Socialudvalget (SOU) Alm. del

Samling: 2024-25

Spørgsmål 720

Mange i målgruppen for det sociale frikort er digitalt udsatte og har begrænset tillid til det offentlige system. Derfor er det problematisk, at ansøgning til det sociale frikort udelukkende kan foregå digitalt eller via en sagsbehandler. Denne tilgang risikerer at ekskludere netop de borgere, ordningen er skabt for at støtte. Derudover er det administrativt kompliceret for virksomheder at udbetale løn til borgere med socialt frikort, da frikortet ikke er fuldt integreret i SKAT’s systemer på lige fod med almindelige frikort og bikort. For eksempel kan man ikke logge ind på skat.dk og aktivere det sociale frikort, sådan som man kan med et bikort, hvis man både har lønindkomst og modtager SU. Vil ministeren redegøre for, hvordan det sociale frikort kan gøres mere brugervenligt og tilgængeligt for både borgere og virksomheder?
Dato: 04-08-2025
Status: Ikke besvaret
Emne: social service

Udvalgsspørgsmål

Dokumentdato: 04-08-2025
Modtaget: 04-08-2025
Omdelt: 04-08-2025

Spm. om ministeren vil gøre det sociale frikort mere brugervenligt og tilgængeligt

Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
Html-version