Spm. nr. S 576

10) Til miljøministeren af:

Theresa Scavenius (UFG):

Vil ministeren tage initiativ til, at der udarbejdes lovforslag, der korrekt implementerer de relevante miljøretlige EU-direktiver i dansk lovgivning, så Danmark i højere grad følger de rammer, EU har sat for vores miljølovgivning, og at risikovilligheden for miljøkatastrofer for fremtiden minimeres?

Skriftlig begrundelse

Spørgeren henviser til artiklen »Juraprofessor om Nordic Waste: Jeg har advaret i snart 20 år« af 19. januar 2024 fra Børsen og artiklen »Ekspert i voldsom kritik af lovarbejde efter Nordic Waste-konkursbegæring: »Man har klokket i det«« af 19. januar 2024 fra dr.dk.

Værsgo.

Spørgsmålet lyder: Vil ministeren tage initiativ til, at der udarbejdes et lovforslag, der korrekt implementerer de relevante miljøretlige EU-direktiver i dansk lovgivning, så Danmark i højere grad følger de rammer, EU har sat for vores miljølovgivning, samt at risikovilligheden for miljøkatastrofer for fremtiden minimeres?

Ministeren.

Det er helt afgørende for mig og for regeringen, at miljølovgivningen, herunder også miljøskadeloven, er indrettet på en sådan måde, at vi bedst muligt kan forhindre og imødegå sager som dem, vi altså har drøftet og været vidne til.

Derfor vil jeg også sige: Jeg er klar til at drage de nødvendige konsekvenser af den konkrete sag i Randers. Det involverer også at se nærmere på de lovgivningsmæssige rammer for implementering af miljøansvarsdirektivet, og det gælder også regler for økonomisk sikkerhedsstillelse, som der henvises til i de to artikler, der er vedlagt det her spørgsmål.

Der er jo også tale om et område, må man sige, med stor kompleksitet. Det er nødvendigt, at vi er sikre på, at de skridt, vi tager, er nogle, som forbedrer sikkerheden og miljøet. Dertil vil jeg også sige, at arbejdet med en eventuel revision jo ville skulle bygge på Europa-Kommissionen, som har varslet, at de er i gang med en kommende evaluering af netop det her miljøansvarsdirektiv og også herunder vil få erfaringer fra andre medlemslande.

Hvornår den konkret foreligger, har Europa-Kommissionen ikke tilkendegivet endnu, så jeg kan ikke sige, præcis hvornår denne foreligger, men det er klart, at det jo vil være et væsentligt input. Altså, hvad er der sket lokalt i Randers – det talte vi om i sidste spørgsmål – og hvad kommer der så fra EU, når de evaluerer? Og den evaluering skulle faktisk have været i gang. Som jeg forstår det, er den på trapperne, men jeg har ikke fået en præcis dato for det endnu.

Fru Theresa Scavenius.

Hele den her sag handler jo om, at vi i 20 år løbende har haft kritik af vores miljølovgivning, både fra eksperter og fra EU's side. Vi har også en hel masse verserende sager, traktatkrænkelsessager, som EU rejser mod Danmark, fordi der er en hel masse af vores miljølovgivning, som ikke i tilstrækkelig grad implementerer EU-retten.

Hvor det forrige spørgsmål jo handlede om den politiske vægtning mellem erhvervslivets ret til at forurene gennem vores allermest forurenende virksomheder versus miljø og sundhed på den anden side, handler det her spørgsmål om, hvorvidt den politiske linje, som jeg mener regeringen fører, og som vi kan se i regeringsgrundlaget, måske slet ikke er EU-komplementært, altså at det simpelt hen er EU-retsstridigt, hvis vi ikke implementerer den EU-lovgivning, der er.

Så det er faktisk ikke et spørgsmål om politisk afvejning, vægtning og interesser, men meget mere et spørgsmål om juraen, og om vi følger EU-retten. Der har vi i hvert fald en masse eksperters ord igennem mange år for, og det er foranlediget af en masse forskellige sager, at der er meget store bekymringer, og vi har masser af konkrete sager, hvor EU rejser specifikke kritikpunkter.

På baggrund af alt det synes jeg virkelig, vi i højere grad skulle kigge på det generelle, og det her handler ikke kun om miljøansvarsdirektivet; det handler om alle miljødirektiver og naturdirektiver i forhold til at se på, om vi kan sikre en bedre implementering af al den lovgivning, vi faktisk har været med til at vedtage. Vi skal jo igen lige huske, at EU-retten ikke er sådan et spøgelse derude, som nogle nogle gange vil gøre det til. Det er os selv, der har været med til at beslutte, at vi i Europa har en fælles prioritering af et sundt miljø, som vi så i praksis ikke har, fordi vi ikke har implementeret al den lovgivning.

Miljøministeren.

Hvis jeg lige må fokusere lidt mere på lov om miljøskade vedtaget i 2008 her i Folketinget. Den har kun været anvendt ganske få gange i Danmark, og jeg har prøvet at sammenligne os med andre lande som Sverige, Østrig, Finland, Frankrig og Belgien. Der er under ti sager, hvor man har konstateret en miljøskade, og det er måske en af grundene til, at Kommissionen har været lidt langsommere, end de havde regnet med. Det skulle have været i 2023, de kom med deres evaluering. De har skullet samle sager ind med eksempler på, hvordan det her har været brugt, for det er jo kun derfra, man kan se, om det er implementeret korrekt. Ud over juraen må man også se på, om implementeringen i praksis har fungeret efter hensigten. Det forventer vi altså offentliggøres her i løbet af i år, men præcis hvornår ved vi ikke. Det vil jo give os et grundlag for at se, hvad der så skal til i Danmark. Skal der nogle ændringer til? Vi må jo læse den, men det er lidt for tidligt at tage den debat nu.

Spørgeren.

Jeg ser, at ministeren forsøger at gøre det til et meget lille spørgsmål og til kun at handle om miljøskadeloven, men det er i virkeligheden den her generelle diskussion, jeg vil have. Jeg mener, der er rigeligt grundlag, rigeligt med ekspertudsagn og rigeligt med sager rejst af Kommissionen, der gør, at vi bliver nødt til at tage det her mere alvorligt.

Et sted, hvor jeg måske ser problemet ligger, er der, hvor vi har de her fem principper for, hvordan vi implementerer EU-lovgivning. Det handler om det her med, at det skal være erhvervsrettet, og det er også noget, der er udviklet ovre i Erhvervsministeriet og Beskæftigelsesministeriet under forskellige navne hen over tiden. Så spørgsmålet er ligesom også, om ministeren kan se, at det er et sted, der skaber nogle problemer, i forhold til at der kommer en politisk vægtning ind i en implementering, frem for at det bliver en mere korrekt implementering.

Miljøministeren.

Det er ikke noget, jeg kan genkende som et problem. Vi har jo også alene i det lidt over et år, jeg har været miljøminister, forhandlet en række forordninger – noget, som jeg selv har forhandlet i Ministerrådet. Vi har jo også haft lovgivning i Folketingssalen, hvor vi implementerer noget. Implementeringen af EU's drikkevandsdirektiv var på dagsordenen i går i Folketingssalen. På nogle områder laver vi en minimumsimplementering, fordi de danske regler simpelt hen er bedre. På andre områder går vi ind og gør det, der hedder overimplementerer, for der kan vi styrke de danske regler. Det forsøger vi at gøre efter miljøfaglige hensyn for at sikre, at miljøet er vores førsteprioritet.

Fru Theresa Scavenius med sit afsluttende spørgsmål.

Det lyder, som om ministeren alligevel ikke rigtig er bekymret og har behov for hele tiden at fremhæve nogle enkelte sager. Men hvis vi kigger på det i et 20-årsperspektiv, er der altså rigeligt med sager, og derfor bliver vi nødt til at kigge på de grundlæggende principper, som er indarbejdet i dansk lovgivning, for, hvordan vi implementerer EU-lovgivning. Der mener jeg altså, at de her erhvervsrettede måder at implementere EU-lovgivning på er en stor hæmsko, og jeg kunne godt tænke mig at høre ministerens kommentar på det.

Miljøministeren.

Altså, jeg er meget interesseret i at fortsætte den her drøftelse, for vi har kun en interesse i at implementere det. Det er helt rigtigt, at det er vores egne regler, og at vi selv har været med til at lave dem, og vi har en interesse i, at alle lande, også Danmark, selvfølgelig skal overholde dem, for de er jo lavet af en grund, nemlig at beskytte vores miljø og vores sundhed imod miljøskade og miljøfarlige stoffer. Der er EU en stor hjælper, og vores arbejde dér er vigtigt, men det er også vigtigt, at vi implementerer det korrekt, så det er vi kun interesseret i.

Det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til miljøministeren og tak til fru Theresa Scavenius, uden for grupperne.

Jeg byder nu velkommen til beskæftigelsesministeren og velkommen til fru Victoria Velasquez fra Enhedslisten, som stiller det næste spørgsmål (spm. nr. S 575).