Spm. nr. S 789

17) Til skatteministeren af:

Kim Edberg Andersen (DD):

Mener ministeren, at man skylder Folketingets partier og danskerne at beregne tab af job i landbrugets følgeerhverv på baggrund af Svarerrapportens udregninger om konsekvenser ved en CO2-afgift?

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet, og velkommen til.

Tak for det, formand. Og tak til skatteministeren for hans tid. Jeg læser spørgsmålet op: Mener ministeren, at man skylder Folketingets partier og danskerne at beregne tab af job i landbrugets følgeerhverv på baggrund af Svarerrapportens udregninger om konsekvenser ved en CO2-afgift?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Og tillykke til ordføreren med det nye partitilhørsforhold, eller hvad sådan noget hedder.

Lad mig starte med at slå fast, at klimakrisen jo er en af vores generations allerstørste udfordringer. Det er faktisk også derfor, jeg er meget, meget optaget af også at bruge skat til at føre klimapolitik. For det er helt nødvendigt, at vi omstiller alle dele af vores samfund, og det kræver jo, at vi nedbringer udledningen af drivhusgasser markant.

For at leve op til klimaloven har vi jo de seneste år gennemgået en række aftaler. Den første på mit område, da jeg blev minister i 2022, var jo en CO2-afgift på industrien. Vi har lavet vejafgift, vi har lavet passagerafgift på luftfarten osv., og den næste store udfordring er jo så landbruget, som det her handler om. Og der er vi jo optaget af, at vi udvikler og ikke afvikler dansk landbrug. Det er det, der står i klimaloven, altså at vi skal udvikle og ikke afvikle, og at vi skal ramme de sociale balancer. Vi har også skrevet i vores regeringsgrundlag, at det er vi faktisk optaget af.

Derfor handler det her om at fortsætte med, at vi i Danmark kan producere fødevarer af en meget, meget høj kvalitet på en innovativ, bæredygtig og ikke mindst klimavenlig måde. Dansk landbrug står ellers stærkt på nogle parametre i forhold til grøn innovation, og vores ambition i regeringen, også i regi af den grønne trepart, er at udvikle dansk fødevareproduktion.

Nu har ekspertgruppen jo så afleveret deres rapport, hvor man kan læse, hvad for nogle effekter de har regnet ind, hvilket også er det, der bliver spurgt til her. Nu sidder vi så i regi af den grønne trepart, og jeg håber, at vi kan lave en aftale, hvor vi kommer hele vejen rundt i fællesskab – både med landbruget, med Naturfredningsforeningen og i sidste ende også med resten af Folketinget, som vi inviterer indenfor. Nu har vi godt nok hørt, at Danmarksdemokraterne ikke rigtig ønsker at forhandle, men alle dem, der ønsker at forhandle, skal være hjertens velkomne til at være med til at finde ud af, hvordan vi løser den her opgave på en måde, hvor vi udvikler og ikke afvikler.

Spørgeren.

Jeg tror, at man skal søge rigtig, rigtig langt i det efter et svar på mit spørgsmål, for jeg hørte faktisk ikke noget om, om man havde tænkt sig at beregne det. Nu er man så inde på Svarerrapporten, og jeg faldt over en rapport fra Det Økonomiske Råd, som sagde, at lækagen for mælkeprodukter var 100 pct., og hvis man siger, at lækagen er 100 pct., svarer det jo en til en til, at for hver krone, som regeringen med en CO2-afgift ødelægger danske arbejdspladser med, bliver de jo bare oprettet i udlandet. Hver eneste liter mælk, man får kvalt dansk landbrug fra at lave, bliver lavet af et udenlandsk landbrug; det er det, der ligger i 100 pct.s lækage, og det er Det Økonomiske Råd i Danmark, der er kommet med det.

Måske ministeren ikke ønsker at svare på, om man mener, at man skylder oppositionen – som jeg jo er en del af, som det blev påpeget, og som jo faktisk også nu er et flertal herinde, hvilket man jo også skal være opmærksom på – at beregne over for dem og over for danskerne, hvad det her egentlig rent faktisk betyder. For det er jo det, vi snakker om nu, og jeg fik ikke et svar fra ministeren før. Nu får ministeren naturligvis mulighed for at svare igen, og jeg tænker, det var en forglemmelse, at man ikke svarede på, om man skyldte danskerne en forklaring på, hvor mange arbejdspladser det egentlig er, man berører med det her. For en ting er, at man siger, at det kan være alt fra 3.000 til 8.000, og det er fint nok, men det er jo i selve landbrugssektoren, så hvad med alle de andre, der er afhængige af det, altså helt ned til skolelærerne, når alle dem, der skal arbejde andre steder, ikke bor i områderne? Så det håber jeg at jeg får et svar på.

Så kunne det være rigtig interessant, hvis ministeren samtidig gider at svare på, hvordan pokker man kan blive ved med at fremture med en CO2-afgift, som er fuldstændig tåbelig, når man ved, at den primært rammer kvægproducenter og mælkeproducenter. Og når Det Økonomiske Råd samtidig kommer og siger, at der er 100 pct.s lækage, så giver det jo absolut ingen mening. Det gør det ikke, hr. minister; det giver ingen mening. Og jeg håber da ikke, at Socialdemokraterne er blevet et parti, som går ind for, at vi ødelægger danske arbejdspladser for en til en at flytte dem til udlandet.

Ministeren.

Der er mange ting, der ikke giver mening i den her verden. Det giver f.eks. ingen mening, når Danmarksdemokraterne siger, at de går ind for klimaloven, men er ligeglade med, om vi når vores 2030-mål. Altså, det er jo simpelt hen kernen af klimaloven.

Så hvis man ellers anerkender, at klimaforandringerne er menneskeskabte, føler man vel også et ansvar for at gøre noget ved det. Og Danmarksdemokraterne vil ikke være med i en CO2-afgift på industrien, vil ikke være med til at gøre noget ved transporten på vores veje og vil ikke være med til at gøre noget ved vores flytransport, og man har også proklameret, at man ikke vil være med til at gøre noget ved landbruget. Det giver i min verden ingen mening.

Så er der her en efterlysning af, hvad det så er for et resultat, vi når frem til. Der har jeg prøvet at svare ærligt, at i den proces, vi er i, vil vi invitere alle ind. Danmarksdemokraterne har jo sagt, at de ikke vil være med, men der er bare en åben invitation herfra: Når vi når så langt, så sæt jer da ind i lokalet og få indsigt i, hvad der er, og vær med til at forhandle – i stedet for det her.

Spørgeren.

Det er fuldstændig rigtigt, at Danmarksdemokraterne jo ikke sætter sig ind i et lokale, når Arla selv har været ude at sige, at de kan nå i mål, og når landbruget næsten er i mål, og som man kan se, er Aalborg Portland jo sjovt nok også kommet med en rigtig, rigtig fin løsning og kommer i mål, til trods for at de nærmest ingen klimaafgift fik. For dengang var det, vil jeg sige som aalborgenser, rart, at statsministeren også vidste, hvad arbejdspladser i lokalområdet betyder.

Men jeg mangler stadig væk svar på: Mener ministeren, at man egentlig skylder flertallet i Folketinget at beregne konsekvenserne på arbejdsmarkedet for alle dem, der bliver berørt af en CO2-afgift på landbruget?

Ministeren.

Jeg mener faktisk, at vi skylder os alle sammen som samfund – også dem, der er ansat i og er en del af vores landbrugssektor – at vi tager det her seriøst; at vi sætter os sammen og prøver at finde løsninger. Og når vi har fundet en løsning, er det klart, at man jo så også skal kigge på: Udvikler det eller afvikler det? Og der når vi forhåbentlig frem til et resultat i den grønne trepart, hvor vi jo så kan invitere indenfor til en politisk forhandling om det. Det vil jeg da bare invitere til.

Jeg synes faktisk, det vil være mere ærligt at sige, at det vil man selvfølgelig gerne være en del af. Jeg synes egentlig, det er lidt underligt at være et parti i Folketinget, der kerer sig om livet på landet, men ikke ønsker at indgå i forhandlinger om, hvad rammevilkårene så skal være.

Spørgeren.

Så konklusionen på de spørgsmål, jeg har stillet nu, er, at regeringen er ligeglad. De mener ikke, at man skylder at beregne, hvad konsekvenserne for de danske borgere er af, at man indfører en CO2-afgift på f.eks. mælkeproduktion, der en til en har 100 pct. lækage. Og man mener, at det er useriøst at stille spørgsmål om, om regeringen egentlig har styr på, hvor skadelig deres politik er for landområderne.

Det bliver jeg jo nødt til at tage ad notam. Jeg havde jo håbet på, at ministeren skyldte flertallet i Folketinget en forklaring på konsekvenserne af deres politik. Og tusind tak for, at ministeren gjorde opmærksom på, at jeg nu er en del af det flertal.

Ministeren.

Det er vist det, man kalder for en stråmand. Hvis man kigger på det her – og det gør man garanteret i et eller andet kampagnesetup – og spoler tilbage, så tror jeg ikke, at man kan finde bevis for, at den udlægning fra ordførerens side var det, jeg svarede.

Men jeg åbner meget gerne dørene, når vi når så langt, for alle de partier, der vil være med til at sidde og forhandle det her og få indsigt i, hvad der er op og ned, og også gøre deres holdninger og deres mandater gældende i forhold til at påvirke det resultat, der kommer ud af det.

Vi siger tak til spørgeren og skatteministeren.

Vi går videre til et spørgsmål til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af fru Susie Jessen fra Danmarksdemokraterne.