Det næste punkt på dagsordenen er:

16) 1. behandling af lovforslag nr. L 216:

Forslag til lov om ændring af partiregnskabsloven og partistøtteloven. (Forbud mod udenlandske donationer til politiske partier og kandidater).

Af indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde).

(Fremsættelse 24.04.2025).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er hr. Leif Lahn Jensen, Socialdemokratiet.

Tak for det, formand. Jeg tror, vi alle ved, at verden jo er urolig og bliver mere og mere underlig, og jeg tror, vi alle ved, at ønsket om udenlandsk påvirkning af vores gode danske demokrati bliver større og større. Det er jo direkte udemokratisk, når udenlandske kræfter forsøger at påvirke valghandlinger i andre lande, eksempelvis ved at donere meget store beløb. Den påvirkning har man set fra udlandet, og vi skal helt klart undgå, at det også sker herhjemme. Vi er simpelt hen nødt til at stå vagt om det danske folkestyre, og derfor er det også vigtigt, at magtfulde udenlandske rigmænd ikke skal kunne købe sig til indflydelse i dansk politik. Netop derfor skal vi forbyde udenlandske donationer til politiske partier og kandidater i Danmark.

Vi har i Socialdemokratiet et ønske om at passe på det fineste, vi har, netop vores demokratiske valg. Derfor tog jeg også på vegne af de tre regeringspartier, mit eget parti, Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne, netop initiativ til at samle partierne for at se, om vi kunne indgå i en forhandling om indblanding udefra. Det glæder mig rigtig meget, at der også blev indgået en aftale mellem Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet. Jeg vil godt til alle de partier sige mange tak for det. Tak for en fin forhandling. Det er rigtig fint, at det er så bredt funderet ved, at så mange partier på tværs af det politiske skel kan blive enige om det her. Det synes jeg er rigtig fint.

Det var vigtigt for partierne at beskytte det danske folkestyre og beskytte mod påvirkning fra udenlandske aktører. Derfor besluttede vi netop at lave et forbud mod modtagelse af udenlandske donationer og gøre forbuddet så omfattende og så enkelt som muligt – ikke mindst dét er vigtigt – at det gælder for alle donationer fra udlandet uanset størrelse, og vedtage, at man skal have hjemsted i Danmark for at kunne give bidrag til et parti eller en kandidat.

Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at man kan finde masser af smuthuller fremover. Det nægter jeg ikke, men det har været vigtigt for os at sende et fælles signal om, at vi ikke tillader en indblanding i vores folkestyre, og derfor mener jeg, at den her aftale er uhyre vigtig. Det har været vigtigt at gøre det så enkelt som muligt for netop ikke at gøre det sværere for kandidaterne og de frivillige – mange kæmper helt frivilligt – men gøre det nemmere for dem at kunne deltage aktivt i en god demokratisk debat og i valg fremover.

Jeg vil også godt sige tak til ministeren for at tage imod den aftale og fremsætte aftalen og gøre det til det lovforslag, vi nu står med i dag, på baggrund af det, vi i fællesskab har lavet. Og tak til alle jer partier for at gå konstruktivt ind i arbejdet. Det synes jeg virkelig var godt.

Socialdemokratiet støtter forslaget, og jeg skal også hilse fra Radikale og sige, at det gør de også.

Tak til ordføreren fra Socialdemokratiet. Den næste i talerrækken er ordføreren fra Venstre hr. Lars Christian Lilleholt.

Tak for det, formand. Jeg kan jo sige, at jeg er helt enig med den foregående taler. Jeg vil godt starte med først at takke ministeren for fremsættelsen af det lovforslag, og så vil jeg også godt takke den meget, meget brede kreds af partier omkring det her forbud mod udenlandske donationer i valgkampe. Jeg synes, det er stærkt, at vi har kunnet gøre det her. På tværs af partiskel og forskellige udfordringer, vi har på den ene og på den anden led, kan vi alligevel samles om det her. Det vil jeg godt sige mange tak for. Det synes jeg viser en stor, stor styrke. Jeg vil også godt sige, at jeg selv har spillet en lille rolle i det. En endnu større rolle har min socialdemokratiske kollega hr. Leif Lahn Jensen spillet i at samle de her partier, få det her koordineret og få det til at kunne lade sig gøre under et vist tidspres i forhold til at nå det, inden Folketinget går på sommerferie.

I Venstre tror vi på et stærkt og åbent demokrati, hvor fri debat og borgerengagement er bærende værdier. Netop fordi vi værner om det stærke ved et demokrati, må vi også tage trusler mod vores demokrati ganske alvorligt. Vi har i Europa og i andre dele af verden set, hvordan udenlandske aktører har forsøgt at påvirke valg og demokratiske processer gennem økonomiske donationer, og Danmark er heller ikke immun, i forhold til at det også vil kunne ske her. Udenlandske interesser skal ikke kunne købe sig til adgang til dansk politik, og derfor støtter vi det her lovforslag.

Jeg er sikker på, at hr. Lars Christian Lilleholt mente hr. Leif Lahn. (Lars Christian Lilleholt (V): Selvfølgelig, det var hr. Leif Lahn). Perfekt. Inden ordføreren forlader talerstolen, kan jeg oplyse, at der er en enkelt indtegnet til korte bemærkninger. Hr. Carl Andersen, Liberal Alliance.

Mange tak. Liberal Alliance deler jo egentlig også ambitionen om, at vi skal modarbejde donationer fra folk, som direkte vil modarbejde vores land og påvirke vores demokrati negativt. Men mit spørgsmål til ordføreren for Venstre er, hvad der er bevæggrunden for, at de 250.000 danske statsborgere, som er udeomkring i verden – nogle tilhører danske mindretal, nogle er måske bortrejst for en kort periode på grund af studier eller arbejde – ikke må donere 500 kr. til f.eks. en kommunal valgkamp.

Ordføreren.

Tak for det spørgsmål. Det er ganske enkelt for at gøre det så enkelt som overhovedet muligt, altså for at undgå mulige smuthuller i det her. Vi ved, at når vi laver sådan noget som det her, er der mange måder, som man kan omgås reglerne på, og det har været vores ambition at gøre det her så enkelt, som det overhovedet har kunnet lade sig gøre. Selv om det er enkelt, vil jeg sige, er der sandsynligvis stadig væk – hvis nogen vil omgå reglerne og gør alt, hvad de kan – er muligheder for det. Men for os har det været en ambition at gøre det enkelt.

Spørgeren.

Det er selvfølgelig altid et mål i sig selv at gøre lovgivningen enkel, og så vil den letteste måde at gøre det på jo være at lave en bagatelgrænse, hvor man siger, at man ikke tager hensyn til beløb under et vist leje. For i dag er der jo, sådan som loven er skruet sammen, ikke nogen bagatelgrænse, og det er egentlig også op til modtageren at vurdere, om den her donation kommer fra udlandet. Det er jo en vurdering, som man jo i princippet egentlig skal foretage i forhold til alle donationer i dag. Det ville være lettere, hvis det kun var større donationer.

Ordføreren.

Der er mange muligheder i det her. For os har det bærende været at gøre det på en måde, så vi skærmer os bedst muligt i forhold til udenlandske donationer, og det gør vi efter vores opfattelse ved at gøre det enkelt og på den facon, som vi har valgt.

Hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti.

Jeg vil gerne have ordføreren til at forholde sig til, hvor effektivt det her lovforslag vil være. Altså, hvis man nu forestiller sig en amerikansk forretningsmand, der kunne have lyst til at skyde penge i en kandidat eller et politisk parti, ville den forretningsmand så have den mulighed, hvis han f.eks. brugte et firma, som han ejede en stor del af aktierne i, og som havde en dansk filial? Ville han så ikke bare kunne lade pengene strømme igennem der? Det er i hvert fald sådan, jeg læser lovforslaget.

Ordføreren.

Tak for det spørgsmål, hr. Peter Kofod. Altså, for os er det helt afgørende, at vi sender et klart og tydeligt signal om, at vi ikke ønsker udenlandske donationer i danske valgkampe. Vi har så fundet en måde at gøre det på, som vi synes er hensigtsmæssig. Så kan man gøre sig alle mulige forestillinger om, hvordan man kan gøre det på den ene måde, og hvordan kan man gøre det på den anden og tredje og fjerde måde. For Venstre er det afgørende, at vi sender et klart signal om, at vi ønsker ikke udenlandske donationer i en fremtidig dansk valgkamp.

Hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti.

Det synes jeg er helt fair, altså at man gerne vil sende et signal, men man må også leve med, at vi så som Folketing vil forsøge at teste, hvor effektivt det signal så er. Det, jeg lytter mig frem til, er, at hvis man nu var en forretningsmand i udlandet, ville man fortsat have de her muligheder. Der ville ikke være det her effektive værn. Tillykke med det – I er lykkedes med at sende et signal. Men der vil ikke være noget værn, der vil sikre, at man ikke fortsat vil kunne det her. Er det ikke rigtigt forstået?

Ordføreren.

For os er det her det bedst mulige. Hvis nogen ønsker at omgå det, er det også forbundet med en straf. For os er det afgørende, at vi sender et signal, og jeg er sikker på, at ansvarlige politiske partier i Danmark, som jeg sådan set opfatter samtlige partier her i Folketinget er, selvfølgelig vil efterleve den lovgivning, der er i Danmark.

Tak til ordføreren fra Venstre. Den næste i talerrækken er Danmarksdemokraternes hr. Jens Henrik Thulesen Dahl.

Tak for ordet. Lovforslaget handler om at indføre et forbud mod udenlandske donationer til politiske partier og kandidater, og det er en udmøntning af et forlig og en aftale, som Danmarksdemokraterne er med i, så derfor kommer vi naturligvis også til at støtte forslaget.

Diskussionen handler grundlæggende om, om vi Danmark skal tillade indblanding fra andre lande, når vi har valg i Danmark. Det kan måske virke en smule fjernt, hvis man sidder derhjemme og lytter med lige nu, men det er faktisk en meget aktuel problemstilling. Der har nemlig for nylig i både England og Tyskland været sager, hvor verdens rigeste mand, Elon Musk, pludselig har blandet sig. I Danmarksdemokraterne ønsker vi ikke den slags indblanding fra udlandet, og derfor er vi gået med i aftalen. For os er det vigtigt, at vi får begrænset mulighederne for, at udenlandske aktører kan øve indflydelse på det danske folkestyre ved hjælp af økonomisk støtte til politiske partier og kandidater.

Så har vi et enkelt punkt, hvor vi egentlig vil komme med et ændringsforslag til noget, som vi ønsker gøres lidt skarpere. Der står i forslaget, at man selvfølgelig skal oplyse om de modtagne tilskud i regnskabet. Som det er i dag, skal man ikke afgive regnskab det første år, man er opstillet til et valg, og det, vi gerne vil have lavet i forbindelse med det, er, at der faktisk også skal afleveres regnskab det første år. Danmarksdemokraterne valgte tilbage 2022 at lave et regnskab og offentliggøre det, fordi vi mente, at det var den måde, det skulle foregå på, og det mener vi sådan set også her, og derfor vil vi gerne bede om teknisk bistand til at få lavet et ændringsforslag til lovforslaget. Tak for ordet.

Der er to med korte bemærkninger. Hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg vil bare spørge ordføreren om noget. Da ordføreren var medlem af Dansk Folkeparti, var der en dansk-canadier, der i sin tid forærede Dansk Folkeparti 5 mio. kr. Var det et problem?

Ordføreren.

Det er et problem, hvis vi tillader et beløb i den størrelsesorden at komme ind udefra. Så har jeg svært ved at forestille mig, at der ikke var en eller anden bagtanke ved at give de mange penge.

Spørgeren.

Så det vil sige, at ordføreren i sin tid var medlem af et parti, der tog imod penge, og det mener ordføreren havde indflydelse på den politiske retning, partiet havde? Er det sådan, jeg skal forstå det? For det synes jeg lyder ret vildt.

Ordføreren.

Jeg skal ikke sige konkret, hvad det i forhold til Dansk Folkeparti har haft af indflydelse i sin tid. Det, jeg egentlig bare forholder mig til, er, at jeg sådan set helt principielt mener, at det er forkert at modtage midler udefra. Det har jo været lovligt på daværende tidspunkt, så der er ikke på den måde noget problem i det. Men derfor ønsker vi faktisk at forbyde den slags tilskud.

Hr. Carl Andersen, Liberal Alliance.

Mange tak. Ordføreren nævner eksempler om valg i Tyskland og i Storbritannien, hvor der har været uønsket udenlandsk indblanding. Så vidt jeg er orienteret, har der ikke været nogen økonomiske transaktioner fra udlandet til partier i hverken Tyskland eller i Storbritannien. Der har alene været tale om, at nogle navngivne personer har benyttet deres ytringsfrihed på forskellige platforme til at kommentere på f.eks. valget i Tyskland og valget i UK. Er det det, som Danmarksdemokraterne ønsker at forbyde? For det var det, ordføreren sagde.

Ordføreren.

Det, vi ønsker med det her forslag, er jo at forbyde økonomiske tilskud den vej rundt. Det er fuldstændig rigtigt.

Spørgeren.

Så vil jeg bare have ordføreren til at bekræfte, at der ikke har været store økonomiske transaktioner, der har påvirket valget i hverken Tyskland eller UK.

Ordføreren.

Altså, jeg vil ikke stå her og udtale mig i detaljer om begivenheder i Tyskland eller Storbritannien, som jeg ikke kender alle detaljer om.

Hr. Leif Lahn Jensen, Socialdemokratiet.

Tak for det. Jeg vil sådan set bare komme med en bemærkning, for jeg hørte, at der kommer et ændringsforslag, og jeg har den holdning, at jeg ikke synes, det hører til her i en bredere debat omkring partistøtte. Det må man tage et andet sted, for det hører ikke til i det her forslag. Så jeg håber, man tager det et andet sted. Men jeg vil i hvert fald sige, at det ikke er det, jeg kan læse i de aftalepapirer, og derfor støtter vi det selvfølgelig heller ikke. Og jeg håber, at man tager det et andet sted i stedet for at stille det som et ændringsforslag.

Ordføreren.

Jeg vil tillade mig at holde fast i, at vi stiller det som et ændringsforslag her for at få debatten om det. Vi mener sådan set bare, at det er en skærpelse af de rammer, der er i forvejen, og hvis det ikke bliver vedtaget her, tager vi det rigtig gerne op i alle mulige andre sammenhænge.

Hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten.

Tak for det. Og tak til ordføreren for talen. Jeg vil sådan set bare kvittere for, at Danmarksdemokraterne også har et bud på, hvordan vi kan gør det her endnu bedre. Jeg synes, det er helt på sin plads at stille det her ændringsforslag, og det vil vi i Enhedslisten gerne bakke op omkring.

Ordføreren.

Det siger jeg da bare tak for. Så er vi lidt flere, der støtter det.

Tak til ordføreren for Danmarksdemokraterne. Den næste i talerrækken er hr. Karsten Filsø fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. Lovforslaget her er et udtryk for, at vi tager ansvar for at beskytte Danmarks demokrati. Vi laver en opstramning af reglerne og en præcisering af, hvem der skal have lov til at have indflydelse på vores demokratiske processer.

Vi har set flere eksempler på, hvordan fremmede interesser søger at påvirke valg i andre lande; vi har eksempelvis set det i Rumænien, og vi er alle sammen meget opmærksomme på valget i Grønland – bare for at nævne et par eksempler. Og det duer bare ikke. I Danmark er det borgerne, der skal bestemme over demokratiet, og ikke udenlandske rigmænd.

Med forslaget skærmer man jo ikke kun af for direkte økonomiske donationer, men også for ikke økonomisk støtte, og det kan jo dække over mange ting. Her får vi sat en stopper for nogle af de kanaler, støtten kan komme igennem, og det synes vi i SF er en rigtig god ting. Man kan godt forestille sig, at der kunne være tidspunkter, hvor det måske ville være rimeligt, at nogle, der er bosat i et andet land, ville støtte økonomisk, men her er vi bare nødt til at være lidt firkantede og sige, at donationer fra udlandet ikke er velkomne i Danmark.

Vi har pligt til at sikre en demokratisk beslutningsproces, og derfor er SF med i forslaget, og vi støtter selv sagt også forslaget nu. Tak.

Tak til ordføreren fra SF. Næste ordfører i rækken er hr. Carl Andersen fra Liberal Alliance.

Mange tak, formand. Dette lovforslag vil forbyde udenlandske donationer til politiske partier, kandidatlister og kandidater. Liberal Alliance anerkender behovet for at beskytte vores demokrati mod uønsket udenlandsk påvirkning. Vi støtter skridt mod aktører, der aktivt søger at underminere vores suverænitet, demokrati eller grundlæggende frihed og menneskerettigheder, men lad mig også være ærlig: Dette lovforslag er ikke løsningen. Det skyder gråspurve med kanoner og rammer endda ved siden af. Det er alt for vidtgående og upræcist og skaber unødige begrænsninger for borgernes frihed, samtidig med at det – jf. forslagsstillerne selv – primært er symbolpolitik, da man ikke rammer det, man sigter efter.

Dette forslag lider af nogle helt centrale svagheder. Det er alt for bredt og urimeligt. Forbuddet rammer alle donationer fra udlandet, inklusiv fra danske statsborgere, der midlertidigt opholder sig der. Omkring 250.000 danskere bor i udlandet, herunder 50.000, som er en del af det danske mindretal i Sydslesvig. De er alle stolte ambassadører for vores kultur og sprog, og det bør vi omfavne frem for at forbyde. Mange af dem følger dansk politik. Nogle af dem betaler endda dansk skat her i landet og har endda stemmeret. Alligevel afskæres de nu med det her fra at støtte deres foretrukne parti eller kandidat med selv små beløb som 100 kr. til en valgplakat. Hvorfor skal danskere i Flensborg ikke have samme ret til at støtte politik som en borger i København? Dette er en unødig begrænsning af individuel frihed og rammer især små partier, der kan være afhængige af private bidrag, eller kandidater, som har familie spredt ud over hele verden.

Der er også den manglende bagatelgrænse, som skaber en masse gråzoner, og at forbyde donationer uanset størrelsen, altså hvad enten det 1 kr. eller 100.000 kr., skaber en urimelig administrativ byrde, især hos mindre organisationer drevet af frivillige. Lovforslaget hævder, at en bagatelgrænse vil øge bureaukratiet, men det giver efter min overbevisning ingen mening. En grænse vil gøre loven mere praktisk og reducere usikkerhed. Forbuddet omfatter nemlig ikke kun penge, men også rabatter, produkter og tjenester fra udlandet uden klare retningslinjer. Hvad betyder det så i praksis?

Må en lokalbestyrelse bruge en pendlerlejlighed ejet af en dansker i udlandet til møder? Må en svensker deltage i en fundraisingmiddag i København? Må partier forhandle rabatter på valgmaterialer hos udenlandske leverandører? Må en tysker smide 50 kr. i kaffekassen til et møde hos Sydslesvigs Parti i Tønder? Disse gråzoner efterlader partier og kandidater i juridiske usikkerheder med risiko for straf og pletter på straffeattesten.

Endelig ignorerer man eksisterende løsninger. For i Danmark har man faktisk et forbud, som forhindrer donationer fra aktører, som truer vores demokrati eller modarbejder frihedsrettigheder. Folk på denne liste må dog gerne donere op til 10.000 kr. til f.eks. moskéer i Danmark, mens det her lovforslag forbyder selv en krone fra en dansker i udlandet. Det er jo helt vildt, at vi tillader, at personer, vi ved vil skade og undergrave vores demokrati, må give 10.000 kr., men en helt almindelig dansker i Flensborg må ikke give en krone. Det har jeg i hvert fald svært ved at forsvare heroppe fra. Det giver nogle absurde konsekvenser.

Vi stiller også spørgsmålstegn ved, om forbuddet er i overensstemmelse med København-Bonn-erklæringerne, som sikrer, at mindretal som det danske i Sydslesvig og det tyske i Danmark har retten til at pleje kulturelle og politiske forbindelser til deres hjemland. At forbyde økonomisk støtte til eller f.eks. udlån af lokaler til partier i Danmark kan stride imod denne ret og skabe unødvendige spændinger.

Endelig deler vi Transparency International Denmarks bekymring om Danmarks egen støtte til politiske partier i udlandet igennem ordninger som f.eks. Dansk Institut for Partier og Demokrati. Hvis udenlandske donationer anses for at være en trussel mod vores demokrati, hvordan kan vi så forsvare, at vores støtte til demokrati og partier i andre lande ikke er det? Det er jo hykleri på et niveau, som Liberal Alliance ikke kan stå inde for.

I udvalgsarbejdet vil vi derfor forsøge at få klarhed over konsekvenserne af denne lov. Herudover søger vi tilslutning til at fritage danskere i udlandet samt anerkendte mindretal fra forbuddet og indføre en bagatelgrænse. Vi vil nemlig gerne være konstruktive på den her bold og ikke blot lave symbolpolitik og være aktivistiske i overskrifter. Tak for ordet.

Hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten.

Tak for det og tak til hr. Carl Andersen for talen. Jeg kom lidt i tvivl om, hvor Liberal Alliance rent principielt står henne i forhold til det her. Det handler jo grundlæggende også om en debat om demokratisyn og om, hvor stor en rolle økonomi skal spille i et demokratisk samfund. Det er for mig lidt uklart, om Liberal Alliance er af den opfattelse, at det, der er problemet her, er et forbud, altså at det er det, at man ikke har mulighed for at kunne donere, der er problemet.

For en anden vej at gå kunne jo være at sikre, at der var fuldstændig åbenhed og transparens. I Enhedslisten offentliggør vi f.eks. alle bidrag på over 5.000 kr., som vi får. Ville det i højere grad være en vej, som Liberal Alliance kunne tænke sig man skulle gå? Vil Liberal Alliance f.eks. sørge for fuldstændig åbenhed og transparens i sit partiregnskab, så man vil kunne se alle donationer, man har modtaget?

Ordføreren.

Liberal Alliance synes, at den nuværende balance, hvor man skal oplyse navne på donorer af beløb på over 20.000 kr., er en passende sikkerhed for transparens, og vi har ingen planer om at ændre på det. Vi synes, at udenlandske donationer over 20.000 kr. også skal offentliggøres i partiregnskabet. Jeg vil også sige, at der bl.a. er en donor fra udlandet i vores partiregnskab for 2021, og det fremgår jo klart og tydeligt.

Spørgeren.

Så vil jeg gerne bare høre helt principielt, om ordføreren er af den opfattelse, at det, at der er store økonomiske donationer i et demokrati, kan være med til at forvrænge de muligheder, man har som politiske organisationer for at kunne deltage i demokratiet, og om Liberal Alliance vil være villige til at sikre endnu mere åbenhed og transparens om de bidrag, man modtager. For det er jo velkendt, at de 20.000 kr. kan omgås ved at lave erhvervsklubber og andet, så det er jo ikke nogen sikkerhed. Vil Liberal Alliance være med til at arbejde for øget transparens og gennemsigtighed i forhold til donationer?

Ordføreren.

Det er rigtigt, at hvis man har mange midler, har man også mange muligheder. Men mange muligheder for markedsføring er ikke ensbetydende med, at man får et godt valg. Der er mange partier, der bruger virkelig mange penge på valg, men ikke nødvendigvis på gode valg, og så er der partier, der ikke har særlig mange penge, men som får rigtig gode valg. Så der er ikke sådan en sammenhæng mellem det; man kan ikke købe sig til stemmer, tror jeg, som jeg også har med i min overskrift her. Så Liberal Alliance synes, at de nuværende regler for partstøtte og gennemsigtighed er passende. Vi kunne dog godt tænke os at bakke op om det forslag, der er, om, at man skal fremlægge sit regnskab allerede fra det første år, hvilket der har været noget snak om.

Tak til ordføreren for Liberal Alliance. Næste i talerrækken hr. Henrik Frandsen fra Moderaterne.

Tak for ordet, formand. I Danmark har vi et stærkt folkestyre, hvor vi holder frie og demokratiske valg. Vi beskytter den enkeltes frihed og muligheder og står vagt om borgernes rettigheder, især deres ret til demokratisk deltagelse. Men demokrati er ikke noget, man bare kan tage for givet. Der er kræfter rundtomkring i verden, som ønsker at modarbejde demokratiet. Det er noget, vi ikke kan ignorere, og derfor er det nødvendigt at tage skridt for at beskytte vores demokrati. Det danske demokrati er for os, der bor i Danmark, og vi skal stå op imod indflydelse fra udenlandske aktører, som forsøger at påvirke det.

Med dette lovforslag indfører vi et forbud mod udenlandske donationer til politiske partier og kandidater. Jeg vil gerne sige, at det ikke er nogen mirakelkur. Det løser ikke alle demokratiets udfordringer, men det er et vigtigt skridt i den rigtige retning, især i en tid hvor der er store interesser fra ondsindede aktører i udlandet, som ønsker at påvirke europæisk politik.

Lovforslaget indfører et klart og nødvendigt forbud mod udenlandske donationer til politiske partier og kandidater. Vi ønsker at forhindre donationer, som kan skabe skævvridning i den danske politiske debat og åbne for manipulation. Ved at lukke for den type indflydelse sikrer vi, at det danske folkestyre forbliver solidt funderet i danske interesser og i borgernes valg.

Jeg vil gerne takke de af Folketingets partier, som har bakket op omkring det arbejde, der er lavet. Jeg vil i særdeleshed takke hr. Leif Lahn Jensen for at have sat sig i spidsen for det store arbejde, der er lavet med at skabe et bredt fundament for at kunne fremsætte det her lovforslag. Han er her desværre gået, men han kan jo se det på Folketingets tv-kanal i aften, når han kommer hjem. Med de ord kan jeg meddele, at Moderaterne støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Der kom lige en kort bemærkning, så jeg må bede ordføreren komme herop igen. Værsgo.

Det skal jeg beklage, formand. Det kan være, at systemet var lidt langsomt. Jeg undrer mig bare, for hvis man gennemfører den lovgivning, vil vi stå i en situation, hvor det, hvis man er islamist og gerne vil støtte en moské, ender på en beløbsgrænse, der er i orden. Men hvis man nu er Erna fra Flensborg, der gerne vil støtte hr. Henrik Frandsens valgkamp lige nord for, så må man ikke. Det lyder da fuldstændig vanvittigt, at man skruer det sammen på den her måde.

Ordføreren.

Tak for at få lidt ekstra motion, for det gav lige en tur op og ned ad trappen ekstra. Nu drejer det her forslag sig jo om politiske partier, kan man sige; det drejer sig jo ikke om trossamfund, moskéer og ting i den retning. For mig er det, som det også er blevet sagt tidligere fra den her talerstol, også vigtigt, det er enkelt og nemt at forstå. Derfor er der ikke nogen bagatelgrænse. Jeg har f.eks. selv en søn, der bor i London og arbejder dér. Han er jo sådan set også omfattet af det her forbud. Når det er enkelt, er det også nemt at administrere, og det er det, der også har været et sigte med det her lovforslag.

Så er det hr. Carl Andersen, Liberal Alliance.

Mange tak for ordet. I forbindelse med udarbejdelsen af det her forslag har hr. Henrik Frandsen udtalt til Altinget, at han synes, at det er en rimelig afgrænsning, når man ikke betaler skat i Danmark, at man ikke kan donere til politiske partier i Danmark. Så mit spørgsmål til hr. Henrik Frandsen er, om han ikke vil erkende, at det her lovforslag jo også rammer danskere, der bor i udlandet, men betaler skat i Danmark, for de vil heller ikke kunne donere penge til danske partier efterfølgende.

Ordføreren.

Jo, det kan sagtens tænkes, at det er på den måde. Jeg har sandsynligvis, når det nu bliver refereret, også udtalt mig på den måde. Nu er lovforslaget udformet på den måde, det er, altså med de afgrænsninger, der ligger i lovforslaget, og det bakker jeg hundrede procent op om.

Spørgeren.

Det er godt at få det på plads. Så vil jeg også sige, at vi jo har et Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme i Danmark, og det er et center, som løbende sætter folk på en liste, som har til formål igennem økonomiske donationer at undergrave det danske demokrati og frihedsrettigheder. Disse personer, som vi ved vil skade Danmark, må gerne donere op til 10.000 kr. til forskellige organisationer her i landet. Hvorfor er det så, at Erna i Flensborg ikke må donere af 50.000 kr. til et sydslesvigsk parti?

Ordføreren.

Jeg vil sige igen, som jeg også sagde til den forrige ordfører, at det også har været vigtigt ved udformningen af det her lovforslag, at det var enkelt og nemt at administrere. Der er ingen bundgrænse, og det gør det også enkelt. På den måde undgår man jo i virkeligheden en masse bureaukrati, og jeg ved jo, at det ligger ordførerens parti meget på sinde, at vi får begrænset bureaukratiet mest muligt. Derfor er jeg rigtig godt tilfreds med, at vi har fået udformet det på en måde, så det gælder politiske partier, og så det gælder udenlandske donationer uanset størrelse.

Tak. Så ser jeg ikke flere med korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Så går vi videre i ordførerrækken, og nu er det fru Lise Bertelsen, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Formålet med lovforslaget er at beskytte det danske folkestyre mod udenlandsk indflydelse via økonomiske bidrag til politiske aktører. Derfor indføres et forbud mod, at partier, kandidatlister og kandidater kan modtage økonomisk støtte fra udenlandske myndigheder og personer med bopæl eller hjemsted i udlandet. Forslaget er en del af den politiske aftale, som Det Konservative Folkeparti er en del af sammen med regeringen, Danmarksdemokraterne, SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet. Derfor støtter Det Konservative Folkeparti lovforslaget.

Tak. Der er en kort bemærkning til hr. Carl Andersen, Liberal Alliance.

Jeg vil bare kort spørge ordføreren, hvorfor Det Konservative Folkeparti synes, at det er fordelagtigt, at de 250.000 danske statsborgere, der bor uden for Danmarks grænser, ikke donerer så meget som en krone til et dansk parti, selv om de jo med stor sandsynlighed har et stærkt tilknytningsforhold til Danmark og ikke har nogen som helst interesse i det, som intentionen med det her forslag retter sig mod, nemlig det at underminere det danske demokrati og skade vores fantastiske land.

Ordføreren.

Jeg kan sagtens forstå spørgsmålet og intentionen om at ville ændre det. Men nu er det jo sådan, at vi med det her lovforslag gerne vil sende et signal om, at det netop er vigtigt, at det er danskere med bopæl i Danmark, der kan donere. Så jeg synes faktisk, at i forhold til ikke at omgås reglerne er det her et ret godt forslag.

Spørgeren.

Mit spørgsmål til Det Konservative Folkeparti går også på, hvorfor man synes, det er vigtigt at sende et signal til danskere i udlandet om, at de ikke må donere til danske partier. Det her er jo meget vidtgående. Der er jo folk, som har stemmeret i Danmark, som ikke må sende 100 kr. til en valgplakat. Og den bedste indflydelse, man kan have, er der trods alt at have stemmeret. Men de må heller ikke sende penge hertil. Det er det, jeg ikke forstår. Så vil ordføreren sætte lidt flere ord på det?

Ordføreren.

Der er undervejs i debatten her kommet forskellige bud på nogle ændringsforslag, og vi forstår godt, at man kunne have lyst til at stille forskellige ændringsforslag, og det ville også gerne se positivt på. Men nu er det nu engang det her lovforslag, og det bakker Det Konservative Folkeparti bakker op om.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og vi går videre i ordførerrækken, og nu er det så hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det, formand, og jeg vil også starte med at tilkendegive, at vi bakker op om det her forslag. Vi har jo i Enhedslisten igennem mange år kæmpet for at få ændret reglerne for partistøtte, så vi kan sikre åbenhed og sørge for, at man ikke kan skjule, hvem man får penge fra gennem erhvervsklubber, fordi transparens i støtten til partier er en fuldstændig grundlæggende forudsætning for et demokrati.

Vi har også her især i de seneste år set en stigende interesse, også fra store udenlandske kapitalhavere, for at kunne blande sig i nationale valgkampe, og det er selvfølgelig en bekymrende udvikling, og det er jo det, som det her forslag skulle være et forsøg på at komme med et svar på. Jeg vil også gerne anerkende den gode intention i forslaget, og jeg synes også, der bliver taget skridt i den rigtige retning, men jeg synes heller ikke, det er vidtgående nok. Jeg synes, der er nogle huller i forslaget, og derfor kommer vi også til at stille et ændringsforslag for at forsøge at rette op på et af de huller, altså netop spørgsmålet om, at danske virksomheder, hvor en udenlandsk investor har over 50 pct. af ejerskabet, også bliver omfattet af den her lovgivning. For en konsekvens af det her forslag vil jo være, at f.eks. Tesla, som har et dansk cvr-nummer, fortsat vil kunne benytte sig af sit danske datterselskab til at kunne donere penge til et dansk parti, og det, der er intentionen i lovforslaget, er jo sådan set at kunne undgå, at der er udenlandske investorer, der på den måde kan påvirke en dansk valgkamp.

Ud over det kunne jeg sådan set godt opfordre de gode kollegaer i de øvrige partier til at indføre den samme praksis, som vi har i Enhedslisten, nemlig at der er fuld åbenhed og transparens i forhold til bidrag. For det vil jo ikke alene løse problemet i forhold til udenlandske donationer, men også løse den problemstilling, der kan være i forhold til, at man modtager store beløb igennem erhvervsklubber, og der har vi i Enhedslisten den praksis, at vi offentliggør alle de bidrag, vi får, der er på over 5.000 kr. Så kan man jo netop selv stå på mål for de donationer, man får, og hvis man er bekymret for, at det er dårlig reklame at modtage midler fra bestemte personer eller virksomheder, kan man jo lade være med at modtage dem. Hvis man f.eks. synes, det er et problem at modtage penge fra Elon Musk, kan man jo lade være med at tage imod dem. I Enhedslisten kan jeg godt afsløre at vores største private donor er fru Jette Gottlieb, og vi står sådan set gerne på mål for, at hun donerer penge til Enhedslisten. Så det har vi ikke nogen skam over at offentliggøre, tværtimod.

Men vi kommer til at stille det her ændringsforslag, og vi kommer til at bakke op om forslaget. Jeg synes, det er et skridt i den rigtige retning, men hvis vi skal sikre, at der ikke er huller i lovforslaget, vil jeg selvfølgelig opfordre til, at vi bakker op om det ændringsforslag, som Enhedslisten stiller. Men med de ord vil jeg bare tilkendegive, at Enhedslisten kommer til at støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Carl Andersen, Liberal Alliance. Værsgo.

Mange tak. Jeg vil starte med at sige, at det er en fornøjelse at se Enhedslisten så konsistente på det her område, for det gør det let at arbejde med. Mit spørgsmål går egentlig på, hvad Enhedslisten synes om, at Dansk Institut for Partier og Demokrati, DIPD, i dag med danske skattekroner understøtter partier og påvirker demokratier rundtomkring i verden. Er det også en praksis, som Enhedslisten ønsker at stoppe baseret på de principper, som Enhedslisten har, om modstand mod udenlandsk indflydelse?

Ordføreren.

Nu var loven omkring DIPD, som jeg husker det, ikke en lov, som Enhedslisten i sin tid bakkede op om. Jeg synes, der er udfordringer i forhold til det med at blande sig i udenlandske valgkampe. Vi har også i Enhedslisten deltaget i DIPD-projekter, og det har jo primært været med den målsætning, at man skal forsøge at opbygge demokratiske institutioner i et samfund. Det er klart, at der kan være en gråzone imellem, hvornår der er tale om, at man yder direkte økonomisk støtte til et parti, og hvornår der er tale om, at man er med til at genopbygge en demokratisk institution. Men jeg anerkender sådan set fuldt ud, at der kan være problemstillinger i forhold til det. Det er også derfor, vi har haft problemer i forhold til spørgsmål omkring DIPD. Det er jo netop også, fordi det er sådan, at der er en meget stor administrationsgrad i DIPD-projekter i modsætning til mange andre nødhjælpsprojekter.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så vi går videre i ordførerrækken til hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Nu kan I godt kan klikke jer ind, for jeg mener noget lidt andet end de fleste andre, der har været på talerstolen i den her debat før mig. Et par af ordførerne har jo nævnt det, nemlig at det her lovforslag dybest set handler om at sende bestemte signaler. Det handler ikke om, at det her kommer til at have nogen særlig effekt på noget som helst, men at man gerne vil sende signaler.

Dansk Folkeparti er ikke en del af den politiske aftale, der er blevet indgået, og derfor jo ikke forpligtet til at stemme for lovforslaget. Jeg kan starte med at sige det lige ud: Det kommer vi heller ikke til at gøre. Det her er det, man vel kan kalde et Elon Musk-lovforslag, altså et lovforslag, der dybest set handler om, at politiske partier i Danmark er blevet bekymrede over en udvikling, man har set i nogle få store europæiske lande, hvor den her ene sponsor har været inde og støtte politiske partier. Man har samtidig kunnet registrere, at rigtig mange danskere, forståeligt nok, ikke bryder sig om Elon Musk, og så har man ønsket at løfte det til en politisk sag, hvor man virkelig kunne have den folkelige rygvind med sig, og derfor har man lavet en politisk aftale, der så specifikt skulle ramme folk som Elon Musk.

Lovforslaget her kommer så ikke til at ramme Elon Musk. Lovforslaget kommer til at sikre, at folk som Elon Musk, der råder over store virksomheder af alle mulige konstruktioner, også i fremtiden, hvis de ville – det ville de formentlig ikke, fordi Danmark er et meget lille land – ville kunne støtte politiske partier eller kandidater, fuldstændig som man ville kunne i dag.

Til gengæld har lovforslaget en bagside, der handler om en meget stor gruppe danskere, som er udrejst af Danmark, og som helt legitimt måtte befinde sig i andre lande, men stadig væk have interesser i Danmark. Det kan jo være, man er udsendt med sit eget arbejde, det kan være, man har fundet den store kærlighed, eller det kan være, man bare i en periode tager en uddannelse i et andet land, men stadig væk gerne vil være medlem af et dansk parti og måske sponsorere en kandidat i forbindelse med et valg, f.eks. donere ti valgplakater. Det kan man så ikke.

Det kommer beklageligvis også at ramme det danske mindretal, som jo, må man sige, for en stor dels vedkommende kæmper en brav kamp for at holde forbindelsen til Danmark og til det, der foregår her, ved lige. Nu vil man så i fremtiden, hvis man bor i Flensborg eller andre gode steder lige syd for grænsen, hvor der bor mange danskere, ikke have den mulighed for at være direkte med i vores demokrati. Det synes jeg er super ærgerligt.

Til gengæld kan man fortsætte med at være islamist. Hvis man nu er islamist og gerne vil støtte en eller anden radikaliseret moske og undergrave Danmark indefra, får det her lovforslag imidlertid ingen konsekvenser for ens arbejde; det kan man bare fortsætte med.

Det bliver fra tid til anden fremført i debatten, at det her handler om at beskytte demokratiet. Jeg tror fuldt og fast på, at den bedste måde at beskytte demokratiet på er ved at have en meget stor form for åbenhed. Så hvis der måtte komme en udenlandsk donor eller sponsor, som ville støtte politiske partier, så skal vi gøre, hvad vi kan for at sikre, at der er meget åbenhed om det, altså vi skal varedeklarere det, så danskerne kan se, hvem det er, der betaler til de politiske partier. Det synes vi kun er fair.

Med de ord kan jeg meddele, at vi ikke kommer til at støtte lovforslaget. Tak for ordet, formand.

Tak til hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til fru Christina Olumeko fra Alternativet. Værsgo.

Tak for ordet. Lovforslaget, vi behandler her, har til formål at forhindre udenlandske donationer til danske partier og kandidater og dermed begrænse udenlandsk indflydelse på vores demokratiske valg i Danmark. Alternativet er og har altid været garant for åbenhed, gennemsigtighed og demokratisk integritet. Vi ved, at økonomiske bidrag ikke bare kan ses som støtte, men derimod også som investeringer i politisk indflydelse, og det er derfor vigtigt, at borgerne ved, hvem der prøver at købe sig adgang til magtens rum. Vi er i Alternativet glade for, at stort set hele Folketinget nu erkender, at udenlandsk indflydelse er et reelt problem, som vi også har set det i andre europæiske lande, hvor Rusland eksempelvis har ydet økonomisk støtte.

Men der er et stort men ved den politiske aftale og lovforslaget her. For selv om Alternativet bakker op om lovforslaget og er med i den politiske aftale, må vi også være ærlige og sige det, som det er: Det her lovforslag er først og fremmest meget symbolpolitisk. For det første er det uhensigtsmæssigt, at der skal gælde ét sæt regler for danske donationer og et andet for udenlandske donationer. Det er hverken logisk eller troværdigt. Alternativet rejste den problemstilling i forhandlingerne, for reglerne og gennemsigtigheden i forbindelse med de indenrigske donationer skal styrkes, men det var der desværre ikke opbakning til.

For det andet er lovforslaget meget nemt at omgå og svært at kontrollere. Der er ingen reel pligt til at undersøge, hvor pengene kommer fra, medmindre der er en nærliggende anledning til det. Det betyder i praksis, at anonyme donationer anses som at være danske. Og det er med lovforslaget meget nemt at bruge danske mellemmænd og dermed skjule donationens egentlige oprindelse. Hvad værre er, så gælder forbuddet først, når et parti har fået godkendt sit navn eller fået udleveret en stillerliste. Det vil sige, at der er en lang periode i partiernes opstartsproces, hvor man faktisk kan modtage penge helt uden at blive omfattet af loven. Det er et hul så stort, at man næsten kunne køre en kampagnevogn igennem det.

For Alternativet er lovforslaget dermed ikke den opstramning af reglerne for pengedonationer, som vi havde håbet på, og som vi har arbejdet for.

Til sidst synes jeg også, det er vigtigt at fremhæve, at lovforslaget jo ikke ændrer på det grundlæggende problem, nemlig at Danmark stadig ikke lever op til EU's antikorruptionsorgan GRECO's anbefalinger om at forbedre gennemsigtigheden i den danske private partistøtte. Det bliver vi ved med at blive kritiseret for, og det løser lovforslaget her ikke. Derfor er Alternativets holdning klar: Vi ønsker åbenhed omkring alle donationer – det er også det, vi selv har i vores egen politik – ikke bare de udenlandske, ikke bare de store, men alle, fra den første krone til den sidste krone, og en mulighed for reel kontrol. Danskerne skal kunne have tillid til deres politiske partier, for gennemsigtigheden er fundamentet for et stærkt demokrati. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Carl Andersen, Liberal Alliance. Værsgo.

Mange tak, og tak for ordførertalen. I forbindelse med debatten om det her lovforslag har jeg set, at ordføreren har udtalt, at Alternativet egentlig gerne så, at danskere i udlandet ikke var omfattet af det her forslag. Så jeg vil bare høre, om det stadig væk er noget, Alternativet mener, og om Alternativet eventuelt kunne finde på at stemme for et ændringsforslag i den henseende.

Ordføreren.

I Alternativet har vi lyttet os til, at der i førstebehandlingen her er blevet nævnt flere ændringsforslag. Det, hr. Carl Andersen her nævner, er noget, vi gerne vil kigge på. Vi mener, at der er en inkongruens ved lovforslaget og den politiske aftale. Som jeg har sagt i min tale, er den hovedsagelig symbolpolitisk. Vi er glade for intentionen, og vi er glade for, at det endelig er lykkedes at få et flertal i Folketinget til at anerkende pengenes indflydelse i dansk politik, også fra udlandet, men lovforslaget er hullet som en si. Så det er et ændringsforslag, vi gerne kigger på.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så går vi videre til indenrigs- og sundhedsministeren. Værsgo.

Tak, formand, og tak til ordførerne for bemærkningerne til lovforslaget, der jo som bekendt grundlæggende set handler om at beskytte vores folkestyre i en tid, hvor verden ændrer sig. Vi har jo på mange måder et helt fantastisk folkestyre i Danmark, hvor vi holder frie valg, diskuterer åbent med hinanden om, hvor samfundet skal bevæge sig hen, og beskytter den enkeltes frihed, navnlig til at tage del i demokratiet. Men demokrati er ikke noget, man bare kan tage for givet. Der er kræfter rundtom i verden, der ønsker at modarbejde demokratiet. Derfor synes jeg også, det er fornuftigt, at et politisk flertal i Folketinget har taget ansvar for at styrke værnet om vores demokrati og har indgået en bred politisk aftale.

Lige så værdifuld det er, at man som borger i Danmark kan deltage i demokratiet, lade sin stemme blive hørt og gøre sin indflydelse gældende, eksempelvis med økonomiske bidrag, lige så lidt kan vi jo tillade, at udenlandske aktører uhindret kan udnytte det til at øge indflydelse på vores folkestyre og forsøge at påvirke valg og demokratiske processer i Danmark.

Med det her lovforslag tager Folketinget et vigtigt skridt i retning af at begrænse muligheden for udenlandsk påvirkning af det danske demokrati. Ved at indføre et forbud mod udenlandske donationer begrænser vi muligheden for, at der kan strømme penge fra udlandet til danske partier og kandidater. Det er ikke en mirakelkur, der løser alle demokratiets udfordringer – det tror jeg heller ikke der er nogen på talerstolen her i dag der har forsøgt at påstå – men det er et vigtigt skridt i en tid, hvor der er stor interesse i at påvirke europæisk politik, også blandt udenforstående.

Med lovforslaget indføres der et forbud mod udenlandske donationer til politiske partier og kandidater. Den model for et forbud, som et politisk flertal har indgået aftale om, og som der foreslås her med lovforslaget, hviler særlig på to væsentlige kriterier, som partierne bag den politiske aftale om forbuddet er enige om. For det første skal forbuddet være så omfattende og så effektivt som muligt, og for det andet skal forbuddet være så enkelt som muligt at administrere for det enkelte parti, den enkelte kandidatliste og den enkelte kandidat.

Derfor lægges der med lovforslaget op til at indføre et stramt og forbud, som omfatter donationer fra udlandet, uanset størrelse og altså uden en nedre bagatelgrænse. Forbuddet vil gælde for en bred kreds af modtagere, både partier, kandidatlister og kandidater. Partier vil være omfattet fra det øjeblik, de begynder at indsamle vælgererklæringer, ligesom forbuddet allerede vil gælde for kandidatlister og kandidater, der søger opstilling til efterårets valg til kommuner og regioner.

På samme vis vil forbuddet omfatte donationer fra en bred kreds af givere – mere specifikt udenlandske myndigheder, personer med bopæl i udlandet og selskaber og foreninger m.v. med hjemsted i udlandet. Hvis et parti eller en kandidatliste eller en kandidat modtager en donation fra udlandet i strid med forbuddet, vil der være krav om, at donationen tilbageføres til giveren, så vidt det er muligt, alternativt at beløbet overføres til en konto hos Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Som det gælder med en række af de øvrige regler om partistøtte, sikrer vi åbenhed om de donationer, som et parti, en kandidatliste eller en kandidat måtte modtage, så de bliver forpligtet til også at oplyse om de donationer fra udlandet, som de har modtaget. Det er dog et væsentligt element i den foreslåede model, at partier, kandidater og kandidatlister ikke pålægges en pligt til at undersøge samtlige donationer, de modtager, netop af hensyn til at forbuddet ikke skal være for bebyrdende for modtagerne, som jo ofte er baseret på frivillige kræfter.

Derfor vil der også være sådan, at partier, kandidatlister og kandidater alene vil have pligt til at reagere, hvis det konstateres, at donationen kommer fra udlandet, eller at det er nærliggende at undersøge, om donationen kommer fra udlandet, f.eks. at donationen kommer fra en udenlandsk bankkonto.

Alt i alt indføres der altså med lovforslaget her et omfattende forbud mod udenlandske donationer, som samtidig sikrer, at arbejdet med at efterleve reglerne ikke bliver en belastning for partierne eller partiforeningerne rundtom i landet. Det er nødvendigt med den udvikling, vi ser ind i, hvor vi også skal beskytte vores demokrati mod udenlandsk påvirkning. Med de ord vil jeg endnu en gang takke Folketingets partier og ordførerne for den brede opbakning til lovforslaget her. Tak til det meget brede flertal i Folketinget, der står bag den politiske aftale, som lovforslaget her er et resultat af – det lovforslag, som jeg som indenrigsminister i den her funktion har sørget for at få fremsat. Jeg ser frem til den videre udvalgsbehandling og står naturligvis til rådighed for besvarelse af de spørgsmål, som udvalget måtte have undervejs. Tak.

Tak til ministeren. En kort bemærkning til hr. Carl Andersen, Liberal Alliance. Værsgo.

Mange tak. Normalt indfører man jo bagatelgrænser og minimumsgrænser for at reducere bureaukrati og kontrol; det er derfor, at jeg har meget svært ved at se, hvorfor den ikkeeksisterende bagatelgrænse i det her forslag skulle have det modsatte formål. For der vil være rigtig mange gråzoner, hvor man jo meget tydeligt kan konstatere, det her er et bidrag fra udlandet, men vil det så være omfattet eller ikke? Det var noget vi gennemgik ved den tekniske gennemgang. Det kunne f.eks. være udlån af en pendlerlejlighed, der er ejet af en i udlandet, eller deltagelse i valgkampsarrangementer, selv om du er bosat i ulandet. Der ville det jo være ekstremt let, hvis man sagde, at der var en bagatelgrænse på 5.000 kr. f.eks., for så behøver man slet ikke at bekymre sig om det. Eller hvis man har konstateret, at man har fået en MobilePay-donation på 1 kr. fra en, man ved bor i Schweiz, så ville man jo skulle sætte hele systemet i gang her og tilbagebetale det og skrive det ind i et regnskab og gøre alle mulige ting, selv om det nok ikke den ene krone, der kan kan være en trussel eller påvirke det danske demokrati.

Så vil ministeren forklare mig lidt mere, hvorfor en bagatelgrænse skulle føre til mindre bureaukrati?

Ministeren.

Lovforslaget her er jo et resultat af de politiske drøftelse, som Folketingets partier har haft med hinanden, og som i sidste ende har ført til, at der er indgået en meget bred politisk aftale, som beklageligvis ikke støttes af Liberal Alliance og Dansk Folkeparti. Jeg formoder jo også, at spørgsmål omkring bagatelgrænser er et af de spørgsmål, også har været diskuteret i de politiske drøftelser. Der har været et ønske om, at man skulle lave en model, der indeholdt et stramt forbud; det skulle være simpelt og enkelt at administrere. Og hvis man alt andet lige indfører en bagatelgrænse, er det jo ikke et lige så stærkt værn mod udenlandsk indblanding. Det vil i øvrigt også gøre det mere besværligt at administrere for partierne, kandidatlisterne og kandidaterne, hvis det er, at man også skal til at administrere forskelligt alt efter donationen størrelse.

Spørgeren.

Hvis man ved, at man ikke skal forholde sig til bagatelbeløb, altså småbeløb, om du låner et lokale, eller om der er en tysker, der deltager i et vælgerarrangement på dansk side af grænsen, eller om du modtager en enkelt krone på MobilePay fra udlandet og så ikke behøver sætte al mulig administration i gang og skrive det ind i dine regnskaber og alt sådan noget, så vil det jo alt andet lige være mere bureaukratisk, end hvis man sagde: Alt under f.eks. 5.000 kr. behøver I overhovedet ikke at forholde jer til.

Ministeren.

Men der er det jo også allerede sådan i dag, at ikkeøkonomisk støtte efter omstændighederne også kan udgøre et tilskud i partiregnskabslovens og partistøttelovens forstand, eksempelvis udlån af lokaler, der stilles til rådighed for et parti eller en kandidat. Så det afgørende er jo sådan set, om den pågældende person, der udlåner lokalerne, er bosat i udlandet, og ikke om lokalerne befinder sig i København. Så er det jo sådan, hvis det f.eks. er en middag og beløbet fuldstændig modsvarer værdien af en middag eller lignende, så er der jo ikke tale om en donation i partiregnskabslovens og partistøttelovens forstand.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Indenrigsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)