Fremsat den 4. april 2025 af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om varmeforsyning

(Ophævelse af prisloft på overskudsvarme og ændring af CO2-kvotebemyndigelse)

§ 1

I lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 124 af 2. februar 2024, som ændret ved § 4 i lov nr. 673 af 11. juni 2024, § 29 i lov nr. 1647 af 30. december 2024, § 1 i lov nr. 1678 af 30. december 2024 og § 42 i lov nr. 258 af 6. marts 2025, foretages følgende ændringer:

1. I § 20, stk. 1, 1. pkt., ændres »stk. 7-19« til: »stk. 7-18«.

2. § 20, stk. 1, 3. pkt., affattes således:

»1. pkt. finder ikke anvendelse på virksomheder ved levering af overskudsvarme.«

3. I § 20, stk. 11, 1. pkt., ændres »de gratis tildelte CO2-kvoter« til: »de CO2-kvoter«.

4. § 20, stk. 19, § 21, stk. 1, 2. pkt., og § 21, stk. 4, 2. pkt., ophæves.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2025.

Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse på sager om prisfastsættelse af overskudsvarme, der vedrører en periode før lovens ikrafttræden. For sådanne sager finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Overskudsvarme kan i mange tilfælde være en konkurrencedygtig grøn varmekilde, der kan medføre billigere og mere energieffektiv fjernvarme for forbrugerne og en fortjeneste for virksomheder, der leverer overskudsvarme. Overskudsvarme udgjorde i 2023 ca. 4 pct. af Danmarks fjernvarmeproduktion.

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet ser et potentiale for en større udnyttelse af overskudsvarme. For at skabe en højere grad af fleksibilitet og færre barrierer for varmeforsyningsvirksomheder til at investere i udnyttelse af overskudsvarme indgik parterne den 17. januar 2025 "Aftale om afskaffelse af prisloft på overskudsvarme".

Med lovforslaget gennemføres aftalen ved at ophæve klima-, energi- og forsyningsministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om prisloft på overskudsvarme. Varmeforsyningsvirksomheders samlede omkostninger til køb og udnyttelse af overskudsvarme vil således ikke være omfattet af et prisloft. Som følge heraf vil det fremadrettet i højere grad påhvile varmeforsyningsvirksomhederne at løfte ansvaret for, at udnyttelse af overskudsvarme sker økonomisk ansvarligt og til gavn for forbrugeren.

Med lovforslaget ændres desuden ordlyden af klima-, energi- og forsyningsministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om CO2-kvoter i forbindelse med varmeproduktion, så der ikke kun kan udstedes regler om gratis tildelte CO2-kvoter, men også om CO2-kvoter, som erhverves.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Ophævelse af prisloft på overskudsvarme

2.1.1. Gældende ret

Anvendelsesområdet for prisreguleringen i lov om varmeforsyning fremgår af § 20, stk. 1. Bestemmelsen i § 20, stk. 1, indeholder en ikke udtømmende opregning af de virksomheder, der er omfattet af prisreguleringen. De opregnede virksomheder i § 20, stk. 1, i lov om varmeforsyning, er kollektive varmeforsyningsanlæg, industrivirksomheder, kraftvarmeanlæg med en eleffekt over 25 MW samt geotermiske anlæg m.v. Afgørende for, om en virksomhed er omfattet af prisreguleringen, er, at virksomheden leverer opvarmet vand, damp eller gas bortset fra naturgas til det indenlandske marked med det formål at levere energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand, dvs. til rumvarmeformål, jf. § 20, stk. 1, 1. pkt., i lov om varmeforsyning. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse på levering af opvarmet vand til andre formål fra centrale kraftvarmeanlæg, jf. § 20, stk. 1, 2. pkt., i lov om varmeforsyning.

Prisreguleringen indebærer, at varmepriserne reguleres efter princippet om nødvendige omkostninger - også kaldet den omkostningsbestemte varmepris. Varmeforsyningsvirksomhederne kan alene indregne nødvendige udgifter og omkostninger i varmeprisen, jf. § 20, stk. 1, i lov om varmeforsyning. Derudover må prisen ikke være urimelig, jf. § 21, stk. 4, i lov om varmeforsyning.

Det følger af § 20, stk. 1, 3. pkt., i lov om varmeforsyning, at prisreguleringen efter 1. pkt. ikke finder anvendelse på virksomheder, der leverer overskudsvarme, hvor anlægget, der udnytter og leverer overskudsvarme, har en kapacitet på under 0,25 MW.

Det følger af § 1 a, nr. 2, i lov om varmeforsyning, at der ved overskudsvarme forstås uundgåelig varme produceret som biprodukt fra industri- eller elproduktionsanlæg eller i tertiærsektoren, der ville blive bortledt uudnyttet i luft eller vand uden adgang til et fjernvarmesystem. Overskudsvarme kan blandt andet være overskudsvarme fra datacentre, industrielle processer, transformerstationer, supermarkeder, m.v. Varme fra kraftvarmeproduktion anses ikke for at være overskudsvarme.

Det følger af § 20, stk. 19, i lov om varmeforsyning, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om prisloft på overskudsvarme, herunder regler om generelle og individuelle prislofter og om gyldighedsperioder for prislofter.

Ministerens bemyndigelse er udmøntet i bekendtgørelse nr. 458 af 28. april 2023 om et prisloft for overskudsvarme (overskudsvarmebekendtgørelsen).

Det følger af § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, i overskudsvarmebekendtgørelsen, at bestemmelsen finder anvendelse på den varmeforsyningsvirksomhed, som overskudsvarmen leveres til. Varmeforsyningsvirksomheden vil i sine priser for køb og udnyttelse af overskudsvarme kunne indregne den laveste af prisen fastsat i medfør af § 20, stk. 1, i lov om varmeforsyning, eller prisloftet fastsat i medfør af bekendtgørelsens regler. Det er de samlede omkostninger, det vil sige både varmeforsyningsvirksomhedens og overskudsvarmevirksomhedens omkostninger, til udnyttelse af overskudsvarme, der skal holdes under prisloftet, jf. § 2, stk. 2, i overskudsvarmebekendtgørelsen.

Overskudsvarmebekendtgørelsen indeholder en række muligheder for fleksibilitet, herunder mulighed for i særlige tilfælde at få fastsat et individuelt prisloft.

Det følger af § 21, stk. 1, 1. pkt., i lov om varmeforsyning, at tariffer (priser), omkostningsfordeling på anlæg med forenet produktion og andre betingelser for ydelser omfattet af §§ 20, 20 a eller 20 b i lov om varmeforsyning, skal anmeldes til et tilsyn, der er nedsat af klima-, energi- og forsyningsministeren (Forsyningstilsynet), med angivelse af grundlaget herfor efter regler fastsat af tilsynet. Det følger af § 21, stk. 1, 2. pkt., i lov om varmeforsyning, at anmeldelse af tariffer m.m., for overskudsvarme, der er omfattet af regler udstedt i medfør af § 20, stk. 19, i lov om varmeforsyning, foretages af den varmeforsyningsvirksomhed, som overskudsvarmen leveres til.

Det følger af § 21, stk. 4, 1. pkt., i lov om varmeforsyning, at Forsyningstilsynet kan gribe ind, hvis Forsyningstilsynet finder, at tariffer, omkostningsfordeling på anlæg med forenet produktion eller andre betingelser er urimelige eller i strid med bestemmelserne i §§ 20, 20 a, 20 b eller 20 c, § 28 b, stk. 4, i lov om varmeforsyning, eller regler udstedt i henhold til loven. Det følger af § 21, stk. 4, 2. pkt., i lov om varmeforsyning, at Forsyningstilsynets indgrebsbeføjelse i priser og betingelser efter 1. pkt., ikke finder anvendelse på virksomheder for overskudsvarme, der er omfattet af regler udstedt i medfør af § 20, stk. 19, i lov om varmeforsyning.

2.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Det er i "Aftale om afskaffelse af prisloft på overskudsvarme" af 17. januar 2025 aftalt, at der ikke længere skal være et prisloft over de omkostninger, som varmeforsyningsvirksomheder kan opkræve hos forbrugeren for udnyttelse af overskudsvarme. Det følger af aftalen, at prisen på overskudsvarme fortsat vil skulle fastsættes ved fri forhandling mellem den virksomhed, som leverer overskudsvarme, og den varmeforsyningsvirksomhed, som modtager overskudsvarmen. Der er enighed om, at virksomheden, der modtager overskudsvarme, fortsat vil være omfattet af kravene i lov om varmeforsyning om, at forbrugerens varmepriser ikke overstiger, hvad de nødvendige omkostninger kan begrunde eller er urimelige, og at varmeforsyningsvirksomheden fortsat skal have overskudsvarmeprojekter godkendt af kommunen i henhold til bekendtgørelse nr. 697 af 6. juni 2023 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (projektbekendtgørelsen). Der er endvidere enighed om, at virksomheder, der leverer overskudsvarme, som reglerne er i dag, fortsat ikke vil skulle være omfattet af prisreguleringen i lov om varmeforsyning og dermed ikke af anmeldelsespligten af priser m.v. og Forsyningstilsynets indgreb.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at en ophævelse af prisloftet på overskudsvarme vil kunne medvirke til at skabe en højere grad af fleksibilitet og færre barrierer for varmeforsyningsvirksomheder til at investere i udnyttelse af overskudsvarme. Dermed understøttes, at fremtidens potentiale for overskudsvarme, der for eksempel kan komme fra datacentre samt fra nye teknologier som CO2-fangst og -lagring, også kaldet Carbon Capture and Storage (CCS) og Power-to-X (PtX), i højere grad kan udnyttes af varmeforsyningsvirksomhederne.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at en virksomhed, der leverer overskudsvarme, med ophævelsen af prisloftet ikke stilles dårligere, end da prisloftet var gældende. Virksomheder, der leverer overskudsvarme, er hverken med prisloftet på overskudsvarme eller efter en ophævelse heraf underlagt prisreguleringen i lov om varmeforsyning. Med ophævelse af prisloftet vil den varmeforsyningsvirksomhed, der køber overskudsvarmen, desuden få friere rammer til at indgå aftaler med de virksomheder, der leverer overskudsvarme. Det vurderes derfor ikke nødvendigt at indføre en overgangsordning, der regulerer om og i hvilket omfang virksomheder med eksisterende aftaler vil kunne fortsætte efter de hidtil gældende prisloftsregler i en afgrænset periode efter lovens ikrafttræden. Dette vil som hidtil kunne ske på et privatretligt grundlag, hvis parterne ønsker dette.

Klima-, Energi og Forsyningsministeriet skønner med betydelig usikkerhed, at en ophævelse af prisloftet på overskudsvarme vil øge CO2-udledningerne med ca. 0,1 mio. ton CO2 i 2030 samt begrænsede merudledninger i 2035. Det følger af "Aftale om afskaffelse af prisloft på overskudsvarme" af 17. januar 2025, at der er enighed om at arbejde for at udligne merudledningerne i industrisektoren, såfremt det viser sig nødvendigt.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at ændre § 20, stk. 1, 3. pkt., i lov om varmeforsyning, således at virksomheder ved levering af overskudsvarme ikke vil være omfattet af prisreguleringen i sin helhed, herunder princippet om nødvendige omkostninger, jf. § 20, stk. 1, 1. pkt. Hvis en virksomhed også leverer varme til fjernvarmenettet, der ikke er overskudsvarme, vil virksomheden være omfattet af prisreguleringen efter lov om varmeforsyning for denne type leverance. Den foreslåede undtagelse fra § 20, stk. 1, 1. pkt., i lov om varmeforsyning, vil alene omfatte de virksomheder, der leverer overskudsvarme produceret som biprodukt fra industri- eller elproduktionsanlæg eller i tertiærsektoren, jf. definitionen i § 1 a, nr. 2, i lov om varmeforsyning. Undtagelsen fra § 20, stk. 1, 1. pkt., i lov om varmeforsyning, vil finde anvendelse, uanset kapaciteten på det anlæg, der udnytter og leverer overskudsvarme. En varmeforsyningsvirksomhed, der får leveret overskudsvarme til videredistribution til egne varmeaftagere, vil ikke være omfattet af den foreslåede undtagelse i lovens § 20, stk. 1, 3. pkt., og disse virksomheder vil således fortsat være omfattet af lovens § 20, stk. 1, 1. pkt.

Det foreslås desuden at ophæve den eksisterende bemyndigelse i § 20, stk. 19, i lov om varmeforsyning, for klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte regler om prisloft på overskudsvarme.

Som følge af de foreslåede ændringer foreslås det endvidere at ophæve § 21, stk. 1, 2. pkt., i lov om varmeforsyning, om, at anmeldelse af priser (i lovteksten tariffer) m.m. for overskudsvarme, der er omfattet af regler udstedt i medfør af § 20, stk. 19, i lov om varmeforsyning, foretages af den varmeforsyningsvirksomhed, som overskudsvarmen leveres til. Det foreslås videre at ophæve § 21, stk. 4, 2. pkt., i lov om varmeforsyning, om, at Forsyningstilsynets indgrebsbeføjelse i priser og betingelser efter lovens § 21, stk. 4, 1. pkt., ikke finder anvendelse på virksomheder for overskudsvarme, der er omfattet af regler udstedt i medfør af lovens § 20, stk. 19. De foreslåede ophævelser af de to bestemmelser vil ikke medføre ændringer for den virksomhed, der leverer overskudsvarme, i forhold til de regler, der gælder i dag. Virksomheden vil således fortsat være fritaget for anmeldelsespligten af priser og grundlaget for priser m.v. efter § 21, stk. 1, i lov om varmeforsyning, og for Forsyningstilsynets indgrebsbeføjelser efter § 21 stk. 4, i lov om varmeforsyning, for så vidt angår virksomhedens leverancer af overskudsvarme.

For den varmeforsyningsvirksomhed, som overskudsvarmen leveres til, vil en ophævelse af prisloftet medføre, at varmeforsyningsvirksomheden ikke vil være begrænset af et prisloft i forhold til, hvor meget varmeforsyningsvirksomheden vil kunne indregne i varmepriserne for køb og udnyttelse af overskudsvarme og dermed, hvor meget der vil kunne opkræves for overskudsvarmen hos varmeforbrugerne. Varmeforsyningsvirksomheden vil dog som hidtil være omfattet af princippet om nødvendige omkostninger efter § 20, stk. 1, i lov om varmeforsyning, som vil sætte en begrænsning på virksomhedens indregningsadgang for omkostninger til køb og udnyttelse af overskudsvarme. Forsyningstilsynet vil kunne vurdere og eventuelt gribe ind efter tilsynets gældende indgrebsbeføjelse efter § 21, stk. 4, i lov om varmeforsyning.

Varmeforsyningsvirksomheden vil ligeledes fortsat være omfattet af anmeldelsespligten af omkostninger forbundet med køb og udnyttelse af overskudsvarme efter § 21, stk. 1, i lov om varmeforsyning.

Det vil således være varmeforsyningsvirksomhedens eget ansvar at sikre sig, at der ikke betales mere end, hvad nødvendighed kan begrunde, jf. § 20, stk. 1, i lov om varmeforsyning, hvis varmeforsyningsvirksomheden vil kunne indregne og opkræve omkostninger til køb og udnyttelse af overskudsvarme hos sine varmeforbrugere. Varmeforsyningsvirksomheden vil som hidtil heller ikke på et offentligretligt grundlag have krav på tilbageførsel, eksempelvis hvis varmeforsyningsvirksomheden måtte have betalt mere for overskudsvarmen, end der kan indregnes i varmeprisen.

Eksisterende privatretlige aftaler, der måtte være indgået mellem en varmeforsyningsvirksomhed og en overskudsvarmevirksomhed om prisen på overskudsvarme, vil fortsat kunne regulere prisen for køb og salg af overskudsvarme, såfremt den aftalte pris på overskudsvarme ikke overstiger prisen fastsat efter § 20, stk. 1, i lov om varmeforsyning om nødvendige omkostninger og priser, der ikke er urimelige. Det vil være op til varmeforsyningsvirksomheden i tilstrækkelig grad at sikre sig i de privatretlige aftaler, der indgås med en overskudsvarmevirksomhed.

2.2. CO2-kvoter ved varmeproduktion

2.2.1. Gældende ret

Klima-, energi- og forsyningsministeren har i medfør af § 20, stk. 11, 1. pkt., i lov om varmeforsyning, bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om de gratis tildelte CO2-kvoter, som er nævnt i lovens § 20, stk. 8, som ikke er overført til en CO2-fangstvirksomhed, jf. lov nr. 1647 af 30. december 2024 om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, og regler om administration af ordningerne.

Bestemmelsen i § 20, stk. 8, i lov om varmeforsyning, fastsætter, at udgifter til erhvervelse af kvoter til varmeproduktion først må indregnes i priserne for ydelser omfattet af lovens § 20, stk. 1, når de gratis tildelte CO2-kvoter, som klima-, energi- og forsyningsministeren efter lov om CO2-kvoter har givet meddelelse om, ikke er tilstrækkelige til at dække CO2-udledningen fra varmeproduktionen.

Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1742 af 30. december 2024 om CO2-kvoter til varmeproduktion.

2.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Bestemmelsen i § 20, stk. 11, 1. pkt., i lov om varmeforsyning blev ændret med § 29, nr. 6, i lov nr. 1647 af 30. december 2024 om CO2-fangstaktiviteter. I den forbindelse blev henvisningen fra lovens § 20, stk. 11, 1. pkt., til de kvoter, som er nævnt i lovens § 20, stk. 8, ændret til en henvisning til de gratis tildelte CO2-kvoter, som er nævnt i § 20, stk. 8. Hensigten med ændringen var at tilpasse bestemmelsen til de begreber, som anvendes i CO2-kvoteloven om de gratis kvoter, som bl.a. tildeles til varmeproduktion. Det var ikke hensigten med ændringen at indsnævre bemyndigelsen til kun at omfatte gratis tildelte CO2-kvoter.

Klima-, Energi og Forsyningsministeriet vurderer på den baggrund, at der vil være behov for at fjerne den utilsigtede indsnævring af § 20, stk. 11, 1. pkt., i lov om varmeforsyning.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at ændre § 20, stk. 11, 1. pkt., i lov om varmeforsyning, således, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om de CO2-kvoter, som er nævnt i lovens § 20, stk. 8, hvilket både vil sige de gratis tildelte CO2-kvoter og de CO2-kvoter, som erhverves.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Ophævelsen af prisloftet på overskudsvarme skønnes ikke at have direkte økonomiske konsekvenser for staten for så vidt angår provenueffekter.

Det skønnes, at ophævelsen af prisloftet på overskudsvarme vil lette Forsyningstilsynets administrative omkostninger med 0,5-1 mio. kr. årligt, når virkningerne af ophævelsen er slået fuldt igennem formentlig i løbet af 2026. Besparelsen i Forsyningstilsynets administrative omkostninger vil ikke have økonomiske konsekvenser for staten, da besparelserne modsvares af en tilsvarende reduktion i Forsyningstilsynets gebyropkrævning hos varmeforsyningsvirksomhederne. Da det således er varmeforbrugerne, der via gebyrer dækker Forsyningstilsynets administrative omkostninger i forbindelse med Forsyningstilsynets forpligtelser efter lov om varmeforsyning, vil besparelsen tilfalde varmeforbrugerne.

Bemyndigelsen til at fastsætte regler om CO2-kvoter ved varmeproduktion skønnes ikke at have direkte økonomiske konsekvenser for staten.

Ophævelsen af prisloftet på overskudsvarme og ændringen af bemyndigelsen til at kunne fastsætte regler om CO2-kvoter ved varmeproduktion vurderes ikke at have implementeringskonsekvenser for staten.

Ophævelsen af prisloftet på overskudsvarme og ændringen af bemyndigelsen til at kunne fastsætte regler om CO2-kvoter ved varmeproduktion vurderes ikke at have økonomiske eller implementeringskonsekvenser for regioner og kommuner.

De syv principper for digitaliseringsklar lovgivning vurderes ikke at være relevante for lovforslaget. Det skyldes, at lovforslaget ikke vil indføre ny regulering, der skal leve op til principperne for digitaliseringsklar lovgivning, men derimod vil afskaffe tidligere regulering.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forslaget om ophævelse af prisloftet på overskudsvarme vurderes ikke at medføre direkte økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

Det skønnes, at ophævelsen samlet set vil kunne medføre positive indirekte økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, da det vil kunne medføre, at nogle virksomheder vil kunne forhandle en højere pris for levering af overskudsvarme til varmeforsyningsvirksomheden.

Herudover kan der være positive erhvervsøkonomiske konsekvenser i det omfang, at ophævelsen af prisloftet bidrager til øget udnyttelse af overskudsvarme. Det vil gælde for de virksomheder, der som følge af ophævelsen af prisloftet får mulighed for at levere overskudsvarme til fjernvarmenettet, fordi ophævelsen af prisloftet medfører, at varmeforsyningsvirksomheden investerer i nye overskudsvarmeprojekter.

Ophævelse af prisloftet vil i nogle fjernvarmenet kunne føre til højere varmepriser og dermed øgede omkostninger for virksomheder, der modtager fjernvarme fra disse net. I det omfang, at en ophævelse af prisloftet på overskudsvarme bidrager til øget udnyttelse af overskudsvarme, vil det i nogle fjernvarmenet kunne føre til lavere varmepriser og dermed lavere omkostninger for de virksomheder, der modtager fjernvarme fra disse net. Det har ikke være muligt at skønne over, hvorvidt lovforslaget samlet set fører til højere eller lavere varmepriser.

Ændringen af bemyndigelsen til at kunne fastsætte regler om CO2-kvoter ved varmeproduktion vurderes ikke at medføre direkte økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

Ophævelsen af prisloftet på overskudsvarme og ændringen af bemyndigelsen til at kunne fastsætte regler om CO2-kvoter ved varmeproduktion vurderes ikke at indebære administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Det skønnes med betydelig usikkerhed, at en ophævelse af prisloftet på overskudsvarme vil øge CO2-udledningerne med ca. 0,1 mio. ton CO2 i 2030 og indebære begrænsede merudledninger i 2035. Den kommende CO2-afgift på industrien, der følger af Grøn skattereform for industri mv., blev skønnet til at medføre en strukturel nedgang i produktionen i industrien som følge af afgiften. En ophævelse af prisloftet på overskudsvarme skønnes at modvirke den strukturelle nedgang, da nogle virksomheder, der leverer overskudsvarme, vil kunne få mulighed for at tjene mere på salg af overskudsvarme.

Der skønnes ikke CO2-reduktioner i fjernvarmesektoren, såfremt udnyttelse af overskudsvarme stiger som følge af ophævelse af prisloftet, da øget udnyttelse vurderes at fortrænge anden fjernvarmeproduktion baseret på vedvarende energi.

Ændringen af bemyndigelsen til at kunne fastsætte regler om CO2-kvoter ved varmeproduktion vurderes ikke at have direkte klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forslaget om ophævelse af prisloftet på overskudsvarme vurderes ikke at have naturmæssige konsekvenser. Herudover vurderes forslaget om ophævelse af prisloftet på overskudsvarme ikke at have direkte miljømæssige konsekvenser. Det bemærkes dog, at der kan være afledte miljøeffekter. Forslaget kan have afledte miljømæssige konsekvenser for så vidt angår luftkvaliteten, da forslaget skønnes at modvirke den strukturelle nedgang i produktionen i industrien som følge af CO₂-afgiften. Dette kan føre til en højere anvendelse af fossile brændsler i industrien, hvilket kan påvirke luftkvaliteten negativt. Det vurderes dog, at der vil være tale om en meget lille effekt, og den er derfor ikke kvantificeret yderligere.

Ændringen af bemyndigelsen til at kunne fastsætte regler om CO2-kvoter ved varmeproduktion vurderes ikke at have direkte miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslagets § 1, nr. 1, 2 og 4, har været sendt i høring i perioden fra den 23. januar 2025 til den 20. februar 2025 (28 dage), og et udkast til lovforslagets § 1, nr. 3, har været sendt i høring i perioden fra den 5. marts 2025 til den 12. marts 2025 (7 dage). Den kortere høringsperiode for lovforslagets § 1, nr. 3, er begrundet i, at der med denne del af lovforslaget opnås den retstilstand, som var forudsat, men ikke opnået ved lovændringen i 2024 og herudover hensynet til at kunne nå at inddrage eventuelle bemærkninger til den foreslåede bestemmelse inden fremsættelsen af lovforslaget. De to udkast til lovforslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

3F - Fagligt Fælles Forbund, 92-gruppen, abf Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Advokatrådet - Advokatsamfundet, Akademikerne, Akademirådet, Akademisk Arkitektforening, Albertslund Forsyning, Ankenævnet på Energiområdet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdstilsynet, ARC, ARGO, Arkitektskolen i Aarhus, Asfaltindustrien, Billund Vand A/S, Biofos A/S, Biogas Danmark, BL - Danmarks Almene Boliger, Blik- og Rørarbejderforbundet, Borris Rådet, Brancheforeningen Dansk Luftfart, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Brintbranchen, Brunata, Bryggeriforeningen, Bornholms Energi og Forsyning (BEOF), Bopa Law, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BATT-kartellet), Byggecentrum, Byggeskadefonden, Byggesocietet, Bygherreforeningen, Bygningskultur Ringsted, Bæredygtigt Landbrug, Carbon Neutral Energy, CEPOS, Cerius, Center for Electric Power and Energy (DTU), Clean Energy Invest ApS, CO-industri, Concito, COOP, Copenhagen Merchants, COWI, CrossBridge Energy, CTR, Dana Petroleum, Danfoss, Danish Data Center Industry, DANAK (Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond), Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Danoil Exploration A/S, Dansk Affaldsforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Biotek, Dansk Blindesamfund, Dansk Byggeri, Dansk Byplanlaboratorium, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Facilities Management (DFM), Dansk Fjernvarme, Dansk Fåreavl, Dansk Gartneri, Dansk Gasteknisk Center (DGC), Dansk Industri, Dansk Journalistforbund, Dansk Kyst- og Naturturisme, Dansk Metal, Dansk Miljøteknologi, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Solcelleforening, Dansk Standard, Dansk Transport og Logistik (DLTL), Dansk Ungdoms Fællesråd - DUF, Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, DANSKE ARK, Danske Commodities, Danske Destinationer, Danske halmleverandører, Danske Handicaporganisationer, Danske Havne, Danske Juletræer - træer & grønt, Danske Kloakmestre, Danske Landskabsarkitekter, Danske Maritime, Danske Mediedistributører, Danske Regioner, Danske Tegl, Danske Udlejere, DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening), DANVAK, Datatilsynet, Decentral Energi, De Samvirkende Købmænd, DELTA Dansk Elektronik, DENFO, Danske Energiforbrugere, De Danske Gærfabrikker, Det finansielle ankenævn, DGI, DHI, DI, Dommerfuldmægtigforeningen, Drivkraft Danmark, DTL Danske Vognmænd, DTU - Institut for Vindenergi, DTU - Myndighedsbetjening, EA Energianalyse, E. ON Danmark A/S, Ejendom Danmark, Elretur, Energi Danmark, Energi Fyn, Energiforum Danmark, Energinet, Energiklagenævnet, Energisammenslutningen, Energycluster, Energisystemer ApS, Energnist, Energifællesskaber Danmark, Energitjenesten, Erhvervsflyvningens Sammenslutning, Erhvervslejernes Landsorganisation, European Energy, Eurowind Energy A/S, Evida, EWE Energie AG, FAB - Foreningen af byplanlæggere, Feriehusudlejernes Brancheforening, FH Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans Danmark, Fjernvarme Fyn, Fonden Kraka, Forbundet Arkitekter og Designere (FAOD), Forbrugerrådet Tænk, Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske belysningsarmaturer (FABA), Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske husholdningsapparater (FEHA), Foreningen Biogasbranchen, Foreningen af Lystbådehavne i Danmark, Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Fors A/S, Forsyningstilsynet, Fredericia Spildevand A/S, Frederiksberg Forsyning, Friluftsrådet, FSR Danske revisorer, Fynsland, Gaia Solar/ Solaropti/ Sunfactor, Gammel Estrup - Danmarks Herregårdsmuseum, Gavnø Slot, GEUS - De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, Grakom - Kommunikationsindustrien, Green Gas Denmark, Green Power Denmark, Greenpeace, Gentofte og Gladsaxe Fjernvarme, Grenaa Varmeværk, Grundejernes Investeringsfond, GTS (Godkendt Teknologisk service), Handelsflådens Arbejdsmiljø- og Velfærdsråd, Havarikommissionen, Hedeselskabet, Hess Denmark ApS, Hillerød Forsyning, Historiske Huse, HOFOR A/S, HOFOR Fjernkøling A/S, HOFOR Vind A/S, HOFOR el og varme, HORESTA, Hulgaard Advokater, Hvidovre Fjernvarmeselskab, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Institut for produktudvikling (IPU), Intelligent Energi, Ineos Danmark, IT-Branchen, Kalundborg Forsyning, Kjærgaard A/S, Klimabevægelsen, KlimaEnergi A/S, Klimarådet, Kolonihaveforbundet, Komiteen Bæredygtig Kystkultur, KommuneKredit, KL, Kraka, Kredsløb, Københavns Universitet, Københavns Universitet - Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet - Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet - Professor Helle Tegner Anker, Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Landinspektørforeningen, Landsbyggefonden, Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, Landsforeningen Landsbyerne i Danmark, Landsforeningen Praktisk Økologi, Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller, Landsforeningen af Solcelleejere, LCA Center, Lederne Søfart, Lundsby Biogas, Maskinmestrenes Forening, Mejeriforeningen, MOE Rådgivende ingeniører, Moesgaard Museum, Morsø Forsyning, Middelgrundens Vindmøllelaug, Maabjerg Energy Center - MEC, NEAS Energy A/S, NetVarme, Nature Energy, Niras, NOAH Energi og Klima, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Nordværk, Noreco, Norlys, NRGi Renewables A/S, Olie Gas Danmark, Oxfam IBIS, Planenergi, Plan og Projekt, Plastindustrien, Rambøll, Realdania, Ren Energi Oplysning (REO), Ringsted Forsyning, Rådet for Bæredygtigt Byggeri, Rådet for Grøn Omstilling, Sammenslutningen af Danske Småøer, Sdr. Herreds Kraftvarmeværker, SEAS-NVE, SMV danmark, Siemens Gamesa, Silkeborg Forsyning, Solar Lightning Consultants ApS, Sund & Bælt, Statens ByggeforskningsInstitut, Syddansk Universitet, Synergi, Sønderborg Varme, TEKNIQ Arbejdsgiverne, Teknologisk Institut, Termonet Danmark, Total S. A., T-REGS, TREFOR/EWII, Træinformation, TVIS, Tænketanken Demokratisk Erhverv, Varmepumpefabrikantforeningen, Varmepumpeindustrien - VPI, Vattenfall A/S, Vedvarende Energi, Vejen Kraftvarmeværk, Vejle Spildevand, VELTEK - VVS- og El-Tekniske Leverandørers Brancheforening, Verdens Skove, VEKS, Verdo Randers, Vestforbrænding, Vestas Wind Systems A/S, Viborg Varme, Vikingeskibsmuseet, Wind Denmark, Wind Estate A/S, WWF Verdensnaturfonden, Ældresagen, Økologisk Landsforening, Ørsted, Aalborg Energikoncern, Aalborg Forsyning, Aalborg Portland A/S, Aalborg Universitet, Aalborg Universitet - Institut for Kemi og Biovidenskab, Aalborg Universitet - Institut for Planlægning, Aalborg Universitet - Build Institut for byggeri, By og Miljø, Aarhus Universitet, Aarhus Universitet - Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet - Professor emerita Ellen Margrethe Basse og samtlige kommuner.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Anvendelsesområdet for prisreguleringen i lov om varmeforsyning fremgår af § 20, stk. 1. Bestemmelsen finder anvendelse på virksomheder, der leverer opvarmet vand, damp eller gas bortset fra naturgas til det indenlandske marked med det formål at levere energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand. Virksomheder, der leverer overskudsvarme, hvor anlægget, der udnytter og leverer overskudsvarme, har en kapacitet på under 0,25 MW, er ikke omfattet af bestemmelsen, jf. § 20, stk. 1, 3. pkt.

Bestemmelsen i § 20, stk. 1, indeholder princippet om nødvendige omkostninger. Princippet indebærer, at de varmeforsyningsvirksomheder, der er omfattet af bestemmelsen, alene kan opkræve de nødvendige omkostninger og udgifter, der er forbundet med levering af det opvarmede vand m.v. til rumvarmeformål. De omkostninger, der må indregnes i priserne, skal ud over at være nødvendige også efter deres art være indregningsberettigede.

Det foreslås i § 20, stk. 1, 1. pkt., at "stk. 7-19" ændres til "stk. 7-18".

Den foreslåede ændring vil indebære, at henvisningen til § 20, stk. 19, udgår af § 20, stk. 1, 1. pkt.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at bemyndigelsesbestemmelsen i § 20, stk. 19, foreslås ophævet. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 2

Anvendelsesområdet for prisreguleringen i lov om varmeforsyning fremgår af § 20, stk. 1. Det følger af den ikke udtømmende opregning af varmeforsyningsvirksomheder i 1. pkt., at varmeforsyningsvirksomheder, der er omfattet af bestemmelsen, alene kan opkræve de nødvendige omkostninger og udgifter, der er forbundet med levering af det opvarmede vand m.v. til rumvarmeformål. Det følger af § 20, stk. 1, 3. pkt., i lov om varmeforsyning, at 1. pkt. ikke finder anvendelse på virksomheder, der leverer overskudsvarme, hvor anlægget, der udnytter og leverer overskudsvarme, har en kapacitet på under 0,25 MW.

Ved overskudsvarme forstås i medfør af § 1 a, nr. 2, i lov om varmeforsyning uundgåelig varme produceret som biprodukt fra industri- eller elproduktionsanlæg eller i tertiærsektoren, der ville blive bortledt uudnyttet i luft eller vand uden adgang til et fjernvarmesystem.

Det foreslås i § 20, stk. 1, 3. pkt., at 1. pkt. ikke finder anvendelse på virksomheder ved levering af overskudsvarme.

Med den foreslåede ændring af § 20, stk. 1, 3. pkt., vil virksomheder, der leverer overskudsvarme, produceret som biprodukt fra industri- eller elproduktionsanlæg eller i tertiærsektoren, ikke være omfattet af prisreguleringen efter lov om varmeforsyning, idet begrebet overskudsvarme vil skulle forstås i overensstemmelse med definitionen i § 1 a, nr. 2, i lov om varmeforsyning.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med, at bemyndigelsesbestemmelsen i § 20, stk. 19, i lov om varmeforsyning foreslås ophævet. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærkningerne hertil.

Den foreslåede ophævelse af bemyndigelsesbestemmelsen i § 20, stk. 19, i lov om varmeforsyning nødvendiggør, at der foretages ændringer i lovens § 20, stk. 1, 3. pkt., idet virksomheder, der leverer overskudsvarme, hvor anlægget, der udnytter og leverer overskudsvarme, har en kapacitet over 0,25 MW, uden den foreslåede ændring af lovens § 20, stk. 1, 3. pkt., ville blive omfattet af princippet om nødvendige omkostninger efter § 20, stk. 1, i lov om varmeforsyning.

Den foreslåede undtagelse i § 20, stk. 1, 3. pkt., i lov om varmeforsyning vil i sammenhæng med definitionen af overskudsvarme medføre, at det er alle virksomheder, der leverer overskudsvarme, produceret som biprodukt fra industri- eller elproduktionsanlæg eller i tertiærsektoren, som vil være omfattet af undtagelsen fra § 20, stk. 1, 1. pkt., i lov om varmeforsyning. Den foreslåede bestemmelse vil således finde anvendelse på alle virksomheder, der leverer overskudsvarme, uanset kapaciteten på det anlæg, der udnytter og leverer overskudsvarme. Hvis virksomheden også leverer varme til en varmeforsyningsvirksomhed, der ikke er overskudsvarme, vil virksomheden derimod være omfattet af prisreguleringen efter lov om varmeforsyning for denne type leverance.

Virksomhederne vil for levering af overskudsvarme - som efter gældende ret - fortsat ikke være omfattet af lovens anmeldelsesregler for priser og grundlag for priser m.v. efter § 21, stk. 1 og 3, i lov om varmeforsyning og Forsyningstilsynets tilsyn i medfør af lov om varmeforsynings § 21, stk. 4.

Da den foreslåede undtagelse fra § 20, stk. 1, 1. pkt., i lov om varmeforsyning alene vil vedrøre de virksomheder, der har overskudsvarme produceret som biprodukt fra industri- eller elproduktionsanlæg eller i tertiærsektoren, jf. definitionen i § 1 a, nr. 2, i lov om varmeforsyning, følger det modsætningsvist, at en varmeforsyningsvirksomhed, der får leveret overskudsvarme til videredistribution til egne varmeaftagere, ikke vil være omfattet af den foreslåede § 20, stk. 1, 3. pkt. Virksomheden vil således fortsat være omfattet af § 20, stk. 1, 1. pkt.

Til nr. 3

Det følger af § 20, stk. 11, 1. pkt., i lov om varmeforsyning, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om de gratis tildelte CO2-kvoter, som er nævnt i stk. 8, som ikke er overført til en CO2-fangstvirksomhed, jf. lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, og regler om administration af ordningerne.

Det foreslås, at i § 20, stk. 11, 1. pkt., ændres »de gratis tildelte CO2-kvoter« til »de CO2-kvoter«.

Med forslaget vil afgrænsningen i § 20, stk. 11, 1. pkt., i lov om varmeforsyning blive ændret, så klima-, energi- og forsyningsministerens bemyndigelse vil omfatte hele § 20, stk. 8, i lov om varmeforsyning. Ministeren vil dermed have bemyndigelse til at kunne fastsætte nærmere regler om begge typer CO2-kvoter omfattet af § 20, stk. 8, hvilket vil sige både de gratis tildelte CO2-kvoter og de CO2-kvoter, som erhverves.

Ministeren vil f.eks. kunne udstede regler om værdifastsættelse af CO2-kvoter, om tildeling og forbrug af CO2-kvoter til varmeproduktion, om tidspunkt og fremgangsmåde vedrørende overførsel af CO2-kvoter i forholdet mellem varmeproduktionsenheder og varmeaftagere ved underskud eller overskud af CO2-kvoter og om fordeling af CO2-kvoter mellem flere varmeaftagere.

Ministeren vil således f.eks. kunne udstede regler om, at en varmeaftager vil skulle overføre gratis tildelte CO2-kvoter til en varmeproducent, hvor varmeaftageren i forholdet til varmeproducenten er i overskud af CO2-kvoter. Ministeren vil endvidere f.eks. kunne fastsætte regler om, at en varmeaftager, hvor denne ikke har mulighed for at overføre de gratiskvoter, som denne har pligt til at tilbageføre, i stedet vil skulle erhverve CO2-kvoter og tilbageføre disse til varmeproducenten.

Med den foreslåede bestemmelse rettes en utilsigtet indsnævring af ordlyden af § 20, stk. 11, 1. pkt., i lov om varmeforsyning således, at retstilstanden bringes tilbage til situationen før den seneste ændring af bestemmelsen i lov nr. 1647 af 30. december 2024, hvori bestemmelsen fik sin forkerte ordlyd.

Til nr. 4

(Til § 20, stk. 19)

Bestemmelsen i § 20, stk. 19, i lov om varmeforsyning indeholder en bemyndigelse for klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte regler om prisloft på overskudsvarme, herunder regler om generelle og individuelle prislofter og om gyldighedsperioder for prislofter. Ministerens bemyndigelse er udmøntet i overskudsvarmebekendtgørelsen.

Prisloftet finder anvendelse på den varmeforsyningsvirksomhed, som overskudsvarmen leveres til. Det følger af § 2, stk. 1, i overskudsvarmebekendtgørelsen, at varmeforsyningsvirksomheden i sine priser vil kunne indregne den laveste af prisen fastsat i medfør af § 20, stk. 1, i lov om varmeforsyning eller prisloftet fastsat efter bekendtgørelsens §§ 3, 5 eller 6. Det er varmeforsyningsvirksomhedens samlede omkostninger til udnyttelse af overskudsvarme, herunder omkostninger til betaling for overskudsvarmen til virksomheden, der skal holdes under prisloftet, jf. § 2, stk. 2, i overskudsvarmebekendtgørelsen.

Det foreslås, at § 20, stk. 19, ophæves.

Forslaget vil indebære, at bemyndigelsen i § 20, stk. 19, i lov om varmeforsyning for klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte regler om prisloft på overskudsvarme. Den foreslåede ophævelse af bemyndigelsen vil have den virkning, at overskudsvarmebekendtgørelsen bortfalder den 1. juli 2025. Der henvises til lovforslagets § 2, stk. 1 og 2, og bemærkningerne hertil.

Den foreslåede ophævelse af bemyndigelsesbestemmelsen vil medføre, at maksimalprisen, som en varmeforsyningsvirksomhed vil kunne indregne og opkræve over varmepriserne for køb og udnyttelse af overskudsvarme, vil være prisen fastsat efter § 20, stk. 1, i lov om varmeforsyning.

Varmeforsyningsvirksomheden vil fortsat være omfattet af anmeldelsespligten efter § 21, stk. 1 og 3, i lov om varmeforsyning og Forsyningstilsynets indgrebsbeføjelse efter § 21, stk. 4, i lov om varmeforsyning.

(§ 21, stk. 1, 2. pkt.)

Det følger af § 21, stk. 1, i lov om varmeforsyning, at tariffer (priser), betingelser m.v. skal anmeldes til Forsyningstilsynet efter nærmere regler fastsat af tilsynet. For overskudsvarme, der er omfattet af et prisloft efter regler fastsat i medfør af § 20, stk. 19, i lov om varmeforsyning, foretages anmeldelsen af den varmeforsyningsvirksomhed, som overskudsvarmen leveres til, jf. § 21, stk. 1, 2. pkt., i lov om varmeforsyning.

Det foreslås, at § 21, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

Den foreslåede ophævelse af reglen om pligten til at foretage anmeldelse skal ses i sammenhæng med den foreslåede ophævelse af § 20, stk. 19, i lov om varmeforsyning, der indeholder en bemyndigelse for ministeren til at kunne fastsætte regler om prisloft på overskudsvarme. Den gældende bestemmelse i § 21, stk. 1, 2. pkt., i lov om varmeforsyning vil således blive overflødig, hvorfor den foreslås ophævet. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærkningerne hertil.

Den varmeforsyningsvirksomhed, som overskudsvarmen leveres til, angiver allerede i dag omkostninger forbundet med køb og udnyttelse af overskudsvarme ved sine anmeldelser til Forsyningstilsynet. Den foreslåede ophævelse af bestemmelsen vil således ikke medføre en ændring i selve anmeldelsespligten for varmeforsyningsvirksomheden, idet pligten til at foretage anmeldelse, jf. § 21, stk. 1, i lov om varmeforsyning, fortsat vil påhvile varmeforsyningsvirksomheden.

Den foreslåede ændring vil ikke berøre Forsyningstilsynets kompetence til at fastsætte nærmere regler for varmeforsyningsvirksomhedens anmeldelser. Forsyningstilsynet vil således inden for hjemlen i § 21, stk. 1, i lov om varmeforsyning kunne fastsætte regler, herunder eventuelt ændrede regler, om anmeldelse fra varmeforsyningsvirksomhederne for køb og udnyttelse af overskudsvarme, hvis dette lovforslag måtte give Forsyningstilsynet anledning hertil.

(§ 21, stk. 4, 2. pkt.)

Forsyningstilsynets indgrebsbeføjelser er reguleret i § 21, stk. 4, i lov om varmeforsyning.

Forsyningstilsynet kan gribe ind, hvis Forsyningstilsynet finder, at tariffer, omkostningsfordeling på anlæg med forenet produktion eller andre betingelser er urimelige eller i strid med bestemmelserne i §§ 20, 20 a, 20 b eller 20 c, § 28 b, stk. 4, eller regler udstedt i henhold til loven, jf. § 21, stk. 4, 1. pkt., i lov om varmeforsyning. Forsyningstilsynets beføjelser finder ikke anvendelse på virksomheder for overskudsvarme, der er omfattet af regler udstedt i medfør af § 20, stk. 19, jf. § 21, stk. 4, 2. pkt., i lov om varmeforsyning. Forsyningstilsynet vil for eksempel ikke kunne pålægge en virksomhed at efterregulere sin overskudsvarmepris ved nedsættelse af prisen på overskudsvarmen i de fremadrettede leverancer af overskudsvarme til en varmeforsyningsvirksomhed.

Det foreslås, at § 21, stk. 4, 2. pkt., ophæves.

Den foreslåede ophævelse skal ses i sammenhæng med den foreslåede ophævelse af bemyndigelsesbestemmelsen i § 20, stk. 19, i lov om varmeforsyning. Bestemmelsen i § 21, stk. 4, 2. pkt., i lov om varmeforsyning bliver som følge heraf overflødig, hvorfor den foreslås ophævet. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærkningerne hertil.

Den foreslåede ændring vil endvidere skulle ses i sammenhæng med ændringen i § 20, stk. 1, 3. pkt., i lov om varmeforsyning, hvor det foreslås, at prisreguleringen ikke vil finde anvendelse på virksomheder, der leverer overskudsvarme. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

Den foreslåede bestemmelse vil ikke ændre på, at Forsyningstilsynets beføjelser som i dag vil skulle anvendes over for den varmeforsyningsvirksomhed, som overskudsvarmen leveres til. Det skyldes, at varmeforsyningsvirksomheden, som overskudsvarmen leveres til, fortsat vil være omfattet af prisreguleringen. Forsyningstilsynet vil skulle føre tilsyn med, at varmeforsyningsvirksomheden overholder princippet om nødvendige omkostninger i medfør af § 20, stk. 1, i lov om varmeforsyning, herunder for køb af overskudsvarme. Varmeforsyningsvirksomheden vil dermed som hidtil kunne komme til at stå som adressat for Forsyningstilsynets eventuelle pålæg i medfør af § 21, stk. 4, i lov om varmeforsyning.

Den foreslåede bestemmelse om ophævelsen vil ikke have til hensigt at ændre den måde, som Forsyningstilsynet i dag fører tilsyn i medfør af § 21, stk. 4. Det vil således være op til Forsyningstilsynet at fastlægge en praksis for tilsynet på området for overskudsvarme.

Til § 2

Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1. juli 2025.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den varmeforsyningsvirksomhed, som overskudsvarmen leveres til, på tidspunktet for lovens ikrafttrædelse ikke længere vil være underlagt et prisloft på de samlede omkostninger til køb og udnyttelse af overskudsvarme. Eventuelle leveringsaftaler, som parterne måtte have aftalt, vil være reguleret på et privatretligt grundlag. Det vil således være op til parterne selv at afsøge muligheder for at få ændret allerede indgåede aftaler.

Den foreslåede bestemmelse vil i sammenhæng med ophævelse af bemyndigelsen i § 20, stk. 19, i lov om varmeforsyning, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, have den virkning, at overskudsvarmebekendtgørelsen bortfalder den 1. juli 2025, fordi overskudsvarmebekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i § 20, stk. 19, i lov om varmeforsyning.

Den foreslåede bestemmelse vil således indebære, at prisloftet på overskudsvarme for 2025 udmeldt efter § 4 i overskudsvarmebekendtgørelsen kun vil finde anvendelse til den 1. juli 2025.

Den foreslåede bestemmelse vil desuden medføre, at Forsyningstilsynet ikke vil skulle beregne og udmelde et prisloft senest den 1. november 2025 med virkning for kalenderåret 2026, jf. § 4 i overskudsvarmebekendtgørelsen.

Det foreslås i stk. 2, at loven ikke finder anvendelse på sager om prisfastsættelse af overskudsvarme, der vedrører en periode før lovens ikrafttræden. For sådanne sager finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at lovforslagets § 1, nr. 1, 2 og 4, ikke finder anvendelse på sager, der vedrører prisen på overskudsvarme i perioden fra den 1. januar 2022 til den 1. juli 2025, hvor køb og udnyttelse af overskudsvarme har været underlagt et prisloft. Disse sager vil skulle behandles efter de hidtil gældende regler også efter den 1. juli 2025.

Det betyder bl.a., at både igangværende sager og nye sager, der indbringes for eller rejses af Forsyningstilsynet efter lovens ikrafttræden, som vedrører denne periode, vil skulle behandles efter de hidtil gældende regler. Forsyningstilsynet vil således konkret skulle vurdere og eventuelt træffe afgørelse om, hvorvidt en varmeforsyningsvirksomhed i sine priser har indregnet den laveste af prisen fastsat i medfør af § 20, stk. 1, i lov om varmeforsyning eller prisloft efter regler fastsat i medfør af § 20, stk. 19, i lov om varmeforsyning.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet lov om varmeforsyning ikke gælder for Færøerne og Grønland, og ikke kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland, jf. § 36 i lov om varmeforsyning.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov