Betænkning afgivet af Retsudvalget
den 22. maj 2025
1. Ændringsforslag
Der er stillet 2 ændringsforslag til
lovforslaget. Danmarksdemokraternes medlemmer af udvalget har
stillet ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget.
Justitsministeren har stillet ændringsforslag nr. 2.
2. Indstillinger
Et flertal i
udvalget (udvalget med undtagelse af N) vil stemme for
ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget.
Et mindretal i
udvalget (N) vil redegøre for sin stilling til
ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget.
Et flertal i
udvalget (S, V, SF, LA, M, KF, EL, RV, ALT, IA og SP) indstiller
det under A nævnte lovforslag til vedtagelse uændret og indstiller det
under B nævnte lovforslag til vedtagelse med det af justitsministeren
stillede ændringsforslag.
Et mindretal i
udvalget (DD og DF) indstiller det under A nævnte lovforslag
til vedtagelse uændret.
Mindretallet indstiller det under B nævnte lovforslag til
forkastelse ved 3. behandling.
Mindretallet vil stemme for det af justitsministeren stillede
ændringsforslag til det under B nævnte lovforslag.
Et andet
mindretal i udvalget (N) vil redegøre for sin
stilling til de under A og B nævnte lovforslag ved 3.
behandling. Mindretallet vil ved 2. behandling af lovforslaget
redegøre for sin stilling til det af justitsministeren
stillede ændringsforslag til det under B nævnte
lovforslag.
Borgernes Parti og Javnaðarflokkurin
havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og
dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
3. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
a
Ændringsforslag om
deling af lovforslaget
Af et mindretal
(DD), tiltrådt af et flertal (det
øvrige udvalg med undtagelse af N):
1)
Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler og
indhold:
A. »Forslag
til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., lov
om samarbejde med Finland, Island, Norge og Sverige angående
fuldbyrdelse af straf m.v. og lov om erstatning fra staten til ofre
for forbrydelser (Etablering af særlige afdelinger for
terrordømte m.v., styrkelse af kriminalforsorgens indsats
over for radikalisering og ekstremisme m.v. og tiltag på
offererstatningsområdet med henblik på at lette
sagsbehandlingen af offererstatningssager m.v.)« omfattende
§ 1, nr. 1-18, §§ 2 og 3, § 4, stk. 1 og 2, og
§ 5.
B. »Forslag
til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v.
(Fuldbyrdelse af bødekrav over for skyldnere med fast
bopæl eller hjemsted i udlandet)« omfattende § 1,
nr. 19 og 20, § 4, stk. 1 og 3, og § 5, stk. 1.
[Forslag om deling af
lovforslaget]
b
Ændringsforslag til
det under B nævnte lovforslag
Til § 4
Af justitsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af N):
2) I
stk. 3 udgår »som senest
ændret ved § 11 i lov nr. 1656 af 30. december
2024«.
[Lovteknisk præcisering]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det foreslås, at lovforslaget deles
op i to separate lovforslag, således at der kan stemmes
separat om delen om fuldbyrdelse af bøder udstedt til
skyldnere med fast bopæl eller hjemsted i udlandet.
Til nr. 2
Henvisningen til den seneste ændring
af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. i § 4, stk. 3,
udgår, da denne ændring ikke vedrører den
hjemmelsbestemmelse i § 91, stk. 3, i lov om fuldbyrdelse af
straf m.v., der er nævnt i lovforslagets § 4, stk.
3.
4. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 11. april
2025 og var til 1. behandling den 29. april 2025. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.
Oversigt over lovforslagets
sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse
med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på
Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3
møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring. Den 11.
april 2025 sendte justitsministeren høringssvarene og et
høringsnotat til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 6 bilag
på lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet
2 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig
besvarelse, som ministeren har besvaret.
Bjørn Brandenborg (S) Karin
Gaardsted (S) Maria Durhuus (S) Gunvor Wibroe (S) Morten Klessen
(S) Lasse Haugaard Pedersen (S) Trine Bramsen (S) Preben Bang
Henriksen (V) Lars Christian Lilleholt (V) Jan E. Jørgensen
(V) Henrik Rejnholt Andersen (M) Nanna W. Gotfredsen (M)
Aki-Matilda Høegh-Dam (N) Aaja Chemnitz (IA) Anna Falkenberg
(SP) Betina Kastbjerg (DD) Peter Skaarup (DD) Steffen Larsen (LA)
fmd. Pernille Vermund (LA) Mai
Mercado (KF) nfmd. Per Larsen
(KF) Mikkel Bjørn (DF) Mette Thiesen (DF) Karina Lorentzen
Dehnhardt (SF) Lisbeth Bech-Nielsen (SF) Mads Olsen (SF) Rosa Lund
(EL) Zenia Stampe (RV) Helene Brydensholt (ALT)
Borgernes Parti og Javnaðarflokkurin
havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 50 | |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 23 | |
Danmarksdemokraterne - Inger Støjberg
(DD) | 16 | |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 15 | |
Liberal Alliance (LA) | 15 | |
Moderaterne (M) | 12 | |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 10 | |
Enhedslisten (EL) | 9 | |
Dansk Folkeparti (DF) | 7 | |
Radikale Venstre (RV) | 6 | |
Alternativet (ALT) | 6 | |
Borgernes Parti - Lars Boje Mathiesen
(BP) | 1 | |
Naleraq (N) | 1 | |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 | |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 | |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 | |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 5 | |