Beretning afgivet af Epidemiudvalget den
31. maj 2024
1. Politiske bemærkninger
Udvalget
Udvalget (S, V, DD, LA, M, SF, KF, EL, RV,
DF of ALT) bemærker, at Mike Villa Fonseca (UFG), Lars Boje
Mathiesen (UFG), Theresa Scavenius (UFG) og Jon Stephensen (UFG),
som ikke er medlemmer af udvalget, har oplyst, at de bakker op om
beretningen.
Fra den nye coronavirus SARS-CoV-2 ramte
Danmark i starten af 2020, og i de efterfølgende år
blev der i Danmark truffet en række beslutninger med stor
indvirkning på samfundet og den enkelte borgers dagligdag.
Formålet var at begrænse de negative effekter af den
pandemi, der ramte lande verden over.
Mange af disse beslutninger blev af oplagte
grunde taget på et ufuldstændigt grundlag, da der var
tale om en ny virus, hvor man ikke kendte alle de relevante
detaljer om smitteveje, alvorlighed, sygdomsforløb,
behandling, forebyggelse og lign. Samtidig kunne man af gode grunde
ikke altid præcist vurdere, hvad effekten af de enkelte
tiltag ville være.
Samlet set kom Danmark godt igennem
pandemien målt på både sygdomsbyrde og
samfundsøkonomi, og de besluttede tiltag havde opbakning fra
en bred kreds af partier i Folketinget. Undervejs blev der vedtaget
en ny epidemilov, der blev lavet tiltag for at sikre ordentlig
parlamentarisk kontrol med håndteringen, og der blev skrevet
rapporter om den tidlige fase af epidemien og anbefalinger om
fremtidig håndtering.
Selv om coronavirus naturligvis stadig
florerer i en ny og mindre alvorlig udgave, er vi nu på den
anden side af den alvorlige epidemi, og det er derfor et godt
tidspunkt at evaluere den samlede indsats. Målet skal
være på centrale områder at opsamle den
læring og erfaring, vi har gjort os. Udvalget
pålægger derfor regeringen at igangsætte en
uafhængig evaluering. Regeringen skal med inddragelse af
Folketingets partier udpege en uafhængig forskningsleder, der
skal forestå evalueringen. Forskningslederen skal ikke
stå for evalueringen alene, men skal på eget initiativ
kunne inddrage både danske og internationale eksperter til at
udføre relevante analyser og undersøgelser, ligesom
danske styrelser er oplagte samarbejdspartnere. Evalueringen
forankres på forskningscenteret VIVE.
Udvalget anerkender, at der siden
coronaepidemien er gennemført undersøgelser af
forskellige aspekter af håndteringen. Det gælder
først og fremmest den undersøgelse af
håndteringen af covid-19, som Folketingets Udvalg for
Forretningsordenen lod gennemføre, og VIVE's rapport om
covid-19 på plejehjem og i hjemmeplejen, der også blev
gennemført på Folketingets foranledning.
Disse undersøgelser har fremskaffet
værdifuld viden, men dels blev de gennemført ret
tidligt i pandemiforløbet, dels er der en række
problemstillinger, som ikke indgik i dem. Det påpeges
på denne baggrund, at der for fuldt ud at kunne drage
læring af forløbet 2020-2022 er behov for en
sammenfattende og systematisk vurdering af specielt de
sundhedsmæssige og smitteinddæmmende aspekter af
indsatsen.
Det er nødvendigt at indsamle de
relevante data om håndteringen, så Folketing, regering
og myndigheder er bedre rustet ved den næste epidemi, der
rammer landet. Her skal evalueringen inddrage relevante
internationale erfaringer for at perspektivere den danske indsats i
forhold til andre landes håndtering. Det er i den
sammenhæng væsentligt, at flere vesteuropæiske
lande har gennemført eller er i færd med at
gennemføre evalueringer af forløbet i de enkelte
lande. Ligeledes har verdenssundhedsorganisationen, WHO, og EU's
center for forebyggelse af og kontrol med sygdomme ECDC, indsamlet
data, der kan indgå i en dansk evaluering.
Målet er at gøre os alle
klogere på, hvordan de forskellige tiltag har virket, hvad de
positive og negative konsekvenser har været, og hvilke tiltag
der har haft størst effekt på smittespredning, hvilke
der ville være relevante at indføre ved en lignende
epidemi, og hvilke der ikke kunne betale sig. Det er også
relevant at perspektivere i forhold til andre mulige epidemier med
sygdomme, der har andre sygdomsmønstre og smitteveje,
således at vi har et mere velinformeret beredskab klar,
når en anden epidemi rammer os.
Når man har været igennem noget
så omfattende, som coronaepidemien uden diskussion var, vil
det være en grov forsømmelse ikke at opsamle viden og
erfaring, så vi er bedre rustet i fremtiden.
Udvalget pålægger regeringen
inden udgangen af 2024 at igangsætte en uafhængig
evaluering af den danske covid-19-håndtering med fokus
på læring og erfaringsopsamling. Evalueringen skal
omfatte en sammenfattende og systematisk vurdering af specielt de
sundhedsmæssige og smitteinddæmmende aspekter af
indsatsen:
1. Hvad var effekten af de forskellige
tiltag såsom teststrategien og nedlukningerne på
smittespredningen?
2. Hvilke indsatser havde den
største betydning for at inddæmme og begrænse
smitte?
3. I hvilket omfang stod de positive
effekter mål med de negative i form af f.eks. tabt
indlæring, omkostninger for det offentlige og
økonomiske tab for borgere og virksomheder?
4. Hvilken kortsigtet og hvilken langsigtet
effekt havde de iværksatte tiltag på sygehusenes
patientbehandling?
5. Hvilke erfaringer har man gjort sig om
indkøb, opbevaring og organisering af værnemidler
både nationalt og internationalt?
6. Hvilken effekt havde myndighedernes
fravalg i foråret 2021 af visse vacciner mod covid-19
på forløbet af vaccineindsatsen, på
befolkningens tillid til myndighederne og til vaccinerne og
på de offentlige udgifter til vaccinekampagnen?
7. Hvilke erfaringer har man gjort sig i
forhold til udrulning af nye vacciner, opbakning, organisering og
opfølgning, herunder omkring eventuelle bivirkninger kontra
sygdom, kommunikation og hjælp?
8. Hvordan forløb samspillet mellem
regeringen, de centrale sundhedsmyndigheder og kommuner og
regioner, som havde det praktiske ansvar for en stor del af
indsatsen mod covid-19?
Evalueringen skal tage bestik af relevante
nationale og internationale evalueringer, undersøgelser,
afdækninger m.m., der allerede er enten gennemført
eller igangsat.
Udvalget foreslår til finansiering af
evalueringen at afsætte op til 5 mio. kr. til at finansiere 1
års undersøgelse af epidemien. Der er enighed om at
prioritere midler i 2024 fra puljen til sundhedsfremme og
sygdomsforebyggelse. Prioriteringen forudsætter
tiltrædelse af et aktstykke i Finansudvalget, som partierne
bag beretningen forpligter sig til at stemme for.
Folketinget må efterfølgende
tage stilling til, hvor meget yderligere der skal afsættes
for at komme i mål, hvis det er nødvendigt med mere
arbejde.
Siumut, Inuit Ataqatigiit,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved
beretningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke
adgang til at komme med politiske bemærkninger i
beretningen.
2. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 3.
november 2023 og var til 1. behandling den 1. december 2023.
Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til
behandling i Epidemiudvalget.
Oversigt over beslutningsforslagets
sagsforløb og dokumenter
Beslutningsforslaget og dokumenterne i
forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under
beslutningsforslaget på Folketingets hjemmeside
www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget
i 2 møder.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 5 bilag
på beslutningsforslaget.
P.u.v.
Monika Rubin
formand