Betænkning afgivet af Kulturudvalget
den 7. maj 2025
1. Ændringsforslag
Kulturministeren har stillet
ændringsforslag nr. 1, 2 og 4-8. Alternativets medlem af
udvalget har stillet ændringsforslag nr. 3.
2. Indstillinger
Et flertal i
udvalget (S, V, DD, SF, M, KF, EL, RV og Jeppe Søe (UFG))
indstiller lovforslaget til vedtagelse
med de af kulturministeren stillede ændringsforslag.
Flertallet vil stemme imod det af Alternativet stillede
ændringsforslag.
Et mindretal i
udvalget (DF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet
vil stemme for de stillede ændringsforslag.
Et andet mindretal i udvalget (LA) indstiller
lovforslaget til forkastelse ved 3.
behandling. Mindretallet vil stemme for de af kulturministeren
stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod det af
Alternativet stillede ændringsforslag.
Et tredje
mindretal i udvalget (ALT) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede
ændringsforslag.
Borgernes Parti, Naleraq, Inuit
Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved
betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed
ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Dansk Folkeparti
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget
mener, at det er vigtigt med en folkelig forankring i DR's
bestyrelse. En lignende lovændring blev foreslået i
2004 og endda også i 2010. Begge gange var DF imod. Vi er
stadig imod en såkaldt professionalisering eller »en
optimal samlet kompetenceprofil« som ministeren betegner det
i forslaget. Dansk Folkeparti mener ikke, at en bestyrelse med rod
i erhvervslivet og medieverdenen i sig selv udgør en
såkaldt optimal sammensætning. Bestyrelsen har brug for
almindelige danskere eller repræsentanter for almindelige
danskere. Sådan en repræsentant har almindelige
danskere haft garanti for med Dansk Folkeparti. Denne opgave skal
nu udlægges til et såkaldt udpegningsorgan, hvorefter
afstanden mellem DR og det danske folk alt andet lige bliver
større, end den var tidligere. Dansk Folkeparti savner
almindelige mennesker i forslaget, og i deres fravær
støtter vi ikke forslaget.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af kulturministeren,
tiltrådt af udvalget:
1) I
den under nr. 1 foreslåede § 16 indsættes i stk. 3 efter »suppleanter«:
»for disse«.
[Præcisering af, at
suppleanter er suppleanter for de medarbejdervalgte
bestyrelsesmedlemmer]
2) I
den under nr. 1 foreslåede § 16 indsættes efter stk. 3 som
nyt stykke:
»Stk. 4.
Kulturministeren nedsætter et udpegningsorgan, som udpeger 6
medlemmer.«
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og
6.
[Samling af bestemmelser
vedrørende udpegningsorganet]
Af et mindretal
(ALT), tiltrådt af et mindretal
(DF):
3) I
den under nr. 1 foreslåede § 16 affattes stk.
4 således:
»Stk. 4.
Folketingets største partier, der samlet repræsenterer
85 pct. eller mere af stemmerne ved det seneste folketingsvalg,
vælger hver 1 medlem til udpegningsorganet.«
[Ændring af model for, hvilke
partier der kan udpege medlemmer til udpegningsorganet]
Af kulturministeren,
tiltrådt af udvalget:
4) I
den under nr. 1 foreslåede § 16 udgår i stk. 4 og 5, der
bliver stk. 5 og 6, », jf. § 16 a«.
[Konsekvens af
ændringsforslag nr. 2]
5) I
den under nr. 1 foreslåede § 16 a udgår stk. 1, 1. pkt.
[Konsekvens af
ændringsforslag nr. 2]
6) I
den under nr. 1 foreslåede § 16 b udgår i stk. 1 », jf. § 16,«.
[Lovteknisk rettelse]
7) I
den under nr. 1 foreslåede § 16 c udgår i stk. 1 », jf. § 16,«.
[Lovteknisk rettelse]
8) I
den under nr. 1 foreslåede § 16 c udgår i stk. 2 »efter § 16, stk.
1,«.
[Lovteknisk rettelse]
Bemærkninger
Til nr. 1
Den foreslåede ændring er en
præcisering, som tydeliggør, at de 2 suppleanter, som
de fastansatte medarbejdere udpeger, udelukkende kan træde i
stedet for de 2 medarbejdervalgte medlemmer af bestyrelsen og ikke
de øvrige medlemmer. Ændringsforslaget indebærer
ikke indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 2
Med ændringsforslaget foreslås
en flytning af bestemmelsen fra § 16 a, stk. 1, til § 16
som nyt stk. 4. Dermed samles reglerne for udpegningen til
bestyrelsen i én og samme paragraf. Den foreslåede
ændring er af redaktionel karakter og indebærer ikke
indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 3
Med ændringsforslaget foreslås,
at det er de største partier i Folketinget, der tilsammen
repræsenterer minimum 85 pct. af stemmerne ved det seneste
folketingsvalg, der hver kan udpege medlemmer til det
udpegningsorgan, der kan udpege 6 medlemmer til DR's bestyrelse.
Det foreslås, at der til brug for beregningen anvendes
fordelingen af mandater. 100 pct. er således 179 mandater,
hvorfor 85 pct. svarer til 152 mandater. Det følger af
lovforslagets § 16 a, at udpegningsorganet nedsættes for
3 år ad gangen. Det vil derfor være det seneste
folketingsvalg i forhold til tidspunktet for nedsættelsen af
udpegningsorganet, som afgør, hvilke partier der kan udpege
til udpegningsorganet.
Ændringsforslaget vil betyde, at
antallet af medlemmer i udpegningsorganet ikke vil være
fastlagt, men vil afhænge af resultatet af et givent
folketingsvalg. Formålet med ændringsforslaget er at
sikre en større demokratisk repræsentativitet i lyset
af en politisk udvikling, hvor de traditionelle partier ikke har
samme vælgeropbakning som tidligere, og hvor der
løbende bliver valgt nye partier til Folketinget
Til nr. 4
Ændringsforslaget er en
konsekvensrettelse som følge af den foreslåede
rettelse i nr. 2.
Til nr. 5
Det er med ændringsforslaget i nr. 2
foreslået at flytte bestemmelsen i § 16 a, stk. 1, til
§ 16 som et nyt stk. 4. Som konsekvens heraf foreslås
det, at § 16 a, stk. 1, 1. pkt. udgår. Den
foreslåede ændring er af redaktionel karakter og
indebærer ikke indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 6
Det foreslås, at henvisningen til
§ 16 udgår, da den ikke er nødvendig.
Ændringen er af lovteknisk karakter.
Til nr. 7
Det foreslås, at henvisningen til
§ 16 udgår, da den ikke er nødvendig.
Ændringen er af lovteknisk karakter.
Til nr. 8
Det foreslås, at henvisningen til
§ 16 udgår, da den ikke er nødvendig.
Ændringen er af lovteknisk karakter.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 27. februar
2025 og var til 1. behandling den 20. marts 2025. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Kulturudvalget.
Oversigt over lovforslagets
sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse
med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på
Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2
møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring, og
kulturministeren sendte den 3. december 2024 dette udkast til
udvalget, jf. KUU alm. del - bilag 56. Den 27. februar 2025 sendte
kulturministeren høringssvarene og et høringsnotat
til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 5 bilag
på lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet
3 spørgsmål til kulturministeren til skriftlig
besvarelse, som ministeren har besvaret.
Anders Kronborg (S) Astrid Krag
(S) Bjarne Laustsen (S) Flemming Møller Mortensen (S) Jesper
Petersen (S) Henrik Møller (S) Matilde Powers (S) Mogens
Jensen (S) Thomas Monberg (S) Jan E. Jørgensen (V) Hans
Christian Schmidt (V) fmd. Anni
Matthiesen (V) Kim Valentin (V) Rosa Eriksen (M) Henrik Rejnholt
Andersen (M) Søren Espersen (DD) Peter Skaarup (DD) Katrine
Daugaard (LA) Helle Bonnesen (KF) Mai Mercado (KF) Pia
Kjærsgaard (DF) Morten Messerschmidt (DF) Jeppe Søe
(UFG) Charlotte Broman Mølbæk (SF) Claus
Jørgensen (SF) Søren Søndergaard (EL) Mai
Villadsen (EL) Zenia Stampe (RV) Sascha Faxe (ALT)
Borgernes Parti, Naleraq, Inuit
Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke
medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 50 | |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 23 | |
Danmarksdemokraterne - Inger Støjberg
(DD) | 16 | |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 15 | |
Liberal Alliance (LA) | 15 | |
Moderaterne (M) | 12 | |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 10 | |
Enhedslisten (EL) | 9 | |
Dansk Folkeparti (DF) | 7 | |
Radikale Venstre (RV) | 6 | |
Alternativet (ALT) | 6 | |
Borgernes Parti - Lars Boje Mathiesen
(BP) | 1 | |
Naleraq (N) | 1 | |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 | |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 | |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 | |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 5 | |