Spm. nr. US 16

Tak, formand. Også tak til især finansministeren for et fornuftigt forløb. Det er jo ikke alt, kan man sige, vi har fået ud af finanslovsforhandlingerne, men vi har da på nogle områder kunnet finde hinanden, og det har jeg været rigtig glad for. En af de ting, der måske ærgrede mig lidt, var, at vi i modsætning til andre gange, når Dansk Folkeparti har lavet finanslove, slet ikke kunne komme igennem og tale udlændingepolitik. Derfor er der måske en desto større årsag til lige at komme ind på det nu, for jeg ved jo også, at statsministeren nyligen har været i Italien og tale med Meloni. Ja, hun har virkelig valgt, kan man sige, at tage sagen alvorligt og erklæret undtagelsestilstand, mens man så i Danmark lemper på grænsekontrollen, men det, som er interessant, synes jeg, er, at mens statsministeren var i Italien, var nogle af hendes venner, faktisk alle hendes EU-venner, jo i Strasbourg, hvor både mep'erne fra Socialdemokratiet, Moderaterne og Venstre stemte for en hel række nye EU-retsakter, som skal lempe udlændingepolitikken.

Nu kender vi jo ikke alle regeringspartierne lige godt. Socialdemokratiet kender vi måske lidt bedre end Moderaterne, og især hvad angår EU-politikken, er det jo lidt nyt for dem at komme på den bane, kan man sige. Men det er jo bekymrende, når man altså i forhold til nye regler, f.eks. introducing screening of third country nationals, kan se navne som Christensen, Fuglsang, Løkkegaard, Petersen, Poulsen, Rasmussen og Schaldemose under de grønne knapper. Det er alle de mep'er, som regeringspartierne har; vi bidrager gerne til lidt public service. Men er det noget, som statsministeren drøftede med Meloni – altså hvordan hendes egne og regeringens egne mep'er begår sig? Det er ikke kun der. Der er også establishing a centralised system for the identification of Member States holding conviction information ... Det er jo nogle meget, meget lange titler.

Men det, jeg bare kan sige, er, at det sådan er overskrifter, der handler om at lempe udlændingepolitikken. Så hvordan hænger det sammen med, at statsministeren går rundt med Meloni den ene dag, og at hendes mep'ere så render rundt og stemmer for slags i Strasbourg?

Tak! Statsministeren.

Det lød næsten som den der gamle børneserie Palle, Polle og Ruth og sangen om Petersen og Poulsen og Pallesen, der kører ud, og hvad der ellers blev nævnt.

Jeg har ikke haft lejlighed til at se de beslutninger, der er truffet i Europa-Parlamentet i fredags. Til gengæld er jeg af den meget klare overbevisning, at migrationspolitikken vedrører den ydre grænse og dermed jo en meget, meget vigtig del af Europas fundament og har forankring blandt os, der er stats- og regeringschefer. Det er jo der, hvor jeg selv har muligheden for at søge indflydelse på den europæiske politik, og det bruger jeg meget, meget tid på, og det fik jeg så kritik for af fru Inger Støjberg tidligere. Men det, at en dansk statsminister engagerer sig i at få styrket Europas ydre grænse, tror jeg har opbakning hos rigtig, rigtig mange danskere, fordi det jo er det, der skal til, og det er jo derfor, at jeg er til et møde med Meloni i fredags. Det er derfor, jeg er i Kroatien. Det er i øvrigt også en af grundene til, at jeg netop har været i Egypten og på forskellig vis engagerer mig i det her spørgsmål. For jeg er dybt bekymret for situationen – dybt bekymret for situationen!

Da fru Inger Støjberg var minister tilbage i 2015, fik man jo ikke håndteret den her situation. Jeg ønsker ikke, at Danmark skal være der igen, og jeg ønsker ikke, at Europa skal være der igen. Det, jeg kan høre blandt mine kolleger, er jo en stigende bevidsthed om, at nej, det skal ikke være menneskesmuglere og menneskehandlere, der skal bestemme. Og vi bliver nødt til at få lavet flere stærke aftaler, også med tredjelande, så vi hindrer, at bådene sejler ud, og at der er den der åbne vej ind til Europa, fordi vi ikke kan håndtere det antal mennesker, der ønsker at komme hertil, og det, der foregår, er inhumant. Det er børnelig, der skyller op på stranden. Vi kan ikke være det bekendt. Vi skal have fundet noget, der er mere langtidsholdbart.

Men jeg kan ikke redegøre præcis for, hvad Europa-Parlamentet har truffet af beslutninger, men jeg kan redegøre for, hvad der er den danske regerings holdning.

Hr. Morten Messerschmidt.

Det er jeg glad for, og jeg deler i øvrigt fuldstændig analysen af det kæmpe svigt tilbage i 2015, hvor den daværende integrationsminister jo bakket op af den daværende ledelse af Dansk Folkeparti, som jo så siden hen har fundet sammen, kan man så sige, i det samme parti, og derfor kan de jo så sidde og tale om, hvad de gjorde dengang, svigtede totalt i forhold til ikke at lukke grænsen og forhindre, at 40.000 syrere bare vandrede op ad E45.

Men når nu statsministeren ikke ved, hvad hendes partifæller laver i Parlamentet, så kan jeg jo igen i public services hellige navn hjælpe lidt med det. Det handler bl.a. om, at udlændinge, tredjelandsborgere, der fødes i EU, skal betragtes som havende længerevarende ophold til at starte med, altså fra fødslen. Det handler om, at man ikke må kræve betaling for sprogundervisning, som vi gør i Danmark. Det handler om, at har man fået opholds- og arbejdstilladelse som tredjelandsborger i ét land, har man det også i alle andre lande. Jeg tror ikke, det kræver så meget politisk indsigt at sige, at det er en bombe under den stramme danske udlændingepolitik. Så agter statsministeren at nedlægge veto imod det i Rådet?

Statsministeren.

Jeg har ikke haft lejlighed til at se, hvad det er for diskussioner, der har været i Europa-Parlamentet, men det tager regeringen selvfølgelig stilling til, hvis det kommer i en af rådsformationerne, i øvrigt ligesom man skal tage stilling til det her i Folketinget. Der skal jo gives et mandat, så det får vi rig lejlighed til at diskutere.

I forhold til den migrantsituation, der er, kan man sige, at et er spørgsmålet om, hvad der sker på egen grænse, hvis der kommer et antal, f.eks. svarende til 2015. Nu ligger vi jo stadig væk lavt i Danmark. Vi ligger også markant lavere, end en række andre lande gør, nok fordi vi har lavet mange stramninger af udlændingepolitikken. Jeg kan i øvrigt sige, at den svenske statsminister ankommer her om ganske kort tid til Danmark sammen med sin ansvarlige minister på området for at diskutere udlændingepolitik med Danmark. Det er jo en helt ny situation, at vi kan samarbejde med Sverige om udlændingepolitik. Det har vi ikke kunnet i mange år, og derfor tør jeg også godt sige, at den udlændingepolitik, vi har i Danmark, er der jo andre lande, der er optaget af om man kan lade sig inspirere af. Det synes jeg er positivt.

Men det, der sker på ens egen grænse, er jo ikke nok. Vi skal have stoppet den store trafik, der er omkring Middelhavet – både af hensyn til os selv som europæere, men også af hensyn til de arme mennesker, der sætter deres liv på spil. Så en mere bæredygtig løsning, hvor vi får styr på Europas ydre grænse, er i mine øjne det allerallervigtigste at bruge sin tid på netop nu.

Hr. Morten Messerschmidt.

Det er jo der, jeg bliver bekymret, når det ikke kun er statsministerens partifæller i Europa-Parlamentet, men også statsministerens ministerfællers venner i Europa-Parlamentet, der stemmer forkert. Altså, hvis nu det kun var de fire socialdemokrater, kunne man tænke: Nå ja, det skal Moderaterne og Venstre jo nok banke på plads. Eller hvis det nu kun var den ene moderate, kunne man nok sige, at det klarer statsministeren. Men når det er alle de tre regeringspartiers mep'er, hvis grønne knapper lyser på det forkerte tidspunkt, så er det bare, at mine røde lamper begynder at lyse. Det gjorde Anders Vistisens i øvrigt også, så derfor er der styr på tingene.

Men det, der er bekymrende her, er selvfølgelig: Kan vi nu stole på, at statsministeren ikke er mere enig med sine partifæller, at udenrigsministeren ikke er mere enig med sine partifæller i Europa-Parlamentet? Kan vi det? Kunne man ikke give en garanti? Hvorfor kan man ikke bare sige: Regeringen garanterer, at den linje, der kommer til at udgå fra EU, ikke rører ved den danske udlændingepolitik, ikke rører ved Dublinforordningen osv.? Hvorfor ikke bare give den garanti, bortset fra at der så er 7-8 mep'er fra hendes eget parti, der bliver sure?

Statsministeren.

Som jeg allerede har sagt det to gange, er jeg ikke bekendt med de diskussioner, der har været i Parlamentet. (Morten Messerschmidt (DF): Stoler statsministeren på mig?). Jo jo, bevares, men jeg kender også hr. Morten Messerschmidt nok til at vide, at det, der bliver sagt, nogle gange måske bliver tonet lidt. Så jeg vil gerne have lejlighed til at sætte mig ordentligt ind i det eller bede den ansvarlige minister – det er nok i virkeligheden det, der kommer til at ske – om at sætte sig ordentligt ind i det her, og det er der jo en helt almindelig procedure for.

Tilbage står jo bare, at vi er i en rigtig, rigtig svær situation som Europa, og den bliver kun værre. Den bliver kun værre, og derfor er det vigtigt både at holde fast i en stram udlændingepolitik i Danmark, men det er mindst lige så vigtigt at sikre Europas ydre grænse, og de to ting skal gå hånd i hånd.

Så siger vi tak til hr. Morten Messerschmidt.

Den næste spørger er fru Franciska Rosenkilde fra Alternativet. Værsgo.