B 26 Forslag til folketingsbeslutning om hårdere straffe for personfarlig kriminalitet.

Udvalg: Retsudvalget
Samling: 2023-24
Status: 2. beh./Forkastet

Beslutningsforslag som fremsat

Fremsat: 03-11-2023

Fremsat: 03-11-2023

Fremsat den 3. november 2023 af Mikkel Bjørn (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Peter Kofod (DF), Morten Messerschmidt (DF), Mette Thiesen (DF) og Nick Zimmermann (DF)

20231_b26_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 3. november 2023 af Mikkel Bjørn (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Peter Kofod (DF), Morten Messerschmidt (DF), Mette Thiesen (DF) og Nick Zimmermann (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om hårdere straffe for personfarlig kriminalitet

Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af folketingsåret 2023-2024 at fremsætte et lovforslag, som sikrer, at strafferammerne for personfarlig kriminalitet skærpes.

Bemærkninger til forslaget

Folketinget pålægger regeringen at tage initiativ til at skærpe strafferammerne for personfarlig kriminalitet i Danmark. Formålet med dette forslag er at øge sikkerheden for borgere i Danmark og at beskytte borgerne mod at blive udsat for alvorlige forbrydelser og samtidig sende et klart signal om, at den slags adfærd ikke vil blive tolereret i vores samfund.

De skærpede straffe skal omfatte en række forskellige typer af personfarlig kriminalitet såsom vold, grov vold, grov voldtægt, grov mishandling og drab.

Forslaget har til formål at afspejle alvoren i denne type forbrydelser og sende et signal til potentielle gerningsmænd om, at det har alvorlige konsekvenser at begå personfarlig kriminalitet. Derfor skal straffene også have en afskrækkende virkning, som skal afspejles dels i varigheden af straffen, dels i selve afsoningsforholdene.

Regeringen opfordres samtidig til at sikre, at politiet og domstolene har de nødvendige økonomiske og personalemæssige ressourcer til at opklare og straffe personfarlig kriminalitet på en effektiv måde.

Forslaget vil styrke Danmark som retsstat og beskytte borgerne mod de mest alvorlige forbrydelser, og forslagsstillerne opfordrer derfor alle partier til at støtte dette forslag.

Finansiering af forslaget skal aftales med aftalepartierne bag forslaget.

Skriftlig fremsættelse

Mikkel Bjørn (DF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om hårdere straffe for personfarlig kriminalitet.

(Beslutningsforslag nr. B 26)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.