Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 44:

Forslag til folketingsbeslutning om etablering af en offerrådgivning i Grønland.

Af Aaja Chemnitz (IA).

(Fremsættelse 09.11.2023).

Ordføreren ønsker at begrunde forslaget, og ordet er hermed givet til fru Aaja Chemnitz.

Mange af jer kender måske allerede offerrådgivningen fra Danmark. Den har trods alt eksisteret i mere end 25 år, og jeg vil derfor ikke gå så meget i detaljer om, hvad offerrådgivningen egentlig er. Det fremgår også ret godt af ordet. Til gengæld vil jeg tale om, hvorfor der er behov for at fremsætte dette beslutningsforslag.

Jeg finder det nemlig principielt forkert, at der er gået så lang tid, siden det blev etableret i Danmark, i forhold til at man så ikke har fået det etableret i Grønland. Vi skal huske på, at justitsområdet er et dansk ansvarsområde, også hjemme i Grønland, og regeringen har forpligtet sig til at skabe ens standarder i rigsfællesskabet. Det er ikke, fordi vi mangler ofre i det grønlandske samfund. Dem har vi rigtig mange af, når vi kigger på kriminalitetsstatistikkerne. Det er heller ikke, fordi der har været manglende politisk vilje hjemme i Grønland. Både i Inatsisartut og i samfundet har man ønsket, at den her offerrådgivning skulle finde sted i Grønland, ligesom naalakkersuisut også har taget det med på deres prioriteringsliste, som hvert år bliver sendt til Justitsministeriet. Derfor kan det kun handle om en manglende prioritering, og desværre er det ofrene, der må betale prisen.

Min holdning er klar: Selvfølgelig skal de ofre, som er i Grønland, nyde den samme beskyttelse og de samme rettigheder som i resten af rigsfællesskabet. Det kan der ikke være nogen tvivl om. Derfor skal vi have sat en stopper for den manglende prioritering af offerrådgivningen i forhold til Grønland, og det skal vi gøre her og nu, for vores ofre har brug for, at der er nogle, der står op for dem. Nogle skal sikre, at støtte, vejledning og rådgivning til ofrene kan blive bedre, og det er derfor, jeg fremsætter dette beslutningsforslag med håb om, at der her i Folketinget vil være opbakning, så vi kan sikre, at der bliver etableret en offerrådgivning i Grønland hurtigst muligt. Tak.

Mange tak for det. Der er ingen korte bemærkninger.

Så er forhandlingen åben, og den første, der får ordet, justitsministeren.

Tak for ordet. Også tak til forslagsstiller fru Aaja Chemnitz for at have fremsat det her beslutningsforslag. Beslutningsforslaget vil pålægge regeringen at gøre de nødvendige tiltag med henblik på at sikre etablering og drift af en offerrådgivning i Grønland inden udgangen af indeværende folketingsår.

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at regeringen gerne vil imødekomme ønsket om, at der etableres en offerrådgivning i Grønland, men der er også en række forskellige forudsætninger, der skal være til stede. Derfor er det regeringens forslag, at vi sammen med forslagsstillerne og også gerne med et så bredt flertal i Folketinget som muligt finder sammen om en beretningstekst, der kan lægge sporene for de forudsætninger. Når vi ikke som sådan kan støtte beslutningsforslaget i sin helhed nu, skyldes det tidshorisonten, og at vi i den forbindelse heller ikke har fuld klarhed over mulige støttetilbud i Grønland og mulighederne for at rekruttere frivillige offerrådgivere. Jeg vil komme tilbage til, hvordan offerrådgivningerne fungerer, og hvilket ansvar politiet har.

Regeringen støtter således intentionen om at etablere en offerrådgivning i Grønland, og Justitsministeriet arbejder for at etablere en offerrådgivning. Derfor mener vi også, at det rigtige er at finde sammen om en fælles beretningstekst. Helt overordnet er det vigtigt for mig at understrege, at det er regeringens klare ambition, at standarden på danske ansvarsområder i Grønland følger standarden i Danmark med respekt for de forskelle, der er mellem vores lande. Derfor skal ofre for kriminalitet i Grønland have de samme rettigheder som ofre i Danmark, men selvfølgelig tilpasset grønlandske forhold; de skal have den samme adgang til at modtage hjælp og støtte og den samme adgang til genoprejsning, som de danske ofre har.

For de fleste mennesker vil mødet med retssystemet være noget, der kun sker en enkelt gang i løbet af deres liv. Derfor er det også vigtigt, at mødet bliver så vellykket som muligt, så tilliden til retssystemet opretholdes. Ofre for kriminalitet skal føle sig set, hørt og taget alvorligt.

Nu vil jeg vende tilbage til beslutningsforslaget. Naalakkersuisut sendte i marts sidste år et brev til Justitsministeriet med prioriteringer af sager på justitsområdet i Grønland for 2023, herunder etablering af en offerrådgivning i Grønland, som man har i de øvrige nævnte politikredse. På baggrund af ønsket fra naalakkersuisut anmodede Justitsministeriet Rigspolitiet om en udtalelse om, hvordan etableringen af en offerrådgivning i Grønland kan gennemføres i praksis. Rigspolitiet har i den forbindelse gjort opmærksom på, at fundamentet for at etablere en offerrådgivning i Grønland ikke nødvendigvis er til stede på samme måde som i Danmark, og at der derfor er behov for at afklare og løse en række udfordringer, forud for at en offerrådgivning kan etableres.

I Danmark udpeges der i hver politikreds én kontaktperson, der har til opgave at sikre, at politiet hele tiden har et opdateret kendskab til offerrådgivningen. Politiet skal informere om offerrådgivningens eksistens og i givet fald bistå med at skabe kontakt mellem offeret og offerrådgivningen. Men selve rådgivningsarbejdet forestås af uafhængige rådgivninger og er baseret på frivilligt arbejde. Det er heller ikke politiets opgave at uddanne de frivillige rådgivere, så de er klædt på til opgaven.

Offerrådgivningernes primære opgaver er at give personlig støtte til ofre for eller vidner til forbrydelser, at vejlede om mulighederne for erstatning, for psykologhjælp og advokatbistand samt henvise til relevante tilbud, hvis der er behov for anden hjælp end den, som offerrådgivningen kan tilbyde. Det kan f.eks. være tilbud i regi af forskellige andre foreninger eller på sundheds- eller socialområdet. Der er altid flere elementer, der skal være til stede for at etablere en offerrådgivning, og det er ikke alle, som Justitsministeriet eller politiet er herre over. Jeg vil gerne sikre, at politiet løfter deres del af opgaven, men politiets indsats kan ikke stå alene.

Ud over politiets indsats er det altså som nævnt afgørende, at der er nogen til at yde rådgivningen, og at rådgiverne har noget at rådgive om så at sige. Det er derfor nødvendigt at afdække, hvilke tilbud ofre kan henvises til i Grønland, og det er også nødvendigt at sikre, at der er tilstedeværende rådgivere, der har de relevante sprogkundskaber.

Jeg har også noteret mig, at naalakkersuisoq for justitsområdet, Naaja H. Nathanielsen, for nylig har udtalt i AG, at det langt fra er problemfrit at etablere en offerrådgivning i Grønland, da der er brug for flere nye kræfter til opgaven. Vi vil naturligvis gå i dialog med den grønlandske regering om, hvordan vi sikrer, at der er nok frivillige til at løfte opgaven. Jeg har også med glæde noteret mig, at offerrådgivningen i Danmark er åben over for at samarbejde og gerne vil stille deres viden og ekspertise til rådighed.

Derudover skal Justitsministeriet i samarbejde med Rigspolitiet og under inddragelse af naalakkersuisut se på, hvordan en løsning skal se ud i Grønland. Derfor er det desværre således vanskeligt at nå at etablere en offerrådgivning i Grønland inden udgangen af indeværende folketingsår, som der ellers er lagt op til i beslutningsforslaget. Af den årsag synes vi, at det ville være naturligt, at så mange partier som overhovedet muligt i forbindelse med udvalgets behandlingen af forslaget finder sammen med forslagsstillerne og bliver enige om en beretningstekst, der så kan lægge sporene ud for at skabe fundamentet for, at der kan etableres en offerrådgivning i Grønland. Tak for ordet.

Mange tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Carsten Bach.

Tak til ministeren for en sådan set fin redegørelse. Langt hen ad vejen kan jeg jo nok godt være enig i, at det kan være meget fint med en beretningstekst, men alligevel synes jeg, at det der med, at man som regering og som minister skal finde et eller andet, så man kan afvise et beslutningsforslag på baggrund af, er lidt fesent.

Hvis nu beslutningsforslaget handlede om Midt- og Vestjyllands politikreds og ikke Grønlands politikreds? Hvad ville ministerens anbefaling så være?

Ministeren.

I Midt- og Vestjyllands politikreds har man en offerrådgivning, og som jeg netop sagde i min tale her fra talerstolen, er vi jo ikke modstandere af, at der skal etableres en offerrådgivning på Grønland. Det handler om de faktiske omstændigheder, der skal være til stede, og hvis regeringen havde støttet beslutningsforslaget, i hvert fald som det ligger nu, ville vi have bundet os selv til at etablere noget, som vi efter bedste vurdering ikke er i stand til at levere på, nemlig at der skal etableres en offerrådgivning i indeværende folketingssamling. Det er ikke det samme, som at vi er imod, at der skal være en offerrådgivning på Grønland – det er vi sådan set varme tilhængere af – men der er en række forudsætninger, der skal være til stede, og som skal afdækkes.

Det er derfor, vi synes, det er mest naturligt, at man, i stedet for at et flertal i Folketinget stemmer beslutningsforslaget ned, så i forbindelse med udvalgsbehandlingen finder sammen om en beretningstekst, så man på den måde kan lægge sporene til, hvordan vi så skaber de forudsætninger for, at der kan etableres en offerrådgivning på Grønland.

Så er det fru Aki-Matilda Høegh-Dam. Værsgo.

[Taleren talte grønlandsk].

Tak til forslagsstilleren om ikke andet, men sandelig også tak til justitsministeren for de bemærkninger, justitsministeren kom med. Det er jo således, at jeg overhørte, at man lidt sammenlignede de forhold, der er i Grønland, med forholdene for politikredsene i Jylland, og jeg vil bare sige med taknemmelighed, at justitsministeren har større forståelse for de grønlandske forhold end det.

Som I kunne høre lige før, er vores sprog utrolig forskellige, vores geografi og demografi er meget forskellig, og der er rigtig mange andre faktorer, der netop gør, at når man blot kopierer et system, der passer til ét folk, til et andet system, er det ikke altid, at det virker. Derfor er det også vigtigt at samarbejde tæt med naalakkersuisut om det. Så ros til justitsministeren herfra for det.

Justitsministeren.

Tak for det. Jeg kan fuldstændig tilslutte mig, at der er meget, meget væsentlig forskel. Selv om Grønland er, man kan sige én politikreds, er der meget stor forskel på den og andre politikredse i Danmark. Det ændrer ikke ved, at jeg mener, at det er det rigtige at gøre, og derfor er jeg også enig med forslagsstilleren i, at vi i videst mulig omfang skal etablere en offerrådgivningpå Grønland, sådan at grønlandske borgere kan nyde de samme muligheder og rettigheder, som borgere i Danmark gør.

Men det er også klart, at der, som jeg også var inde på i min tale, er meget af det arbejde, der foregår i forbindelse med offerrådgivning, som hviler bl.a. på frivillige kræfter og på ekspertise og viden om, hvor man skal sende ofre hen, og hvordan man bedst kan hjælpe dem, som ikke er forankret i politiet i sig selv. Det er derfor, at der er en række forudsætninger, der skal være til stede, for at vi kan etablere den her offerrådgivning i Grønland. Det agter vi at gøre, men vi er bare nødt til at sikre, at forudsætningerne for det er til stede.

Ønsker fru Aki-Matilda Høegh-Dam yderligere en kort bemærkning? Hun frafalder. Så kan vi gå til fru Aaja Chemnitz. Værsgo.

Mange tak. Man kan jo sådan lidt polemisk sige, at vi allerede har ventet i 25 år. Faktisk skulle vi egentlig også have behandlet det her beslutningsforslag for nogle måneder siden, men på grund af noget sygdom i regeringen blev det udskudt.

Det er selvfølgelig ærgerligt, at vi står i den her situation, og jeg synes også, det er ærgerligt, at forslaget ikke kan blive godtaget, som det ser ud, men man kunne godt spørge sig selv, hvordan det kan være, at man fra regeringens side, når man har offerrådgivning i Danmark og gerne vil have ligeværdighed og ens standarder, ikke selv har sagt: Vi bør da lave en offerrådgivning i Grønland.

Ministeren.

Først vil jeg sige, at vi, som jeg også nævnte i min tale, jo hele tiden er i dialog med naalakkersuisut om, hvad det er for nogle ønsker, der er til at sidestille og ligestille lovgivningen og rettighederne i Grønland med det, der er gældende i Danmark, og det er vi naturligvis også hele tiden lydhøre over for.

Som jeg også nævnte i min foregående tale her fra Folketingets talerstol, er det det grønlandske selvstyre og grønlænderne selv, der er bedst til at vurdere, hvad der er behov for. Vi har så til gengæld også noteret os, at der både fra fru Aaja Chemnitz' side, men jo sådan set også fra naalakkersuisuts side er et stort ønske om at etablere en offerrådgivning i Grønland. Justitsministeriet er i dialog med Rigspolitiet om at etablere en offerrådgivning i Grønland, men vi bliver også nødt til at være ærlige, med hensyn til at der er nogle forudsætninger, der skal være til stede, for at man kan sige, at nu har man en offerrådgivning.

Fru Aaja Chemnitz.

Mange tak. Er ministeren enig i, at det ikke må være et spørgsmål om manglende frivillige, der bevirker, at man nærmest allerede stopper, før man er gået i gang med det her projekt om netop at sikre offerrådgivningen?

Det andet spørgsmål går på, at naalakkersuisut jo sådan set ønsker, at Grønland indtænkes i alle løbende forbedringer, og det udfordrer jo lidt den måde, som regeringen arbejder på. Jeg kunne også godt tænke mig at høre, om man fremadrettet kommer til at se, at hver gang man opdaterer dansk lovgivning, ser man også på, om man skulle gøre det samme i Grønland.

Ministeren.

Jeg vil starte med at sige, at hvis ønsket er at etablere en offerrådgivning på Grønland, som minder om den, man har i Danmark, så er det jo centralt, at offerrådgivningerne er uafhængige og baseret på frivillige rådgivere og også har karakter af en græsrodsbevægelse. Det kan godt være, at vi i afdækningen finder frem til, at det ikke er muligt at lave en offerrådgivning i Grønland, som fuldstændig minder om den, man ser i de danske politikredse, og så må vi jo prøve at tænke nyt på den måde. Men hvis man ønsker sig det samme, så er det i hvert fald baseret på frivilligt arbejde.

Til det andet spørgsmål vil jeg sige, at jeg har en løbende og rigtig, rigtig god dialog med fru Naaja Nathanielsen, og vi kigger selvfølgelig hele tiden på, hvordan vi fra Justitsministeriets side kan sikre, at vi så hurtigt som muligt kan imødekomme de ønsker, man har til at opdatere lovgivningen i Grønland. Der er vi selvfølgelig i Justitsministeriet også i gang med at se på vores egne arbejdsprocesser, altså på, hvordan vi kan være endnu hurtigere til at opfylde de ønsker, der er fra naalakkersuisuts side i Grønland.

Så er det hr. Christian Friis Bach.

Tak for det, og tak til ministeren. Jeg tænker ikke, at der er forskelle i politikredse, kultur eller andet, som bør stå i vejen for en offerrådgivning. Det er noget, som ofre, vidner og pårørende har hårdt brug for, ligegyldigt hvor man er, hvor man kommer fra og hvordan politikredsene i øvrigt er organiseret. Så jeg vil bare høre, om ikke man kunne gøre noget for at fremskynde det og måske gøre noget i lidt forskellige tempi. Ministeren nævner jo selv, at man kunne få lidt faglig bistand fra den danske offerrådgivning, og jeg er sikker på, at der er stærke og kompetente kræfter i Grønland, som gerne vil træde til. Kunne man gøre noget lidt midlertidigt for at sætte gang i en midlertidig offerrådgivning, før den fulde model kunne rulles ud? Kunne det være noget, ministeren kunne se på i indeværende folketingsår?

Ministeren.

Jamen vi er sådan set åbne over for det, og som jeg også nævnte i min tale og nævnte i besvarelsen af spørgsmålet før, er det jo allerede en dialog, som Justitsministeriet har med Rigspolitiet, om, hvordan man kan etablere en offerrådgivning i Grønland, og hvilke forudsætninger der skal være til stede. Vi har været inde på, at der er en problemstilling, i hvert fald hvis man vil have en offerrådgivning, som minder om den, man har i Danmark, og det er, at den er baseret på græsrødder, på frivillige kræfter. Derudover er det jo altså også en af offerrådgivningens opgaver at henvise ofre til relevante tilbud, hvis der er behov for en anden hjælp end den, som offerrådgivningen kan tilbyde. Derfor er der altså også behov for, at der er relevante tilbud at henvise ofrene til i Grønland.

Alt det her er jo en afdækning og et arbejde, som er sat i gang i Justitsministeriet. Men jeg synes da, at man med fordel fra Folketingets side i forbindelse med udvalgsbehandlingen og dialogen om en beretningstekst kan pege på yderligere adgange. Der er i hvert fald ingen modvilje fra den danske regerings og Justitsministeriets side, for så vidt angår at etablere offerrådgivning i Grønland.

Så er det hr. Christian Friis Bach.

Tak for det. Det er godt at høre ministerens positive holdning til og engagement i sagen, men kunne man så måske allerede nu finde lidt penge, sådan at man f.eks. kunne sætte gang i uddannelse af de frivillige, som eventuelt kunne indgå i det med hjælp og faglig bistand, hvis der er ønske om det, fra den danske offerrådgivning? Man kunne godt tage nogle initiativer, så man ligesom begyndte at opbygge den kapacitet og det netværk, den kreds af personer, som kunne træde til, når offerrådgivningen så var fuldt på plads. Er det noget, ministeren vil sætte penge af til og prøve at se om ministeren kunne få gang i allerede nu?

Ministeren.

Jeg tror, at første skridt er at få kortlagt, hvilke forudsætninger der skal være til stede. Der vil jo sikkert i den sammenhæng også være et behov for investeringer, og det vil jeg da bestemt ikke på forhånd fra regeringens side afvise at man vil kunne finde løsninger på. Men jeg tror, at første skridt er at få afdækket, hvad det egentlig er, der skal være til stede, for at man kan sige, at man har en eller anden form for offerrådgivning i Grønland, som rent faktisk også er en solid støtte til ofrene.

Mange tak for det. Der kom lige en ekstra kort bemærkning på her, og det er fra hr. Lars Boje Mathiesen.

Det er, fordi jeg, når jeg hører debatten, simpelt hen kommer i tvivl om, hvad regeringen læser i beslutningsforslaget. Jeg citerer fra beslutningsforslaget:

»Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af indeværende folketingsår at træffe de nødvendige tiltag med henblik på at sikre etablering og drift af en landsdækkende offerrådgivning ...«

Der står altså ikke, at man skal etablere det, men at man træffer de nødvendige tiltag »med henblik på«. Altså, »henblik« betyder jo i bestræbelserne hen imod noget. Så hvad er det, man ikke kan gøre? Hvad er det for nogle ting, man ikke kan begynde på hen imod det, hvis man er enig i, at det er der, det skal ende? Måske kan justitsministeren give mig en forklaring på, hvad det er i beslutningsforslaget, der så strider imod det, for der står jo ikke, at det skal være færdigt; der står bare, at man skal begynde.

Ministeren.

Med fare for at det kommer til at blive en fortolkningsdiskussion af ordlyden i beslutningsforslaget, vil jeg sige, at sådan som vi i hvert fald har læst beslutningsforslaget, handler det jo om at begynde at træffe beslutninger, der leder til etableringen af en offerrådgivning. Jeg tror, vi er i en fase lige før det, som handler om en kortlægning af, hvad der skal være til stede, for at man kan etablere en offerrådgivning.

Når jeg lægger regeringens linje her, er det jo ikke en afvisning af beslutningsforslaget. Det er i virkeligheden en imødekommelse at sige: Måske kan man på tværs af Folketingets partier i et meget bredt flertal finde sammen om en beretningstekst, der kan opfylde det samme formål, som hvis man havde stemt beslutningsforslaget igennem, men under den forudsætning, at vi får afdækket, hvad der skal være til stede og etableret, for at der overhovedet kan etableres en offerrådgivning på Grønland.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

At træffe en beslutning om, at man skal undersøge, hvad der skal være til stede, er vel også at arbejde hen imod noget »med henblik på«. Hvis intentionen er, at der skal være en offerrådgivning, så er det vel også det med at påbegynde det. Men det kan være, at forslagsstilleren kan konkretisere lidt, hvad det reelt set er, det her beslutningsforslag indeholder. For jeg er oprigtigt i tvivl om, om det indeholder det, som regeringen siger, det indeholder, eller det, som jeg umiddelbart læser i det. Men nu må vi se, hvad forslagsstilleren kommer op og siger, for det kan være, vi faktisk kan være enige om, at det hele giver mening.

Ministeren.

Altså, til syvende og sidst er det i hvert fald den tolkning, man har anlagt i Justitsministeriet, af, hvad det her beslutningsforslag vil pålægge regeringen at gøre i indeværende samling. Det er jo derfor, at jeg som minister siger: Jamen vi er ikke imod at etablere en offerrådgivning i Grønland; tværtimod er vi tilhængere af det. Vi kan også bare se en lang række både praktiske og reelle udfordringer, som vi er nødt til at afdække, og der er det, vores tilgang er, at det bør vi kunne finde sammen om i en beretningstekst, altså at afdække, hvad det er, regeringen så bliver pålagt at sætte i gang.

Der er ikke flere korte bemærkninger, og vi siger tak til ministeren. Så kan vi gå i gang med ordførerrækken. Den første er Socialdemokratiets ordfører, og det er fru Camilla Fabricius.

Tak for ordet, formand. Hvor ville jeg ønske, at der var flere, der en gang imellem lyttede til de debatter, vi har herinde. Med sådan et forslag fra forslagsstilleren, Aaja Chemnitz, omkring noget så centralt som offerrådgivning i Grønland, er vi jo samlet set her faktisk blevet klogere, og i det udvalgsarbejde, vi efterfølgende kommer til at lave, kan vi forhåbentlig stille os sammen og bredt blive enige om en beretningstekst. Noget af det, som forslagsstilleren har stillet skarpt på, er jo netop det her med, hvad vi gør over for de mennesker, som har oplevet kriminelle ting tæt på, og hvad vi så efterfølgende stiller op. Der synes jeg, det er helt entydigt, og justitsministeren er præcis med hensyn til det, at regeringen ønsker en offerrådgivning, og det synes jeg er en meget, meget stor anerkendelse af, hvor præcis forslagsstilleren er i sit kendskab til det og i sin måde at tænke fremad på for hele tiden at sikre bedre forhold i Grønland. Det ved jeg også fra det samarbejde, vi ellers har haft. Man er simpelt hen nødt til at være helt fremme i skoene. Hvis man skal sikre de bedste forhold for mennesker i Grønland, er forslagsstilleren jo enormt god, både på den brede klinge og helt ned i nuancerne.

Noget af det, som jeg selv synes er væsentligt, er netop kendskabet til, hvor anderledes et land Grønland er, både i forhold til det geografiske, i forhold til sproget og i forhold til de organisationer, der ellers er der. Derfor synes jeg egentlig, at det centrale, og det er justitsministeren ret præcis i at sige, er, at det handler om, at ofrene skal ses, høres og tages alvorligt. Det er jo der, vi er nødt til at stille os ved siden af hinanden. Det hører jeg egentlig også i de kommentarer, der er, og det ser jeg meget, meget frem til at vi fortsat kan arbejde frem imod. Så tusind tak til forslagsstilleren for forslaget.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Venstres ordfører, og det er fru Louise Elholm. Værsgo.

Tak for ordet, og tak til fru Aaja Chemnitz for forslaget. Jeg kender jo fru Aaja Chemnitz som en dedikeret grønlandspolitiker, der kæmper for de sociale vilkår i Grønland, og det her er jo et godt eksempel, for der er ikke nogen tvivl om, at etablering af offerrådgivning i Grønland er et godt forslag. Der er rigtig mange ofre for kriminalitet i Grønland, og derfor kan det godt virke mærkeligt, at vi, når vi har en offerrådgivning i resten af Danmark, så ikke har det i Grønland og på Færøerne. Derfor synes jeg også, det er et rigtig positivt tiltag, og at det er et godt initiativ at rejse det her ønske. Jeg ved jo heldigvis, at justitsministeren også har en rigtig god dialog med naalakkersuisut omkring etablering af en offerrådgivning i Grønland. Derfor bakker vi i Venstre fuldt ud op om, at vi skal arbejde for at få en offerrådgivning i Grønland.

Udfordringen er tidshorisonten i beslutningsforslaget, og derfor synes jeg, at justitsministerens forslag om en beretning kan være rigtig godt. For en beretning binder jo lige så meget som et beslutningsforslag, men har en lidt længere tidshorisont end et beslutningsforslag, og vi kan omformulere det, så vi stadig væk får det formål med, som bliver rejst i beslutningsforslaget, nemlig ønsket om en offerrådgivning.

Så jeg synes, vi skal arbejde videre til gavn for ofrene i Grønland på, om vi kan få en offerrådgivning, og det ved jeg justitsministeren arbejder på. Og så synes jeg, at vi igennem en beretning i udvalget skal prøve at se, om vi kan lande det på en måde, så vi alle sammen synes, at det kommer til at lande et godt sted. Tak for ordet.

Mange tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Lars Boje Mathiesen.

Kunne ordføreren ikke være lidt konkret, med hensyn til hvad de tidsmæssige udfordringer er, i forhold til at man siger, at man i det her folketingsår ikke kan gå i gang med at afdække, hvad der er behov for? Det kan godt være, jeg fuldstændig har misforstået det, men går folketingsåret ikke til september, hvor man lukker ned og så starter op igen til oktober? Der er da mange måneder til det. Hvis folk sidder derude og kigger med, tror jeg, de siger: Gud, man kan ikke gå i gang med at lave nogle tiltag om, hvad det er, man skal gå i gang med, og hvad man skal undersøge, på 6 måneder. Kan ordføreren ikke gøre mig lidt klogere på, hvorfor det ikke kan lade sig gøre inden for den tidshorisont?

Ordføreren.

Jo, det er, fordi det ikke er korrekt, hvad hr. Lars Boje Mathiesen siger. Det er ikke, at man skal forberede det eller andet. Der står i beslutningsforslaget, at regeringen opfordres til at træffe de nødvendige tiltag med henblik på at etablere en offerrådgivning. Der skal man jo være klar over, hvilke tiltag det drejer sig om, før man kan etablere dem. Derfor synes jeg, at vi i stedet for at stå her og diskutere, om vi kan nå at undersøge det grundigt nok, skal gå sammen om at sige: Vi ønsker en offerrådgivning i Grønland, og derfor laver vi en beretning. Det binder også regeringen at lave en beretning. Så får vi undersøgt det grundigt og sikrer os, at vi rent faktisk når at gøre det her grundigt og på et oplyst grundlag.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Der hører man jo så fra Justitsministeriet og justitsministeren, at de nødvendige tiltag var at få undersøgt de her ting. Det er vel så det, man træffer beslutning om, altså om at gå i gang med at undersøge det.

Ordføreren.

Der vil det nok være forskelligt, hvad man tolker tiltag som. Tiltag kan forstås som mange forskellige ting. Det kan også være de tiltag, der skal til, før det næste skridt er at etablere en offerrådgivning. Det har vi simpelt hen brug for at få afklaret godt nok. Så i stedet for at stå her og diskutere, om det nu er det rigtige ord, vi bruger, når den bedste vurdering fra Justitsministeriet er, at vi ikke kan nå det inden for dette folketingsår, så synes jeg, at en god og mindelig løsning er at lave en beretning, hvor vi finder ud af, hvordan vi kan få etableret en offerrådgivning i Grønland inden for en tidshorisont, hvor vi rent faktisk kan gøre det grundigt.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til SF's ordfører, og det er hr. Karsten Hønge. Værsgo.

Tak til Inuit Ataqatigiit for at fremsætte forslaget her, som pålægger regeringen at sætte gang i en landsdækkende offerrådgivning i Grønland for at støtte og rådgive ofre for kriminalitet, selvmord og ulykker og deres pårørende. SF deler til fulde ønsket fra Inuit Ataqatigiit om at styrke retsstillingen for ofre for forbrydelser og ulykker i Grønland gennem etablering af sådan en offerrådgivning, som vi også har erfaringer med i Danmark. Det er en helt central ambition i vores retspolitik, at vi skal have færre ofre, og at alle ofres retsstilling og muligheder forbedres. Her er en offerrådgivning et vigtigt og et helt nødvendigt tiltag, og derfor er vi også varme støtter af forslaget her.

Vi har i mange år haft en offerrådgivning i Danmark, og den løser en meget vigtig opgave. Mange ofre står i en krise, når de pludselig rammes af kriminalitet, og så er det nemt at fare vild i de mange spørgsmål, som melder sig, som f.eks.: Hvordan får jeg hjælp? Hvad med mit barn i den her situation? Hvad skal jeg selv betale? Skal jeg melde mig syg på arbejde?

Det at blive lyttet til og anerkendt er helt centralt, når man er offer, og det er noget af det, offerrådgivningen virkelig kan, da de tilbyder både fysiske og telefoniske møder med ofre. Selv om afstandene i Grønland er store, vil der findes digitale løsninger, der kan understøtte en god offerrådgivning.

Så der er fuld støtte fra SF til det her forslag, og tak til fru Aaja Chemnitz og Inuit Ataqatigiit for at fremsætte det. Offerrådgivningen bør også være en mulighed i Grønland, og derfor bakker vi det naturligvis op. Jeg hører jo i øvrigt også på ministeren, at regeringen er positiv over for initiativet, så Inuit Ataqatigiit og fru Aaja Chemnitz har hermed støbt fundamentet til det, der vil blive en offerrådgivning i Grønland.

Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Moderaternes ordfører, og det er fru Nanna W. Gotfredsen. Værsgo.

Tak for ordet, formand, og tak til fru Aaja Chemnitz for at fremsætte forslaget og presse på. Der er gået alt for lang tid, jeg er fuldstændig stjerneenig, nemlig over 25 år, i forhold til at udvide offerrådgivningen til også at omfatte Grønland – og hvad med Færøerne? Det skylder vi ofrene for ikke mindst personfarlig kriminalitet, altså at der er nogen, der stiller sig til rådighed. Det er helt ærligt ikke ret flot, at det skulle tage så lang tid, men nu er vi her, og så skal vi også sørge for at få det gjort ordentligt. Vi støtter i den grad intentionen bag forslaget, selvfølgelig gør vi det, og vi får nu også mulighed for at tale om, hvordan det skal se ud. Jeg har ikke alle dage og altid i mine mange år som gadejurist været lige imponeret over offerrådgivning, men i Danmark er den så suppleret af en bistandsadvokat; der mangler vi også noget i Grønland. Så kunne man benytte denne anledning til at kigge på og designe en version af offerrådgivningen, der passer helt præcis til behovet i Grønland i forhold til ikke alene afstand osv., men også i forhold til den rådgivning, der nødvendigvis skal være til rådighed, når man er hårdt ramt og er et skrøbeligt offer. Den mulighed får vi nu, og vi kan sætte turbo på for at få kigget på, hvilke elementer der skal være i det. Det handler selvfølgelig også om følgeskabet, altså de fysiske møder, og at man kan gå med. Der er jo bare nogle afsindige afstande her, som vi også er nødt til at få bygget ind i det. Så det er det.

Men jeg har selv skubbet på, fra forslaget blev fremsat, og jeg har også spurgt i ministeriet, hvor langt vi er, og jeg er blevet forsikret om, at arbejdet er godt i gang. Der skulle faktisk komme noget ret snart, nemlig til marts. Så har vi et afsæt, og lad os så kigge på det. Lad os tage en tur, lad os række ud, og lad os spørge. Det her er en ret besynderlig ordning. Offerrådgivningen er af en vild støbning. Den første evaluering af ordningen i Danmark, som har en del år på bagen, bruger f.eks. begrebet græsrodsbevægelse fra oven. Græsrodsbevægelser har det med at komme nedefra eller udefra og ikke indefra og fra centralt hold, og det gav altså også nogle problemstillinger de første år, som vi kan lære af og i bedst muligt omfang sørge for Grønland kan drible uden om.

Men igen tak. Vi skal holde øje med standarderne. Vi har tre lande i rigsfællesskabet, og vi skal alle betænkes og helst så ligeligt som overhovedet muligt. Jeg ser frem til arbejdet med en beretningstekst. Lad os gøre arbejdet virkelig godt, det skylder vi ofrene, og lad os gøre det hurtigt. Tak for ordet.

Mange tak for det. Der er en kort bemærkning fra fru Aaja Chemnitz.

Tak til ordføreren for de gode bemærkninger, og også tak for opbakningen, i hvert fald principielt. Inuit Ataqatigiit er meget optaget af at sikre bedre retssikkerhed til ofrene generelt, og derfor er der netop brug for at se lidt bredere på, hvad vi gør for ofrene. Så bistandsadvokater er noget, som naalakkersuisut bl.a. har ønsket, så det ser vi sådan set gerne at man også kigger på, eller at man i hvert fald er opmærksom på, at det er noget, som også er et ønske fra Grønlands side. Så vil jeg også bare nævne, at vi har talt med offerrådgivningen i Danmark, som meget gerne står til rådighed og meget gerne vil bidrage med den ekspertise, som de har, ligesom vi også ved, at der er aktører i og omkring Grønland, som gerne vil være fødselshjælpere i forhold til at skubbe det her i gang. Så det er bare en opbakning og en tak til ordføreren.

Ordføreren.

Jeg er også helt opmærksom på ønsket om at få etableret en bistandsadvokat. Jeg hører også, at der ikke er så mange advokater at trække på. Man kan jo ikke etablere noget og give det en tilstrækkelig kvalitet, hvis der ikke er de ressourcer, som der skal trækkes på. Det er derfor, at jeg håber, at vi i arbejdet med beretningsteksten kan tale om, hvad der kunne kompensere for det her i forhold til bistandsadvokatens opgaver. Jeg tænker simpelt hen på at samle dokumentation til f.eks. at kunne rejse et erstatningskrav. Man kunne måske kompensere for det. Men det er også bare for at sige, at en offerrådgivning, og det har ikke noget at gøre med, at det er i Grønland, er nødt til at være lokalt tilpasset og lokalt forankret, og det er det arbejde, vi skal have lavet nu.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger mange tak til ordføreren. Vi går videre til Danmarksdemokraternes ordfører – nej, der står en forkert rækkefølge her på papiret. Det er først Liberal Alliances ordfører, og det er hr. Carsten Bach.

Tak for det. Der kan også nogle gange være lidt forvirring omkring mandatfordelingen i disse tider. Justitsområdet er, som vi allerede har hørt det i dag, ikke hjemtaget af Grønland, så det her er regeringen i Danmark og justitsministerens ansvarsområde. I Danmark har der eksisteret en offerrådgivning siden 1998. Der findes således i dag en offerrådgivning i alle politikredse i Danmark, men jo så ikke, som forslaget her også indikerer, i Grønland og, så vidt jeg forstår, heller ikke på Færøerne. Det er i både min egen og i Liberal Alliances optik måske ikke helt optimalt og er velsagtens også udtryk for en form for forskelsbehandling, som der bør rettes op på hurtigst muligt.

SVM-regeringen blev jo i sin tid dannet i ånden fra Marienborg og med floskler om at ville trække hastigheden ud af dansk politik. Jeg tænker, at måske lige præcis det her område ikke er det rigtige at vælge til at trække tiden ud i dansk politik, i og med at der så nu er gået mere end 25 år med en reel forskelsbehandling mellem politikredse i Danmark.

Det er generelt betragtet en rigtig god idé med offerrådgivning, og jeg oplever et stærkt ønske og også en indsats i Grønland for faktisk at øge retsfølelsen og retssikkerheden for grønlænderne – en udvikling, vi her i Folketinget helt klart bør støtte op om. Behandlingen umiddelbart før denne er udtryk for netop den tendens, og for ikke så længe siden vedtog vi også en ændring af kriminalloven for Grønland og retsplejeloven for Grønland for fuldt og helt at indarbejde Istanbulkonventionen og dertilhørende forpligtelser i loven. Så kort sagt mener jeg og Liberal Alliance, at beslutningsforslaget her fortjener opbakning.

Vi må jo så dog også, som ministeren selv pegede på i sin tale, gøre opmærksom på og ikke overse den realitet, at der mangler kvalificeret arbejdskraft. Det gør der også i Grønland, og etableringen af en sådan offerrådgivning her vil jo potentielt set kunne skabe noget frustration på grund af f.eks. ventetid og manglende uddannet personale, og man bør jo så i forlængelse af det også være åben for, hvilke faggrupper der kan indgå i en offerrådgiverfunktion osv. Etableringen bør ligeledes jo selvfølgelig også tage hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende i Grønland, og her tænker jeg selvfølgelig på, at der kan være sprogbarrierer, tolkningsmuligheder og store geografiske afstande, som vi også har været inde på, særlig i forhold til uddannelsen af de kommende rådgivere osv. osv.

Men Liberal Alliance støtter som sagt meget varmt op om forslaget. Når nu SVM-regeringen har tænkt sig at trække tiden yderligere på den her front, glæder vi os dog alligevel til et udvalgsarbejde og et arbejde omkring en beretningstekst. Tak for ordet.

Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Så er det Danmarksdemokraternes ordfører, og det er hr. Kenneth Fredslund Petersen.

Tak. Ulempen ved at komme efter de mange lange indlæg er, at ens tale mere eller mindre er en tro kopi. Formålet med beslutningsforslaget er jo, som der er blevet sagt mange gange, at etablere en offerrådgivning i Grønland. Det skal forslagsstilleren have stor tak for. Det er jo en støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykke, som bistår med vejledning, erstatning, psykologhjælp, advokatbistand m.m., og som ministeren faktisk har påpeget, kan der sagtens være nogle udfordringer i forhold til etableringen af det. Det, man ønsker at lave, er en tro kopi af offerrådgivningen, som har eksisteret i Danmark siden 1998, dvs. i rigtig mange år. Til trods for dette er det, som det også er blevet nævnt, et spørgsmål om, at vi skal have det sat i gang, så jeg vil da egentlig opfordre regeringen til at se, om ikke man kunne få ændret standpunkt og begynde at arbejde mere målrettet. Jeg kan jo høre på ordføreren og fra partiet helt generelt, at de er ved at falde helt i svime over rene positive indstillinger over for det her, så jeg tænker, at det skal vi have gjort noget ved. Danmarksdemokraterne ser i hvert fald meget positivt på det her forslag.

Når det er sagt, har vi også en lille tanke, som vi forestiller os vi skal have med i udvalgsbehandlingen. Det betyder jo ikke, at vi stemmer imod; det betyder, at vi går konstruktivt til sagen. I forhold til offerrådgivningen er der i Danmark også tilknyttet en offerfond, og det vil jeg gerne påpege at vi måske også lige skal have kigget på.

Når det er sagt, vil jeg sige, at vi er meget, meget positive og stemmer for forslaget.

Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Så går vi videre til Det Konservative Folkepartis ordfører, og det er fru Merete Scheelsbeck.

Tak for ordet, formand, og tak til forslagsstilleren for beslutningsforslaget, som jo handler om at styrke retsstillingen for ofre for forbrydelser og ulykker i Grønland gennem etablering af en offerrådgivning. I Danmark har der, som det har været nævnt et par gange heroppe fra talerstolen, eksisteret en offerrådgivning siden 1998. Offerrådgivningen er et landsdækkende netværk af lokale offerrådgivninger i landets politikredse, hvor frivillige støttepersoner skulle tilbyde ofre for forbrydelser støtte og vejledning. Det er faktisk et tilbud, som der er rigtig mange der har rigtig stor glæde af. Der findes i dag offerrådgivning i hver af de 12 danske politikredse, og set i lyset af at personfarlig kriminalitet udgør 41 pct. af den samlede kriminalitet i Grønland og antallet af selvmord, volds- og seksualforbrydelser er langt højere end i resten af rigsfællesskabet, giver det jo rigtig god mening også at få oprettet sådan et tilbud om offerrådgivning i Grønland. Bag de høje tal gemmer der sig jo også tilsvarende mange ofre.

På den baggrund kan Det Konservative Folkeparti godt støtte beslutningsforslaget. Vi vil naturligvis også gå konstruktivt til udvalgsarbejdet. Jeg synes måske, det virker lidt fodslæbende, at der i over 25 år ikke er sket noget på det her område, når vi ved, at det er så stort og godt et tilbud i Danmark. Så vi håber, at vi gennem udvalgsarbejdet måske alle sammen kan blive enige om at få igangsat det her så hurtigt som overhovedet muligt.

Tak for det. Der kom lige et ønske om en kort bemærkning fra hr. Lars Boje Mathiesen.

Vi kan godt være enige om, at det er fodslæbende. Mit spørgsmål til ordføreren er så: Da Konservative sad med justitsministerposten 2016-2019, igangsatte man da nogle tiltag for at få indført det her?

Ordføreren.

Det tror jeg ikke umiddelbart, men der tror jeg heller ikke, det har været øverst på listen som et ønske. Men hvis det kommer som et ønske nu, vil vi selvfølgelig gerne arbejde så hurtigt som overhovedet muligt. Men jeg kan være enig i, at det nok skulle have været højere på den konservative liste før.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Okay, det er fair nok at sige, men det er det der med, at man siger, at der er nogen, der har været fodslæbende. Men tak for erkendelsen af, at så var man i Konservative ved den konservative justitsminister fodslæbende over for at få sat det her i gang. Så tak for den erkendelse.

Ordføreren.

Jeg ved ikke, om jeg lige præcis lavede den erkendelse, som hr. Lars Boje Mathiesen kom frem til. Men jeg synes bare, det er ærgerligt, hvis vi, når vi kan se, at der er stor opbakning til at gå i gang med det her, nøler for meget med det.

Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Jeg kigger rundt, og det ser ud til, at vi går videre til Radikale Venstres ordfører, og det er hr. Christian Friis Bach.

Tak for det. Lad mig starte med at takke fru Aaja Chemnitz for det her forslag om at etablere en offerrådgivning i Grønland. Når man bliver udsat for kriminalitet, kan det have meget alvorlige følger, især hvis det er alvorlig kriminalitet. Det kan have alvorlige følger for en selv, for ens pårørende og for de vidner, der måtte være til stede. Der er brug for nogen, der rækker hånden ud, giver en et klap på skulderen og giver den helt konkrete hjælp og rådgivning, der skal til, for at man måske kan dæmpe sorgen, søge erstatning eller få den psykologhjælp, som man har hårdt brug for. Den hånd mangler i Grønland, og den skal vi have etableret. Derfor er det et vigtigt og et rigtigt forslag. Det er jo et forslag, der bygger på den erfaring, vi har fra mange steder i verden og fra alle politikredsene i Danmark. Den erfaring skal vi bruge, og den skal vi bruge så hurtigt som muligt til at få det etableret i Grønland. 25 år er længe nok at vente, som andre ordførere også har sagt.

Jeg glæder mig over regeringens meget positive og konstruktive indstilling, men jeg har et ønske om, at det går lidt hurtigere, og at vi får sat nogle initiativer i gang, som kan bringe os videre hen mod etableringen af en offerrådgivning. Det kunne netop være at sætte penge af til at kunne række ud til offerrådgivningen i Danmark og se, om de kan yde den faglige bistand, og om de kan starte undervisningen af frivillige i Grønland, som måtte ønske at indtræde i en rolle i en fremtidig offerrådgivning. Lad os få gang i nogle initiativer, som lige så langsomt kan danne baggrund for, at vi hurtigt kan få det etableret, måske ikke i det her folketingsår, men så kort tid efter. Så det vil jeg opfordre ministeren til at gøre. I øvrigt kan vi sagtens se, at det kan håndteres inden for rammerne af den tekst, der ligger, og det beslutningsforslag, som er fremsat. Derfor stemmer vi for det. Tak for ordet.

Mange tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi går videre til Dansk Folkepartis ordfører, og det er hr. Alex Ahrendtsen. Værsgo.

Tak, formand. Dansk Folkeparti støtter forslaget. Vi vil også stemme ja ved en eventuel andenbehandling og vil selvfølgelig også deltage konstruktivt i arbejdet med en beretningstekst. Vi forstår ikke regeringens modstand. Teksten er formuleret så mildt og forsigtigt, at man burde kunne støtte op om det. Teksten siger bare, at vi skal i gang nu, og så sætter man gang i arbejdet. Det undrer mig virkelig, at man ikke kan sige ja til det her. Men regeringen er jo, og det gælder alle, nogle beslutningsbureaukrater; de nægter som oftest at stemme ja til beslutningsforslag, selv om de er fornuftigt formuleret, hvilket dette beslutningsforslag er. Dansk Folkeparti kan støtte forslaget.

Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Så kan vi gå videre til Siumuts ordfører, og det er fru Aki-Matilda Høegh-Dam. Værsgo.

[Taleren talte grønlandsk]. Og den danske version?

Ja.

Tak for ordet. I dag står vi jo her for at behandle et beslutningsforslag om etablering af en offerrådgivning i Grønland, hvilket er et initiativ, der først er igangsat af naalakkersuisut, den grønlandske regering, som består af både Siumut og Inuit Ataqatigiit, som står i spidsen for det. Det er mit ønske, at Inuit Ataqatigiit og Siumuts samarbejde i naalakkersuisut også skal gøre sig gældende her i Folketinget, specielt når det gælder initiativer påbegyndt af moderpartierne fra Grønland selv. Derfor håber jeg på inddragelse af både naalakkersuisut og os grønlandske partier, når vi fremover udtaler os på vegne af naalakkersuisut og dens krav til regeringen.

Formålet med dette forslag er klart. Det er at yde offerrådgivning til ofre, vidner og pårørende og dermed også vejlede dem, det kan være over telefon eller gennem fysiske møder, i, hvordan man kan søge erstatning, om man eventuelt skal søge psykologhjælp, hvordan man kan søge advokatbistand, og andre relevante aspekter. En offerrådgivning har vist sig at være succesfuld i Danmark, og fra Siumuts side mener vi, at der er mange vigtige elementer, som vi med rette kan implementere i Grønland. Vi ønsker at sikre, at de mennesker i Grønland, som har brug for råd og vejledning i forbindelse med en eller anden tragisk oplevelse, også ved, hvor de kan hente hjælp, og hvem de kan kontakte. Det kan have stor betydning, og det er også derfor, vi fra Siumuts side, også igennem naalakkersuisut, har sat det her samarbejde op omkring behovet for offerrådgivning. Derfor anerkender vi også de vigtige elementer i dette, men udformningen af beslutningsforslaget har vi nogle bemærkninger til.

Derfor vil jeg gerne lige komme med følgende sætning i beslutningsforslaget, og jeg citerer:

»Det foreslås, at dette sker, ved at den eksisterende offerrådgivning i Danmark udvides til også at omfatte Grønland.«

Grunden til, at jeg bringer det op, er nemlig, at vi ad flere omgange har set og erfaret igennem mange år, at fremragende initiativer, som fungerer i Danmark, ikke altid har samme effekt i Grønland, idet vi kommer til at kopiere et system og en struktur, der er tilpasset det danske folk, det danske sprog og den danske geografi – noget, som er helt usammenligneligt med Grønland. Derfor foreslår vi fra Siumuts side, at vi tilpasser beslutningsforslagets sætning, således at det står klart og tydeligt, at det grønlandske sprog og grønlandsk kulturforståelse, demografi og geografi også kommer i betragtning. Det er jo således, at initiativet ikke er noget, vi som grønlandsk folk skal tilpasse os, men at initiativet skal være tilpasset folket.

Vi skal også sikre os, at beslutningsforslaget ikke modarbejder den igangværende etablering og det igangværende samarbejde, der er mellem naalakkersuisut og den danske justitsminister. Det er et samarbejde, som blev etableret allerede tilbage i 2023, altså sidste år. Vi skal sikre os, at vi ikke kommer til at bremse de igangværende initiativer, der er blevet lagt frem.

Hertil skal det også bemærkes, at hvis et initiativ skal have den samme ønskede effekt i Grønland, som det har fået i Danmark, er det netop ikke nok, at man blot udvider det, og vi kan være lidt bekymrede for, at hvis man alene indsætter den danske offerrådgivning i Grønland, vil det i nogle tilfælde – lad os sige, at man har brug for rådgivning over telefon og man ringer ind – være sådan, at man kommer til at ringe til nogen, der hverken kan det grønlandske sprog eller kender til det grønlandske system, som ikke har kendskab til den grønlandske kultur og derfor ikke ved, hvordan man skal agere i samtalen, og som ikke har forståelse for den levevis og den demografi, man har i Grønland.

Derfor er det også altafgørende for Siumut, at man overvejer, at offerrådgivningen kan støtte op om igangværende grønlandske initiativer, og udvider det med et samarbejde med offerrådgivningen med bl.a. kurser og uddannelse, således at grønlandske fagfolk derhjemme kan varetage denne offerrådgivning i Grønland. Det kunne eksempelvis foregå på en måde, hvor man gør det med eksisterende afdelinger i Grønland, som udøver lidt af det samme, og altså bare udvider deres kompetenceområde. Her er det relevant at nævne Tusaannga. Vi har gennem historien erfaret, at en kopiering af et dansk system ikke er tilstrækkeligt. Vi fra Siumut ønsker, at det her initiativ jo gerne skal lykkes, og derfor kommer vi med vores bemærkning.

Det er som det sidste punkt også vigtigt for os at præcisere, at vi med beslutningsforslaget skal sikre, at der ikke sker forvirring omkring omkostningerne til initiativet. For vi har set flere eksempler på uenigheder og misforståelser mellem den danske regering og den grønlandske regering, når det handler om omkostningsfordelingen. Det ser vi, når ansvarsområder og dermed omkostningerne kommer til at overlappe. I dette tilfælde er det f.eks. noget med justits og politi, noget med sundhed og noget med advokatbistand osv., hvor ansvarsområderne kommer til at overlappe. Det er essentielt, at vi altid sikrer os disse ting, for at vi kan få det bedste ud af dette forslag.

Med disse ord vil jeg sige, at vi ser frem til samarbejdet i udvalget. Vi er sikre på, at vi kan finde den bedste løsning for at sikre de bedste vilkår for, at initiativet rent faktisk kommer den grønlandske befolkning til gavn. Tak for ordet.

Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Så kan vi gå videre til hr. Lars Boje Mathiesen.

Jeg kan godt forstå, hvis der sidder folk derude og kigger på det her og spørger: Er de ikke alle sammen enige derinde om, at det her forslag er en god idé? Hvorfor stemmer de så ikke for det? Hvorfor stemmer regeringen så ikke for det? Der bliver vi måske nødt til at forklare, at det er, fordi man har det her princip om, at en regering aldrig stemmer for beslutningsforslag fra partier i oppositionen. Det er en mærkelig ordning, og hvis man ikke har haft et langt liv i politik, undrer man sig over det. Jeg undrer mig også over det.

Hvis man nu synes, det er en god idé, så lad os da bare stemme for det. Så finder man på sådan nogle ting om, at man læser et eller andet ud af det. Jeg har endda nu fået bekræftet fra forslagsstilleren, at hensigten med forslaget ikke var, at det skulle være færdigt, men bare, at det skulle igangsættes. Det kan man så skrive sig ud af i en udvalgsberetning, så det er bare at gå i gang med det. Det var sådan set det, der var hensigten med forslaget.

Så dækker regeringen sig ind med at sige, at man mener, at man rent juridisk ikke kan nå at blive færdig, men det er der heller ingen, der har bedt om. Man har bare bedt om, at vi kommer i gang. Og hvis forklaringen fra regeringen så er, at man ikke kan komme i gang i de 6 måneder, der resterer, indtil det her folketingsår er slut, så vil jeg sige, at der, hvor jeg kommer fra, nemlig håndboldverdenen, dømmer vi nøl på sådan et udsagn. Man kan altså godt komme i gang i løbet af 6 måneder.

Jeg synes, det er et rigtig godt forslag, og jeg synes, man skal støtte det. Jeg synes, at Folketinget og regeringen generelt set skal stoppe det der med, at man ikke vil stemme for beslutningsforslag, som man reelt set er enig i. Vi hører jo også fra Moderaternes ordfører, at man er på vej med noget i marts måned – det vidste vi ikke noget om. Så giver det jo ingen mening at sidde her og stemme imod det her, når man rent faktisk er enig og man åbenbart også er i gang bag de indre linjer.

Så jeg støtter helt sikkert forslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der var ikke spørgsmål til ordføreren. Vi går videre til forslagsstilleren, fru Aaja Chemnitz fra IA. Velkommen til.

Mange tak, og tak for ordet. I Grønland har vi længe opereret med gerningsmandsprincippet i kriminalloven. Det er oftest hensynet til gerningsmanden og gerningsmandens personlige forhold, som har været afgørende. Det er selvfølgelig også vigtigt, at vi arbejder på at resocialisere gerningsmændene, så de kan blive en integreret del af vores samfund igen, men det må aldrig ske på bekostning af ofrene. Vores fokus som samfund bør i højere grad være på ofrene, dem, der har oplevet traumatiske forbrydelser. Det mener vi hos Inuit Ataqatigiit. Det er ikke, fordi jeg siger, at det ene hensyn udelukker det andet, men jeg må desværre også konstatere, at fokus i alt for lille grad har været på ofrene og på deres pårørende. Det er derfor, det er på tide, at vi tager et opgør med dette.

Inuit Ataqatigiit står nemlig på ofrenes side. Netop derfor fremsætter jeg dette beslutningsforslag om etablering af offerrådgivning i Grønland, og jeg må i den forbindelse sige: Helt ærligt synes jeg, det er absurd, at naalakkersuisut og undertegnede har været nødt til at insistere på, at ofre og deres pårørende i Grønland kan få den samme støtte og rådgivning, som ofre kan i Danmark og egentlig har kunnet i mere end 25 år. Et offer er et offer med de samme behov for støtte, uanset om man bor i Tasiilaq, eller om man bor i Holstebro.

Vi må ikke glemme, at justitsområdet i Grønland er et dansk ansvarsområde. Det er et ansvar, som vi skal være med til at presse på for her i Folketinget. Regeringen har et erklæret mål om ens standarder i rigsfællesskabet. Det forpligter den danske regering til at træffe de nødvendige tiltag for at sikre et tidssvarende og velkørende retssamfund i Grønland.

Jeg vil gerne takke alle ordførerne for deres kommentarer i dag. Jeg synes, der er kommet mange gode forslag og gode input, f.eks. om en offerfond, som også er blevet drøftet af nogle af partierne, og bistandsadvokater. Det at inddrage Tusaannga er også et rigtig godt forslag. Det er vigtigt for IA og for undertegnede at sige, at vi ikke ønsker en tro kopi af offerrådgivningen i Danmark – det kan ikke lade sig gøre – men vi ønsker, at man kigger på erfaringerne, både de gode og de dårlige, og at man selvfølgelig laver en model, der passer til det grønlandske samfund.

Vi vil gerne stille os til rådighed med den viden, vi har. Vi vil gerne stille os til rådighed med det netværk, vi har i Grønland. Det er oplagt at kigge på, om INUA, Ungdommens Røde Kors i Grønland, kunne spille en rolle, om Kalaallit Røde Korsiat kunne spille en rolle – det er Røde Kors i Grønland – eller IKIU, som er en retshjælp i Grønland, eller mange andre aktører. Det er ikke, fordi vi siger, at det bliver nemt. Men jeg synes også, det er vigtigt, at når vi beslutter os principielt for, at ofrene i Grønland skal have den samme retsstilling som her i Danmark, så vil vi gerne kigge på løsningerne. Så jeg synes, det er det, der må være udgangspunktet.

Jeg vil gerne sige, at Enhedslisten og Alternativet også støtter beslutningsforslaget, ligesom Sambandspartiet fra Færøerne også støtter op om forslaget. Mange tak for de kommentarer, som der er kommet. Jeg synes, det er rigtig positivt, at der principielt er en bred opbakning, og jeg håber også, at vi med den her beretningstekst kommer til at kunne finde hinanden i det.

Til sidst vil jeg gerne takke regeringen for at være åbne over for, at vi i beretningsteksten kigger lidt på tidsrammen. Man kan sige, at vi sådan set fra Inuit Ataqatigiit er åbne over for, at vi kigger på tidsrammen, men vi er også en garant for, at det i hvert fald ikke kommer til at tage 25 år, som det allerede har taget. Så jeg tror, det bliver vigtigt, at vi ikke fortaber os i, hvad det er, vi skal have afdækket, men at vi er optaget af at få det her igangsat og selvfølgelig gøre det på så oplyst et grundlag som overhovedet muligt, og her vil vi gerne bidrage så positivt, vi overhovedet kan.

Med de ord vil vi gerne sige tusind tak for behandlingen. Tusind tak for de mange gode, også rørende, kommentarer fra mine kollegaer herinde. Det er en fornøjelse at have det gode samarbejde. Så tusind tak. Qujanaq.

Tak. Der ser ikke ud til at være spørgsmål eller kommentarer i øvrigt. Vi siger tak til forslagsstilleren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Grønlandsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.