Spm. nr. S 794

20) Til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af:

Søren Egge Rasmussen (EL):

Ministeren sagde på samrådet i Miljø- og Fødevareudvalget om minkerstatninger den 3. april 2024 , at »minkavlerne skal have den erstatning, de er berettiget til, hverken mere eller mindre«, mener ministeren, at det princip er styrende for erstatningsniveauet?

Spm. nr. S 794

20) Til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af:

Søren Egge Rasmussen (EL):

Ministeren sagde på samrådet i Miljø- og Fødevareudvalget om minkerstatninger den 3. april 2024 , at »minkavlerne skal have den erstatning, de er berettiget til, hverken mere eller mindre«, mener ministeren, at det princip er styrende for erstatningsniveauet?

Værsgo.

Tak for det. Ministeren sagde på samrådet i Miljø- og Fødevareudvalget om minkerstatningerne den 3. april 2024 , at »minkavlerne skal have den erstatning, de er berettiget til, hverken mere eller mindre«, mener ministeren, at det princip er styrende for erstatningsniveauet?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Den 25. januar 2021 indgik et bredt flertal i Folketinget bestående af Socialdemokratiet, Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Liberal Alliance en aftale om, at der skal ydes en fuldstændig erstatning til minkavlere og minkafhængige følgeerhverv, uanset om der juridisk set er tale om ekspropriation efter grundlovens § 73 eller ej. Aftalen er udmøntet i en række bekendtgørelser, som afspejler det aftalte mellem aftalepartierne. Minkavlerne skal have den erstatning, de er berettiget til efter de nævnte regler, hverken mere eller mindre.

Nogle af aftalepartierne har så rejst ønske om at justere på sammensætningen af erstatnings- og taksationskommissionerne, og det er et ønske, som jeg deler, for vi har kun den interesse, at der er den størst mulige tillid til kommissionernes afgørelse om erstatningerne. Sammensætningen i erstatnings- og taksationskommissionerne er vigtig, både i forhold til at sikre, at fagligt relevante kompetencer er til stede, og selvfølgelig også i forhold til at der er tillid til systemet, og jeg har allerede haft en god og konstruktiv dialog med aftalepartierne – som desværre ikke er inklusive spørgerens parti – om forskellige justeringer, der kan styrke tilliden til minkkommissionerne, og jeg ser i øvrigt også frem til at mødes med aftalepartierne igen snarest muligt. For som sagt har vi alle en interesse i at sikre, at der er den størst mulige tillid til det setup, som vi politisk har aftalt med hinanden, og som skal håndtere et meget, meget stort og meget principielt og meget komplekst sagsområde, og minkavlerne skal have den erstatning, de er berettiget til, hverken mere eller mindre.

Spørgeren.

Mediet Zetland fortalte i mandags, at konsulenthuset Ernst & Young har lavet en rapport for Minksekretariatet, der konkluderede, at gennemsnitsprisen på minkskind i årene efter corona ville være 234 kr. i snit, men at den erstatning, der er blevet besluttet politisk i den aftale, som ministeren lige omtalte, så er på 333 kr. pr. skind. Det vil sige, at det er ca. 100 kr. mere for hvert eneste skind, end de uafhængige konsulenter i Ernst & Young vurderer. Det giver en samlet overkompensation til minkavlerne på 10 mia. kr., og det er jo en skandale.

Hvad kan man ikke få for 10 mia. kr.? Ja, man kunne nå frem til, at 200.000 hektarer kunne blive grundvandsbeskyttet i forbindelse med de grundvandspakker, vi snakker så meget om, og det er sådan set tre gange så meget som det, regeringen har afsat til at løfte psykiatrien med i de næste 10 år, eller det kunne svare til 1.700 kr. for hver eneste dansker, som der nu er udsigt til at man overkompenserer minkavlerne med. Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvornår ministeren er blevet bekendt med, at der ligger den her Ernst & Young-rapport. Et er, at man laver en politisk aftale, men når man så i processen har bestilt en rapport, der skal vurdere markedsvilkårene fremadrettet og se på, hvad der er en rimelig pris for skind i forhold til at give den rette erstatning, og den rapport, som man har liggende, siger, at det bør være en prissætning, som er 10 mia. kr. dyrere end det, der politisk er fastlagt, så er det da en skandale. Nu ved jeg godt, at ministeren er rimelig ny, men har det ikke været sådan, at ministeren på et tidspunkt har fået at vide, at der lå den her Ernst & Young-beregning, som man måske skulle inddrage i det videre arbejde? Eller er det sådan noget, der er sket på et så tidligt tidspunkt, at ministeren ikke er bekendt med, at der ligger sådan en rapport?

Jeg synes, at det er væsentligt at bruge den viden, der er, og der er altså mega forskel på, om man ligesom tænker og skriver ud fra fortidige tal, eller om man ser på, hvad det er for et marked, man kigger ind i, og det er jo det, som Ernst & Young har gjort. Kan ministeren ikke se, at det er et alt for højt erstatningsniveau, man har fastsat det til?

Ministeren.

Aftalepartiernes beslutning om at fastsætte skindprisen på helt præcis 332,75 kr. pr. skind er truffet på baggrund af de forventede fremtidige indtægter, baseret på prisen på minkskind udregnet som et gennemsnit af de seneste 10 års priser, fratrukket den højeste og den laveste værdi, og skindprisen benyttes i forbindelse med sager om erstatning til minkavlerne med mink i 2020. Det er den politiske aftale, og det er det, der er rammen for, hvordan erstatningskommissionen nu udregner og vurderer den erstatning, som tilkommer minkavlerne.

Spørgeren.

Ja, den politiske vurdering, man har taget, er sket på et forkert grundlag. Altså, det er jo vildt, at man bestiller en rapport ved Ernst & Young, og at man så ikke afventer, at der kommer en rapport, som siger, hvad der er det rigtige niveau at lægge sig på. Og her er det altså et spørgsmål om, at statskassen skal udbetale 10 mia. kr. mere til minkavlerne, end hvad der er rimeligt.

Kan ministeren ikke se, at det ville have været rimeligt, at man også havde taget hensyn til, hvad der står i den rapport fra Ernst & Young, som kunne have sparet samfundet for 10 mia. kr.?

Ministeren.

Det, som jeg forholder mig til, og det, som vi, som jeg også nævnte i min indledning, er i gang med at kigge ind i, er selvfølgelig at skabe en maksimal tillid til den måde, som det her foregår på. Og jeg forholder mig selvfølgelig også til, hvad der politisk er aftalt, og det står jeg fuldstændig på mål for, herunder måden, man politisk aftalte at vurdere, hvad en skindpris skulle være, og dermed at bruge det som grundlaget for at vurdere, hvad erstatningerne til minkavlerne skulle være.

Spørgeren.

Jamen jeg har ikke tillid til systemet, og jeg har ikke tillid til de ledende Venstrefolk, der har præget det her, og som kommer til at lægge det her dræn på 10 mia. kr. ekstra ind i statskassen. Jeg synes, det er utroligt at kunne læse sig til, at minkbranchen har deltaget i gruppemøder i Venstre i den her proces. Altså, man er jo endt på noget, hvor det er en helt horribel erstatning, samfundskassen skal betale minkavlerne i erstatning. Jeg synes overhovedet ikke, at det her er på niveau med noget, hvor man kan sige, at minkavlerne skal have det, de er berettigede til. De får et langt større beløb, og jeg synes, det er en kæmpe skandale. Kan ministeren ikke se, at man er endt et helt forkert sted?

Ministeren.

Jeg håber dog trods alt, at spørgeren har respekt for det, som et flertal i Folketinget politisk aftaler. Så kan man selvfølgelig være uenig i præmisserne og uenig i, hvad man har taget hensyn til, og hvordan man er kommet frem til den aftale. Men jeg håber da trods alt, at man er så meget demokrat, at der er en respekt for, at der er et meget bredt flertal i Folketinget, som i en meget, meget svær situation har valgt at sætte sig sammen og finde en politisk løsning på, hvordan rammerne skulle være. Det synes jeg trods alt at spørgeren skylder at bekræfte.

Vi siger tak til spørgeren og tak til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri.

Vi går videre til det næste spørgsmål, som er til transportministeren, og det er af fru Susie Jessen fra Danmarksdemokraterne.