Spm. nr. S 792

19) Til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af:

Kristian Bøgsted (DD):

Mener ministeren, at det er forsvarligt at indføre en CO2-afgift på landbruget, når kun omkring 40 pct. af danskere er enige i, at en afgift må gå ud over landbruget?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til artiklen »Ny meningsmåling afslører danskernes holdning til landbruget: »Det vil nok overraske en del københavnske meningsdannere«« fra Berlingske.dk den 2. april 2024.

Værsgo.

Tak for det. Mener ministeren, at det er forsvarligt at indføre en CO2-afgift på landbruget, når kun omkring 40 pct. af danskere er enige i, at en afgift må gå ud over landbruget?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Regeringen ønsker, som det også fremgik af det tidligere svar, at udvikle og ikke afvikle dansk landbrugsproduktion, og derfor skal der investeres i den grønne omstilling, fødevareproduktionen og dens konkurrenceforhold. Dansk landbrugsproduktion skal være et eksempel til efterlevelse for andre landes omstilling af landbruget, som det også har været det i generationer. Produktion skal ikke bare flyttes ud af landet, og derfor skal provenuet fra afgiften føres direkte tilbage til landbruget, så erhvervets omstilling understøttes.

Regeringen ønsker derudover at bruge en del af en grøn fond på yderligere investeringer i teknologi i landbrugets grønne omstilling. Hvis vi skal lykkes med at omstille og udvikle danske landbrug, kræver det, at vi ser alle indsatserne og udfordringerne i en sammenhæng.

Regeringen har, som det også fremgår af tidligere svar, som bekendt nedsat en grøn trepart, hvor vi jo sammen med bl.a. Landbrug & Fødevarer sidder og prøver at finde langsigtede og balancerede løsninger. I treparten er vi netop i gang med også at se på, hvad det er for nogle muligheder, der ligger inden for den ramme af trepartens opgave, nemlig at vi som et svar som sagt ikke bare skal afvikle, men at vi skal udvikle landbruget, og hvor landbruget også fortsat skal kunne udvikle sig i en fortsat grøn og bæredygtig retning. Og der er, som det også fremgår af mit tidligere svar, et flertal i Folketinget for en CO2-afgift, og derfor vil jeg insistere på, at det er bedre, også set fra et landbrugssynspunkt, at vi er nogle, der tager ansvaret på os og prøver at udvikle gode og langsigtede balancerede løsninger, sådan at landbruget ved, hvad det er, de har at regne med. Og vi sidder der jo som sagt i den grønne trepart, ikke imod landbruget, men sammen med landbruget, og finder de løsninger. Tak.

Spørgeren.

Tak for det. Og det hele er jo meget godt. Jeg hører jo også, hvad der er blevet sagt i tidligere svar, og jeg læser diverse artikler osv. Man må jo bare sige, at nu hører vi meget, at det er faglige indspark, der er kommet fra Svarerrapporten her, og ministeren nævner selv, at der er flertal for den CO2-afgift her, men hvordan forholder ministeren sig til det, hvis den løsning, der kommer i trepartsforhandlingerne, i sidste ende bare ender med, at det, hvis vi skal indføre noget, kommer til at koste arbejdspladser for landbruget, i landdistrikterne, følgeerhvervene osv., selv om der er så stort et flertal af danskerne, der netop mener, at det her ikke må koste for landbruget? Gør ministeren sig ikke nogen tanker om, at det jo kan ende med, at man ikke har mulighed for at finde en eneste løsning, uden at det koster arbejdspladser ude i landdistrikterne? Det her bliver rigtig dyrt.

Vi hører alle steder fra, at landbruget er på vej, at de har masser af muligheder, så var det ikke bedre at gå ind og sige, at så understøtter vi på en anden måde, f.eks. alle de gode initiativer som f.eks. dem, Arla har i gang, i stedet for? Vi er på vej den rigtige vej, så var det ikke bedre end at løbe en stor risiko? Man har fået et fagligt indspark, tre modeller, og det er ikke sikkert, man kan bruge dem, men det kan være, at man ender med en anden model, der også ender med at koste arbejdspladser.

Jeg ved udmærket godt, at det står i regeringsgrundlaget, at det ikke må koste arbejdspladser, men det kunne jo være, at det er det, treparten kommer frem med, altså at det er den eneste mulighed, der er, hvis man vil indføre det her. Hvad tænker ministeren om det?

Ministeren.

Jeg tænker, at det er umådelig godt, at vi så er nogle, der tager et medansvar, ikke mindst mit eget parti, for at sikre, at det, vi netop har aftalt i regeringsgrundlaget, også kommer til at være det, der så er gældende, også i forhold til en løsning, som treparten skal kunne levere på om forhåbentlig ikke så frygtelig lang tid. Det er fuldstændig afgørende for mig og for os i regeringen, at vi selvfølgelig lever op til det, der står i regeringsprogrammet, og at vi netop også er med til at skabe de rammer, sådan at landbruget om nogen ved, hvad det er, der ligger på længere sigt, så vi ikke skal hoppe fra tue til tue, som landbruget desværre i alt for lang tid har været udsat for. Det tror jeg på den grønne trepart kan være med til at sikre.

Spørgeren.

Tak. Jeg må jo bare igen sige, at nu snakker vi om at tage ansvar her. Jeg har lidt svært ved at se, hvordan det hele tiden skal udlægges til, at man ikke vil tage ansvar, fordi man vælger at sige, at vi tror på en anden vej end at gå ind og påføre en CO2-afgift, som i min optik unægtelig kommer til at koste for landbruget, uanset hvad man vælger, altså om det er model et, to, tre eller op til model hundrede og noget. Det kommer til at koste det her. Hvorfor er det, at det skal hedde, at man ikke vil tage ansvar, fordi man tror på en anden vej, end det regeringen mener?

Ministeren.

Vi har et ansvar for at udvikle landbruget, men også for at udvikle det på en måde, så det også fortsætter den udvikling i forhold til at producere fødevarer, men med et stadig lavere klimaaftryk. Det synes jeg vi har et ansvar for. Der kan det jo ikke nytte noget, at man lukker øjnene for, at der er et stort flertal i Folketinget, der ønsker at bruge redskabet CO2-afgift.

Det er det, jeg mener, når vi så går ind og siger, at der vil vi godt se, hvordan vi så sammen med de aktører inklusiv landbruget kan bruge det redskab klogt, balanceret og langsigtet. Det synes jeg er at tage ansvar i stedet for at sige, at det vil vi slet ikke høre tale om. Vi nægter at se virkeligheden i øjnene, og vi melder os ud af forhandlingerne, inden de overhovedet er startet.

Spørgeren.

Så lad os blive ved, at nu regeringener gået ind i de forhandlinger her, og vi hører jo regeringen sige, at pengene for CO2-afgiften skal tilbage til landbruget, men så bliver jeg jo lidt bekymret, når jeg hører andre aktører, der også sidder her og snakker CO2-afgift, altså når de begynder at snakke om, at så skal provenuet bruges til noget. Så er der penge, der skal bruges til noget andet. Det tyder jo på, at der i hvert fald er nogle, der ikke mener, at pengene skal tilbage til landbruget. Vil ministeren garantere, at de penge kommer tilbage til landbruget og ikke lige pludselig indgår i forhandinger og skal bruges til alle mulige andre ting?

Ministeren.

Jeg kan jo heldigvis ikke diktere, hvad alle mulige andre skal mene om alle mulige ting. Men det, jeg dog trods alt har en indflydelse på, er, hvad regeringen mener, ikke mindst på landbrugsområdet. Der mener vi det, at der står i regeringsgrundlaget, at vi netop skal udvikle og ikke afvikle, og at det provenu, der kommer fra en CO2-afgift, krone til krone skal geninvesteres i erhvervet. Det er det, vi mener. Det er det, jeg mener, og det står jeg selvfølgelig fuldstændig bag ved. For jeg synes, det er så afgørende, at vi på den ene side ikke bare skal afvikle som en del af svaret, hvilket nogle partier her i Folketinget jo mener, men at det på den anden side jo heller ikke er et svar at give, at vi ingenting skal gøre. Vi skal netop gøre det, der er det kloge, sammen med landbruget, og det er det, vi gør i den grønne trepart.

Vi siger tak til spørgeren.

Så er der det sidste spørgsmål til ministeren, og det er fra hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten.

(Talen er under udarbejdelse)