på udkastet til dagsorden til et udvalgsmøde.

Det foreslås i § 14 n, at ethvert medlem af sundhedsrådet for dette kan indbringe ethvert spørgsmål om de af regionens anliggender, som sundhedsrådet varetager den umiddelbare forvaltning af, og fremsætte forslag til beslutninger herom.

Forslaget vil indebære, at både kommunale og regionale medlemmer af sundhedsrådet vil have initiativret i forbindelse med møder i sundhedsrådet.

Bestemmelsen vil skulle forstås i overensstemmelse med regionslovens § 12, stk. 1, jf. § 11, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse, om initiativret i regionsrådet. Det vil blandt andet indebære, at medlemmet vil have ret til at få en sag optaget på udkastet til dagsordenen til et udvalgsmøde, men det vil være sundhedsrådet, der vil skulle beslutte ved stemmeflertal, om sagen vil skulle optages på den endelige dagsorden for mødet.

Et medlems anvendelse af sin initiativret i sundhedsrådet vil kunne indebære, at den regionale forvaltning vil være forpligtet til at udføre det forberedende arbejde, der er nødvendigt for, at sagen kan sættes på dagsordenen, herunder udarbejde et dagsordenudkast med det nævnte forslag.

§ 14 o

Det følger af regionslovens § 15, stk. 3, og § 36 a, stk. 1, 2. pkt., jf. § 23 i lov om kommunernes styrelse, at ethvert medlem af et udvalg kan standse udførelsen af en beslutning, der er truffet af udvalget, ved på mødet til beslutningsprotokollen at erklære, at han ønsker sagen indbragt til afgørelse af regionsrådet. Dette gælder dog ikke afgørelser, der ved lovgivningen er henlagt til udvalget.

Bestemmelsen indebærer, at det enkelte medlem af det stående udvalg i regionen har ret til at gribe ind i sagsbehandlingen og indbringe sagen for regionsrådet. Dette benævnes også udvalgsmedlemmers »standsningsret«.

Det er en betingelse for at kunne udøve standsningsretten, at medlemmet har deltaget i mødet i udvalget, og at medlemmet helt eller delvist har været til stede under behandlingen af den sag, der er genstand for standsningsretten.

Det foreslås i § 14 o, at sundhedsrådets formand eller mindst en tredjedel af de regionale medlemmer af sundhedsrådet i overensstemmelse med § 23 i lov om kommunernes styrelse kan standse udførelsen af en beslutning, der er truffet af sundhedsrådet.

Med forslaget vil det almindelige princip om, at det enkelte udvalgsmedlem har ret til at standse udvalgets beslutninger og indbringe sagen til afgørelse af regionsrådet, blive fraveget for sundhedsrådene. Det vil således alene være sundhedsrådets formand eller mindst en tredjedel af de regionale medlemmer af sundhedsrådet, der vil kunne anvende standsningsretten i forhold til sager i sundhedsrådet.

Den foreslåede ordning vil indebære, at kommunale medlemmer af sundhedsrådet ikke vil have standsningsret i forhold til sundhedsrådets beslutninger.

Forslaget vil endvidere indebære, at standsningsretten vil skulle udøves i overensstemmelse med § 23 i lov om kommunernes styrelse. Sundhedsrådets formand eller mindst en tredjedel af de regionale medlemmer vil således kunne standse udførelsen af en beslutning, der er truffet af udvalget, ved på mødet til beslutningsprotokollen at erklære, at denne eller de ønsker sagen indbragt til afgørelse af regionsrådet. Standsningsretten vil i overensstemmelse med § 23 i lov om kommunernes styrelse ikke gælde afgørelser, der ved lovgivning vil være henlagt til sundhedsrådet.

Det forhold, at standsningsretten vil skulle udføres i overensstemmelse med § 23 i lov om kommunernes styrelse, vil endvidere indebære, at de regionsrådsmedlemmer, der må ønske at gøre brug af standsningsretten, vil skulle have deltaget i udvalgets møde, og at de pågældende udvalgsmedlemmer helt eller delvis vil skulle have været til stede under udvalgets behandling af den sag, der er genstand for standsningsretten.

Ud over det tilfælde, hvor sundhedsrådets formand ønsker at gøre brug af standsningsretten, vil det ikke være tilstrækkeligt, at en tredjedel af de på mødet tilstedeværende regionale medlemmer ønsker at gøre brug af standsningsretten. Den foreslåede ordning vil indebære, at mindst en tredjedel af alle regionale medlemmer af sundhedsrådet vil skulle erklære at ønske sagen indbragt til afgørelse af regionsrådet.

Ved beregningen af, hvorvidt mindst en tredjedel af alle de regionale medlemmer af sundhedsrådet erklærer at ønske at gøre brug af standsningsretten, vil der skulle rundes op til nærmeste hele medlem.

§ 14 p

Det følger af regionslovens § 15, stk. 3, og § 36 a, stk. 1, 2. pkt., jf. § 28, stk. 2, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse, at når et udvalgsmedlem har forfald i mindst 1 måned, kan den gruppe, der har indvalgt ham, bestemme, at et andet medlem indtræder i udvalget, så længe hindringen varer. Stedfortræderen skal således udpeges af den gruppe inden for regionsrådet, der har indvalgt det medlem, der har forfald.

Det følger endvidere af regionslovens § 15, stk. 3, og § 36 a, stk. 1, 2. pkt., jf. § 28, stk. 2, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse, at et regionsråd, der i styrelsesvedtægten har truffet bestemmelse efter regionslovens § 12, stk. 1, jf. § 15, stk. 2, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse, endvidere i styrelsesvedtægten kan træffe bestemmelse om, at den gruppe, der har indvalgt et udvalgsmedlem, kan bestemme, at et andet medlem indtræder i udvalget, så længe udvalgsmedlemmet har forfald, uanset at forfaldet forventes at vare kortere end 1 måned.

Ifølge regionslovens § 15, stk. 3, og § 36 a, stk. 1, 2. pkt., jf. § 28, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse, kan regionsrådet desuden i styrelsesvedtægten træffe bestemmelse om, at den gruppe, der har indvalgt et udvalgsmedlem, der må forventes at blive erklæret inhabilt i forhold til en sag, der skal behandles af udvalget, kan bestemme, at et andet medlem i givet fald indtræder i udvalget ved sagens behandling.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.1.9.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås at indsætte en ny § 14 p i regionsloven, der vil skulle fastsætte regler vedrørende indtræden af stedfortrædere for medlemmer af et sundhedsråd.

Det foreslås i § 14 p, stk. 1, at såfremt et medlem af et sundhedsråd har lovligt forfald i en forventet periode af mindst 1 måned, beslutter sundhedsrådets formand, at en stedfortræder indtræder i sundhedsrådet, så længe hindringen varer.

Forslaget vil i et vist omfang svare til § 28, stk. 2, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse og vil skulle fortolkes i overensstemmelse hermed, ud over det forhold at det vil være sundhedsrådets formand og ikke en gruppe inden for regionsrådet, der i det konkrete tilfælde vil skulle beslutte, om en stedfortræder vil kunne indtræde i udvalget, så længe hindringen varer.

Det vil være en forudsætning for, at der kan indkaldes en stedfortræder, at medlemmet har lovligt forfald. Dvs. at medlemmet er forhindret i at varetage sit hverv. Lovligt forfald vil skulle forstås i overensstemmelse med de forfaldsgrunde, der vil kunne begrunde stedfortræderindkaldelse efter § 15, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse.

Det vil være sundhedsrådets formand, der i forbindelse med beslutningen vil skulle vurdere, om der foreligger en lovlig forfaldsgrund.

Det vil være en betingelse for, at der vil kunne indtræde en stedfortræder, at medlemmet forventes at have forfald i mindst 1 måned. Det vil ikke være et krav, at forfaldet har haft en varighed på mindst 1 måned.

Forslaget vil ikke omfatte sundhedsrådets formand og næstformand. I tilfælde af sundhedsrådets formand eller næstformands forfald, vil regionsrådet skulle vælge en fungerende formand eller næstformand, hvis forfaldet forventes at ville have en forventet varighed af mindst 2 måneder, jf. den foreslåede § 14 f.

For en nærmere beskrivelse heraf henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 15, og den foreslåede § 14 f.

Det foreslås i § 14 p, stk. 2, at et regionsråd, der i styrelsesvedtægten har truffet bestemmelse efter regionslovens § 12, stk. 1, jf. § 15, stk. 2, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse, kan fastsætte i styrelsesvedtægten, at en stedfortræder kan indtræde i sundhedsrådet, så længe medlemmet af sundhedsrådet har forfald, uanset at forfaldet forventes at vare kortere end 1 måned.

Forslaget vil omfatte tilfælde, hvor regionsrådet i henhold til regionslovens § 12, stk. 1, jf. § 15, stk. 2, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse, har truffet bestemmelse i styrelsesvedtægten om, at regionsrådsformanden kan beslutte, at en stedfortræder kan indtræde i regionsrådet, i tilfælde hvor et regionsrådsmedlems har forfald af kortere varighed end 1 måned.

Det vil således være regionsrådet, der vil beslutte for både kommunale og regionale medlemmer, hvorvidt der vil kunne indtræde stedfortrædere for medlemmer af sundhedsrådet i tilfælde af forfald af kortere varighed end 1 måned. Regionsrådets bestemmelse herom i styrelsesvedtægten vil skulle være ens for kommunale og regionale medlemmer og vil skulle gælde for alle sundhedsråd i regionen.

Stedfortræderen for medlemmet vil skulle indtræde efter samme fremgangsmåde, som fremgår af den foreslåede § 14 p, stk. 1. Det vil indebære, at det vil være sundhedsrådets formand, der i det konkrete tilfælde vil beslutte, hvorvidt der foreligger en lovlig forfaldsgrund.

Det foreslås i § 14 p, stk. 3, at regionsrådet i styrelsesvedtægten kan træffe bestemmelse om, at der kan indtræde en stedfortræder for et medlem af et sundhedsråd, der må forventes at blive erklæret inhabilt i forhold til en sag, der skal behandles af sundhedsrådet.

Bestemmelsen vil svare til § 28, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse.

Forslaget vil indebære, at det vil være regionsrådet, der i styrelsesvedtægten vil beslutte for både kommunale og regionale medlemmer, hvorvidt en stedfortræder vil kunne indtræde, hvis et medlem af sundhedsrådet forventes at blive erklæret inhabilt i forhold til en sag, der skal behandles af sundhedsrådet. Regionsrådets bestemmelse herom i styrelsesvedtægten vil skulle være ens for kommunale og regionale medlemmer og vil skulle gælde for alle sundhedsråd i regionen.

Stedfortræderen for medlemmet vil skulle indtræde efter samme fremgangsmåde, som fremgår af den foreslåede § 14 p, stk. 1. Det vil indebære, at det vil være sundhedsrådets formand, der i det konkrete tilfælde vil beslutte, om der vil kunne indtræde en stedfortræder for medlemmet af sundhedsrådet, og om medlemmet må forventes at blive erklæret inhabilt i forhold til en sag, der skal behandles af sundhedsrådet.

Forslaget vil dog ikke indebære, at det vil være sundhedsrådets formand, der vil have kompetencen til at afgøre, hvorvidt medlemmet faktisk er inhabilt.

Det foreslås i § 14 p, stk. 4, at såfremt et kommunalbestyrelsesmedlem, der ifølge kommunens styrelsesvedtægt skal være medlem af sundhedsrådet, er udelukket fra medlemskab af sundhedsrådet efter regionslovens § 15, stk. 5, jf. § 29, stk. 2 og 5, litra a, i lov om kommunernes styrelse, træffer sundhedsrådet beslutning om, at en stedfortræder indtræder som medlem af sundhedsrådet.

Forslaget vil indebære, at såfremt den person, der bestrider det hverv, der ifølge kommunens styrelsesvedtægt vil give adgang til medlemskab af sundhedsrådet, vil være udelukket fra medlemskab fra sundhedsrådet efter de generelle inhabilitetsregler i § 29, stk. 2 og 5, litra a, i lov om kommunernes styrelse, vil en stedfortræder skulle indtræde som medlem af sundhedsrådet.

Det vil være sundhedsrådet, der vil skulle beslutte, at en stedfortræder vil kunne indtræde som medlem.

Stedfortræderen vil skulle være den eller en af de stedfortrædere, som kommunen ifølge sin styrelsesvedtægt har angivet som stedfortræder for det kommunale medlem, jf. den foreslåede § 14 p, stk. 6.

Det foreslås i § 14 p, stk. 5, at stedfortrædere for regionale medlemmer af sundhedsrådet udpeges af den gruppe inden for regionsrådet, der har indvalgt det medlem, som har forfald efter stk. 1 eller 2, eller som må forventes at blive erklæret inhabilt efter stk. 3.

Forslaget vil svare til de gældende regler for indtræden af stedfortræder for medlemmer af regionsrådets udvalg i henhold til regionslovens § 15, stk. 3, og § 36 a, stk. 1, 2. pkt., jf. § 28, stk. 2 og 3, i lov om kommunernes styrelse, for så vidt at det vil være valggruppen, der vil skulle udpege den person, der vil indtræde som stedfortræder.

Det foreslås i § 14 p, stk. 6, at kommunalbestyrelsen i styrelsesvedtægten fastsætter en eller flere stedfortrædere, jf. stk. 1-4, for hvert kommunale medlem, der repræsenterer kommunalbestyrelsen i sundhedsrådet, ved angivelse af, hvilket hverv i kommunen, som stedfortræderen eller stedfortræderne skal varetage.

Kommunalbestyrelsen vil således skulle angive i styrelsesvedtægten, hvilket hverv i kommunen, der vil give adgang til at fungere som stedfortræder for et kommunalt medlem af sundhedsrådet. Dette vil indebære, at kommunalbestyrelsen vil skulle angive den specifikke funktion, som stedfortræderen eller stedfortræderne vil skulle varetage. Det vil eksempelvis kunne være formanden eller næstformanden for et stående udvalg eller kommunalbestyrelsens formand, såfremt denne ikke allerede er medlem af sundhedsrådet ifølge kommunens styrelsesvedtægt.

Det vil således ikke være tilstrækkeligt, at stedfortræderen eller stedfortræderne er medlem af kommunalbestyrelsen.

Til nr. 16

Det fremgår af § 15, stk. 1, i regionsloven, at lov om kommunernes styrelse § 20, § 21, stk. 1, og § 23 om kommunalbestyrelsens udvalg m.v. i øvrigt finder tilsvarende anvendelse for forretningsudvalget.

Det fremgår af § 15, stk. 2, i regionsloven, at lov om kommunernes styrelse § 22, stk. 1, 3. pkt., og stk. 2 og 3, om udvalgsformandens virksomhed finder tilsvarende anvendelse for forretningsudvalgets formand.

Ifølge § 15, stk. 3, i regionsloven finder lov om kommunernes styrelse § 24 om valgmåde, §§ 25 og 26 om valg af medlemmer til udvalg m.v., § 28 om et medlems udtræden af udvalg m.v. og § 29, stk. 1, 3 og 5, litra b, om udvalgsmedlemmers habilitet tilsvarende anvendelse for regionsrådet og forretningsudvalget.

Det følger endvidere af regionslovens § 36 a, stk. 1, 2. pkt., at reglerne i kapitel III i lov om kommunernes styrelse bortset fra § 17, stk. 5, finder tilsvarende anvendelse i stedet for regionslovens §§ 13-15 for en region, der har truffet beslutning om, at der til varetagelsen af den umiddelbare forvaltning af regionens anliggender af regionsrådet nedsættes et økonomiudvalg og et eller flere stående udvalg.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.1.10.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås at nyaffatte § 15 i regionsloven.

Bestemmelsen vil fortsat indeholde henvisninger til bestemmelser i lov om kommunernes styrelse, der vil finde tilsvarende anvendelse for regionsrådet og dets udvalg, men henvisningerne foreslås med lovforslaget tilpasset til det regionale udvalgsstyre, der foreslås med lovforslaget.

At bestemmelserne finder tilsvarende anvendelse vil indebære, at betegnelsen »kommunalbestyrelsen« i lov om kommunernes styrelse vil skulle forstås som »regionsrådet« i regionslovens forstand. Betegnelsen »kommunen« vil skulle forstås som »regionen«. Betegnelsen »udvalg« vil skulle forstås som »forretningsudvalget, sundhedsrådene og øvrige stående udvalg«. Betegnelsen »økonomiudvalget« vil skulle forstås som »forretningsudvalget«. I de tilfælde, hvor bestemmelserne i lov om kommunernes styrelse også vil skulle finde tilsvarende anvendelse for sundhedsrådene, vil betegnelsen »stående udvalg« endvidere også skulle forstås som »sundhedsrådene«.

Det foreslås i § 15, stk. 1, at følgende bestemmelser om kommunalbestyrelsens udvalg m.v. i lov om kommunernes styrelse finder tilsvarende anvendelse: 1) § 20 og § 21, stk. 1 og 2, for forretningsudvalget, 2) § 20, stk. 1-4 og 6 og 7, og § 21 for sundhedsrådene og stående udvalg og 3) § 23 for forretningsudvalget og stående udvalg.

Henvisningen til § 20, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse vil indebære, at forretningsudvalget, sundhedsråd og stående udvalg vil udøve deres virksomhed i møder, og at udvalget for hvert regnskabsår vil skulle træffe beslutning om, når og hvor udvalgets møder vil skulle afholdes. Møderne vil skulle afholdes i så godt tid inden møder i regionsrådet, at eventuelle udvalgserklæringer vil kunne udsendes til regionsrådets medlemmer senest 4 hverdage før møder i regionsrådet. Udvalgets beslutninger om mødeplan vil af ethvert af udvalgets medlemmer kunne forlanges indbragt til afgørelse af regionsrådet.

Henvisningen til § 20, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse vil indebære, at forretningsudvalget, sundhedsråd og stående udvalg vil være beslutningsdygtige, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede, og at alle beslutninger vil skulle træffes ved stemmeflertal.

Med henvisningen til § 20, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse foreslås det, at forretningsudvalget, sundhedsråd og stående udvalg selv vil skulle fastsætte sin forretningsorden, og at udvalgene vil kunne fastsætte regler om varigheden af udvalgsmøderne. Det følger endvidere, at der forud for udvalgenes møder vil skulle udsendes en dagsorden og det fornødne materiale til bedømmelse af de sager, der vil være optaget på dagsordenen, til medlemmerne. For hvert udvalg føres en protokol, hvori udvalgets beslutninger indføres. Beslutningsprotokollen vil efter hvert møde skulle underskrives af de medlemmer, der har deltaget i mødet. Ethvert af disse medlemmer vil kunne forlange sin afvigende mening kort tilført beslutningsprotokollen. Ved sager, der af udvalget fremsendes til et andet udvalg, regionsrådet eller en anden myndighed, vil ethvert medlem kunne kræve, at modtageren samtidig gøres bekendt med indholdet af protokollen. Det pågældende medlem vil ved sagens fremsendelse kunne ledsage denne med en begrundelse for sit standpunkt.

Henvisningen til § 20, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse vil indebære, at forretningsudvalget, sundhedsråd og stående udvalg vil kunne tillade personer, der er ansat i regionens tjeneste, at overvære møderne med henblik på varetagelse af sekretariatsfunktioner m.v. for udvalget. Udvalgene vil endvidere kunne tilkalde andre personer, herunder andre medlemmer af regionsrådet, til at overvære forhandlingerne, når det er ønskeligt af hensyn til en sags oplysning. Et sundhedsråd vil f.eks. også kunne tillade ansatte i den kommunale forvaltning at overvære forhandlingerne, når det er ønskeligt af hensyn til en sags oplysning.

Med den med lovforslaget foreslåede § 14 m foreslås det, at et sundhedsråd derudover vil kunne tillade, at et kommunalt medlem af et andet sundhedsråd vil kunne deltage i sundhedsrådets møder som observatør, hvis særlige hensyn taler herfor, og at indenrigs- og sundhedsministeren, hvis særligt tungtvejende hensyn taler herfor, vil kunne fastsætte regler om, at en eller flere kommuner vil skulle have en fast observatørplads i et andet sundhedsråd end det sundhedsråd, som kommunen vil henhøre under.

For en nærmere beskrivelse af kommunale medlemmers mulighed for at deltage i møder i et andet sundhedsråd, end det de er medlem af, og forholdet til § 20, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse henvises til pkt. 3.1.9.3.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Med henvisningen til § 20, stk. 5, i lov om kommunernes styrelse foreslås det, at forretningsudvalget vil kunne tillade regionsrådsmedlemmer, som ikke er medlemmer af forretningsudvalget, at overvære dettes afsluttende behandling af forslag til årsbudget og flerårige budgetoverslag. Det foreslås ikke, at bestemmelsen vil skulle finde tilsvarende anvendelse for sundhedsråd og stående udvalg, idet § 20, stk. 5, i lov om kommunernes styrelse alene omhandler økonomiudvalget.

Henvisningen til § 20, stk. 6, i lov om kommunernes styrelse vil indebære, at ethvert medlem af regionsrådet med de begrænsninger, der følger af lovgivningens regler om tavshedspligt, vil have ret til efter anmodning at få tilsendt dagsordener og udskrifter af beslutningsprotokoller, der udsendes til medlemmer af udvalg, som den pågældende ikke er medlem af, samt efter anmodning i det enkelte tilfælde sagsmateriale i samme omfang som udvalgets medlemmer.

Henvisningen til § 20, stk. 7, i lov om kommunernes styrelse vil indebære, at en fortegnelse over de sager, der vil komme til behandling på møder i forretningsudvalget, sundhedsrådene og de øvrige stående udvalg, med de begrænsninger, der følger af lovgivningens regler om tavshedspligt, så vidt muligt vil skulle offentliggøres.

Henvisningen til § 21, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse vil indebære, at forretningsudvalget, sundhedsrådene og de øvrige stående udvalg i regionen vil bestyre de anliggender, der vil være underlagt dem, inden for rammerne af det vedtagne årsbudget i forbindelse med regionsrådets vedtagelser og i overensstemmelse med de reglementer m.v., der vil være udstedt af regionsrådet. De vil påse, at de bevilgede beløb ikke overskrides, og vil gennem forretningsudvalget foretage indstilling til regionsrådet, hvis bevillinger derudover anses for ønskelige eller fornødne.

Henvisningen til § 21, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse vil indebære, at forretningsudvalget, sundhedsrådene og de øvrige stående udvalg i regionen inden iværksættelsen af foranstaltninger, der er af væsentlig betydning for et andet udvalg, vil skulle forhandle med det pågældende udvalg, i fornødent omfang med inddragelse af regionsrådets formand, jf. § 31 a i lov om kommunernes styrelse, jf. regionslovens § 16.

Henvisningen til § 21, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse vil indebære, at sundhedsrådene og de øvrige stående udvalg efter anmodning af forretningsudvalget og inden for en frist, der fastsættes af dette udvalg, vil skulle fremkomme med bidrag til årsbudgettet og til flerårige budgetoverslag, jf. regionslovens § 18, stk. 2, der svarer til § 37, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse. Bestemmelsen vil ikke finde tilsvarende anvendelse for forretningsudvalget, idet bestemmelsen i lov om kommunernes styrelse alene indeholder en forpligtelse for de stående udvalg i kommunerne.

Det foreslås med henvisningen til § 23 i lov om kommunernes styrelse, at ethvert medlem af forretningsudvalget og de stående udvalg vil kunne standse udførelsen af en beslutning, der er truffet af udvalget, ved på mødet til beslutningsprotokollen at erklære, at han ønsker sagen indbragt til afgørelse af regionsrådet. Dette vil dog ikke gælde afgørelser, der ved lovgivningen vil være henlagt til udvalget. Medlemmer af forretningsudvalget og de stående udvalg vil således have en standsningsret i overensstemmelse med reglerne i § 23 i lov om kommunernes styrelse.

§ 23 i lov om kommunernes styrelse vil ikke finde tilsvarende anvendelse for sundhedsrådene. For så vidt angår sundhedsrådene foreslås det, at det ikke vil være ethvert medlem af udvalget, der vil have en selvstændig ret til at standse udførelsen af en beslutning og få sagen indbragt til afgørelse af regionsrådet. Det vil derimod alene være sundhedsrådets formand eller mindst en tredjedel af de medlemmer af sundhedsrådet, der vil være valgt af regionsrådet, der vil kunne standse udførelsen af en beslutning, der er truffet af sundhedsrådet.

For en nærmere beskrivelse af forslaget om muligheden for at standse udførelsen af en beslutning truffet af sundhedsrådet henvises til pkt. 3.1.9.3.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 15, stk. 2, at § 22, stk. 1, 3. pkt., og stk. 2 og 3, i lov om kommunernes styrelse om udvalgsformandens virksomhed finder tilsvarende anvendelse for formanden for forretningsudvalget, formanden for et stående udvalg og sundhedsrådenes formænd.

Henvisningen til § 22, stk. 1, 3. pkt., i lov om kommunernes styrelse vil indebære, at formanden for forretningsudvalget, formanden for et stående udvalg og sundhedsrådenes formænd vil skulle forberede, indkalde og lede udvalgets møder og drage omsorg for, at dets beslutninger bliver indført i beslutningsprotokollen.

Henvisningen til § 22, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse vil indebære, at formanden på udvalgets vegne vil kunne afgøre sager, som ikke tåler opsættelse eller ikke giver anledning til tvivl. Regionsrådets formand vil skulle underrettes forudgående om afgørelse af sager, som ikke tåler opsættelse, medmindre der er tale om afgørelser, der ved lovgivningen er henlagt til udvalget.

Henvisningen til § 22, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse vil indebære, at ethvert medlem af forretningsudvalget, sundhedsrådene og de øvrige stående udvalg vil kunne indbringe ethvert spørgsmål om formandens virksomhed for udvalget, og at formanden vil skulle meddele udvalget de oplysninger, dette forlanger. Formanden vil endvidere i enhver henseende være undergivet udvalgets beslutninger.

Det foreslås i § 15, stk. 3, at § 24 i lov om kommunernes styrelse om valgmåde og §§ 25 og 26 i lov om kommunernes styrelse om valg af medlemmer til udvalg m.v. finder tilsvarende anvendelse for regionsrådet og regionsrådets udvalg m.v.

Forslaget vil for så vidt angår § 24, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse indebære, at ved flertalsvalg vil den kandidat være valgt, som opnår stemmer fra et flertal af de tilstedeværende medlemmer. Opnås et sådant flertal ikke ved 1. afstemning, vil der foretages en ny afstemning. Ved 2. afstemning vil en kandidat være valgt, hvis den pågældende opnår stemmer fra et flertal af de tilstedeværende medlemmer, eller hvis der kun afgives stemmer på den pågældende. Bringer 2. afstemning heller ikke nogen afgørelse, vil der foretages bundet valg mellem de to, der ved 2. afstemning har fået flest stemmer, således at det ved stemmelighed vil afgøres ved lodtrækning, på hvilke to der ved det bundne valg (3. afstemning) vil skulle stemmes. Står stemmerne lige ved 3. afstemning, vil afgørelsen træffes ved lodtrækning.

For så vidt angår § 24, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse vil forslaget indebære, at ved ansættelse i regionens tjeneste vil valget foretages mellem flere ansøgere på den i § 24, stk. 1, angivne måde.

Forslaget vil endvidere for så vidt angår § 24, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse indebære, at forholdstalsvalg i henhold til regionsloven vil foretages på grundlag af d'Hondts metode efter følgende regler: Regionsrådets medlemmer vil deles i de grupper, hvori medlemmerne har anmeldt for formanden at ville stemme sammen ved det pågældende valg. Ved valg til forretningsudvalget, sundhedsrådene og stående udvalg vil dog skulle foretages samme gruppeanmeldelse. Hver gruppes medlemstal vil deles med 1, 2, 3 osv. De herefter fremkomne kvotienter vil angive den rækkefølge, i hvilken de enkelte grupper vil kunne vælge deres repræsentanter. Er to eller flere kvotienter lige store, vil rækkefølgen afgøres ved lodtrækning. Når det antal repræsentanter, der vil tilkomme de enkelte grupper, er bestemt, vil grupperne straks skulle meddele formanden, hvilke personer der vil udpeges til de dem tilfaldne pladser. Giver en gruppe afkald på sin ret til at få en eller flere repræsentanter, vil de ledigblevne pladser fordeles mellem de andre grupper på den foran angivne måde.

Forslaget vil endvidere medføre, at § 25 i lov om kommunernes styrelse vil finde tilsvarende anvendelse for regionsrådets valg af medlemmer til udvalg m.v. For så angår henvisningen til § 25, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse vil forslaget betyde, at regionsrådets valg af to eller flere medlemmer til udvalg, kommissioner, bestyrelser og lignende foretages ved et forholdstalsvalg for hvert udvalg m.v. for sig, jf. dog § 27, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse.

Bestemmelsen vil bl.a. finde anvendelse for regionsrådets valg af medlemmer til forretningsudvalget, sundhedsrådene og de øvrige stående udvalg. Forholdstalsvalget vil skulle foretages efter metoden i § 24, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse.

For så vidt angår henvisningen til § 25, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse vil forslaget indebære, at ved regionsrådets valg af medlemmer til udvalg, kommissioner, bestyrelser og lignende, hvori regionsrådets formand eller en udvalgsformand vil skulle have sæde, regnes den pågældendes plads som en af de pladser, der vil kunne tilkomme den gruppe inden for regionsrådet, som vedkommende ved det pågældende valg har anmeldt at tilhøre.

For så vidt angår forretningsudvalgets næstformand og sundhedsrådenes formænd og næstformænd foreslås det at fastsætte regler, der vil svare til § 25, stk. 2, i lov om kommuners styrelse.

For en nærmere beskrivelse heraf henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 15, og de foreslåede § 14 a, stk. 3, og § 14 g, stk. 3.

Henvisningen til § 26 i lov om kommunernes styrelse vil indebære, at såfremt valg af medlemmer til udvalg, kommissioner, bestyrelser og lignende vil skulle foretages både blandt medlemmer og ikke-medlemmer af regionsrådet, vil valget af samtlige de medlemmer, regionsrådet vil skulle vælge, skulle foretages ved et forholdstalsvalg for hvert udvalg m.v. for sig. Grupperne vil i den rækkefølge, som mandaterne tilfalder dem, kunne udpege medlemmer eller ikke-medlemmer af regionsrådet, indtil den ene eller den anden art af pladserne er besat.

På trods af at sundhedsrådene vil bestå af både medlemmer og ikke-medlemmer af regionsrådet, vil § 26 i lov om kommunernes styrelse ikke finde tilsvarende anvendelse for valg af medlemmer af sundhedsrådet, idet regionsrådet ikke vil skulle vælge de medlemmer af sundhedsrådet, der ikke er regionsrådsmedlemmer.

Det foreslås i § 15, stk. 4, at § 28 i lov om kommunernes styrelse om et medlems udtræden af udvalg m.v. finder tilsvarende anvendelse for regionale medlemmer af sundhedsrådet og medlemmer af regionsrådets øvrige udvalg m.v., jf. dog § 14 p.

Henvisningen til § 28, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse vil indebære, at såfremt et medlem i løbet af funktionsperioden udtræder af et udvalg, en kommission, en bestyrelse eller lignende, hvori han er indvalgt af en bestemt gruppe inden for regionsrådet, vil den ledigblevne plads besættes af den samme gruppe.

For så vidt angår medlemmer af sundhedsrådet vil § 28, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse alene finde tilsvarende anvendelse for regionale medlemmer. De kommunale medlemmer af sundhedsrådet vil være medlem som følge af, at de bestrider et hverv, som kommunalbestyrelsen i henhold til de foreslåede §§ 14 h-j har angivet i styrelsesvedtægten, og det vil være den person, der til enhver tid bestrider dette hverv, der vil repræsentere kommunalbestyrelsen som medlem af sundhedsrådet.

Henvisningen til § 28, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse vil indebære, at når et udvalgsmedlem har forfald i mindst 1 måned, vil den gruppe, der har indvalgt ham, kunne bestemme, at et andet medlem indtræder i udvalget, så længe hindringen varer. Et regionsråd, der i styrelsesvedtægten har truffet bestemmelse efter regionslovens § 12, stk. 1, jf. § 15, stk. 2, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse, vil i styrelsesvedtægten kunne træffe bestemmelse om, at den gruppe, der har indvalgt et udvalgsmedlem, vil kunne bestemme, at et andet medlem indtræder i udvalget, så længe udvalgsmedlemmet har forfald, uanset at forfaldet forventes at vare kortere end 1 måned.

Henvisningen til § 28, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse vil indebære, at regionsrådet i styrelsesvedtægten vil kunne træffe bestemmelse om, at den gruppe, der har indvalgt et udvalgsmedlem, der må forventes at blive erklæret inhabilt i forhold til en sag, der vil skulle behandles af udvalget, vil kunne bestemme, at et andet medlem i givet fald indtræder i udvalget ved sagens behandling.

Henvisningen til § 28, stk. 2 og 3, i lov om kommunernes styrelse vil ikke omfatte medlemmer af sundhedsrådet. Muligheden for, at en stedfortræder vil kunne indtræde for et medlem af sundhedsrådet, i tilfælde hvor medlemmet har forfald eller må forventes at blive erklæret inhabilt, vil derimod reguleres efter den foreslåede § 14 p i regionsloven.

For en nærmere beskrivelse heraf henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 15, og den foreslåede § 14 p.

Det foreslås i § 15, stk. 5, at følgende bestemmelser om udvalgsmedlemmers inhabilitet i lov om kommunernes styrelse finder tilsvarende anvendelse: 1) § 29, stk. 1, 3 og 5, litra b, for forretningsudvalget og 2) § 29, stk. 1, 2 og 5, litra a, for sundhedsrådene og stående udvalg.

Forslaget vil medføre, at dele af § 29 i lov om kommunernes styrelse vil finde tilsvarende anvendelse for medlemmerne af forretningsudvalg, sundhedsråd og øvrige stående udvalg i regionen.

Med forslaget vil § 29, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse finde tilsvarende anvendelse for både forretningsudvalget, sundhedsrådene og de øvrige stående udvalg. Henvisningen til bestemmelsen vil indebære, at et medlem af udvalgene ikke mod betaling må yde nogen præstation til den gren af regionens forvaltning, der forestås af vedkommende udvalg, uden efter forudgået offentlig licitation eller, hvor forholdene særligt taler derfor, i henhold til regionsrådets vedtagelse.

Forslaget vil endvidere medføre, at § 29, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse vil finde tilsvarende anvendelse for sundhedsrådene og stående udvalg. Bestemmelsen vil ikke finde tilsvarende anvendelse for forretningsudvalget, idet bestemmelsen i lov om kommunernes styrelse alene finder anvendelse for stående udvalg i kommunen og ikke for økonomiudvalget. Henvisningen til bestemmelsen vil indebære, at medlemskab af sundhedsråd eller øvrige stående udvalg vil være udelukket for ansatte, der over for udvalget er umiddelbart ansvarlige for ledelsen af et forvaltningsområde, og disses stedfortrædere. Medlemskab af udvalgene vil endvidere være udelukket for ansatte, der i øvrigt har ledende administrative funktioner inden for et forvaltningsområde, der vil henhøre under udvalget.

Ifølge forslaget vil § 29, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse finde tilsvarende anvendelse for forretningsudvalget. Henvisningen til bestemmelsen vil indebære, at medlemskab af forretningsudvalget er udelukket for ansatte i den del af den regionale forvaltning, som varetager administrationen af de sagområder, der vil være henlagt under forretningsudvalget. Medlemskab vil endvidere være udelukket for ansatte, der er umiddelbart ansvarlige for eller i øvrigt har ledende administrative funktioner inden for andre forvaltningsområder, som vil forestås af forretningsudvalget. Medlemskab vil derudover være udelukket for ansatte, der er umiddelbart ansvarlige for ledelsen af et under et stående udvalg hørende forvaltningsområde. Stående udvalg vil i denne forbindelse skulle forstås som sundhedsråd og øvrige stående udvalg.

Forslaget vil endvidere indebære, at § 29, stk. 5, litra a, i lov om kommunernes styrelse vil finde tilsvarende anvendelse for sundhedsrådene og øvrige stående udvalg, og at § 29 b, stk. 5, litra b, i lov om kommunernes styrelse vil finde tilsvarende anvendelse for forretningsudvalget.

Henvisningen til § 29, stk. 5, litra a, vil indebære, at ingen, der lever i ægteskab eller i et forhold, der kan sidestilles med ægteskab, med en person, der er ansat af regionsrådet, vil kunne være medlem af sundhedsrådene eller øvrige stående udvalg, hvis den ansatte i medfør af § 29, stk. 2, litra a, vil være udelukket fra medlemskab af udvalget.

Henvisningen til § 29, stk. 5, litra b, vil indebære, at ingen, der lever i ægteskab eller i et forhold, der kan sidestilles med ægteskab, med en person, der er ansat af regionsrådet, vil kunne være medlem af forretningsudvalget, hvis den ansatte er umiddelbart ansvarlig for eller i øvrigt har ledende administrative funktioner inden for forretningsudvalgets forvaltningsområde eller er umiddelbart ansvarlig for ledelsen af et under et stående udvalg hørende forvaltningsområde. Stående udvalg vil i denne forbindelse skulle forstås som sundhedsråd og øvrige stående udvalg.

Det foreslås i § 15, stk. 6, at § 33 i lov om kommunernes styrelse om kommunalbestyrelsens næstformand finder tilsvarende anvendelse for forretningsudvalgets næstformand og sundhedsrådenes næstformænd.

At bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse vil betyde, at »kommunalbestyrelsens næstformand« vil skulle forstås som henholdsvis »forretningsudvalgets næstformand« og »sundhedsrådets næstformand«, og at »formand« vil skulle forstås som henholdsvis »forretningsudvalgets formand« og »sundhedsrådets formand«.

Forslaget vil medføre, at når næstformanden for forretningsudvalget eller en næstformand for et sundhedsråd fungerer i formandens forfald, vil vedkommende overtage samtlige opgaver, der vil være pålagt formanden for forretningsudvalget eller formanden for det pågældende sundhedsråd ved regionsloven og regionens styrelsesvedtægt.

Det vil bl.a. omfatte opgaverne efter den foreslåede § 15, stk. 2, i regionsloven, jf. § 22, stk. 1, 3. pkt., og stk. 2, i lov om kommunernes styrelse. Såfremt en næstformand fungerer i formandens forfald, vil næstformanden således skulle forberede, indkalde og lede udvalgets møder og drage omsorg for, at dets beslutninger indføres i beslutningsprotokollen. Næstformanden vil endvidere på udvalgets vegne kunne afgøre sager, som ikke tåler opsættelse eller ikke giver anledning til tvivl.

Formanden for forretningsudvalget er regionsrådets formand. Det forhold, at § 33 i lov om kommunernes styrelse vil finde tilsvarende anvendelse for næstformanden for forretningsudvalget, vil dog alene indebære, at næstformanden for forretningsudvalget vil overtage de opgaver, som formanden har som følge af sin funktion som formand for forretningsudvalget, og ikke de opgaver, som formanden i øvrigt har i sin funktion som formand for regionsrådet.

Til nr. 17

Det fremgår af § 21, stk. 2, i regionsloven, at det af regionsrådet vedtagne grundbidrag fra kommunerne afgiver den bindende regel for fastsættelsen af næste års grundbidrag, jf. § 6 i lov om regionernes finansiering.

Det foreslås, at § 21, stk. 2, ophæves.

Forslaget vil indebære, at den tidligere ordning om den kommunale medfinansiering på sundhedsområdet ændres i sin helhed.

Det bemærkes, at forslaget om ophævelse af § 21, stk. 2, i regionsloven skal ses i sammenhæng med, at bestemmelsen ved en fejl ikke blev ophævet i forbindelse med lov nr. 608 af 14. juni 2011 om ændring af lov om regionernes finansiering (ændret kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet). Denne lovændring medførte en omlægning af kommunernes medfinansiering af sundhedsområdet, hvor kommunerne til regionerne betaler et aktivitetsafhængigt bidrag, som betales for hver behandling, og et indbyggertalsafhængigt grundbidrag samtidigt med, at det kommunale grundbidrag blev afskaffet.

Forslaget om ophævelse af § 21, stk. 2, i regionsloven vil betyde, at ordningen om den kommunale medfinansiering i sin helhed ændres, som forudsat i 2011 med lov nr. 608 af 14. juni 2011.

Det foreslås, at ophævelsen har virkning fra den 1. januar 2026.

Til nr. 18

Det følger af regionslovens § 30, at Ankestyrelsen fører tilsyn med regionerne. Det følger af regionsloven § 31, at lov om kommunernes styrelse kapitel VI og VII om tilsynet med kommunerne tilsvarende finder anvendelse for Ankestyrelsens tilsyn med regionerne. § 50 a, stk. 2, og § 51, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse fastsætter i dag, at annullation, suspension og anlæggelse af anerkendelsessøgsmål tilsvarende gælder for beslutninger truffet af blandt andet økonomiudvalget og stående udvalg i sager, der ikke kan indbringes for kommunalbestyrelsen.

§ 50 b, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse fastsætter i dag, at § 50 b, stk. 1 og 2, i lov om kommunernes styrelse om pålæg af tvangsbøder gælder tilsvarende for bl.a. medlemmer af økonomiudvalget og et stående udvalg i sager, der ikke kan indbringes for kommunalbestyrelsen, samt gælder tilsvarende for kommunalbestyrelsens formand i en række nærmere fastsatte situationer.

§ 50 c, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse fastsætter i dag, at § 50 c, stk. 1-3, i lov om kommunernes styrelse om anlæg af erstatningssag gælder tilsvarende for bl.a. medlemmer af økonomiudvalget og stående udvalg samt under visse betingelser for kommunalbestyrelsens formand, formanden for økonomiudvalget og formanden for et stående udvalg.

De nævnte bestemmelser gælder tilsvarende for regionerne, jf. regionslovens § 31.

Det foreslås, at det indsættes som et nyt § 31, stk. 2, 1. pkt., at § 50 a, stk. 1, om annullation og suspension og § 51, stk. 1, om anerkendelsessøgsmål i lov om kommunernes styrelse gælder tilsvarende for en beslutning truffet af forretningsudvalget, et sundhedsråd eller et stående udvalg, der ikke kan indbringes for regionsrådet.

Den foreslåede ændring vil indebære, at Ankestyrelsen vil kunne sætte en ulovlig beslutning, der er truffet af et forretningsudvalg, et sundhedsråd eller et stående udvalg, ud af kraft, suspendere den eller anlægge anerkendelsessøgsmål, såfremt beslutningen ikke kan indbringes for regionsrådet.

Anvendelse af bestemmelsen forudsætter, at betingelserne, der er anført i regionslovens § 31, jf. lov om kommunernes styrelse § 50 a, stk. 1, for annullation eller suspension af en beslutning truffet af regionsrådet og i lov om kommunernes styrelse § 51, stk. 1, for anlæg af anerkendelsessøgsmål mod et regionsråd, er opfyldt.

Det fremgår af lov om kommunernes styrelse § 50 a, stk. 1, at har kommunalbestyrelsen truffet en beslutning, der strider mod lovgivningen, kan Ankestyrelsen sætte beslutningen ud af kraft. Under behandlingen af sagen kan Ankestyrelsen midlertidigt suspendere den pågældende beslutning. Er beslutningen bragt til udførelse, kan beslutningen dog kun suspenderes eller sættes ud kraft, hvis 1) en part over for Ankestyrelsen skriftligt fremsætter begæring herom, 2) der ikke efter anden lovgivning er en klageinstans, og 3) væsentlige hensyn, særlig til private interesser ikke taler herimod. Ulovligheden af den beslutning, der annulleres, skal fremtræde med den fornødne klarhed. Anvendelse af annullation kan kun ske, hvis mindre indgribende midler har vist sig utilstrækkelige eller konkret må antages at være virkningsløse.

Det fremgår af lov om kommunernes styrelse § 51, stk. 1, at Ankestyrelsen kan anlægge anerkendelsessøgsmål mod en kommunalbestyrelse, der har truffet en beslutning, der strider mod lovgivningen, eller undladt at udføre en foranstaltning, som kommunalbestyrelsen efter lovgivningen har pligt til at udføre, eller hvis beslutning Ankestyrelsen har sat ud af kraft eller midlertidigt suspenderet, jf. § 50 a.

De nævnte bestemmelser gælder tilsvarende for regionerne, jf. regionslovens § 31.

Det foreslås, at det indsættes som et nyt § 31, stk. 2, 2. pkt., at § 50 a, stk. 1, og 51, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse gælder tilsvarende for en beslutning truffet af regionsrådets formand efter § 16, jf. § 31, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse.

Den foreslåede ændring vil indebære, at Ankestyrelsen vil kunne sætte en ulovlig beslutning, der efter regionslovens § 16, jf. § 31, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse er truffet af regionsrådets formand, ud af kraft, suspendere den eller anlægge anerkendelsessøgsmål.

Anvendelse af bestemmelsen forudsætter, at betingelserne, der er anført i regionslovens § 31, jf. lov om kommunernes styrelse § 50 a, stk. 1, for annullation eller suspension og i lov om kommunernes styrelse § 51, stk. 1, for anlæg af anerkendelsessøgsmål, er opfyldt.

Efter § 31, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse, kan formanden for kommunalbestyrelsen på kommunalbestyrelsens vegne afgøre sager, som ikke tåler opsættelse eller ikke giver anledning til tvivl. Bestemmelsen gælder tilsvarende for regionsrådets formand, jf. regionslovens § 16.

Det foreslås, at det indsættes som et nyt § 31, stk. 2, 3. pkt., at § 50 a, stk. 1, og § 51, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse, gælder tilsvarende for en beslutning truffet af en formand for forretningsudvalget, et sundhedsråd eller et stående udvalg efter § 15, stk. 2, jf. § 22, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse, når beslutningen ikke kan indbringes for regionsrådet.

Den foreslåede ændring vil indebære, at Ankestyrelsen vil kunne sætte en ulovlig beslutning, der efter regionslovens § 15, stk. 2, jf. § 22, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse er truffet af en formand for forretningsudvalget, et sundhedsråd eller et stående udvalg, ud af kraft, suspendere den eller anlægge anerkendelsessøgsmål, når beslutningen ikke kan indbringes for regionsrådet.

Anvendelse af bestemmelsen forudsætter, at betingelserne, der er anført i regionslovens § 31, jf. lov om kommunernes styrelse § 50 a, stk. 1, for annullation eller suspension af en beslutning truffet af regionsrådet og i lov om kommunernes styrelse § 51, stk. 1, for anlæg af anerkendelsessøgsmål mod et regionsråd, er opfyldt. Der henvises til bemærkningerne til § 31, stk. 2, 1. pkt.

Efter § 22, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse kan formanden for et udvalg på udvalgets vegne afgøre sager, som ikke tåler opsættelse eller ikke giver anledning til tvivl. Kommunalbestyrelsens formand underrettes forudgående om afgørelsen af sager, som ikke tåler opsættelse, medmindre der er tale om afgørelser, der ved lovgivningen er henlagt til udvalget.

Efter regionslovens § 15, stk. 2, litra a, som ændret ved § 1, nr. 16, i denne lov, finder § 22 tilsvarende anvendelse for stående udvalg og formanden herfor. Efter regionslovens § 15, stk. 2, litra b, finder § 22, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse tilsvarende anvendelse for forretningsudvalgets og sundhedsrådenes formand.

Det foreslås, at det indsættes som et nyt § 31, stk. 3, 1. pkt., at § 50 b, stk. 1 og 2, om tvangsbøder i lov om kommunernes styrelse gælder tilsvarende for medlemmer af forretningsudvalget, et sundhedsråd eller et stående udvalg i sager, der ikke kan indbringes for regionsrådet.

Den foreslåede ændring vil indebære, at Ankestyrelsen kan pålægge de ansvarlige medlemmer af forretningsudvalget, sundhedsrådet og stående udvalg tvangsbøder, hvis sagen ikke kan indbringes for regionsrådet.

Anvendelse af bestemmelsen forudsætter, at betingelserne, der er anført i regionslovens § 31, jf. lov om kommunernes styrelse § 50 b, stk. 1 og 2, for pålæg af tvangsbøder over for et medlem af regionsrådet, er opfyldt.

Det fremgår af lov om kommunernes styrelse § 50 b, stk. 1, at undlader kommunalbestyrelsen at udføre en foranstaltning, som kommunalbestyrelsen efter lovgivningen har pligt til at udføre, kan Ankestyrelsen pålægge de medlemmer af kommunalbestyrelsen, som er ansvarlige for undladelsen, tvangsbøder. Den retsstridige undladelse skal fremtræde med den fornødne klarhed. Anvendelse af tvangsbøder kan kun ske, hvis mindre indgribende midler har vist sig utilstrækkelige eller konkret må antages at være virkningsløse.

Efter lov om kommunernes styrelse § 50 b, stk. 2, kan et medlem ikke unddrage sig ansvar ved at undlade at stemme.

De nævnte bestemmelser gælder tilsvarende for regionerne, jf. regionslovens § 31.

Det foreslås, at det indsættes som et nyt § 31, stk. 3, 2. pkt., at § 50 b, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse, gælder tilsvarende for regionsrådets formand under de betingelser, der er fastsat i lovens § 50 b, stk. 3, 2. og 3. pkt.

Den foreslåede ændring vil indebære, at Ankestyrelsen kan pålægge regionsrådets formand tvangsbøder, hvis formanden undlader at udføre en foranstaltning, vedkommende har pligt til efter lovgivningen, under de betingelser, der er fastsat i § 50 b, stk. 3, 2. og 3. pkt. i lov om kommunernes styrelse.

Efter lov om kommunernes styrelse § 50 b, stk. 3, 2. pkt., gælder lov om kommunernes styrelse § 50 b, stk. 1, tilsvarende for kommunalbestyrelsens formand i sager, hvor formanden undlader at indkalde medlemmerne af kommunalbestyrelsen til kommunalbestyrelsens ordinære og ekstraordinære møder, jf. § 8, stk. 1 og 2, i lov om kommunernes styrelse.

Efter lov om kommunernes styrelse § 50 b, stk. 3, 3. pkt., gælder lov om kommunernes styrelse § 50 b, stk. 1, tilsvarende for kommunalbestyrelsens formand i sager, hvor formanden undlader at give medlemmet henholdsvis stedfortræderen og de øvrige medlemmer af kommunalbestyrelsen skriftlig meddelelse om, at medlemmet henholdsvis stedfortræderen ikke er valgbar på grund af straf eller har mistet sin valgbarhed på grund af straf, jf. § 101, stk. 3, 8 og 9, i lov om kommunale og regionale valg.

De nævnte bestemmelser gælder tilsvarende for regionerne, jf. regionslovens § 31.

Anvendelse af bestemmelsen forudsætter, at betingelserne, der er anført i regionslovens § 31, jf. lov om kommunernes styrelse § 50 b, stk. 1 og 2, for pålæg af tvangsbøder over for et medlem af regionsrådet, er opfyldt. Der henvises til bemærkningerne til § 31, stk. 3, 1. pkt.

Det foreslås, at det indsættes som et nyt § 31, stk. 4, 1. pkt., at § 50 c, stk. 1-3, om anlæg af erstatningssag og § 50 d om erstatningsretlig bod i lov om kommunernes styrelse gælder tilsvarende for medlemmer af forretningsudvalget, et sundhedsråd eller et stående udvalg.

Den foreslåede ændring vil indebære, at Ankestyrelsen kan anlægge erstatningssag mod et medlem af forretningsudvalget, et sundhedsråd og et stående udvalg, som er ansvarligt for, at kommunen er påført et tab. Anvendelse af bestemmelsen forudsætter, at betingelserne, der er anført i regionslovens § 31, jf. lov om kommunernes styrelse § 50 c, stk. 1-3, for anlæg af erstatningssag mod et medlem af regionsrådet, er opfyldt.

Efter § 50 c, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse kan Ankestyrelsen anlægge erstatningssag mod et kommunalbestyrelsesmedlem, som er ansvarligt for, at kommunen er påført et tab.

Efter § 50 c, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse kan et medlem ikke unddrage sig ansvar ved at undlade at stemme.

Det fremgår af § 50 c, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse, at hvis et kommunalbestyrelsesmedlem under en erstatningssag efter stk. 1 findes erstatningsansvarligt for et tab, som den pågældende under udførelsen af sit hverv har påført kommunen, kan erstatningen nedsættes eller helt bortfalde i det omfang, det findes rimeligt under hensyn til den udviste skyld, skadens størrelse og omstændighederne i øvrigt.

Efter § 50 d i lov om kommunernes styrelse kan Ankestyrelsen frafalde sagsanlæg efter § 50 c mod, at den pågældende inden for en fastsat frist indbetaler et nærmere fastsat beløb til kommunen henholdsvis det kommunale fællesskab. Ved beløbets fastsættelse kan der tages hensyn til den udviste skyld, skadens størrelse og omstændighederne i øvrigt. Hvis den pågældende indvilliger i at betale beløbet og indbetaler dette inden den fastsatte frist, kan der ikke fremsættes yderligere erstatningskrav mod den pågældende.

De nævnte bestemmelser gælder tilsvarende for regionerne, jf. regionslovens § 31.

Det foreslås, at det indsættes som et nyt § 31, stk. 4, 2. pkt., at § 50 c, stk. 1 og 3, og § 50 d i lov om kommunernes styrelse tilsvarende gælder for regionsrådets formand for så vidt angår beslutninger efter § 16, jf. § 31, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse.

Den foreslåede ændring vil indebære, at Ankestyrelsen kan anlægge erstatningssag mod og fremsætte tilbud om erstatningsretlig bod over for regionsrådets formand, som er ansvarligt for, at kommunen er påført et tab, for så vidt angår beslutninger truffet efter § 16, jf. § 31, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse.

Anvendelse af bestemmelsen forudsætter, at betingelserne, der er anført i regionslovens § 31, jf. lov om kommunernes styrelse § 50 c, stk. 1 og 3, for anlæg af erstatningssag mod et medlem af regionsrådet, er opfyldt. Der henvises til bemærkningerne til § 31, stk. 4, 1. pkt.

Det foreslås, at det indsættes som et nyt § 31, stk. 4, 3. pkt., at § 50 c, stk. 1 og 3, og § 50 d i lov om kommunernes styrelse gælder tilsvarende for en formand for forretningsudvalget, en formand for et sundhedsråd eller en formand for et stående udvalg, for så vidt angår beslutninger truffet efter § 15, stk. 2, jf. § 22, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse.

Den foreslåede ændring vil indebære, at Ankestyrelsen kan anlægge erstatningssag mod og fremsætte tilbud om erstatningsretlig bod over for en formand for forretningsudvalget, en formand for et sundhedsråd eller en formand for et stående udvalg, som er ansvarligt for, at kommunen er påført et tab, såfremt der er tale om en beslutning efter § 15, stk. 2, i regionsloven, jf. § 22, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse.

Anvendelse af bestemmelsen forudsætter, at betingelserne, der er anført i regionslovens § 31, jf. lov om kommunernes styrelse § 50 c, stk. 1 og 3, for anlæg af erstatningssag mod et medlem af regionsrådet, er opfyldt. Der henvises til bemærkningerne til § 31, stk. 4, 1. pkt.

Til nr. 19

Det fremgår af regionslovens § 32, at et regionsrådsmedlem, der gør sig skyldig i grov tilsidesættelse af de pligter, som den pågældendes hverv medfører, straffes med bøde. Simpelt uagtsom pligttilsidesættelse straffes dog ikke.

Bestemmelsen i regionslovens § 32 omfatter også de pligter, der er pålagt et regionsrådsmedlem som medlem af regionsrådets udvalg.

Det foreslås, at det indsættes som et nyt § 32, stk. 2, i regionsloven, at § 32, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse for et medlem af et sundhedsråd, der repræsenterer en kommunalbestyrelse.

Den foreslåede ændring vil indebære, at et medlem af et sundhedsråd, der repræsenterer en kommunalbestyrelse, jf. den foreslåede bestemmelse i regionslovens § 14 d, stk. 1-3, vil kunne straffes med bøde, såfremt medlemmet gør sig skyldig i grov tilsidesættelse af de pligter, som den pågældendes hverv medfører. Simpelt uagtsom pligttilsidesættelse straffes dog ikke.

Således vil de samme regler gælde for såvel de regionsrådsmedlemmer, der er medlemmer af sundhedsrådene, som for de medlemmer af et sundhedsråd, der repræsenterer en kommunalbestyrelse.

Bestemmelsen i regionslovens § 32 svarer i øvrigt til § 61 i lov om kommunernes styrelse, og betingelserne i regionslovens § 32 videreføres i øvrigt uændret.

Det strafbare gerningsindhold er i bestemmelsen beskrevet som grov tilsidesættelse af de pligter, som den pågældendes hverv medfører. Udtrykket »tilsidesættelse« omfatter både aktiv handling og tilfælde af pligtforsømmelser og skødesløshed, det vil sige undladelse af at opfylde en handlepligt. Med kravet om grovhed er bestemmelsens anvendelsesområde begrænset til de meget alvorlige pligttilsidesættelser, og der skal således være tale om en krænkelse af væsentlige interesser.

Et kommunalt medlem af et sundhedsråds pligter med hensyn til kontrol og tilsyn med den regionale forvaltning er ikke særligt vidtgående, og der vil derfor kun i sjældne tilfælde kunne være tale om en grov pligttilsidesættelse i forbindelse med tilsyn med forvaltningsudøvelsen. Medlemmernes selvstændige undersøgelsespligter er heller ikke vidtgående. Hvis der foreligger en redegørelse fra forvaltningen, må medlemmerne normalt kunne lægge denne til grund for deres stillingtagen, medmindre det er oplagt, at redegørelsen er forkert eller mangelfuld. Medlemmerne ifalder normalt ikke ansvar ved at gå mod en indstilling fra forvaltningen, men et ansvar kan blive aktuelt, hvis de indså eller burde have indset, at de herved overtrådte lovgivningen. Det medfører normalt heller ikke noget ansvar at træffe beslutning, uden at der foreligger en redegørelse eller indstilling, men et ansvar kan komme på tale, hvis det er klart, at sagen er utilstrækkeligt oplyst.

Der henvises til forarbejderne til bestemmelsen i § 61 i lov om kommunernes styrelse, der ved lov nr. 210 af 16. maj 1984 blev indsat som § 61 c i lov om kommunernes styrelse, jf. Folketingstidende 1983-84 (2. samling), tillæg A, spalte 1432-33.

Det strafniveau, der gælder efter § 61 i lov om kommunernes styrelse og regionslovens § 32, videreføres dermed også uændret.

Til nr. 20

Det følger af regionslovens § 36, stk. 1, at med indenrigs- og sundhedsministerens godkendelse kan et regionsråd i styrelsesvedtægten fastsætte regler, der afviger fra reglerne i regionslovens §§ 11, 13, 18 og 19 og § 23, stk. 1 og 2, samt reglerne i regionslovens § 15, jf. lov om kommunernes styrelse § 20, stk. 5, § 21 og § 22, stk. 1, 3. pkt., stk. 2 og 3.

Det følger af bemærkningerne til regionslovens § 36, stk. 1, jf. Folketingstidende, 2004-05, tillæg A, side 2754, at bestemmelsen giver regionsrådene mulighed for i styrelsesvedtægten at fastsætte regler, der fraviger en række af de almindelige bestemmelser om regionernes virksomhed. Det fremgår endvidere, at de almindelige bestemmelser i lovforslaget om regionernes virksomhed, som regionsrådet får mulighed for at fravige med indenrigs- og sundhedsministerens godkendelse, svarer til de almindelige bestemmelser i lov om kommunernes styrelse om kommunernes virksomhed, som kommunalbestyrelsen efter § 65 c, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse kan fravige med indenrigs- og sundhedsministerens godkendelse, i det omfang, de nævnte regler er relevante for regionerne.

Indenrigs- og sundhedsministeren kan bl.a. godkende, at et regionsråd i styrelsesvedtægten fastsætter regler, der afviger fra reglerne i regionslovens § 13.

Ifølge regionslovens § 13, stk. 1, nedsætter regionsrådet et forretningsudvalg, der varetager de funktioner, som i lov om kommunernes styrelse er tillagt det af kommunalbestyrelsen nedsatte økonomiudvalg. Forretningsudvalgets erklæring skal indhentes om enhver sag, der forelægges regionsrådet til beslutning.

Det følger endvidere af regionslovens § 13, stk. 2, at regionsrådet bestemmer i styrelsesvedtægten, hvorvidt varetagelsen af den umiddelbare forvaltning af regionens andre anliggender helt eller delvis henlægges til forretningsudvalget eller regionsrådet.

Det fremgår desuden af regionslovens § 13, stk. 3, at regionsrådet i styrelsesvedtægten træffer bestemmelse om forretningsudvalgets sammensætning og myndighedsområde, at forretningsudvalgets medlemstal skal være ulige, og at forretningsudvalget skal have mindst 11 og højst 19 medlemmer.

Ifølge regionslovens § 13, stk. 4, vælger regionsrådet herudover medlemmer af de udvalg, kommissioner, bestyrelser og lign., hvori regionsrådet i henhold til andre bestemmelser skal være repræsenteret.

Det følger desuden af regionslovens § 13, stk. 5, at valg af medlemmer til de i stk. 1 og 4 nævnte udvalg m.v. finder sted umiddelbart efter valg af regionsrådets formand og næstformænd, og at valgene har virkning for regionsrådets funktionsperiode.

Det fremgår regionslovens § 13, stk. 6, at regionsrådet kan nedsætte de i lov om kommunernes styrelse § 17, stk. 4, nævnte særlige udvalg, og at regionsrådet bestemmer de særlige udvalgs sammensætning og fastsætter regler for deres virksomhed.

Ifølge regionslovens § 13, stk. 7, er medlemmer af regionsrådet pligtige at modtage valg til udvalg, kommissioner, bestyrelser og lign. samt til at udføre øvrige hverv, som regionsrådet måtte tildele dem. Regionsrådet kan også, medmindre andet særligt er bestemt, overlade hverv til andre af regionens beboere, som er villige dertil.

Det fremgår endelig af regionslovens § 13, stk. 8, at regionsrådet drager omsorg for indretningen af regionens administration og fastsætter regler om ansættelse og afskedigelse af regionalt personale.

Det foreslås, at i § 36, stk. 1, udgår »13,«.

Forslaget vil medføre, at regionsrådet ikke med indenrigs- og sundhedsministerens godkendelse vil kunne fastsætte regler i styrelsesvedtægten, der vil afvige fra regionslovens § 13.

Til nr. 21

Det følger af regionslovens § 36, stk. 2, at et regionsråd med indenrigs- og sundhedsministerens godkendelse kan træffe bestemmelse i styrelsesvedtægten om en anden styreform end den i regionslovens § 13 nævnte, jf. dog regionslovens §§ 36 a-36 c. Bestemmelse herom træffes forud for eller i løbet af regionsrådets valgperiode og er bindende for den resterende del af valgperioden.

Det følger endvidere af regionslovens § 36, stk. 3, at indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om en styreform, der godkendes efter stk. 2, herunder om de fravigelser af regionslovens indhold, som styreformen nødvendiggør eller gør ønskelig.

Det foreslås, at § 36, stk. 2 og 3, ophæves.

Forslaget vil medføre, at indenrigs- og sundhedsministeren ikke vil kunne godkende, at regionsrådet i styrelsesvedtægten træffer bestemmelse om en anden styreform end den styreform, der foreslås med dette lovforslag.

Regionernes styreform vil således være en særlig form for udvalgsstyre, hvor regionsrådet til varetagelse af den umiddelbare forvaltning af regionens anliggender vil skulle nedsætte et forretningsudvalg, et eller flere stående udvalg og et antal sundhedsråd med hvert sit geografiske område, jf. den foreslåede § 13, stk. 1, i regionsloven, og hvor udvalgenes overordnede myndighedsområde vil være fastsat ved lov, jf. de foreslåede §§ 13 a og 14 c i regionsloven.

Regionsrådet vil dog kunne undlade at nedsætte stående udvalg, hvis regionsrådet fastsætter i styrelsesvedtægten, at forretningsudvalget vil skulle varetage den umiddelbare forvaltning af alle de af regionens øvrige anliggender, der ikke vil henhøre under sundhedsrådene, jf. den foreslåede § 13 a, stk. 5, i regionsloven. Regionsrådet vil endvidere kunne vælge at anvende Skanderborg-modellen for så vidt angår de opgaver, der vil kunne varetages af stående udvalg, jf. lovforslagets § 1, nr. 23-25, og de foreslåede ændringer af regionslovens § 36 b.

Til nr. 22

Det fremgår af regionslovens § 36 a, stk. 1, 1. pkt., at et regionsråd i styrelsesvedtægten kan træffe bestemmelse om, at der til varetagelsen af den umiddelbare forvaltning af regionens anliggender af regionsrådet nedsættes et økonomiudvalg og et eller flere stående udvalg.

Hvis regionsrådet træffer beslutning efter § 36 a, stk. 1, 1. pkt., vil regionen styres som et almindeligt udvalgsstyre, der svarer til det, som gælder for kommunerne efter lov om kommunernes styrelse.

Det fremgår således endvidere af regionslovens § 36 a, stk. 1, 2. pkt., at for en region, der har truffet en sådan beslutning, finder reglerne i kapitel III i lov om kommunernes styrelse bortset fra § 17, stk. 5, tilsvarende anvendelse i stedet for §§ 13-15 i regionsloven.

Det følger desuden af regionslovens § 36 a, stk. 1, 3. pkt., at økonomiudvalget endvidere varetager de funktioner, der i øvrigt i denne lov er tillagt forretningsudvalget.

Ifølge regionslovens § 36 a, stk. 2, kan regionsrådet i styrelsesvedtægten træffe bestemmelse om, at økonomiudvalget nedsat efter stk. 1 benævnes forretningsudvalget.

For en nærmere gennemgang af gældende ret angående regionslovens § 36 a henvises til pkt. 3.1.6.1 og pkt. 3.1.10.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at § 36 a ophæves.

Forslaget er en konsekvens af, at det med lovforslaget foreslås, at regionernes styreform fremadrettet vil være en særlig form for udvalgsstyre, hvor regionsrådet til varetagelse af den umiddelbare forvaltning af regionens anliggender vil skulle nedsætte et forretningsudvalg, et eller flere stående udvalg og et antal sundhedsråd med hvert sit geografiske område, jf. den foreslåede § 13, stk. 1, i regionsloven.

Regionsrådet vil kunne undlade at nedsætte stående udvalg, hvis regionsrådet fastsætter i styrelsesvedtægten, at forretningsudvalget vil skulle varetage den umiddelbare forvaltning af alle de af regionens øvrige anliggender, der ikke vil henhøre under sundhedsrådene, jf. den foreslåede § 13 a, stk. 5, i regionsloven. Regionsrådet vil endvidere kunne vælge at anvende Skanderborg-modellen for så vidt angår de opgaver, der vil kunne varetages af stående udvalg, jf. lovforslagets § 1, nr. 23-25, og de foreslåede ændringer af regionslovens § 36 b.

Den foreslåede styreform vil være sammenlignelig med det udvalgsstyre, som gælder for kommunerne efter lov om kommunernes styrelse, men vil have en særlig karakter, herunder idet udvalgenes overordnede myndighedsområde vil være fastsat ved lov, jf. de foreslåede §§ 13 a og 14 c, i regionsloven, og regionsrådet vil skulle nedsætte sundhedsråd, der vil være geografisk afgrænsede udvalg med kommunal repræsentation.

Til nr. 23

Det følger af regionslovens § 36 b, stk. 1, at et regionsråd i styrelsesvedtægten kan træffe bestemmelse om, at økonomiudvalget og stående udvalg nedsat i henhold til regionslovens § 36 a ikke eller kun inden for visse af deres områder varetager den umiddelbare forvaltning af regionens anliggender, jf. dog stk. 2.

Bestemmelsen svarer til § 64 b i lov om kommunernes styrelse, der for så vidt angår kommunerne giver hjemmel til etablering af denne styreform. Styreformen benævnes også »Skanderborg-modellen«.

Såfremt regionsrådet træffer beslutning om en styreform efter regionslovens § 36 b, vil den umiddelbare forvaltning af de områder, som beslutningen omfatter, henhøre under regionsrådet.

Det følger dog af regionslovens § 36 b, stk. 1, at økonomiudvalget (forretningsudvalget) skal varetage de opgaver, som efter § 18, stk. 2-4, i lov om kommunernes styrelse er tillagt økonomiudvalget, og de opgaver, som efter § 18 og § 23, stk. 1 og 2, i denne lov er tillagt forretningsudvalget. Disse opgaver kan regionsrådet således ikke varetage.

Det foreslås, at i § 36 b, stk. 1, udgår »økonomiudvalget og« og », jf. dog stk. 2«.

Forslaget om, at »økonomiudvalget og« udgår af regionslovens § 36 b, stk. 1, vil indebære, at regionsrådet alene vil kunne træffe bestemmelse om, at den umiddelbare forvaltning af de af regionens anliggender, der vil skulle varetages af stående udvalg, alene eller inden for visse af deres områder varetages af regionsrådet.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med, at det med lovforslagets § 1, nr. 24, foreslås, at henvisningen til »§ 36 a« i regionslovens § 36 b, stk. 1, ændres til »§ 13, stk. 1,«.

Den foreslåede ordning vil medføre, at regionsrådet alene vil kunne træffe bestemmelse om, at de stående udvalg, som regionsrådet nedsætter i henhold til den foreslåede § 13, stk. 1, i regionsloven ikke eller kun inden for visse af deres områder varetager den umiddelbare forvaltning af regionens anliggender.

For en nærmere beskrivelse heraf henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 24.

Forslaget om, at », jf. dog stk. 2« udgår af regionslovens § 36 b, stk. 1, er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 1, nr. 25, foreslås, at regionslovens § 36 b, stk. 2, ophæves.

Til nr. 24

Det fremgår af regionslovens § 36 a, stk. 1, 1. pkt., at et regionsråd i styrelsesvedtægten kan træffe bestemmelse om, at der til varetagelsen af den umiddelbare forvaltning af regionens anliggender af regionsrådet nedsættes et økonomiudvalg og et eller flere stående udvalg.

Det følger endvidere af regionslovens § 36 b, stk. 1, at et regionsråd i styrelsesvedtægten kan træffe bestemmelse om, at økonomiudvalget og stående udvalg nedsat i henhold til regionslovens § 36 a ikke eller kun inden for visse af deres områder varetager den umiddelbare forvaltning af regionens anliggender, jf. dog stk. 2.

Regionslovens § 36 b svarer til § 64 b i lov om kommunernes styrelse, der for så vidt angår kommunerne giver hjemmel til etablering af denne styreform. Styreformen benævnes også »Skanderborgmodellen«.

Såfremt regionsrådet træffer beslutning om en styreform efter regionslovens § 36 b, vil den umiddelbare forvaltning af de områder, som beslutningen omfatter, henhøre under regionsrådet.

Det foreslås, at i § 36 b, stk. 1, ændres »§ 36 a« til: »§ 13, stk. 1,«.

Forslaget er delvist en konsekvens af, at det med lovforslagets § 1, nr. 22, foreslås, at regionslovens § 36 a ophæves, og at regionerne dermed ikke vil skulle nedsætte økonomiudvalg og et eller flere stående udvalg med hjemmel i § 36 a.

Med lovforslagets § 1, nr. 9, og den foreslåede § 13, stk. 1, foreslås det derimod, at regionsrådet vil skulle nedsætte et forretningsudvalg, et eller flere stående udvalg og et antal sundhedsråd med hvert sit geografisk afgrænsede område.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med, at det med lovforslagets § 1, nr. 23, foreslås, at »økonomiudvalget« udgår af § 36 b, stk. 1.

Den foreslåede ordning vil medføre, at regionsrådet alene vil kunne træffe bestemmelse om, at de stående udvalg, som regionsrådet nedsætter i henhold til regionslovens § 13, stk. 1, ikke eller kun inden for visse af deres områder varetager den umiddelbare forvaltning af regionens anliggender.

Hvis regionsrådet træffer bestemmelse herom, vil regionsrådet helt eller delvist selv skulle varetage den umiddelbare forvaltning af de af regionens anliggender, der i henhold til den foreslåede § 13 a, stk. 3, i regionsloven som udgangspunkt vil skulle varetages af stående udvalg.

I henhold til lovforslagets § 1, nr. 12, og den foreslåede § 13 a, stk. 3, vil stående udvalg varetage den umiddelbare forvaltning af de af regionens anliggender, der ikke efter de foreslåede § 13 a, stk. 1, og § 14 c, stk. 1, i regionsloven vil henhøre under forretningsudvalget og sundhedsrådene.

Regionsrådet vil ikke kunne træffe bestemmelse om helt eller delvist selv at varetage den umiddelbare forvaltning af de af regionens anliggender, der vil henhøre under forretningsudvalget og sundhedsrådene. Regionsrådet vil således ikke selv kunne varetage den umiddelbare forvaltning af økonomiudvalgsfunktionerne, jf. § 18, stk. 2-4, i lov om kommunernes styrelse, og regionens anliggender på sundheds-, social- og specialundervisningsområdet.

Til nr. 25

Det følger af regionslovens § 36 b, stk. 2, at et regionsråd i styrelsesvedtægten kan træffe bestemmelse om, at økonomiudvalget og stående udvalg nedsat i henhold til regionslovens § 36 a ikke eller kun inden for visse af deres områder varetager den umiddelbare forvaltning af regionens anliggender, jf. dog stk. 2.

Såfremt regionsrådet træffer beslutning om en styreform efter regionslovens § 36 b, vil den umiddelbare forvaltning af de områder, som beslutningen omfatter, henhøre under regionsrådet.

Det følger dog af regionslovens § 36 b, stk. 2, at økonomiudvalget (forretningsudvalget) skal varetage de opgaver, som efter § 18, stk. 2-4, i lov om kommunernes styrelse er tillagt økonomiudvalget, og de opgaver, som efter § 18 og § 23, stk. 1 og 2, i denne lov er tillagt forretningsudvalget. Disse opgaver kan regionsrådet således ikke varetage.

Det foreslås, at regionslovens § 36 b, stk. 2, ophæves.

Forslaget er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 1, nr. 23, foreslås, at »økonomiudvalget« udgår af § 36 b, stk. 1.

Til nr. 26

Det fremgår af regionslovens § 36 c, stk. 1, at bestemmelse om, at en region skal styres efter § 36 a eller § 36 b, træffes forud for eller i løbet af regionsrådets valgperiode. Har et regionsråd i løbet af valgperioden truffet bestemmelse om en ændret styreform efter 1. pkt., er denne bindende for den resterende del af valgperioden.

Det fremgår endvidere af regionslovens § 36 c, stk. 2, at indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om vederlæggelse i regioner, der styres efter § 36 a eller § 36 b, herunder regler om vederlag for medlemskab af økonomiudvalget og stående udvalg.

Det foreslås, at i § 36 c, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, udgår »§ 36 a eller«.

Forslaget er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 1, nr. 22, foreslås, at regionslovens § 36 a ophæves. Med den foreslåede ordning vil der ikke længere være et formål med henvisning til § 36 a i regionslovens § 36 c, stk. 1 og 2.

Forslaget vil medføre, at regionslovens § 36 c, stk. 1, fortsat vil skulle finde anvendelse for regioner for så vidt angår beslutninger om, at regionen vil skulle styres efter § 36 b. Dette vil indebære, at bestemmelsen om, at en region vil skulle styres efter § 36 b, vil skulle træffes forud for eller i løbet af regionsrådets valgperiode, og såfremt regionsrådet i løbet af valgperioden har truffet bestemmelse herom, er denne bindende for den resterende del af valgperioden.

Regionslovens § 36 c, stk. 2, vil også finde anvendelse for regioner, der styres efter § 36 b. Indenrigs- og sundhedsministeren vil dermed kunne fastsætte nærmere regler om vederlæggelse i regioner, der styres efter § 36 b.

Det foreslås dog med lovforslagets § 1, nr. 22, at regionsrådet alene vil kunne træffe bestemmelse efter § 36 b for så vidt angår den umiddelbare forvaltning af de af regionens anliggender, der vil kunne varetages af stående udvalg.

Den foreslåede ordning vil således medføre, at bemyndigelsen i § 36 c, stk. 2, vil kunne udnyttes til at fastsætte regler om vederlag for medlemskab af stående udvalg i en region, der styres efter § 36 b.

For en nærmere beskrivelse heraf henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 23-25, og de foreslåede ændringer af § 36 b.

Til nr. 27

Det fremgår af regionslovens § 36 c, stk. 2, at indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om vederlæggelse i regioner, der styres efter § 36 a eller § 36 b, herunder regler om vederlag for medlemskab af økonomiudvalget og stående udvalg.

Det følger af regionslovens § 36 a, stk. 2, at regionsrådet i styrelsesvedtægten kan træffe bestemmelse om, at økonomiudvalget benævnes forretningsudvalget.

Bemyndigelsen er senest udnyttet ved bekendtgørelse nr. 2002 af 28. oktober 2001 om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af regionale hverv.

Det foreslås, at i § 36 c, stk. 2, udgår »økonomiudvalget og«.

Forslaget er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 1, nr. 22, foreslås, at regionslovens § 36 a ophæves, og at det med lovforslagets § 1, nr. 23, foreslås, at »økonomiudvalget« udgår af regionslovens § 36 b, stk. 1.

Det vil på den baggrund alene være nødvendigt at fastsætte regler om vederlæggelse for medlemskab af stående udvalg i en region, der styres efter § 36 b.

Med lovforslaget vil medlemskab af forretningsudvalget (økonomiudvalget) og sundhedsrådene skulle vederlægges efter reglerne i den foreslåede § 11 i regionsloven. I en region, der ikke styres efter § 36 b, vil medlemskab af stående udvalg endvidere skulle vederlægges efter reglerne i den foreslåede § 11 i regionsloven.

For en nærmere beskrivelse heraf henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 8, og den foreslåede § 11.

Til nr. 28 og 29

Det fremgår af § 37, stk. 2, i regionsloven, at Regionernes Lønnings- og Takstnævn består af ni medlemmer og stedfortrædere for disse, som beskikkes af finansministeren, hvoraf fem medlemmer og stedfortrædere beskikkes efter indstilling fra hvert af regionsrådene.

Det foreslås, at der i § 37, stk. 2., ændres fra »9« til: »8« og i nr. 1 ændres »5« til: »4«.

Det foreslås ligeledes, at der i § 37, stk. 3., ændres fra »5« til: »4«.

Den foreslåede ændring betyder, at det samlede antal medlemmer af nævnet fremadrettet bliver otte, hvoraf fire er udpeget efter indstilling fra hver af de fire regionsråd.

Forslaget er en konsekvens af de samtidigt foreslåede §§ 6 og 7 i det forslag til lov om overgangen til en ny sundhedsstruktur, der fremsættes samtidig med herværende lovforslag, som betyder, at antallet af regioner ændres fra 5 til 4. Ændringen i antallet af regionalt udpegede medlemmer indebærer, at det samlede antal medlemmer i nævnet også ændres.

Til nr. 30

Det fremgår af § 37, stk. 4., i regionsloven, at Regionernes Lønnings- og Takstnævn træffer beslutninger ved stemmeflertal med henvisning til, at de statsligt udpegede og beskikkede medlemmer dog kan modsætte sig nævnets beslutninger efter stk. 1, samt at stemmefordelingen er anderledes for beslutninger vedrørende de ydelser, kommunalbestyrelsen tilbyder i medfør af sundhedslovens §140 a, stk. 1, og bestemmelserne § 140 b.

Det foreslås, at § 37, stk. 4., affattes således:

»Stk. 4. Nævnets beslutninger træffes ved stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende, jf. dog stk. 5 og 6.«

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at nævnets formand, som fortsat vælges blandt de af regionsrådene beskikkede medlemmer efter § 37, stk. 3, vil have den afgørende stemme i tilfælde af stemmelighed.

Den foreslåede bestemmelse opretholder de regionale medlemmers mulighed for stemmeflertal i beslutninger om løn- og øvrige ansættelsesforhold for personale i regional tjeneste, uanset at der er et regionalt medlem mindre i nævnet, og uden yderligere konsekvenser for de kommunale og statslige medlemmer af nævnet.

Til nr. 31

Kapitel 4 i regionsloven indeholder bestemmelser om forberedelse af de nye regioner pr. 1. januar 2007. Kapitel 4 indeholder bl.a. bestemmelser om valg og konstituering for de nye regioner, herunder at der afholdes valg til regionsrådene første gang den 15. november 2005, at regionsrådenes første valgperiode regnes fra den 1. januar 2006 til den 31. december 2009, og at regionsrådenes første funktionsperiode regnes fra den 1. januar 2007 til den 31. december 2009.

Kapitel 4 indeholder endvidere bestemmelser om forberedelsesudvalgets nedsættelse, herunder at det nyvalgte regionsråd i perioden fra den 1. januar 2006 til den 31. december 2006 fungerer som forberedelsesudvalg.

Kapitel 4 indeholder desuden bestemmelser om forberedelsesudvalgets opgaver, økonomi og finansiering og om tilsyns- og strafbestemmelser m.v.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.15.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger for en gennemgang af gældende ret.

Det foreslås, at kapitel 4 i regionsloven om forberedelse af de nye regioner ophæves.

Lovforslagets § 1, nr. 31, vil indebære, at bestemmelserne i regionslovens §§ 39-74 ophæves.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.15.2 og 3.1.15.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Til nr. 1

Lovens nuværende titel er "Lov om ændringer af landets inddeling i kommuner og regioner og om opløsning og udpegelse af forpligtende kommunale samarbejder".

Det foreslås at ændre titlen, så loven fremover vil blive benævnt "Lov om ændringer af landets inddeling i kommuner og regioner og geografisk afgrænsning af sundhedsråd og om udpegelse og opløsning af forpligtende kommunale samarbejder (inddelingsloven)".

Med den foreslåede ændring vil titlen mere præcist afspejle lovens indhold, idet der med dette lovforslag foreslås fastsat regler om ændringer af den geografiske afgrænsning af sundhedsrådene.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.1.2 og 3.2.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Den nuværende overskrift til kapitel 1 i lov om ændringer af landets inddeling i kommuner og regioner og om opløsning og udpegelse af forpligtende kommunale samarbejder er "Ændring af den kommunale og regionale inddeling".

Det foreslås at ændre overskriften til kapitel 1, så overskriften fremover vil være "Ændring af landets inddeling i kommuner og regioner og geografisk afgrænsning af sundhedsråd".

Med den foreslåede ændring vil overskriften mere præcist afspejle kapitlets indhold, idet der med dette forslag foreslås fastsat regler i kapitel 1 om ændringer af den geografiske afgrænsning af sundhedsrådene.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.1.2 og 3.2.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det fremgår af § 1, stk. 4, i regionsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 70 af 23. januar 2024, at ved sammenlægning af en eller flere kommuner eller dele heraf, der er beliggende inden for samme region, henhører den sammenlagte kommune under den pågældende region.

Efter § 1, stk. 1, i lov om ændringer af landets inddeling i kommuner og regioner og om opløsning og udpegelse af forpligtende kommunale samarbejder kan indenrigs- og sundhedsministeren træffe beslutning om ændring af landets inddeling i kommuner, når ændringen er begrundet i de i stk. 1 og 2 anførte hensyn.

Det fremgår af § 1, stk. 3, i lov om ændringer af landets inddeling i kommuner og regioner og om opløsning og udpegelse af forpligtende kommunale samarbejder, at hvis en beslutning efter stk. 1 omfatter kommuner i flere regioner, træffer indenrigs- og sundhedsministeren samtidig beslutning om de ændringer af den regionale inddeling, som er nødvendige for at sikre, at ingen kommune omfatter områder i flere regioner.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at det i § 1, stk. 3, i lov om ændringer af landets inddeling i kommuner og regioner og om opløsning og udpegelse af forpligtende kommunale samarbejder indsættes som 2. pkt., at »Omfatter en beslutning efter stk. 1 kommuner i samme region, henhører den sammenlagte kommune under den pågældende region.«.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.2.2 og 3.2.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Efter § 3, stk. 1, i lov om ændringer af landets inddeling i kommuner og regioner og om opløsning og udpegelse af forpligtende kommunale samarbejder kan indenrigs- og sundhedsministeren efter inddragelse af de berørte kommunalbestyrelser fastsætte vilkår for gennemførelsen af beslutninger om ændring af den kommunale og regionale inddeling efter lovens § 1.

Efter § 3, stk. 3, i lov om ændringer af landets inddeling i kommuner og regioner og om opløsning og udpegelse af forpligtende kommunale samarbejder kan det i vilkårene fastsættes, i hvilket omfang reglerne i lov om revision af den kommunale inddeling, jf. lovbekendtgørelse nr. 71 af 23. januar 2024, finder anvendelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at § 3, stk. 3, i lov om ændringer af landets inddeling i kommuner og regioner og om opløsning og udpegelse af forpligtende kommunale samarbejder ophæves.

Den foreslåede ophævelse af § 3, stk. 3, i lov om ændringer af landets inddeling i kommuner og regioner og om opløsning og udpegelse af forpligtende kommunale samarbejder skal ses lyset af, at det med lovforslagets § 3, nr. 1, foreslås at ophæve §§ 2, 3, 5, 7-43 og 51 a-53 i lov om revision af den kommunale inddeling. Som følge heraf vil der ikke kunne fastsættes vilkår med henvisning til bestemmelserne i lov om revision af den kommunale inddeling.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.3.2 og 3.2.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Gældende ret forpligter ikke regionsrådet til at nedsætte udvalg med et geografisk afgrænset myndighedsområde.

I en region, der styres som et fleksibelt forretningsudvalgsstyre, nedsætter regionsrådet alene et forretningsudvalg, der varetager de funktioner, som i lov om kommunernes styrelse er tillagt det af kommunalbestyrelsen nedsatte økonomiudvalg, jf. regionslovens § 13, stk. 1, 1. pkt. Forretningsudvalget vil også helt eller delvist kunne varetage den umiddelbare forvaltning af regionens andre anliggender, hvis regionsrådet bestemmer dette i styrelsesvedtægten, jf. regionslovens § 13, stk. 2. Forretningsudvalget er dog ikke et geografisk afgrænset udvalg.

I en region, der styres som et almindeligt udvalgsstyre efter regionslovens § 36 a, nedsætter regionsrådet et økonomiudvalg og et eller flere stående udvalg til varetagelse af den umiddelbare forvaltning af regionens anliggender. Regionsrådet skal fastsætte udvalgenes myndighedsområde i styrelsesvedtægten, jf. regionslovens § 36 a, stk. 1, 2. pkt., jf. § 17, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse. Økonomiudvalget skal varetage økonomiudvalgsfunktionerne i henhold til § 18, stk. 2-4, i lov om kommunernes styrelse, men regionerne har derudover relativt vide rammer til at beslutte fordelingen af opgaver mellem økonomiudvalget og de stående udvalg. Udvalgene er som udgangspunkt ikke geografisk afgrænsede udvalg. Der er dog intet i lovgivningen, der udtrykkeligt er til hinder for, at regionsrådet nedsætter stående udvalg med et geografisk afgrænset myndighedsområde.

Det foreslås at indsætte en ny § 4 a i kapitel 1 i lov om ændringer af landets inddeling i kommuner og regioner og om opløsning og udpegelse af forpligtende kommunale samarbejder (inddelingsloven), der bemyndiger indenrigs- og sundhedsministeren til at træffe beslutning om ændring af den geografiske afgrænsning af sundhedsrådene og sundhedsrådenes navne.

Det foreslås i § 4 a, stk. 1, at indenrigs- og sundhedsministeren kan træffe beslutning om ændring af den geografiske afgrænsning af sundhedsrådene, jf. regler fastsat i medfør af § 8, stk. 2, og § 9, stk. 1, i overgangsloven, når ændringen er begrundet i hensynet til en effektiv og hensigtsmæssig varetagelse af den umiddelbare forvaltning af regionens anliggender inden for sundheds-, social- og specialundervisningsområdet, herunder 1) befolkningsmæssige forhold, 2) hensynet til den kommunale inddeling og 3) hensynet til den forventede planlægning og udvikling af sundhedsvæsenet.

Indenrigs- og sundhedsministeren vil med forslaget til § 8, stk. 2, i det samtidigt fremsatte forslag til lov om overgangen til en ny sundhedsstruktur (overgangsloven) blive bemyndiget til at fastsætte regler om den geografiske afgrænsning af sundhedsrådene, herunder om antallet af sundhedsråd, der skal nedsættes i hver region, om, hvilke kommuner der henhører under de enkelte sundhedsråd, og om navnene på enkelte sundhedsråd.

Indenrigs- og sundhedsministeren vil endvidere med forslaget til § 9, stk. 1, i overgangsloven blive bemyndiget til at fastsætte regler om ændringer til og med den 31. december 2026 af den geografiske afgrænsning af sundhedsrådene, herunder om antallet af sundhedsråd, der skal nedsættes i hver region, om hvilke kommuner der henhører under de enkelte sundhedsråd, og om navnene på de enkelte sundhedsråd.

Den foreslåede § 4 a, stk. 1, i inddelingsloven vil indebære, at indenrigs- og sundhedsministeren vil kunne træffe beslutning om at ændre den geografiske afgrænsning af sundhedsrådene, som vil blive fastsat ved en bekendtgørelse udstedt med hjemmel i § 8, stk. 2, og § 9, stk. 1, i den samtidigt foreslåede overgangslov.

Det vil betyde, at indenrigs- og sundhedsministeren med virkning fra den 1. januar 2027 bemyndiges til at træffe beslutning om ændring af den geografiske afgrænsning af sundhedsrådene og sundhedsrådenes navne, der vil blive fastsat ved bekendtgørelse med hjemmel i § 8, stk. 2, og § 9, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til overgangsloven.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at det vil være en betingelse for, at indenrigs- og sundhedsministeren vil kunne træffe beslutning om ændring af den geografiske afgrænsning af sundhedsrådene, at ændringen er begrundet i hensynet til en effektiv og hensigtsmæssig varetagelse af den umiddelbare forvaltning af regionens anliggender inden for sundheds-, social- og specialundervisningsområdet.

Ifølge forslaget vil det eksempelvis kunne være hensynet til befolkningsmæssige forhold, hensynet til den kommunale inddeling og hensynet til den forventede planlægning og udvikling af sundhedsvæsenet. De nævnte hensyn er dog ikke udtømmende.

Befolkningsmæssige forhold, der vil kunne begrunde en ændring af den geografiske afgrænsning af et eller flere sundhedsråd, vil eksempelvis kunne foreligge i forbindelse med en markant demografisk udvikling i regionen.

Den kommunale inddeling vil eksempelvis kunne begrunde en ændring af den geografiske afgrænsning af et eller flere sundhedsråd i tilfælde af kommunesammenlægninger eller andre markante ændringer af kommunegrænserne.

Den forventede planlægning og udvikling af sundhedsvæsenet vil eksempelvis kunne begrunde en ændring af den geografiske afgrænsning af et eller flere sundhedsråd, hvis det besluttes, at akutsygehuse eller sygehuse uden akutfunktioner skal nedlægges eller flyttes, og beslutningen eksempelvis vil kunne medføre, at det enkelte sundhedsråds sygehuse ikke vil kunne varetage akutte sygehusopgaver eller sygehusbehandling inden for centrale specialer i forhold til bl.a. ældre medicinske patienter.

En ændring af lokale samarbejdskonstruktioner mellem f.eks. kommuner eller mellem kommuner og regioner vil ligeledes i sammenhæng med den øvrige forventede planlægning og udvikling af sundhedsvæsenet kunne begrunde en ændring af den geografiske afgrænsning af sundhedsrådene.

Sager om ændring af den geografiske afgrænsning af et eller flere sundhedsråd vil kunne behandles af indenrigs- og sundhedsministeren af egen drift. Det vil eksempelvis kunne være på baggrund af en henvendelse eller en ansøgning fra den region, som sundhedsrådet henhører under, eller en henvendelse eller en ansøgning fra en kommunalbestyrelse i en eller flere kommuner i regionen. Indenrigs- og sundhedsministeren vil dog også kunne tage en sag op til behandling på baggrund af en henvendelse fra berørte borgere.

Det foreslås med § 4 a, stk. 2, at indenrigs- og sundhedsministeren kan træffe beslutning om ændring af sundhedsrådenes navne.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at indenrigs- og sundhedsministeren vil kunne træffe beslutning om at ændre de navne på sundhedsrådene, som vil blive fastsat ved bekendtgørelse udstedt med hjemmel i § 8, stk. 2, og § 9, stk. 1, i den samtidigt foreslåede overgangslov.

Det vil ikke være en betingelse for, at indenrigs- og sundhedsministeren træffer beslutning om ændring af sundhedsrådenes navne, at den geografiske afgrænsning af sundhedsrådene ændres.

Sager om ændring af navnene på et eller flere sundhedsråd vil kunne behandles af indenrigs- og sundhedsministeren af egen drift. Det vil eksempelvis kunne være på baggrund af en henvendelse eller en ansøgning fra den region, som sundhedsrådet henhører under, eller en henvendelse eller en ansøgning fra en kommunalbestyrelse i en eller flere kommuner i regionen. Indenrigs- og sundhedsministeren vil dog også kunne tage en sag op til behandling på baggrund af en henvendelse fra berørte borgere.

Det foreslås med § 4 a, stk. 3, at en beslutning efter stk. 1 og 2 alene kan træffes efter høring af regionsrådene og kommunalbestyrelserne i de regioner og kommuner, der bliver berørt af ændringen.

Forslaget vil ikke medføre, at regionsrådene og kommunalbestyrelserne i de berørte regioner og kommuner vil skulle tilslutte sig ændringen, før indenrigs- og sundhedsministeren vil kunne træffe beslutninger efter de foreslåede § 4 a, stk. 1 og 2. Regionsrådene og kommunalbestyrelserne vil dog skulle inddrages, før beslutningen træffes.

En region vil altid kunne anses for at blive berørt af ændringen, hvis det sundhedsråd, hvis geografisk afgrænsede område ændres med beslutningen, henhører under regionen.

En kommune vil altid kunne anses for et blive berørt af ændringen, hvis kommunen henhører under et sundhedsråd, hvis geografisk afgrænsede område ændres med beslutningen.

Hvis en region eller en kommune på anden måde må anses for berørt af ændringen i det konkrete tilfælde, vil regionsrådet og kommunalbestyrelsen i den berørte region eller kommune ligeledes skulle høres, inden beslutningen træffes.

Til nr. 6

Den nuværende overskrift til kapitel 3 i lov om ændringer af landets inddeling i kommuner og regioner og om opløsning og udpegelse af forpligtende kommunale samarbejder er "Bekendtgørelse m.v. af beslutninger efter loven".

Det foreslås at ændre overskriften til kapitel 3, så overskriften fremover vil være "Bekendtgørelser m.v.".

Med den foreslåede ændring vil overskriften mere præcist afspejle kapitlets indhold, idet kapitlets overskrift med dette forslag vil omfatte bekendtgørelser efter loven generelt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.5.2 og 3.2.5.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Efter § 8 i lov om ændringer af landets inddeling i kommuner og regioner og om opløsning og udpegelse af forpligtende kommunale samarbejder bekendtgøres beslutninger efter lovens § 1, stk. 1 og 3, § 4, § 5, stk. 1 og 3, § 5, stk. 5, jf. § 1, stk. 3, og § 7, stk. 1, 2 og 6, om ændring af den kommunale og regionale inddeling, om opløsning af forpligtende kommunale samarbejder og om udpegelse af en ny gruppe af kommuner, hvis kommunalbestyrelser skal samarbejde efter reglerne i lov om forpligtende kommunale samarbejder, og af, hvilken kommunalbestyrelse der inden for den udpegede gruppe af kommuner er bemyndiget til at varetage udøvelsen af opgaverne for hvert af de i den nævnte lovs § 1, stk. 2, nr. 1-5, nævnte opgaveområder på vegne af alle kommunalbestyrelserne i gruppen, af indenrigs- og sundhedsministeren mindst én gang om året.

Der henvises til pkt. 3.2.8.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger for nærmere om de gældende regler om kommunalbestyrelsens pligt til at offentliggøre beslutninger efter lovens § 9.

Med lovforslagets § 2, nr. 5, foreslås det som en ny § 4 a i lov om ændringer af landets inddeling i kommuner og regioner og om opløsning og udpegelse af forpligtende kommunale samarbejder, at indenrigs- og sundhedsministeren bemyndiges til at træffe beslutninger om ændring af den geografiske afgrænsning af sundhedsrådene og om ændring af sundhedsrådenes navne.

Det foreslås, at der i § 8 efter »§ 4,« indsættes »§ 4 a,«, og efter »om ændring af den kommunale og regionale inddeling,« indsættes »om ændring af den geografiske afgrænsning af sundhedsrådene og om ændring af sundhedsrådenes navne,«.

Forslaget vil indebære, at indenrigs- og sundhedsministerens beslutninger om ændring af den geografiske afgrænsning af sundhedsrådene og om ændring af sundhedsrådenes navne skal bekendtgøres mindst én gang om året.

Indenrigs- og sundhedsministerens beslutning om ændring af den geografiske afgrænsning af sundhedsrådene og om ændring af sundhedsrådenes navne vil skulle træffes, således at den konkrete ændring får virkning fra beslutningen herom eller fra et af ministeren fastsat tidspunkt, uanset at beslutningen først bekendtgøres senere.

De nævnte beslutninger forudsættes meddelt regionsrådet og kommunalbestyrelsen i de berørte regioner og kommuner, når de træffes af indenrigs- og sundhedsministeren.

Forslaget vil i sammenhæng med regionslovens § 9 endvidere medføre, at indenrigs- og sundhedsministerens beslutninger om ændring af den geografiske afgrænsning af sundhedsrådene og om ændring af sundhedsrådenes navne vil skulle offentliggøres af kommunalbestyrelsen i en kommune, der er berørt af beslutningen, idet kommunalbestyrelsen i en kommune, der er berørt af en beslutning nævnt i § 8, skal gøre beslutningen og vilkårene herfor tilgængelige for borgerne, jf. lovens § 9.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.6.2 og 3.2.6.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

Den kommunale og regionale inddeling og de forpligtende kommunale samarbejder gældende fra den 1. januar 2007 er fastsat ved bekendtgørelse nr. 656 af 29. juni 2005 om revision af den kommunale og regionale inddeling og om forpligtende kommunale samarbejder.

Indenrigs- og sundhedsministerens beslutninger efter § 1, stk. 1 og 3, § 4, § 5, stk. 1 og 3, § 5, stk. 5, jf. § 1, stk. 3, og § 7, stk. 1, 2 og 6, om ændring af den kommunale og regionale inddeling og om opløsning og udpegelse af forpligtende kommunale samarbejder bekendtgøres af indenrigs- og sundhedsministeren mindst én gang om året, jf. § 8 i lov om ændringer af landets inddeling i kommuner og regioner og om opløsning og udpegelse af forpligtende kommunale samarbejder.

Det foreslås at indsætte en ny § 8 a i lov om ændringer af landets inddeling i kommuner og regioner og om opløsning og udpegelse af forpligtende kommunale samarbejder, hvorefter indenrigs- og sundhedsministeren i overensstemmelse med lovgivningen offentliggør én samlet fortegnelse over landets kommuner, regioner og sundhedsråd samt forpligtende kommunale samarbejder og ændringer heri.

Med den foreslåede bestemmelse i § 8 a vil indenrigs- og sundhedsministeren være forpligtet til at udfærdige og offentliggøre én samlet fortegnelse over landets kommuner, regioner og sundhedsråd samt forpligtende kommunale samarbejder og løbende opdatere fortegnelsen, såfremt der sker ændringer heri.

Den foreslåede bestemmelse i § 8 a skal ses i lyset af, at landets inddeling i kommuner, regioner, sundhedsråd og forpligtende kommunale samarbejder efter de foreslåede bestemmelser i §§ 7-9 i det samtidigt fremsatte forslag til lov om overgangen til en ny sundhedsstruktur (overgangsloven) og i § 4 a i lov om ændringer af landets inddeling i kommuner og regioner og om opløsning og udpegelse af forpligtende kommunale samarbejder, jf. dette lovforslags § 2, nr. 5, vil følge af flere forskellige love og bekendtgørelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.7.2 og 3.2.7.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Efter § 9 i lov om ændringer af landets inddeling i kommuner og regioner og om opløsning og udpegelse af forpligtende kommunale samarbejder gør kommunalbestyrelsen i en kommune, der er berørt af en beslutning nævnt i § 8, beslutningen og vilkårene herfor tilgængelige for borgerne ved offentliggørelse i den lokale presse eller på anden passende måde efter kommunalbestyrelsens bestemmelse.

Det foreslås, at i § 9 udgår »i den lokale presse eller på anden passende måde«.

Forslaget vil indebære, at det vil være op til kommunalbestyrelsen at beslutte, hvordan en beslutning efter § 8 og vilkårene herfor skal offentliggøres, men offentliggørelsen skal give kommunens borgere mulighed for at gøre sig bekendt med oplysningerne. Offentliggørelse på kommunens hjemmeside vil opfylde kravet om offentliggørelse efter lovforslaget. Kommunalbestyrelsen vil også kunne anvende flere eller andre offentliggørelsesmåder, der sikrer, at borgerne kan gøre sig bekendt med de nævnte oplysninger.

Forslaget vil ikke indebære en ændring af de tidsmæssige krav til offentliggørelsen. Offentliggørelsen forudsættes således at ske inden rimelig tid efter, at kommunalbestyrelsen har fået kendskab til beslutningen. Såfremt en ændring berører et væsentligt antal borgere, eksempelvis ved en kommunesammenlægning, forudsættes det endvidere, at ændringen offentliggøres i passende tid inden ændringens ikrafttræden.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.8.2 og 3.2.8.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 10

Efter § 9 i lov om ændringer af landets inddeling i kommuner og regioner og om opløsning og udpegelse af forpligtende kommunale samarbejder gør kommunalbestyrelsen i en kommune, der er berørt af en beslutning nævnt i § 8, beslutningen og vilkårene herfor tilgængelige for borgerne ved offentliggørelse i den lokale presse eller på anden passende måde efter kommunalbestyrelsens bestemmelse.

Det foreslås, at der i § 9 i lov om ændringer af landets inddeling i kommuner og regioner og om opløsning og udpegelse af forpligtende kommunale samarbejder indsættes et nyt stk. 2, hvorefter regionsrådet i en region, der er berørt af en beslutning efter § 4 a, skal gøre beslutningen tilgængelig for borgerne ved offentliggørelse efter regionsrådets bestemmelse.

Ved en region, der er berørt af en beslutning efter § 4 a, forstås en region, der er omfattet af en beslutning om ændring af den geografiske afgrænsning af sundhedsrådene eller ændring af sundhedsrådenes navne efter den foreslåede § 4 a, jf. lovforslagets § 2, nr. 5.

Forslaget vil indebære, at regionsrådet skal offentliggøre en beslutning om ændring af den geografiske afgrænsning af sundhedsrådene eller om ændring af sundhedsrådenes navne efter den foreslåede § 4 a, jf. lovforslagets § 2, nr. 5. Det vil være op til regionsrådet at beslutte, hvordan beslutningen skal offentliggøres, men offentliggørelsen skal give regionens borgere mulighed for at gøre sig bekendt med oplysningerne. Offentliggørelse på regionens hjemmeside vil opfylde kravet om offentliggørelse efter lovforslaget. Regionsrådet vil også kunne anvende flere eller andre offentliggørelsesmåder, der sikrer, at borgerne kan gøre sig bekendt med de nævnte oplysninger.

Det forudsættes, at offentliggørelsen sker inden rimelig tid efter, at regionsrådet har fået kendskab til beslutningen, og om muligt i passende tid inden ændringens ikrafttræden.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.9.2 og 3.2.9.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 3

Til nr. 1

Lov om revision af den kommunale inddeling er en del af den samlede lovgivningsmæssige gennemførelse af kommunalreformen i 2007 og indeholder bl.a. bestemmelser, der var relevante i forhold til fastsættelsen af den kommunale inddeling pr. 1. januar 2007, som udmøntet ved bekendtgørelse nr. 656 af 29. juni 2005 om revision af den kommunale og regionale inddeling og om forpligtende kommunale samarbejder. Loven indeholder endvidere bestemmelser om valg og konstitueringer til kommunalbestyrelsen i de nye kommuner ved kommunalvalget i 2005 og om sammenlægningsudvalgene, der skulle fungere i perioden fra den 1. januar til den 31. januar 2006, i de nye kommuner. Herudover indeholder loven nogle øvrige bestemmelser om forskellige forhold i de nye kommuner, herunder om de nye kommuners overtagelse af aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt personale pr. 1. januar 2007 m.v.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger for en gennemgang af gældende ret.

Det foreslås, at §§ 2, 3, 5, 7-43 og 51 a-53 i lov om revision af den kommunale inddeling ophæves.

Lovforslagets § 3, nr. 1, vil indebære, at bestemmelserne i §§ 1, 4, 6, 44-48 og 54 i lov om revision af den kommunale inddeling fortsat vil være gældende. Det vil bl.a. betyde, at bekendtgørelse nr. 656 af 29. juni 2005 om revision af den kommunale og regionale inddeling og om forpligtende kommunale samarbejder, der er udstedt i medfør af bl.a. § 1, stk. 1 og 2, § 4 og § 6 i lov om revision af den kommunale inddeling, vil forblive i kraft, indtil den ophæves eller erstattes.

Lovforslagets § 3, nr. 1, vil endvidere indebære, at bekendtgørelse nr. 868 af 16. september 2005 om deling af kommuner, der vedrører deling af kommuner som led i gennemførelsen af revisionen af den kommunale inddeling med virkning fra den 1. januar 2007, bortfalder, idet bemyndigelsesbestemmelserne i § 2, stk. 2-4, i lov om revision af den kommunale inddeling med forslaget foreslås ophævet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.1.2 og 3.3.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 4

Til nr. 1 og 2

Det følger af sundhedslovens § 57 b, stk. 1, at regionsrådet på baggrund af praksisplanen vedrørende almen praksis, jf. § 206 a, fastsætter placeringen af de praksis, hvorfra der i henhold til et ydernummer ydes vederlagsfri behandling til personer omfattet af sikringsgruppe 1, jf. § 60, stk. 1.

Det følger videre af sundhedslovens § 57 b, stk. 2, at en indehaver af et ydernummer, der ønsker at flytte praksis, skal indhente regionsrådets godkendelse. Godkendelse skal meddeles, hvis flytningen ikke ændrer forudsætningerne for praksisplanen eller er i strid med denne, jf. § 206 a.

Det foreslås, at der i sundhedslovens § 57 b, stk. 1, ændres i formuleringen således, at »praksisplanen vedrørende almen praksis, jf. § 206 a«, ændres til: »den nationale fordeling af læger i almenmedicinske tilbud, jf. § 206 b«.

Det foreslås videre, at der i 2. pkt. i sundhedslovens § 57 b, stk. 2, ændres i formuleringen således, at »praksisplanen eller er i strid med denne, jf. § 206 a« ændres til: »den nationale fordeling af læger i almenmedicinske tilbud eller er i strid med denne, jf. § 206 b«.

De foreslåede ændringer sker som konsekvens af, at § 206 a om praksisplaner ophæves, og ny national fordeling af læger i almenmedicinske tilbud indføres, hvorfor det således er en lovteknisk ændring som følge deraf.

Til nr. 3

Det følger af sundhedslovens § 57 c, stk. 2, at alment praktiserende læger, der behandler gruppe 1-sikrede personer, jf. § 60, stk. 1, er forpligtede til at udøve deres virksomhed i overensstemmelse med de sundhedsaftaler, der er indgået imellem regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen, jf. § 205, herunder følge forløbsprogrammer m.v.

Det foreslås, at i § 57 c, stk. 2 udgår henvisningen til sundhedsaftalerne, således, at »de« og », jf. § 205« udgår.

Den foreslåede ændring sker som konsekvens af, at § 205 om sundhedsaftaler ophæves, hvorfor det således er en lovteknisk ændring som følge deraf.

Det bemærkes, at sundhedsrådene har mulighed for at udarbejde aftaler, herunder samarbejdsaftaler, ud fra lokale behov, jf. sundhedslovens § 203, stk. 1, ligesom eksisterende aftaler fortsat kan bestå og videreføres med hjemmel i § 203, stk. 1.

Til nr. 4

Det følger af sundhedslovens § 203, stk. 2-6, at regionsrådet og de berørte kommunalbestyrelser i regionen opretter sundhedsklynger omkring hvert akutsygehus.

Bestemmelsen indebærer, at der etableres et samarbejde mellem region, kommuner og almen praksis om indsatsen på tværs af sundhedsområdet og i relevant omfang om indsatsen for sammenhængen mellem sundhedssektoren og de tilgrænsende sektorer. Det gælder for både det somatiske og det psykiatriske område.

Det foreslås, at sundhedslovens § 203, stk. 2-6 ophæves, da sundhedsklynger i henhold til Aftale om sundhedsreform 2024, skal nedlægges. De siddende klynger skal dermed fungere til og med 31. december 2025.

Med reformen dannes fire regioner og herunder som udgangspunkt i alt 17 sundhedsråd med både regionale og kommunale folkevalgte repræsentanter. Med reformen etableres nye sundhedsråd med både regionale og kommunale folkevalgte repræsentanter. De nye sundhedsråd får inden for regionsrådets rammer egne ressourcer, og med deltagelse af både det regionale og det kommunale niveau skal de være drivende i omstillingen af sundhedsvæsenet og styrkelsen af det nære sundhedsvæsen. De skal danne rammen om et tæt og forpligtende samarbejde mellem regioner og kommuner om sundhedsopgaverne i et afgrænset geografisk område. Sundhedsrådene skal desuden udmønte den betydelige økonomiske ramme i form af en investeringsmotor til nære sundhedsindsatser. Regioner og kommuner er således begge betydelige aktører i sundhedsvæsenet, der styrkes gennem samarbejde og økonomisk prioritering.

Bemyndigelsesbestemmelsen i § 203, stk. 6, er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 1248 af 5. september 2022 som ændret ved bekendtgørelse nr. 999 af 21. juni 2023 om sundhedsklynger, sundhedssamarbejdsudvalg, sundhedsaftaler, patientinddragelsesudvalg og praksisplan for almen praksis. Dertil følger vejledning nr. 9008 af 11. januar 2024 om sundhedsklynger, sundhedssamarbejdsudvalg og sundhedsaftaler og vejledning nr. 9007 af 11. januar 2024 om udarbejdelse af praksisplaner for almen praksis. Bekendtgørelserne bortfalder som følge af, at bemyndigelsesbestemmelsen ophæves.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Det følger af sundhedsloven § 204, stk. 1 og 2, at regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen nedsætter et sundhedssamarbejdsudvalg vedrørende den regionale og kommunale indsats på sundhedsområdet og om indsatsen for sammenhæng mellem sundhedssektoren og de tilgrænsende sektorer.

Det følger af sundhedsloven § 204, stk. 3, at der i hver region nedsættes et patientinddragelsesudvalg, som sundhedssamarbejdsudvalget systematisk inddrager i deres drøftelser. Patientinddragelsesudvalget består af medlemmer, som er udpeget af patient- og pårørendeorganisationer.

Regionsrådet kan i medfør af sundhedslovens § 204, stk. 4, beslutte at yde diæter, erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse til medlemmerne af patientinddragelsesudvalgene efter § 16 a i lov om kommunernes styrelse og regler fastsat i medfør heraf. Et medlem af patientinddragelsesudvalgene er ikke forpligtet til at modtage diæter, erstatning for tabt arbejdsfortjeneste eller udgiftsgodtgørelse, der ville tilkomme den pågældende efter 1. pkt.

Det fremgår af sundhedslovens § 204, stk. 5, at indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om sundhedssamarbejdsudvalg og patientinddragelsesudvalg.

Det foreslås, at sundhedslovens § 204, stk. 1 og 2, ophæves.

Forslaget vil betyde, at muligheden for regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen til at nedsætte et sundhedssamarbejdsudvalg bortfalder.

Der henvises i øvrigt til punkt 3.5.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Det følger af sundhedsloven § 204, stk. 3, at der i hver region nedsættes et patientinddragelsesudvalg, som sundhedssamarbejdsudvalget systematisk inddrager i deres drøftelser. Patientinddragelsesudvalget består af medlemmer, som er udpeget af patient- og pårørendeorganisationer.

Det foreslås, at i sundhedslovens § 204, stk. 3, der bliver stk. 1, udgår »sundhedssamarbejdsudvalget, jf. stk. 1, systematisk inddrager i deres drøftelser. Patientinddragelsesudvalget«.

Forslaget vil indebære, at der i hver region nedsættes et patientinddragelsesudvalg, som består af medlemmer, som er udpeget af patient- og pårørendeorganisationer. I praksis kan de eksisterende patientinddragelsesudvalg fungere til og med den 31. december 2026. Med bortfaldet af sundhedssamarbejdsudvalgene, jf. forslaget i nr. 5, er det hensigten, at regionsrådene løbende inddrager patientinddragelsesudvalgene i deres drøftelser i forbindelse med større, planlægningsmæssige beslutninger.

Til nr. 7

Det følger af sundhedslovens § 204, stk. 5, at indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om sundhedssamarbejdsudvalg og patientinddragelsesudvalg.

Der er fastsat nærmere regler om patientinddragelsesudvalg i bekendtgørelse nr. 1248 af 5. september 2022 om sundhedsklynger, sundhedssamarbejdsudvalg, sundhedsaftaler og patientinddragelsesudvalg.

Det foreslås, at i sundhedslovens § 204, stk. 5, der bliver stk. 3, udgår »sundhedssamarbejdsudvalg og det i stk. 3 nævnte«.

Forslaget er en konsekvens af forslaget i nr. 5 om at ophæve muligheden for regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen til at nedsætte et sundhedssamarbejdsudvalg.

Den gældende bekendtgørelse nr. 1248 af 5. september 2022 om sundhedsklynger, sundhedssamarbejdsudvalg, sundhedsaftaler og patientinddragelsesudvalg vil fra den 1. januar 2026 blive erstattet af en bekendtgørelse om patientinddragelsesudvalg, som indholdsmæssigt vil svare til reglerne om patientinddragelsesudvalg i §§ 24-30 i den gældende bekendtgørelse.

Til nr. 8

Det følger af sundhedsloven § 204, stk. 1 og 2, at regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen nedsætter et sundhedssamarbejdsudvalg vedrørende den regionale og kommunale indsats på sundhedsområdet og om indsatsen for sammenhæng mellem sundhedssektoren og de tilgrænsende sektorer.

Det følger af sundhedsloven § 204, stk. 3, at der i hver region nedsættes et patientinddragelsesudvalg, som sundhedssamarbejdsudvalget systematisk inddrager i deres drøftelser. Patientinddragelsesudvalget består af medlemmer, som er udpeget af patient- og pårørendeorganisationer.

Regionsrådet kan i medfør af sundhedslovens § 204, stk. 4, beslutte at yde diæter, erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse til medlemmerne af patientinddragelsesudvalgene efter § 16 a i lov om kommunernes styrelse og regler fastsat i medfør heraf. Et medlem af patientinddragelsesudvalgene er ikke forpligtet til at modtage diæter, erstatning for tabt arbejdsfortjeneste eller udgiftsgodtgørelse, der ville tilkomme den pågældende efter 1. pkt.

Det fremgår af sundhedslovens § 204, stk. 5, at indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om sundhedssamarbejdsudvalg og patientinddragelsesudvalg.

Det foreslås med nyaffattelsen af § 204, stk. 1, at regionsrådet i tilknytning til hvert sundhedsråd nedsætter et patient- og pårørendeudvalg, som sundhedsrådet systematisk inddrager i deres drøftelser i forbindelse med større, planlægningsmæssige beslutninger, herunder drøftelser af nærsundhedsplaner. Patienter og pårørende inddrages således i sundhedsrådene, hvor vigtige og konkrete beslutninger med betydning for patienterne træffes.

Patient- og pårørendeudvalget vil skulle bestå af repræsentanter fra patient- og pårørendeorganisationer. Det forudsættes, at patient- og pårørendeudvalget vil komme til at bestå af personer, der repræsenterer patienter med såvel legemlige (somatiske) lidelser som psykiske lidelser.

Det foreslås med nyaffattelsen af § 204, stk. 2, at regionsrådet skal høre patient- og pårørendeudvalgene i den pågældende region i forbindelse med større, planlægningsmæssige beslutninger i regionen, herunder regionens sundhedsplan.

Det foreslås med nyaffattelsen af § 204, stk. 3, at regionsrådet kan beslutte at yde diæter, erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse til medlemmerne af patient- og pårørendeudvalgene efter regionslovens § 11, jf. § 16 a, stk. 1-4, 7-10, i lov om kommunernes styrelse og regler fastsat i medfør heraf. Medlemmerne af patient- og pårørendeudvalgene er ikke forpligtet til at modtage diæter, erstatning for tabt arbejdsfortjeneste eller udgiftsgodtgørelse, der tilkommer den pågældende efter 1. pkt.

Det foreslås videre med nyaffattelsen af § 204, stk. 4, at indenrigs- og sundhedsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om patient- og pårørendeudvalg, herunder deres sammensætning og inddragelse i sundhedsrådene.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.9.3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Det følger af sundhedsloven § 205, at regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen indgår en sundhedsaftale om varetagelsen af opgaver på sundhedsområdet. Bestemmelsens stk. 2 og 4 er bemyndigelser til, at indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om indsatsområder, som sundhedsaftalerne skal omfatte samt nærmere regler om godkendelse af sundhedsaftaler.

Bestemmelsen indebærer, at regionsrådet og kommunalbestyrelserne i en aftale fastsætter rammer mv. for opgavevaretagelsen på sundhedsområdet.

Det foreslås, at sundhedslovens § 205 ophæves, da arbejdet med sundhedsaftaler i dets nuværende form i henhold til aftale om sundhedsreform 2024 skal ophøre.

Ophævelse af hjemmel til sundhedsaftaler skal træde i kraft den 1. januar 2026. Nuværende sundhedsaftaler er indgået for perioden 2024-2027, hvorefter de ikke skal fornyes. Eksisterende aftaler kan fortsat bestå med hjemmel i § 203, stk. 1. I henhold til nuværende sundhedsaftaler skal regionsrådene som opfølgning på aftalerne udarbejde midtvejs- og slutstatus. Disse sendes til orientering til Sundhedsstyrelsen.

Fremadrettet vil der ikke være krav om udarbejdelse af sundhedsaftaler, men sundhedsrådene har mulighed for at udarbejde aftaler, herunder samarbejdsaftaler, ud fra lokale behov, jf. sundhedslovens § 203, stk. 1, ligesom eksisterende aftaler fortsat kan bestå og videreføres med hjemmel i § 203, stk. 1.

Bemyndigelsesbestemmelserne i § 205, stk. 2 og 4, er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 1248 af 5. september 2022 som ændret ved bekendtgørelse nr. 999 af 21. juni 2023 om sundhedsklynger, sundhedssamarbejdsudvalg, sundhedsaftaler, patientinddragelsesudvalg og praksisplan for almen praksis. Dertil følger vejledning nr. 9008 af 11. januar 2024 om sundhedsklynger, sundhedssamarbejdsudvalg og sundhedsaftaler og vejledning nr. 9007 af 11. januar 2024 om udarbejdelse af praksisplaner for almen praksis. Bekendtgørelserne bortfalder som følge af, at bemyndigelsesbestemmelserne ophæves.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 10

Sundhedslovens § 205 a og § 205 b fastsætter regionrådets muligheder for tilvejebringelse og udlejning af lokaler og udstyr m.v.

Det følger af sundhedslovens § 205 c, stk. 1, at regionsrådet og kommunalbestyrelsen koordinerer de aktiviteter, der er omfattet af §§ 205 a og 205 b, og ifølge § 205 c, stk. 2, skal aktiviteterne i medfør af stk. 1, drøftes i sundhedssamarbejdsudvalget, jf. § 204.

Det foreslås, at § 205 c, stk. 2, ophæves.

Den foreslåede ændring sker som konsekvens af, at § 204, stk. 1 og 2, foreslås ophævet, som affattet ved lovforslagets § 4, nr. 5, således, at sundhedssamarbejdsudvalgene ophæves, hvorfor det således er en lovteknisk ændring som følge deraf.

Til nr. 11

Ifølge den gældende § 206, stk. 2, i sundhedsloven skal Regionsrådet indhente Sundhedsstyrelsens rådgivning forud for rådets behandling af sundhedsplanen. De centrale sundhedsmyndigheder har den koordinerende rolle, for så vidt angår specialeplanlægning, sundhedsberedskab, sundhedsaftaler m.v. Sundhedsstyrelsens rådgivning til regionernes sundhedsplanlægning har til hensigt at bidrage til sikring af sammenhæng og kvalitet i den regionale indsats på sundhedsområdet.

Det foreslås med det nye stk. 5 i § 206, at § 206, stk. 2, ikke finder anvendelse på Region Hovedstaden og Region Sjælland i perioden 1. juli 2025 indtil den nye forvaltningsstruktur træder i kraft den 1. januar 2027, og at Sundhedsstyrelsen skal godkende henholdsvis Region Hovedstadens og Region Sjællands nye sundhedsplaner, samt at Sundhedsstyrelsen tilsvarende skal godkende ændringer af deres eksisterende sundhedsplaner eller væsentlige organisatoriske ændringer på sundhedsområdet.

Væsentlige organisatoriske ændringer på sundhedsområdet kan eksempelvis omfatte oprettelser, nedlæggelser eller sammenlægninger af funktioner eller afsnit, der påvirker den pågældende sygehusmatrikels samlede kapacitet eller tilbud til patienterne væsentligt, eller som kan påvirke regionens samlede hospitalsplan. Det kan således omfatte ændringer, der har væsentlig betydning for en sygehusmatrikels samlede kapacitet eller funktioner eksempelvis nedlæggelse eller oprettelse af en afdeling eller speciale på en matrikel, samt større ledelsesmæssige og organisatoriske strukturelle ændringer.

Ved vurdering af væsentlige organisatoriske ændringer på sundhedsområdet vil overvejelser om proportionalitet skulle tages i betragtning, herunder i forhold til eksempelvis ændringer, der tilgodeser midlertidige kapacitetsudfordringer eller vedrører patientsikkerhed.

Det er ikke hensigten med den foreslåede ordning, at regionerne søger om godkendelse til at gennemføre ændringer i sygehusstrukturen, der i forvejen er forudsat i de gældende sygehusplaner som følge af etableringen af de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier.

Det forventes, at Sundhedsstyrelsens godkendelsesproces i medfør af det foreslåede stk. 5, vil være smidig, og at Sundhedsstyrelsen behandler regionernes anmodninger om godkendelser inden for rimelig tid.

Den foreslåede ordning sikrer således den i Aftale om sundhedsreform fra november 2024 ønskede statslige styring med større organisatoriske og strukturelle beslutninger i Region Hovedstaden og Region Sjælland i overgangsperioden fra den 1. juli 2025, og indtil de nye forvaltningsstrukturer træder i kraft den 1. januar 2027.

Til nr. 12

Det følger af sundhedslovens § 206 a, at regionsrådet med inddragelse af kommunerne og almen praksis i hver valgperiode skal udarbejde en praksisplan vedrørende almen praksis, der udgør en del af regionens sundhedsplan, jf. § 206. Den endelige beslutning vedrørende praksisplanens udformning tilfalder regionsrådet.

Bestemmelsen indebærer, at regionen, kommunerne og almen praksis i en praksisplan fastlægger en fælles ramme for udviklingen af almen praksis. Praksisplanen vedrører kapacitet, tværsektorielt samarbejde og kvalitet.

Det foreslås, at sundhedslovens § 206 a ophæves som følge af Aftale om sundhedsreform 2024, hvor der er enighed om, at den overordnede fordeling af lægekapaciteter i det almenmedicinske tilbud skal ske ud fra en statslig national model.

Forslaget vil betyde, at de nuværende praksisplaner ophører den 1. juli 2025.

Den foreslåede ændring vedrører § 206 a og omhandler således alene praksisplaner for almen praksis og ikke speciallægepraksis.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5.1 i lovforslaget almindelige bemærkninger samt til samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af sundhedsloven om national fordeling og styring af lægekapaciteter i det almenmedicinske tilbud, midlertidigt tillæg til læger i områder med lægemangel, flere og nye klinikformer i det almenmedicinske tilbud og begrænsning i antal ydernumre ejet af en læge.

Til nr. 13

Det følger af sundhedslovens § 227, stk. 1, at det i henhold til § 37 i lov om regioner om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab nedsatte nævn afslutter overenskomster med organisationer af sundhedspersoner m.fl. om vilkårene for de i §§ 50, 58-60, 64, 66-69, 71 og 72, § 140 a, stk. 1, og §§ 140 b, 159 og 175 nævnte ydelser. Vilkår, der er fastsat og udstedt i medfør af § 57 b, § 57 c, § 57 d, stk. 1 eller 2, § 195, stk. 2, § 204, stk. 2 eller 3, eller § 206 a, eller regler udstedt i medfør af § 57 d, stk. 3, § 59, stk. 5, eller § 60, stk. 3, i denne lov som bindende vilkår, kan dog ikke fraviges ved overenskomster indgået med organisationer af sundhedspersoner repræsenterende almen praksis.

I § 227, stk. 1, 2. pkt., foreslås, at »§ 204, stk. 2 eller 3« ændres til: »§ 204, stk. 1«, og at »eller § 206 a,« udgår.

Den foreslåede ændring sker som konsekvens af, at sundhedssamarbejdsudvalgene foreslås nedlagt, at ordningen for praksisplanen foreslås ophævet, og den eksisterende hjemmel til patientinddragelsesudvalgene foreslås nyaffattet. Ændringen vil blandt andet indebære, at vilkår, der er fastsat eller udstedt efter drøftelse med de foreslåede nye patient- og pårørendeudvalg i medfør af den foreslåede bestemmelse i sundhedslovens § 204, stk. 1, fortsat ikke kan fraviges ved overenskomster indgået med organisationer af sundhedspersoner repræsenterende almen praksis.

Ændringerne er således af lovteknisk karakter som følge deraf.

Til § 5

Til nr. 1

Det fremgår af § 2, nr. 2, at regionerne modtager aktivitetsafhængige bidrag fra kommunerne og resultatafhængige bidrag fra staten til finansiering af sundhedsområdet, jf. § 1, stk. 1, nr. 1.

Det foreslås, at i § 2, nr. 2, udgår »og resultatafhængige bidrag fra staten«.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 5, nr. 7, om ophævelse af § 13 stk. 2, og 15 med virkning fra den 1. januar 2026. Det foreslås, at bestemmelsen alene får virkning i 2026, da § 2, stk. 2, med lovforslagets § 5 nr. 2 nyaffattes med virkning fra 1. januar 2027.

Til nr. 2

Det fremgår af § 2, at regionerne modtager i henhold til regionsloven følgende indtægter til finansiering af sundhedsområdet og de regionale udviklingsopgaver, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og 2:

1) Et generelt tilskud fra staten opdelt i to dele til finansiering af henholdsvis sundhedsområdet, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, og de regionale udviklingsopgaver, jf. § 1, stk. 1, nr. 2,

2) aktivitetsafhængige bidrag fra kommunerne og resultatafhængige bidrag fra staten til finansiering af sundhedsområdet, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, og

3) et udviklingsbidrag fra kommunerne til finansiering af de regionale udviklingsopgaver, jf. § 1, stk. 1, nr. 2.

Det foreslås, at § 2 nyaffattes således, at § 2 nr. 2 udgår, og § 2 nr. 3 bliver herefter nr. 2. Det vil indebære, at det aktivitetsafhængige bidrag fra kommunerne og resultatafhængige bidrag fra staten til finansiering af sundhedsområdet ophæves, jf. forslagets § 5, nr. 6 og 7.

Det foreslås, at nyaffattelsen får virkning fra den 1. januar 2027.

Til nr. 3

Efter gældende regler fastsætter indenrigs- og sundhedsministeren, at en forholdsmæssig del af statens tilskud på udviklingsområdet til Region Hovedstaden udbetales til Bornholms Kommune til finansiering af de udviklingsopgaver, som er henlagt til Bornholms Kommune. Endvidere fastsætter indenrigs- og sundhedsministeren, at Bornholms Kommune fritages for betaling af en forholdsmæssig del af udviklingsbidraget, som kommunen betaler til Region Hovedstaden.

Det foreslås, at ændre »Region Hovedstaden« til »Region Østdanmark« i § 7, stk. 4, i lov om regionernes finansiering.

Ændringen vil betyde, at indenrigs- og sundhedsministeren vil fastsætte en forholdsmæssig del af statens tilskud på udviklingsområdet til den nye region (Region Østdanmark), hvori Bornholms Kommune ligger, udbetales til Bornholms Kommune til finansiering af de udviklingsopgaver, som er henlagt til Bornholms Kommune.

Ændringen vil også indebære, at indenrigs- og sundhedsministeren fortsat vil fastsætte, at Bornholms Kommune fritages for betaling af en forholdsmæssig del af udviklingsbidraget, som kommunen betaler til den region, hvori kommunen ligger, hvilket nu er Region Østdanmark i stedet for Region Hovedstaden.

Baggrunden for ændringen er en afledt konsekvens af den foreslåede sammenlægning af Region Hovedstaden og Region Sjælland til én region (Region Østdanmark).

Til nr. 4

Overskriften før § 13 i lov om regionernes finansiering er i dag »Aktivitetsafhængige bidrag fra kommunerne og resultatafhængige bidrag fra staten «.

Det foreslås at nyaffatte overskriften før § 13 således: »Aktivitetsafhængige bidrag fra kommunerne«.

Forslaget er en konsekvens af, at fra 2026 modtager regionerne kun finansiering til sundhedsområdet fra bidrag fra den kommunale medfinansiering.

Ændringen af overskriften har alene virkning for 2026, da overskriften før § 13 med lovforslagets § 5, nr. 5, foreslås at blive ophævet med virkning fra den 1. januar 2027.

Til nr. 5

Overskriften før § 13 i lov om regionernes finansiering er i dag »Aktivitetsafhængige bidrag fra kommunerne og resultatafhængige bidrag fra staten «.

Det foreslås med lovforslaget, at overskriften før § 13 ophæves.

Det foreslås, at overskriften ophæves med virkning fra den 1. januar 2027.

Forslaget er en konsekvens af forslagets § 5, nr. 6 og 7.

Til nr. 6

Reglerne om kommunernes medfinansiering af sundhedsydelser er fastsat i §§ 13-14 a i lov om regionernes finansiering.

Det fremgår af § 13 og § 14, at kommunen betaler til regionen en andel af regionens udgifter til praktiserende sundhedspersoner og behandling på sygehus efter hhv. sundhedslovens §§ 60-69 og 71 samt afsnit VI.

Det fremgår af §14 a, stk. 1 og 2, at indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om vilkår for opgørelse og betaling af kommunal medfinansiering samt fastsætter regler om en øvre grænse for regionernes indtægter af kommunal finansiering og et forudsat niveau for kommunernes udgifter til den kommunale medfinansiering.

Det fremgår af § 14 a, stk. 3 og 4, at indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om tilbagebetaling til kommunerne af merbetalt kommunal medfinansiering samt regler for efterregulering af ordningen.

Der henvises i øvrigt til beskrivelsen af §§ 13-14 a i pkt. 3.4.1.1.

Det foreslås, at § 13, stk. 1, § 14, og § 14 a ophæves.

Det foreslås, at ophævelsen har virkning fra den 1. januar 2027.

Forslaget vil betyde, at reglerne bortfalder om den kommunale medfinansiering i sin helhed, og at ordningen dermed vil være ophævet fra 2027.

Til nr. 7

Det fremgår af § 13, stk. 2, at staten yder et aktivitetsafhængigt tilskud til regionernes udgifter til de af indenrigs- og sundhedsministeren nærmere fastsatte ydelser. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om vilkår for og fordeling, udbetaling m.v. af det statslige tilskud. Indenrigs- og sundhedsministeren kan herunder fastsætte, at regionsrådet skal sikre, at budgetrammen for de enheder, der har bidraget til øget aktivitet, øges med de nævnte tilskud eller andele heraf.

Det fremgår af § 15, stk. 1, at staten yder et resultatafhængigt tilskud til regionernes sundhedsvæsen. Tilskuddets størrelse fastsættes årligt af finansministeren med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg.

Det fremgår af § 15, stk. 2, at indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om vilkår for og fordeling og udbetaling m.v. af det statslige resultatafhængige tilskud.

Der henvises i øvrigt til beskrivelsen af § 13 i pkt. 3.4.1.1 og § 15 i pkt. 3.4.2.1.

Det foreslås, at § 13, stk. 2, og § 15 ophæves.

Det foreslås, at ophævelsen har virkning fra den 1. januar 2026.

Det bemærkes, at forslaget om ophævelse af § 13, stk. 2, i lov om regionernes finansiering skal ses i sammenhæng med, at bestemmelsen ved en fejl ikke blev ophævet i forbindelse med lov nr. 1731 af 27. december 2018 om ændring af lov om regionernes finansiering (Ændring af det statslige bidrag til finansiering af regionerne) Denne lovændring medførte, at staten fremover i stedet for et aktivitetsafhængigt tilskud skulle yde et resultatafhængigt tilskud til regionernes sundhedsvæsen (Nærhedsfinansieringen).

Forslaget om ophævelse af § 13, stk. 2, og § 15 i lov om regionernes finansiering vil betyde, at reglerne om Nærhedsfinansieringen i sin helhed og ordningen som sådan dermed vil være ophævet fra 2026.

Til nr. 8

§ 15 a er i dag »Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om revision af statslig resultatafhængigt tilskud til regionernes sundhedsvæsen, jf. § 15 stk. 1, og kommunal medfinansiering, jf. §§ 13 og 14.«

Der henvises i øvrigt til beskrivelsen af § 15 a i pkt. 3.4.1.1.

Det foreslås at nyaffatte § 15 a således: »Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om revision af kommunal medfinansiering, jf. §§ 13 og 14.«

Forslaget er en konsekvens af, at fra 2026 modtager regionerne kun finansiering til sundhedsområdet fra bidrag fra den kommunale medfinansiering, hvorfor der kun skal foretages revision af den kommunale medfinansiering.

Ændringen af bestemmelsen har alene virkning for 2026, da § 15 a foreslås at blive ophævet med virkning fra den 1. januar 2027.

Til § 6

Til nr. 1

Afskaffelsen af den kommunale medfinansiering på sundhedsområdet efter dette lovforslags § 5, nr. 7 har uden andre tiltag byrdefordelingsmæssige konsekvenser for kommunerne.

Afskaffelsen har således en effekt på kommunernes udgiftsniveau, som reduceres med ca. 26 mia. kr. i 2025-niveau, og som følge heraf reduceres kommunernes bloktilskud tilsvarende.

Lovgrundlaget for det kommunale tilskuds- og udligningssystem er lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner (udligningsloven). Efter gældende regler sker der tilpasninger i udgiftsbehovet i den kommunale udligning ved ændringen i kommunernes udgifter som følge af en afskaffelse af den kommunale medfinansiering på sundhedsområdet. De bidrager til at mindske de samlede byrdefordelingsmæssige konsekvenser for kommunerne som følge af ordningens afskaffelse. Det sker dog med en vis forsinkelse og reducerer kun de byrdefordelingsmæssige konsekvenser i et vist omfang.

De byrdefordelingsmæssige konsekvenser udgøres af de samlede økonomiske konsekvenser for hver kommune af konsekvenser af ordningens afskaffelse for kommunens udgifter og indtægter efter udligning. Nogle kommuner står dermed samlet set til et tab ved afskaffelsen og nogle til en gevinst.

Det foreslås, at der efter § 17 g i udligningsloven indsættes et nyt § 17 h, hvori der indføres en midlertidig overgangsordning vedr. de afledte byrdefordelingsmæssige konsekvenser af afskaffelsen af den kommunale medfinansieringsordning.

Den foreslåede indsættelse af et nyt § 17 h i udligningsloven vil indebære, at der indføres en overgangsordning, hvorefter der vil ske en delvis neutralisering af enkeltkommuners tab og gevinster som følge af afskaffelsen af den kommunale medfinansiering.

Den foreslåede overgangsordning efter § 17 h forudsættes at gælde frem til, at der politisk tages stilling til evt. samlede ændringer i tilskuds- og udligningssystemet på baggrund af et bredere analysearbejde i Finansieringsudvalget, som forventes at afrapportere senest ultimo 2027.

Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at der ydes et tilskud til kommuner, der har et samlet beregnet byrdefordelingsmæssigt tab som følge af afskaffelsen af den kommunale medfinansieringsordning, som foreslået med denne lov, og hvor tabet overstiger 0,05 pct. af kommunens beskatningsgrundlag. Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at tilskuddet fastsættes til den del af kommunens beregnede byrdefordelingsmæssige tab, som overstiger 0,05 pct. af kommunens beskatningsgrundlag.

Det foreslåede i stk. 1 vil medføre, at de kommuner, hvor der vil kunne opgøres et beregnet tab, der overstiger 0,05 pct. af kommunens beskatningsgrundlag, vil få et tilskud, der vil svare til den del af kommunens tab, der overstiger 0,05 pct. af kommunens beskatningsgrundlag.

Med beskatningsgrundlag forstås det grundlag, som ligger til grund for udligning af kommunernes beskatningsgrundlag i den foreløbige tilskudsudmelding, som er omfattet af statsgaranti for kommunerne.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at kommuner betaler et bidrag, hvis kommunen har en samlet beregnet byrdefordelingsmæssig gevinst som følge af afskaffelsen af den kommunale medfinansieringsordning, som foreslået med denne lov, og hvor gevinsten overstiger 0,05 pct. af kommunens beskatningsgrundlag. Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at bidraget fastsættes til den del af kommunens beregnede byrdefordelingsmæssige gevinst, som overstiger 0,05 pct. af kommunens beskatningsgrundlag.

Det foreslåede i stk. 2 vil medføre, at de kommuner, hvor der vil kunne opgøres en beregnet gevinst, der overstiger 0,05 pct. af kommunens beskatningsgrundlag, vil betale et bidrag, der vil svare til den del af kommunens gevinst, der overstiger 0,05 pct. af kommunens beskatningsgrundlag.

Det foreslåede efter stk. 1 og 2 vil indebære en opgørelse af tilskud og bidrag, som baseres på kommunernes betalinger til den kommunale medfinansiering på sundhedsområdet vedrørende 2025 og den afledte virkning i tilskuds- og udligningsbeløbene vedrørende 2025 samt beskatningsgrundlaget for 2025, som udmeldt pr. 28. juni 2024.

Det foreslås i stk. 3, at forskellen mellem et beløb på 128,9 mio. kr. og tilskud fratrukket bidrag, efter stk. 1 og 2, fordeles til alle kommuner efter indbyggertal. Det vil være efter det indbyggertal, som anvendt ved udmelding af kommunernes bloktilskud for 2025 pr. 28. juni 2024.

Det foreslåede i stk. 3 vil medføre, at forskellen mellem kompensationstilskuddet på 128,9 mio. kr. og tilskud fratrukket bidrag efter stk. 1 og 2 vil blive fordelt mellem kommunerne efter indbyggertal. Det vil kunne indebære enten en opkrævning eller tilbagebetaling til kommuner efter indbyggertal. Der vil blive anvendt det indbyggertal, som anvendt ved Indenrigs- og Sundhedsministeriets udmelding af bloktilskud for 2025 pr. 28. juni 2024.

Med udmelding af kommunernes bloktilskud (tilskudsudmelding) henvises der til, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet hvert år udsender senest den 1. juli meddelelse til alle kommuner om deres tilskuds- og udligningsbeløb (bloktilskud), som er omfattet af statsgaranti for det kommende år.

Baggrunden for det foreslåede i stk. 3 er, at de fastsatte, symmetriske grænser på 0,05 pct. af kommunens beskatningsgrundlag for både tab og gevinst vil medføre, at der vil kunne opgøres en mindre forskel mellem de samlede bidrag og tilskud i ordningen, som fordeles til kommuner efter indbyggertal. I denne beregning indgår den særlige kompensationsordning vedr. fastfrysning af medfinansieringsordningen på 128,9 mio. kr.

Det foreslås i stk. 4, at indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter tilskud og bidrag i denne overgangsordning som led i tilskudsudmeldingen for 2027.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 4 vil indebære, at indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter tilskud og bidrag i denne ordning én gang for alle. Den enkelte kommunes bidrag og tilskud fra ordningen vil fremgå af tilskudsudmeldingen for 2027 pr. 1. juli 2026 og vil således få virkning fra og med tilskudsåret 2027, som er det år, hvor den kommunale medfinansieringsordning afskaffes.

Til § 7

Til nr. 1

Det fremgår af § 19, stk. 3, 1. og 2. pkt., i kommunal- og regionalvalgloven, at en kandidatliste til regionsrådsvalg i Region Nordjylland og Region Sjælland skal være underskrevet af mindst 50 vælgere i regionen som stillere. Til Regionsrådsvalg i Region Syddanmark er mindsteantallet af stillere 100, i Region Midtjylland 150 og i Region Hovedstaden 200.

Det foreslås, at § 19, stk. 3, 1. og 2. pkt., ophæves, og at det i stedet indsættes, at en kandidatliste til regionsrådsvalg skal være underskrevet af mindst følgende antal vælgere som stillere: 100 i Region Nordjylland, 175 i Region Syddanmark, 200 i Region Midtjylland og 400 i Region Østdanmark. Mindsteantallet er fortsat et minimumskrav fastsat ved lov og kan hverken fraviges af indenrigs- og sundhedsministeren eller af regionsrådet.

Forslaget vil indebære, at mindsteantallet af stillere, der skal have underskrevet en kandidatliste, for at denne kan stille op til regionsrådsvalg, vil være 100 i Region Nordjylland, 175 i Region Syddanmark, 200 i Region Midtjylland og 400 i Region Østdanmark.

Kravet om, at kandidatlisterne højst må være underskrevet af et antal stillere, der svarer til halvdelen mere end mindsteantallet af stillere i regionen, jf. kommunal- og regionalvalglovens § 19, stk. 3, 3. pkt., der med lovforslaget bliver 2. pkt., er i øvrigt uændret. Det højeste antal stillere, en kandidatliste til regionsrådsvalg fremover må underskrives af, bliver herefter følgende: Ved regionsrådsvalg i Region Nordjylland må kandidatlisterne fremover højst være underskrevet af 150 stillere. Ved regionsrådsvalg i Region Syddanmark må kandidatlisterne fremover højst være underskrevet af 262 stillere. Ved regionsrådsvalg i Region Midtjylland må kandidatlisterne fremover højst være underskrevet af 300 stillere. Ved regionsrådsvalg i Region Østdanmark må kandidatlisterne højst være underskrevet af 600 stillere.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.7.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af kommunal- og regionalvalglovens § 70, stk. 4, 1. pkt., at hvis der for et afstemningsområde er modtaget færre end 5 brevstemmer, skal brevstemmerne efter kommunalbestyrelsens bestemmelse overføres til et afstemningsområde, hvor der er modtaget mindst 5 brevstemmer, og afleveres til valgstyrerne for dette afstemningsområde, der undersøger, om brevstemmerne kan komme i betragtning, jf. § 71.

Det foreslås, at i § 70, stk. 4, 1. pkt., ændres "og afleveres til valgstyrerne for dette afstemningsområde, der undersøger," til "inden undersøgelsen af".

Forslaget vil medføre, at det fremover vil fremgå af § 70, stk. 4, 1. pkt., at hvis der for et afstemningsområde er modtaget færre end 5 brevstemmer, skal brevstemmerne efter kommunalbestyrelsens bestemmelse overføres til et afstemningsområde, hvor der er modtaget mindst 5 brevstemmer, inden undersøgelsen af om brevstemmerne kan komme i betragtning, jf. § 71.

Der er tale om en præcisering, som skal sikre klarhed om, at det er både medlemmer af valgbestyrelsen og valgstyrere, der kan udføre alle skridt i kontrollen af, om brevstemmer kan tages i betragtning, alt efter hvordan valgbestyrelsen har valgt at indrette brevstemmegennemgangen efter § 71.

Til nr. 3

Det fremgår af kommunal- og regionalvalglovens § 70, stk. 4, 5. pkt., at såfremt en overført brevstemme ikke kan komme i betragtning, skal valgstyrerne følge den fremgangsmåde, der er angivet i § 72, stk. 2, og der foretages ingen rettelser af valglisterne i de pågældende to afstemningsområder.

Det foreslås, at i § 70, stk. 4, 5. pkt., ændres "skal valgstyrerne følge" til "følges".

Forslaget vil medføre, at det fremover vil fremgå af § 70, stk. 4, 5. pkt., at såfremt en overført brevstemme ikke kan komme i betragtning, følges den fremgangsmåde, der er angivet i § 72, stk. 2, og der foretages ingen rettelser af valglisterne i de pågældende to afstemningsområder.

Der er tale om en præcisering, som skal sikre klarhed om, at det er den, der er udpeget til at foretage brevstemmegennemgangen, jf. § 71, der har kompetencen til at følge fremgangsmåden i § 72, stk. 2, såfremt en overført brevstemme ikke kan komme betragtning. Opgaven varetages således ikke nødvendigvis af valgstyrere.

Til nr. 4

Det fremgår af kommunal- og regionalvalglovens § 70, stk. 5, at hvis det på grundlag af oplysningerne om afsenderen på yderkuverten ikke kan afgøres, i hvilket afstemningsområde afsenderen er optaget på valglisten, bestemmer kommunalbestyrelsen, hvilket afstemningsområde den pågældende brevstemme skal henregnes til i henseende til valgstyrernes kontrol af, om brevstemmen kan komme i betragtning, jf. § 71.

Det foreslås, at i § 70, stk. 5, ændres "valgstyrernes kontrol" til "kontrollen".

Forslaget vil medføre, at det fremover vil fremgå af § 70, stk. 5, at hvis det på grundlag af oplysningerne om afsenderen på yderkuverten ikke kan afgøres, i hvilket afstemningsområde afsenderen er optaget på valglisten, bestemmer kommunalbestyrelsen, hvilket afstemningsområde den pågældende brevstemme skal henregnes til i henseende til kontrollen af, om brevstemmen kan komme i betragtning, jf. § 71.

Der er tale om en præcisering, som skal sikre klarhed om, at det er den, der er udpeget til at foretage brevstemmegennemgangen, der har kompetencen til at foretage kontrollen af, om brevstemmen kan komme i betragtning, jf. § 71. Opgaven varetages således ikke nødvendigvis af valgstyrere.

Til nr. 5

Det fremgår af kommunal- og regionalvalglovens § 71, stk. 1, 1. pkt., at valgbestyrelsen sørger for, at brevstemmerne bliver gennemgået inden afstemningens begyndelse og om nødvendigt 1 eller 2 dage før valgdagen.

Det foreslås, at i § 71, stk. 1, 1. pkt., ændres "Valgbestyrelsen" til "Kommunevalgbestyrelsen".

Forslaget vil medføre, at det fremover vil fremgå af § 71, stk. 1, 1. pkt., at det er kommunevalgbestyrelsen, der sørger for, at brevstemmerne bliver gennemgået inden afstemningens begyndelse og om nødvendigt 1 eller 2 dage før valgdagen.

Der er tale om en redaktionel ændring, som skal imødegå eventuelle misforståelser som følge af den gældende formulering. Den foreslåede formulering vil tydeliggøre, at det er kommunevalgbestyrelsen og således ikke regionsvalgbestyrelsen, der sørger for brevstemmegennemgangen.

Til nr. 6

Det fremgår af kommunal- og regionalvalglovens § 71, stk. 1, 3. pkt., at ved gennemgangen, herunder ved undersøgelsen og afgørelsen af, om en brevstemme kan komme i betragtning, skal medvirke mindst 2 valgstyrere eller 2 medlemmer af valgbestyrelsen.

Det foreslås, at i § 71, stk. 1, 3. pkt., ændres "valgstyrere eller 2" til "personer, der er valgstyrere eller".

Forslaget vil medføre, at det fremover vil fremgå af § 71, stk. 1, 3. pkt., at ved gennemgangen, herunder ved undersøgelsen og afgørelsen af, om en brevstemme kan komme i betragtning, skal medvirke mindst 2 personer, der er valgstyrere eller medlemmer af valgbestyrelsen.

Der er tale om en redaktionel ændring, som skal imødegå eventuelle misforståelser som følge af den gældende formulering. Den foreslåede formulering vil tydeliggøre, at undersøgelsen og afgørelsen af, om en brevstemme kan komme i betragtning, også kan forestås af en valgstyrer og et medlem af valgbestyrelsen og således ikke nødvendigvis af to valgstyrere eller to medlemmer af valgbestyrelsen.

Til § 8

Til nr. 1

Det fremgår af folketingsvalglovens § 64, stk. 5, 1. pkt., at hvis der for et afstemningsområde er modtaget færre end 5 brevstemmer, skal brevstemmerne efter kommunalbestyrelsens bestemmelse overføres til et afstemningsområde, hvor der er modtaget mindst 5 brevstemmer, og afleveres til valgstyrerne for dette afstemningsområde, der undersøger, om brevstemmerne kan komme i betragtning, jf. § 65.

Det foreslås, at i § 64, stk. 5, 1. pkt., ændres "og afleveres til valgstyrerne for dette afstemningsområde, der undersøger," til "inden undersøgelsen af".

Forslaget vil medføre, at det fremover vil fremgå af § 64, stk. 5, 1. pkt., at hvis der for et afstemningsområde er modtaget færre end 5 brevstemmer, skal brevstemmerne efter kommunalbestyrelsens bestemmelse overføres til et afstemningsområde, hvor der er modtaget mindst 5 brevstemmer, inden undersøgelsen af om brevstemmerne kan komme i betragtning, jf. § 65.

Der er tale om en præcisering, som skal sikre klarhed om, at det er både medlemmer af valgbestyrelsen og valgstyrere, der kan udføre alle skridt i kontrollen af, om brevstemmer kan tages i betragtning, alt efter hvordan valgbestyrelsen har valgt at indrette brevstemmegennemgangen efter § 65.

Til nr. 2

Det fremgår af folketingsvalglovens § 64, stk. 5, 5. pkt., at såfremt en overført brevstemme ikke kan komme i betragtning, skal valgstyrerne følge den fremgangsmåde, der er angivet i § 66, stk. 2, og der foretages ingen rettelser af valglisterne i de pågældende to afstemningsområder.

Det foreslås, at i § 64, stk. 5, 5. pkt., ændres "skal valgstyrerne følge" til "følges".

Forslaget vil medføre, at det fremover vil fremgå af § 64, stk. 5, 5. pkt., at såfremt en overført brevstemme ikke kan komme i betragtning, følges den fremgangsmåde, der er angivet i § 66, stk. 2, og der foretages ingen rettelser af valglisterne i de pågældende to afstemningsområder.

Der er tale om en præcisering, som skal sikre klarhed om, at det er den, der er udpeget til at foretage brevstemmegennemgangen, jf. § 65, der har kompetencen til at følge fremgangsmåden i § 66, stk. 2, såfremt en overført brevstemme ikke kan komme betragtning. Opgaven varetages således ikke nødvendigvis af valgstyrere.

Til nr. 3

Det fremgår af folketingsvalglovens § 64, stk. 6, at hvis det på grundlag af oplysningerne om afsenderen på yderkuverten ikke kan afgøres, i hvilket afstemningsområde afsenderen er optaget på valglisten, bestemmer kommunalbestyrelsen, hvilket afstemningsområde den pågældende brevstemme skal henregnes til i henseende til valgstyrernes kontrol af, om brevstemmen kan komme i betragtning, jf. § 65.

Det foreslås, at i § 64, stk. 6, ændres "valgstyrernes kontrol" til "kontrollen".

Forslaget vil medføre, at det fremover vil fremgå af § 64, stk. 6, at hvis det på grundlag af oplysningerne om afsenderen på yderkuverten ikke kan afgøres, i hvilket afstemningsområde afsenderen er optaget på valglisten, bestemmer kommunalbestyrelsen, hvilket afstemningsområde den pågældende brevstemme skal henregnes til i henseende til kontrollen af, om brevstemmen kan komme i betragtning, jf. § 65.

Der er tale om en præcisering, som skal sikre klarhed om, at det er den, der er udpeget til at foretage brevstemmegennemgangen, der har kompetencen til at foretage kontrollen af, om brevstemmen kan komme i betragtning, jf. § 65. Opgaven varetages således ikke nødvendigvis af valgstyrere.

Til nr. 4

Det fremgår af folketingsvalglovens § 65, stk. 1, 3. pkt., at ved gennemgangen, herunder ved undersøgelsen og afgørelsen af, om en brevstemme kan komme i betragtning, skal medvirke mindst 2 valgstyrere eller 2 medlemmer af valgbestyrelsen.

Det foreslås, at i § 65, stk. 1, 3. pkt., ændres "valgstyrere eller 2" til "personer, der er valgstyrere eller".

Forslaget vil medføre, at det fremover vil fremgå af § 65, stk. 1, 3. pkt., at ved gennemgangen, herunder ved undersøgelsen og afgørelsen af, om en brevstemme kan komme i betragtning, skal medvirke mindst 2 personer, der er valgstyrere eller medlemmer af valgbestyrelsen.

Der er tale om en redaktionel ændring, som skal imødegå eventuelle misforståelser som følge af den gældende formulering. Den foreslåede formulering vil tydeliggøre, at undersøgelsen og afgørelsen af, om en brevstemme kan komme i betragtning, også kan forestås af en valgstyrer og et medlem af valgbestyrelsen og således ikke nødvendigvis af to valgstyrere eller to medlemmer af valgbestyrelsen.

Til § 9

Til nr. 1

Oplysningspligten om anonyme tilskud til kandidatlister, der har deltaget i det senest afholdte regionsrådsvalg, og som enten ikke er berettiget til eller ikke ønsker at få udbetalt tilskud efter § 3 i partistøtteloven, er reguleret i § 2 b, stk. 1, i partiregnskabsloven. Det er i stk. 1, 2. pkt., reguleret, at kandidatlisten alene skal oplyse om anonyme tilskud i en erklæring for kalenderår, hvor kandidatlisten har modtaget et anonymt tilskud på over 20.000 kr. (2017-niveau), og at erklæringen skal indsendes inden udgangen af det efterfølgende kalenderår. Det er i stk. 1, sidste pkt., reguleret, at regionsrådet inden for en rimelig frist efter modtagelsen offentliggør erklæringen på regionens hjemmeside. Bestemmelsens stk. 2 regulerer den tilsvarende situation for kandidatlister, der har deltaget i det senest afholdte kommunalbestyrelsesvalg.

Beløbsgrænsen på 20.000 kr. reguleres årligt ved bekendtgørelse og er 24.500 kr. i 2025, jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 1032 af 11. september 2024 om regulering af beløb i partiregnskabsloven og partistøtteloven i 2025.

Det foreslås i § 2 b at indsætte stk. 3 som nyt stykke. Det foreslås i det nye § 2 b, stk. 3, at regionsrådet i Region Østdanmark på regionens hjemmeside offentliggør de erklæringer om anonyme tilskud, som regionsrådene i Region Hovedstaden og Region Sjælland har været forpligtet til at offentliggøre efter § 2 b, stk. 1.

Formålet med bestemmelsen i stk. 3 er at sikre, at erklæringer om anonyme tilskud, der for tiden skal offentliggøres på regionsrådenes hjemmesider i Region Hovedstaden og Region Sjælland, også vil være offentligt tilgængelige efter sammenlægningen af de to regioner til Region Østdanmark.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at de erklæringer, der hidtil har skullet offentliggøres på regionsrådenes hjemmesider i Region Hovedstaden og Region Sjælland, fremadrettet offentliggøres på regionsrådets hjemmeside i Region Østdanmark. Der er alene tale om en videreførelse af den gældende forpligtelse. Bestemmelsen udvider dermed ikke perioden for offentliggørelse af erklæringerne.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 10

Til nr. 1

Det fremgår af § 3, stk. 2, i partistøtteloven, at der alene ydes tilskud efter § 3 til kandidatlister, der har opnået repræsentation i regionsrådet ved det senest afholdte regionsrådsvalg, jf. nr. 1, og til kandidatlister, der ved det senest afholdte regionsrådsvalg har fået et antal stemmer, der mindst svarer til 0,8/41 af samtlige gyldige stemmer, jf. nr. 2. Bestemmelsen regulerer dermed bundgrænsen for, hvornår regionale kandidatlister er berettiget til tilskud efter § 3.

Det foreslås i § 3, stk. 2, nr. 2, at ændre »0,8/41« til »4/5« og efter »gyldige stemmer« at indsætte »delt med regionsrådets medlemstal, jf. § 8 i regionsloven«.

Dette er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 7, der ændrer i regionslovens § 8, således at medlemstallene for regionsrådene ændres fra 41 til henholdsvis 35, 41 og 47. Der er ikke tale om en ændring af bundgrænsen for partistøtteberettigelse, men alene en ændring i udregningen af denne, da der ikke længere kan henvises til det samme medlemsantal i regionerne.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 7, og til pkt. 3.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af § 10 a, stk. 1, 1. pkt., i partistøtteloven, at har tilskudsmodtageren (kandidatlisten) modtaget tilskud efter § 3 for et eller flere foregående kalenderår, er det en betingelse for at få udbetalt det fulde tilskud, jf. § 10, stk. 1, for det aktuelle kalenderår, at de udgifter, der er afholdt til politisk arbejde i regionen i det seneste kalenderår, hvor tilskud er modtaget, mindst svarer til det fulde tilskud for dette kalenderår.

Det foreslås i § 10 a, stk. 1, 1. pkt., efter »Har tilskudsmodtageren« at indsætte », jf. dog stk. 4, 1. pkt.,«.

Formålet med bestemmelsen er at indsætte en henvisning til det nye stk. 4, 1. pkt., hvori det foreslås at regulere første gang, en kandidatliste for et parti, der pr. 1. august i det seneste regionale valgår var opstillingsberettiget til folketingsvalg, ansøger om tilskud efter § 3 hos regionsrådet i Region Østdanmark på grundlag af regionsrådsvalget i 2025, hvis kandidatlisten tidligere har fået udbetalt partistøtte på grundlag af regionsrådsvalget i 2021 i Region Hovedstaden eller Region Sjælland. Det foreslås at indsætte § 10 a, stk. 4, 1. pkt., med lovforslagets § 10, nr. 5.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 10, nr. 5, og til pkt. 3.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det fremgår af § 10 a, stk. 2, i partistøtteloven, at hvis de udgifter, der er afholdt til politisk arbejde i regionen i det seneste kalenderår, hvor tilskud efter § 3 er modtaget, kun delvis svarer til det fulde tilskud for dette kalenderår, fradrages et beløb svarende til det ikke anvendte tilskudsbeløb ved udbetaling af tilskud efter § 3 for det aktuelle kalenderår.

Det foreslås i § 10 a, stk. 2, efter »seneste kalenderår« at indsætte », jf. dog stk. 5,«.

Formålet med bestemmelsen er at indsætte en henvisning til det nye stk. 5, hvori det foreslås at regulere den situation, hvor de udgifter, der er afholdt til politisk arbejde i Region Hovedstaden og Region Sjælland i hvert af de seneste kalenderår, hvor partistøtte er modtaget af partiets kandidatlister i de pågældende regioner, kun delvis svarer til det fulde tilskud for det eller de pågældende kalenderår. Det foreslås at indsætte § 10 a, stk. 5, med lovforslagets § 10, nr. 5.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 10, nr. 5, og til pkt. 3.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det fremgår af § 10 a, stk. 3, 1. pkt., i partistøtteloven, at hvis tilskudsmodtageren (kandidatlisten) har modtaget tilskud efter § 3 for et eller flere foregående kalenderår, er udbetaling af tilskud for det aktuelle kalenderår, bortset fra helt særlige tilfælde, alene betinget af, at tilskudsmodtageren har indsendt en erklæring til regionsrådet om, hvilke udgifter der mindst er afholdt til politisk arbejde i regionen i det seneste kalenderår, hvor tilskud er modtaget.

Det foreslås i § 10 a, stk. 3, 1. pkt., efter »Har tilskudsmodtageren« at indsætte », jf. dog stk. 6,«.

Formålet med bestemmelsen er at indsætte en henvisning til det nye stk. 6, hvori det foreslås at regulere erklæringen om mindst afholdte udgifter i den situation, hvor partiets kandidatlister i Region Hovedstaden og Region Sjælland har modtaget tilskud på grundlag af regionsrådsvalget i 2021. Det foreslås at indsætte § 10 a, stk. 6, med lovforslagets § 10, nr. 5.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 10, nr. 5, og til pkt. 3.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Det fremgår af § 10 a, stk. 1, i partistøtteloven, at hvis tilskudsmodtageren (kandidatlisten) har modtaget tilskud efter § 3 for et eller flere foregående kalenderår, er det en betingelse for at få udbetalt det fulde tilskud for det aktuelle kalenderår, at de udgifter, der er afholdt til politisk arbejde i regionen i det seneste kalenderår, hvor tilskud er modtaget, mindst svarer til det fulde tilskud for dette kalenderår. Bestemmelsens stk. 2 regulerer, at hvis de udgifter, der er afholdt til politisk arbejde i regionen i det seneste kalenderår, hvor tilskud er modtaget, kun delvis svarer til det fulde tilskud for dette kalenderår, fradrages et beløb svarende til det ikke anvendte tilskudsbeløb ved udbetaling af tilskud efter § 3 for det aktuelle kalenderår. Bestemmelsens stk. 3 regulerer, at hvis tilskudsmodtageren har modtaget tilskud efter § 3 for et eller flere foregående kalenderår, er udbetaling af partistøtte for det aktuelle kalenderår, bortset fra helt særlige tilfælde, alene betinget af, at tilskudsmodtageren har indsendt en erklæring til regionsrådet om, hvilke udgifter der mindst er afholdt til politisk arbejde i regionen i det seneste kalenderår, hvor tilskud er modtaget.

Det foreslås i § 10 a at indsætte stk. 4-6 som tre nye stykker.

Det foreslås i det nye § 10 a, stk. 4, at første gang en kandidatliste for et parti, der er omfattet af § 8, stk. 2, 3. pkt., ansøger om tilskud efter § 3 hos regionsrådet i Region Østdanmark, jf. dog § 10 d, stk. 1, på grundlag af regionsrådsvalget i 2025, er det en betingelse for udbetaling af det fulde tilskud, jf. § 10, stk. 1, at de udgifter, der er afholdt til politisk arbejde i henholdsvis Region Hovedstaden og Region Sjælland i hvert af de seneste kalenderår, hvor tilskud er modtaget af partiets kandidatlister i de pågældende regioner, mindst svarer til det fulde tilskud for det eller de pågældende kalenderår. Dette gælder kun, hvis partiets kandidatlister i Region Hovedstaden og Region Sjælland har fået udbetalt tilskud efter § 3 på grundlag af regionsrådsvalget i 2021. Det foreslås at indsætte § 10 d med lovforslagets § 10, nr. 9. Det foreslås i § 10 d, stk. 1, at administrationen af behandlingen af ansøgninger og udbetaling af tilskud efter § 3 for Region Østdanmark i 2026 varetages af regionsrådet i Region Sjælland.

Det foreslås i det nye § 10 a, stk. 5, at hvis de udgifter, der er afholdt til politisk arbejde i henholdsvis Region Hovedstaden og Region Sjælland i hvert af de seneste kalenderår, hvor tilskud er modtaget af partiets kandidatlister, der er omfattet af det nye stk. 4 i de pågældende regioner, kun delvis svarer til det fulde tilskud for det eller de pågældende kalenderår, fradrages et beløb svarende til det ikke anvendte tilskudsbeløb ved udbetaling af tilskud efter § 3 for det aktuelle kalenderår.

Det foreslås i det nye § 10 a, stk. 6, at hvis partiets kandidatlister, der er omfattet af det nye stk. 4 i Region Hovedstaden og Region Sjælland, har modtaget tilskud efter § 3 på grundlag af regionsrådsvalget i 2021, er udbetaling af tilskud betinget af, at kandidatlisten har indsendt en erklæring til regionsrådet i Region Østdanmark, jf. dog § 10 d, stk. 1, om, hvilke udgifter der mindst er afholdt til politisk arbejde i henholdsvis Region Hovedstaden og Region Sjælland i hvert af de seneste kalenderår, hvor partistøtte er modtaget af partiets kandidatlister i de pågældende regioner.

Det er alene kandidatlister for partier, der pr. 1. august 2025 er opstillingsberettiget til folketingsvalg, og som har fået udbetalt partistøtte på grundlag af regionsrådsvalget i 2021 i Region Hovedstaden og Region Sjælland, der vil være omfattet af de foreslåede bestemmelser i stk. 4-6. Bestemmelserne i stk. 4-6 finder desuden alene anvendelse den første gang, kandidatlisten ansøger om partistøtte hos Region Østdanmark på grundlag af regionsrådsvalget i 2025. Herefter finder § 10 a, stk. 1-3, anvendelse ved kandidatlistens ansøgning om partistøtte. Bestemmelserne i stk. 4-6 finder dermed alene anvendelse ved udbetaling af partistøtte på grundlag af valget i 2025 i Region Østdanmark og finder ikke anvendelse ved senere valg eller ved valg i andre regioner.

Formålet med bestemmelsen i stk. 4 er at sikre, at en kandidatliste for et folketingsparti - første gang den ansøger om tilskud på grundlag af regionsrådsvalget i 2025 i Region Østdanmark - kun kan få udbetalt det fulde tilskud, hvis partiets kandidatlister i Region Hovedstaden og Region Sjælland, der har fået udbetalt tilskud på grundlag af regionsrådsvalget i 2021, har anvendt det fulde senest udbetalte tilskud til politisk arbejde. Stk. 4 svarer indholdsmæssigt til stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det første gang, en kandidatliste for et folketingsparti ansøger om tilskud efter § 3 hos regionsrådet i Region Østdanmark på grundlag af regionsrådsvalget i 2025, er en betingelse for udbetaling af det fulde tilskud, at de udgifter, der er afholdt til politisk arbejde i henholdsvis Region Hovedstaden og Region Sjælland i hvert af de seneste kalenderår, hvor tilskud er modtaget af partiets kandidatlister i de pågældende regioner, mindst svarer til det fulde tilskud for det eller de pågældende kalenderår. Kandidatlisterne skal dermed hver især have anvendt det fulde tilskud til politisk arbejde. Bestemmelsen finder kun anvendelse, hvis partiets kandidatlister i Region Hovedstaden og Region Sjælland har fået udbetalt tilskud efter § 3 på grundlag af regionsrådsvalget i 2021.

Som eksempel på bestemmelsens anvendelse kan nævnes, at hvis en kandidatliste for et folketingsparti i 2026 ansøger om partistøtte i Region Østdanmark, og partiets kandidatlister i Region Hovedstaden og Region Sjælland senest har fået udbetalt partistøtte i 2025, skal kandidatlisterne hver især have afholdt udgifter, der mindst svarer til den fulde partistøtte i hver af de to regioner i 2025, for at den fulde partistøtte kan udbetales til kandidatlisten i 2026 i Region Østdanmark.

Som et andet eksempel kan nævnes, at hvis en kandidatliste for et folketingsparti i 2026 ansøger om partistøtte i Region Østdanmark, og partiets kandidatliste i Region Hovedstaden senest har fået udbetalt partistøtte i f.eks. 2025, og partiets kandidatliste i Region Sjælland senest har fået udbetalt partistøtte i f.eks. 2023, skal kandidatlisten i Region Hovedstaden i 2025 have afholdt udgifter, der mindst svarer til den fulde partistøtte for 2025, og kandidatlisten i Region Sjælland skal i 2023 have afholdt udgifter, der mindst svarer til den fulde partistøtte for 2023, for at den fulde partistøtte kan udbetales til kandidatlisten i 2026 i Region Østdanmark. Det er uden betydning, om grunden til, at partiets kandidatliste i Region Sjælland ikke har ansøgt om partistøtte siden 2023, er, at kandidatlisten pga. de nye bundgrænser, der blev indført pr. 1. januar 2024, ikke længere er berettiget til partistøtte.

Som et tredje eksempel kan nævnes, at hvis en kandidatliste for et folketingsparti i 2026 ansøger om partistøtte i Region Østdanmark, og partiets kandidatlister i Region Hovedstaden og Region Sjælland senest har fået udbetalt partistøtte i 2023, skal kandidatlisterne hver især have afholdt udgifter, der mindst svarer til den fulde partistøtte i hver af de to regioner i 2023, for at den fulde partistøtte kan udbetales til kandidatlisten i 2026 i Region Østdanmark. Det er uden betydning om grunden til, at partiets kandidatlister ikke har ansøgt om partistøtte siden 2023, er, at kandidatlisterne pga. de nye bundgrænser, der blev indført pr. 1. januar 2024, ikke længere er berettiget til partistøtte.

I 2026 varetages administrationen af behandlingen af ansøgninger og udbetaling af tilskud efter § 3 for Region Østdanmark af regionsrådet i Region Sjælland, jf. partistøttelovens § 10 d, som foreslås indsat med lovforslagets § 10, nr. 9. I 2026 skal ansøgninger om tilskud efter § 3 derfor indsendes til Region Sjælland og ikke Region Østdanmark.

Formålet med bestemmelsen i stk. 5 er at regulere den situation, hvor partiets kandidatlister i Region Hovedstaden og Region Sjælland i det eller de pågældende kalenderår, hvor de senest har modtaget partistøtte, ikke har anvendt den fulde udbetalte partistøtte til politisk arbejde. Stk. 5 svarer indholdsmæssigt til stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at hvis de udgifter, der er afholdt til politisk arbejde i henholdsvis Region Hovedstaden og Region Sjælland i hvert af de seneste kalenderår, hvor partistøtte er modtaget af partiets kandidatlister, kun delvis svarer til det fulde tilskud for det eller de pågældende kalenderår, fradrages et beløb svarende til det ikke anvendte tilskudsbeløb ved udbetaling af partistøtte for det aktuelle kalenderår.

Som eksempel på bestemmelsens anvendelse kan nævnes den situation, hvor en kandidatliste for et folketingsparti i 2026 ansøger om partistøtte i Region Østdanmark, og partiets kandidatlister i Region Hovedstaden og Region Sjælland senest har fået udbetalt partistøtte i f.eks. 2025, og partiets kandidatliste i Region Hovedstaden i 2025 har anvendt 10.000 kr. mindre på politisk arbejde end det udbetalte tilskudsbeløb, og partiets kandidatliste i Region Sjælland i 2025 har anvendt 10.000 kr. mere på politisk arbejde end det udbetalte partistøttebeløb. I dette eksempel skal fradrages et beløb på 10.000 kr. ved udbetaling af tilskud for 2026. Baggrunden herfor er, at begge kandidatlister skal have anvendt de fulde tilskudsbeløb til politisk arbejde, for at det fulde tilskudsbeløb kan udbetales. Det er ikke tilstrækkeligt, at kandidatlisterne tilsammen har anvendt de fulde tilskudsbeløb.

Formålet med bestemmelsen i stk. 6 er at regulere, at første gang kandidatlisten ansøger om tilskud hos Region Østdanmark, skal kandidatlisten indsende en erklæring til regionsrådet om, hvilke udgifter der mindst er afholdt til politisk arbejde i henholdsvis Region Hovedstaden og Region Sjælland i hvert af de seneste kalenderår, hvor tilskud er modtaget af partiets kandidatlister i de pågældende regioner. Stk. 6 svarer indholdsmæssigt til stk. 3.

I 2026 varetages administrationen af behandlingen af ansøgninger og udbetaling af tilskud efter § 3 for Region Østdanmark af regionsrådet i Region Sjælland, jf. partistøttelovens § 10 d, som foreslås indsat med lovforslagets § 10, nr. 9. I 2026 skal erklæringen om afholdte udgifter til politisk arbejde derfor indsendes til Region Sjælland og ikke Region Østdanmark.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det er en betingelse for at få udbetalt tilskud, at kandidatlisten har indsendt en erklæring om mindst afholdte udgifter for det eller de seneste år, hvor partiets kandidatlister har fået udbetalt tilskud efter § 3 på grundlag af regionsrådsvalget i 2021 i Region Hovedstaden og Region Sjælland.

Det foreslås i lovforslagets § 10, nr. 10, at bestemmelsen i § 10 a, stk. 6, strafbelægges på samme måde som bestemmelsen i § 10 a, stk. 3.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 10, nr. 2-4 og 10, og til pkt. 3.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Det fremgår af § 10 b, stk. 1, 1. pkt., i partistøtteloven, at udbetaling af tilskud efter § 3 er betinget af, at tilskudsmodtageren (kandidatlisten) har indsendt en erklæring til regionsrådet med oplysning om, hvorvidt tilskudsmodtageren i det foregående kalenderår fra samme private tilskudsyder har modtaget et eller flere tilskud, der tilsammen overstiger 20.000 kr. (2017-niveau).

Beløbsgrænsen på 20.000 kr. reguleres årligt ved bekendtgørelse og er 24.500 kr. i 2025, jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 1032 af 11. september 2024 om regulering af beløb i partiregnskabsloven og partistøtteloven i 2025.

Det foreslås i § 10 b, stk. 1, 1. pkt., efter »jf. også stk. 2« at indsætte »og 8«.

Formålet med bestemmelsen er at indsætte en henvisning til det nye stk. 8, der regulerer, hvilke oplysninger om private tilskud der skal indsendes til regionsrådet i Region Østdanmark, første gang en kandidatliste for et folketingsparti ansøger om partistøtte på grundlag af valget i 2025. § 10 b, stk. 8, indsættes med lovforslagets § 10, nr. 7.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 10, nr. 7, og til pkt. 3.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Partistøttelovens § 10 b regulerer, hvilke oplysninger om private og anonyme tilskud regionale kandidatlister skal indsende som betingelse for udbetaling af tilskud efter § 3.

Det fremgår af § 10 b, stk. 1, at udbetaling af tilskud efter § 3 er betinget af, at tilskudsmodtageren (kandidatlisten) har indsendt en erklæring til regionsrådet med oplysning om navn og adresse på private tilskudsydere, der i det foregående kalenderår har ydet et eller flere tilskud, der tilsammen overstiger 20.000 kr. (2017-niveau). Erklæringen skal derudover indeholde oplysning om den samlede størrelse af eventuelle anonyme tilskud og oplysning om den samlede størrelse af de beløb, der er returneret til tilskudsyder henholdsvis overført til en konto hos Indenrigs- og Sundhedsministeriet, jf. § 2 a i partiregnskabsloven.

Det fremgår af § 10 b, stk. 2, at hvis tilskudsmodtageren er den regionale organisation for et parti, der pr. 1. august i det seneste regionale valgår var opstillingsberettiget til folketingsvalg, skal oplysningerne i stk. 1 om private og anonyme tilskud tillige omfatte partiets kredsorganisationer beliggende i vedkommende region, bortset fra partiets kommuneorganisationer og eventuelle lokale partiorganisationer i vedkommende kommuner, jf. § 11 d, stk. 2.

§ 10 b, stk. 3-6, regulerer de private og anonyme tilskud til kandidater, som kandidatlisten skal oplyse om som betingelse for udbetaling af tilskud efter § 3.

Det fremgår af § 10 b, stk. 7, at regionsrådet inden for en rimelig frist efter modtagelsen offentliggør de erklæringer, regionsrådet har modtaget efter stk. 1-5, på regionens hjemmeside.

Beløbsgrænsen på 20.000 kr. reguleres årligt ved bekendtgørelse og er 24.500 kr. i 2025, jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 1032 af 11. september 2024 om regulering af beløb i partiregnskabsloven og partistøtteloven i 2025.

Det foreslås i § 10 b at indsætte stk. 8 og 9 som to nye stykker.

Det foreslås i det nye § 10 b, stk. 8, 1. pkt., at første gang en kandidatliste for et parti, der er omfattet af § 8, stk. 2, 3. pkt., ansøger om tilskud efter § 3 hos regionsrådet i Region Østdanmark, jf. dog § 10 d, stk. 1, på grundlag af regionsrådsvalget i 2025, skal de oplysninger om modtagne private og anonyme tilskud i det foregående kalenderår, der er nævnt i stk. 1, tillige omfatte partiets kandidatlister i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Det foreslås i 2. pkt., at 1. pkt. kun gælder, hvis partiets kandidatlister i Region Hovedstaden og Region Sjælland har fået udbetalt tilskud efter § 3 på grundlag af regionsrådsvalget i 2021.

Det er alene kandidatlister for partier, der pr. 1. august 2025 er opstillingsberettiget til folketingsvalg, og som har fået udbetalt partistøtte på grundlag af regionsrådsvalget i 2021 i Region Hovedstaden og Region Sjælland, der vil være omfattet af bestemmelsen i stk. 8. Bestemmelsen finder desuden alene anvendelse den første gang, kandidatlisten ansøger om tilskud hos Region Østdanmark på grundlag af regionsrådsvalget i 2025. Bestemmelsen finder dermed alene anvendelse ved udbetaling af tilskud på grundlag af valget i 2025 i Region Østdanmark og finder ikke anvendelse ved senere valg eller ved valg i andre regioner.

Formålet med bestemmelsen i stk. 8 er at sikre, at private og anonyme tilskud, der i det foregående kalenderår er modtaget af folketingspartiers kandidatlister i Region Hovedstaden og Region Sjælland, indberettes i forbindelse med partiets kandidatlistes første ansøgning om tilskud i Region Østdanmark på grundlag af valget i 2025.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det, første gang en kandidatliste for et folketingsparti ansøger om tilskud efter § 3 hos regionsrådet i Region Østdanmark på grundlag af regionsrådsvalget i 2025, er en betingelse for udbetaling af tilskud, at partiets kandidatliste tillige har indsendt en erklæring til regionsrådet i Region Østdanmark om private og anonyme tilskud, der er modtaget af partiets kandidatlister i Region Hovedstaden og Region Sjælland i det foregående kalenderår. Kandidatlisten skal efter de gældende regler fortsat indberette private og anonyme tilskud efter § 10 b, stk. 1-5. Hvis partiet har oprettet en helt ny kandidatliste (en ny regional organisation) i Region Østdanmark, skal partiet således, første gang kandidatlisten ansøger om partistøtte på grundlag af valget i 2025 i Region Østdanmark, indberette private og anonyme tilskud modtaget i det foregående år både af kandidatlisten selv, jf. den gældende § 10 b, stk. 1, og af partiets kandidatlister i Region Hovedstaden og Region Sjælland, jf. det foreslåede § 10 b, stk. 8.

Hvis partiet i det foregående kalenderår kun har haft en kandidatliste i f.eks. Region Hovedstaden, vil partiets kandidatliste i Region Østdanmark kun skulle oplyse om private og anonyme tilskud modtaget af kandidatlisten i Region Hovedstaden (og ikke i Region Sjælland) i det foregående år sammen med de øvrige oplysninger, der skal indberettes efter § 10 b, stk. 1-5. Dette vil både gælde, hvis partiet kun har haft en kandidatliste i enten Region Hovedstaden og Region Sjælland ved valget i 2021, og hvis den ene af to kandidatlister i valgperioden og før 2025 er blevet nedlagt.

Som eksempel på bestemmelsens anvendelse kan nævnes, at hvis en kandidatliste for et folketingsparti i 2026 ansøger om tilskud i Region Østdanmark, og partiets kandidatlister i Region Hovedstaden og Region Sjælland senest har fået udbetalt tilskud på grundlag af regionsrådsvalget i 2021 (dvs. i 2022, 2023, 2024 og/eller 2025), er det en betingelse for udbetaling af tilskud, at oplysningspligtige private og anonyme tilskud modtaget af partiets kandidatlister i Region Hovedstaden og Region Sjælland i 2025 (det foregående kalenderår) oplyses i en erklæring til Region Østdanmark. I 2026 skal ansøgning og erklæring indsendes til Region Sjælland, jf. § 10 d, stk. 1, der foreslås indsat med lovforslagets § 10, nr. 9.

Som et andet eksempel på bestemmelsens anvendelse kan nævnes, at hvis en kandidatliste for et folketingsparti i 2026 ansøger om tilskud i Region Østdanmark, og partiets kandidatlister i Region Hovedstaden og Region Sjælland senest har fået udbetalt tilskud på grundlag af regionsrådsvalget i 2021 (dvs. i 2022, 2023, 2024 og/eller 2025), og partiets kandidatliste i Region Hovedstaden er blevet nedlagt pr. 1. marts 2025, er det en betingelse for udbetaling af tilskud, at oplysningspligtige private og anonyme tilskud modtaget af partiets kandidatlister i både Region Hovedstaden og Region Sjælland i 2025 (det foregående kalenderår) oplyses i en erklæring til Region Østdanmark. Baggrunden for, at tilskud til begge kandidatlister skal oplyses, er, at begge kandidatlister har eksisteret i 2025.

Som et tredje eksempel på bestemmelsens anvendelse kan nævnes, at hvis en kandidatliste for et folketingsparti i 2028 første gang ansøger om tilskud i Region Østdanmark, og partiets kandidatlister i Region Hovedstaden og Region Sjælland senest har fået udbetalt tilskud på grundlag af regionsrådsvalget i 2021 (dvs. i 2022, 2023, 2024 og/eller 2025), er det en betingelse for udbetaling af tilskud, at oplysningspligtige private og anonyme tilskud modtaget af partiets kandidatlister i Region Hovedstaden og Region Sjælland i 2027 (det foregående kalenderår) oplyses i en erklæring til Region Østdanmark. Kandidatlisten vil dog kun skulle oplyse om tilskud til disse kandidatlister, hvis de har eksisteret i 2027. I 2028 skal ansøgning og erklæring indsendes til Region Østdanmark.

Bestemmelsen i § 10 b, stk. 8, vil desuden blive strafbelagt på samme måde som de øvrige erklæringer i § 10 b. Det følger af § 14 a, stk. 2, at den, der afgiver urigtige eller mangelfulde oplysninger efter § 10 b, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Det følger videre af § 14 a, stk. 4, at der kan pålægges partiorganisationer (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Afgivelse af urigtige eller mangelfulde oplysninger efter § 10 b, stk. 8, om private og anonyme tilskud til folketingspartiernes kandidatlister i Region Hovedstaden og Region Sjælland vil derfor kunne straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.

Det er selve afgivelsen af urigtige eller mangelfulde oplysninger efter § 10 b, stk. 8, i erklæringerne om private og anonyme tilskud til folketingspartiernes kandidatlister, der strafbelægges.

Det foreslås i det nye § 10 b, stk. 9, at regionsrådet i Region Østdanmark på regionens hjemmeside offentliggør de erklæringer, som Region Hovedstaden og Region Sjælland har været forpligtet til at offentliggøre efter stk. 7.

Formålet med bestemmelsen i stk. 9 er at sikre, at der fortsat er offentlighed om de erklæringer om private og anonyme tilskud, der offentliggøres på regionsrådenes hjemmesider i Region Hovedstaden og Region Sjælland.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at de erklæringer, der hidtil har skullet offentliggøres på regionsrådenes hjemmesider i Region Hovedstaden og Region Sjælland, fremadrettet offentliggøres på regionsrådets hjemmeside i Region Østdanmark. Der er alene tale om en videreførelse af den gældende forpligtelse. Bestemmelsen udvider dermed ikke perioden for offentliggørelse af erklæringerne.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 10, nr. 8, og til pkt. 3.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

Oplysningspligten om private og anonyme tilskud til folketingspartiernes kredsorganisationer og kandidater i de tilfælde, hvor partiets regionale kandidatliste enten ikke er berettiget til eller ikke ansøger om tilskud efter § 3, eller hvor partiet ikke har en regional kandidatliste, er reguleret i § 10 c, stk. 1-3, i partistøtteloven. Det er i stk. 4 reguleret, hvornår man første gang bliver omfattet af oplysningspligten. Det er i stk. 5 reguleret, at regionsrådet inden for en rimelig frist efter modtagelsen offentliggør erklæringen om private og anonyme tilskud til folketingspartiernes kredsorganisationer og kandidater på regionens hjemmeside.

Det foreslås at indsætte et nyt § 10 c, stk. 6, hvorefter regionsrådet i Region Østdanmark på regionens hjemmeside offentliggør de erklæringer, som Region Hovedstaden og Region Sjælland har været forpligtet til at offentliggøre efter stk. 5.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at der fortsat er offentlighed om de erklæringer om private og anonyme tilskud til folketingspartiernes kredsorganisationer og kandidater, der offentliggøres på regionsrådenes hjemmesider i Region Hovedstaden og Region Sjælland.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at de erklæringer, der hidtil har skullet offentliggøres på regionsrådenes hjemmesider i Region Hovedstaden og Region Sjælland, fremadrettet offentliggøres på regionsrådets hjemmeside i Region Østdanmark. Der er alene tale om en videreførelse af den gældende forpligtelse. Bestemmelsen udvider dermed ikke perioden for offentliggørelse af erklæringerne.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Der foreslås indsat en ny bestemmelse i § 10 d i partistøtteloven om varetagelsen af administrationen af behandling af ansøgninger og udbetaling af tilskud efter § 3 for Region Østdanmark i 2026.

Det foreslås i stk. 1, at administrationen af behandling af ansøgninger og udbetaling af tilskud efter § 3 for Region Østdanmark i 2026 varetages af regionsrådet i Region Sjælland.

Formålet med stk. 1 er at sikre, at administrationen og udbetalingen af tilskud efter § 3 på grundlag af regionsrådsvalget i 2025 i Region Østdanmark kan håndteres i overgangsåret 2026, hvor Region Østdanmark endnu ikke er i fuld funktion. Hovedsædet for den nye Region Østdanmark bliver det nuværende hovedsæde for Region Sjælland, hvorfor det foreslås, at administrationen m.v. håndteres af regionsrådet i Region Sjælland, indtil Region Østdanmark er i fuld funktion pr. 1. januar 2027.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Region Sjælland i 2026 står for at behandle ansøgninger om tilskud efter § 3 på grundlag af regionsrådsvalget i 2025 i Region Østdanmark og for at udbetale tilskud samt for at offentliggøre erklæringer om private og anonyme tilskud i 2025, der skal indsendes i 2026.

Det foreslås i stk. 2, at udgifter til tilskud efter § 3, der i 2026 forskudsvis er afholdt af regionsrådet i Region Sjælland, fordeles af Region Sjælland på regionen selv og Region Hovedstaden i forhold til det offentliggjorte folketal pr. 1. januar 2026.

Formålet med stk. 2 er at sikre, at Region Sjælland kan få refunderet en forholdsmæssig del af udgifterne til tilskud efter § 3 af Region Hovedstaden i 2026. Det foreslås, at udgifterne fordeles på Region Hovedstaden og Region Sjælland i forhold til det offentliggjorte folketal pr. 1. januar 2026. Derudover foreslås, at Region Sjælland står for udbetalingen af tilskud efter § 3 i 2026, og at Region Sjælland også skal stå for at fordele udgifterne mellem regionen selv og Region Hovedstaden.

Udgifterne til tilskud efter § 3 afholdes af regionerne, jf. partistøttelovens § 14, 2. pkt., og er finansieret gennem bloktilskuddet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 10

Det fremgår af § 14 a, stk. 1, i partistøtteloven, at den, der afgiver urigtig erklæring efter bl.a. § 10 a, stk. 3, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Det fremgår af § 14 a, stk. 4, at der kan pålægges partiorganisationer (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Det foreslås i § 14 a, stk. 1, efter »§ 10 a, stk. 3« at indsætte »og 6«.

Det gøres dermed strafbart med bøde eller fængsel indtil 4 måneder at afgive urigtig erklæring om afholdte udgifter til politisk arbejde efter partistøttelovens § 10 a, stk. 6.

Det foreslåede § 10 a, stk. 6, jf. lovforslagets 10, nr. 5, vedrører den erklæring om afholdte udgifter til politisk arbejde i det seneste kalenderår, hvor tilskud er modtaget, der skal indsendes, første gang en kandidatliste for et folketingsparti ansøger om tilskud i Region Østdanmark på grundlag af regionsrådsvalget i 2025, hvis partiets kandidatlister i Region Hovedstaden og Region Sjælland har fået udbetalt tilskud efter § 3 på grundlag af regionsrådsvalget i 2021.

Indberetningspligten ligger hos partiets regionale kandidatliste i Region Østdanmark. Det er derfor juridiske personer (partiernes regionale kandidatlister), der kan idømmes straf for at afgive urigtig erklæring efter § 10 a, stk. 6.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 10, nr. 5, og til pkt. 3.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 11

Til nr. 1

Det følger af § 34, stk. 1, nr. 1, i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven), at de pågældende regionsråd nedsætter 3 regionale videreuddannelsesråd for læger for henholdsvis

1) Hovedstadsregionen og Region Sjælland

2) Region Syddanmark og

3) Region Midtjylland og Region Nordjylland.

Det foreslås, at i § 34, stk. 1, nr. 1, ændres Hovedstadsregionen og Region Sjælland til Region Østdanmark.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af sammenlægning af Region Sjælland og Region Hovedstaden til en ny Region Østdanmark, der foretages i det samtidigt fremsatte forslag til lov om overgangen til en ny sundhedsstruktur (overgangsloven).

Til § 12

Til nr. 1

Der står »Region Sjælland« 16 steder i lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v.

Det foreslås, at overalt i loven ændres Region Sjælland til: Region Østdanmark.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af sammenlægning af Region Sjælland og Region Hovedstaden til en ny Region Østdanmark, der foretages i det samtidigt fremsatte forslag til lov om overgangen til en ny sundhedsstruktur (overgangsloven).

Til § 13

Til nr. 1

Det følger af § 2, 1. pkt., i lov om retspsykiatrisk behandling m.v., at det påhviler regionsrådet for Region Sjælland at drive den til Psykiatrihospitalet i Nykøbing Sjælland knyttede sikringsafdeling.

Det foreslås, at i § 2, 1. pkt., ændres »Region Sjælland at drive den til Psykiatrihospitalet i Nykøbing Sjælland knyttede sikringsafdeling« til: »Region Østdanmark at drive Sikringsafdelingen under Retspsykiatrisk afdeling, Region Østdanmark«.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af sammenlægning af Region Sjælland og Region Hovedstaden til en ny Region Østdanmark, der foretages i det samtidigt fremsatte forslag til lov om overgangen til en ny sundhedsstruktur (overgangsloven).

Til § 14

Til nr. 1

Der fremgår følgende af bilag A til lov om apoteksvirksomhed:

»Landets inddeling i områder, jf. § 4, stk. 4, nr. 3.

Område I: Region Nordjylland og Region Midtjylland

Område II: Region Syddanmark

Område III: Region Hovedstaden og Region Sjælland«

Det foreslås, at i bilag A ændres Region Hovedstaden og Region Sjælland til Region Østdanmark.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af sammenlægning af Region Sjælland og Region Hovedstaden til en ny Region Østdanmark, der foretages i det samtidigt fremsatte forslag til lov om overgangen til en ny sundhedsstruktur (overgangsloven).

Til § 15

Til nr. 1

Det følger af § 38, stk. 1, nr. 4, i lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige og sundhedsdatavidenskabelige forskningsprojekter, at National Videnskabsetisk Komité består af 13 medlemmer, der udpeges på følgende måde i nr. 4) 5 medlemmer udpeges af indenrigs- og sundhedsministeren efter indstilling fra de enkelte regioner.

Det foreslås at ændre »5« til: »4«.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af politisk aftale om sundhedsreform, jf. pkt. 1 i almindelige bemærkninger.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.8. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det følger af § 38, stk. 1, nr. 4, i lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige og sundhedsdatavidenskabelige forskningsprojekter, at National Videnskabsetisk Komité består af 13 medlemmer, der udpeges på følgende måde i nr. 4) 5 medlemmer udpeges af indenrigs- og sundhedsministeren efter indstilling fra de enkelte regioner.

Det foreslås, at der i § 38, stk. 1, efter nr. 4 indsættes som nyt nummer: »5) 1 medlem udpeges af indenrigs- og sundhedsministeren efter indstilling fra Nationalt Center for Etik.«

Som konsekvens af den foreslåede ændring af § 38, stk. 1, nr. 4, vil der fremover være et medlem mindre af den Nationale Videnskabsetiske Komité, der udpeges efter indstilling fra regionerne. På denne baggrund foreslås det, at National Center for Etik indstiller til indenrigs- og sundhedsministeren at udpege 1 medlem, for at bibeholde det samlede antal af medlemmer af National Videnskabsetisk Komité, dvs. 13 medlemmer, og for at den indsigt, som Nationalt Center for Etik sidder inde med, kan nyttiggøres i den Nationale Videnskabsetiske Komités fremtidige arbejde.

Ved overgangen fra 5 til 4 regioner skal det sikres, at National Videnskabsetisk Komité ikke reduceres i antallet af medlemmer. Det foreslås derfor, at Nationalt Center for Etik på grund af deres særlige indsigt, fremover indstiller til indenrigs- og sundhedsministeren at udpege 1 medlem af den Nationale Videnskabsetiske Komité.

National Center for Etik indstiller 1 medlem, efter et opslag herom, hvorefter indenrigs- og sundhedsministeren udpeger 1 medlem.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.8. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 16

Til nr. 1

Det følger af § 4, stk. 1, nr. 2, i lov om videnskabsetisk behandling af kliniske afprøvninger af medicinsk udstyr og undersøgelser af ydeevne af medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik, at en videnskabsetisk medicinsk komité består af 8 medlemmer, der udpeges på følgende måde i nr. 2) 5 medlemmer udpeges af sundheds- og ældreministeren, nu indenrigs- og sundhedsministeren, efter indstillinger fra de enkelte regionsråd.

Det foreslås at § 4, stk. 1, nr. 2, ændres »5« til: » 4«.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af sammenlægning af Region Sjælland og Region Hovedstaden til en ny Region Østdanmark, der foretages i det samtidigt fremsatte forslag til lov om overgangen til en ny sundhedsstruktur (overgangsloven).

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.8. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det følger af § 4, stk. 1, nr. 2, i lov om videnskabsetisk behandling af kliniske afprøvninger af medicinsk udstyr og undersøgelser af ydeevne af medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik, at en videnskabsetisk medicinsk komité består af 8 medlemmer, der udpeges på følgende måde i nr. 2) 5 medlemmer udpeges af sundheds- og ældreministeren, nu indenrigs- og sundhedsministeren, efter indstillinger fra de enkelte regionsråd.

Det foreslås, at der i § 4, stk. 1, i lov om videnskabsetisk behandling af kliniske afprøvninger af medicinsk udstyr og undersøgelser af ydeevne af medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik, efter nr. 3, indsættes som nyt nummer: »4) 1 medlem udpeges af indenrigs- og sundhedsministeren efter indstilling fra Nationalt Center for Etik.«

Som konsekvens af den foreslåede ændring af § 4, stk. 1, nr. 2, vil der fremover være et medlem mindre af de videnskabsetiske medicinske komiteer, der udpeges efter indstilling fra regionerne. På denne baggrund foreslås det, at National Center for Etik indstiller til indenrigs- og sundhedsministeren at udpege 1 medlem, for at bibeholde det samlede antal af medlemmer af en videnskabsetisk medicinsk komité, dvs. 8 medlemmer, og for at den indsigt, som Nationalt Center for Etik sidder inde med, kan nyttiggøres i de videnskabsetiske medicinske komiteers fremtidige arbejde.

Ved overgangen fra 5 til 4 regionsråd skal det sikres, at de videnskabsetiske medicinske komiteer ikke reduceres i antallet af medlemmer. Det foreslås derfor, at Nationalt Center for Etik, på grund af deres særlige indsigt, fremover indstiller til indenrigs- og sundhedsministeren at udpege 1 medlem af de videnskabsetiske medicinske komiteer.

National Center for Etik indstiller 1 medlem, efter et opslag herom, hvorefter indenrigs- og sundhedsministeren udpeger 1 medlem.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.8. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 17

Til nr. 1

Det følger af § 4, stk. 1, 1. pkt., i lov om boligforhold, at det ikke er tilladt personer, der hører til samme husstand, at benytte mere end én bolig i samme kommune uden kommunalbestyrelsens samtykke. Det følger videre af 2. pkt., at kommunerne i Region Hovedstaden, undtagen Bornholms Kommune, og Greve, Køge, Lejre, Roskilde, Solrød og Stevns Kommuner betragtes i denne henseende som én kommune.

Det foreslås at ændre »Kommunerne i Region Hovedstaden, undtagen Bornholms Kommune, og Greve, Køge, Lejre, Roskilde, Solrød og Stevns Kommuner« til: » Albertslund, Allerød, Ballerup, Brøndby, Greve, København, Køge, Dragør, Egedal, Fredensborg, Frederiksberg, Frederikssund, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Herlev, Hillerød, Hvidovre, Høje-Taastrup, Hørsholm, Ishøj, Lejre, Lyngby-Taarbæk, Roskilde, Rudersdal, Rødovre, Solrød, Stevns, Tårnby og Vallensbæk Kommuner«.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af sammenlægning af Region Sjælland og Region Hovedstaden til en ny Region Østdanmark, der foretages i det samtidigt fremsatte forslag til lov om overgangen til en ny sundhedsstruktur (overgangsloven).

Til § 18

Til nr. 1 og 2

Der fremgår følgende af § 21 k, nr. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag:

»De regioner, der er nævnt i § 1, stk. 3, i regionsloven, og som opfylder betingelsen i § 21 a, stk. 2, fritages for at betale merbidrag efter § 21 a, stk. 1, for følgende antal praktikårselever:

1) Region Hovedstaden: 521 praktikårselever.

2) Region Sjælland: 300 praktikårselever.

3) Region Syddanmark: 430 praktikårselever.

4) Region Midtjylland: 407 praktikårselever.

5) Region Nordjylland: 212 praktikårselever.«

Det foreslås at affatte § 21 k, nr. 1, således: »Region Østdanmark: 821 praktikårselever.«

Det foreslås videre at ophæve nr. 2, hvorefter nr. 3-5 bliver nr. 2-4.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af sammenlægning af Region Sjælland og Region Hovedstaden til en ny Region Østdanmark, der foretages i det samtidigt fremsatte forslag til lov om overgangen til en ny sundhedsstruktur (overgangsloven).

Til § 19

Til nr. 1

Det følger af § 8, stk. 2, 1. pkt., i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., som affattet ved § 1, nr. 1, i lov nr. 1355 af 29. november 2023, og som træder i kraft den 1. juli 2025, at børne- og undervisningsministeren fastsætter den samlede kapacitet på landsplan og for de fem regioner opdelt på de fire gymnasiale ungdomsuddannelser og pre-ib.

Det foreslås at ændre »de fem regioner« til: »de fire regioner«.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af sammenlægning af Region Sjælland og Region Hovedstaden til en ny Region Østdanmark, der foretages i det samtidigt fremsatte forslag til lov om overgangen til en ny sundhedsstruktur (overgangsloven).

Til § 20

Til nr. 1

Det følger af § 1, stk. 2, i lov om trafikselskaber, at i Region Sjælland og Region Hovedstaden etableres kun ét samlet trafikselskab, der dækker de to regioners geografiske område, bortset fra Bornholm, hvor Bornholms Regionskommune varetager de opgaver, der efter denne lov påhviler trafikselskaberne.

Det foreslås at ændre »Region Sjælland og Region Hovedstaden« til: »Region Østdanmark«.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af sammenlægning af Region Sjælland og Region Hovedstaden til en ny Region Østdanmark, der foretages i det samtidigt fremsatte forslag til lov om overgangen til en ny sundhedsstruktur (overgangsloven).

Til nr. 2

Det følger af § 2, stk. 2, 2. pkt., i lov om trafikselskaber, at for trafikselskaber, der omfatter kommuner i to regioner, udpeger de to regionsråd hver et medlem til bestyrelsen blandt rådets medlemmer.

Det foreslås at ophæve § 2, stk. 2, 2. pkt.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af sammenlægning af Region Sjælland og Region Hovedstaden til en ny Region Østdanmark, der foretages i det samtidigt fremsatte forslag til lov om overgangen til en ny sundhedsstruktur (overgangsloven).

Til nr. 3

Det følger af § 3, stk. 3, i lov om trafikselskaber, at tilskuddet til trafikselskabet på Sjælland dækkes af de deltagende kommuner, Region Hovedstaden og Region Sjælland. De to regioner bidrager med et tilskud svarende til udgifterne til privatbaner og busruter af regional betydning. De deltagende kommuner bidrager med et tilskud svarende til udgifterne til de lokale busruter, jf. stk. 4, og udgifterne til individuel handicapkørsel for kommunens egne borgere. Trafikselskabets udgifter til administration og drift dækkes delvis af de to regioner på baggrund af et grundbeløb fordelt på hver region, der er fastsat af trafikselskabet, og delvis af de to regioner og de deltagende kommuner på baggrund af deres forholdsmæssige andel af det samlede antal køreplanstimer, der udføres inden for henholdsvis Region Hovedstadens og Region Sjællands område.

Det foreslås, at § 3, stk. 3, affattes således, at tilskuddet til trafikselskabet på Sjælland dækkes af de deltagende kommuner og Region Østdanmark. Region Østdanmark bidrager med et tilskud svarende til udgifterne til privatbaner og busruter af regional betydning. De deltagende kommuner bidrager med et tilskud svarende til udgifterne til de lokale busruter, jf. stk. 4, og udgifterne til individuel handicapkørsel for kommunens egne borgere. Trafikselskabets udgifter til administration og drift dækkes delvis af regionen på baggrund af et grundbeløb fordelt på regionen, der er fastsat af trafikselskabet, og delvis af regionen og de deltagende kommuner på baggrund af deres forholdsmæssige andel af det samlede antal køreplanstimer, der udføres inden for Region Østdanmarks område.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af sammenlægning af Region Sjælland og Region Hovedstaden til en ny Region Østdanmark, der foretages i det samtidigt fremsatte forslag til lov om overgangen til en ny sundhedsstruktur (overgangsloven).

Til nr. 4

Det følger af § 3, stk. 4, 3. pkt., i lov om trafikselskaber, at 80 pct. af rutens udgifter fordeles mellem de berørte kommuner ud fra kommunernes andel af bussens samlede køreplanstimer, og den resterende del dækkes af alle kommuner ud fra kommunernes forholdsmæssige befolkningstal i forhold til den region, som kommunerne er beliggende i.

Det foreslås, at »i forhold til den region, som kommunerne er beliggende i« udgår.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af sammenlægning af Region Sjælland og Region Hovedstaden til en ny Region Østdanmark, der foretages i det samtidigt fremsatte forslag til lov om overgangen til en ny sundhedsstruktur (overgangsloven).

Til nr. 5

Det følger af § 3, stk. 5, i lov om trafikselskaber, at de deltagende kommuner i trafikselskabet på Sjælland og Region Hovedstaden og Region Sjælland kan, såfremt særlige forhold taler herfor, aftale at fravige principperne i stk. 3 og 4.

Det foreslås, at bestemmelsen ophæves.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af sammenlægning af Region Sjælland og Region Hovedstaden til en ny Region Østdanmark, der foretages i det samtidigt fremsatte forslag til lov om overgangen til en ny sundhedsstruktur (overgangsloven).

Til nr. 6

Det følger af § 4, stk. 2, i lov om trafikselskaber, at hovedstadsområdet omfatter kommunerne i Region Hovedstaden bortset fra Bornholms Regionskommune samt Greve, Køge, Lejre, Roskilde, Solrød og Stevns Kommuner.

Det foreslås, at § 4, stk. 2, affattes således, at Hovedstadsområdet omfatter Albertslund, Allerød, Ballerup, Brøndby, Dragør, Egedal, Fredensborg, Frederiksberg, Frederikssund, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Greve, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Herlev, Hillerød, Hvidovre, Høje-Taastrup, Hørsholm, Ishøj, København, Køge, Lejre, Lyngby-Taarbæk, Roskilde, Rudersdal, Rødovre, Solrød, Stevns, Tårnby og Vallensbæk Kommuner.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af sammenlægning af Region Sjælland og Region Hovedstaden til en ny Region Østdanmark, der foretages i det samtidigt fremsatte forslag til lov om overgangen til en ny sundhedsstruktur (overgangsloven).

Til nr. 7

Det følger af § 5, stk. 14, 1. pkt., i lov om trafikselskaber, at Region Sjælland efter aftale med transportministeren kan overtage trafikkøberansvaret for togtrafikbetjeningen på statens jernbanestrækning mellem Køge og Roskilde. Regionen kan overdrage trafikkøberansvaret til trafikselskabet.

Det foreslås at ændre »Region Sjælland« til: »Region Østdanmark«.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af sammenlægning af Region Sjælland og Region Hovedstaden til en ny Region Østdanmark, der foretages i det samtidigt fremsatte forslag til lov om overgangen til en ny sundhedsstruktur (overgangsloven).

Til nr. 8

Det følger af § 34 i lov om trafikselskaber, at i en overgangsperiode forud for etablering af trafikselskaberne, jf. § 1, stk. 1, får forberedelsesudvalgene for regionerne til opgave at forberede oprettelsen af trafikselskaberne. Forberedelsesudvalgene for Region Sjælland og Region Hovedstaden får i fællesskab til opgave at forberede oprettelsen af trafikselskabet på Sjælland.

Det foreslås, at § 34 ophæves.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af sammenlægning af Region Sjælland og Region Hovedstaden til en ny Region Østdanmark, der foretages i det samtidigt fremsatte forslag til lov om overgangen til en ny sundhedsstruktur (overgangsloven).

Til § 21

Til nr. 1

Der står »Region Hovedstaden« 10 steder i lov om letbane på Ring 3.

Det foreslås, at overalt i loven ændres »Region Hovedstaden« til: »Region Østdanmark«.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af sammenlægning af Region Sjælland og Region Hovedstaden til en ny Region Østdanmark, der foretages i det samtidigt fremsatte forslag til lov om overgangen til en ny sundhedsstruktur (overgangsloven).

Til § 22

Til nr. 1

Det følger af § 5 h i lov om planlægning, at hovedstadsområdet i loven omfatter kommunerne i Region Hovedstaden, bortset fra Bornholms Regionskommune, samt Greve, Køge, Lejre, Roskilde, Solrød og Stevns kommuner.

Det foreslås at § 5 h affattes således, at Hovedstadsområdet omfatter i denne lov Albertslund, Allerød, Ballerup, Brøndby, Dragør, Egedal, Fredensborg, Frederiksberg, Frederikssund, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Greve, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Herlev, Hillerød, Hvidovre, Høje-Taastrup, Hørsholm, Ishøj, Københavns, Køge, Lejre, Lyngby-Taarbæk, Roskilde, Rudersdal, Rødovre, Solrød, Stevns, Tårnby og Vallensbæk Kommuner.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af sammenlægning af Region Sjælland og Region Hovedstaden til en ny Region Østdanmark, der foretages i det samtidigt fremsatte forslag til lov om overgangen til en ny sundhedsstruktur (overgangsloven).

Til § 23

Det foreslås med stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2025, jf. dog stk. 2-6.

Forslaget vil indebære, at lovforslaget med undtagelse af bestemmelserne, der er nævnt i stk. 2-6, træder i kraft den 1. juli 2025.

Det foreslås med stk. 2, at lovforslagets § 1, nr. 6 og 17, § 4, nr. 1-7, 9, 10, og 13, § 5, nr. 1, 4, 7 og 8, og § 10, nr. 1-6, 9 og 10, træder i kraft den 1. januar 2026.

Forslaget vil indebære, at kontaktudvalg efter regionslovens §§ 6 og 7 nedlægges pr. 1. januar 2026, jf. lovforslagets § 1, nr. 6. De siddende kontaktudvalg skal dermed fungere til og med den 31. december 2025.

Forslaget vil endvidere indebære, at ophævelse af bestemmelserne om sundhedsklynger, sundhedsaftaler og sundhedssamarbejdsudvalg vil træde i kraft den 1. januar 2026, jf. lovforslagets § 4, nr. 1-5 og 10. De siddende klynger og udvalg skal dermed fungere til og med den 31. december 2025.

Forslaget vil yderligere indebære, at ophævelse af bestemmelsen om sundhedsaftaler, jf. lovforslagets § 4, nr. 9, vil træde i kraft den 1. januar 2026. De nuværende sundhedsaftaler er indgået for perioden 2024-2027, hvorefter de ikke skal fornyes. De nuværende aftaler kan fortsat bestå med hjemmel i sundhedslovens § 203, stk. 1.

Forslaget vil også indebære, at reglerne om nedsættelse af patientinddragelsesudvalg i perioden fra den 1. januar 2026 til og med 2026 ændres således, at sundhedssamarbejdsudvalgene udgår. Dette skal ses i sammenhæng med forslagets § 4, nr. 8, hvorefter regionsrådet fra den 1. januar 2027 i tilknytning til hvert sundhedsråd nedsætter et patient- og pårørendeudvalg.

Eksisterende praksisplaner skal ophøre den 30. juni 2025, hvorefter de erstattes af den nationale fordeling af læger i almenmedicinske tilbud pr. 1. juli 2025.

Forslaget vil desuden indebære, at reglerne om Nærhedsfinansieringen, jf. 2, stk. 2, § 13, stk. 2, og §§ 15 og 15 a i lov om regionernes finansiering, i sin helhed og ordningen som sådan dermed vil være ophævet fra den 1. januar 2026, jf. lovforslagets § 5, nr. 1, 4, 7 og 8. Forslaget vil indebære, at staten med virkning fra den 1. januar 2026 ikke længere yder et resultatafhængigt tilskud til regionernes udgifter til sundhedsvæsenet.

Endvidere vil reglerne om tilskud til kommuner, der har et samlet beregnet byrdefordelingsmæssigt tab som følge af afskaffelsen af den kommunale medfinansieringsordning, og hvor tabet overstiger 0,05 pct. af kommunens beskatningsgrundlag, jf. lovforslagets § 6, træde i kraft den 1. juli 2026.

Forslaget vil afslutningsvis indebære, at tilskud efter partistøttelovens § 3 skal udregnes efter bestemmelsen i § 10, nr. 1, når medlemstallet for de forskellige regionsråd ændres pr. 1. januar 2026. De øvrige bestemmelser i lovforslagets § 10, der foreslås at træde i kraft den 1. januar 2026, relaterer sig til ansøgninger om tilskud efter § 3 på grundlag af regionsrådsvalget i 2025 i Region Østdanmark. Tilskud efter § 3 udbetales første gang for kalenderåret efter det kalenderår, hvor regionsrådsvalget blev afholdt. Ansøgninger om tilskud efter § 3 på grundlag af valget i 2025 kan dermed indgives fra 1. januar 2026.

Det foreslås med stk. 3, at § 10 b, stk. 8, i partistøtteloven, som affattet ved § 10, nr. 7, træder i kraft den 1. januar 2026.

Bestemmelsen relaterer sig til partiernes erklæringer om private og anonyme tilskud i forbindelse med ansøgninger om tilskud efter § 3 på grundlag af regionsrådsvalget i 2025 i Region Østdanmark.

Det foreslås med stk. 4, at § 5, nr. 3, og § 6 træder i kraft den 1. juli 2026.

Ikrafttrædelsestidspunktet hænger sammen med, at det fremgår af lov om regionernes finansiering, at det regionale bloktilskud udmeldes til regionerne senest den 1. juli i året før tilskudsåret.

Det foreslås med stk. 5, at lovforslagets § 1, nr. 1-3, 7 og 28-30, § 2, nr. 1-3, 5-8 og 10, § 4, nr. 8, § 5, nr. 2, 5 og 6, § 7, nr. 1, § 9, § 10, nr. 8, og §§ 11-22 træder i kraft den 1. januar 2027.

Forslaget vil indebære, at regionslovens titel ændres den 1. januar 2027, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.

Forslaget vil endvidere indebære, at regionslovens § 1, der bl.a. fastsætter den regionale inddeling, ophæves den 1. januar 2027, jf. lovforslagets § 1, nr. 2 og 3. I stedet foreslås det, at den regionale inddeling den 1. januar 2027, herunder i hvilken region den enkelte kommune er beliggende, fastsættes i forslag til lov om overgangen til en ny sundhedsstruktur (overgangsloven), jf. dette lovforslags §§ 6 og 7. Forslag til lov om overgangen til en ny sundhedsstruktur (overgangsloven) fremsættes samtidig med dette lovforslag.

Forslaget vil tilsvarende indebære, at ændringen af antallet af regionsrådsmedlemmer i regionslovens § 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 7, træder i kraft den 1. januar 2027. Antallet af regionsrådsmedlemmer, der skal vælges ved regionsrådsvalget den 18. november 2025, fastsættes i lov om overgangen til en ny sundhedsstruktur (overgangsloven), jf. dette lovforslags §§ 15 og 55. Forslag til lov om overgangen til en ny sundhedsstruktur (overgangsloven) fremsættes samtidig med dette lovforslag.

Forslaget vil endvidere indebære, at ændringen i det samlede antal medlemmer i Regionernes Lønnings- og Takstnævn i regionslovens § 37, stk. 2, fra 1. januar 2027 vil være otte, hvoraf fire vil skulle udpeges efter indstilling fra hver af de fire regioner. Derudover vil formanden i nævnet have den afgørende stemme, hvis der er stemmelighed, når nævnet skal træffe beslutninger.

Forslaget vil desuden indebære, at de foreslåede ændringer af lov om ændringer af landets inddeling i kommuner og regioner og om opløsning og udpegelse af forpligtende kommunale samarbejder (lovbekendtgørelse nr. 27 af 9. januar 2018), jf. lovforslagets § 2, nr. 1-3, 5-8 og 10, træder i kraft den 1. januar 2027. Det vil bl.a. betyde, at indenrigs- og sundhedsministeren med virkning fra den 1. januar 2027 bemyndiges til at træffe beslutning om ændring af den geografiske afgrænsning af sundhedsrådene og sundhedsrådenes navne, der vil blive fastsat ved bekendtgørelse med hjemmel i lov om overgangen til en ny sundhedsstruktur (overgangsloven), jf. dette lovforslags § 8, stk. 2, og § 9, stk. 1. Forslag til lov om overgangen til en ny sundhedsstruktur (overgangsloven) fremsættes samtidig med dette lovforslag. Det vil endvidere betyde, at regionsrådet fra den 1. januar 2027 skal offentliggøre beslutninger om ændring af den geografiske afgrænsning af sundhedsrådene og sundhedsrådenes navne.

Forslaget vil også indebære, at regionsrådet fra den 1. januar 2027 i tilknytning til hvert sundhedsråd nedsætter et patient- og pårørendeudvalg, som sundhedsrådet systematisk inddrager i deres drøftelser i forbindelse med større, planlægningsmæssige beslutninger.

Forslaget vil yderligere indebære, at reglerne bortfalder om den kommunale medfinansiering, jf. § 2, stk. 2, § 13, stk. 1, og §§ 14 og 14 a i lov om regionernes finansiering, i sin helhed, og at ordningen dermed vil være ophævet fra 2027, jf. lovforslagets § 23, stk. 5.

Forslaget vil indebære, at det kommunale aktivitetsafhængige bidrag til regionernes finansiering af sundhedsområdet ophører for tilskudsåret 2027.

Forslaget vil herudover indebære, at det ændrede mindsteantal underskrifter, en kandidatliste skal indsamle for at stille op til regionsrådsvalg (stillerkravet), jf. lovforslagets § 7, nr. 1, træder i kraft den 1. januar 2027. Det bemærkes, at der i det samtidigt fremsatte forslag til lov om overgangen til en ny sundhedsstruktur (overgangsloven) foreslås fastsat tilsvarende bestemmelser vedrørende valget den 18. november 2025, jf. det nævnte lovforslags § 14, stk. 2, og § 56, stk. 5.

Forslaget vil afslutningsvis indebære, at regionsrådet i Region Østdanmark pr. 1. januar 2027 på regionens hjemmeside skal offentliggøre de erklæringer om private og anonyme tilskud, der hidtil har skullet offentliggøres på regionsrådenes hjemmesider i Region Hovedstaden og Region Sjælland, jf. lovforslagets § 9, og § 10, nr. 8.

Det foreslås med stk. 6, at § 10 b, stk. 9, i partistøtteloven, som affattet ved § 10, nr. 7, træder i kraft den 1. januar 2027. Forslaget vil i lighed med stk. 5 indebære, at regionsrådet i Region Østdanmark pr. 1. januar 2027 på regionens hjemmeside skal offentliggøre de erklæringer om private og anonyme tilskud, der hidtil har skullet offentliggøres på regionsrådenes hjemmesider i Region Hovedstaden og Region Sjælland.

Til § 24

Det foreslås i stk. 1, at § 1, nr. 8-16 og 18-27, ikke finder anvendelse for Region Hovedstaden og Region Sjælland, medmindre det følger af lov om overgangen til en ny sundhedsstruktur (overgangsloven) eller regler udstedt i medfør heraf. For disse regioner finder de hidtil gældende regler i regionsloven anvendelse.

Det foreslås endvidere i stk. 2, at § 1, nr. 8-16 og 18-27, ikke finder anvendelse for Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Nordjylland før den 1. januar 2027, medmindre det følger af lov om overgangen til en ny sundhedsstruktur (overgangsloven) eller regler udstedt i medfør heraf. For disse regioner finder før den 1. januar 2027 de hidtil gældende regler i regionsloven anvendelse.

Med forslag til lov om overgangen til en ny sundhedsstruktur (overgangsloven), der fremsættes samtidig med dette lovforslag, foreslås det tilsvarende i § 4, at regionsloven i perioden fra den 1. juli 2025 til og med den 31. december 2026 alene gælder for Region Nordjylland, Region Midtjylland, Region Syddanmark, Region Sjælland og Region Hovedstaden i det omfang, dette er bestemt i denne lov eller forskrifter udstedt i medfør af denne lov. Bestemmelsen vedrører forholdet mellem overgangsloven og regionsloven. Bestemmelsen vil alene regulere anvendelsen af de dele af regionsloven, der retter sig imod regionerne og deres virksomhed. De dele af regionsloven, der retter sig imod andre myndigheder eller virksomheder, vil ikke være omfattet af bestemmelsen, men gælder som hidtil. Dette gælder regionslovens § 12, stk. 2-6, der ikke er rettet imod regionsrådene, men imod offentlige og private arbejdsgivere i Danmark.

Som følge heraf vil forslag til lov om overgangen til en ny sundhedsstruktur (overgangsloven) indeholde en regulering af, i hvilket omfang regionsloven, herunder de ændringsforslag, der forventes fremsat samtidig med denne lov, finder anvendelse i perioden fra den 1. juli 2025 til og med den 31. december 2026 for såvel de regioner, der nedlægges den 1. januar 2027, dvs. Region Sjælland og Region Hovedstaden, som de fortsættende regioner, dvs. Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark.

§ 4 i forslag til lov om overgangen til en ny sundhedsstruktur (overgangsloven) regulerer endvidere alene spørgsmålet om regionslovens anvendelse for de nuværende fem regioner i perioden fra den 1. juli 2025 til og med den 31. december 2026 og ikke i perioden efter dette tidspunkt. I perioden fra den 1. januar 2027 vil der være etableret fire regioner her i landet, hvoraf Region Østdanmark vil være etableret som en fuldt ansvarlig myndighed på lige fod med de fortsættende regioner, dvs. Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark, jf. §§ 6 og 7 i forslag til lov om overgangen til en ny sundhedsstruktur (overgangsloven). Fra og med den 1. januar 2027 vil regionsloven gælde fuldt ud for de pågældende fire regioner.

Lovforslagets § 24, stk. 1 og 2, vil således indebære, at bestemmelserne i lovforslagets § 1, nr. 8-16 og 18-27, om vederlag, forretningsudvalg, sundhedsråd, stående udvalg og styreformer m.v. samt tilsyn og straf i perioden fra den 1. juli 2025 og til og med den 31. december 2026 alene finder anvendelse for Region Hovedstaden, Region Sjælland, Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland, såfremt det følger af lov om overgangen til en ny sundhedsstruktur (overgangsloven) eller regler udstedt i medfør heraf. Er der ikke fastsat bestemmelser herom i overgangsloven eller i regler udstedt i medfør heraf, finder de hidtil gældende regler i regionsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 70 af 23. januar 2024, anvendelse for de pågældende regioner. Fra og med den 1. januar 2027 vil regionsloven gælde fuldt ud for Region Østdanmark, Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland.

Det foreslås i stk. 3, at § 5, nr. 3, og § 6 har virkning fra og med tilskudsåret 2027.

Det vil betyde, at de tekniske tilpasninger i lov om regionernes finansiering vil få virkning fra og med tilskudsåret 2027, men det er samtidig forventningen, at der skal foretages andre tilpasninger i regionernes finansieringsmodel med virkning fra 2027, jf. Aftale om sundhedsreform 2024. Det betyder videre, at den foreslåede overgangsordning vedr. de byrdefordelingsmæssige konsekvenser for kommunerne vil få virkning fra og med tilskudsåret 2027 og dermed samme år, hvor den kommunale medfinansieringsordning afskaffes.

Det foreslås i stk. 4, at funktionsperioden for de udpegede medlemmer af den Nationale Videnskabsetiske Komité og de videnskabsetiske medicinske komiteer, der er udpeget fra 1. januar 2022, forlænges til og med den 31. december 2026.

Regionsrådsvalget afholdes den 18. november 2025, hvortil der vælges medlemmer af Region Syddanmark, Region Midtjylland, Region Nordjylland, Region Hovedstaden og Region Sjælland med henblik på i et overgangsår fra 1. januar 2026 indtil 1. januar 2027 at sammenlægge de to regioner den 1. januar 2027, hvor Region Østdanmark etableres. Eftersom Region Østdanmark først etableres fra den 1. januar 2027, foreslås nærværende lovændring at træde i kraft 1. januar 2027.

Som en konsekvens af forslaget om at sammenlægge Region Hovedstaden og Region Sjælland til Region Østdanmark vil der fremover kun være fire og ikke fem medlemmer udpeget af indenrigs- og sundhedsministeren efter indstilling fra regionerne.

For at afbøde for virkningen af et reduceret antal medlemmer i hhv. den Nationale Videnskabsetiske Komité og i de videnskabsetiske medicinske komiteer og for at sikre kontinuiteten i komiteernes arbejde, foreslås det, at 1 medlem udpeges af indenrigs- og sundhedsministeren til begge komiteer efter indstilling fra Nationalt Center for Etik.

Eftersom den Nationale Videnskabsetiske Komité og i de videnskabsetiske medicinske komiteer pr. 1. januar 2027 får denne ændrede sammensætning, findes det hensigtsmæssigt, at funktionsperioden for de udpegede medlemmer af den Nationale Videnskabsetiske Komité og de videnskabsetiske medicinske komiteer, der er udpeget fra 1. januar 2022 forlænges til og med den 31. december 2026.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.8 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås med stk. 6, at regler udstedt i medfør af § 1, stk. 5 og 6, i regionsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 70 af 23. januar 2024, forbliver i kraft.

Bekendtgørelse nr. 656 af 29. juni 2005 om revision af den kommunale og regionale inddeling og om forpligtende kommunale samarbejder, der fastsætter den kommunale og regionale inddeling samt forpligtende kommunale samarbejder med virkning fra den 1. januar 2007, er udstedt med hjemmel i § 1, stk. 1 og 2, § 4 og § 6 i lov om revision af den kommunale inddeling, jf. lovbekendtgørelse nr. 71 af 23. januar 2024, regionlovens § 1, stk. 5 og 6, og § 2, stk. 1 og 2, og § 11, stk. 1, i lov om forpligtende kommunale samarbejder, jf. lovbekendtgørelse nr. 789 af 24. juni 2024.

Efterfølgende ændringer af den kommunale og regionale inddeling samt opløsning og udpegelse af forpligtende kommunale samarbejder er reguleret i lov om ændringer af landets inddeling i kommuner og regioner og om opløsning og udpegelse af forpligtende kommunale samarbejder, jf. lovbekendtgørelse nr. 27. af 9. januar 2018.

Beslutninger om ændringer af den kommunale og regionale inddeling samt opløsning og udpegelse af forpligtende kommunale samarbejder efter lov om ændringer af landets inddeling i kommuner og regioner og om opløsning og udpegelse af forpligtende kommunale samarbejder bekendtgøres som ændringsbekendtgørelser til bekendtgørelse nr. 656 af 29. juni 2005 om revision af den kommunale og regionale inddeling og om forpligtende kommunale samarbejder.

Lovforslagets § 24, stk. 6, vil indebære, at bekendtgørelse nr. 656 af 29. juni 2005 om revision af den kommunale og regionale inddeling og om forpligtende kommunale samarbejder vil forblive i kraft.

Det foreslås med stk. 7, at regler udstedt i medfør af § 51 a i lov om revision af den kommunale inddeling, jf. lovbekendtgørelse nr. 71 af 23. januar 2024, forbliver i kraft.

Efter § 51 a i lov om revision af den kommunale inddeling bekendtgøres beslutninger efter lovens §§ 49 og 50 af indenrigs- og sundhedsministeren senest den 1. marts 2007.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger for en gennemgang af gældende ret.

Med lovforslagets § 3, nr. 1, foreslås § 51 a i lov om revision af den kommunale inddeling ophævet. Bekendtgørelse nr. 149 af 19. februar 2007 om ændringer af landets inddeling i kommuner og regioner samt ændringer af kommunenavne er udstedt i medfør af bl.a. § 51 a i lov om revision af den kommunale inddeling.

Lovforslagets § 24, stk. 7, vil indebære, at bekendtgørelse nr. 149 af 19. februar 2007 om ændringer af landets inddeling i kommuner og regioner samt ændringer af kommunenavne vil forblive i kraft.

Til § 25

Det foreslås, at § 15 a i lov om regionernes finansiering, som affattet ved denne lovs § 5, nr. 8, ophæves den 1. januar 2027

Til § 26

Den foreslåede bestemmelse vedrører lovens territoriale gyldighed og fastslår, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland og ikke kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland.

Partistøtteloven, der ændres med denne lovs § 10, gælder delvis for Grønland og er sat delvis i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger. De foreslåede ændringer af partistøtteloven, der vedrører §§ 3, 10 a, 10 b og 10 c, gælder ikke for Færøerne og Grønland, da de omhandler partistøtte til kandidatlister, der har været opstillet til regionalvalg i Danmark. Derudover ændres partistøttelovens § 14 a, der delvis er sat i kraft for Færøerne og kan sættes i kraft for Grønland ved kongelig anordning. Ændringen af bestemmelsen har dog ikke virkning for Færøerne og Grønland, da ændringen omhandler straf for urigtig erklæring om afholdte udgifter til politisk arbejde i regionen.

De øvrige hovedlove, der ændres med denne lov, gælder ikke og kan ikke sættes i kraft for Færøerne eller Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov