Finansudvalget
Til:
Dato:
Finansministeren
18. september 2025
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
FIU alm. del
Spørgsmål 376
I Dansk Økonomi, forår 2025, anbefaler formandskabet for De Økonomiske Råd, at
ministerierne som udgangspunkt undlader at indregne arbejdsudbudsvirkninger ved æn
dringer i forbrugsafgifter, og i stedet foretager en konkret vurdering fra sag til sag.
Finansministeriet afviser i deres kommentarer til rapporten denne anbefaling med den
begrundelse, at en nulvirkning ikke udgør et middelret skøn for arbejdsudbudseffekten af
ændringer i forbrugsafgifter.
Vil ministeren imidlertid forholde sig til den særligt sagkyndige Anna Piil Damms kommen
tar i ”Offentlige kommentarer til Vismandsrapporten F2025”, hvor hun rejser spørgsmålet,
om det kunne være mere hensigtsmæssigt at anbefale en mindre justering af ministe
riernes regneprincipper – f.eks. ved at gå fra fuld til delvis ækvivalens – frem for at
antage en generel nulvirkning? Kommentaren ligger i forlængelse af kommentarerne fra
særligt sagkyndige professor Torben M. Andersens bemærkninger, idet han anfører, at
der næppe er tale om en nulvirkning, men at der heller ikke er belæg for at antage fuld
ækvivalens, jf. ”Kommentarer til diskussionsoplægget, Det Økonomiske Råds møde 27.
maj 2025”, Torben M Andersen.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Christina Olumeko (ALT).
På udvalgets vegne
Simon Kollerup
formand
1/1