Fremsat den 22. april 2025 af social- og boligministeren (Sophie Hæstorp Andersen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om socialtilsyn, lov om social service, barnets lov og forskellige andre love

(Mere risikobaseret socialtilsyn, regelforenklinger m.v.)

§ 1

I lov om socialtilsyn, jf. lovbekendtgørelse nr. 236 af 25. februar 2025, som ændret ved § 3 i lov nr. 1703 af 30. december 2024, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, ændres »Inden for hver region har kommunalbestyrelsen i en af kommunerne« til: »Kommunalbestyrelsen i nærmere fastsatte kommuner, jf. stk. 3, har«.

2. § 2, stk. 2 og 3, ophæves.

Stk. 4 bliver herefter stk. 2.

3. I § 2, stk. 4, der bliver stk. 2, ændres »jf. stk. 2, 3 eller 6« til: »jf. stk. 3«.

4. § 2, stk. 5 og 6, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 3. Social- og boligministeren fastsætter regler om, hvilke kommunalbestyrelser der varetager funktionen som socialtilsyn efter stk. 1, om opgavefordelingen og om ansvaret for varetagelsen af særlige opgaver.«

5. I § 2 a, stk. 1, 1. pkt., udgår: »nr. 6,«.

6. I § 2 a indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Koncernlignende konstruktioner har hovedadresse, hvor det tilbud, jf. § 4, stk. 1, nr. 2-4, der først har søgt om godkendelse, jf. § 5, har adresse.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

7. § 6, stk. 2, nr. 1 og 2, ophæves.

Nr. 3-8 bliver herefter nr. 1-6.

8. I § 6, stk. 3, ændres »nr. 5 og 7« til: »nr. 3 og 5«.

9. I § 6, stk. 4, udgår »og indikatorer«.

10. I § 7, stk. 2, 2. pkt., ændres »at fastholde og udvikle kvaliteten i tilbuddet« til: », at tilbuddet fortsat har den nødvendige kvalitet«.

11. § 7, stk. 3, nr. 1, affattes således:

»1) aflægge uanmeldte tilsynsbesøg i tilbud, jf. § 4, stk. 1, medmindre særlige forhold nødvendiggør, at tilsynsbesøg foretages anmeldt,«.

12. § 7, stk. 4, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 4. Anmeldelse af tilsynsbesøg, jf. stk. 3, nr. 1, må maksimalt ske med 4 ugers varsel.

Stk. 5. Socialtilsynet tilrettelægger tilsynsbesøgene, jf. stk. 3, nr. 1, ud fra en risikobaseret tilgang, hvor vurderingen af behov for tilsynsbesøg i det konkrete tilbud foretages på baggrund af risikoen for, at der ikke er eller vil være den nødvendige kvalitet i tilbuddet. Socialtilsynene fastlægger en fælles risikomodel med opstilling af relevante risikofaktorer på baggrund af aktuelt bedste viden om risiko.

Stk. 6. Socialtilsynet skal som minimum aflægge tilsynsbesøg i tilbud, jf. § 4, stk. 1, nr. 2-4, hvert 3. år. Socialtilsynet skal som minimum aflægge tilsynsbesøg i plejefamilier, jf. § 4, stk. 1, nr. 1, hvert 2. år.«

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 7 og 8.

13. I § 7, stk. 5, der bliver stk. 7, indsættes som 2. pkt.:

»I tilsynsrapporterne skal der fokuseres på forhold af betydning for tilbuddets mulighed for at opretholde godkendelsen.«

14. I § 11, stk. 1, 1. pkt., udgår »i hver region«.

15. I § 11 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Socialtilsynet skal have behandlet henvendelser til whistleblowerordningen, jf. stk. 1, senest 5 arbejdsdage efter, at henvendelsen er modtaget.«

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.

16. § 11, stk. 3, der bliver stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Socialtilsynet må over for tilbuddet og andre kun oplyse, at socialtilsynet har modtaget en henvendelse og det overordnede tema for henvendelsen, jf. dog stk. 6, medmindre den, der har henvendt sig til socialtilsynet, har givet samtykke til, at der må videregives oplysninger i videre omfang. Socialtilsynet må dog ikke afgive oplysninger til tilbuddet eller andre, som af tilbuddet eller andre kan henføres til en lille persongruppe eller enkeltpersoner.«

17. § 11, stk. 4, 1. pkt., ophæves.

18. I § 11, stk. 4, 2. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., ændres »Vedkommende kan« til: »Den, der har henvendt sig anonymt til socialtilsynet om bekymrende forhold i tilbuddet, jf. stk. 1, kan over for socialtilsynet«.

19. I § 11 a, stk. 1, og stk. 4, 1. pkt., og § 11 c ændres »nr. 7« til: »nr. 5«.

20. I § 11 a, stk. 5, ændres »stk. 5« til: »stk. 7«.

21. § 16 a ophæves.

22. I § 21 a indsættes før stk. 1 som nyt stykke:

»Socialtilsynene skal samarbejde, koordinere, og udveksle viden om praksis med henblik på at sikre ensartethed på tværs af socialtilsynene, jf. § 1.«

Stk. 1 bliver herefter stk. 2.

23. I § 23, stk. 1, ændres »§ 2, stk. 2 og 3« til: »§ 2, stk. 1 og 3«.

24. Efter § 23 indsættes i kapitel 4:

»§ 23 a. Socialtilsynenes takster og objektive finansieringsandele, jf. § 23, stk. 1-3, afholdes inden for en samlet økonomisk ramme, som fastsættes af social- og boligministeren. Beløbet pris- og lønreguleres årligt pr. 1. januar med den af Finansministeriet fastsatte sats for det generelle pris- og lønindeks.

Stk. 2. Hvis den økonomiske ramme, jf. stk. 1, overskrides, kan en eller flere kommunalbestyrelser anmode om en redegørelse herfor fra de kommunalbestyrelser, der varetager funktionen som socialtilsyn, jf. § 2, stk. 1 og 3.«

25. §§ 26 og 27 ophæves.

§ 2

I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 155 af 11. februar 2025, som ændret ved § 1 i lov nr. 1703 af 30. december 2024, foretages følgende ændringer:

1. § 148, stk. 1, affattes således:

»Kommunalbestyrelsen i borgerens handlekommune, jf. §§ 9-9 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, fører et personrettet tilsyn med den enkelte borger, over for hvem kommunen har truffet afgørelse efter denne lov, jf. § 3, stk. 1.«

2. I § 148, stk. 3, ændres »tilsynet« til: »det personrettede tilsyn«.

§ 3

I barnets lov, jf. lovbekendtgørelse nr. 282 af 17. marts 2025, som ændret ved § 4 i lov nr. 1703 af 30. december 2024, foretages følgende ændringer:

1. § 156, stk. 1, affattes således:

»Kommunalbestyrelsen i barnets eller den unges handlekommune, jf. § 9 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, fører et personrettet tilsyn med det enkelte barn, den enkelte unge, de enkelte forældre eller kommende forældre, over for hvem kommunen har truffet afgørelse om indsatser efter denne lov, jf. § 10, stk. 1.«

2. I § 156, stk. 4, ændres »tilsynet« til: »det personrettede tilsyn«.

§ 4

I lov om behandlings- og specialundervisningstilbud til børn og unge, jf. lov nr. 1532 af 12. december 2023, foretages følgende ændring:

1. I § 12, stk. 2, 1. pkt., ændres »stk. 2, 3 og 6« til: »stk. 3«.

§ 5

I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 354 af 2. april 2025, som ændret ved § 2 i lov nr. 1703 af 30. december 2024, foretages følgende ændringer:

1. I § 9 c, stk. 13, 1. pkt., ændres »og barnets lov« til: », barnets lov og ældreloven«.

2. I § 9 c, stk. 14, 2. pkt., ændres »og barnets lov« til: », barnets lov og ældreloven«.

§ 6

I lov nr. 1703 af 30. december 2024 om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om socialtilsyn og forskellige andre love (Ændringer som følge af ældreloven, lov om ældretilsyn og lov om lokalplejehjem og udskillelse af reglerne om madservice fra bestemmelsen om personlig og praktisk hjælp i lov om social service) foretages følgende ændring:

1. § 2, nr. 17 og 18, ophæves.

§ 7

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2025, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. §§ 1-4 træder i kraft den 1. januar 2026.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Socialtilsynet har den 1. januar 2024 eksisteret i 10 år. Tilsynsordningen er indarbejdet i socialtilsynets og i tilbuddenes praksis. Der er efter 10 år behov for at overveje, om de eksisterende regler fortsat giver mening blandt andet med afsæt i et ønske om at forenkle og målrette tilsynet mest muligt til gavn for det borgernære arbejde.

I Aftale om udmøntning af tre initiativer i rammeaftale af 2. maj 2024 om en langsigtet og bæredygtig udvikling af handicapområdet indgået den 20. januar 2025 fremgår, at regeringen (SVM) og Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti samt Radikale Venstre, er enige om udmøntningen af tre af rammeaftalens initiativer, herunder initiativ 6: Effektivisering af socialtilsyn. Partierne er således enige om at gennemføre en række ændringer af lovgivningen om socialtilsynet, som skal lette tilsynstrykket for tilbud og plejefamilier, så de i højere grad kan anvende deres ressourcer på de borgernære opgaver. Samtidig skal et mere effektivt og risikobaseret socialtilsyn sikre, at socialtilsynets ressourcer først og fremmest anvendes der, hvor der er problemer eller risiko for problemer. Initiativerne skal ligeledes bidrage til at nedbringe de administrative udgifter i kommunerne.

Lovforslaget udmønter den politiske aftale og indeholder en række forslag til ændringer af lov om socialtilsyn, lov om social service, og barnets lov samt en konsekvensændring af lov om behandlings- og specialundervisningstilbud til børn og unge. Forslagene har til formål at lette tilsynstrykket på tilbud, herunder plejefamilier, og reducere ressourceforbruget i forbindelse med tilsynsprocesserne, så ressourcerne i tilbuddene i stedet kan bruges på borgernære opgaver. Forslagene, og de lettelser som de indeholder, vil omfatte både offentlige og private tilbud.

Forslagene er samlet i fire hovedpunkter.

For det første indeholder lovforslaget forslag om et mere risikobaseret tilsyn i erkendelse af, at erfaringen tilsiger, at det er en lille del af tilbud og plejefamilier, hvor der konstateres problemer, og der ikke er den nødvendige kvalitet. Herunder foreslås det, at socialtilsynet fremover først og fremmest vil skulle tilrettelægge deres tilsynsbesøg i tilbud og plejefamilier ud fra en risikobaseret tilgang, hvor behovet for tilsynsbesøg vurderes på baggrund af risikoen for, at der ikke er eller ikke vil være den nødvendige kvalitet i det enkelte tilbud og den enkelte plejefamilie. I den forbindelse vil kravet om pligtmæssige årlige tilsynsbesøg blive ophævet. Der vil dog blive pligt til at aflægge tilsynsbesøg i tilbud mindst hvert 3. år og i plejefamilier mindst hvert 2. år for at sikre, at der ikke er tilbud og plejefamilier, der ikke får tilsynsbesøg. Det foreslås således, at socialtilsynene vil skulle føre driftsorienteret tilsyn på baggrund af en fælles risikomodel, hvor der opstilles relevante risikofaktorer på baggrund af aktuel bedste viden om risiko. Modellen vil skulle udarbejdes på baggrund af eksisterende viden og praksis, og udvikles løbende. Kommunernes pligt til at føre et personrettet tilsyn og orientere socialtilsynet om relevante forhold vil i den forbindelse blive præciseret. Derudover foreslås det, at socialtilsynets tilsynsbesøg fremover som udgangspunkt vil skulle aflægges uanmeldt, medmindre særlige forhold nødvendiggør, at tilsynsbesøg foretages anmeldt. Anmeldelse vil fremover maksimalt kunne ske med 4 ugers varsel. Det skal også bidrage til at mindske ressourceforbruget i tilbud og plejefamilier til gavn for det borgernære arbejde.

For det andet indeholder lovforslaget forslag om styrkelse af socialtilsynets whistleblowerordning. Forslaget skal ses i tæt sammenhæng med forslaget om et mere risikobaseret tilsyn, da henvendelser til whistleblowerordningen om bekymrende forhold i tilbud og plejefamilier vil blive en vigtig del af socialtilsynets risikobaserede tilgang. Der fastsættes en frist på 5 dage inden for hvilken, socialtilsynet skal have behandlet henvendelser modtaget via whistleblowerordningen.

For det tredje indeholder lovforslaget forslag om justering af grundlaget for vurdering af tilbuddets kvalitet. Forslagene indebærer, at den eksisterende kvalitetsmodel vil blive fokuseret, så tilbud og plejefamilier fremover vil skulle vurderes på færre punkter, og herunder ikke risikerer at skulle vurderes på punkter, som ikke er relevante for tilbuddet eller plejefamilien. Derudover vil vurderingen af tilbuddets eller plejefamiliens kvalitet fremover blive vurderet efter en binær score, opfyldt/ikke-opfyldt, i stedet for efter en femtrins-skala. Det skal bidrage til, at tilbuddene ikke bruger deres ressourcer på at arbejde med at øge kvaliteten ud over det nødvendige alene for at få en høj score, men i stedet fokuserer ressourcerne på at levere kvalitet i den daglige, borgernære indsats. Socialtilsynets tilsynsrapporter vil fremover skulle fokusere på forhold, der har reel betydning for tilbuddet eller plejefamiliens mulighed for at opretholde godkendelsen, og som følge heraf vil rapporterne blive mere anvendelige for det enkelte tilbud og den enkelte plejefamilie. Tilsynet vil fortsat skulle føres på et dialogbaseret grundlag, men det vil blive præciseret, at dialog med tilbud og plejefamilier ikke må stille sig i vejen for, at socialtilsynet kan træffe de nødvendige afgørelser om sanktioner eller bortfald af godkendelse.

For det fjerde indeholder lovforslaget forslag, der skal understøtte et mere effektivt socialtilsyn. Det foreslås, at udpegningen af kommuner, der skal varetage funktionen som socialtilsyn og varetage særlige opgaver, fremover vil skulle foretages af social- og boligministeren efter bemyndigelse. Endvidere foreslås det at ophæve kravet om, at private tilbud, inden iværksættelsen af større vedligeholdelsesarbejder og forbedringer af tilbuddets fysiske rammer, skal forelægge disse til socialtilsynets godkendelse. Derudover vil socialtilsynenes pligt til at samarbejde med henblik på at sikre ensartethed på tværs blive præciseret. Endeligt vil der blive fastsat en økonomisk ramme for de samlede udgifter på tværs af socialtilsynene.

2. Baggrund

Funktionen som socialtilsyn er siden 2014 blevet varetaget af fem kommuner, Hjørring, Silkeborg, Faaborg-Midtfyn, Holbæk og Frederiksberg Kommune. Opgaven indebærer at godkende og føre driftsorienteret tilsyn med størstedelen af offentlige og private tilbud efter serviceloven og barnets lov, offentlige og private alkoholbehandlingssteder efter sundhedsloven og plejefamilier efter barnets lov.

Kommunerne havde i 2023 udgifter til socialtilsynene for ca. 273 mio. kr. (25-pl). Socialtilsynene aflagde i 2023 tilsammen 4.984 tilsynsbesøg hos de sociale tilbud og 7.191 tilsynsbesøg i plejefamilier. Socialtilsynet er det største tilsyn på det kommunale område.

Socialtilsynene er kommunalt forankrede, og er derfor ikke underlagt instruktionsbeføjelser fra statslige myndigheder. Socialtilsynene er dog underlagt en række statslige regler, der er med til at normere og fastsætte et minimumsniveau for den tid og de ressourcer i øvrigt, der medgår til tilsynsopgaven både ude hos tilbuddene og hos de kommunale tilsyn. F.eks. er der efter gældende regler krav om årlige besøg i alle tilbud, afdelinger og plejefamilier.

Der er både som led i Rammeaftalen mellem regeringen (SVM) og Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti samt Radikale Venstre om en langsigtet og bæredygtig udvikling af handicapområdet (maj 2024) og som led i Aftale om kommunernes økonomi for 2025 mellem regeringen og KL aftalt en effektivisering af socialtilsynet.

Aftalerne hviler på en anbefaling fra Ekspertudvalget på socialområdet (Tranæs-udvalget) samt en analyse fra Statens Analyser og Implementering, som peger på en række udgiftsdrivende faktorer og på, hvordan disse kan håndteres.

Som led i aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2025 blev der desuden aftalt en tværgående reduktion af tilsynstrykket for kommunale tilsyn på 30 pct.

For socialtilsynet skal det blandt andet ses i lyset af, at 98 pct. af tilsynsbesøgene ikke fører til reaktioner m.v., at tilbud og plejefamilier generelt har en høj kvalitet, og at de kommunale udgifter til det specialiserede socialområde generelt har været stigende over en årrække.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Et mere risikobaseret tilsyn

3.1.1. Gældende ret

Det fremgår af § 7, stk. 4, i lov om socialtilsyn, jf. lovbekendtgørelse nr. 236 af 25. februar 2025 (herefter socialtilsynsloven), at socialtilsynet som led i det løbende driftsorienterede tilsyn skal aflægge tilsynsbesøg i alle omfattede tilbud, jf. lovens § 4, mindst en gang om året, og at socialtilsynet skal foretage en konkret vurdering af behovet for antal tilsynsbesøg i hvert enkelt tilbud.

Med tilbud forstås også plejefamilier.

Om baggrunden herfor henvises til bemærkningerne til lovforslaget, jf. Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 205 som fremsat, side 10, hvoraf det fremgår, at det som led i tilsynsopgaven er nødvendigt, at der foretages tilsynsbesøg i tilbuddene med henblik på at påse de faktiske forhold i tilbuddene, herunder ved at tale med beboere, ansatte m.v. og at besigtige de fysiske rammer.

Hvis et tilbud består af flere fysisk/geografisk adskilte afdelinger, skal der aflægges minimum et årligt besøg på alle afdelinger, jf. § 6, sidste pkt., i bekendtgørelse om socialtilsyn, jf. bekendtgørelse nr. 1490 af 6. december 2023 (herefter socialtilsynsbekendtgørelsen).

Det fremgår endvidere af bemærkningerne til den daværende § 7, stk. 3, (nuværende § 7, stk. 4), jf. Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 205 som fremsat, side 29, at det enkelte socialtilsyn vurderer generelt og i forhold til det enkelte tilbud, hvornår og hvor mange tilsynsbesøg, der skal aflægges, og hvorvidt disse skal være anmeldte eller uanmeldte. Dette sker under hensyntagen til forholdene og historikken i forhold til det konkrete tilbud. F.eks. kan det være relevant at aflægge flere tilsynsbesøg i et tilbud, hvis der er tale om et nyt tilbud, som ikke anvender velbeskrevne og dokumenterede metoder, hvis der er forhold, som nødvendiggør, at der føres skærpet tilsyn med tilbuddet eller andre forhold, som giver anledning til at holde ekstra øje med stedet enten med henblik på kontrol eller udvikling af tilbuddet.

Ovenstående ligger til grund for socialtilsynsbekendtgørelsens § 6, hvoraf det bl.a. fremgår, at tilsynsintensiteten i det driftsorienterede tilsyn efter socialtilsynslovens § 7, stk. 1, 1. pkt., skal tilrettelægges efter forholdene og fastsættes af socialtilsynet efter en risikovurdering.

Det fremgår herudover af bestemmelsens bemærkninger, at socialtilsynet i tilrettelæggelsen af tilsynet altid skal tage udgangspunkt i de oplysninger, som socialtilsynet er i besiddelse af om tilbuddet, herunder på baggrund af tilsynsbesøg, oplysninger fra tilbuddet selv eller oplysninger fra borgere eller andre samt modtagne indberetninger om magtanvendelse. Oplysningerne kan give anledning til enten at føre et mere intensivt tilsyn eller et mindre intensivt tilsyn. Der kan f.eks. være anledning til at føre et mere intensivt tilsyn med tilbud, hvor flere nøglemedarbejdere er fratrådt, eller hvor der på et tilsynsbesøg er observeret en dårlig tone i personalets omgang med beboerne. Et mindre intensivt tilsyn kan være relevant i forhold til en plejefamilie, som ikke aktuelt har børn anbragt i familien.

Det fremgår af socialtilsynslovens § 7, stk. 3, nr. 1, at socialtilsynet ved varetagelsen af tilsynsopgaven skal indhente relevant information, herunder aflægge anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg i tilbuddet. Med tilbud forstås også plejefamilier.

Det er forudsat i bemærkningerne til lovforslaget, jf. Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 205 som fremsat, side 10-11 og 28, at tilsynsbesøg er en blandt flere kilder til at få information til brug for tilsynsopgaven, og at der med bestemmelsen er klar hjemmel for socialtilsynet til at foretage både anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg.

Endvidere fremgår det af bemærkningerne, at der i forbindelse med tilrettelæggelse af et tilsynsbesøg skal overvejes fordele og ulemper ved fremgangsmåden. Ved anmeldte tilsynsbesøg vil der være mulighed for på forhånd at anmode tilbuddet om at fremskaffe relevante oplysninger, som den ansvarlige kommune og tilbuddet kan benytte sig af til at forberede tilsynsbesøget.

Det fremgår herudover af bemærkningerne, at der ved vurderingen af, om der skal foretages uanmeldte tilsynsbesøg, bør tages højde for tilbuddets målgruppe, ligesom det bør overvejes, hvordan inddragelsen af beboerne kan tilrettelægges mest skånsomt. Omvendt kan et uanmeldt tilsynsbesøg have den fordel, at socialtilsynet kan få bedre indblik i tilbuddets dagligdag og umiddelbare omgang med beboerne. Tilsynet skal altid tilrettelægges så det på den ene side tager udgangspunkt i, at der er tale om tilbud, hvor udsatte borgere og borgere med handicap - oftest på samfundets foranledning og for samfundets midler - bor, og for plejefamilier er det tillige plejefamiliens bolig.

Endelig fremgår det af bemærkningerne, at hjemlen ikke giver adgang for socialtilsynet til uden retskendelse at tiltvinge sig adgang til private hjem. Hvis et tilbud, f.eks. en plejefamilie, ikke ønsker at lukke de tilsynsførende ind, hvis de dukker op uanmeldt, må socialtilsynet overveje, om tilbuddet har acceptable grunde til det. Hvis socialtilsynet ikke mener, at de af tilbuddet anførte grunde har en tilstrækkelig vægt, må socialtilsynet overveje, om det skal have konsekvenser for tilbuddet, enten i form af et mere intensivt og hyppigt tilsyn eller i sidste ende i en inddragelse af godkendelsen.

Det driftsorienterede tilsyn, som socialtilsynet fører med tilbud og plejefamilier, skal ses i sammenhæng med, at de kommuner, som har truffet afgørelse om hjælp til børn, unge eller voksne, fører tilsyn med de tilbud, som kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om i forhold til den enkelte person. Dette fremgår af lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 155 af 11. februar 2025 (herefter serviceloven), § 148, stk. 1, for så vidt angår tilsyn i forhold til afgørelser truffet efter serviceloven og af § 156, stk. 1, i barnets lov, jf. lovbekendtgørelse nr. 282 af 17. marts 2025, for så vidt angår afgørelser truffet efter barnets lov.

Det fremgår af bemærkningerne til § 148 i serviceloven, jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg A, L 48 som fremsat, side 1657 ff., at der er tale om et personrelateret tilsyn.

Det personrettede tilsyn udføres af den kommune, der har ansvaret for borgerens ophold i tilbuddet, jf. retssikkerhedslovens §§ 9-9 b, og som har truffet afgørelse om hjælpen til borgeren efter serviceloven. Reglerne er nærmere beskrevet i vejledning nr. 9347 af 28. marts 2017 om servicelovens formål og generelle bestemmelser i loven, hvoraf følgende fremgår:

»Tilsynspligten i forbindelse med det personrettede tilsyn omfatter alle typer af ydelser og indsatser, kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om over for den enkelte borger. Det personrettede tilsyn har til formål at sikre, at den hjælp, der er truffet afgørelse om at yde, fortsat opfylder sit formål. Det medfører, at kommunalbestyrelsen løbende skal følge de enkelte sager for at sikre sig dette, jf. servicelovens § 148, stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med opfølgningen være opmærksom på, om der er behov for at yde andre former for hjælp. Hvis det personrettede tilsyn viser, at forudsætningerne for f.eks. borgerens ophold i et tilbud eller for at modtage støtte til et hjælpemiddel ikke længere er opfyldt, er kommunalbestyrelsen forpligtet til at reagere herpå. Den opfølgning, som kommunalbestyrelsen foretager, skal ske ud fra modtagerens forudsætninger og så vidt muligt i samarbejde med den, der modtager ydelsen eller indsatsen.

Den kommunalbestyrelse, der fører det personrettede tilsyn, har pligt til at underrette socialtilsynet, hvis kommunen får oplysninger om bekymrende forhold i tilbuddet. Det følger af servicelovens § 148, stk. 3. Det kan f.eks. være oplysninger om magtanvendelse, som ikke bliver indberettet, eller oplysninger om uhensigtsmæssig adfærd fra tilbuddets ansatte.

Oplysninger, som skal videregives til socialtilsynet, kan både relatere sig til generelle forhold i tilbuddet, f.eks. om anvendelse af rusmidler i tilbuddet, og til mere konkrete situationer eller hændelser om én eller flere bestemte beboere, som den kommunalbestyrelse, der underretter socialtilsynet, finder bekymrende.

Formålet med underretningspligten er at give socialtilsynet det bedst mulige oplysningsgrundlag for at udføre det driftsorienterede tilsyn med det konkrete tilbud.«

Af bemærkningerne til § 156 i barnets lov, jf. Folketingstidende 2022-23, tillæg A, L 93 som fremsat, side 427-430, fremgår det, at § 156 i barnets lov, er en videreførsel af servicelovens § 148, som indtil ikrafttræden af barnets lov også gjaldt for afgørelser om særlig støtte til børn og unge. Det fremgår videre af bemærkningerne, at kommunernes pligt til at føre det personrettede tilsyn med indsatsen til børn og unge og deres ophold på anbringelsessteder skal sikre, at barnet eller den unge trives, hvor det bor, at anbringelsesstedet fortsat imødekommer barnets eller den unges behov, og at kommunerne opdager eventuelle bekymrende forhold på anbringelsesstederne, som det er nødvendigt at handle på.

Kommunalbestyrelsen vil i forbindelse med tilsynet skulle være opmærksom på, om der er behov for at yde andre former for hjælp. Derfor skal det personrettede tilsyn efter § 156 i barnets lov mindst omfatte to årlige tilsynsbesøg på anbringelsesstedet, hvor kommunen taler med barnet eller den unge, der som udgangspunkt skal finde sted uden tilstedeværelse af ansatte fra anbringelsesstedet. I lighed med servicelovens § 148, stk. 3, jf. ovenfor, fremgår det af § 156, stk. 4, i barnets lov, at den kommunalbestyrelse, der fører det personrettede tilsyn, skal underrette socialtilsynet, hvis den bliver opmærksom på bekymrende forhold i et tilbud, der er omfattet af socialtilsynsloven.

Handlekommunens pligt til at føre et personrettet tilsyn gælder, uanset hvilke typer af ydelser, handlekommunen har truffet afgørelse om, og således også, hvis et barn, en ung eller en voksen er anbragt på eller har ophold på et tilbud, der er omfattet af socialtilsynets driftsorienterede tilsyn.

3.1.2. Social- og Boligministeriets overvejelser

Som det fremgår ovenfor, er formålet med lovforslaget, at der skal ske en effektivisering af socialtilsynet ved, at tilsynet gøres mere risikobaseret. Ønsket er at lette tilsynstrykket for de enkelte tilbud og plejefamilier, så tilbud og plejefamilier i højere grad kan anvende deres ressourcer på de borgernære opgaver, og så socialtilsynets ressourcer først og fremmest anvendes der, hvor der er problemer med kvaliteten eller risiko herfor.

Det er på den baggrund Social- og Boligministeriets vurdering, at det vil være hensigtsmæssigt at fastsætte regler om socialtilsynenes risikovurdering i form af en fælles risikomodel, som understøtter, at ressourcerne først og fremmest bruges der, hvor der er problemer eller risiko for problemer og i mindre omfang der, hvor kvaliteten er høj. Herudover er det også vurderingen, at de nye regler vil understøtte, at risikovurderingerne foretages ensartet på tværs af socialtilsynene og på baggrund af aktuelt bedste viden om risikofaktorer.

For yderligere at understøtte den risikobaserede tilgang og lette tilsynstrykket på tilbud og plejefamilier, er det Social- og Boligministeriets vurdering, at kravet om tilsynsbesøg mindst en gang om året bør ophæves. Det bør dog samtidig sikres, at alle tilbud og plejefamilier modtager tilsynsbesøg inden for en rimelig kadence.

Anmeldte tilsynsbesøg opleves typisk som mere ressourcekrævende blandt tilbuddene, da disse afstedkommer forberedelse herunder indsamling af information og dokumentation forud for tilsynsbesøget, samtidig med at besøget også genererer arbejde efterfølgende. Derfor vurderer Social- og Boligministeriet, at det også vil være hensigtsmæssigt at fastsætte regler om, at tilsynsbesøg skal være uanmeldte dog med mulighed for, at tilsynsbesøgene kan anmeldes på forhånd, hvis f.eks. hensynet til tilbuddets målgruppe tilsiger det, eller hvis formålet med tilsynsbesøget ellers vil forspildes.

Som forudsætning for, at der med en risikobaseret tilgang ikke risikerer at opstå situationer, hvor socialtilsynet ikke får kendskab til eller først for sent får kendskab til problemer i et tilbud eller en plejefamilie, er det efter Social- og Boligministeriet opfattelse afgørende, at socialtilsynet får de relevante oplysninger, som andre har om tilbuddet eller plejefamilien, og som kan have betydning for socialtilsynets virksomhed. Derfor er der efter ministeriets opfattelse behov for at styrke whistleblowerordningen, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger punkt 3.2. Der er efter ministeriets opfattelse desuden behov for at præcisere reglerne om det personrettede tilsyn og om det personrettede tilsyns forpligtelse til at orientere socialtilsynet om bekymrende forhold, da der med den nuværende formulering kan være tvivl om, hvorvidt der er tale om et generelt tilsyn med tilbud eller om et specifikt tilsyn med forholdene for personer, der f.eks. kan have ophold på et tilbud, der er omfattet af socialtilsynets driftsorienterede tilsyn.

3.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at socialtilsynets tilsyn fremover har afsæt i en risikobaseret tilgang med henblik på at sikre, at socialtilsynets ressourcer først og fremmest vil blive anvendt på tilbud og plejefamilier, hvor der er problemer med kvaliteten eller risiko herfor. Dette foreslås realiseret ved at indsætte krav i socialtilsynslovens § 7, stk. 5, om, at socialtilsynet vil skulle tilrettelægge sine tilsynsbesøg ud fra en risikobaseret tilgang, hvor vurderingen af behov for tilsynsbesøg i det konkrete tilbud foretages på baggrund af risikoen for, at der ikke er eller vil være den nødvendige kvalitet i tilbuddet eller plejefamilien. Det foreslås, at socialtilsynene i den forbindelse vil skulle fastlægge en fælles risikomodel med opstilling af relevante risikofaktorer. Socialtilsynene vil skulle opdatere risikomodellen løbende, så det sikres, at risikomodellen og den risikobaserede tilgang også fremover bygger på aktuelt bedste viden om risiko og dermed løbende er et relevant redskab for socialtilsynene.

Det vil være socialtilsynenes opgave at beslutte hvilke oplysninger, der skal indgå i en fælles risikomodel, og hvordan disse bedst muligt kan tilgås og anvendes.

Socialtilsynet vil ved vurdering af risikoen i forhold til det enkelte tilbud skulle tage udgangspunkt i de oplysninger, som socialtilsynet allerede er i besiddelse af om tilbuddet eller plejefamilien, f.eks. oplysninger fra Tilbudsportalen, viden fra tidligere tilsynsbesøg, oplysninger fra tilbuddet eller plejefamilien selv eller oplysninger fra borgere eller andre samt modtagne indberetninger om magtanvendelse. Socialtilsynets viden fra det økonomiske tilsyn med tilbuddene, som fortsat skal foretages hvert år, vil desuden kunne bruges i det faglige tilsyn i forbindelse med tilsynsbesøg.

Med en risikobaseret tilgang vil det være afgørende, at socialtilsynet kan få de oplysninger, der er nødvendige for at kunne foretage en risikovurdering. Med henblik på at understøtte, at socialtilsynet kan få den fornødne viden om det enkelte tilbud eller den enkelte plejefamilie i relation til tilstedeværelsen af en eller flere risikofaktorer, vil der være behov for at styrke den eksisterende whistleblowerordning, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger punkt 3.2 og lovforslagets § 1, nr. 14-18, og bemærkningerne hertil.

Den foreslåede ordning vil understøtte, at socialtilsynet systematisk vil kunne screene tilbud og plejefamilier på baggrund af udvalgte risikofaktorer med henblik på at identificere de tilbud og plejefamilier, som udviser tegn på kvalitetsmangler, og hvor der vil kunne være behov for at aflægge tilsynsbesøg. Samtidig vil tilbud og plejefamilier, som ikke udviser tegn på kvalitetsmangler, efter forslaget kunne få tilsynsbesøg med et længere tidsinterval, end det er muligt efter de gældende regler.

Der vil ikke være en fastsat automatik for, hvornår og hvor hurtigt socialtilsynet skal reagere på hvilke risikofaktorer. Der vil således være tale om en samlet vurdering og konkret vurdering fra sag til sag på baggrund af risikofaktorerne og socialtilsynets konkrete viden om tilbuddet eller plejefamilien.

Af aktuelt relevante risikofaktorer kan nævnes højt sygefravær, høj personalegennemstrømning, lav normering, høj andel af ikke-fastansatte medarbejdere, lavt kompetenceniveau, lederskifte, historik i form af tidligere udfordringer med regeloverholdelsen eller kvaliteten, særlige tilbudstyper, mange magtanvendelser eller et mønster i magtanvendelserne, om tilbuddet er godkendt for nyligt, henvendelser til whistleblowerordningen m.v. Disse risikofaktorer, som vurderes specifikt i forhold til det enkelte tilbud, kan suppleres af risikofaktorer, som relaterer sig til specifikke tilbudstyper som f.eks. sikrede institutioner.

Særligt for plejefamilier kan relevante risikofaktorer være, om plejefamilien er godkendt for nylig, oplysninger om sygdom eller samlivsproblemer i familien eller oplysninger fra skolen om dårlig trivsel hos barnet eller den unge.

I vurderingen af behovet for tilsynsbesøg vil bl.a. kunne indgå, om tilbuddets beboere er særligt sårbare, f.eks. fordi de er fysisk eller psykisk svækkede i en sådan grad, at beboerne ikke selv vurderes f.eks. at kunne henvende sig til whistleblowerordningen eller på anden vis give udtryk for bekymrende forhold, eller om plejefamilien har et lille barn eller et særligt sårbart barn eller ung anbragt, som ikke vurderes selv at kunne henvende sig til whistleblowerordningen. Hvis dette er tilfældet, vil formodningen være, at der er en højere risiko for, at eventuelle problemer i tilbuddet eller plejefamilien ikke kommer til socialtilsynets kendskab. Der vil skulle foretages en samlet vurdering ud fra risikofaktorerne og socialtilsynets konkrete viden om tilbuddet eller plejefamilien.

Ved risikovurderingen vil det være vigtigt at være opmærksom på de forskelle, der er i tilbud og plejefamilier i forhold til personkredsen, der foruden beboerne selv kan gøre brug af whistleblowerordningen.

For borgere i sociale tilbud vil der ofte være en større kreds af personer, i form af pårørende, ansatte, lærere, læger mfl., som vil kunne kontakte socialtilsynet via whistleblowerordningen, hvis de oplever eller får kendskab til bekymrende forhold.

I forhold til plejefamilier er personkredsen, der vil kunne opleve eller få kendskab til bekymrede forhold i plejefamilien mere snæver, da der ikke er ansatte i tilbuddet eller så stor en kreds af pårørende, som f.eks. på et børne- og ungehjem. Tilsvarende vil imidlertid også kunne gøre sig gældende i forhold til tilbud med målgrupper for særligt sårbare borgere med få eller ingen pårørende.

Hvis det vurderes, at der er risiko for, at der ikke længere er eller vil være den nødvendige kvalitet i et tilbud eller en plejefamilie, vil tilsynet skulle tilrettelægges i form af et individuelt forløb på baggrund af en konkret tilsynsfaglig vurdering og beslutning om tilsynsintensitet.

Socialtilsynet vil fortsat have pligt til løbende at reagere og iværksætte tilsynsmæssige handlinger, hvis der på baggrund af specifikke hændelser eller bekymrende oplysninger, f.eks. henvendelser til whistleblowerordningen, bliver vurderet at være en eller flere risikofaktorer til stede, som erfaringsmæssigt vil medføre en risiko for kvalitetsmangler.

Med den foreslåede ordning om en risikobaseret tilgang, bl.a. understøttet af forslaget om styrkelse af den eksisterende whistleblowerordning, er det vurderingen, at der samlet set vil være tale om et mere hensigtsmæssigt og fokuseret tilsyn i forhold til tilbud og plejefamilier, hvor der ikke er den nødvendige kvalitet.

Det er forventningen, at tilbud og plejefamilier uden identificeret risiko for kvalitetsmangler vil få frigjort tid til de borgernære opgaver, mens socialtilsynet vil kunne fokusere ressourcerne mere målrettet på de tilbud og plejefamilier, hvor et eller flere tidligere tilsynsbesøg har vist, eller nye oplysninger f.eks. fra henvendelser til whistleblowerordningen har indikeret, at der er udfordringer med at leve op til kravet om den nødvendige kvalitet, samt at handlekommunerne vil få besparelser på taksterne som følge af, at der ikke vil skulle bruges unødvendig tid på årlige tilsynsbesøg i tilbud uden risiko for kvalitetsmangler.

Som understøttelse af forslaget om et mere effektivt og risikobaseret tilsyn foreslås kravet om mindst et årligt tilsynsbesøg pr. tilbud, afdeling og plejefamilie erstattet af et krav om, at der vil skulle aflægges tilsynsbesøg i tilbud som minimum hvert 3. år og i plejefamilie som minimum hvert 2. år. Der vil efter den foreslående ordning - ligesom efter de gældende regler - være tale om et minimumskrav. Kravet om årligt tilsynsbesøg på alle afdelinger vil blive ophævet ved, at kravet herom ikke videreføres ved revision af socialtilsynsbekendtgørelsen som opfølgning på lovforslaget. Det vil sige, at der heller ikke vil gælde et krav om tilsynsbesøg i hver afdeling minimum hvert 3. år.

De tilbud og plejefamilier, hvor der i forbindelse med risikovurderingen ikke har været tegn på, at tilbuddet eller plejefamilien ikke har den tilstrækkelige kvalitet, og hvor der ikke har været henvendelser til whistleblowerordningen om problematiske forhold, som vil skulle undersøges nærmere, vil således kun skulle have pligtmæssige tilsynsbesøg henholdsvis hvert 2. eller 3. år. Derimod vil de tilbud eller plejefamilier, hvor der er kendskab til eller formodning om utilstrækkelig kvalitet, eller hvor der har været henvendelser til whistleblowerordningen om problematiske forhold, som vurderes at skulle undersøges nærmere, skulle have hyppigere tilsynsbesøg.

Forslaget om et mere effektivt og risikobaseret tilsyn har ingen direkte betydning for de gældende regler om skærpet tilsyn og påbud. Forslaget har heller ikke betydning for socialtilsynenes opgaver i forhold til det økonomiske tilsyn, som ikke er bundet op på aflæggelse af tilsynsbesøg. Socialtilsynet vil således fortsat skulle godkende tilbuddenes budgetter en gang om året og vil fortsat skulle modtage tilbuddenes økonomiske nøgletal via Tilbudsportalen en gang om året med henblik på at kunne foretage vurderingen af temaet økonomi.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 12, og bemærkningerne hertil.

For yderligere at målrette ressourcerne og frigive tid til de borgernære opgaver foreslås det, at tilsynsbesøgene som udgangspunkt vil skulle være uanmeldte.

Ved et udgangspunkt om at tilsynsbesøg er uanmeldte, vil ressourceforbruget i tilknytning til tilsynsbesøg blive reduceret, selvom der fortsat vil være et administrativt arbejde, der pågår efter et tilsynsbesøg. Dette vil lette tilsynstrykket for de enkelte tilbud og plejefamilier, så tilbud og plejefamilier i højere grad vil kunne anvende deres ressourcer på de borgernære opgaver. Herudover vil det bidrage til at reducere ressourceforbruget for socialtilsynet, og de administrative udgifter i kommunerne vil blive nedbragt.

Socialtilsynet vil umiddelbart inden et uanmeldt tilsynsbesøg i en plejefamilie eller et tilbud med meget sårbare borgere kunne tage kontakt og oplyse, at socialtilsynet kommer på tilsynsbesøg. Det kan ske, hvis det efter en konkret vurdering skønnes nødvendig for f.eks. at sikre, at begge plejeforældre er hjemme, eller at den borger i et tilbud, som socialtilsynet ønsker at tale med, kan være klar til tilsynsbesøget. Der er således alene tale om, at der gives en melding umiddelbart inden, man kommer, mens der må anmeldes et tilsynsbesøg, hvis der af hensyn til f.eks. borgere, er behov for et længere varsel.

Der kan imidlertid være tilsynsbesøg, som mest hensigtsmæssigt, eller for at formålet ikke forspildes, vil skulle gennemføres som anmeldte tilsyn. Dette vil f.eks. kunne være tilfældet for plejefamilier, hvor det er af afgørende betydning for et tilsynsbesøg, at plejefamilien, herunder eventuelt begge forældre, og barnet/den unge er hjemme, ligesom der kan være særligt sårbare borgere, som socialtilsynet ønsker at tale med i forbindelse med et tilsynsbesøg, som har brug for at få dette at vide på forhånd.

Et tilsynsbesøg vil ikke kunne afholdes som et anmeldt tilsynsbesøg af hensyn til tilbuddet eller plejefamiliens mulighed for at forberede sig. Der er imidlertid ikke noget i vejen for, at et varsel om et tilsynsbesøg i tilbuddet eller plejefamilien anvendes til at rette op på konstaterede mangler.

Varslet må i givet fald maksimalt være 4 uger. Dette er begrundet i det overordnede hensyn til at undgå, at tilbuddene bruger for mange ressourcer på at forberede sig på tilsynsbesøget.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 11 og 12, og bemærkningerne hertil.

For at sikre at socialtilsynet har de nødvendige oplysninger til at kunne foretage den nødvendige risikovurdering, foreslås det at præcisere bestemmelserne i servicelovens § 148, stk. 1, og i § 156, stk. 1, i barnets lov. Det vil således blive præciseret, at der er tale om et personrettet tilsyn med de enkelte borgere, for hvem kommunerne har truffet afgørelse efter serviceloven eller barnets lov, og ikke et driftsorienteret tilsyn med selve tilbuddet.

Det vil fortsat være gældende, jf. ovenfor punkt 3.1.1, at det personrettede tilsyn har til formål at sikre, at den hjælp, der er truffet afgørelse om at yde, fortsat opfylder sit formål, og at den opfølgning, som kommunalbestyrelsen foretager, skal ske ud fra modtagerens forudsætninger og så vidt muligt i samarbejde med den, der modtager ydelsen eller indsatsen.

I sammenhæng med præciseringerne af servicelovens § 148, stk. 1, og § 156, stk. 1, i barnets lov, vil det blive præciseret i servicelovens § 148, stk. 3, og i § 156, stk. 4, i barnets lov, at kommunerne har pligt til at underrette socialtilsynet, hvis de i forbindelse med det personrettede tilsyn bliver opmærksomme på bekymrende forhold i et tilbud omfattet af socialtilsynet.

Der er alene tale om præciseringer og ikke om ændringer i forhold til gældende regler, hvorfor der med præciseringen hverken bliver stillet flere eller færre krav til kommunerne. Præciseringerne skal understøtte, at socialtilsynet har de nødvendige oplysninger for at kunne foretage en risikovurdering i forhold til det enkelte tilbud eller den enkelte plejefamilie og sikre, at borgernes handlekommune er klar over deres forpligtelse til at føre et personrettet tilsyn.

Handlekommunernes underretningspligt, jf. servicelovens § 148, stk. 3, og § 156, stk. 4, i barnets lov, vil fortsat være en pligt til aktivt at underrette, når der er behov for det, og skal ses i sammenhæng med, at socialtilsynene har pligt til at indhente oplysninger om tilbuddene hos handlekommunerne, jf. socialtilsynslovens § 7, stk. 3, nr. 3 og 4. Underretningspligten skal desuden ses i sammenhæng med, at socialtilsynet, jf. socialtilsynslovens § 10 har pligt til at underrette en række andre myndigheder herunder handlekommunerne, hvis de bliver opmærksomme på bekymrende forhold i et tilbud.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1-2, og § 3, nr. 1-2, og bemærkningerne hertil.

3.2. Styrkelse af whistleblowerordningen

3.2.1. Gældende ret

Det fremgår af socialtilsynslovens § 11, stk. 1, 1. pkt., at socialtilsynet i hver region skal have en whistleblowerordning, hvortil et tilbuds personale, beboere, pårørende og andre kan henvende sig anonymt om bekymrende forhold i tilbuddet. Med tilbud forstås også plejefamilier.

Når socialtilsynet modtager en henvendelse i whistleblowerordningen, bør det give anledning til, at socialtilsynet overvejer, om der er behov for nærmere at afdække de forhold, der oplyses om.

Det fremgår af socialtilsynslovens § 11, stk. 3, at socialtilsynet ikke over for tilbuddet eller andre må oplyse, at det har modtaget en henvendelse efter stk. 1.

Det fremgår af bemærkningerne til socialtilsynslovens § 11, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 64 som fremsat, side 20, at udgangspunktet således er, at den, der henvender sig anonymt til socialtilsynet og oplyser om bekymrende forhold, er sikret en absolut beskyttelse, da den pågældende har ret til og krav på at forblive anonym, og da socialtilsynet ikke må fortælle tilbuddet, som henvendelsen vedrører, eller andre, at de har modtaget en sådan henvendelse.

Det fremgår af socialtilsynslovens § 11, stk. 4, at den der har henvendt sig anonymt til socialtilsynet om bekymrende forhold i tilbuddet, jf. stk. 1, over for socialtilsynet kan give samtykke til, at socialtilsynet over for tilbuddet eller andre oplyser, at tilbuddet har modtaget henvendelsen. Vedkommende kan give samtykke til, at socialtilsynet over for tilbuddet eller andre oplyser navnet på den, der har rettet henvendelse. Vedkommende kan helt eller delvis give samtykke til, at socialtilsynet over for tilbuddet eller andre videregiver henvendelsens indhold.

Hvis den der har henvendt sig har givet samtykke til, at der må videregives oplysninger om, at henvendelsen er modtaget, om navn eller henvendelsens indhold, er det vigtigt, at socialtilsynet sikrer sig, at den der henvender sig, har givet et informeret samtykke til videregivelsen og dermed er klar over, hvad der er givet samtykke til. Hvis samtykket er givet mundtligt, er det særligt vigtigt at notere, hvad der er givet samtykke til og i hvilket omfang, der er givet samtykke til videregivelse. Jo mere der samtykkes til, jo vigtigere er klarheden i samtykket.

Det fremgår af socialtilsynslovens § 11, stk. 5, at socialtilsynet uden samtykke fra den, der har henvendt sig, jf. stk. 1, kan videregive henvendelsens indhold til en anden offentlig myndighed, hvis indholdet er relevant og nødvendigt for den anden myndigheds opgavevaretagelse.

3.2.2. Social- og Boligministeriets overvejelser

Med en risikobaseret tilgang, jf. ovenfor punkt 3.1, er det særligt afgørende, at socialtilsynet får de oplysninger, som tilsynet har behov for, for at kunne føre et grundigt og effektivt driftsorienteret tilsyn, hvor det opdages, hvis der er problemer med kvaliteten. Socialtilsynets whistleblowerordning bliver således en central del af den overordnede risikomodel.

Det er borgerne selv og de centrale personer i borgernes liv, der er bedst til at give disse oplysninger.

Det er ligeledes afgørende for socialtilsynet at kunne reagere målrettet og effektivt på en henvendelse til whistleblowerordningen.

Erfaringen viser, at den manglende mulighed for at oplyse tilbuddet om, at der er modtaget en henvendelse til whistleblowerordningen, og hvad det overordnede tema for henvendelsen er, har vanskeliggjort socialtilsynets arbejde og muligheden for at afdække de forhold, som der oplyses om i henvendelsen.

For at imødekomme denne udfordring, vurderer Social- og Boligministeriet, at det er hensigtsmæssigt at ændre bestemmelsen således, at der gives mulighed for at oplyse tilbuddet om, at der er modtaget en henvendelse til whistleblowerordningen, og hvad det overordnede tema for henvendelsen er.

Der er desuden Social- og Boligministeriets opfattelse, at det vil være hensigtsmæssigt at fastsætte en frist inden for hvilken, socialtilsynets skal have behandlet en henvendelse til whistleblowerordningen.

3.2.3. Den foreslåede ordning

For at sikre socialtilsynet bedre muligheder for at anvende de oplysninger, de får ind via whistleblowerordningen, foreslås det at ændre socialtilsynslovens § 11, stk. 3, der foreslås ændret til § 11, stk. 4, således, at socialtilsynet fremover vil få mulighed for at orientere tilbuddet og andre om, at socialtilsynet har modtaget en henvendelse via socialtilsynets whistleblowerordning, og om hvad det overordnede tema for henvendelsen er. Socialtilsynet vurderer i hver enkelt situation, om der som led i tilsynet er behov for at oplyse tilbuddet eller andre om, at der er modtaget en henvendelse til whistleblowerordningen og det overordnede tema for henvendelsen. Socialtilsynets vurdering heraf vil ikke kunne påklages særskilt.

Hvis den, der har henvendt sig til socialtilsynet, giver samtykke til, at der må gives oplysninger i videre omfang, jf. socialtilsynslovens § 11, stk. 4, der foreslås ændret til § 11, stk. 5, vil det dog være dette, der gælder, og igen er det socialtilsynet der vurderer, om der som led i tilsynet er behov for at give disse oplysninger til tilbuddet eller andre.

Udgangspunktet er imidlertid fortsat, at der gælder absolut anonymitet for så vidt angår navn på den, der har rettet henvendelse, ligesom oplysninger om henvendelsens fulde indhold som udgangspunkt ikke vil kunne videregives til tilbuddet eller andre. På den baggrund foreslås det at fastsætte i § 11, stk. 3, der foreslås ændret til § 11, stk. 4, at socialtilsynet ikke må afgive oplysninger, som af tilbuddet eller andre kan henføres til en lille persongruppe eller enkeltpersoner. Dette vil særligt være relevant at overveje i forbindelse med plejefamilier og tilbud med få beboere og ansatte.

Socialtilsynet skal således fortsat, som efter de gældende regler, sikre anonymiteten på de personer, som henvender sig til whistleblowerordningen, medmindre de giver et informeret samtykke til, at deres navn må oplyses, jf. socialtilsynslovens § 11, stk. 4, der foreslås ændret til § 11, stk. 5.

Den foreslåede ændring vil ikke ændre på den nuværende mulighed i § 11, stk. 5, der dog foreslås ændret til § 11, stk. 6, hvorefter henvendelsens indhold kan videregives til en anden offentlig myndighed, hvis indholdet er relevant og nødvendigt for den anden myndigheds opgavevaretagelse.

Det foreslås desuden, at der fastsættes en frist på 5 arbejdsdage for, hvornår socialtilsynet skal have behandlet en henvendelse til whistleblowerordningen. Socialtilsynet skal inden for denne frist med henblik på det videre tilsynsforløb have vurderet, om henvendelsen f.eks. indeholder oplysninger, der skal reageres på straks, om det er oplysninger, de allerede har i forvejen, eller om det er oplysninger, der skal videresendes til anden myndighed.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 14-18, og bemærkningerne hertil.

3.3. Justering af krav til vurdering af tilbuddenes kvalitet

3.3.1. Gældende ret

Det følger af socialtilsynslovens § 6, stk. 1, at det er en betingelse for godkendelse af et tilbud eller en plejefamilie, at tilbuddet efter en samlet vurdering har den fornødne kvalitet.

Tilbuddenes kvalitet vurderes inden for følgende temaer, jf. socialtilsynslovens § 6, stk. 2:

1. Uddannelse og beskæftigelse

2. Selvstændighed og relationer

3. Målgrupper, metoder og resultater

4. Sundhed og trivsel

5. Organisation og ledelse

6. Kompetencer

7. Økonomi

8. Fysiske rammer

Ved vurderingen af kvaliteten inden for tema 1-6 og 8 anvender socialtilsynet en centralt fastsat kvalitetsmodel, som inden for hvert tema er opdelt i en række kriterier og indikatorer.

Der er udarbejdet én kvalitetsmodel for plejefamilier og én for øvrige tilbud. Herudover er kvalitetsmodellen generisk. Det vil sige, at den gælder for samtlige sociale tilbud, som er omfattet af loven, dog med enkelte variationer mellem forskellige typer af tilbud. Modellen skal således understøtte et ensartet grundlag for kvalitetsbedømmelsen på tværs af alle tilbud.

Kvalitetsmodellerne fremgår af socialtilsynsbekendtgørelsens bilag 1-2.

I forbindelse med godkendelse af et tilbud eller en plejefamilie vurderer socialtilsynet de enkelte indikatorer på følgende måde:

- Tilbuddet forventes at kunne opfylde indikatoren.

- Tilbuddet forventes ikke at kunne opfylde indikatoren.

I forbindelse med det driftsorienterede tilsyn vurderer socialtilsynet de enkelte indikatorer på følgende måde:

- I meget høj grad opfyldt (5)

- I høj grad opfyldt (4)

- I middel grad opfyldt (3)

- I lav grad opfyldt (2)

- I meget lav grad opfyldt (1)

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 205 som fremsat, side 13, at der med »samlet vurdering«, jf. socialtilsynslovens § 6, stk. 1, menes, at opfyldelsen af kriterierne vurderes på baggrund af en samlet vurdering af en række indikatorer knyttet til hvert kriterium, og at socialtilsynet skal anlægge en samlet vurdering af kvalitet i tilbuddene, henset til tilbuddets målgruppe og størrelse.

For så vidt angår anbringelsessteder for børn og unge, skal socialtilsynslovens § 6 og kvalitetsmodellen ses i sammenhæng med, at det fremgår af § 44, 2. pkt., i barnets lov, at anbringelsessteder efter § 43, stk. 1, nr. 1-4 og 6, i barnets lov skal arbejde målrettet med at understøtte udvikling i gode sociale fællesskaber, læring, uddannelse, beskæftigelse og forebyggelse af kriminalitet for de anbragte børn og unge.

Af socialtilsynslovens § 7, stk. 5, fremgår det, at socialtilsynet udarbejder en tilsynsrapport. Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 64 som fremsat, side 56, at tilsynsrapporten skal indeholde socialtilsynets vurdering af kvaliteten i det enkelte tilbud eller plejefamilie i forhold til de temaer, der har været i fokus i det aktuelle tilsyn samt øvrige relevante forhold f.eks. stamoplysninger om tilbuddet/plejefamilien, vurdering af kvaliteten inden for alle temaer, kriterier og indikatorer i kvalitetsmodellen, scorerne for hver indikator og på temaniveau, vurdering af tilbuddets økonomiske kvalitet, oplysninger om datakilder, der ligger til grund for kvalitetsvurderingen, samt eventuelle udviklingspunkter for tilbuddets og plejefamiliens kvalitet.

Det fremgår af socialtilsynslovens § 7, stk. 2, at socialtilsynet skal føre kontrol med forholdene i tilbuddet og indgå i dialog med tilbuddet, at dialogen skal bidrage til at fastholde og udvikle kvaliteten i tilbuddet, samt at dialogen skal indgå som led i det løbende driftsorienterede tilsyn, og i forbindelse med, at der træffes afgørelser. Med tilbud menes også plejefamilier.

Det fremgår af bestemmelsens bemærkninger, at tilsynsopgaven skal have både et kontrolperspektiv og et kvalitetsudviklingsperspektiv, jf. Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 205 som fremsat, side 27.

Endvidere fremgår det af bemærkningerne til den nuværende § 5, stk. 10, i socialtilsynsloven, at det forud for en afgørelse om ophør af godkendelse forudsættes, at der har været en forhandling og en dialog mellem socialtilsynet og tilbuddet om baggrunden for overvejelserne om ophør af godkendelsen, samt at tilbuddet har fået mulighed for at rette op på de forhold, der ligger til grund herfor, jf. Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 205 som fremsat, side 26.

Af bemærkningerne til socialtilsynslovens § 8, stk. 1, fremgår desuden, at socialtilsynet i forbindelse med tilsynet skal træffe afgørelse om skærpet tilsyn, når forholdene i det enkelte tilbud tilsiger det. Det forudsættes, at der forud for en afgørelse om skærpet tilsyn har været en dialog mellem socialtilsynet og tilbuddet om de forhold, der ligger til grund for afgørelsen om skærpet tilsyn, medmindre afgørelsen træffes på baggrund af pludselig opstået viden om f.eks. strafbare forhold, jf. Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 205 som fremsat, side 29-30.

3.3.2. Social- og Boligministeriets overvejelser

Vurderingen af tilbuds og plejefamiliers kvalitet er kernen i socialtilsynets arbejde, og kvalitetsmodellen er et centralt redskab for socialtilsynene i den forbindelse. Det er Social- og Boligministeriets opfattelse, at der efter 10 år med anvendelse af kvalitetsmodellen er behov for at fokusere kvalitetsmodellen, gøre den mere overordnet og i højere grad at overlade det til socialtilsynene at fortage vurderingerne i forhold til de konkrete tilbud.

Det er dog efter Social- og Boligministeriets opfattelse centralt, at der stadig er en lovgivningsmæssig ramme for kvalitetsvurderingerne, som kan understøtte en ensartet tilgang.

Det er derfor ministeriets opfattelse, at kvalitetsmodellen skal fastholdes, men at det vil være hensigtsmæssigt at ændre kvalitetsmodellerne for både tilbud og plejefamilier, så det enkelte tilbud og den enkelte plejefamilie skal vurderes ud fra færre punkter, og så grundlaget for vurderingen blive mindre detaljeret. Det vil være med til at lette tilsynstrykket i tilbud og plejefamilier og til at mindske det administrative arbejde i forbindelse med tilsynsbesøg.

Det er desuden ministeriets opfattelse, at det vil være hensigtsmæssigt at ændre den måde tilbud og plejefamilier vurderes på i forhold til de enkelte kvalitetsparametre. Med en vurdering efter den gældende 5-trins skala er det ikke tydeligt, hvornår et tilbud har den nødvendige kvalitet. Der er derfor efter ministeriets opfattelse behov for, at der med en ny kvalitetsmodel bliver fokus på, om et tilbud eller en plejefamilie opfylder kvalitetskravene eller ikke.

Dermed vil tilbud heller ikke længere have et incitament til at hæve deres serviceniveau og dermed deres udgifter ud over, hvad der er nødvendigt for at være godkendt.

Socialtilsynets dialogforpligtelse er et andet centralt element i socialtilsynets rammer og praksis og skal fortsat være det. Dialogen kan bidrage til at opbygge en gensidig, tillidsfuld og professionel ramme, som giver mulighed for refleksion, og kan dermed danne grundlag for at fastholde og udvikle kvaliteten af tilbud og plejefamilier. Erfaringerne med socialtilsynets dialogsøgende praksis har generelt været positive.

Det er Social- og Boligministeriets opfattelse, at forpligtelsen for socialtilsynene til at være i dialog med tilbud og plejefamilier skal ses i lyset af socialtilsynets hovedopgave, som er at være med til at sikre den nødvendige kvalitet og tage stilling til konsekvenserne der, hvor den nødvendige kvalitet ikke længere er til stede.

3.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at ændre kvalitetsmodellen med en ændring af socialtilsynslovens § 6. Antallet af kvalitetstemaer i modellen foreslås skåret ned fra 7 til 5, idet det foreslås, at temaerne »Uddannelse og beskæftigelse« og »Selvstændighed og relationer« udgår af kvalitetsmodellen. Derudover foreslås det, at indikatorerne udgår af kvalitetsmodellen.

Ændringerne vil både skulle gælde for kvalitetsmodellen for tilbud og kvalitetsmodellen for plejefamilier. De foreslåede ændringer af socialtilsynsloven vil blive suppleret af ændringer af kvalitetsmodellerne, som vil skulle fremgå af socialtilsynsbekendtgørelsen.

De fem temaer vil fortsat blive opdelt i en række kriterier, i alt 9 i kvalitetsmodellen for tilbud og 6 i kvalitetsmodellen for plejefamilier.

I den forbindelse vil der også skulle foretages en ændring af scoringsmodellen, idet scoringen foreslås fremover at skulle foretages på kriterieniveau og scoren fremover vil skulle være »opfyldt« eller »ikke-opfyldt«.

Forslaget betyder, at kvaliteten for tilbud fremover vil skulle vurderes i forhold til 9 kriterier i stedet for op til 32 indikatorer, og at kvaliteten i plejefamilier fremover vil skulle vurderes i forhold til 6 kriterier i stedet for op til 24 indikatorer.

Forslaget vil desuden betyde, at tilbud og plejefamilier fremover som betingelse for at kunne blive godkendt og beholde godkendelsen, vil skulle have den nødvendige kvalitet og opfylde kriterierne inden for hvert tema, som vil være oplistet i § 6, stk. 2. Det vil både gælde de temaer, som fremgår af kvalitetsmodellen, og temaet økonomi, som ikke fremgår af kvalitetsmodellen. Det betyder således, at et tilbud eller en plejefamilie som udgangspunkt ikke vil kunne blive godkendt eller beholde sin godkendelse, hvis socialtilsynet vurderer, at et tilbud eller en plejefamilie ikke opfylder kvalitetskriterierne inden for alle temaer, og der vil således skulle træffes afgørelse om afslag på godkendelse eller afgørelse om ophør af godkendelsen. Hvis socialtilsynet vurderer, at tilbuddet eller plejefamilien inden for en kortere periode på som udgangspunkt maksimalt 6 måneder vil kunne opfylde det eller de ikke-opfyldte kvalitetskriterier, vil socialtilsynet i forhold til nye tilbud kunne træffe afgørelse om godkendelse med vilkår, og i forhold til allerede godkendte tilsyn vil socialtilsynet kunne træffe afgørelse om skærpet tilsyn og/eller påbud.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 7-9, og bemærkningerne hertil.

Som en anden konsekvens af forslaget om ændring af vurderingen af kvaliteten ud fra en femtrins-skala foreslås dialogforpligtelsen justeret, så socialtilsynet i forbindelse med dialogen med tilbud og plejefamilier vil være forpligtet til at bidrage til den fortsatte kvalitet i tilbuddet, men ikke til at udvikle kvaliteten i tilbuddet ud over, hvad der vil være nødvendigt for godkendelsen.

Dialogforpligtelsen vil således fortsat være et grundlæggende princip i socialtilsynets arbejde, og dialogen vil skulle ligge til grund i alle dele af socialtilsynets virksomhed herunder i sanktionssager. Dialogen vil skulle have fokus på, om og hvordan tilbud og plejefamilier får og fastholder den fornødne kvalitet, og vil have særlig betydning der, hvor der er risiko for, at der ikke længere er den nødvendige kvalitet, og tilbuddet eller plejefamilien derfor er i risiko for at miste godkendelsen.

Dialogen med tilbud og plejefamilier må aldrig stille sig i vejen for, at socialtilsynet træffer de afgørelser om skærpet tilsyn, påbud eller ophør af godkendelsen, som socialtilsynet finder nødvendige, på det tidspunkt, hvor de vurderes nødvendige.

Der henvises til lovforslagets 1, nr. 10, og bemærkningerne hertil.

Det foreslås desuden at ændre bestemmelsen i socialtilsynslovens § 7, stk. 5, om tilsynsrapporter, så det kommer til at fremgå, at tilsynsrapporterne først og fremmest vil skulle fokusere på forhold af betydning for tilbuddets mulighed for at opretholde godkendelsen. Tilsynsrapporten vil således sammen med eventuelle afgørelser være socialtilsynets tilbagemelding til tilbuddet efter et tilsyn, og vil skulle gøre tilbuddet i stand til at vurdere, om der vil være behov for at foretage ændringer, hvis de vil beholde godkendelsen, og begrundelsen herfor, så tilbuddet vil kunne anvende tilsynsrapporten som et redskab i deres praksis og udviklingen af den.

Tilsynsrapporterne, ift. den del der gøres offentligt tilgængelig på Tilbudsportalen, skal imidlertid fortsat have et indhold, så de er anvendelige for kommunernes visitation til konkrete tilbud.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 13, og bemærkningerne hertil.

3.4. Øvrige ændringer

3.4.1. Udpegning af socialtilsynskommuner og særlig opgavevaretagelse

3.4.1.1. Gældende ret

Det fremgår af socialtilsynslovens § 2, stk. 1, at kommunalbestyrelsen i en af kommunerne inden for hver region har ansvaret for at godkende og føre driftsorienteret tilsyn med tilbud, som er nævnt i § 4, stk. 1, og for at godkende og føre tilsyn med de foreninger og private virksomheder, som er nævnt i § 18 a. Kommunalbestyrelserne, som varetager denne funktion, benævnes i socialtilsynsloven socialtilsyn.

Det fremgår af socialtilsynslovens § 2, stk. 2, at kommunalbestyrelsen i Frederiksberg, Holbæk, Faaborg-Midtfyn, Silkeborg og Hjørring Kommuner varetager funktionen som socialtilsyn efter § 2, stk. 1.

Som en undtagelse hertil følger det af socialtilsynslovens § 2, stk. 3, nr. 1-5, at socialtilsynene ikke godkender eller fører driftsorienteret tilsyn med tilbud beliggende i egen kommune og tilbud beliggende i andre kommuner, hvor socialtilsynskommunen enten er driftsherre eller har indgået aftale med tilbuddet om køb af samtlige pladser, men at et andet udpeget socialtilsyn fører tilsyn med disse tilbud. På den måde sikres tilsynets uvildighed.

Derudover følger det af socialtilsynslovens § 2, stk. 3, nr. 6, at tilsynet med private tilbud, der drives af koncerner eller koncernlignende konstruktioner, hører under socialtilsynet i den region, hvor koncernen har sin hovedadresse, selv om de enkelte tilbud er beliggende i forskellige kommuner eller regioner.

Det følger af socialtilsynslovens § 2, stk. 5, at hvert socialtilsyn kan oprette én afdeling uden for kommunen, når særlige hensyn til geografiske forhold tilsiger det.

Det følger desuden af socialtilsynslovens § 2, stk. 6, at social- og boligministeren kan fastsætte regler om hel eller delvis fravigelse af stk. 2 og 3 og om ansvaret for varetagelsen af særlige opgaver.

Det fremgår af socialtilsynslovens § 2 a, stk. 1, 1. pkt., at socialtilsynet, jf. § 2, stk. 3, nr. 6, træffer afgørelse om, hvorvidt private tilbud, jf. § 4, stk. 1, nr. 2-4, indgår i koncernlignende konstruktioner.

Det følger af socialtilsynslovens § 23, stk. 1, at opgaverne i forbindelse med godkendelse af og tilsyn med plejefamilier, jf. § 4, stk. 1, nr. 1, finansieres af de kommuner, hvor det enkelte socialtilsyn godkender og fører tilsyn, jf. § 2, stk. 2 og 3, efter objektive kriterier.

3.4.1.2. Social- og Boligministeriets overvejelser

Fordi det i dag er fastsat ved lov, hvilke kommuner der varetager opgaven som socialtilsyn, er der tale om en relativt ufleksibel proces, hvis der er behov for ændringer af dette. Der kan f.eks. være behov for ændringer, hvis der viser sig faglige udfordringer i tilsynene, eller hvis en kommune ikke længere ønsker at varetage funktionen som socialtilsyn.

Social- og Boligministeriet finder det derfor hensigtsmæssigt, at muligheden for at udpege andre socialtilsynskommuner eller at udvide eller reducere antallet af socialtilsynskommuner gøres mere fleksibel. Det skal være med til at sikre en effektiv varetagelse af socialtilsynsopgaven og understøtte, at socialtilsynene varetager socialtilsynsopgaven i overensstemmelse med socialtilsynslovens § 1 om systematisk, ensartet, uvildig og fagligt kompetent varetagelse af opgaven.

Dette formål tilgodeses bedst efter ministeriets opfattelse ved, at udpegningen af de kommuner, der varetager funktionen som socialtilsyn, omlægges fra at være lovbestemt til at blive bestemt af social- og boligministeren efter bemyndigelse.

Social- og Boligministeriet vurderer samtidig, at socialtilsynet bør gives muligheden for selv at vurdere, om det er nødvendigt at oprette underafdelinger uden for kommunen, og i hvilket omfang dette er nødvendigt, når særlige geografiske forhold tilsiger det. Det ses at kunne være relevant i den situation, hvor antallet af socialtilsynskommuner måtte reduceres.

3.4.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at ændre socialtilsynslovens § 2, stk. 1, således, at det ikke længere vil være fastsat direkte i loven, at der skal være ét socialtilsyn i hver region.

Den foreslåede ophævelse af § 2, stk. 2, vil medføre, at det ikke længere vil være lovbestemt, hvilke kommunalbestyrelser der varetager funktionen som socialtilsyn. Dette vil, jf. den foreslåede ændring af § 2, stk. 6, skulle bestemmes af social- og boligministeren efter bemyndigelse.

Den foreslåede ophævelse af socialtilsynslovens § 2, stk. 3, nr. 1-5, vil medføre, at det ikke længere vil fremgå direkte af loven, hvilket socialtilsyn, der godkender eller fører driftsorienteret tilsyn med tilbud beliggende i en socialtilsynskommunes kommune og tilbud beliggende i andre kommuner, hvor socialtilsynskommunen enten er driftsherre eller har indgået aftale med tilbuddet om køb af samtlige pladser.

Det foreslås i stedet, at udpegningen af de kommuner, der varetager funktionen som socialtilsyn, omlægges fra at være lovbestemt til at blive bestemt af social- og boligministeren efter bemyndigelse.

Den foreslåede ændring vil medføre, at social- og boligministeren vil kunne fastsætte regler om, hvor mange og hvilke kommunalbestyrelser der skal varetage funktionen som socialtilsyn efter socialtilsynslovens § 2, stk. 1.

Bemyndigelsen vil kunne bringes i anvendelse bl.a., hvis der viser sig faglige udfordringer i tilsynene, eller hvis en kommune ikke længere ønsker at varetage funktionen som socialtilsyn.

Hvis opgaverne for en tilsynskommune ændres eller bortfalder, eller en kommune får nye opgaver, skal den pågældende kommune adviseres herom i rimelig tid, så det er muligt for kommunen at forholde sig til de konsekvenser, som dette vil få for kommunen, og så kommunen kan træffe de nødvendige foranstaltninger.

Bemyndigelsen vil endvidere kunne anvendes til at fastsætte regler om placeringen af ansvaret for varetagelse af særlige opgaver (specialistfunktioner).

Forslaget vil også medføre, at social- og boligministeren vil kunne fastsætte regler om, hvilket socialtilsyn der skal varetage opgaven som socialtilsyn i en eventuel anden socialtilsynskommune, idet socialtilsynet fortsat ikke skal kunne føre tilsyn med tilbud beliggende i egen kommune eller tilbud beliggende i andre kommuner, hvor kommunen enten er driftsherre eller har indgået driftsaftale med tilbuddet om køb af samtlige pladser.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1-4, og bemærkningerne hertil.

3.4.2. Ansvaret for koordinering på tværs af socialtilsynet

3.4.2.1. Gældende ret

Det fremgår af socialtilsynslovens § 21 a, at socialtilsynet i relevant omfang skal samarbejde med andre myndigheder og tilsyn med henblik på koordinering af tilsynet med tilbuddene, jf. § 4, stk. 1.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 64 som fremsat, side 74, at pligten til at samarbejde i relevant omfang vil indebære, at socialtilsynet vil skulle samarbejde med andre offentlige myndigheder, herunder tilsynsmyndigheder i relation til tilbuddene, når det er relevant. Socialtilsynet vil således bl.a. skulle gå i dialog med og inddrage den eller de relevante myndigheder, når det vedrører forhold i tilbud, som ikke udelukkende er relevant for socialtilsynet i det driftsorienterede tilsyn. Det fremgår også, at koordineringen med den anden myndighed vil skulle sikre, at de forskellige myndigheder, herunder tilsynsmyndigheder samarbejder og således har en fælles hensigt om at kvalificere kvaliteten i tilbuddene. Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår det endvidere, at forslaget derudover vil skulle sikre, at socialtilsynet får det bedst kvalificerede og oplyste grundlag i tilsynet med det konkrete tilbud.

Det fremgår af socialtilsynslovens § 1, at formålet med socialtilsynsloven skal opnås gennem en systematisk, ensartet, uvildig og fagligt kompetent varetagelse af opgaven med at godkende og føre driftsorienteret tilsyn med tilbuddene.

3.4.2.2. Social- og Boligministeriets overvejelser

Erfaringerne fra socialtilsynene viser, at der kan være en vis forskel på, hvordan socialtilsynene varetager opgaven med at godkende og føre driftsorienteret tilsyn. Derudover viser erfaringerne, at det kan variere, hvor meget hvert enkelt socialtilsyn samarbejder, koordinerer og udveksler viden om praksis med andre socialtilsyn med henblik på at sikre ensartethed på tværs af socialtilsynet. Dette medfører, at tilsynet kan opleves forskelligt alt efter, hvilket socialtilsyn det enkelte sociale tilbud eller plejefamilie er underlagt.

Social- og Boligministeriet vurderer på baggrund af ovenstående, at det er nødvendigt at præcisere i socialtilsynsloven, at socialtilsynene er forpligtede til og har ansvaret for at samarbejde, koordinere og udveksle viden om praksis med henblik på at sikre ensartethed på tværs af socialtilsynet, jf. formålsbestemmelsen for socialtilsynet i socialtilsynslovens § 1.

3.4.2.3. Den foreslåede ordning

For at understøtte og imødekomme ovenstående formål med loven og den øgede risikobaserede tilgang til tilsynet, foreslås det at præcisere i et nyt stykke i § 21 a i socialtilsynsloven, at socialtilsynene vil skulle samarbejde, koordinere og udveksle viden om praksis med henblik på at sikre ensartethed på tværs af socialtilsynet, jf. § 1, og dermed understøtte, at tilbud, plejefamilier og borgere stilles ens i forhold til socialtilsynet.

Ændringen vil tydeliggøre og understrege den pligt, som allerede i dag påhviler socialtilsynene, jf. socialtilsynslovens § 1. Det vil også tydeliggøre, at det med nedlæggelsen af Social- og Boligstyrelsens auditfunktion pr. 1. januar 2025, som vedtaget med lov nr. 1689 af 30. december 2024, vil være overladt til socialtilsynene selv at forestå den praktiske del af samarbejdet, koordineringen og udvekslingen af viden med henblik på at sikre ensartethed.

Forslaget vil ikke medføre ændringer i forhold til kravet om, at socialtilsynet i relevant omfang skal koordinere med andre myndigheder og tilsyn.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 22, og bemærkningerne hertil.

3.4.3. Ophævelse af krav om forudgående godkendelse af større vedligeholdelsesarbejder og forbedringer

3.4.3.1 Gældende ret

Det fremgår af socialtilsynslovens § 16 a, at private tilbud inden iværksættelsen af større vedligeholdelsesarbejder og forbedringer af tilbuddets fysiske rammer skal forelægge disse til socialtilsynets godkendelse.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 64 som fremsat, side 31-32, at bestemmelsen har til hensigt at sikre, at offentlige midler først og fremmest kommer beboerne og brugerne af de sociale tilbud til gode og bl.a. ikke anvendes på større vedligeholdelsesarbejder og forbedringer af de fysiske rammer, som skaber en værdiforøgelse, der alene kommer ejerne af den faste ejendom til gode.

Det fremgår desuden af bemærkningerne, at socialtilsynet på baggrund af forelæggelsen fra det private tilbud skal foretage en konkret vurdering af formålet med vedligeholdelses- eller forbedringsopgaven, og om den reelt vil komme brugerne og borgerne i det enkelte tilbud til gode.

Det fremgår af socialtilsynslovens § 16, at tilbud omfattet af socialtilsynet, dog ikke plejefamilier og tilbud efter § 43, stk. 1, nr. 7, i barnets lov, der søger om godkendelse, eller som er godkendt af socialtilsynet, skal udarbejde et årsbudget for varetagelsen af opgaverne efter lov om social service og barnets lov, der skal godkendes af socialtilsynet.

Af socialtilsynslovens § 11 b fremgår det, socialtilsynet godkender tilbuddets årsbudget, hvis følgende forhold er opfyldt:

1) Årsbudgettet sikrer den nødvendige sammenhæng mellem den faglige indsats og de afsatte økonomiske ressourcer.

2) Årsbudgettet ikke indeholder udgifter uvedkommende for tilbuddets virksomhed.

3) Årsbudgettet giver mulighed for ansvarlig forvaltning af offentlige midler.

3.4.3.2. Social- og Boligministeriets overvejelser

Det er Social- og Boligministeriets vurdering, at vurderingen af, om større vedligeholdelsesarbejder og forbedring af et tilbuds fysiske rammer kommer brugerne og borgerne i tilbuddet til gode, kan indgå i godkendelsen af tilbuddets budget.

Det er således ministeriets vurdering, at det vil kunne bidrage til at lette tilsynstrykket i tilbuddene og til at mindske de administrative opgaver i socialtilsynet og i tilbuddene at ophæve det særskilte krav om forudgående godkendelse af større vedligeholdelsesarbejder og forbedringer af tilbuddets fysiske rammer.

3.4.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at ophæve kravet i socialtilsynslovens § 16 a om, at private tilbud inden iværksættelsen af større vedligeholdelsesarbejder og forbedringer af tilbuddets fysiske rammer skal forelægge disse til socialtilsynets godkendelse.

Hvis et tilbuds årsbudget indeholder forventede udgifter til større vedligeholdelsesarbejder og forbedringer, vil socialtilsynet skulle lade det indgå i den samlede vurdering af, om budgettet kan godkendes.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 21, og bemærkningerne hertil

3.4.4. Fastsættelse af økonomisk ramme

3.4.4.1. Gældende ret

Det fremgår af socialtilsynslovens § 23, at socialtilsynet finansieres ved objektiv finansiering fra kommunerne af opgaver vedr. godkendelse af og tilsyn med plejefamilier, ved opkrævning af takster for opgaver vedr. tilbud og foreninger og private virksomheder, der varetager arbejdsgiverfunktioner i ordninger efter servicelovens §§ 95 og 96, og ved aftale om dækning af omkostninger, når socialtilsynet varetager opgaver efter socialtilsynslovens § 3.

Finansieringen af socialtilsynet er nærmere reguleret i socialtilsynsbekendtgørelsen, hvoraf det bl.a. fremgår af § 23 ff., at takster og objektive finansieringsandele beregnes på baggrund af samtlige budgetterede omkostninger forbundet med opgavevaretagelsen. Der er ikke derudover fastlagt rammer for, hvilket grundlag socialtilsynene fastlægger deres finansieringsandele på.

Af socialtilsynsbekendtgørelsens § 28, stk. 3, fremgår det, at hvis det ved afslutning af socialtilsynets regnskab for et kalenderår konstateres, at socialtilsynet har oparbejdet et over- eller underskud i forhold til de budgetterede omkostninger, skal over- eller underskuddet indregnes i takster og objektiv finansiering senest efter to år.

3.4.4.2. Social- og Boligministeriets overvejelser

For at sikre målet om en sænkelse af tilsynstrykket på 30 pct. finder Social- og Boligministeriets det hensigtsmæssigt at fastsætte en økonomisk ramme i socialtilsynsloven, inden for hvilken socialtilsynene skal afholde deres takster og objektive finansieringsandele.

Det er dog også ministeriets vurdering, at det er nødvendigt, at socialtilsynet i helt særlige tilfælde skal have mulighed for at overskride den økonomiske ramme, hvis alternativet er, at socialtilsynet ikke kan varetage sine godkendelses- og tilsynsopgaver efter socialtilsynsloven og f.eks. behandle ansøgninger om godkendelse eller væsentlige ændringer inden for en rimelig sagsbehandlingstid eller reagere på oplysninger om problematiske forhold i et tilbud eller en plejefamilie.

3.4.4.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at det i en ny § 23 a i socialtilsynsloven fastsættes, at socialtilsynenes takster og objektive finansieringsandele, jf. lovens § 23, vil skulle afholdes inden for en samlet økonomisk ramme, som vil skulle fastsættes af social- og boligministeren i en bekendtgørelse. Rammen vil skulle reguleres årligt pr. 1. januar med den af Finansministeriet fastsatte sats for det generelle pris- og lønindeks.

Der vil være tale om en samlet udgiftsramme, som socialtilsynene i fællesskab hvert år forud for beregning af takster og objektive finansieringsandele for det kommende år vil skulle fordele imellem sig. Hvis socialtilsynene fremover tillægges flere eller færre opgaver, skal der tages stilling til regulering af den økonomiske ramme.

Hvis den økonomiske ramme overskrides, fordi et socialtilsyn i helt særlige tilfælde bliver nødt til at afholde større udgifter end forudsat, f.eks. fordi socialtilsynene ellers ikke har mulighed for at godkende nye ansøgninger fra tilbud eller plejefamilier, som derfor ikke vil kunne modtage borgere fra kommunerne, eller socialtilsynet ikke har mulighed for at sætte et tilbud under skærpet tilsyn, selv om der er konstateret problemer, forslås det, at en eller flere kommunalbestyrelser vil kunne anmode om en redegørelse herfor fra de kommunalbestyrelser, der varetager funktionen som socialtilsyn. En eventuel overskridelse af rammen vil skulle opgøres for socialtilsynene under ét.

Det vil fortsat være sådan, at hvis det ved afslutning af socialtilsynets regnskab for et kalenderår konstateres, at socialtilsynet har oparbejdet et over- eller underskud i forhold til de budgetterede omkostninger, vil over- eller underskuddet skulle indregnes i takster og objektiv finansiering senest efter to år.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 24, og bemærkningerne hertil.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes at vil medføre kommunale besparelser i væsentligt omfang. Besparelserne tilfalder kommunerne, da de har finansieringsansvaret for sociale tilbud, hvorfor effekten på alle tilbud - dvs. både kommunale, regionale og private - påvirker kommunernes økonomi. Besparelserne vil hovedsageligt være afledt af, at der vil være færre tilsynsbesøg, og at kvalitetsmodellen, der lægges til grund for tilsynet forenkles, hvorved de enkelte tilsynsbesøg bliver mindre ressourcekrævende for såvel tilbuddene som socialtilsynene. Besparelserne vil afhænge af reglernes implementering, herunder hvordan behovet for tilsyn afledt af risikofaktorer udvikler sig. De samlede besparelser inkluderer både udgifterne i socialtilsynene og afledte udgifter på tilbuddene.

Med lovforslaget fastsættes en udgiftsramme for socialtilsynene under ét, der skal understøtte, at socialtilsynenes tilsynsaktiviteter reduceres i overensstemmelse med ønsket om at reducere tilsynstrykket på tilbuddene. Rammen fastsættes med udgangspunkt i socialtilsynenes samlede udgiftsniveau i 2023. Med afsæt heri fastsættes rammen til 211 mio. kr. (2025-pl), hvilket vil medføre en besparelse på 62 mio. kr. årligt. Hertil kommer besparelser på de sociale tilbud, der jf. ovenstående vil afhænge af reglernes implementering, herunder hvordan behovet for tilsyn afledt af risikofaktorer udvikler sig.

De kommunale besparelser som lovforslaget vil medføre indgår i samarbejdsprogrammet aftalt mellem regeringen og KL, og vil derfor tilfalde kommunerne. Lovændringen vil derfor samlet set være udgiftsneutral for den offentlige økonomi.

Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser for staten.

Det vurderes, at lovforslaget vil medføre implementeringskonsekvenser for kommunerne og socialtilsynene. Lovforslaget vil påvirke kommunerne og socialtilsynene særligt som følge af forslagene om et mere risikobaseret tilsyn, justering af grundlaget for vurdering af tilbuddets kvalitet samt at udpegningen af kommuner, der skal varetage funktionen som socialtilsyn og varetage særlige opgaver, fremover vil skulle foretages af social- og boligministeren efter bemyndigelse. Herved bliver det enklere at ændre antallet af socialtilsyn eller hvilke kommuner, der skal varetage opgaven.

Det forventes, at lovforslagets del om et mere risikobaseret tilsyn og justering af grundlaget for vurdering af tilbuddets kvalitet vil frigøre ressourcer i tilbuddene, der kan omsættes til mere borgernær velfærd på tilbuddene eller til besparelser på taksterne på tilbud.

Tilsvarende forventes disse forslag, sammen med forslaget om at udpegningen af kommuner, der skal varetage funktionen som socialtilsyn og varetage særlige opgaver, fremover vil skulle foretages af social- og boligministeren efter bemyndigelse, henholdsvis at medføre eller at kunne medføre ændringer i aktiviteter og drift af socialtilsynene samt nedbringe udgifterne til socialtilsynenes administration, hvis bemyndigelsen udmøntes. Dette vil kunne frigøre ressourcer på tilbuddene og give dem færre udgifter til betaling af tilsynstakster.

Social- og Boligministeriet har overvejet, hvorvidt lovforslaget følger de 7 principper for digitaliseringsklar lovgivning.

Det følger af principperne for digitaliseringsklar lovgivning, at et lovforslags implementeringskonsekvenser skal være velbelyste med henblik på at understøtte, at lovgivningen efter vedtagelse kan administreres hensigtsmæssigt og understøttes digitalt.

Det vurderes, at princip nr. 1 om enkle og klare regler er iagttaget i lyset af, at der med lovforslaget indføres en række tiltag for at sikre afbureaukratisering og regelforenkling på området. Det omfatter bl.a. forslaget om at ændre kvalitetsmodellen, så antallet af kvalitetstemaer skæres ned fra 7 til 5, at indikatorer udgår af kvalitetsmodellen, og at scoringsmodellen ændres fra en femtrins-skala til en binær score, »opfyldt«/»ikke-opfyldt«, samt forslaget om ophævelse af krav om forudgående godkendelse af større vedligeholdelsesarbejder og forbedringer for private tilbud.

Princip 2 om digital kommunikation indebærer, at lovgivningen skal understøtte, at der kan kommunikeres digitalt med borgere og virksomheder. Lovforslaget fastsætter ikke regler om, hvordan og i hvilket omfang myndighederne kommunikerer digitalt eller fysisk med borgere og virksomheder. Det forudsættes, at kommunikation mellem myndigheder og borgere/virksomheder ligesom i dag vil foregå via Digital Post eller i papirform for de borgere, som er fritaget fra at modtage post fra Digital Post efter reglerne i lov om digital post fra offentlige afsendere. Lovforslaget vurderes på den baggrund at være i overensstemmelse med princippet.

Det vurderes, at princip nr. 3 om at muliggøre automatisk sagsbehandling er opfyldt ved det foreslåede lovforslag. Dette skyldes, at selvom lovforslaget vedrører et retsområde, hvor afgørelserne eller elementerne i afgørelserne fortsat beror på et skøn, er det overvejet, om der kan indføres objektive regler. Det vurderes af hensyn til borgernes retssikkerhed ikke at give mening at indføre flere objektive regler for det risikobaserede tilsyn med tilbud, end det der følger af forslaget om en tilsynsfrekvens på mindst hvert 3. år for tilbud og mindst hvert 2. år for plejefamilier og forslaget om ophævelse af krav om forudgående godkendelse af større vedligeholdelsesarbejder og forbedringer for private tilbud.

For så vidt angår princip nr. 4 om ensartede begreber og genbrug af data er forslagene i lovforslaget i vidt omfang baseret på eksisterende begreber og genbrug af data i socialtilsynsloven, serviceloven og barnets lov. Det er i lovforslaget så vidt muligt prioriteret, at allerede kendte begreber fastholdes, medmindre begreberne ikke er dækkende for den aktuelle kontekst.

I forhold til princip nr. 5 om tryg og sikker databehandling er der alene i forhold til styrkelse af whistleblowerordningen foreslået fastsat nye regler om deling af data. Det er kun oplysninger om, at socialtilsynet har modtaget en henvendelse til whistleblowerordningen og det overordnede tema herfor, som socialtilsynet må oplyse til tilbuddet og andre, og kun hvis oplysningerne ikke kan henføres til en lille persongruppe eller enkeltpersoner. Undtagelsen hertil er, hvis den pågældende har givet samtykke til, at der må videregives oplysninger i videre omfang. For så vidt angår øvrig sagsbehandling i socialtilsynene og deling af data i den forbindelse er det de allerede gældende regler i socialtilsynsloven, der finder anvendelse.

For så vidt angår princip nr. 6 om anvendelse af offentlig infrastruktur er det forudsat i lovforslaget, at den eksisterende fællesoffentlige infrastruktur, herunder CVR, CPR, MitID (eller et eventuelt fremtidigt tilsvarende elektronisk identifikationsmiddel) og Digital Post vil blive benyttet. Tilsvarende vil datainfrastrukturen bevares, hvorfor socialtilsynene fortsat kan anvende de samme it-systemer til bl.a. sagsbehandling efter socialtilsynsloven.

Endelig vurderes det, at princip nr. 7 om forebyggelse af snyd og fejl følger de samme regler og principper, som allerede gør sig gældende ved anvendelse af bl.a. socialtilsynsloven, og det vurderes ikke, at lovforslaget indeholder nye proceskrav, som vil være til hinder for en effektiv it-anvendelse herunder i forbindelse med kontrol og dermed forebyggelse af snyd.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Ved udgangen af 2023 var der 1.080 private tilbud fordelt på 694 ikke-kommercielle private tilbud og 386 kommercielle private tilbud, hvoraf sidstnævnte gruppe kan udbetale udbytte til en ejerkreds.

De ressourcemæssige lettelser, som de ændrede krav vil medføre for de sociale tilbud, vil gælde for såvel offentlige som private tilbud. Hvorvidt de enkelte tilbud oplever disse ressourcemæssige lettelser vil afhænge af behovet for tilsyn med det enkelte tilbud, som vil være uafhængig af driftsherretypen.

Derudover foreslås en ophævelse af kravet om forudgående godkendelse af større vedligeholdelsesarbejder og forbedringer. Det indebærer en administrativ lettelse, der på tilbudsniveau alene vil påvirke de private tilbud.

Med en antagelse om, at de samlede ressourcemæssige besparelser i tilbuddene vil påvirke offentlige og private tilbud proportionelt, vurderes de potentielle besparelser i de 386 kommercielle private tilbud, at kunne udgøre op til ca. 10-15 mio. kr. om året. Der vil dog ikke være tale om faktiske besparelser, eftersom tilbuddets omkostninger til de tilsynsrelaterede opgaver i tilbuddet skal indregnes i tilbuddets omkostningsbaserede takster, som kommunerne betaler. Et mindre ressourceforbrug til opgaver i forbindelse med tilsyn i kommercielle private tilbud kan således afspejle sig i en lavere takst, og dermed indebære lavere indtægter. Nettoeffekten af de økonomiske konsekvenser for private kommercielle tilbud vil derfor være nul.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at medføre administrative konsekvenser for borgerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget medfører ikke klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget medfører ikke miljø- eller naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 23. januar til den 21. februar 2025 (29 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Alkohol & Samfund, Ankestyrelsen, Bedre Psykiatri, Brugerforeningen for aktive stofbrugere, BUPL, Børne- og kulturchefforeningen, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Dansk Erhverv, Dansk Friskoleforening, Dansk Industri, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Dansk Socialrådgiverforening, Datatilsynet, De Anbragtes Vilkår, Faaborg-Midtfyn Kommune (Socialtilsyn Syd), FOA, Foreningen af døgn- og dagtilbud for udsatte børn og unge, Foreningen af Frie fagskoler, Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Frederiksberg Kommune (Socialtilsyn Hovedstaden), FSR - danske revisorer, Hjørring Kommune (Socialtilsyn Nord), Holbæk Kommune (Socialtilsyn Øst), Institut for Menneskerettigheder, KL, Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere, Landsforeningen af VæreSteder, Landsforeningen for Socialpædagoger, Landsorganisation af Kvindekrisecentre, Landsorganisationen for sociale tilbud, LEV, Plejefamiliernes Landsforening, Rådet for Socialt Udsatte, Sammenslutningen af boformer for hjemløse i Danmark, Sammenslutningen af Unge Med Handicap, SAND - De hjemløses landsorganisation, Selveje Danmark, Silkeborg Kommune (Socialtilsyn Midt), SIND, Socialpædagogerne, Socialt Lederforum, TABUKA og Udviklingshæmmedes Landsforbund.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af socialtilsynslovens § 2, stk. 1, at kommunalbestyrelsen i en af kommunerne inden for hver region har ansvaret for at godkende og føre driftsorienteret tilsyn med tilbud, som er nævnt i lovens § 4, stk. 1, og for at godkende og føre tilsyn med de foreninger og private virksomheder, som er nævnt i lovens § 18 a. Kommunalbestyrelserne, som varetager denne funktion, benævnes socialtilsyn.

Det foreslås, at i § 2, stk. 1, ændres »Inden for hver region har kommunalbestyrelsen i en af kommunerne« til »Kommunalbestyrelsen i nærmere fastsatte kommuner, jf. stk. 3, har«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det ikke længere vil være et krav, at der skal være ét socialtilsyn i hver region. Det vil i stedet, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, blive fastsat i en bekendtgørelse, hvor mange og hvilke konkrete kommunalbestyrelser der vil skulle varetage funktionen som socialtilsyn.

Ændringen vil ligeledes åbne mulighed for, at andre kommuner end de nuværende vil kunne varetage funktionen som socialtilsyn.

Hvis opgaverne for en tilsynskommune ændres eller bortfalder, eller en kommune får nye opgaver, skal den pågældende kommune adviseres herom i rimelig tid, så det er muligt for kommunen at forholde sig til de konsekvenser, som dette vil få for kommunen, og så kommunen kan træffe de nødvendige foranstaltninger.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 2-4.

Der henvises i øvrigt til punkt 3.4.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af socialtilsynslovens § 2, stk. 2, at »kommunalbestyrelsen i følgende kommuner varetager funktionen som socialtilsyn efter stk. 1, jf. dog stk. 3, 4, og 6:

1) Frederiksberg Kommune i Region Sjælland.

2) Holbæk Kommune i Region Sjælland.

3) Faaborg-Midtfyn Kommune i Region Syddanmark.

4) Silkeborg Kommune i Region Midtjylland.

5) Hjørring Kommune i Region Nordjylland.«

Af socialtilsynslovens § 2, stk. 3, fremgår:

»Fra reglen i stk. 2 gælder følgende undtagelser:

1) Socialtilsynet i Region Syddanmark varetager opgaven i Frederiksberg Kommune og opgaven vedrørende tilbud beliggende i andre kommuner i Region Hovedstaden, hvor Frederiksberg Kommune enten er driftsherre eller har indgået driftsaftale med tilbuddet, jf. dog stk. 6.

2) Socialtilsynet i Region Hovedstaden varetager opgaven i Holbæk Kommune og opgaven vedrørende tilbud beliggende i andre kommuner i Region Sjælland, hvor Holbæk Kommune enten er driftsherre eller har indgået driftsaftale med tilbuddet, jf. dog stk. 6.

3) Socialtilsynet i Region Sjælland varetager opgaven i Hjørring Kommune og opgaven vedrørende tilbud beliggende i andre kommuner i Region Nordjylland, hvor Hjørring Kommune enten er driftsherre eller har indgået driftsaftale med tilbuddet, jf. dog stk. 6.

4) Socialtilsynet i Region Nordjylland varetager opgaven i Silkeborg Kommune og opgaven vedrørende tilbud beliggende i andre kommuner i Region Midtjylland, hvor Silkeborg Kommune enten er driftsherre eller har indgået driftsaftale med tilbuddet, jf. dog stk. 6.

5) Socialtilsynet i Region Midtjylland varetager opgaven i Faaborg-Midtfyn Kommune og opgaven vedrørende tilbud beliggende i andre kommuner i Region Syddanmark, hvor Faaborg-Midtfyn Kommune enten er driftsherre eller har indgået driftsaftale med tilbuddet, jf. dog stk. 6.

6) Private tilbud, jf. § 4, stk. 1, nr. 2-4, der indgår i koncerner eller koncernlignende konstruktioner, jf. § 2 a, stk. 1, hører under socialtilsynet i den region, hvor koncernen eller den koncernlignende konstruktion har sin hovedadresse. Koncerner har hovedadresse, hvor moderselskabet har hjemsted, jf. selskabslovens § 5, nr. 13. Koncernlignende konstruktioner har hovedadresse, hvor det tilbud, jf. § 4, stk. 1, nr. 2-4, der først har søgt om godkendelse, jf. § 5, har adresse.«

Det foreslås, at § 2, stk. 2 og 3, ophæves.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det ikke længere vil fremgå af socialtilsynsloven, hvilke kommunalbestyrelser der varetager funktionen som socialtilsyn, jf. § 2 stk. 1. Den foreslåede ændring vil desuden medføre, at det ikke vil fremgå af socialtilsynsloven, hvilke socialtilsyn der fører tilsyn med tilbud beliggende i socialtilsynskommuner eller med tilbud, hvor en socialtilsynskommune er driftsherre eller har indgået driftsaftale med tilbuddet.

Det vil i stedet, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, blive fastsat i socialtilsynsbekendtgørelsen, hvilke kommunalbestyrelser der varetager funktionen som socialtilsyn, og hvilke socialtilsyn der varetager særlige opgaver. Der henvises således til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4.

Der henvises i øvrigt til punkt. 3.4.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det fremgår af socialtilsynslovens § 2, stk. 4, at hvis et tilbud eller en plejefamilie, jf. § 4, stk. 1, skifter adresse eller en koncern eller koncernlignende konstruktion skifter hovedadresse og dette medfører, at tilbuddet, plejefamilien eller tilbud, der indgår i koncernen eller den koncernlignende konstruktion, bliver underlagt driftsorienteret tilsyn af et andet socialtilsyn, vil tilbuddet, plejefamilien eller tilbud, der indgår i koncernen eller den koncernlignende konstruktion, fortsat høre under det socialtilsyn, som det hidtil har været underlagt, jf. stk. 2, 3 eller 6, i 1 år fra det tidspunkt, hvor oplysningen om adresseændringen er tilgængelig for socialtilsynet.

Det foreslås, at i § 2, stk. 4, der bliver stk. 2, ændres »jf. stk. 2, 3 eller 6« til »jf. stk. 3«.

Forslaget er en konsekvens af, at socialtilsynslovens § 2, stk. 2, 3 og 5, som der henvises til i § 2, stk. 4, med lovforslagets § 1, nr. 2 og 4, foreslås ophævet.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 4, om at social- og boligministeren fremover vil fastsætte i socialtilsynsbekendtgørelsen, hvilke kommunalbestyrelser der varetager funktionen som socialtilsyn efter socialtilsynslovens § 2, stk. 1, samt hvilke socialtilsyn der varetager særlige opgaver som f.eks. specialistfunktioner eller koordinerende funktioner. Forslaget er således alene af teknisk karakter og medfører ingen materielle ændringer.

Der henvises i øvrigt til punkt 3.4.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det følger af socialtilsynslovens § 2, stk. 5, at hvert socialtilsyn kan oprette én afdeling uden for kommunen, når særlige hensyn til geografiske forhold tilsiger det.

Endvidere følger det af socialtilsynslovens § 2, stk. 6, at social- og boligministeren kan fastsætte regler om hel eller delvis fravigelse af § 2, stk. 2 og 3, og om ansvaret for varetagelsen af særlige opgaver.

Bemyndigelsen er anvendt til i socialtilsynsbekendtgørelsen at fastsætte regler om, at nogle socialtilsyn varetager specialistfunktioner og f.eks. godkender og fører tilsyn med alle tilbud, der indgår i koncerner og koncernlignende konstruktioner, jf. socialtilsynsbekendtgørelsens § 1.

Det foreslås, at § 2, stk. 5 og 6, ophæves, og at der i stedet indsættes et nyt stk. 3, som affattes således: »Social- og boligministeren fastsætter regler om, hvilke kommunalbestyrelser der varetager funktionen som socialtilsyn efter stk. 1, om opgavefordelingen og om ansvaret for varetagelsen af særlige opgaver.«

Den foreslåede ændring vil medføre, at socialtilsynene ikke vil være begrænset til at oprette én afdeling uden for kommunen, når særlige geografiske forhold tilsiger det. Den foreslåede ophævelse af socialtilsynslovens § 2, stk. 5, vil medføre, at socialtilsynet vil få mulighed for at oprette mere end én afdeling uden for kommunen, og vil dermed give socialtilsynet mere fleksibilitet i tilrettelæggelsen af tilsynsopgaven.

Den foreslåede ændring vil ligeledes medføre, at social- og boligministeren fremover vil fastsætte i socialtilsynsbekendtgørelsen, hvilke kommunalbestyrelser der varetager funktionen som socialtilsyn efter socialtilsynslovens § 2, stk. 1, samt hvilke socialtilsyn der varetager særlige opgaver som f.eks. specialistfunktioner eller koordinerende funktioner. Nye eller eksisterende specialistfunktioner kan ikke medføre, at én socialtilsynskommune får en myndighedsfunktion i forhold til øvrige socialtilsynskommuner.

Det vil fortsat, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2, ligge til grund for udpegningen af de kommunalbestyrelser, der skal varetage funktionen som socialtilsyn, og deres ansvarsområder, at et socialtilsyn som udgangspunkt ikke vil kunne føre tilsyn med tilbud beliggende i egen kommune eller tilbud beliggende i andre kommuner, hvor den kommunalbestyrelse, der varetager funktionen som socialtilsyn, enten er driftsherre eller har indgået aftale med tilbuddet om køb af samtlige pladser.

Det vil dog fortsat være sådan, at et socialtilsyn vil kunne føre tilsyn med tilbud i egen kommune, såfremt det følger af, at det pågældende socialtilsyn varetager en særlig opgave (specialistfunktion).

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 1-3.

Der henvises i øvrigt til punkt. 3.4.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Det fremgår af socialtilsynslovens § 2 a, stk. 1, 1. pkt., med henvisningen til lovens § 2, stk. 3, nr. 6, at socialtilsynet i den region, hvor en koncern eller en koncernlignende konstruktion har hovedadresse, jf. § 2, stk. 3, nr. 6, 3. pkt., træffer afgørelse om, hvorvidt private tilbud, jf. § 4, stk. 1, nr. 2-4, indgår i koncernlignende konstruktioner.

Det foreslås, at i § 2 a, stk. 1, 1. pkt., udgår »nr. 6,«.

Forslaget er en konsekvens af, at socialtilsynslovens § 2, stk. 3, som § 2 a, stk. 1, 1. pkt., henviser til, med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås ophævet.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 6, hvorefter en bestemmelse med det samme indhold, som den gældende i § 2 a, stk. 1, 1. pkt., foreslås indsat som nyt stk. 2 i lovens § 2 a. Forslaget er således alene af teknisk karakter og medfører ingen materielle ændringer.

Der henvises i øvrigt til punkt 3.4.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Det fremgår af socialtilsynslovens § 2 a, stk. 1, 1. pkt., med henvisningen til lovens § 2, stk. 3, nr. 6, at socialtilsynet i den region, hvor en koncern eller en koncernlignende konstruktion har hovedadresse, jf. § 2, stk. 3, nr. 6, 3. pkt., træffer afgørelse om, hvorvidt private tilbud, jf. § 4, stk. 1, nr. 2-4, indgår i koncernlignende konstruktioner.

Det foreslås, at der i § 2 a indsættes som nyt stk. 2: »Koncernlignende konstruktioner har hovedadresse, hvor det tilbud, jf. § 4, stk. 1, nr. 2-4, der først har søgt om godkendelse, jf. § 5, har adresse.«

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 5, hvorefter en bestemmelse med det samme indhold som det foreslåede nye § 2 a, stk. 2, foreslås at udgå. Forslaget er dermed alene af teknisk karakter, og medfører ingen materielle ændringer.

Der henvises i øvrigt til punkt 3.4.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Det fremgår af socialtilsynslovens § 6, stk. 2, at tilbuddenes kvalitet vurderes inden for følgende temaer:

1) Uddannelse og beskæftigelse.

2) Selvstændighed og relationer.

3) Målgrupper, metoder og resultater.

4) Sundhed og trivsel.

5) Organisation og ledelse, jf. dog stk. 3

6) Kompetencer.

7) Økonomi, jf. dog stk. 3.

8) Fysiske rammer.

Det foreslås, at § 6, stk. 2, nr. 1 og 2, ophæves.

Forslaget vil medføre, at socialtilsynene ikke længere vil skulle vurdere tilbud og plejefamilies kvalitet inden for temaerne »uddannelse og beskæftigelse« og »selvstændighed og relationer«, og at disse derfor heller ikke længere vil fremgå af kvalitetsmodellen, som er fastlagt i socialtilsynsbekendtgørelsen.

Den foreslåede ændring vil således blive gennemført ved en kommende ændring af socialtilsynsbekendtgørelsen.

Forslaget skal ses i sammenhæng lovforslagets § 1, nr. 9, hvor der også foreslås ændring af kvalitetsmodellen.

Der henvises i øvrigt til punkt 3.3 i lovforslaget almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

Det fremgår af socialtilsynslovens § 6, stk. 3, at er tilbuddet omfattet af § 43, stk. 1, nr. 7, i barnets lov fører socialtilsynet ikke tilsyn med tilbuddets organisation og økonomi, jf. stk. 2, nr. 5 og 7, og §§ 13-18.

Det foreslås, at i § 6, stk. 3, ændres »nr. 5 og 7« til »nr. 3 og 5«.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget i § 1, nr. 7, hvor § 6, stk. 2, nr. 1 og 2, i socialtilsynsloven foreslås ophævet, hvorved nr. 3-7 vil blive nr. 1-5. Forslaget er dermed alene af teknisk karakter og vil ikke medføre materielle ændringer.

Der henvises i øvrigt til punkt 3.3 i lovforslaget almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Det fremgår af socialtilsynslovens § 6, stk. 4, at social- og boligministeren fastsætter nærmere regler om det økonomiske tilsyn og vurderingen af tilbuddenes kvalitet, herunder i form af opstilling af kriterier og indikatorer for kvalitetstemaerne, jf. stk. 2.

Det foreslås, at i § 6, stk. 4, udgår »og indikatorer«.

Forslaget vil medføre, at der ikke opstilles indikatorer for kvalitetstemaerne, og at indikatorer således ikke længere vil indgå i kvalitetsmodellen. I stedet vil tilbud og plejefamilier skulle vurderes ud fra de opstillede kriterier. Forslagets skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 7, hvor der også foreslås ændring af kvalitetsmodellen, som er fastlagt i socialtilsynsbekendtgørelsen.

Den foreslåede ændring vil således blive gennemført ved en kommende ændring af socialtilsynsbekendtgørelsen.

Der henvises i øvrigt til punkt 3.3 i lovforslaget almindelige bemærkninger.

Til nr. 10

Det fremgår af socialtilsynslovens § 7, stk. 2, at socialtilsynet skal føre kontrol med forholdene i tilbuddet og indgå i dialog med tilbuddet. Dialogen skal bidrage til at fastholde og udvikle kvaliteten i tilbuddet. Dialogen skal indgå som led i det løbende driftsorienterede tilsyn, og i forbindelse med, at der træffes afgørelser.

Med tilbud forstås også plejefamilier.

Det foreslås, at i § 7, stk. 2, 2. pkt., ændres »at fastholde og udvikle kvaliteten i tilbuddet« til »at tilbuddet fortsat har den nødvendige kvalitet«.

Med den foreslåede ændring vil det blive tydeliggjort, at socialtilsynet i forbindelse med dialogen med tilbud og plejefamilier er forpligtet til at bidrage til den fortsatte kvalitet i tilbud og plejefamilier, men ikke til at udvikle kvaliteten ud over hvad der er nødvendigt for godkendelsen.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om justering af krav til vurdering af tilbud og plejefamiliers kvalitet ud fra en femtrins-skala til en binær score, opfyldt/ikke-opfyldt, jf. punkt 3.3 i lovforslaget almindelige bemærkninger, hvorefter der både i forbindelse med godkendelse og det driftsorienterede tilsyn vil skulle anvendes en binær score, som går på, om et nyt tilbud eller en ny plejefamilie forventes at opfylde eller ikke opfylde kravet om den nødvendige kvalitet, og om allerede godkendte tilbud og plejefamilier opfylder eller ikke opfylder kravet om den nødvendige kvalitet.

Tilsynet vil fortsat skulle føres på et dialogbaseret grundlag, men dialog med tilbud og plejefamilier må ikke stille sig i vejen for, at socialtilsynet kan træffe de nødvendige afgørelser om sanktioner eller bortfald af godkendelse.

Der henvises i øvrigt til punkt 3.3 i lovforslaget almindelige bemærkninger.

Til nr. 11

Det fremgår af socialtilsynslovens § 7, stk. 3, at socialtilsynet ved varetagelse af tilsynsopgaven skal indhente relevant information. Af stk. 3, nr. 1 fremgår, at socialtilsynet herunder skal aflægge anmeldte og uanmeldte tilsyn i tilbuddet.

Med tilbud forstås også plejefamilier.

Det foreslås, at § 7, stk. 3, nr. 1, affattes således: »aflægge uanmeldte tilsynsbesøg i tilbud, jf. § 4, stk. 1, medmindre særlige forhold nødvendiggør, at tilsynsbesøg foretages anmeldt.«

Forslaget vil medføre, at tilsynsbesøg som udgangspunkt vil skulle være uanmeldte. Hvis særlige forhold nødvendiggør det, vil tilsynsbesøg undtagelsesvist kunne gennemføres anmeldt. Det vil bero på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, om der er tale om sådanne særlige forhold, som nødvendiggør, at tilsynsbesøget vil skulle foretages efter anmeldelse.

Der tænkes her særligt på, at det kan være nødvendigt at sikre, at de rette personer er til stede under tilsynsbesøget eller er i stand til at deltage i en samtale i forbindelse med tilsynsbesøget. I tilbud kan der f.eks. være behov for at tale med særligt sårbare borgere, som kan have behov for at kende til tilsynsbesøget på forhånd for at kunne indstille sig herpå, ligesom der i plejefamilier kan være behov for at sikre, at plejeforældrene og barnet/den unge er til stede. Anmeldte tilsyn vil således kunne gennemføres, hvis det er af hensyn til formålet med tilsynsbesøget eller af hensyn til borgere i tilbud og plejefamilier.

Socialtilsynet vil umiddelbart inden et uanmeldt tilsynsbesøg i en plejefamilie eller et tilbud med meget sårbare borgere kunne tage kontakt og oplyse, at socialtilsynet kommer på tilsynsbesøg. Det kan ske, hvis det efter en konkret vurdering skønnes nødvendig for f.eks. at sikre, at begge plejeforældre er hjemme, eller at den borger i et tilbud, som socialtilsynet ønsker at tale med, kan være klar til tilsynsbesøget. Der er således alene tale om, at der gives en melding umiddelbart inden, man kommer, mens der må anmeldes et tilsynsbesøg, hvis der af hensyn til f.eks. borgere, er behov for et længere varsel.

Socialtilsynet vil i forbindelse med et tilsynsbesøg alene skulle indhente materiale og oplysninger, som tilsynsbesøget har givet konkret anledning til. Dette følger af det grundlæggende uskrevne princip i forvaltningsretten »officialmaksimen«, som bl.a. forudsætter, at en sag skal undersøges af myndigheden netop så langt, som det er nødvendigt i det enkelte tilfælde for at træffe en materielt rigtig afgørelse, og dermed hverken mere eller mindre. Dette gælder, uanset om tilsynsbesøget gennemføres uanmeldt eller anmeldt.

Der henvises i øvrigt til punkt 3.1 i lovforslaget almindelige bemærkninger.

Til nr. 12

Det fremgår af socialtilsynslovens § 7, stk. 4, at socialtilsynet som led i det løbende driftsorienterede tilsyn skal besøge alle omfattede tilbud, jf. § 4, mindst en gang om året. Socialtilsynet skal foretage en konkret vurdering af behovet for antal tilsynsbesøg i hvert enkelt tilbud.

Det foreslås, at § 7, stk. 4, ophæves, og i stedet indsættes et nyt stk. 4 om, at anmeldelse af tilsynsbesøg, jf. § 3, stk. 1, maksimalt må ske med 4 ugers varsel.

Forslaget vil medføre, at hvis det undtagelsesvist vurderes, at et tilsynsbesøg vil skulle foretages anmeldt, må varslet om tilsynsbesøget maksimalt være på 4 uger.

Det foreslås endvidere at indsætte et nyt stk. 5 om, at Socialtilsynet tilrettelægger tilsynsbesøgene, jf. stk. 3, nr. 1, ud fra en risikobaseret tilgang, hvor vurderingen af behov for tilsynsbesøg i det konkrete tilbud foretages på baggrund af risikoen for, at der ikke er eller vil være den nødvendige kvalitet i tilbuddet. Socialtilsynene fastlægger en fælles risikomodel med opstilling af relevante risikofaktorer på baggrund af aktuelt bedste viden om risiko.

Forslaget vil medføre, at socialtilsynet ikke længere har pligt til at aflægge tilsynsbesøg i tilbud og plejefamilier mindst en gang om året, men i stedet vil skulle tilrettelægge tilsynsbesøgene ud fra en vurdering af behovet for tilsynsbesøg i tilbud og plejefamilier, som bygger på risikoen for problemer med kvaliteten i det enkelte tilbud eller den enkelte plejefamilie. Socialtilsynene vil i den forbindelse skulle fastlægge en fælles risikomodel med opstilling af relevante risikofaktorer. Det vil være socialtilsynenes opgave at beslutte hvilke oplysninger, der skal indgå i en fælles risikomodel, og hvordan disse bedst muligt kan tilgås og anvendes.

Socialtilsynet vil skulle tage udgangspunkt i de oplysninger, som socialtilsynet allerede er i besiddelse af om tilbuddet eller plejefamilien, herunder fra Tilbudsportalen, fra tidligere tilsynsbesøg, oplysninger fra tilbuddet eller plejefamilien selv eller oplysninger fra borgere eller andre f.eks. i form af henvendelser til whistleblowerordningen, samt modtagne indberetninger om magtanvendelse.

Det vil i risikovurderingen skulle indgå med særlig vægt, om tilbuddet har en eller flere målgrupper af særligt sårbare borgere, som fysisk eller psykisk er svækket i en sådan grad, at den pågældende ikke selv vurderes at kunne henvende sig til whistleblowerordningen, eller om plejefamilien har et lille barn eller et særligt sårbart barn eller ung anbragt, som ikke vurderes selv at kunne henvende sig til whistleblowerordningen. Både i forhold til tilbud og plejefamilier vil et sådant forhold skulle indgå i den samlede vurdering, som socialtilsynet skal foretage ud fra risikofaktorerne og den konkrete viden om tilbuddet eller plejefamilien.

Hvis det vurderes, at der er risiko for kvalitetsmangler i et tilbud eller en plejefamilie, tilrettelægges tilsynet i form af et individuelt forløb på baggrund af en konkret tilsynsfaglig vurdering og beslutning om tilsynsintensitet.

Socialtilsynet vil fortsat løbende have pligt til at reagere og iværksætte tilsynsmæssige handlinger, hvis der på baggrund af specifikke hændelser eller bekymrende oplysninger, f.eks. henvendelser til whistleblowerordningen, vurderes at være risiko for kvalitetsmangler.

Herudover foreslås at indsætte et nyt stk. 6 om, at socialtilsynet som minimum skal aflægge tilsynsbesøg i tilbud, jf. § 4, stk. 1, nr. 2-4, hvert 3. år. Socialtilsynet skal som minimum aflægge tilsynsbesøg i plejefamilier, jf. § 4, stk. 1, nr. 1, hvert 2. år.

Forslaget vil medføre, at tilbud vil skulle have tilsynsbesøg mindst hvert 3. år, mens plejefamilier vil skulle have tilsynsbesøg mindst hvert 2. år. Dette gælder, selvom der ikke ud fra en risikovurdering har været eller er grundlag for at foretage tilsynsbesøg i tilbuddet eller plejefamilien. I forhold til tilbud og plejefamilier, hvor der vurderes at være risiko for kvalitetsmangler, vil der modsat ikke være en øvre grænse for antallet af tilsynsbesøg, der kan foretages henholdsvis over en 3-årig og en 2-årig periode.

Baggrunden for at plejefamilier efter forslaget vil skulle have tilsynsbesøg hver 2. år og ikke hvert 3. år som andre tilbud skyldes, at der i forhold til plejefamilier vil være tale om en noget snævre personkreds med kendskab til plejefamilien, der kan rette henvendelse til socialtilsynet, herunder via henvendelser til whistleblowerordningen, hvis der opleves eller opnås kendskab til problematiske forhold. Der er således en større risiko for, at kvalitetsmangler i plejefamilier ikke opdages, hvis der går en længere periode uden tilsynsbesøg.

Der henvises i øvrigt til punkt 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 13

Det fremgår af socialtilsynslovens § 7, stk. 5, at socialtilsynet udarbejder en tilsynsrapport efter hvert gennemført tilsyn.

Det foreslås, at det i § 7, stk. 5, der bliver til stk. 7, indsættes som 2. pkt.: »I tilsynsrapporterne skal der fokuseres på forhold af betydning for tilbuddets mulighed for at opretholde godkendelsen.«

Tilsynsrapporten vil således sammen med eventuelle afgørelser skulle være socialtilsynets tilbagemelding til tilbuddet efter et tilsyn. Erfaring viser, at socialtilsynene ofte skriver lange tilsynsrapporter, og at det ikke altid fremgår klart, hvad der er anbefalinger, og hvad der er nødvendige ændringer i forhold til opretholdelse af tilbuddets godkendelse. Det foreslås derfor, at tilsynsrapporten først og fremmest vil skulle gøre tilbuddet i stand til at vurdere, om der er behov for at foretage ændringer, hvis de vil beholde godkendelsen.

Tilsynsrapporterne, ift. den del der gøres offentligt tilgængelig på Tilbudsportalen, skal imidlertid fortsat have et indhold, så de er anvendelige for kommunernes visitation til konkrete tilbud.

Erfaringer viser, at socialtilsynene i tilsynsrapporterne i dag kopierer dele af tidligere tilsynsrapporter, når der er tale om temaer, som socialtilsynet ved det aktuelle tilsyn ikke har fokus på. Derved kan socialtilsynet komme til at beskrive forhold i tilbuddet, som ikke længere er gældende f.eks. beskrive plejebørn og forhold omkring plejebørn, der ikke længere er i plejefamilien. Derved kan det blive uigennemskueligt, hvilke dele af en tilsynsrapport, der beskriver aktuelle forhold. Det er i den forbindelse væsentligt at bemærke, at tilsynsrapporten skal beskrive aktuelle og væsentlige forhold.

Der henvises i øvrigt til punkt 3.3 i lovforslaget almindelige bemærkninger.

Til nr. 14

Det fremgår af socialtilsynslovens § 11, stk. 1, 1. pkt., at »socialtilsynet skal i hver region have en whistleblowerordning, hvortil et tilbuds personale, beboere, pårørende og andre kan henvende sig anonymt om bekymrende forhold i tilbuddet.«

Det foreslås, at »i hver region« udgår af stk. 1, 1. pkt.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til ændring i § 1, nr. 1, hvor det foreslås, at det ikke længere skal fremgå af loven, at der skal være et socialtilsyn i hver region.

Der henvises i øvrigt til punkt 3.2 i lovforslaget almindelige bemærkninger.

Til nr. 15

Det fremgår af socialtilsynslovens § 11, stk. 1, at socialtilsynet i hver region skal have en whistleblowerordning, hvortil et tilbuds personale, beboere, pårørende og andre kan henvende sig anonymt om bekymrende forhold i tilbuddet. Socialtilsynet skal oplyse beboere, ansatte m.fl. i det enkelte tilbud om muligheden for at rette henvendelse til socialtilsynet efter 1. pkt.

Det foreslås, at der i § 11 efter stk. 1 indsættes som nyt stk. 2: »Socialtilsynet skal have behandlet henvendelser til whistleblowerordningen, jf. stk. 1, senest 5 arbejdsdage efter, at henvendelsen er modtaget.«

Forslaget vil medføre, at socialtilsynet inden for denne frist skal have screenet henvendelser til whistleblowerordningen og have vurderet, om henvendelsen f.eks. indeholder oplysninger, der skal reageres på straks, om det er oplysninger, de allerede har i forvejen, eller om det er oplysninger, der skal videresendes til anden myndighed.

Der henvises i øvrigt til punkt 3.2 i lovforslaget almindelige bemærkninger.

Til nr. 16

Det fremgår af socialtilsynslovens § 11, stk. 3, at socialtilsynet ikke over for tilbuddet eller andre må oplyse, at det har modtaget en henvendelse efter stk. 1.

Med tilbuddet forstås også plejefamilier.

Det foreslås, at § 11, stk. 3, der bliver til stk. 4, affattes således: »Socialtilsynet må over for tilbuddet og andre kun oplyse, at socialtilsynet har modtaget en henvendelse og det overordnede tema for henvendelsen, jf. dog stk. 6, medmindre den, der har henvendt sig til socialtilsynet, har givet samtykke til, at der må videregives oplysninger i videre omfang. Socialtilsynet må dog ikke afgive oplysninger til tilbuddet eller andre, som af tilbuddet eller andre kan henføres til en lille persongruppe eller enkeltpersoner.«

Forslaget vil medføre, at socialtilsynet vil kunne orientere tilbuddet eller andre om, at der er modtaget en henvendelse efter stk. 1 og det overordnede tema for den anonyme henvendelse. Et tema kunne eksempelvis være arbejdsmiljø, fysiske rammer, hygiejne, ledelse, nedværdigende behandling, pædagogik, fysisk eller psykisk vold, seksuelle overgreb, økonomi, socialfaglige kompetencer eller alkohol- eller stofmisbrug.

Socialtilsynet vil i hver enkelt situation skulle vurdere, om der som led i tilsynet er behov for at oplyse tilbuddet eller andre om, at der er modtaget en henvendelse til whistleblowerordningen og det overordnede tema for henvendelsen. Socialtilsynets vurdering heraf vil ikke kunne påklages særskilt.

Hvis den, der har henvendt sig til socialtilsynet, giver samtykke til, at der må gives oplysninger i videre omfang, vil det dog være dette, der gælder, og igen er det socialtilsynet der vurderer, om der som led i tilsynet er behov for at give disse oplysninger til tilbuddet eller andre.

Udgangspunktet vil imidlertid fortsat være, at der vil gælde absolut anonymitet for så vidt angår navn på den, der har rettet henvendelse, ligesom oplysninger om henvendelsens fulde indhold som udgangspunkt ikke vil kunne videregives til tilbuddet eller andre. Forslaget vil i den forbindelse medføre, at socialtilsynet ikke må afgive oplysninger, som af tilbuddet eller andre kan henføres til en lille persongruppe eller enkeltpersoner. Dette vil særligt være relevant at overveje i forbindelse med plejefamilier og tilbud med få beboere og ansatte.

Socialtilsynet vil således fortsat skulle, som efter de gældende regler, sikre anonymiteten på de personer, som henvender sig til whistleblowerordningen, medmindre de giver et informeret samtykke til, at deres navn må oplyses.

Der henvises i øvrigt til punkt 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 17

Det fremgår af socialtilsynslovens § 11, stk. 4, 1. pkt., at den, der har henvendt sig anonymt til socialtilsynet om bekymrende forhold i tilbuddet, jf. stk. 1, over for socialtilsynet kan give samtykke til, at socialtilsynet over for tilbuddet eller andre oplyser, at tilsynet har modtaget henvendelsen.

Det foreslås, at § 11, stk. 4, 1. pkt., ophæves.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 18, hvorefter det foreslås, at § 11, stk. 3, der bliver til stk. 4, nyaffattes, således at der ikke længere skal gives samtykke til, at socialtilsynet orienterer tilbuddet eller andre om, at socialtilsynet har modtaget en henvendelse.

Der henvises i øvrigt til punkt 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 18

Det fremgår af socialtilsynslovens § 11, stk. 4, 2. pkt., at »vedkommende kan samtykke i, at socialtilsynet over for tilbuddet eller andre oplyser navnet på den, der har rettet henvendelse«.

Det foreslås, at § 11, stk. 4, 2. pkt., der bliver til stk. 5, 1. pkt., ændres fra »Vedkommende kan« til »Den, der har henvendt sig anonymt til socialtilsynet om bekymrende forhold i tilbuddet, jf. stk. 1, kan over for socialtilsynet«.

Forslaget skal ses i sammenhæng med § 1, nr. 17, hvorefter det foreslås, at § 11, stk. 4, 1. pkt., ophæves. Det vil medføre, at § 11, stk. 4, 2. pkt., der bliver til stk. 5, 1. pkt., sprogligt skal ændres.

Forslaget er alene af teknisk karakter og medfører således ingen materielle ændringer.

Der henvises i øvrigt til punkt 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 19

Det fremgår af socialtilsynslovens § 11 a, stk. 1, at ved vurderingen af, om et tilbud, som er nævnt i § 4, stk. 1, nr. 2-4, har den fornødne økonomiske kvalitet, jf. § 6, stk. 2, nr. 7, skal socialtilsynet tage stilling til følgende forhold, der opregnes nærmere i nr. 1-3.

Det fremgår bl.a. af socialtilsynslovens § 11 a, stk. 4, at socialtilsynet i sin vurdering af, om et tilbud har den fornødne økonomiske kvalitet, jf. § 6, stk. 2, nr. 7, skal tage udgangspunkt i de oplysninger, der fremgår af de økonomiske nøgletal, jf. § 12, stk. 5, årsbudgettet, jf. § 16, det private tilbuds årsregnskab, jf. § 17, og revisionspåtegningen, jf. § 18.

Det fremgår af § 11 c, at ved vurderingen af, om de plejefamilier, som er nævnt i § 4, stk. 1, nr. 1, har den fornødne økonomiske kvalitet, jf. § 6, stk. 2, nr. 7, skal socialtilsynet foretage en overordnet vurdering af, om plejefamiliens økonomi giver grundlag for en stabil anbringelse.

Det foreslås, at i § 11 a, stk. 1 og 4, 1. pkt., og § 11 c ændres » nr. 7« til »nr. 5«. Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 7, hvorefter det foreslås, at § 6, stk. 2, nr. 7, bliver § 6, stk. 2, nr. 5.

Forslaget er alene af teknisk karakter og medfører således ingen materielle ændringer.

Der henvises i øvrigt til punkt 3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 20

Det fremgår af socialtilsynslovens § 11 a, stk. 5, at »Hvis socialtilsynet i forbindelse med sin stillingtagen efter stk. 1, nr. 2, vurderer, at et tilbud er uforholdsmæssigt dyrt sammenholdt med tilbuddets kvalitet, skal socialtilsynet bemærke dette i tilsynsrapporten, jf. § 7, stk. 5, og på Tilbudsportalen, jf. § 22, stk. 2.«

Det foreslås, at i § 11 a, stk. 5, ændres »§ 7, stk. 5« til »§ 7, stk. 7«.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 14 og 15, hvorefter det foreslås, at § 7, stk. 5, bliver § 7, stk. 7, og at der indsættes et 2. pkt. i bestemmelsen.

Forslaget er alene af teknisk karakter og medfører således ingen materielle ændringer.

Der henvises i øvrigt til punkt 3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 21

Det fremgår af socialtilsynslovens § 16 a, at private tilbud inden iværksættelsen af større vedligeholdelsesarbejder og forbedringer af tilbuddets fysiske rammer skal forelægge disse til socialtilsynets godkendelse.

Det foreslås, at § 16 a ophæves.

Forslaget vil medføre, at private tilbud ikke længere skal forelægge større vedligeholdelsesarbejder og forbedringer af tilbuddets fysiske rammer til socialtilsynets godkendelse, inden disse iværksættes.

Det vurderes, at hensynet bag bestemmelsen allerede vil kunne varetages i forbindelse med socialtilsynets godkendelse af tilbuddenes budgetter og ved revisors påtegning af de private tilbuds regnskaber.

Der henvises i øvrigt til punkt 3.4.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger

Til nr. 22

Det fremgår af socialtilsynslovens § 21 a, at socialtilsynet i relevant omfang skal samarbejde med andre myndigheder og tilsyn med henblik på koordinering af tilsynet med de tilbud, der er nævnt i § 4, stk. 1.

Det foreslås, at i § 21 a indsættes før stk. 1 som nyt stykke: »Socialtilsynene skal samarbejde, koordinere og udveksle viden om praksis med henblik på at sikre ensartethed på tværs af socialtilsynet, jf. § 1.«

Forslaget vil medføre en præcisering af, at socialtilsynene vil være forpligtede til at samarbejde, koordinere og udveksle viden om praksis med henblik på at sikre ensartethed på tværs af socialtilsynene. Det vil understøtte formålsbestemmelsen i socialtilsynslovens § 1, ligesom det vil understøtte, at socialtilsynene med nedlæggelsen af Social- og Boligstyrelsens auditfunktion pr. 1. januar 2025 i endnu højere grad vil skulle facilitere samarbejde, koordination og udveksling af viden om praksis på tværs af socialtilsynet.

Forslaget medfører ingen materielle ændringer i forhold til det nuværende § 21 a, stk. 1, som bliver stk. 2. Socialtilsynet vil derfor fortsat i relevant omfang skulle samarbejde med andre myndigheder og tilsyn med henblik på koordinering af tilsynet med tilbuddene.

Der henvises i øvrigt til punkt 3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 23

Det fremgår af socialtilsynslovens § 23, stk. 1, at opgaverne i forbindelse med godkendelse af og tilsyn med plejefamilier, jf. § 4, stk. 1, nr. 1, finansieres af de kommuner, hvor det enkelte socialtilsyn godkender og fører tilsyn, jf. § 2, stk. 2 og 3, efter objektive kriterier.

Det foreslås i § 23, stk. 1, at ændre »§ 2, stk. 2 og 3« til »§ 2, stk. 1 og 3«.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 2, hvor det foreslås, at lovens § 2, stk. 2 og 3, ophæves. På den baggrund vil det ikke længere være retvisende i § 23, stk. 1, at henvise til § 2, stk. 2 og 3, hvorfor henvisningen foreslås ændret til § 2, stk. 1 og 3.

Forslaget er alene af teknisk karakter og medfører således ingen materielle ændringer.

Der henvises i øvrigt til punkt 3.4.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 24

Det fremgår af socialtilsynslovens § 23, at socialtilsynet finansieres ved objektiv finansiering fra kommunerne af opgaver vedr. godkendelse af og tilsyn med plejefamilier, ved opkrævning af takster for opgaver vedr. tilbud og foreninger og private virksomheder, der varetager arbejdsgiverfunktioner i ordninger efter §§ 95 og 96 i lov om social service, og ved aftale om dækning af omkostninger, når socialtilsynet varetager opgaver efter § 3 i socialtilsynsloven.

Af socialtilsynsbekendtgørelsens § 23, stk. 1, § 24, stk. 1, og § 26, stk. 1, fremgår det, at takster og objektive finansieringsandele beregnes på baggrund af samtlige budgetterede omkostninger forbundet med opgavevaretagelsen.

Af socialtilsynsbekendtgørelsens § 28, stk. 3, fremgår det, at hvis det ved afslutning af socialtilsynets regnskab for et kalenderår konstateres, at socialtilsynet har oparbejdet et over- eller underskud i forhold til de budgetterede omkostninger, skal over- eller underskuddet indregnes i takster og objektiv finansiering senest efter to år.

Det foreslås, at det i en ny § 23 a, stk. 1, i socialtilsynsloven fastsættes, at socialtilsynenes takster og objektive finansieringsandele, jf. § 23, stk. 1-3, afholdes inden for en samlet økonomisk ramme, som fastsættes af social- og boligministeren. Beløbet pris- og lønreguleres årligt pr. 1. januar med den af Finansministeriet fastsatte sats for det generelle pris- og lønindeks.

Forslaget vil medføre, at social- og boligministeren i en bekendtgørelse vil fastsætte en samlet økonomisk ramme, som socialtilsynene i fællesskab hvert år forud for beregning af takster og objektive finansieringsandele for det kommende år skal fordele imellem sig.

Den økonomiske ramme vil blive fastlagt på baggrund af socialtilsynenes samlede udgiftsniveau i 2023. Udgiftsrammen fastsættes ved en reduktion på 30 procent og herefter opjusteres den med 20 mio. kr. Regnskabstallene for 2023 viser, at socialtilsynene samlet set havde udgifter for ca. 273 mio. kr. (2025-pl) eksklusive tilkøbsydelser. Den årlige udgiftsramme foreslås derfor fastsat til 211 mio. kr. Socialtilsynenes udgifter reduceres således med lovforslaget med 62 mio. kr.

Den økonomiske ramme vil ikke få betydning for finansieringen af socialtilsynets varetagelse af konsulentopgaver, opgaver for andre myndigheder m.v., som nævnt i socialtilsynslovens § 3, da finansieringen af disse opgaver er baseret på konkrete aftaler.

Hvis socialtilsynene fremover tillægges flere eller færre opgaver, skal der tages stilling til regulering af den økonomiske ramme.

I stk. 2, foreslås det, at hvis den økonomiske ramme, jf. stk. 1, overskrides, kan en eller flere kommunalbestyrelser anmode om en redegørelse herfor fra de kommunalbestyrelser, der, varetager funktionen som socialtilsyn, jf. lovens § 2, stk. 1 og 3.

Forslaget vil medføre, at en eller flere kommunalbestyrelser, der måtte være utilfreds med at den økonomiske ramme er blevet overskredet, kan anmode om en redegørelse fra socialtilsynene om overskridelsen.

Der henvises i øvrigt til punkt 3.4.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 25

Der fremgår af socialtilsynslovens § 26, stk. 1, at plejefamilier og kommunale plejefamilier, der var godkendt som generelt egnede ved lovens ikrafttræden, samt tilbud omfattet af § 4, stk. 1, nr. 2, som var optaget på Tilbudsportalen ved lovens ikrafttræden, skal godkendes efter reglerne i denne lov inden den 1. januar 2016. Tilbud som nævnt i § 4, stk. 1, nr. 3, som indgik i den kommunale forsyning ved lovens ikrafttræden, skal godkendes efter reglerne i denne lov inden den 1. januar 2016. Godkendelsen skal ske på socialtilsynets eget initiativ eller efter ansøgning fra det enkelte tilbud.

Det fremgår af § 26, stk. 2, at sociale tilbud, der er omfattet af § 4, er underlagt driftsorienteret tilsyn, jf. § 7, fra lovens ikrafttræden. Det driftsorienterede tilsyn med tilbud nævnt i § 4, stk. 1, nr. 3, påhviler dog den stedlige kommune efter § 151 i lov om social service, indtil socialtilsynet har truffet afgørelse om, hvorvidt det konkrete tilbud er omfattet af § 4, stk. 2. Den besigtigelse, der finder sted i forbindelse med godkendelse af tilbud efter reglerne i denne lov i perioden fra lovens ikrafttræden indtil den 1. januar 2016, opfylder kravet om mindst et årligt tilsynsbesøg efter § 7, stk. 3, i det pågældende år.

Af socialtilsynslovens § 27, stk.1, fremgår det, at kommunerne nævnt i § 2, stk. 2, overtager pr. 1. januar 2014 det personale, som i regionen eller i kommunerne i regionen udelukkende eller overvejende er beskæftiget med varetagelse af opgaver, som overføres til kommunerne nævnt i § 2, stk. 2.

Af § 27, stk. 2, fremgår det, at de pligter og rettigheder, der følger af lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse, finder tilsvarende anvendelse for personale, der er ansat i henhold til kollektiv overenskomst, bestemmelser om løn- og arbejdsforhold, der er fastsat eller godkendt af offentlig myndighed, eller individuel aftale, og som i forbindelse med overførsel efter stk. 1 ikke er omfattet af lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse.

Af § 27, stk. 3, fremgår det, at tjenestemænd har pligt til at følge med opgaverne til den nye ansættelsesmyndighed på vilkår, der svarer til de hidtidige vilkår. Den nye ansættelsesmyndighed udbetaler den samlede tjenestemandspension, idet pensionsbyrden deles forholdsmæssigt mellem de to ansættelsesmyndigheder.

Det foreslås, at §§ 26 og 27 ophæves.

§§ 26 og 27 er bestemmelser, der blev fastsat i socialtilsynsloven i forbindelse med socialtilsynslovens vedtagelse og ikrafttræden den 1. januar 2014. Bestemmelserne regulerer alene forhold i forbindelse med socialtilsynenes etablering og overtagelse af opgaver, som indtil 2014 blev varetaget af de enkelte kommuner.

Bestemmelserne har således ikke længere betydning, og ophævelsen medfører ingen materielle ændringer.

Til § 2

Til nr. 1

Det fremgår af servicelovens § 148, stk. 1, at kommunalbestyrelsen i borgerens handlekommune, jf. §§ 9-9 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 13. marts 2024 med senere ændringer, fører tilsyn med de tilbud, som kommunalbestyrelsen i denne kommune i forhold til den enkelte person har truffet afgørelse om, jf. § 3, stk. 1. Tilsynet omfatter ikke det generelle driftsorienterede tilsyn, jf. servicelovens § 148 a og socialtilsynsloven.

Det foreslås, at § 148, stk. 1, affattes således: »Kommunalbestyrelsen i borgerens handlekommune, jf. §§ 9-9 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, fører et personrettet tilsyn med den enkelte borger, over for hvem kommunen har truffet afgørelse efter denne lov, jf. § 3, stk. 1.«

Der er tale om en præcisering af bestemmelsen, idet det fremgår af bestemmelsens bemærkninger, jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg A, L 48 som fremsat, side 1657 ff., at der er tale om et personrelateret tilsyn.

Præciseringen skal sikre klarhed over, at der i § 148, stk. 1, er tale om et personrettet tilsyn, som borgernes handlekommune har pligt til at føre, når de har truffet afgørelser efter serviceloven, og ikke et driftsorienteret tilsyn med selve tilbuddet. Præciseringen medfører ingen materielle ændringer i forhold til gældende regler, og der vil ikke med præciseringen være hverken færre eller flere krav til, hvordan det personrettede tilsyn skal føres.

Forslagets skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 2, hvor der foreslås en præcisering af handlekommunernes pligt til at orientere socialtilsynet, og § 3, nr. 1 og 2, hvor tilsvarende ændringer foreslås for tilsvarende regler i barnets lov.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 2, og til punkt 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af servicelovens § 148, stk. 3, at hvis kommunalbestyrelsen i borgerens handlekommune, jf. §§ 9 og 9 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, i forbindelse med tilsynet efter § 148, stk. 1, bliver opmærksom på bekymrende forhold i et tilbud, der er omfattet af socialtilsynsloven, skal kommunalbestyrelsen underrette den kommunalbestyrelse, som efter socialtilsynslovens § 2 har ansvar for det driftsorienterede tilsyn med tilbuddet.

Det foreslås i § 148, stk. 3, at ændre »tilsynet« til »det personrettede tilsyn«.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 1, hvor det præciseres, at der i servicelovens § 148, stk. 1, er tale om et personrettet tilsyn og ikke et driftsorienteret tilsyn med selve tilbuddet.

Forslaget skal sikre, at de kommunalbestyrelser, der er ansvarlige for det personrettede tilsyn efter servicelovens § 148, stk. 1, er klar over, at de har pligt til aktivt at underrette det ansvarlige socialtilsyn, hvis de bliver opmærksomme på bekymrende forhold i et tilbud omfattet af socialtilsynet. Underretningspligten skal sikre, at socialtilsynet får de nødvendige, relevante oplysninger til brug for vurderingen af risiko for problemer i konkrete tilbud og til brug for varetagelse af tilsynsopgaven.

Forslaget skal i øvrigt ses i sammenhæng med lovforslagets § 3, nr. 1 og 2, hvor ændringer svarende til § 2, nr. 1 og 2, foreslås for barnets lov.

Der henvises i øvrigt til punkt 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 3

Til nr. 1

Det fremgår af § 156, stk. 1, i barnets lov, at kommunalbestyrelsen i barnets eller den unges handlekommune, jf. § 9 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, fører tilsyn med de tilbud, som kommunalbestyrelsen i denne kommune i forhold til det enkelte barn eller den enkelte unge har truffet afgørelse om, jf. § 10, stk. 1, i barnets lov. Tilsynet omfatter ikke det generelle driftsorienterede tilsyn, jf. § 157 i barnets lov og socialtilsynsloven.

Det foreslås, at § 156, stk. 1, affattes således »Kommunalbestyrelsen i barnets eller den unges handlekommune, jf. § 9 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, fører et personrettet tilsyn med det enkelte barn, den enkelte unge, de enkelte forældre eller kommende forældre, over for hvem kommunen har truffet afgørelse om indsatser efter denne lov, jf. § 10, stk. 1.«

Der er tale om en præcisering af bestemmelsen, idet det fremgår af bestemmelsens bemærkninger, jf. Folketingstidende 2022-23, tillæg A, L 93 som fremsat, side 427-430, at § 156 i barnets lov, er en videreførsel af servicelovens § 148, som indtil ikrafttræden af barnets lov også gjaldt for afgørelser om særlig støtte til børn og unge. Det fremgår af bemærkningerne til servicelovens § 148, jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg A, L 48 som fremsat, side 1657 ff., at der er tale om et personrelateret tilsyn.

Præciseringen skal sikre klarhed over, at der i § 156, stk. 1, er tale om et personrettet tilsyn, som borgernes handlekommune har pligt til at føre, når de har truffet afgørelser efter barnets lov. Præciseringen medfører ingen materielle ændringer i forhold gældende regler, og der vil ikke med præciseringen være hverken færre eller flere krav til, hvordan det personrettede tilsyn skal føres.

Forslagets skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 1, hvor en tilsvarende ændring foreslås for servicelovens § 148, stk. 1, og med lovforslagets § 2, nr. 2, og § 3, nr. 2, hvor der foreslås præciseringer af handlekommunernes pligt til at orientere socialtilsynet.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 2, og til punkt 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af § 156, stk. 4, i barnets lov, at hvis kommunalbestyrelsen i barnets eller den unges handlekommune, jf. § 9 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, i forbindelse med tilsynet efter § 156, stk. 1 og 3 bliver opmærksom på bekymrende forhold i et tilbud, der er omfattet af socialtilsynsloven, skal kommunalbestyrelsen underrette den kommunalbestyrelse, som efter socialtilsynslovens § 2 har ansvar for det driftsorienterede tilsyn med tilbuddet.

Det foreslås, at i § 156, stk. 4, ændres »tilsynet« til: »det personrettede tilsyn«.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 3, nr. 1, hvor det præciseres, at der i § 156, stk. 1, i barnets lov er tale om et personrettet tilsyn.

Forslaget skal sikre, at de kommunalbestyrelser, der er ansvarlige for det personrettede tilsyn efter § 156, stk. 1, i barnets lov er klar over, at de har pligt til aktivt at underrette det ansvarlige socialtilsyn, hvis de bliver opmærksomme på bekymrende forhold i et tilbud omfattet af socialtilsynet. Underretningspligten skal sikre, at socialtilsynet får de nødvendige, relevante oplysninger til brug for vurderingen af risiko for problemer i konkrete tilbud og til brug for varetagelse af tilsynsopgaven.

Forslaget skal i øvrigt ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 1 og 2, hvor ændringer svarende til § 2, nr. 1 og 2, foreslås for serviceloven.

Der henvises i øvrigt til punkt 3.1 lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 4

Til nr. 1

Det fremgår af § 12, stk. 2, 1. pkt., i lov om behandlings- og specialundervisningstilbud til børn og unge, jf. lov nr. 1532 af 12. december 2023, at beliggenhedskommunen indgår aftale med socialtilsynet, jf. socialtilsynslovens § 2, stk. 2, 3 og 6, om, at socialtilsynet fører fagligt tilsyn med kvaliteten af støttende indsatser i form af pædagogisk støtte og behandling, der ydes i behandlings- og specialundervisningstilbud efter barnets lov og i overensstemmelse med den kvalitetsaftale, der jf. lovens § 9, stk. 1, er indgået mellem beliggenhedskommunen og behandlings- og specialundervisningstilbuddet.

Det foreslås, at i § 12, stk. 2, 1. pkt., ændres »stk. 2, 3 og 6« til »stk. 3«.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 2, hvor det foreslås, at socialtilsynslovens § 2, stk. 2, 3 og 5 ophæves, og stk. 6 herefter bliver stk. 3. Forslaget er således alene en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2, og medfører ikke materielle ændringer.

Der henvises i øvrigt til punkt 3.4.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 5

Til nr. 1

Det fremgår af § 9 c, stk. 13, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 13. marts 2024 (herefter retssikkerhedsloven), at kommuner uden for de tilfælde, der er nævnt i stk. 2-6, indbyrdes kan aftale, at en tidligere handlekommune fortsat afholder udgifter til hjælp efter de love, der er nævnt i stk. 1, og efter lov om social service og barnets lov. Det fastsættes i aftalen, hvor længe den skal gælde.

Det foreslås, at i § 9 c, stk. 13, 1. pkt., ændres »og barnets lov« til: », barnets lov og ældreloven«.

Med ældreloven, jf. lov nr. 1651 af 30. december 2024, der træder i kraft den 1. juli 2025, vil hovedparten af de bestemmelser, der i dag regulerer ældreområdet, blive flyttet fra serviceloven til ældreloven. Det er derfor nødvendigt, at henvisningen til serviceloven i § 9 c, stk. 13, 1. pkt., i retssikkerhedsloven udvides til også at henvise til ældreloven. Med forslaget vil § 9 c, stk. 13, 1. pkt., i retssikkerhedsloven således blive udvidet med en henvisning til ældreloven.

Til nr. 2

Det fremgår af § 9 c, stk. 14, i retssikkerhedsloven, at krav efter stk. 2-9 skal rejses senest 3 år efter, at hjælpen er ydet. Krav efter lov om social service og barnets lov skal dog rejses senest 12 måneder efter, at hjælpen er ydet.

Det foreslås, at i § 9 c, stk. 14, 2. pkt., ændres »og barnets lov« til », barnets lov og ældreloven«.

Med ældreloven, der træder i kraft den 1. juli 2025, vil hovedparten af de bestemmelser, der i dag regulerer ældreområdet, blive flyttet fra serviceloven til ældreloven. Det er derfor nødvendigt, at henvisningen til serviceloven i § 9 c, stk. 14, 2. pkt., i retssikkerhedsloven udvides til også at henvise til ældreloven. Med forslaget vil § 9 c, stk. 14, 2. pkt., i retssikkerhedsloven således blive udvidet med en henvisning til ældreloven.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 6, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

Til § 6

Til nr. 1

Det fremgår af § 2, nr. 17, i lov nr. 1703 af 30. december 2024 om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om socialtilsyn og forskellige andre love (Ændringer som følge af ældreloven, lov om ældretilsyn og lov om lokalplejehjem og udskillelse af reglerne om madservice fra bestemmelsen om personlig og praktisk hjælp i lov om social service), at i § 9 c, stk. 12, 1. pkt., i retssikkerhedsloven ændres »og barnets lov« til », barnets lov og ældreloven«.

Det fremgår af § 2, nr. 18, i lov nr. 1703 af 30. december 2024, at i § 9 c, stk. 13, 2. pkt., i retssikkerhedsloven ændres »og barnets lov« til », barnets lov og ældreloven«.

§ 2, nr. 17 og 18, i lov nr. 1703 af 30. december 2024, træder i kraft den 1. juli 2025, jf. lovens § 21, stk. 3.

Det foreslås, at § 2, nr. 17 og 18, ophæves.

Med de ændringer, der foretages med § 2, nr. 17 og 18, i lov nr. 1703 af 30. december 2024, er der ved en fejl ikke taget højde for, at der med § 1, nr. 1, i lov nr. 1686 af 30. december 2024 om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Tilbagerulning af skærpede krav til kommunalbestyrelsens behandling af danmarkskortet m.v.) pr. 1. januar 2025 er indsat et nyt § 9 c, stk. 11, i retssikkerhedsloven.

De ændringer, der foretages med § 2, nr. 17 og 18, i lov nr. 1703 af 30. december 2024, skal således ikke foretages i § 9 c, stk. 12, 1. pkt., og stk. 13, 2. pkt., men derimod i § 9 c, stk. 13, 1. pkt., og stk. 14, 2. pkt.

Det foreslås derfor, at § 2, nr. 17 og 18, i lov nr. 1703 af 30. december 2024 ophæves, og at der med § 5, nr. 1 og 2, i dette lovforslag foretages de nødvendige ændringer som følge af ældreloven i § 9 c, stk. 13 og 14, i retssikkerhedsloven.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 5, nr. 1 og 2, og bemærkningerne dertil.

Til § 7

Det foreslås med stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2025.

Forslaget vil medføre, at de nødvendige ændringer i retssikkerhedsloven, der foreslås med lovforslagets §§ 5 og 6, vil træde i kraft samtidig med, at ældreloven træder i kraft.

Det foreslås med stk. 2, at §§ 1-4 skal træde i kraft den 1. januar 2026.

Forslaget vil betyde, at de ændringer, der følger af lovforslagets §§ 1-4, vil finde anvendelse for socialtilsynenes sagsbehandling i forbindelse med godkendelse af og tilsyn med tilbud som omfattet af socialtilsynslovens § 4, stk. 1, fra den 1. januar 2026. Dette vil også gælde for ansøgninger om godkendelse, konkrete tilsynssager m.v., som ikke er afsluttet eller afgjort den 1. januar 2026.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, da de love, der foreslås ændret, heller ikke gælder for Færøerne og Grønland og ikke kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov