L 138 Forslag til lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love.

(Udmøntning af dele af aftale om reform af personskat).

Af: Skatteminister Jeppe Bruus (S)
Udvalg: Skatteudvalget
Samling: 2023-24
Status: Stadfæstet

Lovforslag som vedtaget

Vedtaget: 16-05-2024

Vedtaget: 16-05-2024

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 16. maj 2024

20231_l138_som_vedtaget.pdf
Html-version

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 16. maj 2024

Forslag

til

Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love

(Udmøntning af dele af aftale om reform af personskat)

§ 1

I personskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14. juni 2021, som ændret senest ved lov nr. 108 af 31. januar 2024, foretages følgende ændringer:

1. § 5 affattes således:

»§ 5. Indkomstskatten til staten opgøres som summen af

1) bundskat efter § 6,

2) mellemskat efter § 7,

3) topskat efter § 7 a,

4) toptopskat efter § 8,

5) skat af aktieindkomst efter § 8 a,

6) skat af CFC-indkomst efter § 8 b og

7) skat svarende til kommunal indkomstskat efter § 8 c.«

2. § 7, stk. 1-3, affattes således:

»Skatten efter § 5, nr. 2, udgør 7,5 pct. af den personlige indkomst med tillæg af positiv nettokapitalindkomst, der overstiger et grundbeløb på 40.000 kr. (2010-niveau), i det omfang det samlede beløb overstiger bundfradraget anført i stk. 2.

Stk. 2. Bundfradraget udgør 467.000 kr. (2010-niveau). Bundfradraget reguleres efter § 20.

Stk. 3. For personer, der ikke er omfattet af stk. 7, beregnes skat med 7,5 pct. af vedkommendes personlige indkomst, i det omfang den personlige indkomst overstiger bundfradraget anført i stk. 2.«

3. I § 7, stk. 4, 2. pkt., og stk. 8, 3. pkt., ændres »15 pct.« til: »7,5 pct.«

4. § 7, stk. 7, affattes således:

»Stk. 7. For hver ægtefælle beregnes skat med 7,5 pct. af vedkommendes personlige indkomst, i det omfang den personlige indkomst overstiger bundfradraget anført i stk. 2.«

5. § 7 a affattes således:

»§ 7 a. Skatten efter § 5, nr. 3, udgør 7,5 pct. af den personlige indkomst, i det omfang den personlige indkomst overstiger bundfradraget i stk. 2.

Stk. 2. Bundfradraget udgør 566.500 kr. (2010-niveau). Bundfradraget reguleres efter § 20.«

6. § 8 affattes således:

»§ 8. Skatten efter § 5, nr. 4, udgør 5 pct. af den personlige indkomst, i det omfang den personlige indkomst overstiger bundfradraget i stk. 2.

Stk. 2. Bundfradraget udgør 1.888.300 kr. (2010-niveau). Bundfradraget reguleres efter § 20.«

7. § 9, 3. og 4. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»I det omfang skatteværdien af personfradraget beregnet med skatteprocenten efter § 6 ikke kan fradrages i skatten efter § 6, fragår den i nævnte rækkefølge i skatterne efter §§‍‍ 7, 7 a og 8 og § 8 a, stk. 2.«

8. I § 12, 4. pkt., ændres »beskatningsprocenterne« til: »beskatningsprocenten«, og », og for sundhedsbidrag efter § 5, nr. 4« udgår.

9. I § 13, stk. 1, 1. pkt., udgår »beskatningsprocenten for sundhedsbidrag, jf. § 8, og«.

10. I § 13, stk. 1, 2. og 4. pkt., og i stk. 2, 2. pkt., ændres »§§‍ 6, 7 og 7 a og § 8 a, stk. 2« til: »§§ 6, 7, 7 a og 8 og § 8 a, stk. 2«.

11. I § 13, stk. 3, 2. pkt., udgår »med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt.,«.

12. I § 13, stk. 4, 1. pkt., udgår »med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt«.

13. I § 13, stk. 4, 6. pkt., ændres »med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt., og endelig i ægtefællens personlige indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt.« til: »og endelig i ægtefællens personlige indkomst.«

14. § 13, stk. 5, 4. pkt., ophæves.

15. § 19 affattes således:

»§ 19. Hvis summen af skatteprocenterne efter §§ 6 og 7 tillagt den skattepligtiges kommunale indkomstskatteprocent henholdsvis skatteprocenten efter § 8 c overstiger 44,57 pct., beregnes et nedslag i statsskatten, svarende til at skatteprocenten ved beregningen af skatten efter § 7, stk. 3 og 7, blev nedsat med de overskydende procenter.

Stk. 2. Hvis summen af skatteprocenterne efter §§ 6 og 7 tillagt den skattepligtiges kommunale indkomstskatteprocent henholdsvis skatteprocenten efter § 8 c overstiger 42,0 pct., beregnes et nedslag i statsskatten, svarende til at skatteprocenten ved beregningen af skatten efter § 7, stk. 4 og 8-11, blev nedsat med de overskydende procenter.«

16. § 26 ophæves.

§ 2

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 42 af 13. januar 2023, som ændret senest ved § 13 i lov nr. 328 af 9. april 2024, foretages følgende ændringer:

1. § 9 J, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. For indkomståret 2024 udgør procenten 10,65 og grundbeløbet 35.700 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2025 udgør procenten 12,3, og grundbeløbet 42.400 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2026 og efterfølgende indkomstår udgør procenten 12,75, og grundbeløbet 46.100 kr. (2010-niveau). Grundbeløbene reguleres efter personskattelovens § 20.«

2. I § 9 J, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »fradraget opgjort efter stk. 2«: »og eventuelt stk. 6«.

3. § 9 J, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. For indkomståret 2024 udgør procenten 6,25, og grundbeløbet 20.000 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2025 og efterfølgende indkomstår udgør procenten 11,5, og grundbeløbet 36.800 kr. (2010-niveau). Grundbeløbene reguleres efter personskattelovens § 20.«

4. I § 9 J indsættes som stk. 5 og 6:

»Stk. 5. Personer, der er omfattet af stk. 1, kan i hvert af de 2 seneste indkomstår før det indkomstår, hvor folkepensi‍onsalderen nås, jf. § 1 a i lov om social pension, ud over fradraget opgjort efter stk. 2 og eventuelt stk. 4 ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage procenten anført i stk. 6 i samme grundlag og under samme betingelser som nævnt i stk. 1, 1.-4., 6. og 7. pkt. Fradraget kan højst udgøre grundbeløbet i stk. 6.

Stk. 6. For indkomstårene 2026-2028 udgør procenten 1,4, og grundbeløbet 4.400 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2029 udgør procenten 3,8, og grundbeløbet 12.100 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2030 og efterfølgende indkomstår udgør procenten 3,9, og grundbeløbet 12.400 kr. (2010-niveau). Grundbeløbene reguleres efter personskattelovens § ‍20.«

§ 3

I boafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 11 af 6. januar 2023, som ændret ved § 7 i lov nr. 1795 af 28. december 2023, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 2, litra f, ændres »med plejebarnet.« til: »med plejebarnet, og«.

2. I § 1, stk. 2, indsættes som litra g:

»g) afdødes søskende.«

3. I § 1, stk. 4, 1. pkt., og § 1 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »søskende og disses børn« til: »søskendes børn«.

4. I § 6, stk. 1, litra a, ændres »264.100 kr. (2010-niveau)« til: »285.700 kr. (2010-niveau), idet grundbeløbet ved arv, der er afgiftspligtig i 2029 eller senere, udgør 307.800 kr. (2010-niveau)«.

5. I § 6, stk. 1, litra b, ændres »264.100 kr. (2010-niveau)« til: »285.700 kr. (2010-niveau), idet grundbeløbet ved erhvervelser, der er afgiftspligtige i 2029 eller senere, udgør 307.800 kr. (2010-niveau)«.

6. I § 7, 1. pkt., udgår »litra a-f,«.

§ 4

I lov om en børne- og ungeydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 724 af 25. maj 2022, som ændret ved § 2 i lov nr. 1389 af 5. oktober 2022, § 44 i lov nr. 753 af 13. juni 2023 og § 6 i lov nr. 174 af 27. februar 2024, foretages følgende ændring:

1. To steder i § 1 a, stk. 1, 1. pkt., og i stk. 2 ændres »topskat« til: »mellemskat«.

§ 5

I dødsboskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 426 af 28. marts 2019, som ændret senest ved § 11 i lov nr. 1795 af 28. december 2023, foretages følgende ændring:

1. § 63, stk. 4, 2. pkt., ophæves.

§ 6

I lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto, jf. lovbekendtgørelse nr. 1149 af 2. juni 2021, foretages følgende ændringer:

1. I § 9, stk. 3, 1. pkt., og § 11 A, stk. 1, 4. pkt., udgår »med satsen for sundhedsbidrag efter personskattelovens § 8 og«.

2. I § 9, stk. 3, 2. pkt., og § 11 A, stk. 1, 5. pkt., udgår », satsen for sundhedsbidrag efter personskattelovens § 8«.

§ 7

I pensionsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1327 af 10. september 2020, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 1564 af 12. december 2023, foretages følgende ændringer:

1. I § 42 A, stk. 4, 1. pkt., ændres »50.000 kr. (2023-niveau)« til: »41.000 kr. (2010-niveau)«.

2. I § 49 A, stk. 3, 2. pkt., udgår »med satsen for sundhedsbidrag efter personskattelovens § 8 og«.

3. I § 49 A, stk. 3, 3. pkt., og § 49 C, 2. pkt., udgår », satsen for sundhedsbidrag efter personskattelovens § 8«.

§ 8

I lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1306 af 22. september 2022, som ændret ved § 38 i lov nr. 753 af 13. juni 2023, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, og stk. 2, 1. og 2. pkt., ændres »topskat« til: »mellemskat«, og »topskattegrundlaget« ændres til: »mellemskattegrundlaget«.

2. I § 2, stk. 3, ændres »topskat« til: »mellemskat«.

§ 9

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 12 af 8. januar 2024, foretages følgende ændring:

1. I § 73, stk. 2, ændres »topskatten« til: »mellemskatten«.

§ 10

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juni 2024, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. § 3, nr. 4 og 5, træder i kraft den 1. januar 2026.

Stk. 3. § 3, nr. 1-3 og 6, træder i kraft den 1. januar 2027.

Stk. 4. § 1, § 2, nr. 2 og 4, og §§ 4-6 har virkning fra og med indkomståret 2026.

Stk. 5. Ændringen af det førstnævnte grundbeløb i boafgiftslovens § 6, stk. 1, litra a, jf. denne lovs § 3, nr. 4, har virkning for arv, der er afgiftspligtig i 2026, 2027 eller 2028. Ændringen af det førstnævnte grundbeløb i boafgiftslovens § 6, stk. 1, litra b, jf. denne lovs § 3, nr. 5, har virkning for erhvervelser, der er afgiftspligtige i 2026, 2027 eller 2028.

Stk. 6. § 3, nr. 1-3 og 6, har virkning for arv og erhvervelser, der er afgiftspligtige i 2027 eller senere.