Spm. nr. S 220

2) Til justitsministeren af:

Peter Skaarup (DD):

Er det ministerens opfattelse og holdning, at FE-sagen har gjort skade på Danmarks internationale omdømme?

Værsgo.

Tak for det, og jeg læser spørgsmålet op: Er det ministerens opfattelse og holdning, at FE-sagen har gjort skade på Danmarks internationale omdømme?

Ministeren.

Tak for ordet, og tak til hr. Peter Skaarup for spørgsmålet. Jeg kan godt forstå interessen for spørgsmålet. Det internationale samarbejde er vigtigt for efterretningstjenesternes arbejde.

Vores efterretningstjenester arbejder hver dag for at passe på Danmark og på danskerne, for at imødegå terrortrusler og for at bekæmpe spionage og ekstremisme i vores land, og en forudsætning for, at de her opgaver kan løses, særlig i et lille land som Danmark, er, at det arbejde sker i et samarbejde med vores allierede i andre lande, og arbejdet hviler på en forudsætning om, at vores samarbejdspartnere er trygge ved, at vi kan passe på særligt følsomme oplysninger. Det er derfor også potentielt særdeles skadeligt for Danmark, når der er lækager af dybt fortrolige oplysninger fra vores efterretningstjenester, og som Politiets Efterretningstjeneste og Forsvarets Efterretningstjeneste har oplyst, er det lækager, der skader efterretningstjenesterne, og ikke forsøg på at stoppe lækagerne.

Efterretningstjenesterne kan således heller ikke på nogen måde genkende det billede, nogen forsøger at tegne af, at samarbejdet med udenlandske partnere er blevet svækket som følge af straffesagerne, og som efterretningstjenesterne også har været ude at sige, har partnersamarbejdet i den seneste tid været så stærkt som nogen sinde. Det underbygges både af mængden og kvaliteten af de oplysninger, som efterretningstjenesterne modtager fra partnere, og af de yderst værdifulde partersamarbejder, som efterretningstjenesterne indgår i. Det, som ifølge efterretningstjenesterne tværtimod ville være et problem for samarbejdet med andre landes efterretningstjenester, var, hvis vi i Danmark ikke aktivt forfølger mistanker om lækager af følsomme oplysninger. Tak for ordet.

Spørgeren.

Tak til justitsministeren for besvarelsen her, og jeg synes jo, det er virkelig godt og positivt, hvis det er sådan, at vi kan være sikre på, at vi efter hele den her sag omkring Forsvarets Efterretningstjeneste er lige så godt stillet efter den, som vi var før, i forhold til at kunne udveksle oplysninger til gavn for danskernes sikkerhed i dagligdagen. Det er jo det, justitsministeren siger, så det må vi jo ligesom lade stå til troende er vurderingen fra justitsministerens side og regeringens side.

Når det så kommer til selve håndteringen af hele den her sag fra regeringens side, så synes jeg jo godt, man kan sætte spørgsmålstegn ved, om det er foretaget og gjort på den rigtige måde, og det er der også en række eksperter der har sagt til offentligheden, altså at de mener, at det har skadet Danmarks omdømme, at man har håndteret den her sag så kejtet og så amatøragtigt, som det har været tilfældet. Det gælder både tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen, og det gælder forskellige analytikere, der beskæftiger sig med efterretningsforhold, der mener, at regeringens håndtering har været meget amatøragtig og kritisabel.

Så jeg kunne på den baggrund godt tænke mig at spørge justitsministeren, om justitsministeren og regeringen fortryder det, som den tidligere regering gjorde, nemlig at man sådan fra den ene dag til den anden hjemsendte en række medarbejdere på baggrund af tilsynets rapport, som jo efterfølgende viste sig ikke rigtig at holde vand. Var det en forkert håndtering fra den daværende regering og forsvarsministers side, at man valgte at hjemsende en række medarbejdere og i øvrigt starte en sag på den lange bane, som virkelig har kostet mange kræfter for systemet og for retsvæsenet?

Ministeren.

Nu vil jeg bare lige starte med at korrigere hr. Peter Skaarup. Altså, det er jo ikke min som justitsminister eller regeringens vurdering, at samarbejdet med udenlandske efterretningstjenester er så stærkt, som det nogen sinde har været. Det er vores myndigheders vurdering. Altså, den udtalelse, jeg refererede til før, er jo fra Politiets Efterretningstjeneste og Forsvarets Efterretningstjeneste, og de baserer det jo på styrken og mængden af de informationer, de i øvrigt får af partnertjenester. Og det er jo formentlig, fordi – det må man også lægge til grund – at partnertjenesterne kan se, at man i Danmark tager det alvorligt, når der er lækager, og at man slår ned på det.

Spørgeren.

Det er fint og godt, at det er regeringens opfattelse, at myndighederne har den vurdering. Men det, jeg spurgte justitsministeren om, og det var egentlig også det, jeg forventede et svar på nu her, var, om det var rigtigt, at man startede hele den her sag med at hjemsende en række medarbejdere hos Forsvarets Efterretningstjeneste, med det resultat, at man i offentligheden, i regeringen, i Folketinget og hos alle mulige andre har skullet beskæftige sig med den her sag i rigtig lang tid. Har den her fejlagtige håndtering med alle de ressourcer ikke kostet rigtig meget for vores land?

Ministeren.

Først vil jeg sige, at jeg mener, det ville være forkert af mig at skulle gå ind og gøre mig til dommer over de beslutninger, der blev truffet, mest af alt, fordi der jo er nedsat en undersøgelseskommission, der, så vidt jeg husker, i øvrigt er med Danmarksdemokraternes eller i hvert fald hr. Peter Skaarups deltagelse, som undersøger, hvorvidt der blev foretaget usaglige hensyn i forbindelse med hjemsendelsen af medarbejderne. Og jeg synes, at man skal lade den undersøgelseskommission gøre sit arbejde færdigt, før man tager en debat om det.

Spørgeren for et afsluttende spørgsmål.

Altså, det er jo ikke forbudt for en justitsminister på regeringens vegne at komme med holdninger til, hvordan tingene er foregået, og det var jo sådan set det, som spørgsmålet handlede om, og der kan jeg så konstatere, at det vil justitsministeren ikke rigtig svare på.

Men når det er sagt, ville det så ikke være rigtigt, når der nu er nedsat den her undersøgelseskommission, at Folketinget og at vi alle sammen fik totalt ejerskab til indholdet, med den mulighed for tryghed, det så også giver hos borgerne, i stedet for at det er regeringen, der i virkeligheden undersøger sig selv, og som med det her meget, meget snævre flertal – en enkelt løsgænger bakker åbenbart også regeringen op – forbeholder sig retten til at stå fast på, at der ikke er nogen som helst andre, der skal komme og sige, hvad den undersøgelse skal gå ud på?

Ministeren.

Men jeg tror, at hr. Peter Skaarup, og det er sikkert ikke bevidst, kommer til at blande tingene sammen. Det er rigtigt, at der lige nu er en diskussion omkring, hvordan man kan udvide den eksisterende FE-undersøgelseskommission til også at se på om, hvorvidt der er blevet foretaget usaglige hensyn i forbindelse med de sager, der er rejst mod henholdsvis hr. Lars Findsen og hr. Claus Hjort Frederiksen.

Men så er der den undersøgelseskommission, der har gang i et arbejde, og som var det, som hr. Peter Skaarup spurgte ind til før, og hvor jeg jo som justitsminister mener, at jeg skal respektere, at en undersøgelseskommission arbejder, og det drejer sig om, hvorvidt der er blevet varetaget usaglige hensyn i forbindelse med hjemsendelserne af de ledende medarbejdere i Forsvarets Efterretningstjeneste. Og den kommission er i fuld gang med sit arbejde, og der er med Folketinget også aftalt en ramme for, hvordan det foregår, og i øvrigt også en ramme for, hvordan den beretning bliver lagt åbent frem.

Tak for det. Det afslutter spørgsmålet, og vi siger tak til justitsministeren, og vi siger tak til hr. Peter Skaarup.

Jeg kan se, at erhvervsministeren ikke er i lokalet, men jeg har talt med fru Mona Juul, og vi har socialministeren i lokalet.

Så vi går videre til spørgsmål 4, som er til social- og boligministeren, og jeg giver derfor ordet til fru Marlene Harpsøe, Socialdemokraterne.