Spm. nr. S 795 (omtrykt)

8) Til justitsministeren af:

Victoria Velasquez (EL):

Kan det virkelig være ministerens holdning, at andre overgreb på børn end vold og seksuelle krænkelser forældes, og kunne regeringen ikke arbejde for, at overgreb på børn forstået i bred forstand ikke forældes?

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Til justitsministeren: Kan det virkelig være ministerens holdning, at andre overgreb på børn end vold og seksuelle krænkelser forældes, og kunne regeringen ikke arbejde for, at overgreb på børn forstået i bred forstand ikke forældes?

Ministeren.

Tak for ordet, og tak til spørgeren for spørgsmålet. Jeg vil starte med at sige, at der ikke skal herske nogen som helst tvivl om, at jeg ser med meget stor alvor på sager om overgreb mod børn. Sådan nogle overgreb kan have langvarige og også traumatiserende konsekvenser for et barn. Derfor er det også vigtigt for retsfølelsen, at gerningspersonerne bliver straffet, og at offeret kan gøre sit krav på erstatning og godtgørelse gældende.

Det giver derfor god mening, at der gælder nogle særlige regler om forældelse af både det strafferetlige ansvar og erstatningsansvaret. I forhold til det strafferetlige ansvar indebærer de særlige regler, at der er en længere forældelsesfrist for en række lovovertrædelser, så det fortsat er muligt at gøre strafansvar gældende mod gerningspersonen, selv om offeret først er i stand til at anmelde forholdet, efter at han eller hun er blevet voksen. Derudover er det sådan, at de allergroveste overtrædelser, f.eks. incest og voldtægt, ikke forældes, hvis overtrædelsen er begået mod en person under 18 år.

I forhold til erstatningsansvaret indebærer de særlige regler bl.a., at selv om den almindelige forældelsesfrist er udløbet, kan tiltalte under en straffesag stadig blive pålagt at betale erstatning eller godtgørelse til offeret, hvis tiltalte findes skyldig. På den måde bliver forældelsesfristen udskudt.

Hvis vi ser ud over straffesagerne, findes der også en særlig regel om, at erstatningskrav mod offentlige myndigheder ikke forældes, hvis de udspringer af, at myndigheden har tilsidesat lovbestemte forpligtelser over for et barn, som har været udsat for et overgreb.

Forældelsesreglerne, altså både de strafferetlige og de civilretlige, er udtryk for en vanskelig afvejning af forskellige forhold. På den ene side har vi selvfølgelig bl.a. hensynet til barnet og det forhold, at et barn kan have svært ved at reflektere over og fortælle om eventuelle overgreb til andre, før barnet er blevet voksen, og på den anden side har vi bl.a. hensynet til at tilskynde til, at sager indledes på et tidspunkt, hvor det også er muligt at løfte bevisbyrden.

Det er min opfattelse, at vi med de nuværende regler har ramt en god balance mellem de hensyn, men som altid hører jeg også gerne nærmere, hvis det er, spørgeren har noget mere konkret i tankerne. Tak for ordet.

Tak. Spørgeren.

Tusind tak for det. Puha, jeg har faktisk haft sådan lidt ondt i maven forud for i dag, fordi jeg har været nervøs for, om der kunne gå politik i den på den dårlige måde. For det her er bare så vigtigt, og det handler om den måde, som vi som mennesker ser på hinanden på. Det er nogle af de helt grundlæggende ting, nemlig hvordan det er, man bliver behandlet som menneske. Vi har tit en fortælling om, at staten er til for at passe på os: tidlig pension, som ministeren og jeg har forhandlet, hvis man kommer på hospitalet, eller på anden vis at passe på os, men her har staten faktisk ikke bare svigtet, men faktisk direkte gjort skade.

De her spørgsmål, som ministeren lige har svaret på, er formuleret af Kurt og hans søn, som sidder oppe blandt tilhørerne i dag. Jeg håber også, at ministeren bagefter har mulighed for måske at komme over og tale med dem.

Kurt har været i åndssvageforsorgen og har været udsat for overgreb, bl.a. fået brækket sin arm, men også udsat for overgreb fra andre børn, hvor man ikke har grebet ind, og bare gang på gang været udsat hjerteskærende svigt. Man har valgt at efterlade Kurt i en meget besværlig situation, hvor man glemmer ham, og hvor man lader ham skulle gå igennem unødig meget modstand for at kunne dokumentere, at han har været udsat for overgreb som barn.

Som jeg ser det, er det sket med den intention, at Kurt jo på ingen måde skulle kunne rejse en sag som 5-årig – det er jo helt urealistisk – men man lavede noget venstrehåndsarbejde i 2018, hvor man ikke tog stilling til Kurt, som er altså er fra før 1953, i forhold til konventionerne. Intentionen er jo, at det skal gælde alle børn, tænker jeg, men hvad tænker ministeren? De har lige tabt sagen nu. Så hvad gør vi?

Tak til spørgeren. Jeg gør opmærksom på, at debatten er her i Folketingssalen og ikke blandt tilhørerne. Værsgo til ministeren for at svare.

Først vil jeg igen udtrykke meget, meget stor respekt for og også forståelse for, at spørgeren løfter det her spørgsmål på vegne af folk, der som børn har været udsat for myndighedssvigt og overgreb. Det er klart, at jeg som justitsminister desværre ikke kan gå ind og forholde mig til en konkret afgørelse fra en domstol, men jeg vil overordnet sige, at hvis der er, som spørgeren også er inde på, ting, der er værd at kigge efter i sømmene i forhold til den lovændring, der blev lavet i 2018, er jeg sikker på, at vi også gerne drøfter det i regeringen. Den blev i hvert fald lavet med den intention, at man gerne vil gribe folk, der som børn blev ofre for myndighedssvigt og overgreb, hvor det offentlige havde ansvaret.

Tak. Spørgeren.

Det er jeg virkelig glad for at ministeren siger. Jeg tror, at det i det her konkrete tilfælde med Kurt foregik i 1952, og det var i 1953, konventionerne trådte i kraft. Men de er jo med tanke på alle børn. Derfor mener jeg, det er venstrehåndsarbejde, at man simpelt hen har glemt børn som Kurt og andre. Vil ministeren være med til at sørge for, at vi faktisk i indeværende folketingssamling får kigget på loven fra 2018 og set, hvordan vi kan få styrket og forbedret den?

Tak. Så er det ministeren.

Jeg skal være ærlig og sige, at min grundlæggende holdning er, ligesom det er den her regerings – og det var også den tidligere regerings holdning, da vi havde en socialdemokratisk mindretalsregering – at vi skal gøre, hvad vi kan for at sikre, at de ofre, der har været for så enorme myndighedssvigt, som vi har set i en lang række af de her sager, får undskyldninger og får anerkendt den smerte, som de er blevet påført. Jeg er ikke nede i detaljerne i, hvad det var for nogle snit, man foretog ved den lovændring i 2018. Så der må jeg bare lige tage det forbehold. Men jeg vil gerne drøfte det videre med ordføreren ved en senere lejlighed.

Tak. Spørgeren.

Kurt har faktisk allerede modtaget to undskyldninger, bl.a. direkte fra statsministeren og også via skriftlige breve fra flere af dem, som er ministre nu. Den lovændring, der er blevet lavet, har været med en direkte appel til Kurt og har været en undskyldning for det, han er blevet udsat for. Der kan man sige, at det, at de har rejst sagen ved domstolen, jo har testprøvet lovgivningen, og de har tabt sagen. Det viser i hvert fald for mig, at det arbejde ikke er blevet gjort godt nok. Så det vil jeg se frem til at vi får fulgt op på.

Ministeren.

Jeg tror simpelt hen, jeg også lige er nødt til at tage mine kollegaer i Socialministeriet i ed i forhold til det her. De kender jo helt sikkert de nærmere omstændigheder meget bedre, end jeg gør. Så det vil jeg altså lige grave mig ned i. Og så vil jeg endnu en gang bare gentage: Jeg synes, vi har taget en lang række meget væsentlige og vigtige skridt i at anerkende den smerte, som staten Danmark påførte børn i fortiden, både ved offentlige undskyldninger og i nogle tilfælde ved udmåling af erstatninger. Og jeg har den største medfølelse med hensyn til al den smerte, som folk er blevet påført som børn, og derfor drøfter vi det selvfølgelig gerne videre.

Tak til justitsministeren, og tak til spørgeren.

Det næste spørgsmål er til miljøministeren af hr. Nick Zimmermann, Dansk Folkeparti.