Ændringsforslag stillet den 7. maj
2025 uden for betænkningen
Til § 1
Af Theresa Scavenius
(UFG):
4) I
det under nr. 5 foreslåede § 3, stk. 3, ændres »en
enhed i Uddannelses- og Forskningsministeriet eller i en statslig
myndighed under ministeriet« til: »en styrelse under
Uddannelses- og Forskningsministeriet«.
[Sekretariatsbetjening af
Akkrediteringsrådet]
5) I
den under nr. 9 foreslåede
affattelse af § 4, stk. 3,
indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:
»Personer med tilknytning til
lobbyorganisationer, brancheforeninger, interesseorganisationer
eller andre aktører med åbenlys politisk eller
erhvervsmæssig interesse i rådets afgørelser kan
ikke udpeges som medlemmer af Akkrediteringsrådet og kan ikke
rådgive ministeren om mulige kandidater.«
[Tilføjelse af, at personer
med politisk eller erhvervsmæssig interesse i rådets
afgørelser ikke kan blive medlemmer af
Akkrediteringsrådet]
Bemærkninger
Til nr. 4
Med det fremsatte lovforslag foreslås
det, at sekretariatsbetjeningen af Akkrediteringsrådet
varetages af en enhed i Uddannelses- og Forskningsministeriet eller
i en statslig myndighed under ministeriet. Det foreslåede vil
indebære, at enheden vil kunne etableres i ministeriet
(departementet) eller i f.eks. en styrelse under ministeriet (i dag
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen).
Med ændringsforslaget foreslås
det, at sekretariatsbetjeningen af Akkrediteringsrådet
varetages af en styrelse under Uddannelses- og
Forskningsministeriet, så det undgås, at sekretariatet
kan ligge i departementet.
Formålet med ændringsforslaget
er at sikre en større armslængde mellem sekretariatet
på den ene side og departementet og ministeren på den
anden side.
Til nr. 5
Med det fremsatte lovforslag foreslås
det, at ministeren rådfører sig med relevante
organisationer i forbindelse med udpegning af medlemmerne til
Akredditeringsrådet. Ved relevante organisationer
forstås rektorforsamlinger, interesseorganisationer,
rådgivende organer og lign. Organisationerne kan komme med
forslag til kvalificerede kandidater, der kan indgå i en
bruttoliste, hvorfra ministeren kan udpege medlemmer.
Med ændringsforslaget foreslås
det, at medlemmer af Akkrediteringsrådet ikke må have
tilknytning til lobbyorganisationer, brancheforeninger,
interesseorganisationer eller andre aktører med
åbenlys politisk eller erhvervsmæssig interesse i
rådets afgørelser.
Ministeren må heller ikke
rådføre sig med lobbyorganisationer,
brancheforeninger, interesseorganisationer eller andre
aktører med åbenlys politisk eller
erhvervsmæssig interesse i forhold til forslag til
kandidater.