Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 27. maj 2025

Forslag

til

Lov om ændring af minimumsbeskatningsloven, selskabsskatteloven, skattekontrolloven og forskellige andre love

(Tilpasning til OECD's administrative retningslinjer om minimumsbeskatningsreglerne, lempelse af reglerne om transfer pricing-dokumentation, aflønning af kvalificerede distributører i visse lande og justering af reglerne om omkvalifikation af transparente enheder, begrænset skattepligt af renter, indeholdelse af renteskat og royaltyskat, international sambeskatning og oplysningspligt m.v.)

§ 1

I minimumsbeskatningsloven, lov nr. 1535 af 12. december 2023, som ændret ved § 1 i lov nr. 684 af 11. juni 2024, foretages følgende ændringer:

1. I § 4, nr. 12, indsættes som 6. og 7. pkt.:

»Ved en skattemæssigt transparent enhed forstås en enhed, hvis indkomst, udgifter, overskud eller tab efter lovgivningen i en jurisdiktion behandles, som var de erhvervet eller oppebåret af ejeren af denne enhed i forhold til denne ejers andel i den pågældende enhed. Som ejer efter 3.-6. pkt. anses den nærmeste koncernenhed i ejerkæden, som ikke selv er en gennemløbsenhed, eller, hvis en sådan koncernenhed ikke findes i ejerkæden, en gennemløbsenhed, der er det ultimative moderselskab.«

2. I § 4, nr. 48, litra b, indsættes som nr. vii og viii:

»vii) Den pålægges ikke sekuritiseringsenheder, eller den pålægges sekuritiseringsenheder, men opkræves af andre koncernenheder hjemmehørende i jurisdiktionen.

viii) Koncernenhederne i jurisdiktionen kan ved opgørelsen af det samlede reguleringsbeløb for udskudt skat i jurisdiktionen, jf. § 22, stk. 1, nr. 2, og § ‍23, eller ved opgørelsen af de forenklede omfattede skatter i jurisdiktionen, jf. § 72, stk. 4, nr. 1, indregne udskudte skatter omfattet af § 51, stk. 2, nr. 1-3.«

3. I § 4 indsættes som nr. 51-53:

»51) Sekuritiseringsarrangement: Et arrangement, der opfylder følgende betingelser:

a) Det gennemføres med det formål for en gruppe af investorer, der ikke er koncernenheder, at samle og pulje en portefølje af aktiver eller eksponeringer mod aktiver, således at en eller flere identificerede puljer af aktiver er retligt udskilt.

b) Det er baseret på et aftalesæt, der begrænser investorernes eksponering mod risikoen for insolvens for den enhed, der besidder de retligt adskilte aktiver, ved at regulere den adgang, som identificerede kreditorer i den pågældende enhed eller i en anden enhed i ordningen har til at fremsætte krav mod enheden gennem juridisk bindende aftaler tiltrådt af disse kreditorer.

52) Sekuritiseringsenhed: En enhed, som er deltager i et sekuritiseringsarrangement, og som opfylder følgende betingelser:

a) Enheden udfører kun aktiviteter, der indgår i et eller flere sekuritiseringsarrangementer.

b) Enhedens aktiver stilles til sikkerhed for enhedens eller en anden sekuritiseringsenheds kreditorer.

c) Enheden udbetaler mindst én gang årligt hele afkastet fra sine aktiver til sine eller en anden sekuritiseringsenheds kreditorer, bortset fra

i) beløb hensat med henblik på at dække overskud, der efter arrangementets vilkår vil skulle udloddes til kapitalejere el.lign., eller

ii) beløb, der med rimelighed må anses for nødvendige enten for at dække fremtidige betalinger, som skal foretages af enheden i henhold til arrangementets vilkår, eller for at opretholde eller forbedre enhedens kreditværdighed.

d) Det i litra c, nr. i, omtalte overskud er i regnskabsåret ubetydeligt i forhold til enhedens samlede omsætning.

53) Hybrid enhed: En enhed, der behandles som skattemæssigt transparent i den jurisdiktion, hvor dens direkte eller indirekte ejer er hjemmehørende, men

a) i indkomstskattemæssig henseende behandles som en selvstændig person i den jurisdiktion, hvor den er hjemmehørende, eller

b) ikke er indkomstskattepligtig i den jurisdiktion, hvor den er oprettet, uden at enheden anses for skattemæssigt transparent efter nr. 12, 5. pkt.«

4. I § 18, stk. 1, udgår », medmindre gennemløbsenheden er et ultimativt moderselskab eller gennemløbsenheden ejes direkte eller gennem en kæde af skattemæssigt transparente enheder af et ultimativt moderselskab«.

5. I § 18, stk. 1, indsættes som 2. pkt.: »1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis gennemløbsenheden er et ultimativt moderselskab, eller i det omfang gennemløbsenheden ejes direkte eller gennem en kæde af skattemæssigt transparente enheder af en gennemløbsenhed, der er et ultimativt moderselskab.«

6. I § 23, stk. 4, nr. 5, 2. pkt., indsættes efter »nr. 2«: », eller en anden mekanisme med genbeskatning af underskud, der ikke medfører et mere gunstigt resultat for koncernenheden«.

7. I § 23, stk. 4, indsættes som nr. 6 og 7:

»6) Beløbet for den udskudte skatteudgift, når værdiansættelsen af aktiver og passiver, der anvendes ved beregningen af den kvalificerede indkomst eller det kvalificerede tab, afviger fra den regnskabsmæssige værdiansættelse. I stedet omfattes beløbet for den udskudte skatteudgift beregnet på baggrund af den værdiansættelse af aktiver og passiver, der anvendes ved beregningen af den kvalificerede indkomst eller det kvalificerede tab.

7) Beløbet for den udskudte skatteudgift, der ville kunne allokeres til faste driftssteder og koncernenheder i en jurisdiktion efter § 25, stk. 1, 3-5 og 8, når den indberettende koncernenhed i overensstemmelse med § 54, stk. 1, for en periode på 5 år har besluttet ikke at medregne disse udskudte skatteudgifter.«

8. § 23, stk. 8, nr. 2, affattes således:

»2) Uudnyttet periodisering:

a) Enhver forøgelse af en udskudt skatteforpligtelse, der er bogført i en koncernenheds regnskab for et regnskabsår, som ikke forventes betalt inden for de 5 efterfølgende regnskabsår, og som den indberettende koncernenhed i overensstemmelse med § ‍54, stk. 2, årligt beslutter ikke at medregne i det samlede reguleringsbeløb for udskudt skat for de nævnte regnskabsår.

b) Enhver forøgelse af udskudte skatteforpligtelser på en individuel konto i enhedens kontoplan i bogføringssystemet eller i en samlet kategori af udskudte skatteforpligtelser, når koncernenheden beslutter ikke at medregne de udskudte skatteforpligtelser vedrørende den pågældende konto eller kategori i det samlede reguleringsbeløb for udskudt skat for en periode på 5 regnskabsår.«

9. I § 23, stk. 9, nr. 1, ændres », der har« til: »eller indkomst fra et fast driftssted, en hybrid enhed eller en omvendt hybrid enhed med«.

10. I § 23, stk. 9, nr. 2, indsættes efter »CFC-indkomst«: »eller indkomst fra et fast driftssted, en hybrid enhed eller en omvendt hybrid enhed«.

11. § 25, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

12. I § 25, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Til koncernenhedsejeren allokeres ligeledes eventuelle omfattede skatter, der er allokeret til den skattemæssigt transparente enhed som følge af stk. 3, og som vedrører kvalificeret indkomst og tab allokeret til den pågældende koncernenhedsejer.«

13. § 25, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Til en koncernenhed, der er en hybrid enhed eller en omvendt hybrid enhed, allokeres eventuelle omfattede skatter, som er medregnet i koncernenhedsejerens regnskab, og som vedrører den hybride enheds eller den omvendte hybride enheds kvalificerede indkomst, jf. dog stk. 6.«

14. I § 25, stk. 6, nr. 6, ændres »fast ejendom« til: »aktiver«.

15. I § 25 indsættes som stk. 8:

»Stk. 8. Bortset fra tilfælde, hvor den kvalificerede indkomst for et fast driftssted efter § 17, stk. 6, behandles som administrationsselskabets kvalificerede indkomst, allokeres skatter, der er medregnet i regnskabet for administrationsselskabet i en international sambeskatning, jf. selskabsskattelo‍vens § 31 A, og som vedrører den kvalificerede indkomst i en udenlandsk koncer‍nenhed, til den udenlandske koncer‍nenhed. Bortset fra skatter, som vedrører den kvalificerede indkomst i et fast driftssted, finder stk. 6 dog tilsva‍rende anvendelse. Uanset 1. og 2. pkt. allokeres skatter, der pålægges administrationsselskabet som følge af medregning af overskud i en udenlandsk koncernenhed, og som medfører en nedsættelse af genbeskatningssaldoen for det pågældende land, til administrationsselskabet.«

16. I § 34, stk. 1, ændres »af stk. 3« til: »af stk. 4«.

17. I § 34, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »den indenlandske ekstraskat«: », jf. dog stk. 3«.

18. § 34, stk. 2, 3. pkt., ophæves.

19. I § 34 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Den indberettende koncernenhed kan ikke træffe en beslutning efter stk. 2, 1. pkt., i følgende tilfælde:

1) En gennemløbsenhed, der er det ultimative moderselskab eller er forpligtet til at anvende en regel om indkomstmedregning efter OECD's modelregler, er hjemmehørende i jurisdiktionen, og den anerkendte kvalificerede indenlandske ekstraskat er ikke pålagt enheden.

2) Den anerkendte kvalificerede indenlandske ekstraskat er ikke pålagt en sekuritiseringsenhed, eller den er pålagt en sekuritiseringsenhed, men opkræves hverken af enheden selv eller af andre koncernenheder hjemmehørende i jurisdiktionen.

3) Koncernenhederne i jurisdiktionen kan ved opgørelsen af det samlede reguleringsbeløb for udskudt skat i jurisdiktionen, jf. § 22, stk. 1, nr. 2, og § 23, eller ved opgørelsen af de forenklede omfattede skatter i jurisdiktionen, jf. § 72, stk. 4, nr. 1, indregne udskudte skatter omfattet af § 51, stk. 2, nr. 1-3.

4) Koncernen har valgt, at koncernenhederne eller medlemmerne af en joint venture-koncern i jurisdiktionen ikke skal være pålagt den anerkendte kvalificerede indenlandske ekstraskat.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

20. I § 51, stk. 2, indsættes efter »30. november 2021«: », jf. dog stk. 7 og 8«.

21. I § 51, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:

»Følgende udskudte skatter skal anses for omfattet af 1. pkt.:

1) Udskudte skatteaktiver, der er opstået som følge af et arrangement med en offentlig myndighed, der er indgået eller ændret efter den 30. november 2021, og som giver ret til en skattegodtgørelse eller en anden skattefordel.

2) Udskudte skatteaktiver, der er opstået som følge af et valg eller en beslutning, som en koncernenhed har truffet eller ændret efter den 30. november 2021, og som indebærer, at der bagudrettet sker en ændring af den skattemæssige behandling af en transaktion, der har betydning for opgørelsen af den skattepligtige indkomst i et regnskabsår, for hvilket der allerede er indleveret en selvangivelse, eller for hvilket skattemyndighederne allerede har foretaget en skatteansættelse.

3) Udskudte skatteaktiver og skatteforpligtelser, der skyldes en forskel mellem den skattemæssige værdi og den regnskabsmæssige dagsværdi af en koncernenheds aktiver og passiver, når den skattemæssige værdi er fastlagt i medfør af en selskabsskat, der er gennemført efter den 30. november 2021, og jurisdiktionen ikke tidligere har haft en selskabsskat.

4) Udskudte skatteaktiver, der skyldes et underskud, der er konstateret mere end 5 indkomstår forud for den dato, hvorfra en selskabsskat har virkning, når denne selskabsskat er gennemført efter den 30. november 2021 og jurisdiktionen ikke tidligere har haft en selskabsskat.«

22. I § 51, stk. 6, nr. 5, ændres »og« til: », og som medfører, at der opstår et udskudt skatteaktiv«.

23. I § 51 indsættes som stk. 7 og 8:

»Stk. 7. Uanset stk. 2 kan der ved ansættelsen af den effektive skattesats indregnes følgende:

1) Udskudte skatteudgifter i regnskabsår, der begynder i perioden fra og med den 1. januar 2024 til og med den 31. december 2025, og som slutter senest den 30. juni 2027, når de udskudte skatteudgifter vedrører betaling eller indfrielse af et udskudt skatteaktiv omfattet af stk. 2, nr. 1 og 2, dog højst med et samlet beløb svarende til 20 pct. af det oprindelig opgjorte udskudte skatteaktiv. Der kan ikke ske indregning af de udskudte skatteudgifter, hvis det udskudte skatteaktiv er opstået som følge af et arrangement med en offentlig myndighed, der er indgået eller ændret efter den 18. november 2024, eller som følge af et valg eller en beslutning, som en koncernenhed har truffet eller ændret efter den 18. november 2024.

2) Udskudte skatteudgifter i regnskabsår, der begynder i perioden fra og med den 1. januar 2025 til og med den 31. december 2026, og som slutter senest den 30. juni 2028, når de udskudte skatteudgifter vedrører betaling eller indfrielse af udskudte skatteaktiver og skatteforpligtelser omfattet af stk. 2, nr. 3, dog højst med et samlet beløb svarende til 20 pct. af det oprindelig opgjorte udskudte skatteaktiv. Der kan ikke ske indregning af de udskudte skatteudgifter, hvis det udskudte skatteaktiv er opstået som følge af en selskabsskat, der er gennemført efter den 18. november 2024.

Stk. 8. Tidspunktet for betaling eller indfrielse af de udskudte skatteudgifter, der kan indregnes efter stk. 7, kan ikke fremrykkes som følge af et valg eller en beslutning, som en koncernenhed har truffet eller ændret efter den 18. november 2024, eller som følge af at der efter denne dato gennemføres ændringer af lovgivningen, et arrangement med en offentlig myndighed eller de af koncernenheden anvendte regnskabsprincipper.«

24. I § 53, stk. 3, ændres »og den jurisdiktion, i hvilken denne enhed er hjemmehørende« til: »den jurisdiktion, i hvilken denne enhed er hjemmehørende, og ekstraskatten, der er indberettet vedrørende koncernenheder med hjemsted i Danmark«.

25. I § 54, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »nr. 2,«: »§ 23, stk. 4, nr. 7,«.

26. I § 55, stk. 1, ændres »udløbet af den ordinære oplysningsfrist efter skattekontrollovens § 12, stk. 1, for det indkomstår, for hvilket skemaet med oplysninger om ekstraskat efter § 53 skal indgives,« til: »6 måneder efter udløbet af rapporteringsåret«.

27. I § 69, stk. 1, 1. pkt., ændres »16 måneder« til: »17 måneder«, og i stk. 2 ændres »19 måneder« til: »20 måneder«.

28. I § 72, stk. 4, nr. 2, indsættes som 3. pkt.:

»Til de forenklede omfattede skatter medregnes ikke udskudte skatteudgifter, der vedrører betaling eller indfrielse af udskudte skatteaktiver og udskudte skatteforpligtelser omfattet af § 51, stk. 2, nr. 1-3, medmindre de udskudte skatteudgifter kan medregnes ved ansættelsen af den effektive skattesats efter § 51, stk. 7 og 8.«

§ 2

I selskabsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 279 af 13. marts 2025, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, litra d, 1. pkt., og litra h, 1. pkt., ændres »litra a« til: »litra a eller b«.

2. I § 2 C, stk. 1, indsættes efter »hvis en eller flere«: »til filialen henholdsvis enheden«, og i nr. 2 ændres »er hjemmehørende« til: »er direkte ejer og er hjemmehørende«.

3. I § 2 C indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

»Stk. 2. Stk. 1, nr. 1, finder ikke anvendelse, hvis alle de til filialen henholdsvis enheden direkte tilknyttede personer er hjemmehørende i stater, hvor enheden henholdsvis filialen skattemæssigt behandles som transparent.

Stk. 3. Er de til filialen henholdsvis enheden tilknyttede personer også indbyrdes tilknyttede personer, skal de hver især i forhold til stk. 1, nr. 1, anses som indehavere af alle de berørte stemmerettigheder eller hele den berørte kapital i den pågældende enhed eller filial. Ejes mindre end 5 pct. af kapitalen eller overskudsandelene direkte af tilknyttede personer, der opfylder en af betingelserne i stk. 1, nr. 1-3, finder 1. pkt. dog kun anvendelse, hvis hovedformålet eller et af hovedformålene med ejerstrukturen er at opnå mismatchet.

Stk. 4. Agerer fysiske personer eller selvstændige skattesubjekter sammen med andre fysiske personer eller selvstændige skattesubjekter ved udøvelsen af stemmerettigheder eller kapitalejerskab af en enhed, og er hovedformålet eller et af hovedformålene at opnå mismatchet, skal de hver især i forhold til stk. 1, nr. 1, anses som indehaver af alle de berørte stemmerettigheder eller hele den berørte kapital i den pågældende enhed eller filial.«

Stk. 2-9 bliver herefter stk. 5-12.

4. I § 2 C, stk. 8, der bliver stk. 11, ændres »stk. 1« til: »§ 1, jf. stk. 1«.

5. § 8 C, stk. 1, nr. 17, 7. pkt., affattes således:

»Uanset 2.-4. pkt. er kravene til stemmerettigheder, kapitalejerskab og overskudsandel 50 pct. eller mere ved hybride mismatch omfattet af nr. 1, litra b-e og g, § 2 C, stk. 1, og § ‍8 ‍D, stk. 3.«

6. I § 31 A, stk. 3, indsættes efter 11. pkt. som nyt punktum:

»Uanset 11. pkt. anses bindingsperioden dog ikke for afbrudt, når der foreligger spaltning som nævnt i § 31, stk. 5, 9. pkt., af et nystiftet ultimativt moderselskab som nævnt i 10. pkt. og spaltningen er tillagt skattemæssig virkning fra begyndelsen af indkomståret.«

7. I § 31 A, stk. 10, indsættes som 11.-14. pkt.:

»I skat, som administrationsselskabet skal betale som følge af ordinær genbeskatning for et land eller som følge af medregning af overskud, der medfører en nedsættelse af genbeskatningssaldoen for det pågældende land, jf. 5. pkt., kan fradrages ekstraskat, som administrationsselskabet i tidligere indkomstår har betalt efter minimumsbeskatningsloven som følge af fradrag af underskud, som de udenlandske selskaber eller faste driftssteder i det pågældende land har haft i sambeskatningsperioden. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i indkomståret for genbeskatningen eller nedsættelsen af genbeskatningssaldoen kan administrationsselskabet vælge at se bort fra underskud ved virksomhed her i landet eller i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, herunder underskud, der er overført fra tidligere indkomstår. Der ses bort fra så stor en del af de samlede underskud, at den skattepligtige indkomst svarer til den forhøjelse af administrationsselskabets skattepligtige indkomst, som genbeskatningen medfører, eller som en fuld genbeskatning, jf. stk. 11, af det beløb, som genbeskatningssaldoen nedsættes med, medfører. Ses der bort fra underskud efter 12. og 13. pkt., finder ligningslovens § 33 H, stk. 1, 3.-5. pkt., tilsvarende anvendelse.«

8. I § 31 A, stk. 11, indsættes som 4. pkt.:

»Stk. 10, 11.-14. pkt., finder tilsvarende anvendelse.«

§ 3

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 12 af 8. januar 2024, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 409 af 29. april 2025, foretages følgende ændringer:

1. I § 4, stk. 1, indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:

»3) Kontoførende investeringsforeninger som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5d, hvis den kontoførende investeringsforening ikke har skattepligtig indkomst som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5d.«

Nr. 3 og 4 bliver herefter nr. 4 og 5.

2. I § 39, stk. 1, 1. pkt., udgår »og opbevare«.

3. I § 39, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Har den skattepligtige kun kontrollerede transaktioner omfattet af stk. 2, skal den skattepligtige kun oplyse om de pågældende transaktioner efter § 38.«

4. § 39, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Den skattepligtige skal ikke udarbejde skriftlig dokumentation for følgende:

1) Kontrollerede transaktioner, hvis den skattepligtiges samlede kontrollerede transaktioner, bortset fra tilgodehavender og gæld, i indkomståret udgør mindre end 5 mio. kr. og den skattepligtiges samlede kontrollerede tilgodehavender og gæld ved indkomstårets udløb udgør mindre end 50 mio. kr. Ved opgørelsen efter 1. pkt. skal kun medregnes kontrollerede transaktioner, tilgodehavende og gæld omfattet af dokumentationspligten efter stk. 1. 1. pkt. gælder ikke for kontrollerede transaktioner vedrørende immaterielle aktiver som nævnt i afskrivningslovens § 40. 1. pkt. gælder heller ikke for kontrollerede transaktioner, når den anden part i den kontrollerede transaktion er hjemmehørende eller beliggende i en fremmed stat uden for EU og EØS, der ikke skal udveksle oplysninger med de danske skattemyndigheder efter en aftale om bistand i skattesager.

2) Kontrollerede transaktioner i form af udbytter, tilskud og lign., der betales kontant.

3) Kontrollerede transaktioner med et underliggende datterselskab, når den skattepligtige deltager i en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse over det underliggende datterselskab og den skattepligtige sammen med koncernforbundne parter ejer mindre end 5 pct. af kapitalen og råder over mindre end 5 pct. af stemmerettighederne. Det er dog en forudsætning, at transaktionerne ikke foretages som led i aftalen om fælles bestemmende indflydelse. Tilsvarende gælder for skattepligtige underliggende datterselskabers kontrollerede transaktioner med deltagerne.

4) Kontrollerede transaktioner med en juridisk persons deltagere, der opgør det skattepligtige afkast efter reglerne i selskabsskattelovens § 13 F eller pensionsafkastbeskatningslovens § 14, når den skattepligtige er et underliggende datterselskab ejet af den juridiske person, som ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt. Tilsvarende gælder for en skattepligtig deltagers kontrollerede transaktioner med underliggende datterselskaber, når den skattepligtige deltager opgør det skattepligtige afkast efter reglerne i selskabsskattelovens § 13 F.

5) Kontrollerede transaktioner i øvrigt, der i omfang og hyppighed er uvæsentlige.«

5. I § 39, stk. 3, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Forlænges fristen for indgivelse af oplysningsskemaet efter § 14, stk. 1 eller 2, forlænges fristen efter 1. pkt. tilsvarende.«

6. I § 39, stk. 3, 2. pkt., der bliver 3. pkt., indsættes efter »kan«: », selv om fristen for indgivelse af oplysningsskemaet ikke forlænges,«.

7. I § 40, stk. 1, ændres »125 mio. kr. eller en årlig omsætning på under 250 mio. kr., skal alene udfærdige og opbevare« til: »195 mio. kr. eller en årlig omsætning på under 391 mio. kr., skal alene udarbejde og indgive«.

8. Overskriften før § 43 ophæves.

9. §§ 43-45 ophæves.

10. I § 46, stk. 1, 1. pkt., udgår »eller indsendt revisorerklæring efter § 43, stk. 1«.

11. I § 84, nr. 5, udgår »eller revisorerklæring efter § 43«.

§ 4

I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 460 af 3. maj 2024, som ændret senest ved § 7 i lov nr. 369 af 9. april 2025, foretages følgende ændringer:

1. § 65 C, stk. 1, 2. pkt., ophæves, og i 3. pkt., der bliver 2. pkt., ændres »påhviler det den befuldmægtigede at foretage indeholdelse« til: »er den befuldmægtigede medansvarlig for, at indeholdelsen foretages«.

2. § 65 D, stk. 1, 3. pkt., ophæves, og i 4. pkt., der bliver 3. pkt., ændres »påhviler det den befuldmægtigede at foretage indeholdelse« til: »er den befuldmægtigede medansvarlig for, at indeholdelsen foretages«.

3. I § 66 A, stk. 1, 3. pkt., ændres »2. pkt.« til: »1. pkt.«, »3. pkt.« til: »2. pkt.«, og efter »nr. 8,« indsættes: »1. pkt.,«.

§ 5

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 42 af 13. januar 2023, som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 710 af 13. juni 2023, § 3 i lov nr. 712 af 13. juni 2023, lov nr. 107 af 31. januar 2024 og § 2 i lov nr. 684 af 11. juni 2024 og senest ved § 9 i lov nr. 369 af 9. april 2025, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »uafhængige parter«: », jf. dog § 2 B«.

2. Efter § 2 A indsættes:

»§ 2 B. Er priser fastsat i overensstemmelse med den simplificerede og forenklede tilgang for kvalificerede distributionstransaktioner i et land anført i stk. 3, som tillader anvendelse af tilgangen ved fastlæggelse af priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner som omhandlet i § 2, stk. 1, på kvalificerede distributionstransaktioner, anses priserne for at være i overensstemmelse med § 2.

Stk. 2. Kvalificerede distributionstransaktioner kan kun omfattes af stk. 1, hvis følgende betingelser er opfyldt:

1) Den kvalificerede distributionstransaktion skal indeholde økonomisk relevante karakteristika, som medfører, at prisen pålideligt kan fastsættes ved hjælp af en prisfastsættelsesmetode, der kun tester distributøren.

2) Distributørens årlige driftsomkostninger udgør mindst 3 pct. og højst 20 pct. af distributørens årlige nettoomsætning. Den øvre grænse i 1. pkt. sættes dog til en højere procentsats, hvis det land, hvor distributionsaktiviteterne udøves, anvender en højere procentsats, idet den øvre grænse dog ikke kan overstige 30 pct.

3) Distributionsaktiviteten vedrører ikke distribution af ikkematerielle aktiver eller serviceydelser eller markedsføring, handel eller distribution af råvarer.

4) Distributøren udfører ikke andre typer af aktiviteter. Dette gælder dog ikke, hvis den kvalificerede distributionsaktivitet kan vurderes og prisen pålideligt fastsættes uafhængigt af den øvrige aktivitet. Fastsættes prisen for den kvalificerede distributionsaktivitet efter 2. pkt., foretages beregningen i nr. 2 på baggrund af driftsomkostningerne og nettoomsætningen vedrørende den kvalificerede distributionsaktivitet.

5) Prisen kan ikke fastsættes mere pålideligt ved sammenligning med priser i transaktioner mellem uafhængige parter, der involverer den ene af parterne i den kontrollerede transaktion.

Stk. 3. Stk. 1 kan finde anvendelse på følgende lande, hvis landet har valgt, at den simplificerede og forenklede tilgang for kvalificerede distributionstransaktioner kan anvendes i det pågældende land:

1) Argentina.

2) Armenien.

3) Aserbajdsjan.

4) Brasilien.

5) Egypten.

6) Filippinerne.

7) Georgien.

8) Jamaica.

9) Kenya.

10) Malaysia.

11) Marokko.

12) Mexico.

13) Montenegro.

14) Nordmakedonien.

15) Pakistan.

16) Serbien.

17) Sri Lanka.

18) Sydafrika.

19) Thailand.

20) Tunesien.

21) Ukraine.

22) Vietnam.

23) Zambia.

Stk. 4. I denne bestemmelse forstås ved følgende:

1) Den simplificerede og forenklede tilgang for kvalificerede distributionstransaktioner: Den tilgang, der fremgår af »Special considerations for baseline distributions activities« i bilaget til kapitel IV i OECD's »Transfer Pricing Guidelines for Multinational Enterprises and Tax Administrations«.

2) Driftsomkostninger: Distributørens samlede omkostninger opgjort efter den anvendte regnskabsstandard med undtagelse af omkostninger ved solgte varer, omkostningsgennemstrømning og omkostninger i relation til finansiering, investeringer og indkomstskatter. Ekstraordinære omkostninger, der ikke vedrører driften, anses ikke for driftsomkostninger.

3) Engrosdistribution: Alle former for distribution af materielle aktiver til kunder med undtagelse af distribution til slutbrugere. En distributør anses for at være engrosdistributør, hvis de seneste 3 års nettoomsætning fra distribution til slutbrugere ikke overstiger 20 pct. af de seneste 3 års samlede nettoomsætning.

4) Kvalificerede distributionstransaktioner: Transaktioner omfattet af en af følgende:

a) Markedsførings- og distributionstransaktioner, når distributøren køber aktiver fra en eller flere koncer‍nforbundne parter med henblik på engrosdistribution til uafhængige parter.

b) Transaktioner foretaget af salgsagenter eller kommissionærer, når salgsagenten eller kommissionæren bidrager til en eller flere koncernforbundne parters engrosdistribution af aktiver til uafhængige parter.«

3. § 5 H, stk. 2, nr. 3, ophæves.

Nr. 4-12 bliver herefter nr. 3-11.

§ 6

I skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1053 af 20. september 2024, som ændret senest ved § 33 i lov nr. 469 af 14. maj 2025, foretages følgende ændringer:

1. I § 17, stk. 2, ændres »nr. 3 eller 4« til: »nr. 3, 4 eller 5«.

2. § 19, stk. 5, nr. 8, ophæves.

Nr. 9 og 10 bliver herefter nr. 8 og 9.

3. I § 54, stk. 1, nr. 4, udgår »eller revisorerklæringer«.

§ 7

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2025.

Stk. 2. § 1 har virkning for regnskabsår, der påbegyndes den 31. december 2023 eller senere.

Stk. 3. § 2, nr. 6, § 3, nr. 1, § 5, nr. 1 og 2, og § 6, nr. 1, har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2025 eller senere.

Stk. 4. § 2, nr. 2-5, har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. juli 2025 eller senere. Har deltagerne ikke sammenfaldende indkomstår, får bestemmelserne virkning, når den første deltager påbegynder et nyt indkomstår den 1. juli 2025 eller senere.

Stk. 5. § 3, nr. 2-11, og § 6, nr. 2 og 3, har virkning fra og med indkomståret 2025.