Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling
den 3. juni 2025
Forslag
til
Lov om ændring af lov om varmeforsyning
(Ophævelse af prisloft på
overskudsvarme og ændring af CO2-kvotebemyndigelse)
§ 1
I lov om varmeforsyning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 124 af 2. februar 2024, som
ændret bl.a. ved § 29 i lov nr. 1647 af 30. december
2024, § 1 i lov nr. 1678 af 30. december 2024 og § 42 i
lov nr. 258 af 6. marts 2025 og senest ved § 22 i lov nr. 468
af 14. maj 2025, foretages følgende ændringer:
1. I
§ 20, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »stk. 7-19« til: »stk.
7-18«.
2. § 20,
stk. 1, 3. pkt., affattes således:
»1. pkt. finder ikke anvendelse
på virksomheder ved levering af overskudsvarme.«
3. I
§ 20, stk. 11, 1. pkt.,
ændres »de gratis tildelte CO2-kvoter« til: »de CO2-kvoter«.
4. § 20,
stk. 19, og § 21, stk. 1, 2.
pkt., og stk. 4, 2. pkt.,
ophæves.
§ 2
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. juli 2025.
Stk. 2. Loven finder
ikke anvendelse på sager om prisfastsættelse af
overskudsvarme, der vedrører en periode før lovens
ikrafttræden. For sådanne sager finder de hidtil
gældende regler anvendelse.