Spm. nr. S 788

6) Til justitsministeren af:

Lisbeth Bech-Nielsen (SF):

Hvilke former for ansigtsgenkendelse, herunder ansigtsgenkendelse i realtid og/eller retrospektiv anvendelse af ansigtsgenkendelse, mener ministeren at politiet bør kunne anvende til bekæmpelse af kriminalitet?

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Tak. Hvilke former for ansigtsgenkendelse, herunder ansigtsgenkendelse i realtid og/eller retrospektiv anvendelse af ansigtsgenkendelse, mener ministeren at politiet bør kunne anvende til bekæmpelse af kriminalitet?

Ministeren.

Tak for ordet, og tak for også det her spørgsmål. Som jeg tidligere har nævnt, synes jeg, at ansigtsgenkendelse er et interessant og også vigtigt emne, og der er ikke nogen tvivl om, at ansigtsgenkendelsesteknologi har et stort og værdifuldt potentiale, og at den vil kunne hjælpe og understøtte politiets arbejde og også efterforskning på forskellig vis.

Jeg ligger ikke inde med en facitliste over, hvorvidt politiet i alle mulige tænkelige scenarier bør kunne bruge ansigtsgenkendelsesteknologi eller ej. Jeg vil dog gerne understrege, at regeringen ikke har planer om at anvende ansigtsgenkendelsesteknologi til realtidsovervågning af det offentlige rum.

Til gengæld er der andre områder, hvor jeg tænker, at det giver god mening, at vi prøver kræfter med ansigtsgenkendelse. F.eks. har politiet iværksat et forsøg med digitaliseret offergenkendelse i sager om seksuelle overgreb begået mod børn. Forsøget er en del af den politiske aftale om en digital tryghedspakke fra efteråret 2022, som bl.a. også spørgerens parti er en del af.

Teknologien fungerer her konkret som aflastning for politiet ved at erstatte ressourcekrævende manuelle gennemgange af digitalt bevismateriale, og jeg synes, det er naturligt, at vi ud fra de her erfaringer overvejer, om det er et værktøj, der også vil kunne bruges i andre sammenhænge.

F.eks. indgik regeringen sidste år, bl.a. også sammen med spørgerens parti, en aftale om en ny bandepakke, hvor aftalepartierne er enige om netop at følge disse erfaringer, i forhold til om det er et værktøj, der f.eks. vil kunne bruges i indsatsen mod banderne. Og jeg ser selvfølgelig frem til at følge de her erfaringer samt til at drøfte teknologien løbende med Folketingets partier. Tak for ordet.

Spørgeren.

Tak. Ministeren siger hele tiden, at Folketinget vil blive involveret i drøftelserne, hvis udvidelsen skulle ske. Men vi har jo kunnet se over tid, at ansigtsgenkendelsesteknologien netop bliver brugt flere og flere steder, hvor man sagtens kan argumentere for det fornuftige i det – på et fodboldstadion i forhold til hooligans, i en lufthavn og i forhold til at identificere børn, der har været udsat for overgreb – og i de isolerede tilfælde tror jeg de fleste af os jo er enige om at sige: Jamen der er det et godt skridt.

Men det er jo netop for at sikre, at der ikke er en glidebane, uden at vi får den principielle diskussion om, hvordan vi vil indsnævre det her. I AI-forordningen har man jo netop lagt op til, at det skal være kriminalitet med en meget høj strafferamme, der skal kunne godtgøre, om man bruger den her teknologi, fordi den er så indgribende og kan installere en følelse af generel overvågning og utryghed hos den brede befolkning, hvis den bliver brugt bredt og udifferentieret, som den f.eks. gør i skræmmeeksemplet Kina.

Ministeren.

Men vi har ingen som helst planer, hverken i det åbenlyse eller i skufferne, om at anvende ansigtsgenkendelsesteknologi til realtidsovervågning i det offentlige rum som eksempelvis skræmmebilledet Kina, som ordføreren siger det.

Men vi synes også, der kan være relevante eksempler, og det er jo svært at have den principielle diskussion om det uden ikke også at forholde sig til, hvad det så er for nogle konkrete tilfælde eller konkrete eksempler, man vil bruge det på, og det er, synes jeg egentlig, det, som ordføreren selv nævner, f.eks. ansigtsgenkendelse til at overvåge, om folk, der har fået forbud mod at komme på stadion, fordi de er hooligans. Der er det et relevant værktøj, såvel som det er det i kampen mod sexforbrydere, der begår seksuelle overgreb mod børn.

Tak. Spørgeren.

Det er jo netop de her meget konkrete, specifikke tilfælde, jeg synes det kunne være godt vi havde en forudgående diskussion af. Det er ikke noget, vi altid har haft, men det kunne vi måske få fremover. Den tidligere justitsminister hr. Søren Pape Poulsen sagde under et samråd, jeg havde med ham i 2018, at Folketinget ville blive taget ind i en diskussion om det, hvis brugen ville blive udvidet. Med det mente han ikke i en lovgivningsproces, fordi politiet jo netop ikke har brug for ny lovgivning for at kunne bruge det bredere. Er det, jeg hører justitsministeren sige, at han vil involvere os i Folketinget til en principiel diskussion, hvis der skulle ske en udvidelse, også selv om der ikke er tale om ny lovgivning?

Ministeren.

Vi kan altid diskutere formen på det, men det mener jeg faktisk også er det, der finder sted. F.eks. har man som led i den digitale tryghedspakke, som jo er en politisk aftale med forskellige dele af Folketinget – det var, før jeg selv blev justitsminister – siddet og haft diskussionen og opvejet fordele og ulemper ved at give politiet det værktøj til at efterforske og derved også forhindre seksuelle overgreb mod børn. Det samme gælder nu her, da vi senest indgik aftale om bandepakke IV, hvor det også var en del af drøftelsen. Jeg er altid åben over for, om der kan findes andre metoder at inddrage Folketinget på, men jeg vil også vove at påstå, at det er det, der sker i de eksempler, hvor vi så giver politiet mulighed for at anvende det.

Så er det spørgeren for det afsluttende spørgsmål.

Tak. Når jeg bruger noget tid på at spørge ind til de her meget konkrete tilfælde, hvor vi måske er mange partier, som kan være enige om at sige, at her er det så grelle problemer, der er tale om, f.eks. overgreb mod børn, hvor man jo også har et hensyn til de efterforskere, der så ikke skal sidde og se alt det materiale igennem, så er det netop for at prøve at være specifik omkring det. Og når AI-forordningen henviser til, at man skal have en strafferamme på 4 år, før man vil kunne bruge sådan noget her, prøver jeg også bare at stille de spørgsmål til justitsministeren, fordi udtalelsen om cykeltyverierne ved det førnævnte samråd bekymrede mig noget.

Tak. Så er det justitsministeren.

Men vi har ingen som helst planer, heller ikke planer i skufferne, om at anvende ansigtsgenkendelse til at forhindre eller opklare cykeltyverier. Men jeg vil sige, at jeg synes, at det er relevant, at vi alle sammen hele tiden overvejer, om det her også giver nogle muligheder for at opklare og forhindre bestemte typer af kriminalitet, og der er mit politiske synspunkt, at der skal det så kun anvendes, hvis det er, at fordelene entydigt og klart ville overstige de ulemper, herunder også krænkelsen af privatlivets fred, ved at anvende teknologien.

Tak til ministeren, tak til spørgeren. Så går vi videre. Næste spørgsmål er også til justitsministeren, af fru Sascha Faxe fra Alternativet.