Vil ministeren kommentere artiklen »17-årig kvindes mareridt: Knivmand brød ind«, tvmidtvest.dk, den 27. maj 2025, herunder sætningerne: »En 34-årig mand er blevet anholdt for at true en 17-årig kvinde med kniv i Struer« og »Hændelsen skete på den unge kvindes bopæl, hvor manden trængte ind og truede hende på livet. Ifølge Torben Ladefoged, som er politikommissær ved lokalpolitiet i Holstebro, havde manden også sagt "jeg knepper din familie" til kvinden. Politikommissæren regner med, at de to parter formentlig har en relation« og »Manden er blevet løsladt igen«? Vil ministeren på baggrund heraf redegøre for, at den 34-årige voksne mand ikke blev fremstillet i grundlovsforhør efter at være trængt ind i hjemmet hos et mindreårigt barn, der blev truet med kniv? Vil ministeren redegøre for den sigtedes nationalitet og opholdsgrundlag i Danmark samt oplyse, om de sociale myndigheder i Struer Kommune af politiet er blevet underrettet om, at et mindreårigt barn i kommunen tilsyneladende har en særdeles usund relation til en 34-årig truende knivmand, og agter ministeren at sikre, at den voksne mand får et tilhold mod at opsøge den mindreårige pige med henstilling om fremadrettet, uden kniv og trusler, at søge relationer med voksne frem for børn?
Dato: 16-06-2025
Status: Ikke besvaret
Emne:
kulturelle og religiøse forhold