Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del Spørgsmål 871
Offentligt
3033334_0001.png
Miljø- og Fødevareudvalget
Til:
Dato:
Miljøministeren
2. juni 2025
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
MOF alm. del
Spørgsmål 871
Vil ministeren med udgangspunkt i sin udtalelse i Altinget den 29. oktober 2024 og sin
pressemeddelelse fra den 20. december 2022 oplyse, hvorfor regeringen i de forgangne
knap 2 år ikke for længst har foranlediget en afklaring i samråd med Folketingets partier
om det, ministeren kalder »definitionen af målene«, altså det danske ambitionsniveau for
at medvirke til at nå de 23 mål under Kunming-Montrealaftalen, herunder ikke mindst de
mål, som ikke relaterer til Treparts-aftalen »Aftale om et grønt Danmark«? Spørgsmålet
skal ses i sammenhæng med ministerens udtalelse i Altinget den 29. oktober 2024,
hvor den manglende behovsanalyse som grundlag for den danske »Handlingsplan for
biodiversitet«, der skal bidrage til udmøntning af de 23 Kunming-Montrealmål begrundes
med at »det er et spørgsmål om, hvordan man definerer målene. Den diskussion har
vi med Folketingets partier, så vi er i gang med at blive mere konkrete«, jf. »Heunicke
afviser kritik af dansk biodiversitetsplan: "Det er et spørgsmål om, hvordan man definerer
målene”«, Altinget den 29. oktober 2024. Samt ministerens pressemeddelelse af 20.
december 2022, »Verdens lande enige om 30 procent beskyttet natur globalt«, i forbin-
delse med indgåelse af Kunming-Montrealaftalen, hvori ministeren blandt andet udtaler:
»Naturen er i krise og har brug for akut førstehjælp. Det her giver os noget at arbejde ud
fra, og som ny miljøminister får jeg med aftalen nogle redskaber og konkrete mål, som jeg
vil bruge maksimalt. Retningen i aftalen er rigtig, men min analyse er, at der er brug for
markant mere, når det gælder den konkrete opfølgning i de enkelte lande«.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Marianne Bigum (SF).
Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til [email protected].
På udvalgets vegne
Hans Kristian Skibby
formand
1/1