Spm. nr. US 26

8) Til statsministeren af:

Om US 26

Spm. nr. US 26

Mit første spørgsmål handler om vand. Vand er en forudsætning for alt liv på Jorden. Vandet er i evigt kredsløb med os. Vi låner det af fortiden, og vi giver det til fremtiden. Men vandet har det skidt i Danmark, og for at citere statsministeren i valgkampen:

»Det er næsten ikke til at bære, hvis os, der er her i dag, ikke sørger for, at vores børn og børnebørn får mulighed for at drikke rent vandt.«

Det kan jeg kun være enig i. Problemet er bare, at det faktisk lige præcis er det, der foregår lige nu. Derfor præsenterede vi i Alternativet jo et vandudspil på vores landsmøde her i weekenden til 43 mia. kr., fuldt finansieret. Er statsministeren klar på sammen med Alternativet at bruge nogle penge på at redde vores vand og på at gå i dialog med Alternativet og andre om at skabe grundvandsparker og sprøjtefrie zoner for at holde forureningen væk fra vores vandressourcer?

Statsministeren.

Jeg er sådan set enig i hele indledningen, vil jeg sige. Vi kan jo ganske enkelt ikke eksistere uden rent vand, og det, vi kigger ind i på verdensplan i de kommende år, er, at nogle steder vil der komme alt for meget vand og andre steder vil man mangle vand, og begge dele kan være aldeles katastrofalt. Og der vil også komme flere vejrfænomener og problemer i Danmark. Vores danske grundvand, for nu også at komme hen til spørgsmålet, er jo vores danske guld, og ja, derfor har vi et ønske om at passe bedre på det. Vi har nogle boringsnære områder, som vi ønsker at beskytte mere. Det indgår vi gerne i dialog, også med Alternativet, om hvordan vi gør bedst. Det er jo ikke sikkert, at de 43 mia. kr., som jeg lytter mig til, lige er en finansiering, som regeringen vil kunne genkende sig selv i. Det vil vi nok ikke kunne uden at kende det præcist. Men selvfølgelig vil vi gerne samarbejde, også med Alternativet, omkring drikkevand, og jeg deler sådan set grundanalysen af, hvor vigtigt det er, at vi passer på vores drikkevand.

Fru Franciska Rosenkilde.

Tak. For nu at blive på savannen kan man sige, at det også er vigtigt, at der ikke kun er dyr, men at der også er vand dér. Men et af de andre forslag fra udspillet – for det er klart, at med et udspil til over 43 mia. kr. er der selvfølgelig over 14 forskellige forslag – som har fået meget opmærksomhed, er et forslag om, at restauranter ikke skal tage penge for postevand, og idéen og pointen med det er at skabe bedre adgang til vand. Forslaget hænger desuden sammen med et forslag om at rejse 20.000 vandposter rundtom i landet og på den måde forøge adgangen til vand og samtidig reducere antallet af plastikflasker, som folk render rundt med. Faktisk udleder 1 l vand på plastikflaske 2.000 gange så meget CO2 som 1 l postevand. Til det svarer brancheorganisationen DRC, at de ikke mener, at det er en menneskeret at få gratis vand. I 2010 stemte et overvældende flertal af lande i FN ja til, at det er en menneskeret er få gratis vand. Hvad mener statsministeren? Er adgang til rent vand så kritisk en form for infrastruktur, at vi bør betragte det som en menneskeret?

Statsministeren.

Altså, hvis jeg skal være helt ærlig, har jeg det nok lidt svært med, at vi taler om menneskerettigheder og så om restaurantbesøg i Danmark – hvis jeg bare må være helt ærlig – men jeg er helt med på, at det er en menneskeret at have adgang til rent drikkevand, når vi kigger på det i det globale perspektiv. Og det er det, og der er katastrofalt mange steder på den her jordklode, hvor folk ikke har rent drikkevand, hvor de bor, og hvor de skal gå langt for at skaffe det, og hvor kvaliteten også er tvivlsom. Der kan jeg finde ud af at tale om menneskerettigheder, men jeg synes ikke, at man kan overføre det til, hvis man sidder på en restaurant i indre København og nyder en god ret. Hvordan restauranterne tilrettelægger deres prisstruktur, og hvad de tager penge for, ønsker jeg simpelt hen ikke at blande mig i som statsminister. Til gengæld er jeg enig i, at det næsten er lidt komisk en gang imellem i Danmark, at vi har så rent og godt vand og så går alle rundt og køber det i plastikbeholdere.

Så jeg vil sådan set gerne være med til – ligesom da der i gamle dage var sådan noget, der hed »OBS« – at sige: Hov, vi behøver ikke at købe vandet i Danmark, for vi kan bare tappe det fra vandhanen. Men sådan at blande mig i, hvordan restauranterne tilrettelægger deres arbejde, synes jeg er lige vidtgående nok.

Fru Franciska Rosenkilde.

Traditionen tro er der også et spørgsmål til sidst fra et af Alternativets medlemmer. Dette er fra Kim Hjerrild fra Østerbro i København, og han spørger: Hvad er statsministerens holdning til det faktum, at der med Transportministeriets strategiske miljøvurderinger for Lynetteholmen og udviklingen af Østhavnen i København planlægges efter, at der frem mod 2070 skal bo 180.000 flere mennesker inden for Københavns Kommunes bygrænse, så kommunen altså i fremtiden omfatter hele 12,7 pct. af landets befolkning mod de 10,7 pct. i dag? Er det her et udtryk for et Danmark i balance?

Statsministeren.

Helt grundlæggende vil jeg jo gerne have, at man kan bo og leve i alle dele af Danmark, men jeg er jo ikke blind for, at ganske mange, og det gælder i særdeleshed mange unge danskere, har et ønske om, i hvert fald i en periode af deres liv, at bo i byerne, og der har København da en vis tiltrækningskraft. Jeg synes også, at jeg kan mærke, når jeg bevæger mig rundt i vores vidunderlige hovedstad, at ganske mange af os, der har vores hverdag her, ikke er født her; vi er tilflyttere. Og der går faktisk langt imellem, at man møder en indfødt københavner efterhånden – okay, bevares, det er Alternativets politiske leder, det er godt. Men det er faktisk sjældent, at man møder en indfødt københavner. Vi er rigtig mange, der er flyttet til hovedstaden, altså til København, og der er i hvert fald altid noget mærkeligt i, at nogle af dem, der så bor i København i dag, og som er rigtig glade for at bo i København, ikke synes, at der skal flytte flere til København. Og der tror jeg bare, at jeg må sige, at ja, jeg synes, at vi skal gøre, hvad vi kan, for at man kan bo og leve i alle dele af Danmark; men byerne har en tiltrækningskraft, ikke mindst på de unge, og der synes jeg det er vigtigt, at der er boliger, også boliger, man har råd til at betale.

Tak for det, og vi siger tak til fru Franciska Rosenkilde fra Alternativet.

Jeg byder nu velkommen til fru Pernille Vermund, Nye Borgerlige. Værsgo.