L 191 Forslag til lov om ændring af lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber.

(Gennemførelse for Færøerne af ændringsforordning til forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber).

Af: Erhvervsminister Morten Bødskov (S)
Udvalg: Færøudvalget
Samling: 2024-25
Status: Stadfæstet

Betænkning

Afgivet: 14-05-2025

Afgivet: 14-05-2025

Betænkning afgivet af Færøudvalget den 14. maj 2025

20241_l191_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Færøudvalget den 14. maj 2025

1. Ændringsforslag

Erhvervsministeren har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Indstillinger

Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.

Borgernes Parti, Naleraq og Inuit Ataqatigiit havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

3. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Nyt bilag

Af erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget:

1) Som bilag 1 indsættes bilaget til lovforslagets bemærkninger, og bilagsnummeret affattes således:

»Bilag 1

»Bilag 5«.«

[Korrektion]

Bemærkninger

Til nr. 1

Bilaget til den foreslåede lov er placeret som bilag til bemærkningerne. Dette bilag skulle rettelig have være placeret som bilag til lovteksten. Derudover burde bilaget have været angivet som bilag 1 og angivet, at bilaget efter vedtagelse ville være lovens bilag 5. Det foreslås derfor, at bilag 1 til lovforslagets bemærkninger indsættes som bilag 1 til lovforslaget, som efter vedtagelse bliver bilag 5 til loven, jf. lovforslagets § 1. Forslaget indebærer ikke materielle ændringer.

4. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 9. april 2025 og var til 1. behandling den 30. april 2025. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Færøudvalget.

Lovforslagets behandling i Lagtinget

Lovforslaget er behandlet i Lagtinget. Lagtinget afgav sit samtykke til lovforslaget den 17. marts 2025. Erhvervsministeren oversendte den 14. maj 2025 en rigslovsindstilling fra lagmanden på Færøerne af 2. april 2025.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 1 møde.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring på Færøerne, og erhvervsministeren sendte den 9. april 2025 høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 5 bilag på lovforslaget.

Per Husted (S) Bjørn Brandenborg (S) Flemming Møller Mortensen (S) Morten Klessen (S) Kasper Roug (S) Kim Aas (S) Mogens Jensen (S) Thomas Jensen (S) Lars Christian Lilleholt (V) Christian Friis Bach (V) Louise Elholm (V) Henrik Rejnholt Andersen (M) Jon Stephensen (UFG) Anna Falkenberg (SP) nfmd. Sjúrður Skaale (JF) fmd. Kristian Bøgsted (DD) Søren Espersen (DD) Sólbjørg Jakobsen (LA) Carsten Bach (LA) Rasmus Jarlov (KF) Brigitte Klintskov Jerkel (KF) Kim Edberg Andersen (DD) Alex Ahrendtsen (DF) Karsten Hønge (SF) Sigurd Agersnap (SF) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Trine Pertou Mach (EL) Katrine Robsøe (RV) Sascha Faxe (ALT)

Borgernes Parti, Naleraq og Inuit Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)50
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)23
Danmarksdemokraterne - Inger Støjberg (DD)16
Socialistisk Folkeparti (SF)15
Liberal Alliance (LA)15
Moderaterne (M)12
Det Konservative Folkeparti (KF)10
Enhedslisten (EL)9
Dansk Folkeparti (DF)7
Radikale Venstre (RV)6
Alternativet (ALT)6
Borgernes Parti - Lars Boje Mathiesen (BP)1
Naleraq (N)1
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Sambandsflokkurin (SP)1
Javnaðarflokkurin (JF)1
Uden for folketingsgrupperne (UFG)5