Fremsat den 15. november 2023 af af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) og Astrid Carøe (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om en revision af Den Uafhængige
Politiklagemyndighed
Folketinget opfordrer regeringen til, at der i
indeværende folketingsår sættes gang i en proces,
hvor der skabes et enstrenget klagesystem til klager over politiet,
hvor Den Uafhængige Politiklagemyndighed får mulighed
for at undersøge alle typer af klager over politiet og
få de samme beføjelser som politiet til at efterforske
i alle typer af sager, og hvor der medvirker lægmænd
ved afgørelserne, med henblik på at fremsætte et
lovforslag i løbet af 2024.
Bemærkninger til forslaget
Om politiklager generelt
Den 1. januar 2012 trådte reglerne om
den nye politiklageordning i kraft.
Her overtog Den Uafhængige
Politiklagemyndighed statsadvokaternes opgaver efter
retsplejelovens kapitel 93 b med at undersøge og
træffe afgørelse i sager om politipersonalets
adfærd i tjenesten (adfærdsklager).
Derudover har Den Uafhængige
Politiklagemyndighed overtaget statsadvokaternes opgaver efter
retsplejelovens kapitel 93 c med at efterforske strafbare forhold
begået af politipersonale i tjenesten samt sager om personer,
der er afgået ved døden eller er kommet alvorligt til
skade som følge af politiets indgriben, mens den
pågældende var i politiets varetægt. Det er dog
stadig statsadvokaterne, som skal rejse tiltale, i tilfælde
af at efterforskningen kommer frem til strafbare forhold.
Vil man derimod klage over politiets
dispositioner, f.eks. afgørelser om påbud,
stikprøvevisitation, alarmcentralens dispositioner,
sagsbehandlingstider, afvisning af anmeldelser, beslutninger om at
foretage eller undlade at bestemte efterforskningsskridt m.v., skal
dette imidlertid ske til den lokale politikreds, hvorefter det er
politiet selv, der behandler klagen.
Det følger af retsplejelovens §
118, at der er tale om en selvstændig myndighed, som ledes af
Politiklagerådet og en direktør, og at Den
Uafhængige Politiklagemyndighed udøver sine funktioner
i fuld uafhængighed.
Den britiske pendant til DUP i London har
ansat 519 medarbejdere til en politistyrke på 45.000
personer. Overført til danske forhold svarer det til, at der
skulle være 125 ansatte i Den Uafhængige
Politiklagemyndighed, men der er aktuelt kun 40 ansatte.
Evaluering i 2017
I 2017 blev Den Uafhængige
Politiklagemyndighed evalueret, jf. »I forståelsens
tjeneste? En evaluering af Den Uafhængige
Politiklagemyndighed«, Lars Holmberg, Det Juridiske Fakultet,
København, 2017. Evalueringen konkluderede, at det var
lykkedes med at øge opfattelsen af myndigheden som
uafhængig, idet 58 pct. af klagerne nu opfattede den som
uafhængig af politiet og Justitsministeriet, hvorimod 11 pct.
i 2008 angav, at det tidligere Politiklagenævn var
uafhængigt.
Samtidig syntes den nye ordning at have givet
flere borgere mod på at klage over politiet. Således
var der i gennemsnit 308 sager i årene 2002-2011, mens der i
gennemsnit var 451 sager i årene fra 2012 til 2016. Selvom
der var flere klager over politiet, var tilfredsheden med
behandlingen af klagesagerne dog ikke øget.
Evalueringen konkluderede desuden, »at
det nuværende system med en uafhængig
politiklagemyndighed nok er den bedste ordning, der kan
tænkes, hvis det overordnede fokus for klagesystemet fortsat
skal være at afdække politipersonales mulige
individuelle ansvar og kritisable eller strafbare
handlinger«, jf. Evaluering af Den Uafhængige
Politimyndighed, Justitsministeriet, den 5. april 2017.
Debat om politiklagesystemet
Den generelle tillid til politiet er
høj som aldrig før. Det viste Justitsministeriets
årlige undersøgelse af danskernes tryghed. Her havde
87 pct. af borgerne tillid til, at politiet vil hjælpe dem,
hvis de har brug for det, jf. »Tilliden til politiet er
høj som aldrig før«, Politi.dk, den 28. juni
2023.
En nylig analyse for Voxmeter viser dog
modsat, at borgerne har mistet meget tillid til politikerne og til
systemerne. Hver anden dansker har således ikke tillid til
systemerne. Målingen siger dog ikke noget konkret om
politiklagemyndigheden, men er nok snarere udtryk for en tendens,
jf. »Måling: Næsten hver anden har mistet tillid
til systemet«, Jyllands-Posten, den 10. september 2022.
SF mener, at det er vigtigt at fastholde og
understøtte en høj grad af tillid til myndighederne.
En af forudsætningerne for dette handler om, at borgerne kan
klage over politiet. Et klagenævn skal derfor ikke kun virke
uafhængigt. Et klagenævn skal også syne og
opfattes uafhængigt.
Derfor er det et problem, når en
række advokater i 2022 udtaler til DR, at de frarådede
deres klienter at sende en klage over politiet af sted, fordi det
ifølge advokaten alligevel ikke kunne betale sig henset til
den lave afgørelsesprocent afgjort til borgernes fordel, jf.
»Advokat fraråder at klage over politiet - chancen for
medhold er alt for lille«, www.dr.dk, den 4. april 2022.
Samtidig har en dokumentar fra DR om en
familie fra Vejle, der følte sig chikaneret af politiet, og
nedlæggelsen af en civil specialenhed i Sydøstjyllands
Politi, som mindst 20 borgere ifølge Politiken har oplevet
grænseoverskridende adfærd fra, igen ført til
fornyet debat om politiklagesystemet, jf. »En familie i ny
dokumentar: Følte sig forfulgt og chikaneret af dansk
politi«, www.dr.dk, den 8. oktober 2023, og »Politiet
erkender fejl og nedlægger udskældt
specialpatrulje«, Politiken, den 29. oktober 2023.
Forslagsstilleren har ikke viden om, at Den Uafhængige
Politiklagemyndighed ikke skulle have fungeret i de
pågældende sager, men konstatere blot, at dokumentaren
har skabt debat og risiko for mindre tillid til systemet.
Over for det står, at Politiforbundet er
frustreret over klager, som opleves grundløse og belastende
for den enkelte tjenestemand, og de begrænsede antal af
sager, hvor en klager får medhold, opfattes som et bevis for,
at klagerne er grundløse (»Leder: Urimelig
retsstilling for politifolk«, Politiforbundet, den 2.
november 2018), mens de få medhold set fra et borgersynspunkt
kan opleves problematiske. I bladet Dansk Politi, februar 2021,
står der således: »Advokater, politiforeninger og
politifolk, som DANSK POLITI har talt med, oplever et system, der
er berøringsangst, når politifolk bliver falsk
anklaget for vold, racisme eller andre brud på
straffeloven«. Samtidig er der dog også en
bevægelse i politiet henimod, at organisationen bliver bedre
til at tage klager som læringspunkter, jf. »Vi skal
blive bedre til at tale om klager«, Dansk Politi, den 28.
februar 2022.
Endelig må det også på
positivsiden tilføjes, at en nylig anholdelse og sigtelse af
seks medarbejdere fra Københavns Politi viser, at Den
uafhængige Politiklagemyndighed virker og kan gribe ind, jf.
»Anholdelse af seks medarbejdere i Københavns
Politi«, politi.dk, den 31. oktober 2023. Det bemærkes,
at sagen endnu ikke er afgjort.
Behovet for ændringer
Selv om oplevelsen af, at Den uafhængige
Politiklagemyndighed er uafhængig, er øget frem mod
2017, er oplevelsen blandt klagerne af, at myndigheden er
uafhængig, ikke prangende. Forslagsstilleren mener, at det
hverken er godt, at advokater fraråder deres klienter at
klage, fordi klienten angiveligt ikke får ret alligevel,
eller at betjente oplever klagerne som grundløse.
Samtidig viser et nyt internationalt studie,
at Den Uafhængige Politiklagemyndighed af internationale
forskere er placeret i den nederste ende af
uafhængighedsskalaen - rangeret som nummer 20 ud af de 27
undersøgte politiklagemyndigheder og lavere end lande som
Finland, Sverige, Kroatien, Slovakiet og Grækenland, jf.
»Danmarks politiklagemyndighed rangerer bag Grækenland
og Kroatien i nyt studie om uafhængighed«,
Videnskab.dk, den 7. november 2023. Bl.a. kritiseres det, at
rådsformanden for Politiklagerådet efter indstilling
fra landsretten udpeges af justitsministeren, der samtidig er
ansvarlig for landets politistyrke - og at denne også kan
forlænge alle medlemmers udnævnelse til
Politiklagerådet. Forslagsstillerne mener, det dog bør
tilføjes, at dette sker efter indstilling fra
Advokatrådet, KL og Dansk Folkeoplysnings Samråd, jf.
retsplejelovens §118 c, ligesom direktøren for
Politiklagemyndigheden udnævnes og afskediges af
justitsministeren, men efter indstilling af Politiklagerådet,
jf. retsplejelovens § 118 d.
I dag sker behandlingen af
adfærdsklagerne, jf. retsplejelovens § 1019, i et
forvaltningsretligt spor, hvilket som oftest er på et
skriftligt grundlag med partshøring, m.v. Det betyder i
praksis, at sagen behandles på baggrund af den tekst, som en
klager har skrevet, men hvor klageren ikke afhøres.
Polititjenestemændene afgiver skriftlige udtalelser til
klagepunkter. Her afhøres nogle få, men
afhøringernes tema er klagepunkterne, og der skal samtykke
til indhentning af videoovervågning. Med andre ord er der
ikke samme redskaber til rådighed som i en strafferetlig
efterforskning.
Det virker utilstrækkeligt, at klagerne
altid afgøres forvaltningsretligt, da nuancerne risikerer at
gå tabt, ved at klageren og at politibetjenten ikke
afhøres, og at der skal samtykke til at indhente
videoovervågning.
En særlig variant af
adfærdsklagerne er notitssagsbehandlingen. Klagen kan kun
behandles i dette spor, hvis klager er indforstået hermed, og
det betyder, at adfærdsklagesagen kan sluttes ved en samtale
mellem en leder i politiet eller anklagemyndigheden og klageren. Da
ordningen fremmer dialogen med politiet og kun kan ske,
såfremt borgeren ønsker det, bør det overvejes,
om ordningen skal bibeholdes i den nuværende form.
Straffesagerne efter retsplejelovens §
1020 efterforskes på baggrund af et mistankegrundlag med de
værktøjer, der er til rådighed i retsplejeloven,
f.eks. afhøring, anholdelse, ransagning, m.v. Det må
antages at give et bedre resultat, så statsadvokaterne kan
træffe beslutning på et solidt grundlag.
Dispositionssagerne (klage over anholdelse,
visitation, ransagning, m.v.) håndteres i politikredsene. Det
betyder, at man taber en del af det samlede billede af klagen,
fordi klagerne behandles forskellige steder. Dertil kommer, at det
kan virke uforståeligt og ikke uafhængigt i nogle
borgeres øjne, at klager skal behandles flere forskellige
steder, og at det i nogle tilfælde er politiet selv, der
behandler klagerne - også selv om man kan argumentere for, at
det kræver en vis politifaglig indsigt at behandle disse.
SF foreslår derfor, at der sættes
gang i et arbejde, som skal munde ud i, at alle typer af klager -
også dispositionsklager - behandles hos Den Uafhængige
Politiklagemyndighed, og at denne får kompetence til at
føre eventuelle straffesager, dvs. overtage arbejdet fra
statsadvokaterne. Dette vil syne mere uafhængigt og virke
mere logisk for borgerne end det nuværende system. I Norge
har Spesialenheten således tiltalekompetence og møder
i retten som anklagerne.
Der er samtidig brug for, at Den
Uafhængige Politiklagemyndighed bemyndiges til at kunne
foretage en undersøgelse i alle typer af sager med samme
værktøjer som i en efterforskning af et strafbart
forhold, så undersøgelsen kommer omkring alle klager
og anmeldelseselementer, og hvor Den uafhængige
Politiklagemyndighed kan undersøge både adfærd,
straf og dispositioner i en undersøgelse. Det vil
naturligvis kræve flere ressourcer og involvering af
politifaglige kompetencer, f.eks. med høring hos
Rigspolitiet, når dispositionssagerne involveres, og direkte
adgang for Den Uafhængige Politiklagemyndighed til alle
politiets it-systemer.
Da spørgsmålet om Den
Uafhængige Politiklagemyndighed i høj grad handler om
tillid til en myndigheds uafhængighed, bør det
ligeledes undersøges, om der skal medvirke
lægmænd ved afgørelserne ligesom i
domstolssystemet. Det ville f.eks. være oplagt, at
Politiklagerådet kom ind over samtlige adfærdsklager og
ikke kun nogle få sager, ligesom det blev suppleret med
lægmænd, ngo'er og civile organisationer.
Desuden vil det på sigt være
ønskeligt med bodycams og videooptagelse i lokaler, hvor
anholdte afhøres, visiteres, afklædes og anbringes,
ligesom erstatninger for uberettiget anholdelse, visitation,
ransagning, m.v. bør hæves og udbetales af
politikredsen. Disse elementer bør ligeledes
undersøges, så der ligger et beslutningsgrundlag forud
for et kommende politiforlig, hvor et politisk flertal kan
prioritere disse elementer.
Desuden bør forskning på
politiskolen i bl.a. politikultur og efterforskningsmetoder
genindføres, så vi atter kan få viden i en dansk
kontekst om, hvordan politiske tiltag virker, og hvordan vi
udvikler den mest effektive efterforskning og kultur. Dette
bør dog ligeledes være et spørgsmål, som
et kommende politiforlig bør adressere.
Endelig bør beskikkelsesreglerne
overvejes i forhold til Justitsministeriets rolle, ligesom det
bør overvejes, om det er Justitsministeriet, der skal
stå for rekrutteringen af jurister til DUP.
SF opfordrer til, at der nedsættes en
arbejdsgruppe, som overvejer fordele og ulemper ved alle de angivne
elementer med henblik på fremsættelse af et lovforslag
i løbet af 2024.
Økonomi
Det vil forudsætte finansiering at
styrke Den uafhængige Politiklagemyndighed, således at
denne behandler alle klagesager over politiet og overtager
Statsadvokatens rolle med at rejse tiltale. Økonomien kan
findes ved at overføre det antal medarbejdere fra
politikredsen, der går til behandling af dispositionssager,
til Den Uafhængige Politiklagemyndighed, f.eks. en eller to
medarbejdere, og ca. fire el. lign fra Statsadvokaten.
Det er dog forslagsstillernes holdning, at Den
Uafhængige Politiklagemyndighed herudover bør
tilføres flere ressourcer og styrkes, da lang
sagsbehandlingstid er en belastning for både betjente og
borgere. Dette bør dog løses i et kommende
politiforlig og indgår derfor ikke i dette forslag.
Skriftlig fremsættelse
Karina Lorentzen
Dehnhardt (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om en
revision af Den Uafhængige Politiklagemyndighed.
(Beslutningsforslag nr. B 82)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.