B 44 Forslag til folketingsbeslutning om etablering af en offerrådgivning i Grønland.

Udvalg: Grønlandsudvalget
Samling: 2023-24
Status: Beretning afgivet

Om beslutningsforslaget

Sagsgang:
Fremsat 09-11-2023
1. behandlet/henvist til udvalg 06-02-2024
Beretning afgivet 21-02-2024
Ministerområde:
Justitsministeriet
Resumé:
Tanken med beslutningsforslaget er at etablere en offerrådgivning i Grønland, der yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykker, og som bistår med vejledning om erstatning, psykologhjælp, advokatbistand m.m.

Grønlandsudvalget afgav den 21. februar 2024 beretning over beslutningsforslaget.

I beretningen tilkendegiver udvalget, at det er vigtigt, at der etableres en offerrådgivning i Grønland, som er tilpasset grønlandske forhold.

Udvalget pålægger i beretningen Justitsministeriet inden udgangen af indeværende folketingssamling at udarbejde en konkret plan for, hvordan der hurtigst muligt kan etableres en offerrådgivning i Grønland.