Finansudvalget (FIU) Alm. del

Samling: 2024-25

Spørgsmål 376

I Dansk Økonomi, forår 2025, anbefaler formandskabet for De Økonomiske Råd, at ministerierne som udgangspunkt undlader at indregne arbejdsudbudsvirkninger ved ændringer i forbrugsafgifter, og i stedet foretager en konkret vurdering fra sag til sag. Finansministeriet afviser i deres kommentarer til rapporten denne anbefaling med den begrundelse, at en nulvirkning ikke udgør et middelret skøn for arbejdsudbudseffekten af ændringer i forbrugsafgifter. Vil ministeren imidlertid forholde sig til den særligt sagkyndige Anna Piil Damms kommentar i ”Offentlige kommentarer til Vismandsrapporten F2025”, hvor hun rejser spørgsmålet, om det kunne være mere hensigtsmæssigt at anbefale en mindre justering af ministeriernes regneprincipper – f.eks. ved at gå fra fuld til delvis ækvivalens – frem for at antage en generel nulvirkning? Kommentaren ligger i forlængelse af kommentarerne fra særligt sagkyndige professor Torben M. Andersens bemærkninger, idet han anfører, at der næppe er tale om en nulvirkning, men at der heller ikke er belæg for at antage fuld ækvivalens, jf. ”Kommentarer til diskussionsoplægget, Det Økonomiske Råds møde 27. maj 2025”, Torben M Andersen.
Dato: 18-09-2025
Status: Ikke besvaret
Emne: finanspolitik

Udvalgsspørgsmål

Dokumentdato: 18-09-2025
Modtaget: 18-09-2025
Omdelt: 18-09-2025

Spm., om ministeren vil forholde sig til den særligt sagkyndige Anna Piil Damms kommentar i ”Offentlige kommentarer til Vismandsrapporten F2025”, hvor hun rejser spørgsmålet, om det kunne være mere hensigtsmæssigt at anbefale en mindre justering af ministeriernes regneprincipper mv.

Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
Html-version