Vil ministeren kommentere artiklen »Mand slog kvindelig betjent på bagdelen - og fik sin anden advarsel om udvisning«, viborg-folkeblad.dk, den 30. august 2025, herunder sætningerne: »Manden blev i januar i år idømt en anden ubetinget fængselsstraf på 30 dage for butikstyveri, og fik i den forbindelse også en advarsel om udvisning«, »Anklagemyndigheden ville have manden udvist, men retten vurderede, at en udvisning ville være i strid med Danmarks internationale forpligtelser« og »Derfor fik han endnu en advarsel om udvisning samt 30 dages ubetinget fængsel, der skal lægges oveni i de 30 dage, som han fik ved den tidligere dom i januar«? Vil ministeren redegøre for sagen, herunder for den pågældendes nationalitet, opholdsgrundlag, forsørgelsesgrundlag, tidligere domme og sigtelser i øvrige sager, og på baggrund heraf tilkendegive, om ministeren finder det tilfredsstillende, at udlændingen endnu ikke er blevet sendt hjem til sit eget land, når han tydeligvis ikke har respekt for danskere? Vil ministeren endelig kommentere de ekstremt lave straffe på 30 dages fængsel for bl.a. at have slået en butiksassistent i ansigtet og have slået en kvindelig politibetjent i bagdelen og oplyse, hvordan ministeren forestiller sig opretholdelsen af respekt for vores myndigheder kan finde sted, når der ikke er konsekvenser?
Dato: 08-09-2025
Status: Ikke besvaret
Emne:
udvisning og repatriering