Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling
den 20. maj 2025
Forslag
til
Lov om ændring af lov om udbygning af
Fynske Motorvej syd om Odense1)
(Godkendelse af den nye
miljøkonsekvensvurdering af projektet og opdatering af
lovens bestemmelser)
§ 1
I lov nr. 1607 af 26. december 2013 om
udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense foretages
følgende ændringer:
1. Som
fodnote til lovens titel
indsættes:
»1) Loven
indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af
Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring
af naturtyper samt vilde dyr og planter, EF-Tidende 1992, nr. L
206, side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv
2013/17/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 193,
og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF
af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle, EU-Tidende
2010, nr. L 20, side 7.«
2.
Før § 1 indsættes:
»Kapitel 1
Anlægsprojektet«.
3. I
§ 1 indsættes efter stk. 1
som nyt stykke:
»Stk. 2.
Transportministeren kan foretage de dispositioner, som er
nødvendige med henblik på gennemførelsen af
anlægsprojektet nævnt i stk. 1.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
4.
Efter § 1 indsættes:
»Rammerne for projektets
miljømæssige påvirkninger
§ 1 a. Anlægsprojektet
nævnt i § 1, stk. 1, skal gennemføres inden for
rammerne af de udførte vurderinger af projektets
indvirkninger på miljøet, jf. kapitel 2 a i lov om
offentlige veje m.v.
§ 1 b. Anlægsmyndigheden
udfører afværgeforanstaltninger ved
gennemførelsen af anlægsprojektet nævnt i §
1, stk. 1, i henhold til den gennemførte
miljøkonsekvensvurdering, jf. kapitel 2 a i lov om
offentlige veje m.v.
Fravigelse af anden lovgivning og
klageadgange
§ 1 c. Anlægsprojektet
nævnt i § 1, stk. 1, kræver ikke tilladelse eller
dispensation efter § 35, stk. 1, i lov om planlægning,
§§ 20 og 50 og § 65, stk. 1 og 2, i lov om
naturbeskyttelse og §§ 6 og 38 i lov om skove.
Stk. 2. Reglerne
om kommune- og lokalplaner i lov om planlægning og
museumslovens kapitel 8 og 8 a finder ikke anvendelse på
anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1.
Stk. 3.
Hensynene bag bestemmelserne i stk. 1 og 2 varetages af
transportministeren.
§ 1 d. Kommunalbestyrelsens
afgørelser vedrørende anlægsprojektet
nævnt i § 1, stk. 1, som træffes efter lov om
miljøbeskyttelse, lov om naturbeskyttelse og lov om
vandløb med undtagelse af kapitel 13 og regler udstedt i
medfør af disse love kan ikke påklages til anden
administrativ myndighed, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende
anlægsprojektet i henhold til de love og regler, der er
nævnt i stk. 1, kan påklages til
transportministeren.
Stk. 3.
Transportministeren kan beslutte at overtage kommunalbestyrelsens
beføjelser i en nærmere bestemt sag, der
vedrører anlægsprojektet, efter de love og regler, der
er nævnt i stk. 1.
Stk. 4. De
kommunale tilsynsmyndigheder fører ikke tilsyn med
kommunalbestyrelsens dispositioner og undladelser i sager omfattet
af stk. 1, herunder afgørelser om aktindsigt i disse
sager.
Stk. 5.
Transportministeren kan til brug for behandlingen af sager efter
stk. 2 og 3 fastsætte regler om kommunalbestyrelsens pligt
til at tilvejebringe oplysninger, herunder om, at oplysningerne
skal afgives i en bestemt form, til brug for en vurdering af
forhold, der reguleres efter de love, der er nævnt i stk. 1,
inden for den pågældende kommune.
Kapitel 2
Byggelinjer«.
5. § 2, 2.
pkt., ophæves.
6. §§
3 og 4 ophæves, og i
stedet indsættes:
»Kapitel 3
Ledningsarbejder
§ 3. Arbejder på
ledninger i eller over arealer i området, hvor
anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1, skal
gennemføres, herunder om nødvendigt flytning af
ledninger, i forbindelse med arbejder, der iværksættes
af anlægsmyndigheden under gennemførelsen af
anlægsprojektet, betales af ledningsejeren, jf. dog stk.
2.
Stk. 2. Stk. 1
finder ikke anvendelse, hvis andet er særligt bestemt ved
aftale, ved kendelse afsagt af en ekspropriationskommission nedsat
i henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation
vedrørende fast ejendom eller ved afgørelse truffet
af en kommunalbestyrelse efter §§ 37 og 38, jf. § 40
i lov om vandforsyning m.v.
Stk. 3. Arbejder
på ledninger, jf. stk. 1, udføres af vedkommende
ledningsejer, medmindre andet er særligt aftalt eller
fremgår af stk. 2.
§ 3 a. I forbindelse med
gennemførelsen af anlægsprojektet nævnt i §
1, stk. 1, skal anlægsmyndigheden tage hensyn til ledninger
omfattet af § 3 og drøfte et planlagt arbejde med
ledningsejeren med henblik på at undersøge, hvordan
anlægsarbejdet kan tilrettelægges på den mest
hensigtsmæssige måde for begge parter.
Stk. 2. Kan der
ikke opnås enighed efter stk. 1 mellem
anlægsmyndigheden og ledningsejeren omfattet af § 3 om,
hvordan planlagte anlægsarbejder på de arealer, hvori
eller hvorover ledningerne er anbragt, skal tilrettelægges,
kan transportministeren efter at have meddelt ledningsejeren, at
det planlagte anlægsarbejde påbegyndes,
gennemføre anlægsarbejdet og kræve bestemte
ledningsarbejder udført af ledningsejeren.
Stk. 3.
Transportministeren kan i særlige tilfælde lade de
ledningsarbejder, der er nævnt i stk. 2, udføre for
ledningsejerens regning.
§ 3 b. Tvister om erstatning
for ledningsarbejder omfattet af §§ 3 og 3 a
afgøres af ekspropriations- og taksationsmyndighederne i
henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation
vedrørende fast ejendom.
Stk. 2. Ved
erstatningsfastsættelsen finder reglerne i § 103 i lov
om offentlige veje m.v. anvendelse.
Kapitel 4
Støjisoleringsordning
§ 4. Vejdirektoratet etablerer
en ordning, hvorefter der kan ydes tilskud til facadeisolering af
helårsboliger, der er særlig støjramte efter
gennemførelse af anlægsprojektet nævnt i §
1, stk. 1.
Stk. 2.
Ansøgning om tilskud til facadeisolering efter stk. 1 skal
været modtaget, senest 36 måneder efter at det
pågældende vejanlæg, jf. § 1, stk. 1, er
taget i brug.
Stk. 3.
Vejdirektoratets afgørelse om tilskud til facadeisolering
efter stk. 1 kan påklages til Transportministeriet.
Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt
den pågældende.
Stk. 4.
Ordningen om tilskud til facadeisolering ophører, 60
måneder efter at det pågældende vejanlæg,
jf. § 1, stk. 1, er taget i brug.
Kapitel 5
Domstolsprøvelse
§ 4 a. Søgsmål
til prøvelse af afgørelser efter denne lov skal
være anlagt, inden 6 måneder efter at afgørelsen
er meddelt adressaten eller offentliggjort.
Stk. 2. Ved
søgsmål om miljøforhold, der er omfattet af
denne lov, skal retten påse, at omkostningerne ved sagen ikke
er uoverkommelig høje for de berørte
parter.«
7. I
§ 5 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2.
Transportministeren fastsætter tidspunktet for lovens
ophævelse.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2025.
Officielle noter
1)
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af
Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring
af naturtyper samt vilde dyr og planter, EF-Tidende 1992, nr. L
206, side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv
2013/17/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 193,
og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF
af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle, EU-Tidende
2010, nr. L 20, side 7.
1)
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af
Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring
af naturtyper samt vilde dyr og planter, EF-Tidende 1992, nr. L
206, side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv
2013/17/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 193,
og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF
af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle, EU-Tidende
2010, nr. L 20, side 7.