Bilag 1

»Bilag 5

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2024/1623

af 31. maj 2024

om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår krav vedrørende kreditrisiko, kreditværdijusteringsrisiko, operationel risiko, markedsrisiko og outputgulvet

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank (1),

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (2),

efter den almindelige lovgivningsprocedure (3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Som reaktion på den globale finanskrise i 2008-2009 indledte Unionen en vidtrækkende reform af tilsynsrammen for institutter som fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 (4) med henblik på at øge modstandsdygtigheden i Unionens banksektor. Et af hovedelementerne i reformen bestod i gennemførelse af de internationale standarder, som blev vedtaget i 2010 af Baselkomitéen for Banktilsyn (BCBS), nærmere betegnet den såkaldte »Basel III-reform« og de deraf følgende Basel III-standarder. Takket være denne reform hvilede Unionens banksektor på et modstandsdygtigt fundament, da covid-19-krisen indtraf. Mens det overordnede kapitalniveau i institutter i Unionen nu generelt er tilfredsstillende, er nogle af de problemer, der blev identificeret i kølvandet på den globale finanskrise, dog endnu ikke løst.

(2) For at afhjælpe disse problemer, give retssikkerhed og vise Unionens engagement over for dens internationale partnere i G20 er det yderst vigtigt at gennemføre de udestående elementer i Basel III-reformen, der blev opnået enighed om i 2017 (»den endelige Basel III-ramme«), loyalt i EU-retten. Samtidig bør gennemførelsen hindre en væsentlig stigning i de samlede kapitalkrav for Unionens banksystem som helhed og tage hensyn til de særlige forhold i Unionens økonomi. Der bør så vidt muligt midlertidigt anvendes tilpasninger til de internationale standarder. Gennemførelsen bør bidrage til at hindre, at der opstår konkurrencemæssige ulemper for institutter i Unionen, navnlig i forbindelse med handelsaktiviteter, hvor disse institutter er i direkte konkurrence med institutter uden for EU. Med gennemførelsen af den endelige Basel III-ramme fuldfører Unionen desuden en ti år lang reformproces. Unionen bør i den forbindelse foretage en samlet vurdering af sit banksystem under hensyntagen til alle relevante dimensioner. Kommissionen bør have mandat til at foretage en holistisk gennemgang af rammen for tilsynsmæssige krav. Denne gennemgang bør tage hensyn til de forskellige typer af selskabsformer, -strukturer og -forretningsmodeller i Unionen. Gennemgangen bør også tage hensyn til gennemførelsen af outputgulvet som led i tilsynsreglerne for kapital og likviditet samt dets anvendelsesomfang. Ved gennemgangen bør det vurderes, om outputgulvet og dets anvendelsesomfang sikrer et passende niveau af indskyderbeskyttelse og garanterer finansiel stabilitet i Unionen under hensyntagen til både udviklingen i hele Unionen og udviklingen af bankunionen i alle dens dimensioner. I den forbindelse skal Kommissionen behørigt tage hensyn til både Europa-Parlamentets og Det Europæiske Råds hertil svarende erklæringer og konklusioner om bankunionen.

(3) Den 27. juni 2023 forpligtede Kommissionen sig til at foretage en holistisk, retfærdig og afbalanceret vurdering af banksystemets tilstand og gældende regulerings- og tilsynsrammer på det indre marked. I denne forbindelse vil den tage hensyn til virkningen af de ændringer, der indføres i forordning (EU) nr. 575/2013 ved nærværende forordning, samt bankunionens tilstand i alle dens dimensioner. Blandt de spørgsmål, der skal analyseres, vil Kommissionen undersøge gennemførelsen af outputgulvet, herunder dets anvendelsesomfang. Den vil foretage denne vurdering på grundlag af input fra Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed) (EBA) oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 (5) og fra Den Europæiske Centralbank og den fælles tilsynsmekanisme og vil høre interesserede parter for at sikre, at der tages behørigt hensyn til de forskellige perspektiver. Kommissionen vil, hvis det er relevant, fremsætte et lovgivningsforslag på grundlag af denne rapport.

(4) Ved forordning (EU) nr. 575/2013 gives institutter mulighed for at beregne deres kapitalgrundlagskrav ved hjælp af enten standardmetoder eller metoder med interne modeller. Standardmetoder kræver, at institutter beregner kapitalgrundlagskravene ved hjælp af faste parametre, som er baseret på relativt konservative antagelser og fastsat i forordning (EU) nr. 575/2013. Metoder med interne modeller, der skal godkendes af de kompetente myndigheder, giver institutter mulighed for selv at estimere de fleste eller alle de parametre, der kræves for at beregne kapitalgrundlagskravene. BCBS besluttede i december 2017 at indføre et samlet outputgulv. Den beslutning var baseret på en analyse, der blev foretaget i kølvandet på den globale finanskrise i 2008-2009, som afslørede, at interne modeller har tendens til at undervurdere de risici, som institutter eksponeres mod, navnlig for bestemte typer af eksponeringer og risici, og dermed har tendens til at resultere i utilstrækkelige kapitalgrundlagskrav. Sammenlignet med kapitalgrundlagskrav, som er beregnet ved hjælp af standardmetoderne, genererer interne modeller i gennemsnit lavere kapitalgrundlagskrav for de samme eksponeringer.

(5) Outputgulvet udgør en af de vigtigste foranstaltninger i Basel III-reformen. Det har til formål at begrænse det uberettigede udsving i de kapitalgrundlagskrav, som interne modeller resulterer i, og den overdrevne reduktion af kapitalen, som et institut, der anvender interne modeller, kan opnå i forhold til et institut, som anvender standardmetoderne. Ved at fastsætte en nedre grænse for de kapitalgrundlagskrav, som genereres af institutters interne modeller, på 72,5 % af de kapitalgrundlagskrav, som ville gælde, hvis disse institutter anvendte standardmetoder, begrænser outputgulvet risikoen for overdreven reduktion af kapitalen. Med henblik på bør institutter, der anvender interne modeller, beregne to sæt af samlede kapitelgrundlagskrav, hvor hvert sæt aggregerer alle kapitalgrundlagskrav uden nogen dobbelttælling. Korrekt gennemførelse af outputgulvet vil gøre det nemmere at sammenligne institutters kapitalprocenter, genoprette de interne modellers troværdighed og sikre, at der er lige konkurrencevilkår mellem institutter, som anvender forskellige metoder til at beregne deres kapitalgrundlagskrav.

(6) For at sikre, at kapitalgrundlaget fordeles hensigtsmæssigt og er til rådighed til at beskytte opsparede midler, hvor det er nødvendigt, bør outputgulvet finde anvendelse på alle konsolideringsniveauer, medmindre en medlemsstat finder, at dette mål kan opnås effektivt på andre måder, navnlig hvad angår koncerner såsom kooperative koncerner med et centralt organ og tilknyttede institutter, som er beliggende i den pågældende medlemsstat. I sådanne tilfælde bør en medlemsstat have mulighed for at beslutte ikke at anvende outputgulvet på individuelt eller delkonsolideret niveau på institutter i denne medlemsstat, forudsat at moderinstituttet for disse institutter i medlemsstaten på højeste konsolideringsniveau opfylder outputgulvet på basis af sin konsoliderede situation.

(7) BCBS har fundet, at den nuværende standardmetode for kreditrisiko (SA-CR) ikke er tilstrækkeligt risikofølsom på en række områder, hvilket fører til unøjagtige eller uhensigtsmæssige - enten for høje eller for lave - målinger af kreditrisiko og dermed af kapitalgrundlagskravene. Bestemmelserne vedrørende SA-CR bør derfor revideres for at øge nævnte metodes risikofølsomhed med hensyn til flere nøgleaspekter.

(8) For kreditvurderede eksponeringer mod andre institutter bør nogle af risikovægtene rekalibreres i overensstemmelse med Basel III-standarderne. Derudover bør detaljeringsgraden af risikovægtningen for ikkekreditvurderede eksponeringer mod institutter øges, og den bør adskilles fra den risikovægt, som finder anvendelse på centralregeringen i den medlemsstat, hvor et låntagende institut er etableret, da det ikke længere bør antages, at der gives implicit regeringsstøtte til sådanne institutter.

(9) For efterstillede og tilsynsmæssigt ligestillede gældsbaserede eksponeringer samt for aktieeksponeringer er en risikovægtning med en højere detaljeringsgrad og øget stringens nødvendig for at afspejle den meget høje risiko for tab, der er forbundet med efterstillet gæld og aktieeksponeringer i forhold til gældsbaserede eksponeringer, og for at forhindre regelarbitrage mellem positioner uden for handelsbeholdningen og positioner i handelsbeholdningen. Institutter i Unionen har mangeårige strategiske egenkapitalinvesteringer i finansielle og ikkefinansielle virksomheder. Da standardrisikovægten for aktieeksponeringer øges i løbet af en femårig overgangsperiode, bør der anvendes overgangsbestemmelser for eksisterende strategiske aktiebeholdninger i virksomheder og visse forsikringsselskaber, som et institut udøver kontrol over eller betydelig indflydelse på, for at hindre forstyrrende virkninger og for at bevare den rolle, som institutter i Unionen har som mangeårige strategiske egenkapitalinvestorer. I betragtning af de beskyttelsesforanstaltninger og det tilsyn, der skal fremme integration i den finansielle sektor, bør den nuværende ordning bibeholdes for aktiebeholdninger i andre institutter, der tilhører samme koncern eller er omfattet af samme institutsikringsordning. For at styrke private og offentlige initiativer med henblik på at skaffe langsigtet egenkapital til ikkebørsnoterede EU-virksomheder bør investeringer, der er foretaget direkte eller indirekte, f.eks. gennem venturekapitalselskaber, desuden ikke betragtes som spekulative, når den daglige ledelse har foretaget disse investeringer med den faste hensigt at opretholde dem i mindst tre år.

(10) For at stimulere visse sektorer i økonomien indeholder Basel III-standarderne en skønsbeføjelse for de kompetente myndigheder i forbindelse med udførelsen af deres tilsynsopgaver, som giver institutter mulighed for inden for visse begrænsninger at lade aktiebeholdninger være omfattet af særbehandling, når de er erhvervet i henhold til lovgivningsprogrammer, der indebærer væsentlige subsidier til investeringer og involverer statslig kontrol med og restriktioner for egenkapitalinvesteringer. Gennemførelsen af denne skønsbeføjelse i EU-retten bør også bidrage til at fremme langsigtede egenkapitalinvesteringer.

(11) Udlån til virksomheder i Unionen ydes fortrinsvist af institutter, som anvender den interne ratingbaserede metode (»IRB-metoden«) for kreditrisiko til at beregne deres kapitalgrundlagskrav. Med gennemførelsen af outputgulvet vil disse institutter også skulle anvende SA-CR, der beror på kreditvurderinger fra udpegede eksterne kreditvurderingsinstitutter (ECAI'er), til bestemmelse af den låntagende virksomheds kreditkvalitet. Forbindelsen mellem eksterne kreditvurderinger og risikovægte, som finder anvendelse på kreditvurderede virksomheder, bør have en højere detaljeringsgrad, således at denne forbindelse bringes i overensstemmelse med internationale standarder på området.

(12) De fleste virksomheder i Unionen benytter dog ikke eksterne kreditvurderinger. For at undgå en forstyrrende indvirkning på bankers udlån til ikkekreditvurderede virksomheder og for at give tilstrækkelig tid til at etablere offentlige eller private initiativer, som skal øge anvendelsen af eksterne kreditvurderinger, er det nødvendigt at fastsætte en overgangsperiode. I denne overgangsperiode bør institutter, som anvender IRB-metoden, have mulighed for at anvende en gunstig behandling, når de beregner deres outputgulv for investment grade-eksponeringer mod ikkekreditvurderede virksomheder, samtidig med at der bør etableres initiativer, som skal fremme en udbredt anvendelse af kreditvurderinger. Enhver forlængelse af overgangsperioden bør begrundes og begrænses til højst fire år.

(13) Efter overgangsperioden bør institutter have mulighed for at henvise til kreditvurderinger, som er foretaget af udpegede ECAI'er, med henblik på at beregne kapitalgrundlagskravene for en væsentlig del af deres erhvervseksponeringer. EBA, Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) (EIOPA), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 (6), og Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed) (ESMA), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 (7), (samlet benævnt »de europæiske tilsynsmyndigheder«) bør overvåge anvendelsen af overgangsordningen og bør tage hensyn til relevante udviklinger og tendenser på ECAI-markedet, hindringer for adgang til kreditvurderinger foretaget af udpegede ECAI'er, navnlig for virksomheder, og mulige foranstaltninger til at afhjælpe disse hindringer. Overgangsperioden bør anvendes til i væsentlig grad at udvide tilgængeligheden af kreditvurderinger for Unionens virksomheder. Med henblik herpå bør der udvikles vurderingsløsninger ud over det nuværende vurderingsøkosystem for at tilskynde især større EU-virksomheder til at blive eksternt vurderet. Ud over de positive eksternaliteter, som vurderingsprocessen skaber, vil en bredere anvendelse af kreditvurdering bl.a. fremme kapitalmarkedsunionen. Med henblik på at nå dette mål er det nødvendigt at tage hensyn til kravene vedrørende eksterne kreditvurderinger eller oprettelse af yderligere institutter, der leverer sådanne vurderinger, som kan medføre en betydelig gennemførelsesindsats. Medlemsstaterne bør i tæt samarbejde med deres centralbanker vurdere, hvorvidt en anmodning om anerkendelse af deres centralbank som et ECAI i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 (8) og centralbankens afgivelse af kreditvurderinger af virksomheder med henblik på forordning (EU) nr. 575/2013 kan være ønskelig for at øge anvendelsen af eksterne kreditvurderinger.

(14) For eksponeringer sikret ved beboelsesejendom og eksponeringer sikret ved erhvervsejendom har BCBS udviklet mere risikofølsomme metoder for bedre at afspejle forskellige finansieringsmodeller og -faser i opførelsesprocessen.

(15) Den globale finanskrise i 2008-2009 afslørede en række mangler ved den nuværende behandling efter standardmetoden af eksponeringer sikret ved beboelsesejendom og eksponeringer sikret ved erhvervsejendom. Disse mangler er afhjulpet i Basel III-standarderne. Basel III-standarderne skelner mellem eksponeringer, hvor tilbagebetalingen i væsentlig grad afhænger af pengestrømme genereret af ejendommen, og eksponeringer, hvor dette ikke er tilfældet. De førstnævnte bør være underlagt en særlig risikovægtning for mere nøjagtigt at afspejle den risiko, der er forbundet med disse eksponeringer, men også for at forbedre overensstemmelsen med behandlingen af indkomstgenererende fast ejendom efter IRB-metoden.

(16) For eksponeringer sikret ved beboelsesejendom og eksponeringer sikret ved erhvervsejendom bør lånopdelingsmetoden bibeholdes, da denne metode er følsom over for låntagertype og afspejler de risikobegrænsende virkninger af sikkerhed i fast ejendom i de gældende risikovægte, selv i tilfælde af eksponeringer med høje belåningsgrader. Lånopdelingsmetoden bør dog justeres i overensstemmelse med Basel III-standarderne, da det er blevet konstateret, at den er for konservativ til visse realkreditlån med meget lave belåningsgrader.

(17) For at sikre, at indvirkningen af outputgulvet på realkreditlån til beboelsesejendom med lav risiko ydet af institutter, som anvender IRB-metoden, spredes over en tilstrækkeligt lang periode, og at det dermed forhindres, at der opstår forstyrrelser for denne type långivning, som kan forårsages af pludselige stigninger i kapitalgrundlagskrav, er det nødvendigt at fastsætte en specifik overgangsordning. Så længe overgangsperioden varer, bør institutter, der anvender IRB-metoden, ved beregning af outputgulvet have mulighed for at anvende en lavere risikovægt på den del af deres eksponeringer, der er sikret ved pant i beboelsesejendom efter den reviderede SA-CR. For at sikre, at overgangsordningen kun gælder for eksponeringer mod realkreditlån med lav risiko, bør der fastsættes passende anerkendelseskriterier baseret på fastlagte begreber, som anvendes efter SA-CR. Overensstemmelse med nævnte kriterier bør kontrolleres af kompetente myndigheder. Da markederne for beboelsesejendomme kan være forskellige fra én medlemsstat til en anden, bør det være op til de enkelte medlemsstater at afgøre, om overgangsordningen skal anvendes. Anvendelsen af overgangsordningen bør overvåges af EBA. Enhver forlængelse af overgangsperioden bør begrundes og begrænses til højst fire år.

(18) Som følge af manglen på klarhed og risikofølsomheden i den nuværende behandling af spekulativ finansiering af fast ejendom anses kapitalgrundlagskravene for disse eksponeringer ofte for at være for høje eller for lave. Denne behandling bør derfor udskiftes med en særlig behandling for eksponeringer vedrørende erhvervelse af grunde til udviklings- og bebyggelsesformål, som omfatter udlån til virksomheder eller enheder med særligt formål, som finansierer erhvervelse af grunde til udviklings- og bebyggelsesformål eller udvikling og opførelse af enhver form for beboelsesejendom eller erhvervsejendom.

(19) Det er vigtigt at reducere indvirkningen af cykliske effekter på værdiansættelsen af fast ejendom, der tjener som sikkerhed for et lån, og at sørge for, at kapitalgrundlagskravene for realkreditlån er mere stabile. I tilfælde af en fornyet værdiansættelse, der overstiger værdien på det tidspunkt, hvor lånet blev ydet, forudsat at der er tilstrækkelige data, bør værdien af den faste ejendom, som er godkendt i tilsynsøjemed, derfor ikke overstige gennemsnitsværdien af en tilsvarende ejendom, som er målt i en tilstrækkeligt lang periode, medmindre ændringer af nævnte ejendom klart øger dens værdi. For at undgå utilsigtede konsekvenser for den måde, hvorpå markederne for særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer fungerer, bør de kompetente myndigheder kunne give institutter mulighed for regelmæssigt at foretage ny værdiansættelse af fast ejendom uden at anvende disse grænser for værdistigninger. Ændringer, der forbedrer bygningers og boligers ydeevne eller modstandsdygtighed, beskyttelse og tilpasning til fysiske risici, kan betragtes som en værdistigning af den faste ejendom.

(20) Specialiseret långivning sker til enheder med særligt formål, der typisk fungerer som låntagende enheder, for hvilke investeringsafkastet er den primære kilde til tilbagebetaling af den opnåede finansiering. De kontraktlige ordninger for modellen for specialiseret långivning giver långiver en betydelig grad af kontrol over de finansierede aktiver, mens den primære kilde til tilbagebetaling for forpligtelsen er den indkomst, som disse aktiver genererer. For at afspejle den tilknyttede risiko mere nøjagtigt bør denne form for långivning derfor være omfattet af specifikke kapitalgrundlagskrav vedrørende kreditrisiko. I overensstemmelse med Basel III-standarderne om tildeling af risikovægte til eksponeringer mod specialiseret långivning bør der indføres en særlig klasse af eksponeringer mod specialiseret långivning inden for SA-CR, hvorved overensstemmelsen med den allerede eksisterende specifikke behandling af eksponeringer mod specialiseret långivning efter IRB-metoden forbedres. Der bør indføres en specifik behandling for eksponeringer mod specialiseret långivning, hvorved der bør skelnes mellem »projektfinansiering«, »objektfinansiering« og »råvarefinansiering« for bedre at afspejle de iboende risici, der er forbundet med disse underkategorier af eksponering mod specialiseret långivning.

(21) Mens den nye behandling efter standardmetoden af ikkekreditvurderede eksponeringer mod specialiseret långivning, som er fastlagt i Basel III-standarderne, har en højere detaljeringsgrad end den nuværende standardbehandling af eksponeringer mod selskaber, er førstnævnte ikke tilstrækkeligt risikofølsom til at kunne afspejle virkningerne af omfattende sikkerhedspakker og pant, der sædvanligvis er forbundet med disse eksponeringer i Unionen, og som gør det muligt for långivere at kontrollere de fremtidige pengestrømme, der skal genereres i løbet af et projekts eller aktivs levetid. På grund af manglende anvendelse af eksterne kreditvurderinger af eksponeringer mod specialiseret långivning i Unionen kan denne nye behandling også skabe incitamenter for institutter til at ophøre med at finansiere bestemte projekter eller acceptere større risici i forbindelse med eksponeringer, der har andre risikoprofiler, og som i øvrigt behandles på samme måde. I betragtning af at eksponeringer mod specialiseret långivning først og fremmest finansieres af institutter, som anvender IRB-metoden, og som har indført interne modeller for disse eksponeringer, kan indvirkningen være særligt stor i forbindelse med objektfinansieringseksponeringer, hvor der kan være risiko for, at aktiviteterne bringes til ophør, navnlig i forbindelse med anvendelse af outputgulvet. For at undgå utilsigtede konsekvenser af den manglende risikofølsomhed i Basel III-standarderne for ikkekreditvurderede objektfinansieringseksponeringer bør objektfinansieringseksponeringer, der opfylder en række kriterier, som kan sænke deres risikoprofil, således at den svarer til høje kvalitetsstandarder, som er forenelige med forsvarlig og konservativ styring af finansielle risici, midlertidigt nyde godt af en reduceret risikovægt. Denne overgangsordning bør vurderes i en rapport, som udarbejdes af EBA.

(22) Klassificeringen af detaileksponeringer efter SA-CR og IRB-metoden bør tilpasses yderligere for at sikre en konsekvent anvendelse af de tilsvarende risikovægte på samme sæt eksponeringer. I tråd med Basel III-standarderne bør der fastsættes regler for differentieret behandling af revolverende detaileksponeringer, som opfylder en række vilkår for tilbagebetaling eller anvendelse, der kan sænke deres risikoprofil. Nævnte eksponeringer bør defineres som eksponeringer mod transaktionsparter. Eksponeringer mod én eller flere fysiske personer, som ikke opfylder alle betingelserne for at blive betragtet som detaileksponeringer, bør tildeles en risikovægt på 100 % efter SA-CR.

(23) Basel III-standarderne indfører en kreditkonverteringsfaktor på 10 % for tilsagn, der kan opsiges uden betingelser, i SA-CR. Dette vil sandsynligvis få væsentlig indvirkning på låntagere, som er afhængige af den fleksible karakter af tilsagn, der kan opsiges uden betingelser, for at finansiere deres aktiviteter i forbindelse med sæsonrelaterede udsving i deres virksomhed eller håndtering af uventede kortsigtede ændringer i behovet for arbejdskapital, navnlig under genopretningen efter covid-19-pandemien. Det er derfor hensigtsmæssigt at fastsætte en overgangsperiode, hvor institutter fortsat bør kunne anvende en lavere kreditkonverteringsfaktor på deres tilsagn, som kan opsiges uden betingelser, og efterfølgende at vurdere, hvorvidt en potentiel gradvis forøgelse af de gældende kreditkonverteringsfaktorer er berettiget, således at institutter får mulighed for at tilpasse deres operationelle praksis og produkter uden at begrænse kreditmulighederne for deres låntagere.

(24) Institutter bør spille en central rolle med hensyn til at bidrage til genopretningen efter covid-19-pandemien ved også at tilbyde proaktive gældsomlægningsforanstaltninger til kreditværdige debitorer, der har eller snart får vanskeligheder med at opfylde deres finansielle forpligtelser. I den forbindelse bør institutter ikke afskrækkes fra at give passende indrømmelser til låntagere, hvis det anses for hensigtsmæssigt som følge af en potentiel og uberettiget klassificering af modparter som misligholdende, hvis sådanne indrømmelser igen kan gøre det sandsynligt, at disse låntagere betaler den resterende del af deres gældsforpligtelser. EBA bør i forbindelse med udarbejdelsen af retningslinjer for definition af en låntagers eller kreditfacilitets misligholdelse tage behørigt hensyn til behovet for at give institutter tilstrækkelig fleksibilitet.

(25) Den globale finanskrise i 2008-2009 afslørede, at institutter i visse tilfælde også har anvendt IRB-metoden på porteføljer, som er uegnede til modellering på grund af utilstrækkelige data, hvilket havde negative konsekvenser for resultaternes troværdighed. Derfor bør institutter ikke forpligtes til at avende IRB-metoden på alle deres eksponeringer, og udbredelseskravet bør anvendes på eksponeringsklasseniveau. Anvendelsen af IRB-metoden på eksponeringsklasser, hvor robust modellering er vanskeligere, bør også begrænses med henblik på at gøre kapitalgrundlagskravene vedrørende kreditrisiko efter IRB-metoden mere sammenlignelige og robuste.

(26) Institutters eksponeringer mod andre institutter, andre enheder i den finansielle sektor og store virksomheder indebærer typisk lave misligholdelsesniveauer. For sådanne porteføljer med lav misligholdelse er det vanskeligt for institutter at indhente pålidelige estimater af tab givet misligholdelse (LGD) på grund af et utilstrækkeligt antal konstaterede misligholdelser i disse porteføljer. Denne vanskelighed har resulteret i en uønsket spredning med hensyn til den anslåede risiko blandt institutter. Institutter bør derfor anvende reguleringsmæssige LGD-værdier snarere end interne LGD-estimater for sådanne porteføljer med lav misligholdelse.

(27) Institutter, der anvender interne modeller til at estimere deres kapitalgrundlagskrav vedrørende kreditrisiko med hensyn til aktieeksponeringer, baserer typisk deres risikovurdering på offentligt tilgængelige data, som alle institutter må formodes at have samme adgang til. Under disse omstændigheder er forskelle i kapitalgrundlagskrav ikke berettigede. Dertil kommer, at aktieeksponeringer uden for handelsbeholdningen udgør en meget lille andel af institutternes balance. For at gøre det nemmere at sammenligne institutters kapitalgrundlagskrav og for at forenkle den lovgivningsmæssige ramme bør institutter derfor beregne deres kapitalgrundlagskrav vedrørende kreditrisiko med hensyn til aktieeksponeringer efter SA-CR, og anvendelse af IRB-metoden bør ikke være tilladt til dette formål.

(28) Det bør sikres, at estimaterne af sandsynlighed for misligholdelse, LGD og kreditkonverteringsfaktorer for individuelle eksponeringer i institutter, der har tilladelse til anvende interne modeller til at beregne kapitalgrundlagskrav vedrørende kreditrisiko, ikke når ned på uhensigtsmæssigt lave niveauer. Der bør derfor indføres minimumsværdier for egne estimater, og institutter bør forpligtes til at anvende det højeste af deres egne estimater af risikoparametrene og minimumsværdierne for disse egne estimater. Sådanne minimumsværdier for risikoparametre (»inputgulve«) bør være en beskyttelsesforanstaltning, som sikrer, at kapitalgrundlagskrav ikke falder til under forsvarlige niveauer. Desuden bør sådanne inputgulve afbøde modelrisici, som skyldes faktorer såsom ukorrekte modelspecifikationer, målingsfejl og databegrænsninger. Inputgulve vil også gøre det nemmere at sammenligne institutters kapitalprocent. For at nå disse resultater bør inputgulve kalibreres på en tilstrækkeligt konservativ måde.

(29) Inputgulve, der kalibreres alt for konservativt, kan afholde institutter fra at indføre IRB-metoden og de tilknyttede standarder for risikostyring. Det kan også give institutter incitament til at omlægge deres porteføljer til eksponeringer med højere risiko for at undgå de begrænsninger, som inputgulve medfører. For at undgå sådanne utilsigtede konsekvenser bør inputgulve på passende vis afspejle bestemte risikokarakteristika ved de underliggende eksponeringer, navnlig ved at anvende forskellige værdier for forskellige typer af eksponeringer, når det er relevant.

(30) Eksponeringer mod specialiseret långivning har risikokarakteristika, som er forskellige fra almindelige erhvervseksponeringers risikokarakteristika. Der bør derfor fastsættes en overgangsperiode, hvor LGD-inputgulvet for eksponeringer mod specialiseret långivning reduceres. Enhver forlængelse af overgangsperioden bør begrundes og begrænses til højst fire år.

(31) I overensstemmelse med Basel III-standarderne bør IRB-metoden for klassen eksponeringer mod centralregeringer eller centralbanker i store træk forblive uændret på grund af de underliggende låntageres særlige karakter og de særlige risici, der er forbundet med dem. Eksponeringer mod centralregeringer eller centralbanker bør navnlig ikke være omfattet af inputgulv.

(32) For at sikre en konsekvent metode for alle eksponeringer mod regionale og lokale myndigheder og offentlige enheder bør der indføres to nye eksponeringsklasser for regionale og lokale myndigheder og offentlige enheder uafhængigt af klasserne eksponeringer mod centralregeringer eller centralbanker og eksponeringer mod institutter. Behandlingen af ligestillede eksponeringer mod regionale og lokale myndigheder og offentlige enheder, som efter SA-CR ville kunne behandles som eksponeringer mod centralregeringer og centralbanker, bør ikke henføres til disse nye eksponeringsklasser efter IRB-metoden og bør ikke være omfattet af inputgulve. Desuden bør der kalibreres specifikke lavere inputgulve i henhold til IRB-metoden for ikkeligestillede eksponeringer mod regionale og lokale myndigheder og offentlige enheder for på passende vis at afspejle deres risikoprofil sammenlignet med eksponeringer mod selskaber.

(33) Det bør præciseres, hvordan virkningen af en garanti bør anerkendes for en garanteret eksponering, der behandles efter IRB-metoden, med anvendelse af egne estimater af LGD, hvor garantistiller henhører til en eksponeringstype, der behandles efter IRB-metoden, men uden at anvende egne estimater af LGD. Anvendelse af substitutionsmetoden, efter hvilken risikoparametrene vedrørende den underliggende eksponering udskiftes med risikoparametrene for garantistiller eller med en metode, efter hvilken sandsynligheden for misligholdelse eller LGD for den underliggende låntager justeres ved hjælp af en specifik modelleringsmetode for at tage hensyn til garantiens virkning, bør navnlig ikke føre til en justeret risikovægt, der er lavere end den risikovægt, som finder anvendelse på en sammenlignelig direkte eksponering mod garantistiller. Når garantistiller behandles efter SA-CR, bør indregning af garantien efter IRB-metoden derfor generelt føre til, at den garanterede eksponering tildeles garantistillers risikovægt efter SA-CR.

(34) Den endelige Basel III-ramme kræver ikke længere, at et institut, der har anvendt IRB-metoden til én eksponeringsklasse, anvender denne metode til alle sine eksponeringer uden for handelsbeholdningen. For at sikre lige vilkår mellem institutter, der i øjeblikket behandler visse eksponeringer efter IRB-metoden, og dem, der ikke gør, bør en overgangsordning give institutterne mulighed for at vende tilbage til mindre avancerede metoder efter en forenklet procedure. Denne procedure bør give de kompetente myndigheder mulighed for at afslå anmodninger om tilbagevenden til en mindre avanceret metode, der fremsættes med henblik på regelarbitrage. Med henblik på denne procedure bør det forhold alene, at tilbagevenden til en mindre avanceret metode resulterer i en reduktion af kapitalgrundlagskravet for de pågældende eksponeringer, ikke anses for at være tilstrækkeligt til at lægge regelarbitrage til grund for at afslå en anmodning.

(35) I forbindelse med fjernelse af uberettigede variationer i kapitalgrundlagskrav bør de eksisterende diskonteringsregler, der anvendes på kunstige pengestrømme, revideres for at fjerne eventuelle utilsigtede konsekvenser. EBA bør have mandat til at revidere sine retningslinjer for tilbagevenden til status som ikkemisligholdt.

(36) Indførelsen af outputgulvet kan have betydelig indvirkning på kapitalgrundlagskravene for securitiseringspositioner, som besiddes af institutter, der anvender den interne ratingbaserede metode for securitiseringer eller den interne vurderingsmetode. Selv om sådanne positioner generelt er små i forhold til andre eksponeringer, kan indførelsen af outputgulvet påvirke securitiseringstransaktioners økonomiske levedygtighed på grund af en utilstrækkelig tilsynsmæssig fordel ved risikooverførslen. Dette kan forekomme, når udviklingen af securitiseringsmarkedet er en del af handlingsplanen for kapitalmarkedsunionen, der er beskrevet i Kommissionens meddelelse af 24. september 2020 med titlen »En kapitalmarkedsunion for mennesker og virksomheder - ny handlingsplan« (»handlingsplanen for kapitalmarkedsunionen«), og også hvis eksponeringsleverende institutter kan være nødt til at anvende securitisering mere bredt for at forvalte deres porteføljer mere aktivt, hvis de bliver bundet af outputgulvet. I en overgangsperiode bør institutter, der anvender den interne ratingbaserede metode for securitiseringer eller den interne vurderingsmetode, med henblik på beregningen af deres outputgulv have mulighed for at anvende en gunstig behandling af deres securitiseringspositioner, der er risikovægtede, ved anvendelse af en af disse metoder. EBA bør aflægge rapport til Kommissionen om behovet for eventuelt at revidere den tilsynsmæssige behandling af securitiseringstransaktioner med henblik på at øge risikofølsomheden ved den tilsynsmæssige behandling.

(37) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/876 (9) ændrede forordning (EU) nr. 575/2013 med henblik på at gennemføre Basel III-standarderne om den grundlæggende revision af handelsbeholdningen, der blev afsluttet af BCBS i 2019, (»de endelige FRTB-standarder«) udelukkende til indberetningsformål. Indførelsen af bindende kapitalgrundlagskrav baseret på disse standarder skulle ske gennem et separat lovgivningsforslag efter vurdering af deres indvirkning på institutter i Unionen.

(38) De endelige FRTB-standarder vedrørende grænsen mellem positioner i handelsbeholdningen og positioner uden for handelsbeholdningen bør gennemføres i EU-retten, da de har væsentlig indvirkning på beregningen af kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko. I overensstemmelse med Basel III-standarderne bør gennemførelsen af grænsekravene omfatte lister over instrumenter, der skal henføres til handelsbeholdningen eller uden for handelsbeholdningen, samt den undtagelse, hvorved institutter får mulighed for, med forbehold af den kompetente myndigheds godkendelse, at henføre visse instrumenter, der normalt indgår i handelsbeholdningen, herunder noterede aktier, til uden for handelsbeholdningen, hvis positionerne i disse instrumenter ikke besiddes med handelshensigt eller ikke afdækker positioner, der besiddes med handelshensigt.

(39) For at undgå en betydelig operationel byrde for institutter i Unionen bør alle krav til gennemførelse af de endelige FRTB-standarder med henblik på beregning af kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko have samme anvendelsesdato. Anvendelsesdatoen for et begrænset antal FRTB-krav, der allerede blev indført ved forordning (EU) 2019/876, bør derfor tilpasses til anvendelsesdatoen for nærværende forordning. Den 27. februar 2023 afgav EBA udtalelse om, at hvis de bestemmelser, der er omhandlet i artikel 3, stk. 6, i forordning (EU) 2019/876, træder i kraft, og den gældende retlige ramme endnu ikke indeholder bestemmelser om anvendelse af de FRTB-inspirerede metoder til kapitalberegning, bør de kompetente myndigheder, der er omhandlet i forordning (EU) nr. 1093/2010, ikke prioritere noget tilsyns- eller håndhævelsesmæssigt tiltag i forbindelse med disse krav, før der er opnået fuld gennemførelse af FRTB, hvilket forventes at være tilfældet fra den 1. januar 2025.

(40) Med henblik på at fuldføre den reformdagsorden, der blev indført efter den globale finanskrise i 2008-2009, og for at afhjælpe mangler i den nuværende markedsrisikoramme bør der i EU-retten gennemføres bindende kapitalgrundlagskrav vedrørende markedsrisiko baseret på de endelige FRTB-standarder. Nylige estimater af de endelige FRTB-standarders indvirkning på institutter i Unionen har vist, at gennemførelsen af disse standarder i Unionen vil føre til en stor stigning i kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisici for visse handels- og market making-aktiviteter, som er vigtige for Unionens økonomi. For at afbøde denne indvirkning og for at sikre, at de finansielle markeder i Unionen fortsat er velfungerende, bør der indføres målrettede justeringer af gennemførelsen af de endelige FRTB-standarder i EU-retten.

(41) Institutters handelsaktiviteter på engrosmarkeder kan nemt udøves på tværs af grænserne, herunder mellem medlemsstater og tredjelande. Gennemførelsen af de endelige FRTB-standarder bør derfor så vidt muligt samordnes på tværs af jurisdiktioner, både med hensyn til indhold og tidsfrister. I modsat fald vil det være umuligt at sikre lige vilkår på internationalt plan for disse aktiviteter. Kommissionen bør derfor overvåge gennemførelsen af de endelige FRTB-standarder i andre BCBS-medlemmers jurisdiktioner. Med henblik på om nødvendigt at afhjælpe potentielle forvridninger i forbindelse med gennemførelsen af de endelige FRTB-standarder bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) delegeres til Kommissionen. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (10). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter. De foranstaltninger, der indføres ved hjælp af delegerede retsakter, bør forblive midlertidige. Hvis det er hensigtsmæssigt, at sådanne foranstaltninger anvendes permanent, bør Kommissionen forelægge Europa-Parlamentet og Rådet et lovgivningsforslag.

(42) Kommissionen bør tage hensyn til proportionalitetsprincippet ved beregning af kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko for institutter med mellemstore handelsbeholdningsaktiviteter og kalibrere disse krav i overensstemmelse hermed. Derfor bør institutter med mellemstore handelsbeholdningsaktiviteter have mulighed for at anvende en forenklet standardmetode til at beregne kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko i overensstemmelse med de internationalt vedtagne standarder. Endvidere bør anerkendelseskriterierne for identifikation af institutter med mellemstore handelsbeholdningsaktiviteter fortsat være i overensstemmelse med kriterierne for undtagelse af sådanne institutter fra de FRTB-indberetningskrav, der blev indført ved forordning (EU) 2019/876.

(43) I lyset af den ajourførte udformning af Unionens marked for CO2-emissionskvoter og dets stabilitet i de seneste år samt den begrænsede volatilitet i priserne på CO2-kreditter bør der indføres en specifik risikovægt for eksponeringer mod CO2-handel i henhold til EU's emissionshandelssystem (EU ETS) efter den alternative standardmetode.

(44) Efter den alternative standardmetode er eksponeringer mod instrumenter, der bærer restrisici, omfattet af et tillæg for restrisiko for at tage højde for risici, som ikke er dækket af den følsomhedsbaserede metode. I henhold til Basel III-standarderne kan et instrument og dets afdækning kun beregnes med henblik på dette tillæg, hvis de fuldt ud udlignes. Institutter kan imidlertid i vid udstrækning afdække restrisikoen for nogle af de instrumenter, der er omfattet af tillægget for restrisiko, på markedet og dermed reducere den samlede risiko ved deres porteføljer, selv om disse afdækninger måske ikke fuldt ud udligner risikoen for den oprindelige position. For at give institutter mulighed for at fortsætte afdækningen uden unødige negative incitamenter og i anerkendelse af det økonomiske rationale om at reducere den samlede risiko bør gennemførelsen af tillægget for restrisiko midlertidigt, på strenge betingelser og med tilsynsmæssig godkendelse gøre det muligt at udelukke afdækninger af de instrumenter, der kan afdækkes på markedet, fra tillægget for restrisiko.

(45) BCBS har revideret den internationale standard for operationel risiko for at afhjælpe svagheder, som viste sig i kølvandet på den globale finanskrise i 2008-2009. Foruden mangel på risikofølsomhed i standardmetoderne blev der konstateret mangel på sammenlignelighed, som skyldes de mange forskellige former for intern modelleringspraksis efter den avancerede målemetode. Derfor og med henblik på at forenkle rammen for operationel risiko blev alle eksisterende metoder til estimering af kapitalgrundlagskrav vedrørende operationel risiko udskiftet med en enkelt ikkemodelbaseret metode, nemlig den nye standardmetode for operationel risiko. Forordning (EU) nr. 575/2013 bør tilpasses den endelige Basel III-ramme for at bidrage til lige vilkår på internationalt plan for institutter, der er etableret i Unionen, men som også driver virksomhed uden for Unionen, og for at sikre, at rammen for operationel risiko på EU-plan fortsat er effektiv.

(46) I den nye standardmetode for operationel risiko, som blev indført af BCBS, kombineres en indikator, der beror på omfanget af et instituts aktiviteter, med en indikator, der tager hensyn til dette instituts tabshistorik. I den endelige Basel III-ramme påtænkes en vis skønsbeføjelse, som vedrører den måde, hvorpå den indikator, der tager hensyn til et instituts tabshistorik, kan gennemføres. Jurisdiktioner kan se bort fra historiske tab ved beregningen af kapitalgrundlagskrav vedrørende operationel risiko for alle relevante institutter eller tage hensyn til data for historiske tab, selv for institutter med aktiviteter under en vis størrelsesorden. For at sikre lige vilkår i Unionen og for at forenkle beregningen af kapitalgrundlagskrav vedrørende operationel risiko bør denne skønsbeføjelse udøves på en harmoniseret måde for minimumskravene til kapitalgrundlag, idet der ses bort fra data for historiske operationelle tab for alle institutter.

(47) Ved beregning af kapitalgrundlagskrav vedrørende operationel risiko vil det i fremtiden måske blive tilladt, at forsikringspolicer anvendes som en effektiv risikoreduktionsteknik. Med henblik herpå bør EBA aflægge rapport til Kommissionen om, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at anerkende forsikringspolicer som en effektiv risikoreduktionsteknik, og om de betingelser, de kriterier og den standardformel, der skal anvendes i sådanne tilfælde.

(48) Det ekstraordinære og hidtil usete tempo i stramningen af pengepolitikken i kølvandet på covid-19-pandemien kan give anledning til en betydelig grad af volatilitet på de finansielle markeder. Sammen med øget usikkerhed, der fører til højere forrentning af offentlig gæld, kan det igen medføre urealiserede tab på visse institutters beholdninger af offentlig gæld. Med henblik på at afbøde den betydelige negative indvirkning af volatiliteten på statsgældsmarkederne på institutters kapitalgrundlag og dermed på institutters evne til at yde lån bør der genindføres et midlertidigt filter, der delvis neutraliserer denne indvirkning.

(49) Offentlig finansiering gennem udstedelse af statsobligationer, der er denomineret i en anden medlemsstats nationale valuta, kan fortsat være nødvendig for at støtte offentlige foranstaltninger til bekæmpelse af konsekvenserne af det alvorlige dobbelte økonomiske chok forårsaget af covid-19-pandemien og Ruslands angrebskrig mod Ukraine. For at undgå begrænsninger for institutter, der investerer i sådanne obligationer, er det hensigtsmæssigt at genindføre overgangsordningen for eksponeringer mod centralregeringer eller centralbanker, når disse eksponeringer er denomineret i en anden medlemsstats nationale valuta med henblik på behandling af sådanne eksponeringer i henhold til kreditrisikorammen.

(50) Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/630 (11) er der indført et krav til minimumsdækning af tab for misligholdte eksponeringer, den såkaldte tilsynsmæssige bagstopperordning. Foranstaltningen havde til formål at undgå genopbygning af misligholdte eksponeringer, der besiddes af institutter, og samtidig fremme proaktiv forvaltning af misligholdte eksponeringer ved at forbedre effektiviteten af institutters omlægnings- eller håndhævelsesprocedurer. På denne baggrund bør der foretages visse målrettede ændringer af misligholdte eksponeringer, der garanteres af eksportkreditagenturer eller offentlige garantistillere. Desuden bør visse institutter, der opfylder strenge betingelser og er specialiseret i erhvervelse af misligholdte eksponeringer, udelukkes fra anvendelsen af den tilsynsmæssige bagstopperordning.

(51) Børsnoterede små og ikkekomplekse institutter og andre institutter bør ligeledes fremlægge oplysninger om beløb og kvalitet af ikkemisligholdte og misligholdte eksponeringer og eksponeringer med henstand samt en aldersfordelingsanalyse af forfaldne eksponeringer. Dette oplysningskrav skaber ikke nogen ekstra byrde for disse institutter, da fremlæggelse af et sådant begrænset sæt oplysninger allerede blev indført af EBA på grundlag af Rådets handlingsplan for behandling af misligholdte lån i Europa fra 2017, hvori EBA blev opfordret til at gennemføre skærpede oplysningskrav vedrørende aktivernes kvalitet og misligholdte lån, der skal gælde for alle institutter. Dette oplysningskrav er også i fuld overensstemmelse med Kommissionens meddelelse af 16. december 2020 med titlen »Håndtering af misligholdte lån efter covid-19-pandemien«.

(52) Det er nødvendigt at mindske regelbyrden i forbindelse med oplysningsformål og at gøre det nemmere at sammenligne fremlagte oplysninger. EBA bør derfor oprette en centraliseret webbaseret platform, hvor oplysninger og data fra institutter kan fremlægges. Denne centraliserede webbaserede platform bør tjene som fælles adgangspunkt til institutters fremlagte oplysninger, samtidig med at ejerskabet til oplysningerne og dataene samt ansvaret for deres nøjagtighed fortsat bør ligge hos de institutter, som udarbejder dem. Centraliseringen af offentliggørelsen af fremlagte oplysninger bør være i fuld overensstemmelse med handlingsplanen for kapitalmarkedsunionen. Desuden bør den centraliserede webbaserede platform være interoperabel med det europæiske fælles adgangspunkt.

(53) For at muliggøre en bedre integration af indberetning med henblik på tilsyn og fremlæggelse af oplysninger bør EBA offentliggøre institutters oplysninger på en centraliseret måde, samtidig med at alle institutters ret til selv at offentliggøre sådanne data og oplysninger respekteres. Sådanne centraliserede fremlæggelser af oplysninger bør give EBA mulighed for at offentliggøre oplysninger fra små og ikkekomplekse institutter, som er baseret på de oplysninger, som disse institutter har indberettet til kompetente myndigheder, og bør dermed i væsentlig grad mindske den administrative byrde, som små og ikkekomplekse institutter pålægges. På samme tid bør centraliseringen af fremlæggelse af oplysninger ikke medføre omkostninger for andre institutter, og den bør øge gennemsigtigheden og reducere omkostningerne ved adgang til tilsynsoplysninger for markedsdeltagere. En sådan øget gennemsigtighed bør fremme sammenligneligheden af data på tværs af institutter og fremme markedsdisciplin.

(54) For at opfylde miljø- og klimaambitionerne i den europæiske grønne pagt, som findes i Kommissionens meddelelse af 11. december 2019, og bidrage til De Forenede Nationers 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling er det nødvendigt at kanalisere store investeringsbeløb fra den private sektor til bæredygtige investeringer i Unionen. Forordning (EU) nr. 575/2013 bør afspejle betydningen af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) faktorer og fuld forståelse af de risici i forbindelse med eksponeringer mod aktiviteter, der er knyttet til overordnede bæredygtigheds- eller ESG-mål. For at sikre konvergens i hele Unionen og en fælles forståelse af ESG-faktorer og risici bør der fastsættes generelle definitioner. ESG-faktorer kan have positiv eller negativ indvirkning på en enheds, stats eller persons økonomiske performance eller solvens. Almindelige eksempler på ESG-faktorer omfatter drivhusgasemissioner, biodiversitet og vandanvendelse og -forbrug på miljøområdet, menneskerettigheder og hensyn til arbejdstagere og arbejdsstyrken på det sociale område samt ledende medarbejderes rettigheder og ansvar og aflønning på ledelsesområdet. Aktiver eller aktiviteter, som påvirkes af miljømæssige eller sociale faktorer, bør defineres under henvisning til Unionens ambition om at blive klimaneutral senest i 2050 som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 (12), en forordning fra Europa-Parlamentet og Rådet om naturgenopretning og om ændring af forordning (EU) 2022/869og Unionens relevante bæredygtighedsmål. De tekniske screeningskriterier i forbindelse med princippet om »ikke at gøre væsentlig skade«, der er vedtaget i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 (13), samt specifikke EU-retsakter til at afbøde klimaændringer, miljøforringelse og tab af biodiversitet bør anvendes til at kortlægge aktiver eller eksponeringer med henblik på at vurdere særlige tilsynsmæssige behandlinger og risikoforskelle.

(55) Eksponeringer mod ESG-risici er ikke nødvendigvis proportionale med et instituts størrelse og kompleksitet. Eksponeringsniveauerne mod ESG-risici er også ret forskellige i Unionen, idet den potentielle omstillingsvirkning på eksponeringer relateret til aktiviteter med betydelig negativ indvirkning, navnlig på miljøet, er lille i nogle medlemsstater og stor i andre. De gennemsigtighedskrav, som institutter er underlagt, og de oplysningskrav med hensyn til bæredygtighed, der er fastsat i andre gældende EU-retsakter, vil om få år give data med en højere detaljeringsgrad. For at kunne vurdere de ESG-risici, som institutter kan stå over for, korrekt er det imidlertid absolut nødvendigt, at markederne og de kompetente myndigheder modtager tilstrækkelige data fra alle enheder, der er eksponeret mod disse risici. Institutter bør være i stand til systematisk at identificere og sikre tilstrækkelig gennemsigtighed med hensyn til deres eksponeringer mod aktiviteter, der anses for at gøre væsentlig skade på et af miljømålene som omhandlet i forordning (EU) 2020/852. For at sikre, at kompetente myndigheder råder over data med en høj detaljeringsgrad, som er fyldestgørende og sammenlignelige med henblik på et effektivt tilsyn, bør institutters indberetning med henblik på tilsyn indeholde oplysninger om eksponeringer mod ESG-risici. For at sikre omfattende gennemsigtighed over for markederne bør fremlæggelse af oplysninger om ESG-risici også udvides til at omfatte alle institutter. Disse oplysningers detaljeringsgrad bør stemme overens med proportionalitetsprincippet, idet der tages hensyn til det pågældende instituts størrelse og kompleksitet, og hvor væsentlige dets eksponeringer mod ESG-risici er. I forbindelse med revisionen af de gennemførelsesmæssige tekniske standarder for så vidt angår fremlæggelse af oplysninger om ESG-risici bør EBA vurdere metoder til at forbedre oplysningerne om ESG-risici ved cover pools af dækkede obligationer og overveje, om oplysninger om de relevante eksponeringer af de pools af lån, der ligger til grund for dækkede obligationer, som direkte eller gennem overførsel af lån til en enhed med særligt formål er udstedt af institutter, bør medtages enten i de reviderede gennemførelsesmæssige tekniske standarder eller i den regulerings- og oplysningsmæssige ramme for dækkede obligationer.

(56) Da omstillingen i EU's økonomi hen imod en bæredygtig økonomisk model tager fart, bliver bæredygtighedsrisici mere fremtrædende og kræver potentielt yderligere overvejelser. En passende vurdering af tilgængeligheden af og adgangen til pålidelige og konsistente ESG-data bør danne grundlag for at etablere en fuldstændig forbindelse mellem ESG-risikofaktorer og traditionelle kategorier af finansielle risici og grupper af eksponeringer. ESMA bør også bidrage til denne indsamling af dokumentation ved at rapportere om, hvorvidt ESG-risici afspejles korrekt i kreditrisikovurderinger af modparterne eller eksponeringer, som institutter måtte have. I en situation med hurtig og vedvarende udvikling med hensyn til både institutters og tilsynsmyndigheders identifikation og kvantificering af ESG-risici er det også nødvendigt at fremrykke en del af EBA's mandat til at vurdere og aflægge rapport om, hvorvidt det er berettiget med en særlig tilsynsmæssig behandling af eksponeringer relateret til aktiver eller aktiviteter, der i væsentlig grad er forbundet med miljømæssige eller sociale mål, til datoen for denne forordnings ikrafttræden. EBA's eksisterende mandat bør opdeles i en række rapporter på grund af længden og kompleksiteten af det vurderingsarbejde, der skal udføres. Der bør derfor udarbejdes to på hinanden følgende og årlige opfølgende EBA-rapporter inden udgangen af henholdsvis 2024 og 2025. Ifølge Det Internationale Energiagentur må der for at nå målet om kulstofneutralitet senest i 2050 ikke foretages ny efterforskning efter fossile brændstoffer eller udvidelse af aktiviteterne. Det betyder, at eksponeringer mod fossile brændstoffer er tilbøjelige til at udgøre en højere risiko på både mikroniveau, da værdien af sådanne aktiver forventes at falde over tid, og makroniveau, da finansiering af aktiviteter vedrørende fossile brændstoffer bringer målet om at begrænse stigningen i den globale temperatur til 1,5 oC over det førindustrielle niveau i fare og derfor truer den finansielle stabilitet. De kompetente myndigheder og markedsdeltagerne bør derfor drage fordel af øget gennemsigtighed fra institutters side med hensyn til deres eksponeringer mod enheder i sektoren for fossile brændstoffer, herunder deres aktiviteter vedrørende vedvarende energikilder.

(57) For at sikre, at eventuelle justeringer for eksponeringer for infrastruktur ikke underminerer Unionens klimaambitioner, vil nye eksponeringer kun opnå risikovægtnedsættelsen, hvis de finansierede aktiver bidrager positivt til ét eller flere af de miljømål, der er fastsat i forordning (EU) 2020/852, og ikke gør væsentlig skade på de øvrige mål, der er fastsat i nævnte forordning, eller hvis de finansierede aktiver ikke gør væsentlig skade på nogen af miljømålene i nævnte forordning.

(58) Det er yderst vigtigt, at tilsynsmyndigheder råder over de nødvendige beføjelser til på omfattende vis at vurdere og måle de risici, som en bankkoncern eksponeres mod på konsolideret niveau, og at de har fleksibilitet til at tilpasse deres tilsynsmetoder til nye risikokilder. Det er vigtigt at undgå smuthuller mellem tilsynsmæssig og regnskabsmæssig konsolidering, som kan give anledning til transaktioner, der har til formål at flytte aktiver, så de ikke er omfattet af den tilsynsmæssige konsolidering, selv om bankkoncernen stadig er eksponeret mod risici. Manglende sammenhæng i definitionerne af »moderselskab«, »datterselskab« og »kontrol« og manglende klarhed i definitionen af »accessorisk servicevirksomhed«, »finansielt holdingselskab« og »finansieringsinstitut« gør det vanskeligere for tilsynsmyndigheder at anvende de gældende regler konsekvent i Unionen og at opdage og behørigt håndtere risici på konsolideret niveau. Disse definitioner bør derfor ændres og præciseres yderligere. Det anses endvidere for hensigtsmæssigt, at EBA undersøger yderligere, hvorvidt disse beføjelser for tilsynsmyndighederne utilsigtet begrænses af eventuelle resterende uoverensstemmelser eller smuthuller i de reguleringsmæssige bestemmelser eller i disses samspil med de gældende regnskabsregler.

(59) Markederne for kryptoaktiver er vokset hurtigt i de seneste år. For at imødegå potentielle risici for institutter som følge af eksponeringer mod kryptoaktiver, der ikke er tilstrækkeligt dækket af den nuværende tilsynsramme, offentliggjorde BCBS i december 2022 en omfattende standard for tilsynsmæssig behandling af kryptoaktiveksponeringer. Den anbefalede anvendelsesdato for denne standard er den 1. januar 2025, men visse tekniske elementer i standarden blev videreudviklet på BCBS-niveau i 2023 og 2024. I lyset af den igangværende udvikling på markederne for kryptoaktiver og i erkendelse af betydningen af fuldt ud at gennemføre Baselstandarden for institutters eksponeringer mod kryptoaktiver i EU-retten bør Kommissionen senest den 30. juni 2025 fremsætte et lovgivningsforslag for at gennemføre denne standard og præcisere den tilsynsmæssige behandling af disse eksponeringer i overgangsperioden indtil gennemførelsen af nævnte standard. Den midlertidige tilsynsmæssige behandling bør tage hensyn til den retlige ramme, der blev indført ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1114 (14) for udstedere af kryptoaktiver, og præcisere en tilsynsmæssig behandling af disse kryptoaktiver. Derfor bør tokeniserede traditionelle aktiver, herunder e-pengetokens, i overgangsperioden anerkendes som havende samme risici som traditionelle aktiver og kryptoaktiver, der er i overensstemmelse med nævnte forordning, og henvisning til andre traditionelle aktiver end en enkelt fiatvaluta bør være omfattet af en tilsynsmæssig behandling, der er i overensstemmelse med nævnte forordnings krav. Eksponeringer mod andre kryptoaktiver, herunder tokeniserede derivater vedrørende kryptoaktiver, som adskiller sig fra dem, der opfylder betingelserne for den gunstigere kapitalbehandling, bør tildeles en risikovægt på 1 250 %.

(60) Manglende klarhed i forbindelse med visse aspekter af regelsættet vedrørende den minimumshaircutgrænse for værdipapirfinansieringstransaktioner, som BCBS udarbejdede som led i den endelige Basel III-ramme, samt forbehold med hensyn til, om det er økonomisk berettiget at anvende regelsættet på visse typer værdipapirfinansieringstransaktioner, har givet anledning til et spørgsmål om, hvorvidt de tilsynsmæssige mål i denne ramme kan nås uden at forårsage uønskede konsekvenser. Kommissionen bør derfor på ny vurdere gennemførelsen af den minimumshaircutgrænse for værdipapirfinansieringstransaktioner i EU-retten. For at give Kommissionen tilstrækkelig dokumentation bør EBA i tæt samarbejde med ESMA aflægge rapport til Kommissionen om dette regelsæts indvirkning og den bedst egnede tilgang til gennemførelsen heraf i EU-retten.

(61) I den endelige Basel III-ramme afspejles værdipapirfinansieringstransaktioners meget kortsigtede karakter måske ikke i tilstrækkelig grad i SA-CR, hvilket bevirker, at kapitalgrundlagskrav beregnet efter den metode kan være uforholdsmæssigt højere end kapitalgrundlagskrav beregnet efter IRB-metoden. Som følge heraf og i lyset af indførelsen af outputgulvet kan de kapitalgrundlagskrav, der beregnes for disse eksponeringer, stige betydeligt, hvilket påvirker likviditeten på gælds- og værdipapirmarkederne, herunder statsgældsmarkederne. EBA bør derfor aflægge rapport om hensigtsmæssigheden og virkningen af kreditrisikostandarderne for værdipapirfinansieringstransaktioner og nærmere bestemt om, hvorvidt SA-CR for disse eksponeringer bør tilpasses for at afspejle deres kortsigtede karakter.

(62) Kommissionen bør i EU-retten gennemføre de reviderede Basel III-standarder om kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko, som blev offentliggjort af BCBS i juli 2020, da disse standarder overordnet set forbedrer beregningen af kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko ved at imødegå flere tidligere konstaterede problemer, navnlig det forhold, at den eksisterende ramme for kapitalgrundlagskrav i relation til kreditværdijustering ikke tager tilstrækkeligt højde for kreditværdijusteringsrisiko.

(63) I forbindelse med gennemførelsen af de oprindelige Basel III-standarder om behandling af kreditværdijusteringsrisiko i EU-retten blev bestemte transaktioner undtaget fra beregningen af kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko. Disse undtagelser blev fastlagt for at forhindre en potentielt overdreven stigning i omkostningerne ved visse derivattransaktioner som følge af indførelsen af kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko, navnlig når institutter ikke kunne afbøde kreditværdijusteringsrisikoen for bestemte kunder, som ikke kunne udveksle sikkerhedsstillelse. I henhold til den anslåede virkning, som EBA har beregnet, vil kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko i henhold til de reviderede Basel III-standarder fortsat være urimeligt høje for undtagne transaktioner med disse kunder. For at sikre at disse kunder fortsat afdækker deres finansielle risici ved hjælp af derivattransaktioner, bør undtagelserne bibeholdes, når de reviderede Basel III-standarder gennemføres.

(64) De reelle kreditværdijusteringsrisici forbundet med de undtagne transaktioner kan imidlertid udgøre en væsentlig risiko for institutter, som anvender disse undtagelser. Hvis disse risici reelt opstår, kan de pågældende institutter lide store tab. Som EBA fremhævede i sin rapport om kreditværdijustering af 25. februar 2015, giver kreditværdijusteringsrisikoen forbundet med de undtagne transaktioner anledning til tilsynsmæssige bekymringer, som der ikke tages højde for i forordning (EU) nr. 575/2013. For at hjælpe tilsynsmyndighederne med at overvåge kreditværdijusteringsrisiko, som hidrører fra de undtagne transaktioner, bør institutter indberette den beregning af kapitalgrundlagskrav i relation til kreditværdijusteringsrisiko for de undtagne transaktioner, som ville være påkrævet, hvis nævnte transaktioner ikke var omfattet af en undtagelse. EBA bør desuden udarbejde retningslinjer for at hjælpe tilsynsmyndighederne med at identificere en urimeligt høj kreditværdijusteringsrisiko og forbedre harmoniseringen af tilsynsmæssige tiltag på dette område i Unionen.

(65) Kommissionen bør tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, som EBA har udarbejdet, med hensyn til indikatorerne til fastlæggelse af særlige omstændigheder for yderligere værdijusteringer, metoden til specificering af den vigtigste risikofaktor for en position, og om der er tale om en lang eller en kort position, processen for beregning og overvågning af korte nettokreditpositioner eller korte nettoaktiepositioner uden for handelsbeholdningen, behandlingen af valutakursrisikoafdækninger af kapitalprocenter, de kriterier, som institutter skal anvende til at henføre ikkebalanceførte poster, kriterierne for projektfinansiering og objektfinansieringseksponeringer af høj kvalitet i forbindelse med specialiseret långivning, for hvilke der ikke foreligger en umiddelbart anvendelig kreditvurdering, de typer faktorer, der skal tages hensyn til ved vurdering af hensigtsmæssigheden af risikovægtene, begrebet »tilsvarende juridisk mekanisme, der er indført for at sikre, at den ejendom, der er under opførelse, færdiggøres inden for en rimelig tidsfrist«, betingelserne for at vurdere væsentligheden af anvendelse af et eksisterende ratingsystem, vurderingsmetoden til efterlevelse af kravene til anvendelse af IRB-metoden, kategoriseringen af projektfinansiering, objektfinansiering og råvarefinansiering, yderligere præcisering af eksponeringsklasserne ud fra IRB-metoden, faktorerne for specialiseret långivning, beregningen af risikovægtede eksponeringsbeløb for udvandingsrisiko vedrørende erhvervede fordringer, vurderingen af ratingprocessens integritet, et instituts metode til estimering af sandsynligheden for misligholdelse, den sammenlignelige ejendom, tilsynsdelta for call- og put-optioner, komponenterne i forretningsindikatoren, justeringen af forretningsindikatoren, definitionen af urimeligt byrdefuld i forbindelse med beregningen af årlige tab som følge af operationel risiko, risikoklassificeringen af operationelle risici, de kompetente myndigheders vurdering af beregningen af årligt tab som følge af operationel risiko, justeringerne af tabsdata, styringen af operationel risiko, beregningen af kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko for positioner uden for handelsbeholdningen, der er udsat for valutakursrisiko eller råvarerisiko, vurderingsmetoderne for kompetente myndigheder vedrørende den alternative standardmetode, handelsbeholdningerne i kollektive investeringsordninger, kriterierne for undtagelsen vedrørende tillæg for restrisiko, de betingelser og indikatorer, der anvendes til at fastslå, om der foreligger særlige omstændigheder, kriterierne for anvendelse af datainput i risikomålingsmodellen, kriterierne for vurdering af modellerbarheden af risikofaktorer, betingelserne og kriterierne for, at et institut kan få tilladelse til ikke at tælle en overskridelse, de kriterier, der præciserer, om de teoretiske ændringer i værdien af en handelsenheds portefølje ligger enten tæt på eller tilstrækkeligt tæt på de hypotetiske ændringer, betingelserne og kriterierne for vurdering af kreditværdijusteringsrisikoen i forbindelse med værdipapirfinansieringstransaktioner til dagsværdi, de tilnærmede spænd, vurderingen af udvidelser og ændringer af standardmetoden for kreditværdijusteringsrisiko samt de tekniske elementer, der er nødvendige for, at institutter kan beregne deres kapitalgrundlagskrav i forbindelse med visse kryptoaktiver. Kommissionen bør vedtage disse reguleringsmæssige tekniske standarder ved hjælp af delegerede retsakter i henhold til artikel 290 i TEUF og i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

(66) Kommissionen bør tillægges beføjelse til at vedtage de gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som EBA har udarbejdet, med hensyn til den fælles beslutningsproces for IRB-metoden indgivet af moderinstitutter i Unionen, finansielle moderholdingselskaber i Unionen og blandede finansielle moderholdingselskaber i Unionen, posterne i forretningsindikatoren ved at sammenkoble disse poster med de relevante indberetningsfelter, ensartede formater for fremlæggelse af oplysninger, tilhørende anvisninger, oplysninger om politikken for genindsendelse og IT-løsninger til fremlæggelse af oplysninger samt ESG-oplysninger. Kommissionen bør vedtage disse gennemførelsesmæssige tekniske standarder ved hjælp af gennemførelsesretsakter i henhold til artikel 291 i TEUF og i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

(67) Målet for denne forordning, nemlig at sikre ensartede tilsynsmæssige krav, der gælder for institutter i hele Unionen, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af dets omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(68) Forordning (EU) nr. 575/2013 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed -

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Ændring af forordning (EU) nr. 575/2013

I forordning (EU) nr. 575/2013 foretages følgende ændringer:

Tabel 1

Tabel 2

Tabel 1

Tabel 1

Tabel 2

«

Tabel 1

«

»Tabel 1

«

Tabel 1

Tabel 1

Tabel 1

Tabel 1

5. Dækkede obligationer, for hvilke der ikke foreligger en umiddelbart anvendelig kreditvurdering fra et udpeget ECAI, tildeles en risikovægt på grundlag af den risikovægt, der tildeles privilegerede usikrede eksponeringer mod det institut, der har udstedt dem. Følgende sammenhæng mellem risikovægte anvendes: a) Hvis eksponeringerne mod instituttet er tildelt en risikovægt på 20 %, tildeles de dækkede obligationer en risikovægt på 10 %. aa) Hvis eksponeringerne mod instituttet er tildelt en risikovægt på 30 %, tildeles de dækkede obligationer en risikovægt på 15 %. ab) Hvis eksponeringerne mod instituttet er tildelt en risikovægt på 40 %, tildeles de dækkede obligationer en risikovægt på 20 %. b) Hvis eksponeringerne mod instituttet er tildelt en risikovægt på 50 %, tildeles de dækkede obligationer en risikovægt på 25 %. ba) Hvis eksponeringerne mod instituttet er tildelt en risikovægt på 75 %, tildeles de dækkede obligationer en risikovægt på 35 %. c) Hvis eksponeringerne mod instituttet er tildelt en risikovægt på 100 %, tildeles de dækkede obligationer en risikovægt på 50 %. d) Hvis eksponeringerne mod instituttet er tildelt en risikovægt på 150 %, tildeles de dækkede obligationer en risikovægt på 100 %.« 60) Artikel 132c, stk. 3, første afsnit, affattes således: »Uanset artikel 92, stk. 4, litra e), kan institutter, der beregner den risikovægtede værdi af en CIU's eksponeringer i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 1 og 2, beregne kapitalgrundlagskravet vedrørende kreditværdijusteringsrisikoen for derivateksponeringer for denne CIU som et beløb svarende til 50 % af kapitalgrundlagskravet for disse derivateksponeringer beregnet i henhold til dette afsnits kapitel 6, afdeling 3, 4 eller 5, alt efter hvad der er relevant.« 61) Artikel 132b, stk. 2, affattes således: »2.    Fra beregningerne omhandlet i artikel 132 kan institutterne undtage aktieeksponeringer underliggende eksponeringer i form af andele eller aktier i CIU'er mod enheder, hvis kreditforpligtelser risikovægtes med 0 % i henhold til dette kapitel, herunder offentligt støttede enheder, der kan risikovægtes med 0 %, og aktieeksponeringer omhandlet i artikel 133, stk. 5, og i stedet behandle disse aktieeksponeringer som fastsat i artikel 133.« 62) Artikel 132c, stk. 2, første afsnit, affattes således: »Institutterne beregner eksponeringsværdien af et minimumsværditilsagn, der opfylder betingelserne i denne artikels stk. 3, som den diskonterede nutidsværdi af det garanterede beløb ved hjælp af en diskonteringsfaktor, der er udledt af en risikofri sats i henhold til artikel 325l, stk. 2 eller 3, alt efter hvad der er relevant. Institutterne kan reducere eksponeringsværdien af minimumsværditilsagnet med ethvert indregnet tab vedrørende minimumsværditilsagnet i henhold til den gældende regnskabsstandard.« 63) Artikel 133 affattes således:   »Artikel 133 Aktieeksponeringer   1. Alle følgende klassificeres som aktieeksponeringer: a) enhver eksponering, der opfylder samtlige følgende betingelser: i) den kan ikke indfries i den forstand, at afkastet af investerede midler kun kan opnås ved salg af investeringen eller salg af rettighederne til investeringen eller ved likvidation af udsteder ii) den indebærer ikke en forpligtelse for udsteder iii) den udgør en restfordring på udsteders aktiver eller indkomst b) instrumenter, der betragtes som kernekapitalposter, hvis de er udstedt af et institut c) instrumenter, der indebærer en forpligtelse for udsteder, og som opfylder en af følgende betingelser: i) udsteder kan udskyde afviklingen af forpligtelsen på ubestemt tid ii) forpligtelsen kræver eller tillader, efter udsteders skøn, afvikling gennem udstedelse af et fast antal af udsteders aktier iii) forpligtelsen kræver eller tillader, efter udsteders skøn, afvikling gennem udstedelse af et variabelt antal af udsteders aktier, og enhver ændring i forpligtelsens værdi kan alt andet lige tilskrives, sammenlignes med og går i samme retning som ændringen i værdien af et fast antal af udsteders aktier iv) indehaveren af instrumentet har mulighed for at kræve, at forpligtelsen afvikles med aktier, medmindre en af følgende betingelser er opfyldt: 1) hvis der er tale om et handlet instrument, har instituttet over for den kompetente myndighed på tilfredsstillende vis godtgjort, at instrumentet i højere grad handles på markedet som udsteders gæld end som udsteders egenkapital 2) hvis der er tale om ikkehandlede instrumenter, har instituttet over for den kompetente myndighed på tilfredsstillende vis godtgjort, at instrumentet bør behandles som en gældsposition d) gældsforpligtelser og andre værdipapirer, partnerskaber, derivater eller andre instrumenter, der er struktureret på en sådan måde, at den økonomiske substans svarer til de eksponeringer, der er omhandlet i litra a), b) og c), herunder passiver, hvis afkast er knyttet til afkastet af aktier e) aktieeksponeringer, der registreres som et lån, men hidrører fra en konvertering af gæld til aktier, der er indgået som led i en velordnet realisering eller omstrukturering af gælden. Med henblik på første afsnit, litra c), nr. iii), omfatter forpligtelser dem, der kræver eller tillader afvikling gennem udstedelse af et variabelt antal af udsteders aktier, for hvilke ændringen i forpligtelsens pengeværdi svarer til ændringen i dagsværdien af et fast antal aktier multipliceret med en bestemt faktor, hvor både faktoren og det omhandlede antal aktier er faste. Med henblik på første afsnit, litra c), nr. iv), kan instituttet, hvis en af betingelserne i nævnte nummer er opfyldt, foretage en opdeling af risiciene i reguleringsøjemed med forbehold af forudgående tilladelse fra den kompetente myndighed. 2. Egenkapitalinvesteringer behandles ikke som aktieeksponeringer i følgende tilfælde: a) Egenkapitalinvesteringerne er struktureret på en sådan måde, at deres økonomiske substans svarer til den økonomiske substans i gældsbeholdninger, som ikke opfylder kriterierne i stk. 1. b) Egenkapitalinvesteringerne udgør securitiseringseksponeringer. 3. Andre aktieeksponeringer end dem, der er omhandlet i stk. 4-7, tildeles en risikovægt på 250 %, medmindre disse eksponeringer skal fratrækkes eller risikovægtes i overensstemmelse med anden del. 4. Følgende aktieeksponeringer mod ikkebørsnoterede virksomheder tildeles en risikovægt på 400 %, medmindre disse eksponeringer skal fratrækkes eller risikovægtes i overensstemmelse med anden del: a) investeringer med henblik på videresalg på kort sigt b) investeringer i venturekapitalselskaber eller lignende investeringer, der erhverves i forventning om betydelige kapitalgevinster på kort sigt. Uanset dette stykkes første afsnit tildeles langsigtede egenkapitalinvesteringer, herunder investeringer i aktier i erhvervskunder, som instituttet har eller har til hensigt at etablere en langsigtet forretningsforbindelse med, og konvertering af gæld til aktier med henblik på virksomhedsomstrukturering en risikovægt i overensstemmelse med stk. 3 eller 5, alt efter hvad der er relevant. Med henblik på denne artikel forstås ved en langsigtet egenkapitalinvestering en egenkapitalinvestering, der besiddes i tre år eller længere, eller som foretages med henblik på besiddelse i tre år eller længere som godkendt af instituttets daglige ledelse. 5. Institutter, der har fået forudgående tilladelse fra de kompetente myndigheder, kan tildele aktieeksponeringer, der er indgået i henhold til lovgivningsprogrammer for stimulering af bestemte sektorer i økonomien, en risikovægt på 100 % op til den del af sådanne aktieeksponeringer, der sammenlagt ikke overstiger 10 % af institutternes kapitalgrundlag, hvis programmerne opfylder samtlige følgende betingelser: a) lovgivningsprogrammerne tilvejebringer betydelige støttemidler eller garantier, herunder fra multilaterale udviklingsbanker, offentlige udviklingskreditinstitutter som defineret i artikel 429a, stk. 2, eller internationale organisationer, til investeringen i instituttet b) lovgivningsprogrammerne omfatter en form for statslig kontrol c) lovgivningsprogrammerne omfatter begrænsninger for egenkapitalinvesteringerne, såsom begrænsninger for størrelsen og typen af virksomheder, som instituttet investerer i, for tilladte beløb for ejerandele, for geografisk placering og for andre relevante faktorer, der begrænser den potentielle risiko ved investeringen for det investerende institut. 6. Aktieeksponeringer mod centralbanker tildeles en risikovægt på 0 %. 7. En aktiebeholdning, der er registreret som et lån, men hidrører fra en konvertering af gæld til aktier, der er foretaget som led i en velordnet realisering eller omstrukturering af gælden, tildeles ikke en risikovægt, der er lavere end den risikovægt, der ville finde anvendelse, hvis aktiebeholdningen blev behandlet som en gældsbaseret eksponering.« 64) I artikel 134 affattes stk. 3 således: »3.    Indgående likvide midler tildeles en risikovægt på 20 %. Likvide midler, der ejes og besiddes af instituttet eller er i transit, og tilsvarende likvide midler tildeles en risikovægt på 0 %.« 65) I artikel 135 tilføjes følgende stykke: »3.    Senest den 10. juli 2025 udarbejder ESMA en rapport om, hvorvidt ESG-risici er korrekt afspejlet i ECAI-kreditrisikovurderingsmetoder, og forelægger denne rapport for Kommissionen. På grundlag af denne rapport forelægger Kommissionen om nødvendigt et lovgivningsforslag for Europa-Parlamentet og Rådet senest den 10. januar 2026.« 66) I artikel 138 foretages følgende ændringer: a) Følgende litra tilføjes: »g) For så vidt angår eksponeringer mod institutter må et institut ikke anvende en ECAI-kreditvurdering, der indeholder antagelser om implicit statsstøtte, medmindre den pågældende ECAI-kreditvurdering vedrører et institut, der ejes af eller er oprettet og støttes af centralregeringer eller regionale eller lokale myndigheder.« b) Følgende stykke tilføjes: »Med henblik på stk. 1, litra g), behandles eksponeringer mod institutter bortset fra institutter, der ejes af eller er oprettet og støttes af centralregeringer, regionale eller lokale myndigheder, for hvilke der kun foreligger ECAI-kreditvurderinger, som indeholder antagelser om implicit statsstøtte, som eksponeringer mod sådanne institutter, der ikke er kreditvurderet i overensstemmelse med artikel 121. Ved »implicit statslig støtte« forstås, at centralregeringen eller den regionale eller lokale myndighed ville træffe foranstaltninger for at forhindre instituttets kreditorer i at lide tab i tilfælde af instituttets misligholdelse, eller hvis det kommer i vanskeligheder.« 67) Artikel 139, stk. 2, litra a) og b), affattes således: »a) kreditvurderingen resulterer i en højere risikovægt, end der ville opnås, hvis eksponeringen blev behandlet som ikkekreditvurderet, og den pågældende eksponering: i) ikke er en eksponering mod specialiseret långivning ii) i alle henseender rangerer på samme niveau eller lavere end emissionsprogrammet eller emissionsfaciliteten eller i givet fald udstederens privilegerede usikrede eksponeringer b) kreditvurderingen resulterer i en lavere risikovægt, end der ville opnås, hvis eksponeringen blev behandlet som ikkekreditvurderet, og den pågældende eksponering: i) ikke er en eksponering mod specialiseret långivning ii) i alle henseender rangerer på samme niveau eller højere end emissionsprogrammet eller emissionsfaciliteten eller i givet fald udstederens privilegerede usikrede eksponeringer.« 68) Artikel 141 affattes således:   »Artikel 141 Poster i national og udenlandsk valuta   1. En kreditvurdering, som vedrører en post, der er denomineret i låntagers nationale valuta, må ikke anvendes til beregning af en risikovægt for en eksponering mod samme låntager, når denne eksponering er denomineret i udenlandsk valuta. 2. Uanset stk. 1 gælder det, at hvis en eksponering opstår som følge af et instituts kapitalinteresse i et lån, som er bevilget eller er garanteret mod konvertibilitets- og overførselsrisici af en multilateral udviklingsbank opført i artikel 117, stk. 2, der har status af privilegeret kreditor på markedet, kan kreditvurderingen af låntagerens post i national valuta anvendes til beregning af en risikovægt for en eksponering mod samme låntager, når denne eksponering er denomineret i udenlandsk valuta. Hvis eksponeringen, der er denomineret i udenlandsk valuta, er garanteret mod konvertibilitets- og overførselsrisici, kan kreditvurderingen af låntagerens post i national valuta med henblik på første afsnit kun anvendes til risikovægtning af den garanterede del af eksponeringen. Den del af eksponeringen, der ikke er garanteret, risikovægtes på grundlag af en kreditvurdering af låntageren, som vedrører en post, der er denomineret i den pågældende udenlandske valuta.« 69) I artikel 142, stk. 1, foretages følgende ændringer: a) Følgende numre indsættes: »1a) »eksponeringsklasse«: enhver af de eksponeringsklasser, der er omhandlet i artikel 147, stk. 2, litra a), litra aa), nr. i) eller ii), litra b), litra c), nr. i), ii) eller iii), litra d), nr. i), ii), iii) eller iv), litra e), litra ea), litra f) eller litra g) 1b) »erhvervseksponering«: en eksponering, som henføres til enhver af de eksponeringsklasser, der er omhandlet i artikel 147, stk. 2, litra c), nr. i), ii) eller iii) 1c) »detaileksponering«: en eksponering, som henføres til enhver af de eksponeringsklasser, der er omhandlet i artikel 147, stk. 2, litra d), nr. i), ii), iii) eller iv) 1d) »eksponering mod regionale og lokale myndigheder og offentlige enheder«: en eksponering, som henføres til enhver af de eksponeringsklasser, der er omhandlet i artikel 147, stk. 2, litra aa), nr. i) eller ii)«. b) Nr. 2) affattes således: »2) »eksponeringstype«: en gruppe homogent forvaltede eksponeringer, som kan være begrænset til en enkelt enhed eller en enkelt undergruppe af enheder inden for en koncern, såfremt den samme eksponeringstype forvaltes forskelligt i andre af koncernens enheder«. c) Nr. 4) og 5) affattes således: »4) »stor reguleret enhed i den finansielle sektor«: en enhed i den finansielle sektor, der opfylder samtlige følgende betingelser: a) enhedens samlede aktiver eller, såfremt den har et moderselskab, dens moderselskabs samlede aktiver beregnet på individuelt eller konsolideret niveau har en værdi, der er højere end eller lig med 70 mia. EUR, når det seneste reviderede årsregnskab eller konsoliderede årsregnskab anvendes til at opgøre aktivernes størrelse b) enheden er underlagt tilsynskrav direkte på individuelt eller konsolideret niveau eller indirekte under konsolideringsreglerne for sit moderselskab i overensstemmelse med denne forordning, forordning (EU) 2019/2033, direktiv 2009/138/EF eller et tredjelands retlige tilsynsmæssige krav, der som minimum svarer til disse EU-retsakter 5) »ureguleret enhed i den finansielle sektor«: en enhed i den finansielle sektor, som ikke opfylder betingelsen i nr. 4), litra b)«. d) Følgende nummer indsættes: »5a) »stort selskab«: en virksomhed, der har et konsolideret årligt salg på over 500 mio. EUR, eller som tilhører en koncern, hvor den konsoliderede koncerns samlede årlige salg overstiger 500 mio. EUR«. e) Følgende numre tilføjes: »8a) »PD/LGD-modelleringsjusteringsmetode«: en justering af LGD eller modellering af en justering af både PD og LGD for den underliggende eksponering 9) »RW-gulv for udbyder af kreditrisikoafdækning«: den risikovægt, der finder anvendelse på en sammenlignelig direkte eksponering mod udbyderen af kreditrisikoafdækning 10) »indregnet« ufinansieret kreditrisikoafdækning: for en eksponering, som et institut anvender IRB-metoden på ved at anvende sine egne estimater af LGD i henhold til artikel 143, en ufinansieret kreditrisikoafdækning, hvis virkning på beregningen af risikovægtede eksponeringsbeløb eller værdier af forventede tab på den underliggende eksponering tages i betragtning ved hjælp af en af følgende metoder i overensstemmelse med artikel 108, stk. 3: a) PD/LGD-modelleringsjusteringsmetoden b) metoden med substitution af risikoparametre efter A-IRB som defineret i artikel 192, nr. 5) 11) »SA-CCF«: den procentdel, der i henhold til kapitel 2 finder anvendelse, i overensstemmelse med artikel 111, stk. 2 12) »IRB-CCF«: egne estimater af kreditkonverteringsfaktorer.« f) Følgende afsnit tilføjes: »For så vidt angår stk. 1, nr. 5a), skal beløbene ved vurderingen af salgstærsklen anføres i selskabernes eller for de selskabers vedkommende, der er en del af konsoliderede koncerner, deres konsoliderede koncerners reviderede regnskaber i overensstemmelse med de gældende regnskabsstandarder for den konsoliderede koncerns øverste moderselskab. Tallene skal baseres på de gennemsnitlige beløb beregnet over de foregående tre år eller på de seneste beløb, som instituttet ajourfører hvert tredje år.« 70) I artikel 143 foretages følgende ændringer: a) Stk. 2 affattes således: »2. Der kræves forudgående tilladelse til at anvende IRB-metoden, herunder egne estimater af LGD og IRB-CCF, for hver eksponeringsklasse og for hvert ratingsystem og for hver metode til estimering af anvendte LGD'er og CCF'er.« b) Stk. 3, første afsnit, litra a) og b), affattes således: »a) væsentlige ændringer i anvendelsesområdet for et ratingsystem, som instituttet har fået tilladelse til at anvende b) væsentlige ændringer i et ratingsystem, som instituttet har fået tilladelse til at anvende.« c) Stk. 4 og 5 affattes således: »4. Institutterne underretter de kompetente myndigheder om alle ændringer i ratingsystemer. 5. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere betingelserne for at vurdere, om anvendelse af et eksisterende ratingsystem på yderligere eksponeringer, der ikke allerede er omfattet af dette ratingsystem, og ændringer i ratingsystemerne efter IRB-metoden, er væsentlige. EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 10. januar 2026. Kommissionen tillægges beføjelser til at supplere denne forordning ved at vedtage de i dette stykkes første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.« 71) I artikel 144 foretages følgende ændringer: a) I stk. 1 foretages følgende ændringer: i) Litra f) affattes således: »f) instituttet har valideret hvert ratingsystem i en passende periode forud for tilladelsen til at anvende dette ratingsystem, har i denne periode vurderet, om hvert ratingsystem er egnet til anvendelsesområdet for det pågældende ratingsystem, og har foretaget de nødvendige ændringer af hvert ratingsystem, som følger af denne vurdering«. ii) Litra h) affattes således: »h) instituttet har henført og fortsætter med at henføre hver eksponering i anvendelsesområdet for et ratingsystem til en ratingklasse eller -pulje i det pågældende ratingsystem.« b) Stk. 2 affattes således: »2. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere den vurderingsmetode, som de kompetente myndigheder skal følge, når de vurderer, om et institut overholder kravene om at anvende IRB-metoden. EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 10. juli 2026. Kommissionen tillægges beføjelser til at supplere denne forordning ved at vedtage de i dette stykkes første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.« 72) I artikel 147 foretages følgende ændringer: a) Stk. 2 affattes således: »2. Hver eksponering henføres til en af følgende eksponeringsklasser: a) eksponeringer mod centralregeringer og centralbanker aa) eksponeringer mod regionale og lokale myndigheder og offentlige enheder, som skal henføres til af følgende eksponeringsklasser: i) eksponeringer mod regionale og lokale myndigheder ii) eksponeringer mod offentlige enheder b) eksponeringer mod institutter c) eksponeringer mod selskaber, som skal henføres til følgende eksponeringsklasser: i) almindelige selskaber ii) eksponeringer mod specialiseret långivning iii) erhvervede erhvervsfordringer d) detaileksponeringer, som skal henføres til følgende eksponeringsklasser: i) kvalificerede revolverende detaileksponeringer (»QRRE'er«) ii) detaileksponeringer sikret ved beboelsesejendom iii) erhvervede detailfordringer iv) andre detaileksponeringer e) aktieeksponeringer ea) eksponeringer i form af andele eller aktier i en CIU f) poster, der repræsenterer securitiseringspositioner g) andre aktiver, der ikke er gældsforpligtelser.« b) Stk. 3, litra a), udgår. c)Følgende stykke indsættes: »3a. Uanset denne artikels stk. 2 henføres eksponeringer mod regionale og lokale myndigheder og offentlige enheder til den eksponeringsklasse, der er omhandlet i denne artikels stk. 2, litra a), hvis disse eksponeringer behandles som eksponeringer mod centralregeringer i overensstemmelse med artikel 115 eller 116.« d) Stk. 4, litra a) og b), udgår. e) I stk. 5 foretages følgende ændringer: i) Litra a), nr. ii), affattes således: »ii) eksponeringer mod en SMV, forudsat at det samlede beløb, som låntager eller en gruppe af indbyrdes forbundne kunder skylder instituttet og moderselskaber og dets datterselskaber, herunder misligholdte eksponeringer, men med undtagelse af eksponeringer sikret ved beboelsesejendom, op til ejendomsværdien, så vidt det er instituttet bekendt i det tilfælde ikke overstiger 1 mio. EUR, og at instituttet tager rimelige skridt til at kontrollere eksponeringens størrelse iii) eksponeringer sikret ved beboelsesejendom, herunder første og efterfølgende panterettigheder, terminslån, revolverende kreditfaciliteter i friværdien i fast ejendom og eksponeringer som omhandlet i artikel 108, stk. 4 og 5, uanset eksponeringens størrelse, forudsat at eksponeringen er en af følgende: 1) en eksponering mod en fysisk person 2) en eksponering mod foreninger eller kooperativer af enkeltpersoner, der er reguleret i henhold til national ret, og som eksisterer med det ene formål at give deres medlemmer ret til at benytte en primær bolig i den ejendom, der sikrer lånet«. ii) Litra c) affattes således: »c) de forvaltes ikke lige så individuelt som eksponeringer i de eksponeringsklasser, der er omhandlet i stk. 2, litra c), nr. i), ii) eller iii)«. iii) Følgende afsnit tilføjes: »Eksponeringer, der opfylder betingelserne i dette stykkes første afsnit, litra a), nr. iii), og litra b), c) og d), henføres til den eksponeringsklasse, der er omhandlet i stk. 2, litra d), nr. ii). Uanset dette stykkes tredje afsnit kan de kompetente myndigheder undtage lån til fysiske personer, der har pantsat flere end fire faste ejendomme eller boligenheder, herunder lån til fysiske personer omhandlet i artikel 108, stk. 4, fra eksponeringsklassen som omhandlet i stk. 2, litra d), nr. ii), og henføre disse lån til en af de eksponeringsklasser, der er omhandlet i stk. 2, litra c), nr. i), ii) eller iii).« f) Følgende stykke indsættes: »5a. Detaileksponeringer, der tilhører en eksponeringstype, som opfylder samtlige følgende betingelser, henføres til eksponeringsklassen, der er omhandlet i stk. 2, litra d), nr. i): a) eksponeringerne af den pågældende eksponeringstype er mod én eller flere fysiske personer. b) eksponeringerne af den pågældende eksponeringstype er revolverende og usikrede, og de kan opsiges af instituttet, såfremt de ikke udnyttes straks og uden betingelser c) den maksimale eksponering af den pågældende eksponeringstype mod en enkelt fysisk person er højst 100 000 EUR d) tabsprocenterne for den pågældende eksponeringstype har udvist lav volatilitet sammenlignet med dens gennemsnitlige tabsprocenter, især inden for de lave PD-intervaller e) behandlingen af eksponeringer henført til den pågældende eksponeringstype som en kvalificeret revolverende detaileksponering er i overensstemmelse med de underliggende risikokarakteristika for denne eksponeringstype. Uanset første afsnit, litra b), finder kravet om, at eksponeringen skal være usikret, ikke anvendelse, når det drejer sig om sikrede kreditfaciliteter i tilknytning til en lønkonto. I så fald medregnes de beløb, der stammer fra sikkerhedsstillelsen, ikke i LGD-estimaterne. Institutter skal i eksponeringsklassen, der er omhandlet i stk. 2, litra d), nr. i), identificere eksponeringer mod transaktionsparter (»QRRE-eksponeringer mod transaktionsparter«) og eksponeringer, der ikke er eksponeringer mod transaktionsparter (»QRRE-revolverende eksponeringer«). Navnlig skal QRRE'er med en tilbagebetalingshistorik på under 12 måneder identificeres som QRRE-revolverende eksponeringer.« g) Stk. 6 og 7 affattes således: »6. Medmindre de henføres til eksponeringsklassen i denne artikels stk. 2, litra ea), henføres de eksponeringer, der er omhandlet i artikel 133, stk. 1, til den eksponeringsklasse, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 2, litra e). 7. Enhver gældsforpligtelse, der ikke er henført til eksponeringsklasserne i stk. 2, litra a), litra aa), nr. i) eller ii), litra b), litra d), nr. i), ii), iii) eller iv), og litra e), ea) eller f), henføres til en af de eksponeringsklasser, der er omhandlet i nævnte stykkes litra c), nr. i), ii) eller iii).« h) I stk. 8 tilføjes følgende afsnit: »Disse eksponeringer henføres til den eksponeringsklasse, der er omhandlet i stk. 2, litra c), nr. ii), og kategoriseres som følger: »projektfinansiering« (PF), »objektfinansiering« (OF), »råvarefinansiering« (CF) og »indkomstgenerende fast ejendom« (IPRE).« i) Følgende stykker tilføjes: »11. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere følgende: a) kategoriseringen af PF, OF og CF i overensstemmelse med definitionerne i kapitel 2 b) fastlæggelsen af IPRE-kategorien, navnlig med hensyn til præcisering af, hvilke ADC-eksponeringer og eksponeringer sikret ved fast ejendom der kan eller skal kategoriseres som IPRE. EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 10. juli 2026. Kommissionen tillægges beføjelser til at supplere denne forordning ved at vedtage de i dette stykkes første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010. 12. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på yderligere at præcisere betingelserne og kriterierne for henførelse af eksponeringer til de klasser, der er omhandlet i stk. 2, og, hvis det er nødvendigt, yderligere præcisere disse eksponeringsklasser. EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 10. juli 2027. Kommissionen tillægges beføjelser til at supplere denne forordning ved at vedtage de i dette stykkes første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.« 73) I artikel 148 foretages følgende ændringer: a) Stk. 1, 2 og 3 affattes således: »1. Et institut, der har tilladelse til at anvende IRB-metoden i overensstemmelse med artikel 107, stk. 1, skal sammen med et eventuelt moderselskab og dets datterselskaber implementere IRB-metoden for mindst én af de eksponeringsklasser, der er omhandlet i artikel 147, stk. 2, litra a), litra aa), nr. i) eller ii), litra b), litra c), nr. i), ii) eller iii), litra d), nr. i), ii), iii) eller iv), og litra g). Når et institut har implementeret IRB-metoden for en bestemt eksponeringstype inden for en eksponeringsklasse, skal det gøre dette for alle eksponeringer i den pågældende eksponeringsklasse, medmindre det af den kompetente myndighed har fået tilladelse til permanent at anvende standardmetoden i overensstemmelse med artikel 150. Med forbehold af forudgående tilladelse fra de kompetente myndigheder kan implementeringen af IRB-metoden ske trinvist for de forskellige eksponeringstyper i en bestemt eksponeringsklasse inden for samme forretningsenhed og for forskellige forretningsenheder i samme koncern eller med henblik på anvendelse af egne estimater af LGD eller med henblik på anvendelse af IRB-CCF. 2. De kompetente myndigheder fastsætter en frist, som et institut og et eventuelt moderselskab og dets datterselskaber har til at implementere IRB-metoden for alle eksponeringer i en bestemt eksponeringsklasse for forskellige eksponeringstyper inden for samme forretningsenhed og for forskellige forretningsenheder i samme koncern eller med henblik på anvendelse af egne estimater af LGD eller med henblik på anvendelse af IRB-CCF. De kompetente myndigheder fastsætter en frist, som de anser for passende på grundlag af arten og omfanget af de berørte institutters eller et eventuelt moderselskabs og dets datterselskabers aktiviteter samt antallet og arten af de ratingsystemer, der skal implementeres. 3. Institutter implementerer IRB-metoden i overensstemmelse med de betingelser, som de kompetente myndigheder har fastsat. Den kompetente myndighed udformer disse betingelser på en måde, så de sikrer, at den fleksibilitet, der følger af stk. 1, ikke anvendes selektivt til at opnå reducerede kapitalgrundlagskrav for de eksponeringstyper eller forretningsenheder, som endnu ikke er omfattet af IRB-metoden, eller i forbindelse med anvendelsen af egne estimater af LGD eller i forbindelse med anvendelsen af IRB-CCF.« b) Stk. 4, 5 og 6 udgår. 74) Artikel 149, stk. 1, litra a), affattes således: »a) instituttet har over for den kompetente myndighed på tilfredsstillende vis godtgjort, at standardmetoden ikke er anvendt med henblik på regelarbitrage, herunder ved uretmæssigt at mindske instituttets kapitalgrundlagskrav, at det er nødvendigt på grund af arten og kompleksiteten af instituttets samlede eksponeringer af denne type, og at det ikke vil have en væsentlig negativ indflydelse på instituttets solvens eller dets evne til effektivt at styre risici«. 75) I artikel 150 foretages følgende ændringer: a) Stk. 1 affattes således: »1. Institutterne anvender standardmetoden på samtlige følgende eksponeringer: a) eksponeringer henført til den eksponeringsklasse, der er omhandlet i artikel 147, stk. 2, litra e) b) eksponeringer henført til eksponeringsklasser eller tilhørende eksponeringstyper i en eksponeringsklasse, for hvilke institutterne ikke har modtaget forudgående tilladelse fra de kompetente myndigheder til at anvende IRB-metoden til beregning af de risikovægtede eksponeringsbeløb og værdier af forventede tab. Et institut, der har tilladelse til at anvende IRB-metoden til beregning af risikovægtede eksponeringsbeløb og værdier af forventede tab for en given eksponeringsklasse, kan med forbehold af den kompetente myndigheds forudgående tilladelse anvende standardmetoden på visse eksponeringstyper i den pågældende eksponeringsklasse, herunder eksponeringer fra udenlandske filialer og forskellige produktgrupper, hvis disse eksponeringstyper er uden større betydning med hensyn til størrelse og opfattet risikoprofil.« b) Følgende stykke indsættes: »1a. Ud over de eksponeringer, der er omhandlet i stk. 1, andet afsnit, kan et institut med forbehold af forudgående tilladelse fra den kompetente myndighed anvende standardmetoden på følgende eksponeringer, hvis IRB-metoden anvendes på andre eksponeringstyper i den samme eksponeringsklasse: a) eksponeringer mod centralregeringer og centralbanker i medlemsstaterne og deres regionale og lokale myndigheder og offentlige enheder, forudsat at: i) der ikke er nogen forskel i risiko mellem eksponeringer mod den pågældende centralregering og centralbank og de øvrige eksponeringer i kraft af særlige offentlige ordninger, og ii) eksponeringer mod centralregeringer og centralbanker tildeles en risikovægt på 0 % i henhold til artikel 114, stk. 2 eller 4 b) et instituts eksponeringer mod en modpart, som er dets moderselskab, datterselskab eller et datterselskab af dets moderselskab, forudsat at modparten er et institut eller et finansielt holdingselskab, et blandet finansielt holdingselskab, et finansieringsinstitut, et porteføljeadministrationsselskab eller en accessorisk servicevirksomhed, der er omfattet af passende tilsynsmæssige krav, eller et selskab, med hvilket der består en forbindelse i henhold til artikel 22, stk. 7, i direktiv 2013/34/EU c) eksponeringer mellem institutter, som opfylder kravene i artikel 113, stk. 7. Et institut, der kun har tilladelse til at anvende IRB-metoden til beregning af størrelsen af risikovægtede eksponeringsbeløb for visse eksponeringstyper i en eksponeringsklasse, anvender standardmetoden for de resterende eksponeringstyper i den pågældende eksponeringsklasse. Ud over de eksponeringer, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, andet afsnit, og i nærværende stykke, kan et institut anvende standardmetoden på eksponeringer mod kirker og religionssamfund, som opfylder kravene i artikel 115, stk. 3.« c) Stk. 2 udgår. d) Følgende stykke indsættes: »2a. Senest den 10. juli 2028 udsteder EBA i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010 retningslinjer for, hvad der udgør eksponeringstyper, der er uden større betydning med hensyn til størrelse og opfattet risikoprofil.« e) Stk. 3 og 4 udgår. 76) I artikel 151 foretages følgende ændringer: a) Stk. 1 affattes således: »1. De risikovægtede eksponeringsbeløb for kreditrisiko vedrørende eksponeringer, der tilhører en af de eksponeringsklasser, der er omhandlet i artikel 147, stk. 2, litra a),, litra aa), nr. i) eller ii), litra b), litra c), nr. i), ii) eller iii), litra d), nr. i), ii), iii) eller iv), eller litra g), skal, medmindre de pågældende eksponeringer fratrækkes kapitalgrundlaget eller er omfattet af den behandling, der er fastsat i artikel 72e, stk. 5, første afsnit, beregnes i overensstemmelse med underafdeling 2.« b) Stk. 4 udgår. c) Stk. 7, 8 og 9 affattes således: »7. For detaileksponeringer anvender institutterne egne estimater af LGD og IRB-CCF, hvor det er relevant i henhold til artikel 166, stk. 8 og 8b, i overensstemmelse med artikel 143 og afdeling 6. Institutterne anvender SA-CCF'er, hvis artikel 166, stk. 8 og 8b, ikke giver mulighed for anvendelse af IRB-CCF. 8. For følgende eksponeringer anvender institutterne LGD-værdierne i artikel 161, stk. 1, og SA-CCF'er i overensstemmelse med artikel 166, stk. 8, 8a og 8b: a) eksponeringer henført til den eksponeringsklasse, der er omhandlet i artikel 147, stk. 2, litra b) b) eksponeringer mod andre enheder i den finansielle sektor end dem, der er omhandlet i dette afsnits litra a) c) eksponeringer mod store selskaber, som ikke henføres til den eksponeringsklasse, der er omhandlet i artikel 147, stk. 2, litra c), nr. ii). For eksponeringer, der tilhører de eksponeringsklasser, der er omhandlet i artikel 147, stk. 2, litra a), litra aa), nr. i) eller ii), eller litra c), nr. i), ii) eller iii), med undtagelse af de eksponeringer, der er omhandlet i nærværende stykkes første afsnit, anvender institutterne LGD-værdierne i artikel 161, stk. 1, og SA-CCF'er i overensstemmelse med artikel 166, stk. 8, 8a og 8b, medmindre de har fået tilladelse til at anvende deres egne estimater af LGD og IRB-CCF for disse eksponeringer i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 9. 9. For eksponeringer, der er omhandlet i denne artikels stk. 8, andet afsnit, tillader den kompetente myndighed, at institutterne anvender egne estimater af LGD'er og IRB-CCF, hvor det er relevant i henhold til artikel 166, stk. 8 og 8b, i overensstemmelse med artikel 143 og afdeling 6.« d) Følgende stykke tilføjes: »11. For eksponeringer i form af aktier eller andele i en CIU, der tilhører eksponeringsklassen omhandlet i artikel 147, stk. 2, litra ea), anvender institutterne den behandling, der er fastsat i artikel 152, medmindre disse eksponeringer fratrækkes i kapitalgrundlaget eller er omfattet af behandlingen i artikel 72e, stk. 5, første afsnit.«. 77) I artikel 152 foretages følgende ændringer: a) Stk. 3, første afsnit, affattes således: »Uanset artikel 92, stk. 4, litra e), kan institutter, der beregner den risikovægtede værdi af CIU'ens eksponeringer i overensstemmelse med stk. 1 og 2, beregne kapitalgrundlagskravet vedrørende kreditværdijusteringsrisikoen for derivateksponeringer for denne CIU som et beløb svarende til 50 % af kapitalgrundlagskravet for disse derivateksponeringer beregnet i henhold til dette afsnits kapitel 6, afdeling 3, 4 eller 5.« b) Stk. 4 affattes således: »4. Institutter, der anvender transparensmetoden i henhold til denne artikels stk. 2 og 3, og som ikke anvender metoderne fastsat i dette kapitel eller kapitel 5, alt efter hvad der relevant, for alle eller dele af CIU'ens underliggende eksponeringer, beregner risikovægtede eksponeringsbeløb og værdier af forventede tab for alle eller disse dele af de underliggende eksponeringer i overensstemmelse med følgende principper: a) for underliggende eksponeringer, der ville blive henført til den eksponeringsklasse, der er omhandlet i artikel 147, stk. 2, litra e), anvender institutterne standardmetoden i kapitel 2 b) for eksponeringer, som er henført til poster, der repræsenterer securitiseringspositioner, jf. artikel 147, stk. 2, litra f), anvender institutterne den behandling, der er fastsat i artikel 254, som om disse eksponeringer var disse institutters direkte besiddelser c) for alle andre underliggende eksponeringer anvender institutterne standardmetoden omhandlet i kapitel 2.« 78) I artikel 153 foretages følgende ændringer: a) Overskriften affattes således: »Risikovægtede eksponeringsbeløb for eksponeringer mod centralregeringer og centralbanker, eksponeringer mod regionale og lokale myndigheder og offentlige enheder, eksponeringer mod institutter og eksponeringer mod selskaber«. b) Stk. 1 ændres således: i) Indledningen affattes således: »Med forbehold af den særlige fremgangsmåde i stk. 2 og 4 beregnes de risikovægtede eksponeringsbeløb for eksponeringer mod centralregeringer og centralbanker, eksponeringer mod regionale og lokale myndigheder og offentlige enheder, eksponeringer mod institutter og eksponeringer mod selskaber efter følgende formler:«. ii) Nr. iii) affattes således: »iii) hvis 0 < PD < 1, er: r.  iii) affattes således: hvor: N = den kumulative fordelingsfunktion for en standardiseret normalfordelt stokastisk variabel, dvs. N(x) er lig med sandsynligheden for, at en normalfordelt stokastisk variabel med middelværdi 0 og varians 1 er mindre end eller lig med x G = den inverse kumulative fordelingsfunktion for en standardiseret normalfordelt stokastisk variabel, dvs. hvis x = G(z), er x den værdi, for hvilken det gælder, at N(x) = z R = korrelationskoefficienten, der defineres som: b= løbetidsfaktoren, der defineres som: b = 0,11852 - 0,05478 ∙ lnPD2  ; M = løbetiden, udtrykt i år og fastsat i overensstemmelse med artikel 162«. c) Stk. 2 affattes således: »2. For så vidt angår eksponeringer mod store regulerede enheder i den finansielle sektor og uregulerede enheder i den finansielle sektor multipliceres korrelationskoefficienten R i stk. 1, nr. iii), eller stk. 4, alt efter hvad der er relevant, med 1,25 ved beregning af risikovægtene for disse eksponeringer.« d) Stk. 3 udgår. e) Stk. 9 affattes således: »9. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere, hvordan institutterne skal tage højde for de faktorer, som er omhandlet i stk. 5, andet afsnit, når de tildeler risikovægte til eksponeringer mod specialiseret långivning. EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 10. juli 2026. Kommissionen tillægges beføjelser til at supplere denne forordning ved at vedtage de i dette stykkes første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.« 79) I artikel 154 foretages følgende ændringer: a) Stk. 1, nr. ii), affattes således: »ii) hvis PD < 1, er: hvor: N = den kumulative fordelingsfunktion for en standardiseret normalfordelt stokastisk variabel, dvs. N(x) er lig med sandsynligheden for, at en normalfordelt stokastisk variabel med middelværdi 0 og varians 1 er mindre end eller lig med x G = den inverse kumulative fordelingsfunktion for en standardiseret normalfordelt stokastisk variabel, dvs. hvis x = G(z), er x den værdi, for hvilken det gælder, at N(x) = z R = korrelationskoefficienten, der defineres som: b) Stk. 2 udgår. c) Stk. 3 affattes således: »3. For detaileksponeringer, der ikke er misligholdt, og som er helt eller delvist sikret ved beboelsesejendom, anvendes en korrelationskoefficient R på 0,15 i stedet for den værdi, der beregnes med korrelationskoefficientformlen i stk. 1. Den risikovægt, der beregnes for en eksponering, som er delvist sikret ved beboelsesejendom i henhold til stk. 1, nr. ii), under hensyntagen til en korrelationskoefficient R, jf. nærværende stykkes første afsnit, finder både anvendelse på den sikrede og den usikrede del af den pågældende eksponering.« d) Stk. 4 affattes således: »4. For QRRE'er, som ikke er misligholdt, anvendes en korrelationskoefficient R på 0,04 i stedet for den værdi, der beregnes med korrelationskoefficientformlen i stk. 1. De kompetente myndigheder gennemgår den relative volatilitet i tabsprocenterne for QRRE'er, der tilhører samme eksponeringstype, samt for den samlede QRRE-eksponeringsklasse og udveksler oplysninger om typiske karakteristika for tabsprocenter for kvalificerede revolverende detaileksponeringer med de øvrige medlemsstater og med EBA.« 80) Artikel 155 udgår. 81) I artikel 157 tilføjes følgende stykke: »6. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på yderligere at præcisere: a) metoden til beregning af det risikovægtede eksponeringsbeløb for udvandingsrisiko ved erhvervede fordringer, herunder anerkendelse af kreditrisikoreduktion i overensstemmelse med artikel 160, stk. 4, og betingelserne for anvendelse af egne estimater og parametre for fallbackmetoden b) vurderingen af kriteriet om uvæsentlighed for den eksponeringstype, der er omhandlet i stk. 5. EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 10. juli 2027. Kommissionen tillægges beføjelser til at supplere denne forordning ved at vedtage de i dette stykkes første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.« 82) I artikel 158 foretages følgende ændringer: a) Stk. 5 affattes således: »5. De forventede tab (EL) og værdien af de forventede tab vedrørende eksponeringer mod selskaber, institutter, centralregeringer og centralbanker, regionale og lokale myndigheder og offentlige enheder samt detaileksponeringer beregnes efter følgende formler: forventet tab (EL) = PD * LGD værdi af forventet tab = EL [multipliceret med] eksponeringens størrelse. Ved misligholdte eksponeringer (PD = 100 %), hvor institutterne bruger deres egne estimater for LGD, er EL fastsat som ELBE, som er instituttets bedste estimat for forventet tab på den misligholdte eksponering i overensstemmelse med artikel 181, stk. 1, litra h).« b) Stk. 7, 8 og 9 udgår. 83) Artikel 159 affattes således:   »Artikel 159 Behandling af værdier af forventede tab, IRB-underskud og IRB-overskud   1. Institutterne trækker værdierne af forventede tab på de eksponeringer, der er omhandlet i artikel 158, stk. 5, 6 og 10, fra summen af følgende: a) de generelle og specifikke kreditrisikojusteringer vedrørende disse eksponeringer beregnet i overensstemmelse med artikel 110 b) yderligere værdijusteringer som følge af modpartens misligholdelse fastsat i overensstemmelse med artikel 34 og vedrørende eksponeringer, for hvilke værdierne af forventede tab beregnes i overensstemmelse med artikel 158, stk. 5, 6 og 10 c) andre reduktioner af kapitalgrundlaget i forbindelse med disse eksponeringer bortset fra fradrag foretaget i overensstemmelse med artikel 36, stk. 1, litra m). Hvis den beregning, der er foretaget i overensstemmelse med første afsnit, resulterer i et positivt beløb, kaldes det fremkomne beløb »IRB-overskud«. Hvis den beregning, der er foretaget i overensstemmelse med første afsnit, resulterer i et negativt beløb, kaldes det fremkomne beløb »IRB-underskud«. 2. Med henblik på den beregning, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, behandler institutter nedslag fastsat i overensstemmelse med artikel 166, stk. 1, i forbindelse med balanceførte eksponeringer, der er erhvervet som misligholdte eksponeringer, på samme måde som specifikke kreditrisikojusteringer. Nedslag i forbindelse med balanceførte eksponeringer, der er erhvervet som ikkemisligholdte eksponeringer, må ikke medtages i beregningen af IRB-underskuddet eller IRB-overskuddet. Specifikke kreditrisikojusteringer for misligholdte eksponeringer må ikke anvendes til at dække værdierne af forventede tab på andre eksponeringer. Værdierne af forventede tab vedrørende securitiserede eksponeringer og de generelle og specifikke kreditrisikojusteringer, der foretages for disse eksponeringer, indgår ikke i beregningen af IRB-underskuddet og IRB-overskuddet.« 84) I tredje del indsættes følgende underafdeling efter afdeling 4 »Sandsynlighed for misligholdelse (PD), tab givet misligholdelse (LGD) og løbetid«: »Underafdeling - 1 Eksponeringer, der dækkes af garantier stillet af medlemsstaternes centralregeringer og centralbanker eller ECB   Artikel 159a Ikkeanvendelse af PD-, LGD- og CCF-inputgulve   Med henblik på kapitel 3 og navnlig med hensyn til artikel 160, stk. 1, artikel 161, stk. 4, artikel 164, stk. 4, og artikel 166, stk. 8c, gælder det, at hvis en eksponering er dækket af en anerkendt garanti stillet af en centralregering eller centralbank eller af ECB, finder PD-, LGD- og CCF-inputgulvene ikke anvendelse på den del af eksponeringen, der er dækket af garantien. Den del af eksponeringen, der ikke er dækket af garantien, er dog omfattet af de pågældende PD-, LGD- og CCF-inputgulve.« 85) I tredje del, afsnit II, kapitel 3, afdeling 4, affattes overskriften til underafdeling 1 således. »Eksponeringer mod selskaber, institutter, centralregeringer og centralbanker, regionale og lokale myndigheder og offentlige enheder«. 86) I artikel 160 foretages følgende ændringer: a) Stk. 1 affattes således: »1. For eksponeringer, der er henført til eksponeringsklasserne i artikel 147, stk. 2, litra b), eller artikel 147, stk. 2, litra c), nr. i), ii) eller iii), og udelukkende med henblik på beregning af risikovægtede eksponeringsbeløb og værdier af forventede tab på disse eksponeringer, navnlig med henblik på artikel 153 og 157, og artikel 158, stk. 1, 5 og 10, må den PD-værdi, der anvendes for hver eksponering som input i formlerne for risikovægtede eksponeringsbeløb og forventet tab, ikke være mindre end følgende PD-inputgulvværdi: 0,05 %.« b) Følgende stykke indsættes: »1a. For eksponeringer, der er henført til eksponeringsklasserne i artikel 147, stk. 2, litra aa, nr. i) eller ii), og udelukkende med henblik på beregning af risikovægtede eksponeringsbeløb og værdier af forventede tab på disse eksponeringer, må den PD-værdi, der anvendes for hver eksponering som input i formlerne for risikovægtede eksponeringsbeløb og forventet tab, ikke være mindre end følgende PD-inputgulvværdi: 0,03 %.« c) Stk. 4 affattes således: »4. For en eksponering, der er dækket af en ufinansieret kreditrisikoafdækning, kan et institut, der anvender egne estimater af LGD i henhold til artikel 143 for både den eksponering, der er dækket af den ufinansierede kreditrisikoafdækning, og for sammenlignelige direkte eksponeringer mod udbyderen af kreditrisikoafdækning, indregne den ufinansierede kreditrisikoafdækning i PD i overensstemmelse med artikel 183.« d) Stk. 5 udgår. e) Stk. 6 og 7 affattes således: »6. I forbindelse med udvandingsrisici for erhvervede erhvervsfordringer fastsættes PD, så den svarer til instituttets estimater af det forventede tab vedrørende udvandingsrisici. Hvis et institut har fået tilladelse af den kompetente myndighed, jf. artikel 143, til at anvende sine egne estimater af LGD for erhvervseksponeringer, og det er i stand til at foretage en opdeling, som den kompetente myndighed anser for pålidelig, af sine estimater af det forventede tab vedrørende udvandingsrisici for erhvervede erhvervsfordringer i PD'er og LGD'er, kan instituttet anvende de PD-estimater, der er resultatet af nævnte opdeling. Institutterne kan indregne ufinansieret kreditrisikoafdækning i PD i overensstemmelse med kapitel 4. 7. Hvis et institut har fået tilladelse af den kompetente myndighed, jf. artikel 143, til at anvende sine egne estimater af LGD vedrørende udvandingsrisici for erhvervede erhvervsfordringer, kan det indregne ufinansieret kreditrisikoafdækning ved at justere PD, jf. dog artikel 161, stk. 3.« 87) I artikel 161 foretages følgende ændringer: a) I stk. 1 foretages følgende ændringer: i) Litra a) affattes således: »a) privilegerede eksponeringer uden anerkendt finansieret kreditrisikoafdækning mod centralregeringer og centralbanker, mod enheder i den finansielle sektor og mod regionale og lokale myndigheder og offentlige enheder: 45 %«. ii) Følgende litra indsættes: »aa) privilegerede eksponeringer uden anerkendt finansieret kreditrisikoafdækning mod selskaber, der ikke er enheder i den finansielle sektor: 40 %«. iii) Litra c) udgår. iv) Litra e) affattes således: »e) for privilegerede eksponeringer vedrørende erhvervede erhvervsfordringer, hvor instituttet ikke kan estimere PD'er, eller hvor instituttets PD-estimater ikke opfylder kravene i afdeling 6: 40 %«. v) Litra g) affattes således: »g) for udvandingsrisici vedrørende erhvervede erhvervsfordringer: 100 %.« b) Stk. 3 og 4 affattes således: »3. For en eksponering, der er dækket af en ufinansieret kreditrisikoafdækning, kan et institut, der anvender egne estimater af LGD i henhold til artikel 143 for både den eksponering, der er dækket af en ufinansieret kreditrisikoafdækning, og for sammenlignelige direkte eksponeringer mod udbyderen af kreditrisikoafdækning, indregne den ufinansierede kreditrisikoafdækning i LGD i overensstemmelse med artikel 183. 4. For eksponeringer, der er henført til eksponeringsklasserne omhandlet i artikel 147, stk. 2, litra c), nr. i), ii) eller iii), og udelukkende med henblik på beregning af risikovægtede eksponeringsbeløb og værdier af forventede tab på disse eksponeringer og navnlig med henblik på artikel 153, stk. 1, nr. iii), artikel 157, og artikel 158, stk. 1, 5 og 10, må de LGD-værdier for hver eksponering, der anvendes som input i formlerne for risikovægtede eksponeringsbeløb og forventet tab, hvis der anvendes egne estimater af LGD, ikke være mindre end følgende LGD-inputgulvværdier, beregnet i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 6.

Tabel 1

«

c) Følgende stykker tilføjes: »5.    For eksponeringer, der er henført til eksponeringsklasserne i artikel 147, stk. 2, litra aa, nr. i) eller ii), og udelukkende med henblik på beregning af risikovægtede eksponeringsbeløb og værdier af forventede tab på disse eksponeringer, og navnlig med henblik på artikel 153, stk. 1, nr. iii), artikel 157 og artikel 158, stk. 1, 5 og 10, må den LGD-værdi, der anvendes som input i formlerne for risikovægtede eksponeringsbeløb og forventet tab for eksponeringer uden anerkendt FCP, hvis der anvendes egne estimater af LGD, ikke være mindre end følgende LGD-inputgulvværdi: 5 %. 6.    Med henblik på denne artikels stk. 4 finder LGD-inputgulvene i tabel 1 i nævnte stykke anvendelse på eksponeringer, der er fuldt ud sikret ved en anerkendt finansieret kreditrisikoafdækning, når værdien af finansieret kreditrisikoafdækning efter anvendelsen af de relevante volatilitetsjusteringer Hc og Hfx i overensstemmelse med artikel 230 er lig med eller overstiger værdien af den underliggende eksponering. Med henblik på denne artikels stk. 4 og med henblik på anvendelsen af de relevante relaterede justeringer, Hc og Hfx, i overensstemmelse med artikel 230 anerkendes finansieret kreditrisikoafdækning i henhold til dette kapitel. I dette tilfælde forstås typen af finansieret kreditrisikoafdækning »anden fysisk sikkerhed« i artikel 230, tabel 1, som »anden fysisk og anden anerkendt sikkerhed«. Det LGD-inputgulv (LGDfloor), der kan anvendes for en eksponering, som er delvist sikret ved FCP, beregnes som det vægtede gennemsnit af LGDU-floor for eksponeringsdelen uden FCP og LGDS-floor for den fuldt ud sikrede del på følgende måde: hvor: LGDU-floor og LGDS-floor er de relevante gulvværdier i tabel 1 E, ES, EU og HE bestemmes i overensstemmelse med artikel 230. 7.    Hvis et institut, der anvender egne estimater af LGD på en given type usikrede eksponeringer mod selskaber og usikrede eksponeringer mod regionale og lokale myndigheder og offentlige enheder, ikke kan tage højde for virkningen af den finansierede kreditrisikoafdækning, der sikrer en af eksponeringerne af denne eksponeringstype, i egne estimater af LGD på grund af mangel på data om inddrivelser for den pågældende finansierede kreditrisikoafdækning, har instituttet tilladelse til at anvende formlen i artikel 230, bortset fra at LGDU i denne formel er instituttets egne estimater af LGD for usikrede eksponeringer. I så fald anerkendes den finansierede kreditrisikoafdækning i overensstemmelse med kapitel 4, og instituttets egne estimater af LGD, der anvendes som LGDU, beregnes på grundlag af data om de underliggende tab med undtagelse af eventuelle inddrivelser som følge af denne finansierede kreditrisikoafdækning.« 88) I artikel 162 foretages følgende ændringer: a) Stk. 1 affattes således: »1. For eksponeringer, for hvilke et institut ikke har fået tilladelse af den kompetente myndighed til at anvende egne estimater af LGD, anvendes løbetiden (M) konsekvent og fastsættes enten til 2,5 år, undtagen for eksponeringer i tilknytning til værdipapirfinansieringstransaktioner, hvor M er på 0,5 år, eller den beregnes alternativt i overensstemmelse med stk. 2.« b) I stk. 2 foretages følgende ændringer: i) Indledningen affattes således: »For eksponeringer, for hvilke et institut anvender egne estimater af LGD, beregnes løbetiden (M) ved hjælp af perioder udtrykt i år som fastsat i dette stykke og med forbehold af denne artikels stk. 3, 4 og 5. M må ikke overstige fem år, undtagen i de tilfælde, der er nævnt i artikel 384, stk. 2, hvor M som angivet deri anvendes. M beregnes som følger i hvert af følgende tilfælde:«. ii) Følgende numre indsættes: »da) For sikrede udlånstransaktioner, der er omfattet af en rammeaftale om netting, fastsættes M ud fra transaktionernes vægtede gennemsnitlige restløbetid, hvor M skal være på mindst 20 dage. Løbetiden vægtes i forhold til den notionelle værdi af hver transaktion. db) For en rammeaftale om netting, der omfatter mere end én af transaktionstyperne svarende til dette stykkes litra c), d) eller da), er M den vægtede gennemsnitlige restløbetid for transaktionerne, hvor M skal være mindst den længste ihændehaverperiode, udtrykt i år, der gælder for sådanne transaktioner som fastsat i artikel 224, stk. 2, afhængigt af det pågældende tilfælde enten 10 eller 20 dage. Løbetiden vægtes i forhold til den notionelle værdi af hver transaktion.« iii) Litra f) affattes således: »f) For andre instrumenter end dem, der er nævnt i dette stykke, eller hvis instituttet ikke er i stand til at beregne M som anført i litra a), fastsættes M til den maksimale resterende periode målt i år, som låntageren har fået til at indfri alle sine kontraktlige forpligtelser fuldt ud, herunder hovedstol, renter og gebyrer, hvor M skal være mindst ét år.« iv) Litra i) og j) affattes således: »i) For institutter, som anvender de metoder, der er omhandlet i artikel 382a, stk. 1, litra a) eller b), til beregning af kapitalgrundlagskravene vedrørende kreditværdijusteringsrisikoen i forbindelse med transaktioner med en given modpart, må M ikke overstige 1 i den formel, der er fastsat i artikel 153, stk. 1, nr. iii), med henblik på beregning af de risikovægtede eksponeringsbeløb for modpartsrisiko for de samme transaktioner, jf. artikel 92, stk. 4, litra a) eller g), alt efter hvad der er relevant. j) For revolverende eksponeringer bestemmes M ved anvendelse af facilitetens maksimale kontraktlige udløbsdato. Institutterne må ikke anvende tilbagebetalingsdatoen for det aktuelle træk, hvis denne dato ikke er facilitetens maksimale kontraktlige udløbsdato.« c) I stk. 3 foretages følgende ændringer: i) I første afsnit affattes indledningen således: »Såfremt dokumentationen indeholder krav om daglig fastsættelse af margen og daglig værdiansættelse og indeholder bestemmelser, der giver mulighed for øjeblikkelig realisering eller modregning af sikkerhedsstillelse i tilfælde af misligholdelse eller manglende fastsættelse af margen, fastsættes M ud fra transaktionernes vægtede gennemsnitlige restløbetid, og M skal være mindst én dag for:«. ii) I andet afsnit foretages følgende ændringer: 1) Litra b) affattes således: »b) selvlikviderende kortfristede handelsfinansieringstransaktioner og erhvervede erhvervsfordringer, forudsat at de respektive eksponeringer har en restløbetid på op til ét år«. 2) Følgende litra tilføjes: »e) udstedte og bekræftede remburser, som er kortfristede, dvs. at de har en løbetid på under ét år, og er selvlikviderende.« d) Stk. 4 affattes således: »4. For eksponeringer mod selskaber, der er etableret i Unionen, og som ikke er store selskaber, kan institutterne vælge at fastsætte M for alle sådanne eksponeringer som fastsat i stk. 1 i stedet for at anvende stk. 2.« e) Følgende stykke tilføjes: »6. Med henblik på at udtrykke det minimumsantal af dage, der er omhandlet i stk. 2, litra c)-db), og stk. 3, i år, divideres minimumsantallet af dage med 365,25.« 89) I artikel 163 foretages følgende ændringer: a) Stk. 1 affattes således: »1. Den PD-værdi for hver eksponering, der anvendes som input i formlerne for risikovægtede eksponeringsbeløb og forventet tab, må kun med henblik på beregning af risikovægtede eksponeringsbeløb og værdier af forventede tab på disse eksponeringer og navnlig med henblik på artikel 154 og 157, og artikel 158, stk. 1, 5 og 10, være den højeste af den etårige PD for den interne låntagerklasse eller -pulje, som detaileksponeringen henføres til, og følgende PD-inputgulvværdier: a) 0,1 % for QRRE-revolverende eksponeringer b) 0,05 % for detaileksponeringer, som ikke er QRRE-revolverende eksponeringer.« b) Stk. 4 affattes således: »4. For en eksponering, der er dækket af en ufinansieret kreditrisikoafdækning, kan et institut, der anvender egne estimater af LGD i henhold til artikel 143 for sammenlignelige direkte eksponeringer mod udbyderen af kreditrisikoafdækning, indregne den ufinansierede kreditrisikoafdækning i PD'en i overensstemmelse med artikel 183.« 90) I artikel 164 foretages følgende ændringer: a) Stk. 1 og 2 affattes således: »1. Institutterne foretager deres egne estimater af LGD, forudsat at kravene i afdeling 6 i dette kapitel er opfyldt, og der er opnået tilladelse fra de kompetente myndigheder, jf. artikel 143. For udvandingsrisici vedrørende erhvervede fordringer fastsættes en LGD-værdi på 100 %. Hvis et institut er i stand til at foretage en pålidelig opdeling af sine estimater af det forventede tab vedrørende udvandingsrisici for erhvervede fordringer i PD'er og LGD'er, kan instituttet anvende sine egne estimater af LGD. 2. Institutter, der anvender deres egne estimater af LGD i henhold til artikel 143 for sammenlignelige direkte eksponeringer mod udbyderen af kreditrisikoafdækning, kan indregne den ufinansierede kreditrisikoafdækning i LGD'en i overensstemmelse med artikel 183.« b) Stk. 3 udgår. c) Stk. 4 affattes således: »4. De LGD-værdier for hver eksponering, der anvendes som input i formlerne for risikovægtede eksponeringsbeløb og forventet tab, må kun med henblik på beregning af risikovægtede eksponeringsbeløb og værdier af forventede tab i forbindelse med detaileksponeringer og navnlig i henhold til artikel 154, stk. 1, nr. ii), artikel 157, og artikel 158, stk. 1, 5 og 10, ikke være mindre end de LGD-inputgulvværdier, der er fastsat i tabel 1, beregnet i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 4a:

Tabel 1

«

hvor: i = indekset for alle separate værdipapirer, råvarer eller kontantpositioner i henhold til aftalen, som enten udlånes, sælges med en genkøbsaftale eller stilles af instituttet over for modparten j = indekset for alle separate værdipapirer, råvarer eller kontantpositioner i henhold til aftalen, som enten lånes, købes med en gensalgsaftale eller besiddes af instituttet k = indekset for alle separate valutaer, hvori værdipapirer, råvarer eller kontantpositioner i henhold til aftalen er denomineret Ei = eksponeringsværdien af et givet værdipapir, en given råvare eller en given kontantposition i, som enten udlånes, sælges med en genkøbsaftale eller stilles over for modparten i henhold til den aftale, der ville være gældende, hvis der ikke var anvendt kreditrisikoafdækning, når institutterne beregner de risikovægtede eksponeringsbeløb i overensstemmelse med kapitel 2 eller 3, alt efter hvad der er relevant Cj = værdien af et givet værdipapir, en given råvare eller en given kontantposition j, som enten lånes, købes med en gensalgsaftale eller besiddes af instituttet i henhold til aftalen = nettopositionen (positiv eller negativ) i en given anden valuta k end aftalens afregningsvaluta som beregnet i overensstemmelse med stk. 2, litra b) = volatilitetsjusteringen for valutakursrisici for valuta k Enet = aftalens nettoeksponering beregnet som følger: hvor: 1 = indekset for alle særskilte grupper af samme værdipapirer og alle særskilte typer af samme råvarer i henhold til aftalen = nettopositionen (positiv eller negativ) i en given gruppe af værdipapirer l eller en given type råvarer l i henhold til aftalen, beregnet i overensstemmelse med stk. 2, litra a) = den volatilitetsjustering, der anvendes for en given gruppe af værdipapirer l eller en given type råvarer l, bestemt i overensstemmelse med stk. 2, litra c); fortegnet for bestemmes som følger: a) Fortegnet er positivt, når gruppen af værdipapirer l udlånes, sælges med en genkøbsaftale eller indgår i en transaktion på en måde, der svarer til enten udlån af værdipapirer eller en genkøbsaftale. b) Fortegnet er negativt, når gruppen af værdipapirer l lånes, købes med en gensalgsaftale eller indgår i en transaktion på en måde, der svarer til enten lån af værdipapirer eller en omvendt genkøbsaftale. N = det samlede antal særskilte grupper af samme værdipapirer og særskilte typer af samme råvarer i henhold til aftalen; med henblik på denne beregning medregnes ikke de grupper og typer , for hvilke er mindre end Egross = aftalens bruttoeksponering beregnet som følger:

»Tabel 1

Tabel 2

Tabel 3

Andre typer sikkerheder eller eksponeringer

Tabel 4

Volatilitetsjustering for valutamismatch (Hfx)

«

131) Artikel 225 udgår. 132) Artikel 226 affattes således:   »Artikel 226 Opskalering af volatilitetsjusteringer i forbindelse med den udbyggede metode for finansielle sikkerheder   De volatilitetsjusteringer, der beskrives i artikel 224, er de volatilitetsjusteringer, et institut skal bruge, når der anvendes daglige værdiansættelser. Hvis værdiansættelsen sker mindre hyppigt end dagligt, skal institutterne anvende større volatilitetsjusteringer. Institutterne beregner dem ved at opskalere volatilitetsjusteringerne for daglige værdiansættelser ved hjælp af følgende formel for kvadratroden af tiden: hvor: H = den volatilitetsjustering, der skal anvendes HM = volatilitetsjusteringen, når der anvendes daglig værdiansættelse NR = det faktiske antal arbejdsdage mellem værdiansættelserne TM = likvidationsperioden for den pågældende transaktionstype.« 133) Artikel 227, stk. 1, affattes således: »1.    Institutter, der anvender tabelmetoden for volatilitetsjusteringer, jf. artikel 224, kan for genkøbstransaktioner og transaktioner vedrørende ind- eller udlån af værdipapirer anvende en volatilitetsjustering på 0 % i stedet for de volatilitetsjusteringer, der er beregnet i henhold til artikel 224 og 226, forudsat at betingelserne i nærværende artikels stk. 2, litra a)-h), er opfyldt. Institutter, som anvender den i artikel 221 omhandlede metode med interne modeller, anvender ikke den behandling, der er beskrevet i nærværende artikel.« 134) Artikel 228 affattes således:   »Artikel 228 Beregning af risikovægtede eksponeringsbeløb i forbindelse med den udbyggede metode for finansielle sikkerheder for så vidt angår eksponeringer, der behandles efter standardmetoden   Ved standardmetoden anvender institutterne E * som beregnet i henhold til artikel 223, stk. 5, som eksponeringsværdien med henblik på artikel 113. I forbindelse med ikkebalanceførte poster opført i bilag I anvender institutterne E * som den værdi, de i artikel 111, stk. 2, anførte procentsatser anvendes på, for at nå frem til eksponeringsværdien.« 135) I artikel 229 foretages følgende ændringer: a) Overskriften affattes således: » Værdiansættelsesprincipper for andre anerkendte sikkerheder end finansielle sikkerheder «. b) Stk. 1 affattes således: »1. Værdiansættelse af fast ejendom skal opfylde samtlige følgende krav: a) Værdien vurderes uafhængigt af et instituts procedure for erhvervelse af pant i fast ejendom, lånebehandling og låneafgørelse af en uafhængig vurderingsmand, der har de nødvendige kvalifikationer, evner og erfaringer til at foretage en værdiansættelse. b) Værdien vurderes ud fra forsigtigt konservative værdiansættelseskriterier, som opfylder samtlige følgende krav: i) Værdien omfatter ikke forventninger vedrørende prisstigninger. ii) Værdien justeres for at tage højde for muligheden for, at den aktuelle markedsværdi ligger betydeligt over den værdi, der ville være holdbar i lånets løbetid. c) Værdien dokumenteres på en gennemsigtig og klar måde. d) Værdien er ikke højere end markedsværdien for den faste ejendom, hvis en sådan markedsværdi kan fastsættes. e) Hvis ejendomsværdien værdiansættes, overstiger ejendommens værdi ikke den gennemsnitlige værdi, der er vurderet for den pågældende ejendom eller for en sammenlignelig ejendom i de seneste seks år for beboelsesejendomme og otte år for erhvervsejendomme eller værdien ved bevilling, alt efter hvilken der er højest. Med henblik på beregning af gennemsnitsværdien skal institutterne tage gennemsnittet af alle ejendomsværdier observeret med lige store intervaller, og referenceperioden skal omfatte mindst tre datapunkter. Med henblik på beregning af gennemsnitsværdien kan institutterne anvende resultaterne af overvågningen af ejendomsværdi i overensstemmelse med artikel 208, stk. 3. Ejendommens værdi kan overstige denne gennemsnitsværdi eller værdien ved bevilling, alt efter hvad der er relevant, i tilfælde af ændringer af ejendommen, der entydigt øger dens værdi, såsom forbedringer af den energimæssige ydeevne eller forbedringer af modstandsdygtigheden, beskyttelsen og tilpasningen til fysiske risici i bygningen eller boligenheden. Ejendomsværdien opjusteres ikke, hvis institutterne ikke har tilstrækkelige data til at beregne den gennemsnitlige værdi, undtagen hvis værdistigningen er baseret på ændringer, der entydigt øger ejendommens værdi. Værdiansættelse af fast ejendom skal tage hensyn til eventuelle foranstående krav på ejendommen, medmindre der tages hensyn til et foranstående krav i beregningen af bruttoeksponeringsbeløbet in henhold til artikel 124, stk. 6, litra c), eller beløbet nedsættes med 55 % af ejendomsværdien i henhold til artikel 125, stk. 1, eller artikel 126, stk. 1, og i givet fald afspejle resultaterne af den overvågning, der kræves i henhold til artikel 208, stk. 3.« c) Følgende stykke tilføjes: »4. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere de kriterier og faktorer, der skal tages hensyn til ved vurderingen af udtrykket »sammenlignelig ejendom«, jf. stk. 1, litra e). EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 10. juli 2027. Kommissionen tillægges beføjelser til at supplere denne forordning ved at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.« 136) Artikel 230 affattes således:   »Artikel 230 Beregning af risikovægtede eksponeringsbeløb og værdier af forventede tab for en eksponering med en anerkendt finansieret kreditrisikoafdækning efter IRB-metoden   1.    Efter IRB-metoden anvender institutterne - undtagen for de eksponeringer, der er omfattet af artikel 220 - det faktiske LGD (LGD*) som LGD med henblik på kapitel 3 til at indregne finansieret kreditrisikoafdækning, som er anerkendt i henhold til nærværende kapitel. Institutterne beregner LGD * som følger: hvor: E = eksponeringsværdien, inden der tages hensyn til virkningen af den finansierede kreditrisikoafdækning. For eksponeringer, for hvilke der er stillet finansiel sikkerhed, som er anerkendt i overensstemmelse med dette kapitel, beregnes dette beløb i overensstemmelse med artikel 223, stk. 3. For så vidt angår udlånte eller stillede værdipapirer skal dette beløb svare til det udlånte kontantbeløb eller de udlånte eller stillede værdipapirer. For udlånte eller stillede værdipapirer forhøjes eksponeringsværdien ved anvendelse af volatilitetsjusteringen (HE) i overensstemmelse med artikel 223-227 ES = den aktuelle værdi af den modtagne finansierede kreditrisikoafdækning efter anvendelse af den volatilitetsjustering, der gælder for den type finansieret kreditrisikoafdækning (HC), og anvendelse af volatilitetsjusteringen for valutamismatch (Hfx) mellem eksponeringen og den finansierede kreditrisikoafdækning i overensstemmelse med stk. 2 og 3. ES begrænses til følgende værdi: E·(1+HE) EU = E·(1+HE) - ES; LGDU = det gældende LGD for en usikret eksponering, jf. artikel 161, stk. 1 LGDS = det gældende LGD for eksponeringer sikret ved den type anerkendt FCP, der anvendes i transaktionen, jf. stk. 2, tabel 1. 2.    I tabel 1 angives de værdier af LGDS og Hc, som anvendes i den formel, der er fastsat i stk. 1.

Tabel 1

3. Hvis en anerkendt finansieret kreditrisikoafdækning er denomineret i en anden valuta end eksponeringen, skal volatilitetsjusteringen for valutamismatch (Hfx) være den samme som den, der gælder i henhold til artikel 224-227. 4. Som alternativ til behandlingen i henhold til denne artikels stk. 1 og 2 og med forbehold af artikel 124, stk. 9, kan institutterne anvende en risikovægtning på 50 % på den del af eksponeringen, der inden for de i henholdsvis artikel 125, stk. 1, første afsnit, og artikel 126, stk. 1, første afsnit, fastsatte grænser er sikret fuldt ud med pant i beboelsesejendomme eller erhvervsejendomme, der er beliggende på en medlemsstats område, hvis alle betingelserne i artikel 199, stk. 3 eller 4, er opfyldt. 5. Til beregning af risikovægtede eksponeringsbeløb og værdier af forventede tab vedrørende IRB-eksponeringer, der er omfattet af artikel 220, anvender institutterne E * i overensstemmelse med artikel 220, stk. 4, og anvender LGD for usikrede eksponeringer, jf. artikel 161, stk. 1, litra a), aa) og b).« 137) Artikel 231 affattes således:   »Artikel 231 Beregning af risikovægtede eksponeringsbeløb og værdier af forventede tab ved puljer af anerkendt finansieret kreditrisikoafdækning for en eksponering, der behandles efter IRB-metoden   Institutter, der har opnået flere typer finansieret kreditrisikoafdækning, kan for eksponeringer, som behandles efter IRB-metoden, anvende formlen i artikel 230 sekventielt for hver enkelt type sikkerhed. Med henblik herpå reducerer de pågældende institutter efter hvert trin med indregning af én individuel type FCP den resterende værdi af den usikrede eksponering (EU) med den justerede værdi af den sikkerhed (ES), der anerkendes på det pågældende trin. I overensstemmelse med artikel 230, stk. 1, begrænses den samlede ES for alle typer finansieret kreditrisikoafdækning til værdien E (1 + HE), hvilket resulterer i følgende formel: hvor: LGDS,i = det LGD, der finder anvendelse på FCP i, jf. artikel 230, stk. 2 ES,i = den aktuelle værdi af modtaget FCP i efter anvendelse af den volatilitetsjustering, der gælder for den type FCP (Hc) i henhold til artikel 230, stk. 2.« 138) I artikel 232 foretages følgende ændringer: a) Stk. 1 affattes således: »1. Hvis betingelserne i artikel 212, stk. 1, er opfyldt, kan indskud i kontanter i, eller kontantlignende instrumenter opbevaret af, et tredjepartsinstitut, uden at der foreligger en depotaftale, og som er pantsat til det långivende institut, behandles som en garanti stillet af tredjepartsinstituttet.« b) I stk. 3 indsættes følgende litra: »ba) en risikovægtning på 52,5 %, hvis de privilegerede usikrede eksponeringer mod det selskab, der udbyder livsforsikringen, er tillagt en risikovægtning på 75 %« 139) Artikel 233, stk. 4, affattes således: »4.    Institutterne baserer de volatilitetsjusteringer, der skal anvendes i tilfælde af valutamismatch, på en likvidationsperiode svarende til 10 arbejdsdage, under forudsætning af daglige værdiansættelser, og beregner de pågældende justeringer efter tilsynsmetoden for volatilitetsjusteringer, jf. artikel 224. Institutterne skal opskalere volatilitetsjusteringerne i overensstemmelse med artikel 226.« 140) I artikel 235 foretages følgende ændringer: a) Overskriften affattes således: » Beregning af risikovægtede eksponeringsbeløb efter substitutionsmetoden, hvis den garanterede eksponering behandles efter standardmetoden «. b) Stk. 1 affattes således: »1. Med henblik på artikel 113, stk. 3, beregner institutterne de risikovægtede eksponeringsbeløb for eksponeringer med ufinansieret kreditrisikoafdækning, som disse institutter anvender standardmetoden på, uanset hvordan sammenlignelige direkte eksponeringer mod udbyderen af kreditrisikoafdækning behandles, efter følgende formel: max {0, E - GA} · r + GA · g hvor: E = den eksponeringsværdi, der beregnes i overensstemmelse med artikel 111; i denne forbindelse ansættes eksponeringsværdien for en ikkebalanceført post opført i bilag I til 100 % af dens værdi frem for den eksponeringsværdi, der fremgår af artikel 111, stk. 2 GA = værdien af kreditrisikoafdækningen justeret for valutakursrisiko (G*) som beregnet i henhold til artikel 233, stk. 3, og yderligere justeret for manglende løbetidsmatch som angivet i nærværende kapitels afdeling 5 r = risikovægten for eksponeringer mod låntageren som angivet i kapitel 2 g = den risikovægt, der finder anvendelse på en direkte eksponering mod udbyderen af kreditrisikoafdækning som angivet i kapitel 2.« c) Stk. 3 affattes således: »3.    Institutterne kan udvide særbehandlingen i henhold til artikel 114, stk. 4 og 7, til at omfatte eksponeringer eller dele af eksponeringer, der garanteres af centralregeringen eller centralbanken, som om disse eksponeringer var direkte eksponeringer mod centralregeringen eller centralbanken, forudsat at betingelserne fastsat i artikel 114, stk. 4 eller 7, alt efter hvad der er relevant, er opfyldt for sådanne direkte eksponeringer.« 141) Følgende artikel indsættes:   »Artikel 235a Beregning af risikovægtede eksponeringsbeløb og værdier af forventede tab efter substitutionsmetoden, hvis den garanterede eksponering behandles efter IRB-metoden, og en sammenlignelig direkte eksponering mod udbyderen af kreditrisikoafdækning behandles efter standardmetoden   1.    For eksponeringer med ufinansieret kreditrisikoafdækning, på hvilke et institut anvender IRB-metoden fastsat i kapitel 3, og hvor sammenlignelige direkte eksponeringer mod udbyderen af kreditrisikoafdækning behandles efter standardmetoden, beregner institutterne de risikovægtede eksponeringsbeløb efter følgende formel: max {0, E - GA} · r + GA · g hvor: E = eksponeringens værdi i henhold til kapitel 3, afdeling 5. Med henblik herpå beregner institutterne eksponeringsværdien for ikkebalanceførte poster, bortset fra derivater, der behandles efter IRB-metoden, med anvendelse af en CCF på 100 % i stedet for de SA-CCF'er eller IRB-CCF'er, der er omhandlet i artikel 166, stk. 8, 8a og 8b GA = værdien af kreditrisikoafdækningen justeret for valutakursrisiko (G*) som beregnet i overensstemmelse med artikel 233, stk. 3, og yderligere justeret for manglende løbetidsmatch som angivet i dette kapitels afdeling 5 r = risikovægten for eksponeringer mod låntageren som angivet i kapitel 3 g = den risikovægt, der finder anvendelse på en direkte eksponering mod udbyderen af kreditrisikoafdækning som angivet i kapitel 2. 2.    Når værdien af kreditrisikoafdækningen (GA) er lavere end eksponeringens værdi (E), må institutterne kun anvende den formel, der er omhandlet i stk. 1, hvis de afdækkede og ikkeafdækkede dele har samme rangorden. 3.    Institutterne kan udvide særbehandlingen i henhold til artikel 114, stk. 4 og 7, til at omfatte eksponeringer eller dele af eksponeringer, der garanteres af centralregeringen eller centralbanken, som om disse eksponeringer var direkte eksponeringer mod centralregeringen eller centralbanken, forudsat at betingelserne i artikel 114, stk. 4 eller 7, alt efter hvad der er relevant, er opfyldt for sådanne direkte eksponeringer. 4.    Det forventede tab for den dækkede del af eksponeringsværdien er nul. 5.    For eventuelle ikkeafdækkede dele af eksponeringsværdien (E) anvender institutterne den risikovægt og det forventede tab, der svarer til den underliggende eksponering. Med henblik på den i artikel 159 fastsatte beregning henfører institutterne eventuelle generelle eller specifikke kreditrisikojusteringer eller yderligere værdijusteringer i overensstemmelse med artikel 34 i forbindelse med instituttets aktiviteter uden for handelsbeholdningen eller andre reduktioner af kapitalgrundlaget i forbindelse med eksponeringen, bortset fra fradrag foretaget i overensstemmelse med artikel 36, stk. 1, litra m), til den udækkede del af eksponeringsværdien.« 142) Artikel 236 affattes således:   »Artikel 236 Beregning af risikovægtede eksponeringsbeløb og værdier af forventede tab efter substitutionsmetoden, hvis den garanterede eksponering behandles efter IRB-metoden uden anvendelse af egne estimater af LGD, og en sammenlignelig direkte eksponering mod udbyderen af kreditrisikoafdækning behandles efter IRB-metoden   1.    For en eksponering med ufinansieret kreditrisikoafdækning, på hvilken et institut anvender IRB-metoden fastsat i kapitel 3, men uden anvendelse af egne estimater af LGD, og hvor sammenlignelige direkte eksponeringer mod udbyderen af kreditrisikoafdækning behandles efter IRB-metoden fastsat i kapitel 3, fastsætter instituttet den dækkede del af eksponeringen som den laveste af eksponeringsværdien (E) og den justerede værdi af den ufinansierede kreditrisikoafdækning (GA). 1a.    Institutter, der anvender IRB-metoden på sammenlignelige direkte eksponeringer mod udbyderen af kreditrisikoafdækning med anvendelse af egne estimater af PD, beregner størrelsen af det risikovægtede eksponeringsbeløb og værdien af det forventede tab for den dækkede del af eksponeringsværdien ved at anvende PD for udbyderen af kreditrisikoafdækning og det LGD, der anvendes på en sammenlignelig direkte eksponering mod udbyderen af kreditrisikoafdækning som omhandlet i artikel 161, stk. 1, i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 1b. For efterstillede eksponeringer og ikkeefterstillet ufinansieret kreditrisikoafdækning er det LGD, som institutterne skal anvende på den dækkede del af eksponeringsværdien, det LGD, der er knyttet til foranstående fordringer, og institutterne, kan tage højde for en eventuel finansieret kreditrisikoafdækning, der sikrer den ufinansierede kreditrisikoafdækning i overensstemmelse med dette kapitel. 1b.    Institutterne beregner risikovægten og det forventede tab for den dækkede del af den underliggende eksponering ved at anvende PD, LGD som angivet i denne artikels stk. 1a og samme risikovægtningsfunktion som dem, der anvendes på en sammenlignelig direkte eksponering mod udbyderen af kreditrisikoafdækning, og anvender, hvis det er relevant, løbetiden (M) på den underliggende eksponering beregnet i overensstemmelse med artikel 162. 1c.    Institutter, der anvender IRB-metoden på sammenlignelige direkte eksponeringer mod udbyderen af kreditrisikoafdækning ved at anvende metoden i artikel 153, stk. 5, anvender den risikovægt og det forventede tab, der anvendes på den dækkede del af eksponeringen, som svarer til dem, der er fastsat i artikel 153, stk. 5, og artikel 158, stk. 6. 1d.    Uanset nærværende artikels stk. 1c beregner institutter, der anvender IRB-metoden på garanterede eksponeringer ved at anvende metoden i artikel 153, stk. 5, den risikovægt og det forventede tab, der anvendes på den dækkede del af eksponeringen ved at anvende PD, det LGD, som anvendes på en sammenlignelig direkte eksponering mod udbyderen af kreditrisikoafdækning, jf. artikel 161, stk. 1, i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 1b, og samme risikovægtningsfunktion som dem, der anvendes på en sammenlignelig direkte eksponering mod udbyderen af kreditrisikoafdækning, og anvender, hvis det er relevant, løbetiden (M) på den underliggende eksponering beregnet i overensstemmelse med artikel 162. For efterstillede eksponeringer og ikkeefterstillet ufinansieret kreditrisikoafdækning er det LGD, som institutterne skal anvende på den dækkede del af eksponeringsværdien, det LGD, der er knyttet til foranstående fordringer, og institutterne kan tage højde for en eventuel finansieret kreditrisikoafdækning, der sikrer den ufinansierede kreditrisikoafdækning i overensstemmelse med dette kapitel. 2.    For eventuelle udækkede dele af eksponeringens værdi (E) skal institutterne anvende den risikovægt og det forventede tab, der svarer til den underliggende eksponering. Med henblik på den i artikel 159 fastsatte beregning henfører institutterne eventuelle generelle eller specifikke kreditrisikojusteringer eller yderligere værdijusteringer i overensstemmelse med artikel 34 i forbindelse med instituttets aktiviteter uden for handelsbeholdningen eller andre reduktioner af kapitalgrundlaget i forbindelse med eksponeringen, bortset fra fradrag foretaget i overensstemmelse med artikel 36, stk. 1, litra m), til den udækkede del af eksponeringsværdien. 3.    I denne artikel er (GA) størrelsen af kreditrisikoafdækningen justeret for valutakursrisiko (G*) som beregnet i henhold til artikel 233, stk. 3, og yderligere justeret for manglende løbetidsmatch som angivet i nærværende kapitels afdeling 5. Eksponeringsværdien (E) er eksponeringsværdien beregnet i henhold til kapitel 3, afdeling 5. Institutterne beregner eksponeringsværdien for ikkebalanceførte poster, bortset fra derivater, der behandles efter IRB-metoden, med anvendelse af en CCF på 100 % i stedet for den SA-CCF'er eller IRB-CCF'er, der er omhandlet i artikel 166, stk. 8, 8a og 8b.« 143) Følgende artikel indsættes:   »Artikel 236a Beregning af risikovægtede eksponeringsbeløb og værdier af forventede tab efter substitutionsmetoden, hvis den garanterede eksponering behandles efter IRB-metoden med anvendelse af egne estimater af LGD, og en sammenlignelig direkte eksponering mod udbyderen af kreditrisikoafdækning behandles efter IRB-metoden   1.    For en eksponering med ufinansieret kreditrisikoafdækning, på hvilken et institut anvender IRB-metoden som fastsat i kapitel 3 med anvendelse af egne estimater af LGD, og hvor sammenlignelige direkte eksponeringer mod udbyderen af kreditrisikoafdækning behandles efter IRB-metoden fastsat i kapitel 3, men uden anvendelse af egne estimater af LGD, fastsætter instituttet den dækkede del af eksponeringen som den laveste af eksponeringsværdien (E) og den justerede værdi af den ufinansierede kreditrisikoafdækning (GA) beregnet i overensstemmelse med artikel 235a, stk. 1. Instituttet beregner det risikovægtede eksponeringsbeløb og værdien af det forventede tab for den dækkede del af eksponeringen ved at anvende PD, LGD og samme risikovægtningsfunktion som dem, der anvendes på en sammenlignelig direkte eksponering mod udbyderen af kreditrisikoafdækning, og anvender, hvis det er relevant, løbetiden (M) for den underliggende eksponering beregnet i overensstemmelse med artikel 162. 2.    Institutter, der anvender IRB-metoden fastsat i kapitel 3, men uden at anvende egne estimater af LGD på sammenlignelige direkte eksponeringer mod udbyderen af kreditrisikoafdækning, fastsætter LGD i overensstemmelse med artikel 161, stk. 1. For efterstillede eksponeringer og ikkeefterstillet ufinansieret kreditrisikoafdækning er det LGD, som institutterne skal anvende på den dækkede del af eksponeringsværdien, det LGD, der er knyttet til foranstående fordringer, og institutterne kan tage højde for en eventuel finansieret kreditrisikoafdækning, der sikrer den ufinansierede kreditrisikoafdækning i overensstemmelse med dette kapitel. 3.    Institutter, der anvender IRB-metoden fastsat i kapitel 3ved at anvende deres egne estimater af LGD på sammenlignelige direkte eksponeringer mod udbydere af kreditrisikoafdækning, beregner risikovægten og det forventede tab for den dækkede del af den underliggende eksponering ved at anvende PD, LGD og samme risikovægtningsfunktion som dem, der anvendes på en sådan sammenlignelig direkte eksponering mod udbyderen af kreditrisikoafdækning, og anvender, hvis det er relevant, løbetiden (M) på den underliggende eksponering beregnet i overensstemmelse med artikel 162. 4.    Institutter, der anvender IRB-metoden på sammenlignelige direkte eksponeringer mod udbyderen af kreditrisikoafdækning ved at anvende metoden i artikel 153, stk. 5, anvender den risikovægt og det forventede tab, der anvendes på den dækkede del af eksponeringen, som svarer til dem, der er fastsat i artikel 153, stk. 5, og artikel 158, stk. 6. 5.    For eventuelle udækkede dele af eksponeringsværdien (E) anvender institutterne den risikovægt og det forventede tab, der svarer til den underliggende eksponering. Med henblik på den i artikel 159 fastsatte beregning henfører institutterne eventuelle generelle eller specifikke kreditrisikojusteringer eller yderligere værdijusteringer i overensstemmelse med artikel 34 i forbindelse med instituttets aktiviteter uden for handelsbeholdningen eller andre reduktioner af kapitalgrundlaget i forbindelse med eksponeringen, bortset fra fradrag foretaget i overensstemmelse med artikel 36, stk. 1, litra m), til den udækkede del af eksponeringsværdien.« 144) Tredje del, afsnit II, kapitel 4, afdeling 6, udgår. 145) I artikel 252, litra b), affattes definitionen af RW * således: »RW * = risikovægtede eksponeringsbeløb med henblik på artikel 92, stk. 4, litra a)«. 146) I artikel 273 foretages følgende ændringer: a) Stk. 1, første afsnit, affattes således: »Institutterne beregner eksponeringsværdien af de kontrakter, der er opført i bilag II, og af kreditderivater, med undtagelse af de kreditderivater, der er omhandlet i denne artikels stk. 3 og 5, på baggrund af en af de metoder, der er omhandlet i afdeling 3-6 i overensstemmelse med denne artikel.« b) Stk. 3, litra b), affattes således: »b) artikel 183, hvis der er givet tilladelse i overensstemmelse med artikel 143.« 147) Artikel 273a, stk. 3, ændres således: a) I første afsnit affattes litra b) således: »b) Den samlede lange positions absolutte værdi og den samlede korte positions absolutte værdi adderes«. b) Følgende afsnit tilføjes: »Med henblik på første afsnit er betydningen af lange og korte positioner den samme som den, der er fastsat i artikel 94, stk. 3. Med henblik på første afsnit er den aggregerede lange (korte) positions værdi lig med summen af værdierne af de individuelle lange (korte) positioner, der indgår i beregningen i overensstemmelse med litra c)«. 148) I artikel 273b foretages følgende ændringer: a) Overskriften affattes således: »Manglende opfyldelse af betingelserne for anvendelse af forenklede metoder til beregning af eksponeringsværdien af derivater og den forenklede metode til beregning af kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko«. b) Stk. 2, indledningen, affattes således: »Institutter ophører med at beregne eksponeringsværdierne af deres derivatpositioner i overensstemmelse med afdeling 4 eller 5 og med at beregne kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko i overensstemmelse med artikel 385, alt efter hvad der er relevant, senest tre måneder efter indtræffen af en af følgende:«. c) Stk. 3 affattes således: »3. Institutter, der er ophørt med at beregne eksponeringsværdierne af deres derivatpositioner i overensstemmelse med afdeling 4 eller 5 og med at beregne kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko i overensstemmelse med artikel 385, alt efter hvad der er relevant, må kun genoptage beregningen af eksponeringsværdierne af deres derivatpositioner som fastsat i afdeling 4 eller 5 og af kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko i overensstemmelse med artikel 385, hvis de over for den kompetente myndighed godtgør, at alle betingelserne i artikel 273a, stk. 1 eller 2, er blevet opfyldt i en uafbrudt periode på ét år.« 149) I artikel 274 foretages følgende ændringer: a) Stk. 4 affattes således: »4. Hvis flere margenaftaler finder anvendelse på den samme nettinggruppe, eller den samme nettinggruppe omfatter både transaktioner, der er omfattet af en margenaftale, og transaktioner, der ikke er omfattet af en margenaftale, beregner et institut eksponeringsværdien på følgende måde: a) Instituttet fastlægger de pågældende hypotetiske undernettinggrupper bestående af transaktioner, der indgår i nettinggruppen, på følgende måde: i) alle transaktioner, der er omfattet af en margenaftale og samme margenrisikoperiode som fastsat i overensstemmelse med artikel 285, stk. 2-5, henføres til samme undernettinggruppe ii) alle transaktioner, der ikke er omfattet af en margenaftale, henføres til den samme undernettinggruppe, som adskiller sig fra de undernettinggrupper, der er fastsat i overensstemmelse med dette stykkes nr. i). b) Instituttet beregner genanskaffelsesomkostningerne for nettinggruppen i overensstemmelse med artikel 275, stk. 2, under hensyntagen til alle transaktioner inden for nettinggruppen, uanset om de er omfattet af en margenaftale, og anvender samtlige følgende: i) CMV skal beregnes for alle transaktioner i en nettinggruppe uden indregning af eventuel modtaget eller stillet sikkerhed, hvor CMV beregnes ud fra såvel positive som negative markedsværdier ii) NICA, VM, TH og MTA skal, hvor det er relevant, beregnes særskilt som summen på tværs af de samme input, der gælder for hver enkelt margenaftale for nettinggruppen. c) Instituttet beregner den potentielle fremtidige eksponering for den nettinggruppe, der er omhandlet i artikel 278, ved at anvende samtlige følgende: i) den multiplikator, der er omhandlet i artikel 278, stk. 1, skal baseres på inputtene CMV, NICA og VM, alt efter hvad der er relevant, i overensstemmelse med nærværende stykkes litra b) ii) skal beregnes i overensstemmelse med artikel 278 særskilt for hver hypotetisk undernettinggruppe som omhandlet i dette stykkes litra a).« b) I stk. 6 tilføjes følgende afsnit: »Uanset første afsnit erstatter institutterne en binær vanilla-option, hvis strike er lig med K, med den relevante collar-kombination af to solgte og købte vanilla-call- eller put-optioner, der opfylder følgende krav: a) De to optioner i collar-kombinationen har: i) samme udløbsdato og samme spot- eller terminskurs for det underliggende instrument som den binære vanilla-option ii) strikes lig med henholdsvis 0,95 K og 1,05 K. b) Collar-kombinationen reproducerer nøjagtigt den binære vanilla-options gevinst uden for intervallet mellem de to strikes, der er omhandlet i litra a). Risikopositionen for de to optioner i collar-kombinationen som omhandlet i andet afsnit skal beregnes særskilt i overensstemmelse med artikel 279.« 150) Artikel 276, stk. 1, litra d), affattes således: »d) den volatilitetsjusterede værdi af enhver type modtaget eller stillet sikkerhed beregnes i overensstemmelse med artikel 223«. 151) I artikel 277a, stk. 2, tilføjes følgende afsnit: »Med henblik på dette stykkes første afsnit, litra a), henregner institutterne transaktioner til en særskilt risikoafdækningsgruppe i den relevante risikokategori efter samme risikoafdækningsgruppestruktur som fastsat i stk. 1.« 152) I artikel 279a foretages følgende ændringer: a) I stk. 1, litra a), affattes indledningen således: »a) For call- og put-optioner, der giver optionskøberen ret til at købe eller sælge et underliggende instrument til en positiv pris på en enkelt eller flere datoer i fremtiden, benytter institutterne, såfremt disse optioner ikke er henført til kategorien for renterisiko eller kategorien for råvarerisiko, følgende formel:«. b) I stk. 3 foretages følgende ændringer: i) I første afsnit affattes litra a) således: »a) i overensstemmelse med den internationale lovgivningsmæssige udvikling at præcisere de formler, som institutterne skal anvende til beregning af tilsynsdelta for call- og put-optioner henført til kategorien for renterisiko eller kategorien for råvarerisiko, som er forenelig med markedsbetingelser, hvor renterne eller råvarepriserne kan være negative, og den tilsynsbaserede volatilitet, der er hensigtsmæssig til disse formler«. ii) Andet afsnit affattes således: »EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 10. juli 2025.« 153) I artikel 285 foretages følgende ændringer: a) Stk. 7 affattes således: »7. Hvis et institut ikke kan beregne sikkerhedsstillelse sammen med eksponeringen, må det ikke medtage virkningen af anden sikkerhedsstillelse end kontanter af samme valuta som selve eksponeringen i sine beregninger af eksponeringsværdien for OTC-derivater, medmindre instituttet anvender volatilitetsjusteringer efter den normale tabelmetode for volatilitetsjusteringer i overensstemmelse med kapitel 4.« b) Følgende stykke indsættes: »7a. Hvis et institut ikke kan beregne sikkerhedsstillelse sammen med eksponeringen, må det ikke medtage virkningen af anden sikkerhedsstillelse end kontanter af samme valuta som selve eksponeringen i sine beregninger af eksponeringsværdien for værdipapirfinansieringstransaktioner.« 154) Artikel 291, stk. 5, litra f), affattes således: »f) I det omfang beregningen gør brug af eksisterende markedsrisikoberegninger for kapitalgrundlagskrav vedrørende misligholdelsesrisiko, jf. afsnit IV, kapitel 1a, afdeling 4 eller 5, eller for misligholdelsesrisiko med anvendelse af en intern model for misligholdelsesrisiko, jf. afsnit IV, kapitel 1b, afdeling 3, som allerede indeholder en LGD-antagelse, er LGD i den anvendte formel 100 %.« 155) Tredje del, afsnit III, affattes således:   » AFSNIT III KAPITALGRUNDLAGSKRAV I RELATION TIL OPERATIONEL RISIKO KAPITEL 1 BEREGNING AF KAPITALGRUNDLAGSKRAVENE I RELATION TIL OPERATIONEL RISIKO Artikel 311a Definitioner 155) I dette afsnit forstås ved: 1) »hændelse knyttet til operationel risiko«: enhver hændelse, der er knyttet til en operationel risiko, og som medfører ét eller flere tab inden for ét eller flere regnskabsår 2) »aggregeret bruttotab«: summen af alle bruttotab, der har forbindelse til den samme hændelse knyttet til operationel risiko i løbet af ét eller flere regnskabsår 3) »aggregeret nettotab«: summen af alle nettotab, der har forbindelse til den samme hændelse knyttet til operationel risiko i løbet af ét eller flere regnskabsår 4) »grupperede tab«: alle operationelle tab forårsaget af en fælles underliggende udløser eller primær årsag, der kan grupperes til én hændelse knyttet til operationel risiko.   Artikel 312 Kapitalgrundlagskrav for operationel risiko   Kapitalgrundlagskravet for operationel risiko er forretningsindikatorkomponenten beregnet i overensstemmelse med artikel 313.   Artikel 313 Forretningsindikatorkomponent   Institutterne beregner deres forretningsindikatorkomponent efter følgende formel: BIC = forretningsindikatorkomponenten BI = forretningsindikatoren udtrykt i milliarder euro og beregnet i overensstemmelse med artikel 314.   Artikel 314 Forretningsindikator   1.    Institutterne beregner deres forretningsindikator efter følgende formel: BI = ILDC + SC + FC hvor: BI = forretningsindikatoren udtrykt i milliarder euro ILDC = rente-, leasing- og udbyttekomponenten udtrykt i milliarder euro og beregnet i overensstemmelse med stk. 2 SC = tjenesteydelseskomponenten udtrykt i milliarder euro og beregnet i overensstemmelse med stk. 5 FC = finanskomponenten udtrykt i milliarder euro og beregnet i overensstemmelse med stk. 6. 2.    Med henblik på stk. 1 beregnes rente-, leasing- og udbyttekomponenten efter følgende formel: hvor: ILDC = rente-, leasing- og udbyttekomponenten IC = rentekomponenten, som er instituttets renteindtægter fra alle finansielle aktiver og andre renteindtægter, herunder finansielle indtægter fra finansiel leasing, indtægter fra operationel leasing og overskud fra leasede aktiver, minus instituttets renteudgifter fra alle finansielle forpligtelser og andre renteudgifter, herunder renteudgifter fra finansiel og operationel leasing, afskrivninger og værdiforringelse af og tab på operationelle leasingaktiver, beregnet som det årlige gennemsnit af de absolutte værdier af forskellene i de seneste tre regnskabsår AC = aktivkomponenten, som er summen af instituttets samlede udestående bruttolån, forskud, rentebærende værdipapirer, herunder statsobligationer, og leasingaktiver, beregnet som det årlige gennemsnit over de seneste tre regnskabsår på grundlag af beløbene ved udgangen af hvert af de respektive regnskabsår DC = udbyttekomponenten, som er instituttets udbytteindtægter fra investeringer i aktier og fonde, der ikke er konsolideret i instituttets regnskab, herunder udbytteindtægter fra ikkekonsoliderede datterselskaber, associerede virksomheder og joint ventures, beregnet som det årlige gennemsnit over de seneste tre regnskabsår. 3. Uanset stk. 2 kan et moderinstitut i Unionen indtil den 31. december 2027 anmode sin konsoliderende tilsynsmyndighed om tilladelse til at beregne en særskilt rente-, leasing- og udbyttekomponent for ethvert af sine specifikke institutter, der er datterselskaber, og tilføje resultatet af denne beregning til rente-, leasing- og udbyttekomponenten, der er beregnet på konsolideret niveau for andre af koncernens enheder, hvis samtlige følgende betingelser er opfyldt: a) Datterselskabernes aktiviteter inden for detailbankydelser eller forretningsbankydelser udgør størstedelen af deres aktiviteter. b) En væsentlig del af datterselskabernes aktiviteter inden for detailbankydelser eller forretningsbankydelser omfatter lån med en stor sandsynlighed for misligholdelse. c) Anvendelsen af undtagelsen giver et passende grundlag for beregning af kapitalgrundlagskrav i relation til operationel risiko for moderinstituttet i Unionen. Når tilladelsen er givet, tages den og betingelserne heri op til fornyet vurdering hvert andet år af den konsoliderende tilsynsmyndighed. Den konsoliderende tilsynsmyndighed underretter EBA, så snart en sådan tilladelse er givet, bekræftet eller tilbagekaldt. Senest den 31. december 2031 aflægger EBA rapport til Kommissionen om anvendelsen og hensigtsmæssigheden af den undtagelse, der er omhandlet i første afsnit, idet der navnlig tages hensyn til de pågældende specifikke forretningsmodeller og tilstrækkeligheden af det tilhørende kapitalgrundlagskrav i relation til operationel risiko. På grundlag af denne rapport og under behørig hensyntagen til de relevante internationalt aftalte standarder, der er udarbejdet af BCBS, forelægger Kommissionen, hvis det er relevant, Europa-Parlamentet og Rådet et lovgivningsforslag senest den 31. december 2032. 4. Indtil den 31. december 2027, eller indtil den konsoliderende tilsynsmyndighed giver tilladelse i overensstemmelse med stk. 3, alt efter hvad der indtræffer først, kan et moderinstitut i Unionen, som har fået tilladelse til at anvende den alternative standardmetode på forretningsområderne detailbankydelser og forretningsbankydelser med henblik på beregning af kapitalgrundlagskrav i relation til operationel risiko, og efter at have underrettet sin konsoliderende tilsynsmyndighed fortsat anvende den alternative standardmetode som fastsat i denne forordning i den version, som var gældende den 8. juli 2024, med henblik på beregning af kapitalgrundlagskrav i relation til operationel risiko i forbindelse med disse to forretningsområder og i overensstemmelse med omfanget af den eksisterende tilladelse. 5. Med henblik på stk. 1 beregnes tjenesteydelseskomponenten efter følgende formel: SC=max(OI,OE)+max(FI,FE) hvor: SC = tjenesteydelseskomponenten OI = de øvrige driftsindtægter, som er det årlige gennemsnit over de seneste tre regnskabsår af instituttets indtægter fra almindelige banktransaktioner, der ikke indgår i andre poster i forretningsindikatoren, men som er af lignende art OE = de øvrige driftsudgifter, som er det årlige gennemsnit over de seneste tre regnskabsår af instituttets udgifter og tab fra almindelige bankforretninger, der ikke indgår i andre poster i forretningsindikatoren, men som er af lignende art, og fra hændelser knyttet til operationel risiko FI = gebyr- og provisionsindtægtskomponenten, som er det årlige gennemsnit over de seneste tre regnskabsår af instituttets indtægter fra levering af rådgivning og tjenesteydelser, herunder indtægter modtaget af instituttet som outsourcer af finansielle tjenesteydelser FE = gebyr- og provisionsudgiftskomponenten, som er det årlige gennemsnit over de seneste tre regnskabsår af instituttets udgifter til modtagelse af rådgivning og tjenesteydelser, herunder outsourcinggebyrer, der betales af instituttet for levering af finansielle tjenesteydelser, men eksklusive outsourcinggebyrer, der betales for levering af ikkefinansielle tjenesteydelser. Med forbehold af forudgående tilladelse fra den kompetente myndighed, og i det omfang institutsikringsordningen råder over passende og ensartet udformede systemer til overvågning og klassificering af operationelle risici, kan institutter, som deltager i en institutsikringsordning, der opfylder kravene i artikel 113, stk. 7, beregne tjenesteydelseskomponenten eksklusive eventuelle indtægter fra eller udgifter betalt til institutter, som deltager i samme institutsikringsordning. Eventuelle tab som følge af de tilknyttede operationelle risici gensidiggøres mellem alle deltagere af institutsikringsordningen. 6. Med henblik på stk. 1 beregnes finanskomponenten efter følgende formel: FC=TC+BC hvor: FC = finanskomponenten TC = handelsbeholdningskomponenten, som er det årlige gennemsnit af de absolutte værdier over de seneste tre regnskabsår af nettooverskud eller -tab, alt efter hvad der er relevant, af instituttets handelsbeholdning, og som anses for hensigtsmæssig i overensstemmelse med enten regnskabsstandarderne eller med tredje del, afsnit I, kapitel 3, herunder fra aktiver og passiver i handelsbeholdningen, fra regnskabsmæssig sikring og fra valutakursforskelle BC = komponenten uden for handelsbeholdningen, som er det årlige gennemsnit af de absolutte værdier over de seneste tre regnskabsår af nettooverskud eller -tab, alt efter hvad der er relevant, af instituttets portefølje uden for handelsbeholdningen, herunder af finansielle aktiver og passiver målt til dagsværdi gennem resultatopgørelsen, fra regnskabsmæssig sikring, fra valutakursforskelle og fra realiserede gevinster og tab på finansielle aktiver og passiver, der ikke måles til dagsværdi gennem resultatopgørelsen. 7. Institutterne må ikke anvende nogen af følgende elementer ved beregningen af deres forretningsindikator: a) indtægter og udgifter fra forsikrings- eller genforsikringsvirksomhed b) betalte præmier og modtagne betalinger fra købte forsikrings- eller genforsikringspolicer c) administrative udgifter, herunder personaleudgifter, outsourcinggebyrer, der betales for levering af ikkefinansielle tjenesteydelser, og andre administrationsomkostninger d) inddrivelse af administrative udgifter, herunder inddrivelse af betalinger på vegne af kunder e) udgifter til lokaler og anlægsaktiver, medmindre disse udgifter hidrører fra hændelser knyttet til operationel risiko f) afskrivninger på materielle aktiver og amortisering af immaterielle aktiver, undtagen afskrivninger i forbindelse med operationelt leasede aktiver, som skal medregnes i udgifter vedrørende finansiel og operationel leasing g) hensættelser og tilbageførsel af hensættelser, medmindre disse hensættelser vedrører hændelser knyttet til operationel risiko h) udgifter til aktiekapital, der er tilbagebetalingspligtig på anfordring i) værdiforringelse og tilbageførsel af værdiforringelse j) ændringer af goodwill indregnet i resultatopgørelsen k) selskabsskat. 8. Hvis et institut har været i drift i mindre end tre år, anvender det fremadrettede forretningsestimater, når det beregner de relevante komponenter i sin forretningsindikator, med forbehold af dets kompetente myndigheds samtykke. Instituttet begynder at inddrage historiske data, så snart disse data foreligger. 9. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere følgende: a) komponenterne i forretningsindikatoren og anvendelsen heraf ved at udarbejde lister over typiske underposter under hensyntagen til internationale reguleringsmæssige standarder og, hvis det er relevant, den tilsynsmæssige grænse, som er defineret i tredje del, afsnit I, kapitel 3 b) de elementer, der er anført i denne artikels stk. 7. EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 10. januar 2026. Kommissionen tillægges beføjelser til at supplere denne forordning ved at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010. 10. EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at angive posterne i forretningsindikatoren ved at sammenkoble disse poster med de tilsvarende indberetningsfelter, der er fastsat i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/451 (*14), hvis det er relevant. EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 10. januar 2026. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i dette stykkes første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse   Artikel 315 Justeringer af forretningsindikatoren   1. Institutter medtager forretningsindikatorposter for fusionerede eller erhvervede enheder eller aktiviteter i beregningen af deres forretningsindikator fra tidspunktet for fusionen eller erhvervelsen, alt efter hvad der er relevant, og den skal dække de seneste tre regnskabsår. 2. Institutterne kan anmode om tilladelse fra den kompetente myndighed til at undtage beløb vedrørende afhændede enheder eller aktiviteter fra forretningsindikatoren. 3. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere følgende: a) hvordan institutterne skal fastsætte justeringerne af den forretningsindikator, der er omhandlet i stk. 1 og 2 b) på hvilke betingelser de kompetente myndigheder kan give den tilladelse, der er omhandlet i stk. 2 c) tidspunktet for de justeringer, der er omhandlet i stk. 2. EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 10 januar 2026. Kommissionen tillægges beføjelser til at supplere denne forordning ved at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.   KAPITEL 2 DATAINDSAMLING OG -STYRING Artikel 316 Beregning af det årlige tab som følge af operationel risiko   1. Institutter med en forretningsindikator på 750 mio. EUR eller derover beregner deres årlige tab som følge af operationel risiko som summen af alle nettotab i et givet regnskabsår beregnet i overensstemmelse med artikel 318, stk. 1, som er lig med eller overstiger tabsdatatærskler, der er fastsat i artikel 319, stk. 1 eller 2. Uanset første afsnit kan de kompetente myndigheder indrømme en undtagelse fra kravet om beregning af et årligt tab som følge af operationel risiko til institutter med en forretningsindikator, der ikke overstiger 1 mia. EUR, forudsat at instituttet over for den kompetente myndighed på tilfredsstillende vis har godtgjort, at det ville være urimeligt byrdefuldt for instituttet at anvende første afsnit. 2. Med henblik på stk. 1 er den relevante forretningsindikator den højeste værdi af den forretningsindikator, som instituttet har indberettet på de seneste otte referencedatoer for indberetning. Et institut, der endnu ikke har indberettet sin forretningsindikator, anvender sin seneste forretningsindikator. 3. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere betingelsen om »urimeligt byrdefuldt« med henblik på stk. 1. EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 10. januar 2026. Kommissionen tillægges beføjelser til at supplere denne forordning ved at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.   Artikel 317 Tabsdatasæt   1. Institutter, der beregner et årligt tab som følge af operationel risiko i overensstemmelse med artikel 316, stk. 1, skal have indført ordninger, procedurer og mekanismer til løbende at oprette og ajourføre et tabsdatasæt, der for hver registreret hændelse knyttet til operationel risiko samler bruttotabsbeløb, inddrivelser fra andet end forsikring, inddrivelser fra forsikring, referencedatoer og grupperede tab, herunder tab som følge af forsømmelseshændelser. 2. Instituttets tabsdatasæt skal omfatte alle hændelser knyttet til operationel risiko, der hidrører fra alle enheder, der er omfattet af konsolidering i henhold til første del, afsnit II, kapitel 2. 3. Med henblik på stk. 1 skal institutter: a) i tabsdatasættet medtage hver hændelse knyttet til operationel risiko, der er registreret i løbet af ét eller flere regnskabsår b) anvende bogføringsdatoen ved medtagelse af tab i forbindelse med hændelser knyttet til operationel risiko i tabsdatasættet c) henføre tab og inddrivelser i forbindelse med en fælles hændelse knyttet til operationel risiko eller relaterede hændelser knyttet til operationel risiko over tid og bogført over flere år til de tilsvarende regnskabsår for tabsdatasættet i overensstemmelse med deres bogføringsmæssige behandling. 4. Institutterne indsamler også: a) oplysninger om referencedatoerne for hændelser knyttet til operationel risiko, herunder: i) den dato, hvor hændelsen knyttet til operationel risiko fandt sted eller begyndte første gang (»hændelsesdato«), hvis en sådan foreligger ii) den dato, hvor instituttet blev bekendt med hændelsen knyttet til operationel risiko (»konstateringsdato«) iii) den eller de datoer, hvor en hændelse knyttet til operationel risiko medfører et tab eller en reserve eller hensættelse til dækning af et tab, der er indregnet i instituttets resultatopgørelse (»bogføringsdato«) b) oplysninger om eventuelle inddrivelser af bruttotabsbeløb samt beskrivende oplysninger om faktorerne bag eller årsagerne til tabshændelserne. Detaljeringsgraden af eventuelle beskrivende oplysninger skal stå i et rimeligt forhold til bruttotabsbeløbets størrelse. 5. Et institut må i tabsdatasættet ikke medtage hændelser knyttet til operationel risiko vedrørende kreditrisiko, som er indregnet i det risikovægtede eksponeringsbeløb for kreditrisiko. Hændelser knyttet til operationel risiko, der vedrører kreditrisiko, men som ikke er indregnet i det risikovægtede eksponeringsbeløb for kreditrisiko, medtages i tabsdatasættet. 6. Hændelser knyttet til operationel risiko vedrørende markedsrisiko behandles som operationel risiko og medtages i tabsdatasættet. 7. Et institut skal efter anmodning fra den kompetente myndighed kunne sammenkoble sine historiske interne tabsdata med hændelsestypen. 8. Med henblik på denne artikel sikrer institutter pålideligheden, robustheden og ydeevnen af deres IT-systemer og -infrastruktur, der er nødvendig for at vedligeholde og ajourføre tabsdatasættet, navnlig ved at sikre samtlige følgende: a) deres IT-systemer og -infrastruktur er sikre og modstandsdygtige, og denne pålidelighed og modstandsdygtighed kan løbende opretholdes b) deres IT-systemer og -infrastruktur er omfattet af konfigurations-, ændrings- og versionsstyringsprocesser c) i tilfælde af at et institut outsourcer dele af vedligeholdelsen af sine IT-systemer og sin IT-infrastruktur, sikres IT-systemernes og -infrastrukturens pålidelighed, robusthed og ydeevne, ved at som minimum følgende bekræftes: i) dets IT-systemer og -infrastruktur er sikre og modstandsdygtige, og denne pålidelighed og modstandsdygtighed kan løbende opretholdes ii) processen for planlægning, udformning, test og implementering af IT-systemerne og -infrastrukturen er forsvarlig og korrekt med hensyn til projektstyring, risikostyring, forvaltning, teknik, kvalitetssikring og testplanlægning, systemmodellering og -udvikling, kvalitetssikring i alle aktiviteter, herunder kodegennemgang og, hvor det er relevant, kodeverifikation og test, herunder brugeraccept iii) dets IT-systemer og -infrastruktur er omfattet af konfigurations-, ændrings- og versionsstyringsprocesser iv) processen for planlægning, udformning, test og implementering af IT-systemerne og -infrastrukturen og beredskabsplaner godkendes af ledelsesorganet eller den daglige ledelse, og ledelsesorganet og den daglige ledelse orienteres regelmæssigt om IT-systemernes og -infrastrukturens ydeevne. 9. Med henblik på stk. 7 udarbejder EBA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der fastlægger en risikoklassificering for operationelle risici, som overholder internationale standarder, og en metode til at klassificere de tabshændelser, der er medtaget i tabsdatasættet, på grundlag af denne risikoklassificering for operationelle risici. EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 10. januar 2026. Kommissionen tillægges beføjelser til at supplere denne forordning ved at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010. 10. Med henblik på stk. 8 udsteder EBA i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010 retningslinjer, der forklarer de tekniske elementer, der er nødvendige for at sikre pålidelighed, robusthed og ydeevne af forvaltningsordninger til vedligeholdelse af tabsdatasættet, med særligt fokus på IT-systemer og -infrastrukturer.   Artikel 318 Beregning af nettotab og bruttotab   1. Med henblik på artikel 316, stk. 1, beregner institutterne for hver hændelse knyttet til operationel risiko et nettotab på følgende måde: nettotab = bruttotab - inddrivelse hvor: bruttotab = et tab i forbindelse med en hændelse knyttet til operationel risiko før inddrivelser af enhver art inddrivelse = én eller flere uafhængige hændelser i forbindelse med den oprindelige hændelse knyttet til operationel risiko, adskilt i tid, hvor der modtages midler eller tilgang af økonomiske fordele fra en tredjepart. Institutterne opretholder løbende en ajourført beregning af nettotabet for hver specifik hændelse knyttet til operationel risiko. I det øjemed ajourfører institutterne beregningen af nettotab på grundlag af de observerede eller estimerede variationer i bruttotabet og inddrivelsen for hvert af de seneste ti regnskabsår. Hvis der konstateres tab i forbindelse med samme hændelse knyttet til operationel risiko i flere regnskabsår inden for dette tiårige tidsrum, beregner og ajourfører instituttet: a) nettotabet, bruttotabet og inddrivelsen for hvert af de regnskabsår i det tiårige tidsrum, hvor nettotabet, bruttotabet og inddrivelsen blev registreret b) det aggregerede nettotab, det aggregerede bruttotab og den aggregerede inddrivelse for alle relevante regnskabsår i det tiårige tidsrum. 2. Med henblik på stk. 1 medtages følgende poster i beregningen af bruttotab: a) direkte omkostninger såsom værdiforringelser, afviklingsomkostninger, beløb betalt for at råde bod på skader, bøder og morarenter samt juridiske omkostninger, indregnet i instituttets resultatopgørelse og nedskrivninger som følge af hændelsen knyttet til operationel risiko, herunder: i) hvis hændelsen knyttet til operationel risiko er relateret til markedsrisiko, omkostningerne ved afvikling af markedspositioner i det registrerede tab på posterne vedrørende operationel risiko ii) hvis betalinger vedrører instituttets fejl eller mangelfulde processer, bøder, renteudgifter, morarenter, juridiske omkostninger og, med undtagelse af det oprindeligt skyldige skattebeløb, skat, medmindre dette beløb allerede er medtaget under litra e) b) påløbne omkostninger som følge af hændelsen knyttet til operationel risiko, herunder eksterne udgifter med direkte forbindelse til hændelsen knyttet til operationel risiko og reparations- eller udskiftningsomkostninger ved genetablering af den position, der var gældende, før hændelsen knyttet til operationel risiko indtraf c) hensættelser eller reserver indregnet i resultatopgørelsen til mulige virkninger af operationelle tab, herunder som følge af forsømmelseshændelser d) tab som følge af hændelser knyttet til operationel risiko med en endelig finansiel virkning, som midlertidigt er bogført på overgangs- eller interimskonti, og som endnu ikke afspejles i resultatopgørelsen (»afventende tab«) e) negative økonomiske virkninger, der er bogført i et regnskabsår, og som skyldes hændelser knyttet til operationel risiko, der påvirker pengestrømme eller årsregnskaber fra tidligere regnskabsår (»tidsforskudt tab«). Med henblik på første afsnit, litra d), medtages væsentlige afventende tab i tabsdatasættet inden for en tidsramme, der står i et rimeligt forhold til størrelsen og alderen af den afventende post. Med henblik på første afsnit, litra e), medtager instituttet i tabsdatasættet væsentlige tidsforskudte tab, hvis disse tab skyldes hændelser knyttet til operationel risiko, der spænder over mere end ét regnskabsår. Institutterne medtager i det registrerede tab på posten vedrørende operationel risiko i et regnskabsår tab, der skyldes korrektion af bogføringsfejl fra tidligere regnskabsår, også selv om disse tab ikke direkte berører tredjeparter. Hvis der er væsentlige tidsforskudte tab, og hændelsen knyttet til operationel risiko direkte berører tredjeparter, herunder instituttets kunder, leverandører og ansatte, medtager instituttet også den officielle tilpasning af tidligere offentliggjorte regnskaber. 3. Med henblik på stk. 1 udelukkes følgende poster fra beregningen af bruttotab: a) omkostninger ved generelle vedligeholdelseskontrakter vedrørende materielle anlægsaktiver b) interne eller eksterne udgifter til fremme af forretningsaktiviteterne efter tab som følge af operationel risiko, bl.a. opgraderinger, forbedringer, risikovurderingsinitiativer og udvidelser c) forsikringspræmier. 4. Med henblik på stk. 1 anvendes inddrivelser kun til reduktion af bruttotab, hvis instituttet har modtaget betaling. Fordringer betragtes ikke som inddrivelser. Efter anmodning fra den kompetente myndighed fremlægger instituttet al den dokumentation, der er nødvendig for at kontrollere de betalinger, der er modtaget og taget i betragtning ved beregningen af nettotabet i forbindelse med en hændelse knyttet til operationel risiko.   Artikel 319 Tabsdatatærskler   1. Med henblik på at beregne det årlige tab som følge af operationel risiko som omhandlet i artikel 316, stk. 1, medregner institutterne fra tabsdatasættet hændelser knyttet til operationel risiko med et nettotab beregnet i overensstemmelse med artikel 318, som er lig med eller overstiger 20 000 EUR. 2. Med forbehold af denne artikels stk. 1 og med henblik på artikel 446 beregner institutterne også det årlige tab som følge af operationel risiko, jf. artikel 316, stk. 1, idet de fra tabsdatasættet medregner hændelser knyttet til operationel risiko med et nettotab beregnet i overensstemmelse med artikel 318, som er lig med eller overstiger 100 000 EUR. 3. I tilfælde af en hændelse knyttet til operationel risiko, der medfører tab i mere end ét regnskabsår, jf. artikel 318, stk. 1, andet afsnit, er det nettotab, der skal medregnes med henblik på de tærskler, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1 og 2, det aggregerede nettotab.   Artikel 320 Udelukkelse af tab   1. Et institut kan anmode den kompetente myndighed om tilladelse til at udelukke ekstraordinære hændelser knyttet til operationel risiko, der ikke længere er relevante for instituttets risikoprofil, fra beregningen af dets årlige tab som følge af operationel risiko, hvis samtlige følgende betingelser er opfyldt: a) Instituttet kan over for den kompetente myndighed på tilfredsstillende vis godtgøre, at årsagen til den hændelse knyttet til operationel risiko, der ligger til grund for disse tab som følge af operationel risiko, ikke vil forekomme igen. b) Det aggregerede nettotab fra den tilsvarende hændelse knyttet til operationel risiko er et af følgende: i) lig med eller overstiger 10 % af instituttets gennemsnitlige årlige tab som følge af operationel risiko beregnet over de seneste ti regnskabsår og på grundlag af den tærskel, der er omhandlet i artikel 319, stk. 1, hvis hændelsen med tab som følge af operationel risiko vedrører aktiviteter, der stadig indgår i forretningsindikatoren ii) relateret til en hændelse knyttet til operationel risiko, som vedrører aktiviteter, der er afhændet og ikke indgår i forretningsindikatoren, jf. artikel 315, stk. 2. c) Tabet som følge af operationel risiko har været med i tabsdatabasen i en periode på mindst ét år, medmindre tabet som følge af operationel risiko vedrører aktiviteter, der er afhændet og ikke indgår i forretningsindikatoren, jf. artikel 315, stk. 2. Med henblik på nærværende stykkes første afsnit, litra c), begynder minimumsperioden på ét år fra den dato, hvor den hændelse knyttet til operationel risiko, der indgår i tabsdatasættet, første gang oversteg den væsentlighedstærskel, der er fastsat i artikel 319, stk. 1. 2. Et institut, der anmoder om tilladelsen omhandlet i stk. 1, skal give den kompetente myndighed dokumenterede begrundelser for at udelukke en ekstraordinær hændelse knyttet til operationel risiko, herunder: a) en beskrivelse af hændelsen knyttet til operationel risiko b) dokumentation for, at tabet som følge af hændelsen knyttet til operationel risiko ligger over væsentlighedstærsklen for udelukkelse af tab, jf. stk. 1, litra b), nr. i), herunder den dato, hvor hændelsen knyttet til operationel risiko oversteg væsentlighedstærsklen c) den dato, fra hvilken den pågældende hændelse knyttet til operationel risiko udelukkes, under hensyntagen til den minimumsperiode, der er fastsat i stk. 1, litra c) d) årsagen til, at hændelsen knyttet til operationel risiko ikke længere anses for at være relevant for instituttets risikoprofil e) en påvisning af, at der ikke er nogen lignende eller resterende juridiske eksponeringer, og at den hændelse knyttet til operationel risiko, der skal udelukkes, ikke har nogen relevans for andre aktiviteter eller produkter f) rapporter om instituttets uafhængige gennemgang eller validering, der bekræfter, at hændelsen knyttet til operationel risiko ikke længere er relevant, og at der ikke er lignende eller resterende juridiske eksponeringer g) dokumentation for, at instituttets kompetente organer via instituttets godkendelsesprocesser har godkendt anmodningen om udelukkelse af hændelsen knyttet til operationel risiko, og datoen for en sådan godkendelse h) virkningen af udelukkelsen af hændelsen knyttet til operationel risiko for det årlige tab som følge af operationel risiko. 3. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere de betingelser, som den kompetente myndighed skal vurdere i henhold til stk. 1, herunder hvordan det gennemsnitlige årlige tab som følge af operationel risiko skal beregnes, og specifikationerne for de oplysninger, der skal indsamles i henhold til stk. 2, eller eventuelle yderligere oplysninger, som anses for nødvendige for, at vurderingen kan foretages. EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 10. januar 2027. Kommissionen tillægges beføjelser til at supplere denne forordning ved at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.   Artikel 321 Medtagelse af tab fra fusionerede eller erhvervede enheder eller aktiviteter   1. Tab hidrørende fra fusionerede eller erhvervede enheder eller aktiviteter medtages i tabsdatasættet, så snart forretningsindikatorposterne vedrørende disse enheder eller aktiviteter medtages i instituttets beregning af forretningsindikatoren i overensstemmelse med artikel 315, stk. 1. I det øjemed medtager institutterne tab, der er konstateret i en tiårsperiode forud for erhvervelsen eller fusionen. 2. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere, hvordan institutterne skal fastsætte justeringerne af deres tabsdatasæt efter medtagelsen af tab fra fusionerede eller erhvervede enheder eller aktiviteter som omhandlet i stk. 1. EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 10. januar 2027. Kommissionen tillægges beføjelser til at supplere denne forordning ved at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.   Artikel 322 Fuldstændighed, nøjagtighed og kvalitet af tabsdata   1. Institutterne skal have etableret en organisation og procedurer med henblik på at sikre fuldstændighed, nøjagtighed og kvalitet af tabsdataene og underkaste disse data en uafhængig gennemgang. 2. De kompetente myndigheder gennemgår regelmæssigt og mindst hvert femte år kvaliteten af tabsdataene fra et institut, der beregner et årligt tab som følge af operationel risiko i overensstemmelse med artikel 316, stk. 1. De kompetente myndigheder foretager en sådan gennemgang mindst hvert tredje år for et institut med en forretningsindikator, der overstiger 1 mia. EUR.   Artikel 323 Rammer for styring af operationel risiko   1. Institutterne skal have etableret: a) et veldokumenteret vurderings- og styringssystem for operationel risiko, som er nøje integreret i daglige risikostyringsprocesser, udgør en integreret del af overvågningen og kontrollen af instituttets profil med hensyn til operationel risiko, og for hvilket der er tildelt klare ansvarsområder; vurderings- og styringssystemet for operationel risiko skal identificere instituttets eksponeringer mod operationel risiko og spore relevante data om operationel risiko, herunder data om væsentlige tab b) en styringsfunktion for operationel risiko, der er uafhængig af instituttets forretningsaktiviteter og operationelle enheder c) et system til rapportering til den daglige ledelse, der sikrer rapportering vedrørende operationel risiko til de relevante funktioner i instituttet d) et system til regelmæssig overvågning og rapportering af erfaringer med eksponeringer og tab i forbindelse med operationel risiko og procedurer for at træffe passende korrigerende foranstaltninger e) rutiner til sikring af overholdelse og politikker vedrørende håndtering af manglende overholdelse f) regelmæssig gennemgang af instituttets processer og systemer for vurdering og styring af operationel risiko, der foretages af interne eller eksterne revisorer, som har den nødvendige viden g) interne valideringsprocedurer, som fungerer pålideligt og effektivt h) gennemsigtige og tilgængelige datastrømme og processer i forbindelse med instituttets system for vurdering af operationel risiko. 2. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere forpligtelserne i henhold til stk. 1, litra a)-h), under hensyntagen til instituttets størrelse og kompleksitet. EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 10. januar 2027. Kommissionen tillægges beføjelser til at supplere denne forordning ved at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010. (*14) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/451 af 17. december 2020 om gennemførelsesmæssige tekniske standarder for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår institutters indberetning med henblik på tilsyn og om ophævelse af gennemførelsesforordning (EU) nr. 680/2014 (EUT L 97 af 19.3.2021, s. 1).« " 156) I artikel 325 foretages følgende ændringer: a) Stk. 1-5 affattes således: »1. Et institut beregner kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko for alle sine positioner i handelsbeholdningen og alle sine positioner uden for handelsbeholdningen, der er udsat for valutakursrisiko eller råvarerisiko, ved hjælp af følgende metoder: a) den alternative standardmetode, der er beskrevet i kapitel 1a b) den alternative metode med interne modeller, der er beskrevet i kapitel 1b, for de positioner, der henregnes til handelsenheder, for hvilke instituttet har fået tilladelse af de kompetente myndigheder til at anvende sin alternative metode, jf. artikel 325az, stk. 1 c) den forenklede standardmetode, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 2, forudsat at instituttet opfylder betingelserne i artikel 325a, stk. 1. Uanset første afsnit beregner et institut ikke kapitalgrundlagskrav vedrørende valutakursrisiko for positioner i handelsbeholdningen og positioner uden for handelsbeholdningen, der er udsat for valutakursrisiko, hvis disse positioner fratrækkes instituttets kapitalgrundlag. Instituttet skal dokumentere sin anvendelse af undtagelsen i dette afsnit, herunder dens indvirkning og væsentlighed, og efter anmodning stille oplysningerne til rådighed for sin kompetente myndighed. 2. Kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko beregnet efter den forenklede standardmetode skal være lig med summen af følgende kapitalgrundlagskrav, alt efter hvad der er relevant: a) kapitalgrundlagskravene vedrørende positionsrisiko omhandlet i kapitel 2 multipliceret med: i) 1,3 for de generelle og specifikke risici ved positioner i gældsinstrumenter, undtagen securitiseringsinstrumenter som omhandlet i artikel 337 ii) 3,5 for de generelle og specifikke risici ved positioner i aktieinstrumenter b) kapitalgrundlagskravene vedrørende valutakursrisiko omhandlet i kapitel 3 multipliceret med 1,2 c) kapitalgrundlagskravene vedrørende råvarerisiko omhandlet i kapitel 4 multipliceret med 1,9 d) kapitalgrundlagskravene vedrørende securitiseringsinstrumenter som omhandlet i artikel 337. 3. Et institut, der anvender den alternative metode med interne modeller, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, litra b), til at beregne kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko i forbindelse med positioner i handelsbeholdningen og positioner uden for handelsbeholdningen, der er udsat for valutakursrisiko eller råvarerisiko, indberetter til sin kompetente myndighed den månedlige beregning af kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko efter den alternative standardmetode, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, litra a), for hver handelsenhed, som disse positioner henregnes til i overensstemmelse med artikel 104b. 4. Et institut kan permanent anvende en kombination af den alternative standardmetode, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, litra a), og den alternative metode med interne modeller, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, litra b), forudsat at de samlede kapitalgrundlagskrav vedrørende markedsrisiko beregnet efter den alternative metode med interne modeller repræsenterer mindst 10 % af de samlede kapitalgrundlagskrav vedrørende markedsrisiko. Et institut må ikke på individuelt niveau anvende nogen af disse metoder i kombination med den forenklede standardmetode, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, litra c). På konsolideret niveau kan et institut anvende en kombination af disse tre metoder til beregning af kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko i overensstemmelse med artikel 325b, stk. 4, litra b), så længe den forenklede standardmetode ikke anvendes i kombination med de andre to metoder inden for en enkelt juridisk enhed. 5. Et institut må ikke anvende den alternative metode med interne modeller, som er omhandlet i stk. 1, litra b), for instrumenter i sin handelsbeholdning, der er securitiseringspositioner eller positioner i den alternative korrelationshandelsportefølje (ACTP'en) som fastsat i stk. 6, 7 og 8.« b) Stk. 9 affattes således: »9. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere, hvordan institutterne skal beregne kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko for positioner uden for handelsbeholdningen, der er udsat for valutakursrisiko eller råvarerisiko, efter de metoder, der er beskrevet i denne artikels stk. 1, litra a) og b), under hensyntagen til kravene i artikel 104b, stk. 5 og 6, hvor det er relevant. EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 10. juli 2025. Kommissionen tillægges beføjelser til at supplere denne forordning ved at vedtage de i dette stykkes første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.« 157) I artikel 325a foretages følgende ændringer: a) Overskriften affattes således: » Betingelser for anvendelse af den forenklede standardmetode «. b) Stk. 1, indledningen, affattes således: »Et institut kan beregne kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko ved at anvende den forenklede standardmetode, der er omhandlet i artikel 325, stk. 1, litra c), såfremt omfanget af instituttets balanceførte og ikkebalanceførte aktiviteter, der er udsat for markedsrisiko, er lig med eller under begge følgende tærskler på grundlag af en månedlig vurdering ved anvendelse af oplysninger fra den sidste dag i måneden:«. c) I stk. 2 foretages følgende ændringer: i) Litra b) affattes således: »b) alle positioner uden for handelsbeholdningen, der er udsat for valutakursrisiko eller råvarerisiko, medtages, undtagen positioner, der ikke indgår i beregningen af kapitalgrundlagskrav vedrørende valutarisiko i henhold til artikel 104c, eller som fratrækkes institutternes kapitalgrundlag«. ii) Litra f) affattes således: »f) den samlede lange positions absolutte værdi og den samlede korte positions absolutte værdi adderes.« iii) Følgende afsnit tilføjes: »Med henblik på første afsnit er betydningen af lange og korte positioner den samme som den, der er fastsat i artikel 94, stk. 3. Med henblik på første afsnit er den aggregerede lange (korte) positions værdi lig med summen af værdierne af de individuelle lange (korte) positioner, der indgår i beregningen i overensstemmelse med nævnte afsnits litra a) og b).« d) Stk. 5, indledningen, affattes således: »Institutterne ophører med at beregne kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko efter metoden i artikel 325, stk. 1, litra c), inden for tre måneder i et af følgende tilfælde:«. e) Stk. 6 affattes således: »6. Et institut, som er ophørt med at beregne kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko efter metoden i artikel 325, stk. 1, litra c), må kun tillades at begynde at beregne kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko efter nævnte metode, når det over for den kompetente myndighed har godtgjort, at alle betingelserne i nærværende artikels stk. 1 er blevet opfyldt i en uafbrudt periode på ét år.« f) Stk. 8 udgår. 158) I artikel 325b tilføjes følgende stykke: »4. Har en kompetent myndighed ikke givet et institut tilladelsen omhandlet i stk. 2 til mindst ét institut eller én virksomhed i koncernen, finder følgende krav anvendelse ved beregningen af kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko på konsolideret niveau i overensstemmelse med dette afsnit: a) Instituttet beregner nettopositioner og kapitalgrundlagskrav i overensstemmelse med dette afsnit for alle positioner i institutter eller virksomheder i den koncern, for hvilke instituttet har fået tilladelse som omhandlet i stk. 2, ved at anvende behandlingen omhandlet i stk. 1. b) Instituttet beregner nettopositioner og kapitalgrundlagskrav i overensstemmelse med dette afsnit individuelt for alle positioner i hvert institut eller hver virksomhed i den koncern, for hvilke instituttet ikke har fået tilladelse som omhandlet i stk. 2. c) Instituttet beregner de samlede kapitalgrundlagskrav i overensstemmelse med dette afsnit på konsolideret niveau ved at tilføje de beløb, der er beregnet i dette stykkes litra a) og b). Med henblik på beregningen omhandlet i første afsnit, litra a) og b), anvender institutter og virksomheder som omhandlet deri samme indberetningsvaluta som den indberetningsvaluta, der anvendes til at beregne kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko i overensstemmelse med dette afsnit på konsolideret niveau for koncernen.« 159) I artikel 325c foretages følgende ændringer: a) Overskriften affattes således: » Den alternative standardmetodes anvendelsesområde, struktur og kvalitative krav «. b) Stk. 1 affattes således: »1. Institutterne skal have indført et dokumenteret sæt interne politikker, procedurer og kontrolforanstaltninger med henblik på at overvåge og sikre overholdelse af kravene i dette kapitel og gøre det tilgængeligt for de kompetente myndigheder. Eventuelle ændringer af disse politikker, procedurer og kontrolforanstaltninger skal meddeles de kompetente myndigheder i rette tid.« c) Følgende stykker tilføjes: »3. Uanset stk. 2 beregner et institut kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko i overensstemmelse med den alternative standardmetode for instituttets beholdninger af egne gældsinstrumenter som summen af de to komponenter omhandlet i stk. 2, litra a) og c). Ved beregning af kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko i henhold til den følsomhedsbaserede metode omhandlet i stk. 2, litra a), undtager instituttet i denne beregning risiciene fra instituttets eget kreditspænd. 4. Institutterne skal have en risikokontrolenhed, der er uafhængig af handelsfunktioner, og som rapporterer direkte til den daglige ledelse. Denne risikokontrolenhed skal være ansvarlig for udformningen og implementeringen af den alternative standardmetode. Den udarbejder og analyserer månedlige rapporter om resultatet af den alternative standardmetode samt hensigtsmæssigheden af instituttets handelsbegrænsninger. 5. Institutterne foretager en uafhængig gennemgang af den alternative standardmetode, som de anvender med henblik på dette kapitel, på en for de kompetente myndigheder tilfredsstillende måde, enten som led i deres regelmæssige interne revisionsproces eller ved at give en tredjepart mandat til at foretage denne gennemgang. Resultatet af en sådan gennemgang skal indberettes til de relevante ledelsesorganer. Med henblik på første afsnit er »tredjepart« en virksomhed, som leverer revisions- eller konsulenttjenester til institutterne, og som råder over medarbejdere med tilstrækkelige færdigheder og kompetencer på området for markedsrisiko. 6. Gennemgangen af den alternative standardmetode, der er omhandlet i stk. 5, skal omfatte både handelsfunktionernes og den uafhængige risikokontrolenheds aktiviteter og skal som minimum vurdere følgende: a) de interne politikker, procedurer og kontroller med henblik på overvågning og sikring af opfyldelsen af de krav, der er omhandlet i denne artikels stk. 1 b) hvorvidt dokumentationen vedrørende risikostyringssystemet og -processerne samt organisationen af risikokontrolenheden, der er omhandlet i denne artikels stk. 4, er fyldestgørende c) nøjagtigheden af følsomhedsberegninger og af den proces, der anvendes til at udlede disse beregninger fra instituttets værdiansættelsesmodeller, der tjener som basis for indberetning af overskud og tab til den daglige ledelse, jf. artikel 325t d) den kontrolproces, som instituttet anvender ved vurderingen af, om de datakilder, der bruges til beregningen af kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko med anvendelse af den alternative standardmetode, er konsistente, aktuelle og pålidelige, samt om sådanne datakilder er uafhængige. Et institut foretager gennemgangen omhandlet i første afsnit mindst én gang om året, eller mindre hyppigt op til hvert andet år hvis instituttet over for den kompetente myndighed på tilfredsstillende vis kan godtgøre, at dets handelsbeholdningsaktiviteters størrelse, systemiske betydning, art, omfang og kompleksitet begrunder en mindre hyppig gennemgang. 7. De kompetente myndigheder verificerer, at den i denne artikel, stk. 2, omhandlede beregning, herunder et instituts gennemførelse af kravene i dette kapitel og i artikel 325a, foretages med integritet. 8. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere den vurderingsmetode, i henhold til hvilken de kompetente myndigheder foretager den i stk. 7 omhandlede verifikation. EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 10. juli 2028. Kommissionen tillægges beføjelser til at supplere denne forordning ved at vedtage de i dette stykkes første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.« 160) I artikel 325j foretages følgende ændringer: a) Stk. 1 affattes således: »1. Et institut beregner kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko for en position i en CIU ved hjælp af en af følgende metoder: a) et institut, der opfylder betingelsen i artikel 104, stk. 8, litra a), beregner kapitelkapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko for denne position ved hver måned at se på CIU'ens underliggende positioner, som om instituttet besad disse positioner direkte b) hvis et institut opfylder betingelsen i artikel 104, stk. 8, litra b), beregner instituttet kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko for denne position ved at anvende en af følgende metoder: i) det betragter positionen i CIU'en som en enkelt aktieposition, der er allokeret til undergruppen »andre sektorer« i artikel 325ap, stk. 1, tabel 8 ii) det tager de grænser, der er fastsat i CIU'ens mandat og den relevante lovgivning, i betragtning. Med henblik på den beregning, der er omhandlet i nærværende stykkes første afsnit, litra b), nr. ii), kan instituttet beregne kapitalgrundlagskravene vedrørende modpartsrisiko og kapitalgrundlagskravene vedrørende kreditværdijusteringsrisiko for derivatpositioner i CIU'en ved at anvende den forenklede metode i artikel 132a, stk. 3.« b) Følgende stykke indsættes: »1a. Med henblik på de metoder, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, litra b),, skal instituttet: a) anvende kapitalgrundlagskravene vedrørende misligholdelsesrisiko i afdeling 5 og tillægget for restrisiko i afdeling 4 på en position i en CIU, hvis den pågældende CIU's mandat giver det mulighed for at investere i eksponeringer, der er omfattet af disse kapitalgrundlagskrav; når instituttet anvender den metode, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, litra b), nr. i), skal det betragte positionen i CIU'en som en enkelt ikkeratet aktieposition allokeret til undergruppen »ikkerated« i artikel 325y, stk. 1, tabel 2, og b) for alle positioner i samme CIU anvende samme metode blandt de metoder, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, litra b), til at beregne kapitalgrundlagskravene særskilt som en separat portefølje.« c) Stk. 3, 4 og 5 erstattes af følgende: »3. Et institut kan anvende en kombination af de i stk. 1, litra a) og b), omhandlede metoder til sine positioner i CIU'er. Et institut anvender dog kun én af disse metoder for alle positioner i samme CIU. 4. Med henblik på denne artikels stk. 1, litra b), nr. ii), beregner et institut kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko ved at bestemme CIU'ens hypotetiske portefølje, der ville give de højeste kapitalgrundlagskrav i henhold til artikel 325c, stk. 2, litra a), på basis af CIU'ens mandat eller relevant lovgivning, idet der, hvor det er relevant, tages højde for gearing i maksimalt omfang. Instituttet anvender den samme hypotetiske portefølje som den, der er omhandlet i første afsnit, til, hvor det er relevant, at beregne kapitalgrundlagskravene vedrørende misligholdelsesrisiko i afdeling 5 og tillægget for restrisiko i afdeling 4 for en position i en CIU. Den metode, som instituttet har udarbejdet til bestemmelse af de hypotetiske porteføljer for alle positioner i CIU'er, for hvilke beregningerne omhandlet i første afsnit anvendes, skal godkendes af dets kompetente myndighed. 5. Et institut kan kun anvende de i stk. 1 omhandlede metoder, hvis CIU'en opfylder alle betingelserne i artikel 132, stk. 3. Hvis CIU'en ikke opfylder alle betingelserne i artikel 132, stk. 3, flytter instituttet dets positioner i CIU'en uden for handelsbeholdningen. 6. Til at beregne kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko for en CIU-position efter metoden omhandlet i stk. 1, litra a), kan institutter benytte beregninger udført af en tredjepart, såfremt samtlige følgende betingelser er opfyldt: a) Tredjeparten er en af følgende: i) depotinstituttet eller depotfinansieringsinstituttet for CIU'en, forudsat at CIU'en udelukkende investerer i værdipapirer og deponerer samtlige værdipapirer hos dette depotinstitut eller depotfinansieringsinstitut ii) for CIU'er, som ikke er omfattet af dette litras nr. i), CIU-administrationsselskabet, forudsat at CIU-administrationsselskabet opfylder kriterierne i artikel 132, stk. 3, litra a) iii) en tredjepartsleverandør, forudsat at de pågældende data, oplysninger eller risikoparametre leveres eller beregnes af de tredjeparter, der er omhandlet i dette litras nr. i) eller ii), eller af en anden sådan tredjepartsleverandør. b) Tredjeparten forsyner instituttet med data, oplysninger eller risikoparametre til at beregne kapitalgrundlagskravet vedrørende markedsrisiko for CIU'ens position efter den metode, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, litra a). c) En ekstern revisor for instituttet har bekræftet, at tredjepartens data, oplysninger eller risikoparametre som omhandlet i dette stykkes litra b) er tilstrækkelige, og instituttets kompetente myndighed har ubegrænset adgang til disse data, oplysninger eller risikoparametre efter anmodning. 7. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på yderligere at præcisere de tekniske elementer i metoden til bestemmelse af hypotetiske porteføljer med henblik på metoden omhandlet i stk. 4, herunder den måde, hvorpå institutterne i metoden, hvor det er relevant, skal tage højde for gearing i maksimalt omfang. EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 10. januar 2027. Kommissionen tillægges beføjelser til at supplere denne forordning ved at vedtage de i dette stykkes første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.« 161) Artikel 325q, stk. 2, affattes således: »2.    De valutakursvegarisikofaktorer, som institutterne skal anvende på optioner med underliggende instrumenter, som er følsomme over for valutarisici, er de implicitte volatiliteter for valutakurser mellem valutapar. Disse implicitte volatiliteter fordeles på følgende løbetider i overensstemmelse med løbetiderne for de tilsvarende optioner, der er omfattet af kapitalgrundlagskrav: 0,5 år, 1 år, 3 år, 5 år og 10 år.« 162) I artikel 325s, stk. 1, affattes formlen sk  således: » «. 163) I artikel 325t foretages følgende ændringer: a) Stk. 1, andet afsnit, affattes således: »Uanset dette stykkes første afsnit kan de kompetente myndigheder kræve, at et institut, som har fået tilladelse til at anvende den alternative metode med interne modeller, jf. kapitel 1b, anvender værdiansættelsesfunktionerne i risikomålingssystemet under deres metode med interne modeller til beregning af følsomheder i henhold til dette kapitel med henblik på beregnings- og indberetningskravene i artikel 325, stk. 3.« b) Stk. 5, litra a), affattes således: »a) disse alternative definitioner anvendes med henblik på intern risikostyring eller til indberetning af overskud og tab til den daglige ledelse af en uafhængig risikokontrolenhed i instituttet«. c) Stk. 6, litra a) og b), affattes således: »a) disse alternative definitioner anvendes med henblik på intern risikostyring eller til indberetning af overskud og tab til den daglige ledelse af en uafhængig risikokontrolenhed i instituttet b) instituttet påviser, at disse alternative definitioner er mere hensigtsmæssige til at opfange følsomhederne for positionen end de formler, der er fastsat i denne underafdeling, at den lineære transformering i første afsnit afspejler en vegarisikofølsomhed, og at de deraf følgende følsomheder ikke i væsentlig grad afviger fra dem, der følger af disse formler.« 164) I artikel 325u foretages følgende ændringer: a) Følgende stykke indsættes: »4a. Uanset stk. 1 anvender et institut indtil den 31. december 2032 ikke kapitalgrundlagskravet vedrørende restrisici på instrumenter, der udelukkende har til formål at afdække markedsrisikoen for positioner i handelsbeholdningen, der skaber et kapitalgrundlagskrav vedrørende restrisici og er underlagt samme type restrisici som de positioner, de afdækker. Den kompetente myndighed giver tilladelse til at anvende den behandling, der er omhandlet i første afsnit, hvis instituttet over for den kompetente myndighed på tilfredsstillende vis løbende kan godtgøre, at instrumenterne opfylder kriterierne for at blive behandlet som afdækkede positioner. Instituttet indberetter resultatet af beregningen af kapitalgrundlagskravene vedrørende restrisici for alle de instrumenter, for hvilke undtagelsen i første afsnit finder anvendelse, til den kompetente myndighed.« b) Følgende stykker tilføjes: »6. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere de kriterier, som institutterne skal anvende til identificering af de positioner, der kan omfattes af undtagelsen i stk. 4a. Disse kriterier skal mindst omfatte arten af de instrumenter, der er omhandlet i nævnte stykke, nettooverskud og -tab for de kombinerede positioner, følsomhederne ved de kombinerede positioner og de risici, der fortsat ikke er afdækket i de kombinerede positioner, idet der navnlig tages hensyn til muligheden for, at den oprindelige position kan afdækkes med et delbeløb. EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 30. juni 2024. Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i dette stykkes første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010. 7. Senest den 31. december 2029 aflægger EBA rapport til Kommissionen om virkningen af anvendelsen af den i stk. 4a omhandlede behandling. På grundlag af resultaterne i denne rapport forelægger Kommissionen om nødvendigt et lovgivningsforslag for Europa-Parlamentet og Rådet med henblik på at forlænge den i nævnte stykkes omhandlede behandling.« 165) I artikel 325v tilføjes følgende stykke: »3.    For handlede kredit- og aktiederivater, der ikke er securitiseringer, bestemmes JTD-beløbene for de enkelte dele ved hjælp af transparensmetoden.« 166) I artikel 325x tilføjes følgende stykke: »5.    Hvis de kontraktlige eller retlige betingelser for en derivatposition, der har et gælds- eller aktiebaseret kontantinstrument som underliggende instrument, og som er afdækket med det pågældende gælds- eller aktiebaserede kontantinstrument, giver et institut mulighed for at afvikle begge dele af positionen på udløbsdatoen for den første af de to dele, uden eksponering for misligholdelse af det underliggende instrument, fastsættes nettobeløbet for pludselig misligholdelse af den kombinerede position til nul.« 167) I artikel 325y tilføjes følgende stykke: »6.    Med henblik på denne artikel henføres en eksponering til den kreditkvalitetskategori, der svarer til den kreditkvalitetskategori, som den ville blive henført til efter standardmetoden for kreditrisiko i afsnit II, kapitel 2.« 168) Artikel 325ab, stk. 2, udgår. 169) I artikel 325ad foretages følgende ændringer: a) Stk. 1 affattes således: »1. Nettobeløbene for JTD multipliceres med: a) for ikketrancheopdelte produkter: vægtene for misligholdelsesrisiko svarende til deres kreditkvalitet, jf. artikel 325y, stk. 1 og 2 b) for trancheopdelte produkter: vægtene for misligholdelsesrisiko, jf. artikel 325aa, stk. 1.« b) I stk. 3 affattes formlen DRCb således: «. 170) Artikel 325ae, stk. 3, affattes således: »3.    Risikovægtene for risikofaktorer baseret på de valutaer, der indgår i underkategorien mest likvide valutaer omhandlet i artikel 325bd, stk. 7, litra b), og instituttets nationale valuta er følgende: a) for den risikofrie rentes risikofaktorer: de risikovægte, der er anført i nærværende artikels stk. 1, tabel 3, divideret med b) for inflationsrisikofaktoren og valutabasisrisikofaktorer: de risikovægte, der er anført i nærværende artikels stk. 2, divideret med «. 171) I artikel 325ah foretages følgende ændringer: a) I stk. 1 foretages følgende ændringer: i) I tabel 4 affattes Sektor i undergruppe 13 således: »Enheder i den finansielle sektor, herunder kreditinstitutter, der er etableret af en centralregering eller en regional eller lokal myndighed, støttelångivere og dækkede obligationer« ii) Følgende afsnit tilføjes: »Med henblik på denne artikel henføres en eksponering til den kreditkvalitetskategori, der svarer til den kreditkvalitetskategori, som den ville blive henført til efter standardmetoden for kreditrisiko i afsnit II, kapitel 2.« b) Følgende stykke tilføjes: »3. Uanset stk. 2 kan institutter henføre en risikoeksponering vedrørende en ikkekreditvurderet dækket obligation til undergruppe 4, hvis det institut, der udstedte den dækkede obligation, har kreditkvalitetstrin 1-3.« 172) I artikel 325ai, stk. 1, affattes definitionen af ρkl (name) således: »ρkl (name) er lig med 1, når de to navne på følsomhederne k og l er identiske; det er lig med 35 %, når de to navne på følsomhederne k og l er i undergruppe 1-18 i artikel 325ah, stk. 1, tabel 4, og ellers 80 %«. 173) I artikel 325aj affattes definitionen af γbc (rating) således: »γbc (rating) er lig med: a) 1, når undergruppe b og c er undergruppe 1-17, og begge undergrupper er i samme kreditkvalitetskategori (enten kreditkvalitetstrin 1-3 eller kreditkvalitetstrin 4-6), og ellers er det lig med 50 %; med henblik på denne beregning anses undergruppe 1 for at tilhøre den samme kreditkvalitetskategori som undergrupper, der har kreditkvalitetstrin 1-3 b) 1, når enten undergruppe b eller c er undergruppe 18 c) 1, når undergruppe b eller c er undergruppe 19, og den anden undergruppe har kreditkvalitetstrin 1-3, og ellers er det lig med 50 % d) 1, når undergruppe b eller c er undergruppe 20, og den anden undergruppe har kreditkvalitetstrin 4-6, og ellers er det lig med 50 %«. 174) I artikel 325ak foretages følgende ændringer: a) I tabel 6 foretages følgende ændringer: i) I kolonnen »Kreditkvalitet« foretages følgende ændringer: 1) Anden række affattes således: »Kreditkvalitetstrin 1-10«. 2) Tredje række affattes således: »Kreditkvalitetstrin 11-17«. ii) Sektoren i undergruppe 13 affattes således: »Enheder i den finansielle sektor, herunder kreditinstitutter, der er etableret af en centralregering eller en regional eller lokal myndighed, støttelångivere og dækkede obligationer«. b) Følgende stykker tilføjes: »Med henblik på denne artikel henføres en eksponering til den kreditkvalitetskategori, der svarer til den kreditkvalitetskategori, som den ville blive henført til efter standardmetoden for kreditrisiko i afsnit II, kapitel 2. Uanset stk. 2 kan institutter henføre en risikoeksponering vedrørende en ikkekreditvurderet dækket obligation til undergruppe 4, hvis det institut, der udsteder den dækkede obligation, har kreditkvalitetstrin 1-3.« 175) I artikel 325am foretages følgende ændringer: a) I stk. 1, tabel 7, affattes kolonnen »Kreditkvalitet« således: i) Første række affattes således: »Ikkeefterstillede og kreditkvalitetstrin 1-10«. ii) Anden række affattes således: »Efterstillede og kreditkvalitetstrin 1-10«. iii) Tredje række affattes således: »Kreditkvalitetstrin 11-17 og ikkerated«. b) Følgende stykke tilføjes: »3. Med henblik på denne artikel henføres en eksponering til den kreditkvalitetskategori, der svarer til den kreditkvalitetskategori, som den ville blive henført til efter den eksterne ratingbaserede metode i afsnit II, kapitel 5.« 176) I artikel 325as, tabel 9, foretages følgende ændringer: a) Undergruppenavnet på undergruppe 3 affattes således: »Energi - elektricitet«. b) Følgende felter indsættes: »

«.

Tabel 1

«.

178) I artikel 325az foretages følgende ændringer: a) Stk. 1 affattes således: »1. Et institut kan anvende den alternative metode med interne modeller til at beregne sine kapitalgrundlagskrav vedrørende markedsrisiko, forudsat at instituttet opfylder alle kravene fastsat i dette kapitel.« b) I stk. 2, første afsnit, foretages følgende ændringer: i) Litra c) og d) affattes således: »c) handelsenhederne har opfyldt de »backtesting«-krav, der er omhandlet i artikel 325bf, stk. 3 d) handelsenhederne har opfyldt kravene vedrørende fordeling af overskud og tab, der er omhandlet i artikel 325bg«. ii) Følgende litra tilføjes: »g) handelsenhederne har ikke fået tildelt positioner i CIU'er, som opfylder betingelsen i artikel 104, stk. 8, litra b).« c) Stk. 3 affattes således: »3. Institutter, som har fået tilladelse til at anvende den alternative metode med interne modeller, skal også opfylde indberetningskravet i artikel 325, stk. 3.« d) Stk. 8, litra b), affattes således: »b) den vurderingsmetode, som de kompetente myndigheder anvender til at verificere, at et institut efterlever kravene i dette kapitel.« e) Stk. 9 affattes således: »9. EBA afgiver udtalelse om, hvorvidt der foreligger særlige omstændigheder som omhandlet i denne artikels stk. 5 og i artikel 325bf, stk. 6, andet afsnit. Med henblik på at afgive denne udtalelse overvåger EBA markedsvilkårene for at vurdere, hvorvidt der foreligger særlige omstændigheder, og underretter i så fald øjeblikkelig Kommissionen. 10. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere de betingelser og indikatorer, som EBA skal anvende til at fastslå, hvorvidt der foreligger særlige omstændigheder. EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 30. juni 2024. Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning gennem vedtagelse af de i dette stykkes første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.« 179) I artikel 325ba foretages følgende ændringer: a) I stk. 1 tilføjes følgende afsnit: »Ved beregning af kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko ved anvendelse af en intern model i overensstemmelse med første afsnit medtager et institut ikke egne kreditspænd i beregningen af de i litra a) og b) omhandlede mål for positioner i instituttets egne gældsinstrumenter.« b) I stk. 2 tilføjes følgende afsnit: »Uanset første afsnit er et institut ikke omfattet af et yderligere kapitalgrundlagskrav for beholdninger af egne gældsinstrumenter.« c) Følgende stykke tilføjes: »3. Et institut, der anvender en alternativ intern model, beregner de samlede kapitalgrundlagskrav vedrørende markedsrisiko for alle positioner i handelsbeholdningen og alle positioner uden for handelsbeholdningen, der genererer valutakursrisiko eller råvarerisiko, ved hjælp af følgende formel: hvor: AIMA = summen af kapitalgrundlagskravene omhandlet i stk. 1 og 2 PLAaddon = det yderligere kapitalgrundlagskrav omhandlet i artikel 325bg, stk. 2 ASAnon-aima = kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko beregnet efter den alternative standardmetode, der er omhandlet i artikel 325, stk. 1, litra a), for porteføljen af positioner i handelsbeholdningen og positioner uden for handelsbeholdningen, der genererer valutakursrisiko eller råvarerisiko, og for hvilke instituttet anvender den alternative standardmetode til at beregne kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko ASAallportfolio = kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko beregnet efter den alternative standardmetode, der er omhandlet i artikel 325, stk. 1, litra a), for porteføljen af alle positioner i handelsbeholdningen og alle positioner uden for handelsbeholdningen, der genererer valutakursrisiko eller råvarerisiko ASAaima = kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko beregnet efter den alternative standardmetode, der er omhandlet i artikel 325, stk. 1, litra a), for porteføljen af positioner i handelsbeholdningen og positioner uden for handelsbeholdningen, der genererer valutakursrisiko eller råvarerisiko, og for hvilke instituttet anvender den metode, der er omhandlet i artikel 325, stk. 1, litra b), til at beregne kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko.« 180) I artikel 325bc tilføjes følgende stykke: »6.    EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere kriterierne for anvendelse af datainput i den risikomålingsmodel, der er omhandlet i denne artikel, herunder kriterier for dataenes nøjagtighed og kriterier for kalibrering af datainput, hvis markedsdataene er utilstrækkelige. EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 10. januar 2026. Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.« 181) I artikel 325bd indsættes følgende stykke: »5a.    Valutaer i medlemsstater, der deltager i ERM II, medtages i underkategorien mest likvide valutaer og national valuta i den brede kategori for renterisikofaktorer i tabel 2.« 182) I artikel 325be foretages følgende ændringer: a) I stk. 1 tilføjes følgende afsnit: »Med henblik på den vurdering, der er omhandlet i første afsnit, kan de kompetente myndigheder tillade institutter at anvende markedsdata fra tredjepartsleverandører.« b) Følgende stykke indsættes: »1a. De kompetente myndigheder kan kræve, at et institut anser en risikofaktor, der er blevet vurderet som modellerbar af instituttet i overensstemmelse med denne artikels stk. 1, for ikke at være modellerbar, hvis de datainput, der anvendes til at bestemme de fremtidige stødscenarier, der anvendes på risikofaktoren, efter de kompetente myndigheders opfattelse ikke i tilstrækkelig grad opfylder kravene i artikel 325bc, stk. 6.« c) Følgende stykke indsættes: »2a. Under særlige omstændigheder, der forekommer i perioder med væsentlig reduktion af visse handelsaktiviteter på tværs af de finansielle markeder, kan de kompetente myndigheder tillade institutter, der anvender metoden i dette kapitel, at anse risikofaktorer, som disse institutter har vurderet som ikkemodellerbare i overensstemmelse med stk. 1, for at være modellerbare, forudsat at følgende betingelser er opfyldt: a) de risikofaktorer, der er omfattet af behandlingen, svarer til de handelsaktiviteter, der er væsentligt reduceret på tværs af de finansielle markeder b) behandlingen anvendes midlertidigt og højst i seks måneder inden for ét regnskabsår c) behandlingen reducerer ikke væsentligt de samlede kapitalgrundlagskrav vedrørende markedsrisiko for de institutter, der anvender den d) de kompetente myndigheder underretter straks EBA om enhver afgørelse om at give institutter tilladelse til at anvende metoden i dette kapitel til at anse risikofaktorer, der er blevet vurderet som ikkemodellerbare, for at være modellerbare samt om de pågældende handelsaktiviteter og begrunder denne afgørelse.« d) Stk. 3 affattes således: »3. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere kriterierne for vurderingen af modellerbarheden af risikofaktorerne i overensstemmelse med stk. 1, herunder når der anvendes markedsdata fra tredjepartsleverandører, og hyppigheden af denne vurdering. EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 10. juli 2025. Kommissionen tillægges beføjelser til at supplere denne forordning ved at vedtage de i dette stykkes første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.« 183) I artikel 325bf foretages følgende ændringer: a) I stk. 6 foretages følgende ændringer: i) Første afsnit, indledningen, affattes således: »Multiplikationsfaktoren (mc) er mindst lig med summen af 1,5 og et tillæg, der bestemmes i overensstemmelse med tabel 3. For den portefølje, der er omhandlet i stk. 5, beregnes dette tillæg ud fra antallet af overskridelser i de seneste 250 arbejdsdage ifølge instituttets »backtesting« af value-at-risk-værdien beregnet i henhold til dette afsnits litra a). Beregningen af tillægget er omfattet af følgende krav:«. ii) Andet afsnit affattes således: »Under særlige omstændigheder kan de kompetente myndigheder tillade, at et institut gør ét eller begge af følgende: a) begrænser beregningen af tillægget til den værdi, der fremkommer ved overskridelser under »backtesting« af hypotetiske ændringer, hvis antallet af overskridelser under »backtesting« af de faktiske ændringer ikke skyldes mangler i instituttets alternative interne model b) udelukke overskridelser, der fremgår af »backtesting« af hypotetiske eller faktiske ændringer, fra beregningen af tillægget, hvis disse overskridelser ikke skyldes mangler i instituttets alternative interne model.« iii) Følgende afsnit tilføjes: »Med henblik på første afsnit kan de kompetente myndigheder forhøje værdien af mc over det beløb, der er omhandlet i nævnte afsnit, hvis et instituts alternative interne model udviser mangler, der forhindrer korrekt måling af kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko.« b) Stk. 8 affattes således: »8. Uanset stk. 2 og 6 kan de kompetente myndigheder give et institut tilladelse til ikke at tælle en overskridelse, hvis en endagsændring i værdien af dets portefølje, der overstiger den relaterede value-at-risk-værdi, som er beregnet ved hjælp af det pågældende instituts interne model, skyldes en ikkemodellerbar risikofaktor.« c) Følgende stykke tilføjes: »10. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere betingelserne og kriterierne for, at et institut kan få tilladelse til ikke at tælle en overskridelse, hvis endagsændringen i værdien af dets portefølje, der overstiger den relaterede value-at-risk-værdi, som er beregnet ved hjælp af det pågældende instituts interne model, skyldes en ikkemodellerbar risikofaktor. EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 10. juli 2026. Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i dette stykkes første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.« 184) I artikel 325bg foretages følgende ændringer: a) Stk. 1, 2 og 3 affattes således: »1. Et instituts handelsenhed opfylder kravene vedrørende fordeling af overskud og tab, hvis de teoretiske ændringer i værdien af den pågældende handelsenheds portefølje på grundlag af instituttets risikomålingsmodel ligger enten tæt på eller tilstrækkeligt tæt på de hypotetiske ændringer i værdien af den pågældende handelsenheds portefølje baseret på instituttets værdiansættelsesmodel. 2. Uanset denne artikels stk. 1 skal instituttet, hvis de teoretiske ændringer i værdien af en handelsenheds portefølje på grundlag af instituttets risikomålingsmodel ligger tilstrækkeligt tæt på de hypotetiske ændringer i værdien af den pågældende handelsenheds portefølje baseret på instituttets værdiansættelsesmodel, beregne et yderligere kapitalgrundlagskrav i forhold til kapitalgrundlagskravene i artikel 325ba, stk. 1 og 2, for alle de positioner, der er tildelt den pågældende handelsenhed. 3. På grundlag af resultaterne af kravet vedrørende fordeling af overskud og tab, jf. denne artikels stk. 1, fastsætter og dokumenterer et institut en præcis liste over risikofaktorer i instituttets risikomålingsmodel, som anses for at være hensigtsmæssige til at bekræfte instituttets opfyldelse af det »backtesting«-krav, der er omhandlet i artikel 325bf. Instituttet følger eventuelle ændringer af listen over disse risikofaktorer.« b) I stk. 4 foretages følgende ændringer: i) Litra a) og b) affattes således: »a) de kriterier, der under hensyntagen til udviklingen i internationale reguleringsmæssige standarder præciserer, om de teoretiske ændringer i værdien af en handelsenheds portefølje ligger enten tæt på eller tilstrækkeligt tæt på de hypotetiske ændringer i værdien af handelsenhedens portefølje med henblik på stk. 1 b) det yderligere kapitalgrundlagskrav som omhandlet i stk. 2«. ii) Litra e) udgår. iii) Andet afsnit affattes således: »EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 10. juli 2025.« 185) I artikel 325bh foretages følgende ændringer: a) I stk. 1 foretages følgende ændringer: i) Litra d) affattes således: »d) Den interne risikomålingsmodel skal indregne risikofaktorer, der svarer til guld og til de enkelte fremmede valutaer, som instituttets positioner er denomineret i; for CIU'er tages der hensyn til CIU'ens reelle valutapositioner; institutterne kan anvende tredjepartsindberetninger om CIU'ens valutaposition, forudsat at det i tilstrækkelig grad er sikret, at indberetningen er korrekt.« ii) Følgende litra tilføjes: »i) For positioner i CIU'er skal institutterne gennemgå CIU'ernes underliggende positioner mindst én gang om ugen for at beregne deres kapitalgrundlagskrav i overensstemmelse med dette kapitel; hvis transparensmetoden anvendes ugentligt, skal institutterne kunne overvåge de risici, der følger af væsentlige ændringer i CIU'ens sammensætning; institutter, som ikke har tilstrækkelige data eller oplysninger til at beregne kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko for en CIU-position efter transparensmetoden, kan benytte en tredjepart til at tilvejebringe sådanne data eller oplysninger, såfremt samtlige følgende betingelser er opfyldt: i) Tredjeparten er en af følgende: 1) depotinstituttet eller depotfinansieringsinstituttet for CIU'en, forudsat at CIU'en udelukkende investerer i værdipapirer og deponerer samtlige værdipapirer i dette depotinstitut eller depotfinansieringsinstitut 2) CIU-administrationsselskabet, forudsat at det opfylder kriterierne i artikel 132, stk. 3, litra a) 3) en tredjepartsleverandør, forudsat at de pågældende data, oplysninger eller risikoparametre leveres eller beregnes af de tredjeparter, der er omhandlet i dette nummers nr. 1) eller 2), eller en anden sådan tredjepartsleverandør. ii) Tredjeparten forsyner instituttet med data, oplysninger eller risikoparametre til beregning af kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko for CIU'ens position efter den transparensmetode, der er omhandlet i første afsnit. iii) En ekstern revisor for instituttet har bekræftet, at tredjepartens data, oplysninger eller risikoparametre som omhandlet i nr. ii) er tilstrækkelige, og den kompetente myndighed har ubegrænset adgang til disse data, oplysninger eller risikoparametre efter anmodning.« b) Stk. 2 affattes således: »2. Et institut må kun anvende empiriske korrelationer inden for brede risikofaktorkategorier og med henblik på at beregne målet for unconstrained expected shortfall UESt, jf. artikel 325bb, stk. 1, på tværs af brede risikofaktorkategorier, hvis instituttets metode til måling af disse korrelationer er pålidelig, er forenelig med enten de relevante likviditetshorisonter eller, på en for de kompetente myndigheder tilfredsstillende måde, med basistidshorisonten på ti dage, jf. artikel 325bc, stk. 1, og anvendes forsvarligt.« c) Stk. 3 udgår. 186) Artikel 325bi, stk. 1, ændres således: a) Litra b) affattes således: »b) Et institut skal have en risikokontrolenhed, der er uafhængig af handelsfunktioner, og som rapporterer direkte til den daglige ledelse. Denne enhed skal: i) være ansvarlig for udformningen og implementeringen af interne risikomålingsmodeller, der anvendes i den alternative metode med interne modeller med henblik på dette kapitel ii) være ansvarlig for det overordnede risikostyringssystem iii) udarbejde og analysere daglige rapporter om resultaterne fra interne modeller til beregning af kapitalgrundlagskrav vedrørende markedsrisiko og rapporter om hensigtsmæssigheden af foranstaltninger vedrørende handelsbegrænsninger« b) Følgende afsnit indsættes efter første afsnit: »En valideringsenhed, der er adskilt fra risikokontrolenheden omhandlet i første afsnit, litra b), foretager den indledende og løbende validering af interne risikomålingsmodeller, der anvendes i den alternative metode med interne modeller med henblik på dette kapitel.« 187) Artikel 325bo, stk. 3, affattes således: »3.    Institutterne tager i deres interne model for misligholdelsesrisiko højde for væsentlige basisrisici i afdækningsstrategier, der skyldes forskelle i produkttype, rangorden i kapitalstrukturen, interne eller eksterne kreditvurderinger, emissionstidspunkt og andre forskelle. Institutterne sikrer, at manglende løbetidsmatch mellem et afdækningsinstrument og det afdækkede instrument, som kan opstå inden for tidshorisonten på ét år, hvis de ikke har taget højde for disse mismatches i deres interne model for misligholdelsesrisiko, ikke fører til en væsentlig undervurdering af risikoen. Institutterne indregner kun et afdækningsinstrument, hvis det kan opretholdes, selv om låntager nærmer sig en kredithændelse eller anden hændelse.« 188) I artikel 325bp foretages følgende ændringer: a) I stk. 5 foretages følgende ændringer: i) Litra a) affattes således: »a) sandsynligheden for misligholdelse skal være mindst 0,01 % for eksponeringer, for hvilke der anvendes en risikovægt på 0 % i overensstemmelse med artikel 114-118, og mindst 0,01 % for dækkede obligationer, for hvilke der anvendes en risikovægt på 10 % i overensstemmelse med artikel 129; i øvrige tilfælde skal sandsynligheden for misligholdelse være mindst 0,03 %«. ii) Litra d) og e) affattes således: »d) et institut, som har fået tilladelse til at estimere sandsynligheden for misligholdelse i henhold til afsnit II, kapitel 3, afdeling 1, for eksponeringsklassen og det ratingsystem, der svarer til en given udsteder, anvender den metode, der er fastsat deri, til at beregne sandsynligheden for misligholdelse for den pågældende udsteder, forudsat at der foreligger data til at foretage et sådant estimat e) et institut, som ikke har fået tilladelse til at estimere sandsynligheden for misligholdelse som omhandlet i litra d), udvikler en intern metode eller anvender eksterne kilder til at estimere denne sandsynlighed for misligholdelse i overensstemmelse med de krav, der gælder for estimater af sandsynligheden for misligholdelse i henhold til denne artikel.« iii) Følgende afsnit tilføjes: »Med henblik på litra d), første afsnit, foreligger der data til at estimere sandsynligheden for misligholdelse for en given udsteder af en position i handelsbeholdningen, hvis instituttet på beregningsdatoen har en position uden for handelsbeholdningen på den samme låntager, for hvilken det estimerer sandsynligheden for misligholdelse i overensstemmelse med afsnit II, kapitel 3, afdeling 1, med henblik på at beregne kapitalgrundlagskravene i nævnte kapitel.« b) I stk. 6 foretages følgende ændringer: i) Litra c) og d) affattes således: »c) et institut, som har fået tilladelse til at estimere LGD i henhold til afsnit II, kapitel 3, afdeling 1, for eksponeringsklassen og det ratingsystem, der svarer til en given eksponering, anvender den metode, der er fastsat deri, til at beregne LGD-estimater for den pågældende udsteder, forudsat at der foreligger data til at foretage et sådant estimat d) et institut, som ikke har fået tilladelse til at estimere LGD som omhandlet i litra c), udvikler en intern metode eller anvender eksterne kilder til at estimere LGD i overensstemmelse med de krav, der gælder for LGD-estimater i henhold til denne artikel.« ii) Følgende afsnit tilføjes: »Med henblik på litra c), første afsnit, foreligger der data til at estimere LGD for en given udsteder af en position i handelsbeholdningen, hvis instituttet på beregningsdatoen har en position uden for handelsbeholdningen på den samme eksponering, for hvilken det estimerer LGD i overensstemmelse med afsnit II, kapitel 3, afdeling 1, med henblik på at beregne kapitalgrundlagskravene i nævnte kapitel.« 189) Artikel 332, stk. 3, affattes således: »3.    Kreditderivater i henhold til artikel 325, stk. 6 eller 8, medtages kun ved fastsættelsen af kapitalgrundlagskravet i relation til specifik risiko i henhold til artikel 338, stk. 2.« 190) I artikel 337 foretages følgende ændringer: a) Stk. 2 affattes således: »2. Ved fastsættelse af risikovægte med henblik på stk. 1 anvender institutterne udelukkende den metode, der er beskrevet i afsnit II, kapitel 5, afdeling 3.« b) Stk. 4 affattes således: »4. Instituttet adderer sine vægtede positioner, der fremkommer ved anvendelse af denne artikels stk. 1, 2 og 3, uanset om de er lange eller korte, med henblik på at beregne sit kapitalgrundlagskrav i relation til specifik risiko, undtagen for securitiseringspositioner omfattet af artikel 338, stk. 2.« 191) Artikel 338 affattes således:   »Artikel 338 Kapitalgrundlagskrav for korrelationshandelsporteføljen   1.    Med henblik på denne artikel fastsætter et institut sin korrelationshandelsportefølje i overensstemmelse med artikel 325, stk. 6, 7 og 8. 2.    Et institut fastsætter kapitalgrundlagskravet i relation til specifik risiko vedrørende korrelationshandelsporteføljen som det højeste af følgende beløb: a) det samlede kapitalgrundlagskrav i relation til specifik risiko vedrørende korrelationshandelsporteføljens lange nettopositioner alene b) det samlede kapitalgrundlagskrav i relation til specifik risiko vedrørende korrelationshandelsporteføljens korte nettopositioner alene.« 192) Artikel 348, stk. 1, affattes således: »1.    Med forbehold af andre bestemmelser i denne afdeling pålægges positioner i CIU'er et kapitalgrundlagskrav i relation til positionsrisiko omfattende både generel og specifik risiko på 32 %. Med forbehold af artikel 353 sammenholdt med den modificerede behandling som guld i artikel 352, stk. 4, pålægges positioner i CIU'er et kapitalgrundlagskrav i relation til positionsrisiko omfattende både generel og specifik risiko samt valutakursrisiko på 40 %.« 193) Artikel 351 affattes således:   »Artikel 351 Bagatelgrænse og vægtning for valutakursrisiko   Hvis summen af et instituts samlede nettovalutaposition og dets nettoguldposition beregnet efter proceduren i artikel 352 overstiger 2 % af dets samlede kapitalgrundlag, skal instituttet beregne et kapitalgrundlagskrav i relation til valutakursrisiko. Kapitalgrundlagskravet i relation til valutakursrisiko er 8 % af summen af dets samlede nettovalutaposition og dets nettoguldposition i indberetningsvalutaen.« 194) Artikel 352, stk. 2, udgår. 195) I artikel 361 foretages følgende ændringer: a) Litra c) udgår. b) Stk. 2 affattes således: »Institutterne underretter deres kompetente myndigheder om deres brug af denne artikel.« 196) Tredje del, afsnit IV, kapitel 5, udgår. 197) I artikel 381 tilføjes følgende stykke: »I dette afsnit forstås ved »kreditværdijusteringsrisiko« risikoen for tab som følge af ændringer i kreditværdijusteringen beregnet for porteføljen af transaktioner med en modpart som omhandlet i første afsnit som følge af bevægelser i en modparts kreditspændsrisikofaktorer og andre risikofaktorer, der er indbygget i porteføljen af transaktioner.« 198) I artikel 382 foretages følgende ændringer: a) Stk. 2 affattes således: »2. Et institut skal ved beregningen af kapitalgrundlagskravene, jf. stk. 1, indregne værdipapirfinansieringstransaktioner, som er værdiansat til dagsværdi i henhold til de regnskabsregler, der gælder for instituttet, hvis instituttets kreditværdijusteringsrisikoeksponeringer som følge af disse transaktioner er væsentlige.« b) Følgende stykker indsættes: »4a. Uanset denne artikels stk. 4 kan et institut vælge at beregne kapitalgrundlagskravet i relation til kreditværdijusteringsrisiko ved hjælp af en af de metoder, der er omhandlet i artikel 382a, stk. 1, for de transaktioner, der er udelukket i henhold til nærværende artikels stk. 4, hvis instituttet anvender afdækning, der kan indregnes, og som er fastsat i overensstemmelse med artikel 386, til at mindske kreditværdijusteringsrisikoen ved disse transaktioner. Institutterne indfører politikker med henblik på at præcisere anvendelsen og beregningen af kapitalgrundlagskravet i relation til kreditværdijusteringsrisiko i forbindelse med sådanne transaktioner. 4b. Institutterne indberetter resultaterne af beregningerne af kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko for alle de transaktioner, der er omhandlet i denne artikels stk. 4, til deres kompetente myndigheder. Med henblik på dette indberetningskrav beregner institutterne kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko ved hjælp af de relevante metoder i artikel 382a, stk. 1, som de ville have anvendt til at opfylde et kapitalgrundlagskrav i relation til kreditværdijusteringsrisiko, hvis disse transaktioner ikke var udelukket fra anvendelsesområdet i henhold til nærværende artikels stk. 4.« c) Følgende stykke tilføjes: »6. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere de betingelser og kriterier, som institutter skal anvende til at vurdere, om kreditværdijusteringsrisikoeksponeringerne i forbindelse med værdipapirfinansieringstransaktioner til dagsværdi er væsentlige, samt hyppigheden af denne vurdering. EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 10. juli 2026. Kommissionen tillægges beføjelser til at supplere denne forordning ved at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.« 199) Følgende artikel indsættes:   »Artikel 382a Metoder til beregning af kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko   1.    Et institut beregner kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko for alle de transaktioner, der er omhandlet i artikel 382, efter følgende metoder: 1. Et institut beregner kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko for alle de transaktioner, der er omhandlet i artikel 382, efter følgende metoder: a) standardmetoden i artikel 383, hvis instituttet har fået tilladelse af den kompetente myndighed til at anvende denne metode b) basismetoden i artikel 384 c) den forenklede metode i artikel 385, forudsat at instituttet opfylder betingelserne i nævnte artikels stk. 1. 2. Et institut må ikke anvende den metode, der er omhandlet i stk. 1, litra c), i kombination med den metode, der er omhandlet i nævnte stykkes litra a) eller b). 3. Et institut kan permanent anvende en kombination af de metoder, der er omhandlet i stk. 1, litra a) og b), til at beregne kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko for: a) forskellige modparter b) forskellige anerkendte nettinggrupper med samme modpart c) forskellige transaktioner i samme anerkendte nettinggruppe, forudsat at en af de i stk. 5 omhandlede betingelser er opfyldt. 4. Med henblik på stk. 3, litra c), skal institutterne opdele den anerkendte nettinggruppe i en hypotetisk nettinggruppe, som indeholder de transaktioner, der er omfattet af metoden i stk. 1, litra a), og i en hypotetisk nettinggruppe, som indeholder de transaktioner, der er omfattet af metoden i stk. 1, litra b). 5. Med henblik på stk. 3, litra c), omfatter de deri omhandlede betingelser følgende: a) Opdelingen stemmer ved beregningen af kreditværdijusteringen i regnskabsøjemed overens med behandlingen af den retlige nettinggruppe. b) Den tilladelse, som de kompetente myndigheder giver til at anvende den metode, der er omhandlet i stk. 1, litra a), er begrænset til den hertil svarende hypotetiske nettinggruppe og omfatter ikke alle transaktioner i den anerkendte nettinggruppe. Institutterne skal dokumentere, hvordan de permanent anvender en kombination af de metoder, der er omhandlet i stk. 1, litra a) og b), og som fastsat i nærværende stykke, til at beregne kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko.« 200) Artikel 383 affattes således:   »Artikel 383 Standardmetode   1.    Den kompetente myndighed giver et institut tilladelse til at beregne sine kapitalgrundlagskrav i relation til kreditværdijusteringsrisiko for en portefølje af transaktioner med én eller flere modparter ved hjælp af standardmetoden i henhold til denne artikels stk. 3 efter at have vurderet, om instituttet opfylder følgende krav: a) Instituttet har oprettet en særskilt enhed, som er ansvarlig for instituttets overordnede risikostyring og afdækning af kreditværdijusteringsrisiko. b) For hver berørt modpart har instituttet udarbejdet en reguleringsmæssig CVA-model til beregning af den pågældende modparts kreditværdijusteringsrisiko i overensstemmelse med artikel 383a. c) For hver berørt modpart er instituttet i stand til mindst én gang om måneden at beregne dens kreditværdijusterings følsomheder over for de pågældende risikofaktorer som fastsat i overensstemmelse med artikel 383b. d) For alle positioner i afdækninger, der kan indregnes, og som er anerkendt i henhold til artikel 386 med henblik på beregning af kapitalgrundlagskrav i relation til kreditværdijusteringsrisiko ved hjælp af standardmetoden, er instituttet i stand til mindst én gang om måneden at beregne disse positioners følsomheder over for de relevante risikofaktorer, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 383b. e) Instituttet har indført en risikokontrolenhed, der er uafhængig af handelsfunktioner og den i litra a) omhandlede enhed, og som rapporterer direkte til ledelsesorganet. Den pågældende risikokontrolenhed er ansvarlig for udformning og implementering af standardmetoden og udarbejder og analyserer månedlige rapporter om resultatet af denne metode, og risikokontrolenheden vurderer desuden hensigtsmæssigheden af instituttets handelsbegrænsninger og medtager resultaterne af denne vurdering i sine månedlige rapporter. Risikokontrolenheden skal have et tilstrækkeligt antal medarbejdere med et kompetenceniveau, der er passende til at opfylde dens formål. Med henblik på dette stykkes første afsnit, litra c) forstås ved modpartens kreditværdijusterings følsomhed over for en risikofaktor den relative ændring i værdien af den pågældende kreditværdijustering som følge af en ændring i værdien af en af de relevante risikofaktorer for den pågældende kreditværdijustering beregnet ved hjælp af instituttets reguleringsmæssige CVA-model i overensstemmelse med artikel 383i og 383j. Med henblik på dette stykkes første afsnit, litra d) forstås ved følsomheden for en position i en afdækning, der kan indregnes, over for en risikofaktor den relative ændring i værdien af den pågældende position som følge af en ændring i værdien af en af de relevante risikofaktorer for den pågældende position beregnet ved hjælp af instituttets værdiansættelsesmodel i overensstemmelse med artikel 383i og 383j. 2. Med henblik på beregning af kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko forstås ved: 1) »risikoklasse«: en af følgende kategorier: a) renterisiko b) modpartskreditspændsrisiko c) referencekreditspændsrisiko d) aktierisiko e) råvarerisiko f) valutakursrisiko 2) »CVA-portefølje«: porteføljen bestående af den samlede CVA og de afdækninger, der kan indregnes, og som er omhandlet i stk. 1, litra d) 3) »samlet CVA«: summen af kreditværdijusteringer beregnet ved hjælp af den reguleringsmæssige CVA-model for de modparter, der er omhandlet i stk. 1, første afsnit. 3. Institutterne fastlægger kapitalgrundlagskravet i relation til kreditværdijusteringsrisiko efter standardmetoden som summen af følgende kapitalgrundlagskrav beregnet i henhold til artikel 383b: a) kapitalgrundlagskravene vedrørende deltarisiko, som omfatter risikoen for ændringer af et instituts CVA-portefølje som følge af bevægelser i de relevante ikkevolatilitetsrelaterede risikofaktorer b) kapitalgrundlagskravene vedrørende vegarisiko, som omfatter risikoen for ændringer af et instituts CVA-portefølje som følge af bevægelser i de relevante volatilitetsrelaterede risikofaktorer.« 201) Følgende artikler indsættes:   »Artikel 383a Reguleringsmæssig CVA-model   1.    En reguleringsmæssig CVA-model, der anvendes til beregning af kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko i overensstemmelse med artikel 383, skal være pålidelig, anvendes forsvarligt og opfylde samtlige følgende krav: a) Den reguleringsmæssige CVA-model skal kunne modelberegne en given modparts kreditværdijustering og indregne netting- og margenaftaler på nettinggruppeniveau, hvis det er relevant, i overensstemmelse med denne artikel. b) Instituttet estimerer modpartens sandsynlighed for misligholdelse ud fra modpartens kreditspænd og det i henhold til markedskonsensus forventede tab givet misligholdelse for den pågældende modpart. c) Det forventede tab givet misligholdelse, jf. litra a), er det samme som det i henhold til markedskonsensus forventede tab givet misligholdelse, jf. litra b), medmindre instituttet kan påvise, at rangordenen af porteføljen af transaktioner med den pågældende modpart afviger fra rangordenen af privilegerede usikrede obligationer udstedt af den pågældende modpart. d) Den simulerede diskonterede fremtidige eksponering for porteføljen af transaktioner med en modpart beregnes på ethvert fremtidigt modelbestemt tidspunkt ved hjælp af en eksponeringsmodel, idet alle transaktioner i porteføljen revurderes på grundlag af de simulerede fælles ændringer af de markedsrisikofaktorer, der er væsentlige for disse transaktioner, og idet der anvendes et passende antal scenarier, og priserne diskonteres til beregningsdatoen ved anvendelse af risikofrie renter. e) Den reguleringsmæssige CVA-model skal kunne modelberegne betydelig afhængighed mellem den simulerede diskonterede fremtidige eksponering for porteføljen af transaktioner og modpartens kreditspænd. f) Hvis porteføljens transaktioner indgår i en nettinggruppe, der er omfattet af en margenaftale og daglig værdiansættelse til markedsværdi, anerkendes den sikkerhed, der er stillet og modtaget som led i aftalen, som en risikobegrænsende faktor i den simulerede diskonterede fremtidige eksponering, hvis samtlige følgende betingelser er opfyldt: i) Instituttet fastsætter den margenrisikoperiode, der er relevant for den pågældende nettinggruppe, i overensstemmelse med kravene i artikel 285, stk. 2 og 5, og afspejler denne margenperiode ved beregningen af den simulerede diskonterede fremtidige eksponering. ii) Alle relevante elementer i margenaftalen, herunder hyppighed af margin calls, type af kontraktmæssigt anerkendt sikkerhed, tærskelværdier, minimumsoverførselsbeløb, uafhængige beløb og initialmargener for både instituttet og modparten, afspejles korrekt i beregningen af den simulerede diskonterede fremtidige eksponering. iii) Instituttet har oprettet en sikkerhedsstyringsenhed, der opfylder kravene i artikel 287, for al sikkerhedsstillelse, der er anerkendt til beregning af kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko ved hjælp af standardmetoden. Med henblik på første afsnit, litra a) skal kreditværdijusteringen have et positivt fortegn og beregnes som en funktion af modpartens forventede tab givet misligholdelse, et passende sæt af modpartens sandsynlighed for misligholdelse på fremtidige modelbestemte tidspunkter og et passende sæt simulerede diskonterede fremtidige eksponeringer for porteføljen af transaktioner med den pågældende modpart på fremtidige modelbestemte tidspunkter indtil den dato, hvor transaktionen med den længste løbetid i den pågældende portefølje forfalder. Med henblik på det påviste som omhandlet i første afsnit, litra c) må sikkerhedsstillelse modtaget fra modparten ikke ændre eksponeringens rangorden. Et institut, der allerede har oprettet en sikkerhedsstyringsenhed til anvendelse af metoden med interne modeller som omhandlet i artikel 283, er med henblik på nærværende stykkes første afsnit, litra f), nr. iii), ikke forpligtet til at oprette en yderligere sådan enhed, hvis det pågældende institut over for sin kompetente myndighed godtgør, at en sådan enhed opfylder kravene i artikel 287 for sikkerhedsstillelse, der er anerkendt til beregning af kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko ved hjælp af standardmetoden. 2. Med henblik på stk. 1, litra b) skal et institut anvende modpartens credit default swap spreads, hvis disse spreads kan observeres på markedet. Hvis der ikke foreligger oplysninger om sådanne credit default swap spreads, skal instituttet anvende en af følgende: a) kreditspænd fra andre instrumenter, der er udstedt af modparten, og som afspejler de aktuelle markedsforhold b) tilnærmede spænd, der er relevante i forhold til modpartens rating, branche og region. 3. Et institut, der anvender en reguleringsmæssig CVA-model, skal opfylde samtlige følgende kvalitative krav: a) Eksponeringsmodellen omhandlet i stk. 1 er en del af instituttets interne kreditværdijusteringsrisikostyringssystem, der omfatter identifikation, måling, styring, godkendelse og intern rapportering af kreditværdijustering og kreditværdijusteringsrisiko i regnskabsøjemed. b) Instituttet har indført en procedure til sikring af overholdelse af et dokumenteret sæt interne politikker, kontroller, vurdering af modelresultater og procedurer vedrørende eksponeringsmodellen omhandlet i stk. 1. c) Instituttet har en uafhængig valideringsenhed, som er ansvarlig for en effektiv indledende og løbende validering af den eksponeringsmodel, der er omhandlet i denne artikels stk. 1. Denne enhed skal være uafhængig af forretnings- og handelsenheder, herunder den enhed, der er omhandlet i artikel 383, stk. 1, litra a), og skal rapportere direkte til den daglige ledelse. Den skal have et tilstrækkeligt antal medarbejdere med et kompetenceniveau, der er tilstrækkeligt til at opfylde dens formål. d) Den daglige ledelse deltager aktivt i risikostyringsprocessen og betragter kreditværdijusteringsrisikostyring som et væsentligt aspekt af virksomheden, som det er nødvendigt at afsætte passende ressourcer til. e) Instituttet skal dokumentere processen for indledende og løbende validering af eksponeringsmodellen, jf. stk. 1, i en detaljeringsgrad, der gør det muligt for en tredjepart at forstå, hvordan modellerne fungerer, deres begrænsninger og deres vigtigste antagelser, og genskabe analysen. Den pågældende dokumentation skal angive den minimumshyppighed, hvormed den igangværende validering vil blive gennemført, samt andre omstændigheder, f.eks. en pludselig ændring i markedsadfærden, hvorunder der skal foretages yderligere validering. Den skal beskrive, hvordan valideringen udføres med hensyn til datastrømme og porteføljer, hvilke analyser der anvendes, og hvordan repræsentative modpartsporteføljer er opbygget. f) De værdiansættelsesmodeller, der anvendes i eksponeringsmodellen omhandlet i stk. 1, for et givet scenario med simulerede markedsrisikofaktorer, skal testes i forhold til relevante uafhængige benchmarks for en lang række markedstilstande som led i den indledende og løbende modelvalideringsproces. Modeller til værdiansættelse af optioner skal tage højde for, at optionsværdier med hensyn til markedsrisikofaktorer har en ikkelineær karakter. g) Instituttets interne revisionsproces foretager regelmæssigt en uafhængig gennemgang af instituttets interne kreditværdijusteringsrisikostyringssystemer, jf. dette stykkes litra a). Den pågældende gennemgang omfatter aktiviteterne i såvel den enhed, der er omhandlet i artikel 383, stk. 1, litra a), som i den uafhængige valideringsenhed, der er omhandlet i nærværende stykkes litra c). h) Den reguleringsmæssige CVA-model, som instituttet anvender til beregning af den simulerede diskonterede fremtidige eksponering, jf. stk. 1, afspejler transaktionsvilkår og -specifikationer samt margenaftaler på en aktuel, fyldestgørende og konservativ måde. Nævnte vilkår og specifikationer opbevares i en sikker database, der underkastes formel og regelmæssig revision. Overførslen af data om transaktionsvilkår og -specifikationer og margenaftaler til eksponeringsmodellen underkastes også intern revision, og der er indført formelle afstemningsprocesser mellem den interne model og kildedatasystemerne for løbende at verificere, at transaktionsvilkår og -specifikationer og margenaftaler afspejles korrekt eller i det mindste konservativt i eksponeringssystemet. i) De aktuelle og historiske markedsdata, der anvendes af instituttet i modellen til beregning af den simulerede diskonterede fremtidige eksponering, jf. stk. 1, erhverves uafhængigt af forretningsområderne og indgår i den pågældende model på en aktuel og fyldestgørende måde og vedligeholdes i en sikker database, der underkastes formel og regelmæssig revision. Et institut skal have en veludviklet dataintegritetsproces til håndtering af uhensigtsmæssige dataobservationer. Hvis modellen er baseret på tilnærmede markedsdata, udformer instituttet interne politikker med henblik på at identificere egnede tilnærmede værdier og påviser løbende empirisk, at indikatorerne giver en konservativ fremstilling af den underliggende risiko. j) Eksponeringsmodellen som omhandlet i stk. 1, afspejler transaktionsspecifikke og kontraktlige oplysninger med henblik på at aggregere eksponeringer på nettinggruppeniveau. Et institut sikrer sig, at transaktionerne henføres til den relevante nettinggruppe inden for modellen. Med henblik på beregning af kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko kan eksponeringsmodellen omhandlet i denne artikels stk. 1 have forskellige specifikationer og antagelser med henblik på at opfylde alle krav i artikel 383a, bortset fra at dens markedsdata og nettingindregning skal forblive de samme som dem, der anvendes i regnskabsøjemed. 4. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere: a) hvordan de tilnærmede spænd, der er omhandlet i stk. 2, litra b), skal fastsættes af instituttet med henblik på beregning af sandsynligheden for misligholdelse b) yderligere tekniske elementer, som institutter skal tage hensyn til ved beregningen af modpartens forventede tab givet misligholdelse, modpartens sandsynlighed for misligholdelse og den simulerede diskonterede fremtidige eksponering for porteføljen af transaktioner med den pågældende modpart og kreditværdijustering, jf. stk. 1, c) hvilke andre instrumenter omhandlet i stk. 2, litra a), der er egnede til at estimere modpartens sandsynlighed for misligholdelse, og hvordan institutterne skal foretage dette estimat. EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 10. juli 2027. Kommissionen tillægges beføjelser til at supplere denne forordning ved at vedtage de i dette stykkes første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010. 5. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere: a) betingelserne for vurdering af væsentligheden af udvidelser og ændringer af anvendelsen af standardmetoden, jf. artikel 383, stk. 3 b) den vurderingsmetode, som de kompetente myndigheder skal anvende til at verificere, at et institut efterlever kravene i artikel 383 og 383a. EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 10. juli 2028. Kommissionen tillægges beføjelser til at supplere denne forordning ved at vedtage de i dette stykkes første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.   Artikel 383b Kapitalgrundlagskrav vedrørende delta- og vegarisici   1. Institutterne anvender de delta- og vegarisikofaktorer, som er beskrevet i artikel 383c-383h, og den procedure, der er fastsat i nærværende artikels stk. 2-8, til at beregne kapitalgrundlagskravene vedrørende delta- og vegarisici. 2. For hver risikoklasse omhandlet i artikel 383, stk. 2, beregnes følsomheden af de samlede CVA'er og følsomheden af alle positioner i alle afdækninger, der kan indregnes, som er omfattet af kapitalgrundlagskravene vedrørende delta- eller vegarisiko, for hver af de gældende delta- eller vegarisikofaktorer, som er omfattet af den pågældende risikoklasse, efter de tilsvarende formler i artikel 383i-383j. Hvis et instruments værdi afhænger af flere risikofaktorer, fastlægges følsomheden særskilt for hver risikofaktor. Ved beregning af vegarisikofølsomhederne for de samlede CVA'er medtages følsomheder over for både volatiliteter, der anvendes i eksponeringsmodellen til simulering af risikofaktorer, og volatiliteter, der anvendes til revurdering af optionstransaktioner i porteføljen med modparten. Uanset denne artikels stk. 1 kan et institut med den kompetente myndigheds tilladelse anvende alternative definitioner af delta- og vegarisikofølsomheder ved beregningen af kapitalgrundlagskravene vedrørende en position i handelsbeholdningen i henhold til dette kapitel, forudsat at instituttet opfylder samtlige følgende betingelser: a) disse alternative definitioner anvendes med henblik på intern risikostyring eller til indberetning af overskud og tab til den daglige ledelse af en uafhængig risikokontrolenhed i instituttet b) instituttet påviser, at disse alternative definitioner er mere hensigtsmæssige til at afspejle positionens følsomheder end de formler, der er fastsat i artikel 383i og 383j, og at de deraf følgende delta- og vegarisikofølsomheder ikke i væsentlig grad afviger fra dem, der er opnået ved at anvende formlerne i henholdsvis artikel 383i og artikel 383j. 3. Hvis en afdækning, der kan indregnes, er et indeksinstrument, beregner institutterne følsomhederne for denne afdækning, der kan indregnes, for alle relevante risikofaktorer ved at anvende ændringen af en af de relevante risikofaktorer på hver enkelt indekskomponent. 4. Et institut kan indføre yderligere risikofaktorer, som svarer til kvalificerede indeksinstrumenter, for følgende risikoklasser: a) modpartskreditspændrisiko b) referencekreditspændrisiko, og c) aktierisiko. For så vidt angår deltarisici anses et indeksinstrument for at være kvalificeret, hvis det opfylder betingelserne i artikel 325i. For så vidt angår vegarisici anses alle indeksinstrumenter for at være kvalificerede. Et institut beregner følsomhederne af kreditværdijusteringen og afdækninger, der kan indregnes, over for kvalificerede indeksrisikofaktorer i tillæg til følsomhederne over for andre risikofaktorer end indeksrisikofaktorer. Et institut beregner delta- og vegarisikofølsomheder over for en kvalificeret indeksrisikofaktor som en enkelt følsomhed over for det underliggende kvalificerede indeks. Hvis 75 % af komponenterne i et kvalificeret indeks er henført til den samme sektor, jf. artikel 383p, 383s og 383v, skal instituttet henføre det kvalificerede indeks til samme sektor. I modsat fald skal instituttet henføre følsomheden til den relevante kvalificerede indeksundergruppe. 5. De vægtede følsomheder for den samlede CVA og for markedsværdien af alle afdækninger, der kan indregnes, over for hver risikofaktor beregnes ved at multiplicere de respektive nettofølsomheder med den tilsvarende risikovægt efter følgende formler: hvor: k = indekset for risikofaktor k = den samlede CVA's vægtede følsomhed over for risikofaktor k RWk = den risikovægt, der finder anvendelse på risikofaktor k = den samlede CVA's nettofølsomhed over for risikofaktor k = den vægtede følsomhed for markedsværdien af alle afdækninger, der kan indregnes, i CVA-porteføljen over for risikofaktor k = nettofølsomheden for markedsværdien af alle afdækninger, der kan indregnes, i CVA-porteføljen over for risikofaktor k. 6.    Institutter beregner CVA-porteføljens vægtede nettofølsomhed WSk  over for risikofaktor k ved hjælp af følgende formel: 7.    De nettovægtede følsomheder i samme undergruppe aggregeres efter følgende formel med anvendelse af de tilsvarende korrelationer ρkl  for vægtede følsomheder i den samme undergruppe, jf. artikel 383l, 383t og 383q, der giver anledning til den undergruppespecifikke følsomhed Kb  : hvor: Kb = den undergruppespecifikke følsomhed for undergruppe b WSk = de nettovægtede følsomheder ρkl = de tilsvarende korrelationsparametre inden for undergruppen R = parameteren for fradrag på afdækning lig med 0,01. 8.    Den undergruppespecifikke følsomhed beregnes i overensstemmelse med denne artikels stk. 5, 6 og 7 for hver undergruppe inden for en risikoklasse. Når den undergruppespecifikke følsomhed er beregnet for alle undergrupper, aggregeres vægtede følsomheder for alle risikofaktorer på tværs af undergrupper efter følgende formel med anvendelse af de tilsvarende korrelationer γbc  for vægtede følsomheder i forskellige undergrupper, jf. artikel 383l, 383o, 383r, 383u, 383w og 383z, der giver anledning til de risikoklassespecifikke kapitalgrundlagskrav for delta- eller vegarisiko: hvor: mCVA = en multiplikatorfaktor, der er lig med 1; den kompetente myndighed kan forhøje værdien af mCVA  , hvis instituttets reguleringsmæssige CVA-model udviser mangler, der forhindrer korrekt måling af kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko Kb = den undergruppespecifikke følsomhed for undergruppe b γbc = korrelationsparameteren mellem undergruppe b og c for alle risikofaktorer i undergruppe b for alle risikofaktorer i undergruppe c.   Artikel 383c Renterisikofaktorer   1.    For deltarenterisikofaktorer, herunder inflationsraterisiko, er der én undergruppe pr. valuta, hvor hver undergruppe indeholder forskellige typer risikofaktorer. De deltarenterisikofaktorer, der finder anvendelse på rentefølsomme instrumenter i CVA-porteføljen, er de risikofrie satser for hver berørt valuta og for hver af følgende løbetider: 1 år, 2 år, 5 år, 10 år og 30 år. De deltarenterisikofaktorer, der finder anvendelse på inflationsfølsomme instrumenter i CVA-porteføljen, er inflationsraterne for hver berørt valuta og for hver af følgende løbetider: 1 år, 2 år, 5 år, 10 år og 30 år. 2.    De valutaer, som et institut anvender deltarenterisikofaktorerne på i overensstemmelse med stk. 1, er euro, svenske kroner, australske dollar, canadiske dollar, pund sterling, japanske yen og amerikanske dollar, instituttets indberetningsvaluta og valutaen i en medlemsstat, der deltager i ERM II. 3.    For valutaer, der ikke er anført i stk. 2, er deltarenterisikofaktorerne den absolutte ændring i inflationsraten og parallelforskydningen af hele den risikofrie kurve for en given valuta. 4.    Institutterne indhenter de risikofrie satser for hver valuta fra pengemarkedsinstrumenter i deres handelsbeholdning, som har den laveste kreditrisiko, herunder overnight index swaps. 5.    Kan institutterne ikke anvende metoden i stk. 4, baseres de risikofrie satser på én eller flere markedsbestemte swapkurver, som institutterne anvender til at opgøre positioner til markedsværdi, f.eks. swapkurverne for interbankrenten. Foreligger der ikke tilstrækkelige data om de markedsbestemte swapkurver, der er beskrevet i første afsnit, kan de risikofrie satser udledes af den mest hensigtsmæssige statsobligationskurve for en given valuta. 6.    Den vegarenterisikofaktor, der finder anvendelse på rentefølsomme instrumenter i CVA-porteføljen, er alle rentevolatiliteterne for alle løbetider for en given valuta. Den vegainflationsratefaktor, der finder anvendelse på inflationsratefølsomme instrumenter i CVA-porteføljen, er alle inflationsratevolatiliteterne for alle løbetider for en given valuta. Der er én nettorentefølsomhed og én nettoinflationsratefølsomhed for hver valuta.   Artikel 383d Valutakursrisikofaktorer   1.    De valutakursdeltarisikofaktorer, som institutterne skal anvende på de instrumenter i CVA-porteføljen, der er følsomme over for valutaspotkurser, er valutaspotkurserne mellem den valuta, som et instrument er denomineret i, og instituttets indberetningsvaluta eller instituttets basisvaluta, hvis instituttet anvender en basisvaluta i overensstemmelse med artikel 325q, stk. 7. Der er en undergruppe for hvert valutapar, som indeholder én enkelt risikofaktor og én enkelt nettofølsomhed. 2.    De valutakursvegarisikofaktorer, som institutterne skal anvende på de instrumenter i CVA-porteføljen, der er følsomme over for valutavolatilitet, er de implicitte volatiliteter for valutakurser mellem valutaparrene omhandlet i stk. 1. Der skal være én undergruppe for alle valutaer og løbetider, som indeholder alle valutakursvegarisikofaktorerne og en enkelt nettofølsomhed. 3.    Institutter skal ikke sondre mellem onshore- og offshorevarianter af en valuta for delta- og valutakursvegarisikofaktorer.   Artikel 383e Modpartskreditspændrisikofaktorer   1.    De deltarisikofaktorer for modpartskreditspænd, der finder anvendelse på modpartskreditspændfølsomme instrumenter i CVA-porteføljen, er kreditspændene for individuelle modparter og referencenavne og kvalificerede indeks for følgende løbetider: 0,5 år, 1 år, 3 år, 5 år og 10 år. 2.    Risikoklassen for modpartskreditspænd er ikke omfattet af kapitalgrundlagskrav vedrørende vegarisiko.   Artikel 383f Referencekreditspændrisikofaktorer   1.    De deltarisikofaktorer for referencekreditspænd, der finder anvendelse på referencekreditspændfølsomme instrumenter i CVA-porteføljen, er kreditspændene for alle løbetider for alle referencenavne inden for en undergruppe. Der beregnes én enkelt nettofølsomhed for hver undergruppe. 2.    De vegarisikofaktorer for referencekreditspænd, der finder anvendelse på instrumenter i CVA-porteføljen, der er følsomme over for referencekreditspændvolatilitet, er kreditspændvolatiliteterne for alle løbetider for alle referencenavne inden for en undergruppe. Der beregnes én enkelt nettofølsomhed for hver undergruppe.   Artikel 383g Aktierisikofaktorer   1.    Undergrupperne for alle aktierisikofaktorer er de undergrupper, der er omhandlet i artikel 383t. 2.    De aktiedeltarisikofaktorer, som institutterne skal anvende på instrumenter i CVA-porteføljen, der er følsomme over for aktiespotkurser, er spotkurserne for alle aktier, der henføres til samme undergruppe omhandlet i stk. 1. Der beregnes én enkelt nettofølsomhed for hver undergruppe. 3.    De aktievegarisikofaktorer, som institutterne skal anvende på instrumenter i CVA-porteføljen, der er følsomme over for aktievolatilitet, er de implicitte volatiliteter for alle aktier, der henføres til samme undergruppe omhandlet i stk. 1. Der beregnes én enkelt nettofølsomhed for hver undergruppe.   Artikel 383h Råvarerisikofaktorer   1.    Undergrupperne for alle råvarerisikofaktorer er de sektorundergrupper, der er omhandlet i artikel 383x. 2.    De råvaredeltarisikofaktorer, som institutterne skal anvende på instrumenter i CVA-porteføljen, der er følsomme over for råvarespotkurser, er spotkurserne for alle råvarer, der henføres til samme sektorundergruppe omhandlet i stk. 1. Der beregnes én enkelt nettofølsomhed for hver sektorundergruppe. 3.    De råvarevegarisikofaktorer, som institutterne skal anvende på instrumenter i CVA-porteføljen, der er følsomme over for råvareprisvolatilitet, er de implicitte volatiliteter for alle råvarer, der henføres til samme sektorundergruppe omhandlet i stk. 1. Der beregnes én enkelt nettofølsomhed for hver sektorundergruppe.   Artikel 383i Deltarisikofølsomheder   1.    Institutterne beregner deltafølsomheder bestående af renterisikofaktorer således: a) Den samlede CVA's deltafølsomheder over for risikofaktorer, der består af risikofrie satser og deltafølsomhederne af en afdækning, der kan indregnes, over for disse risikofaktorer, beregnes således: hvor: = den samlede CVA's følsomheder over for en risikofri rentes risikofaktorer rkt = værdien af den risikofri rentes risikofaktor k med løbetid t VCVA = den samlede CVA beregnet efter den reguleringsmæssige CVA-model x,y = andre risikofaktorer end rkt  i VCVA = følsomhederne af afdækning i, der kan indregnes, over for en risikofri rentes risikofaktor Vi = værdiansættelsesfunktionen for afdækning i, der kan indregnes w,z = andre risikofaktorer end rkt  i værdiansættelsesfunktionen Vi  . b) Deltafølsomhederne over for risikofaktorer, der består af inflationsrater og af en afdækning, der kan indregnes, over for disse risikofaktorer, beregnes således: hvor: = den samlede CVA's følsomheder over for en inflationsraterisikofaktor inflkt = værdien af inflationsraterisikofaktor k med løbetid t VCVA = den samlede CVA beregnet efter den reguleringsmæssige CVA-model x,y = andre risikofaktorer end inflkt  i VCVA = følsomhederne for afdækning i, der kan indregnes, over for en inflationsraterisikofaktor Vi = værdiansættelsesfunktionen for afdækning i, der kan indregnes w,z = andre risikofaktorer end inflkt  i værdiansættelsesfunktionen Vi  . 2.    Institutter beregner den samlede CVA's deltafølsomheder over for risikofaktorer, der består af valutaspotkurser, og deltafølsomhederne af et afdækningsinstrument, der kan indregnes, over for disse risikofaktorer således: hvor: = den samlede CVA's følsomheder over for en risikofaktor, der består af valutaspotkurser FXk = værdien af risikofaktor k, der består af valutaspotkurser VCVA = den samlede CVA beregnet efter den reguleringsmæssige CVA-model x,y = andre risikofaktorer end FXk  i VCVA = følsomhederne for afdækning i, der kan indregnes, over for en risikofaktor, der består af valutaspotkurser Vi = værdiansættelsesfunktionen for afdækning i, der kan indregnes w,z = andre risikofaktorer end FXk  i værdiansættelsesfunktionen Vi  . 3.    Institutter beregner den samlede CVA's deltafølsomheder over for risikofaktorer, der består af modpartskreditspændsatser, og deltafølsomhederne af et afdækningsinstrument, der kan indregnes, over for disse risikofaktorer således: hvor: = den samlede CVA's følsomheder over for en risikofaktor, der består af modpartskreditspændsatser ccskt = værdien af risikofaktor k, der består af modpartskreditspændsatser, ved løbetid t VCVA = den samlede CVA beregnet efter den reguleringsmæssige CVA-model x,y = andre risikofaktorer end ccskt  i VCVA = følsomhederne for afdækning i, der kan indregnes, over for en risikofaktor, der består af modpartskreditspændsatser Vi = værdiansættelsesfunktionen for afdækning i, der kan indregnes w,z = andre risikofaktorer end ccskt  i værdiansættelsesfunktionen Vi  . 4.    Institutter beregner den samlede CVA's deltafølsomheder over for risikofaktorer, der består af referencekreditspændsatser, og deltafølsomhederne af et afdækningsinstrument, der kan indregnes, over for disse risikofaktorer således: hvor: = den samlede CVA's følsomheder over for en risikofaktor, der består af referencekreditspændsatser rcskt = værdien af risikofaktor k, der består af referencekreditspændsatser, ved løbetid t VCVA = den samlede CVA beregnet efter den reguleringsmæssige CVA-model x,y = andre risikofaktorer end ccskt  i VCVA = følsomhederne for afdækning i, der kan indregnes, over for en risikofaktor, der består af referencekreditspændsatser Vi = værdiansættelsesfunktionen for afdækning i, der kan indregnes w,z = andre risikofaktorer end ccskt  i værdiansættelsesfunktionen Vi  . 5.    Institutterne beregner den samlede CVA's deltafølsomheder over for risikofaktorer, der består af aktiespotkurser, og deltafølsomhederne af et afdækningsinstrument, der kan indregnes, over for disse risikofaktorer således: hvor: = den samlede CVA's følsomheder over for en aktiespotkursrisikofaktor EQ = værdien af aktiespotkursen VCVA = den samlede CVA beregnet efter den reguleringsmæssige CVA-model x,y = andre risikofaktorer end EQ i VCVA = følsomhederne for afdækning i, der kan indregnes, over for en aktiespotkursrisikofaktor Vi = værdiansættelsesfunktionen for afdækning i, der kan indregnes w,z = andre risikofaktorer end EQ i værdiansættelsesfunktionen Vi  . 6.    Institutter beregner den samlede CVA's deltafølsomheder over for risikofaktorer, der består af råvarespotkurser, og deltafølsomhederne af et afdækningsinstrument, som kan indregnes, over for disse risikofaktorer således: = den samlede CVA's følsomheder over for en råvarespotkursrisikofaktor CTY = værdien af råvarespotkursen VCVA = den samlede CVA beregnet efter den reguleringsmæssige CVA-model x,y = andre risikofaktorer end CTY i VCVA = følsomhederne for afdækning i, der kan indregnes, over for en råvarespotkursrisikofaktor Vi = værdiansættelsesfunktionen for afdækning i, der kan indregnes w,z = andre risikofaktorer end CTY i værdiansættelsesfunktionen Vi  .   Artikel 383j Vegarisikofølsomheder   Institutter beregner den samlede CVA's vegarisikofølsomheder over for risikofaktorer, der består af implicit volatilitet, og følsomhederne af et afdækningsinstrument, der kan indregnes, over for disse risikofaktorer således: hvor: = den samlede CVA's følsomheder over for en risikofaktor, der består af implicit volatilitet volk = værdien af den risikofaktor, der består af implicit volatilitet VCVA = den samlede CVA beregnet efter den reguleringsmæssige CVA-model x,y = andre risikofaktorer end volk  i værdiansættelsesfunktionen VCVA = følsomhederne for afdækningsinstrument i, der kan indregnes, over for en risikofaktor, der består af implicit volatilitet Vi = værdiansættelsesfunktionen for afdækning i, der kan indregnes w,z = andre risikofaktorer end volk  i værdiansættelsesfunktionen Vi  .   Artikel 383k Risikovægte for renterisiko   1.    For de valutaer, der er omhandlet i artikel 383c, stk. 2, er risikovægtene for deltafølsomheder over for risikofrie renter for hver undergruppe i tabel 1 følgende:

Tabel 1

Tabel 1

Tabel 1