Miljø- og Fødevareudvalget (MOF) Alm. del

Samling: 2024-25

Spørgsmål 871

Vil ministeren med udgangspunkt i sin udtalelse i Altinget den 29. oktober 2024 og sin pressemeddelelse fra den 20. december 2022 oplyse, hvorfor regeringen i de forgangne knap 2 år ikke for længst har foranlediget en afklaring i samråd med Folketingets partier om det, ministeren kalder »definitionen af målene«, altså det danske ambitionsniveau for at medvirke til at nå de 23 mål under Kunming-Montrealaftalen, herunder ikke mindst de mål, som ikke relaterer til Treparts-aftalen »Aftale om et grønt Danmark«? Spørgsmålet skal ses i sammenhæng med ministerens udtalelse i Altinget den 29. oktober 2024, hvor den manglende behovsanalyse som grundlag for den danske »Handlingsplan for biodiversitet«, der skal bidrage til udmøntning af de 23 Kunming-Montrealmål begrundes med at »det er et spørgsmål om, hvordan man definerer målene. Den diskussion har vi med Folketingets partier, så vi er i gang med at blive mere konkrete«, jf. »Heunicke afviser kritik af dansk biodiversitetsplan: "Det er et spørgsmål om, hvordan man definerer målene”«, Altinget den 29. oktober 2024. Samt ministerens pressemeddelelse af 20. december 2022, »Verdens lande enige om 30 procent beskyttet natur globalt«, i forbindelse med indgåelse af Kunming-Montrealaftalen, hvori ministeren blandt andet udtaler: »Naturen er i krise og har brug for akut førstehjælp. Det her giver os noget at arbejde ud fra, og som ny miljøminister får jeg med aftalen nogle redskaber og konkrete mål, som jeg vil bruge maksimalt. Retningen i aftalen er rigtig, men min analyse er, at der er brug for markant mere, når det gælder den konkrete opfølgning i de enkelte lande«.
Dato: 02-06-2025
Status: Ikke besvaret
Emne: internationalt miljøsamarbejde

Udvalgsspørgsmål

Dokumentdato: 02-06-2025
Modtaget: 02-06-2025
Omdelt: 02-06-2025

Spm. om, hvorfor regeringen i de forgangne knap 2 år ikke for længst har foranlediget en afklaring i samråd med Folketingets partier om det, ministeren kalder »definitionen af målene«, altså det danske ambitionsniveau for at medvirke til at nå de 23 mål under Kunming-Montrealaftalen

Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
Html-version