Spm. nr. S 493

15) Til skatteministeren af:

Mikkel Bjørn (DF):

Hvorfor er forældelsesfristen for inddrivelse af su-gæld kun 3 år i Danmark, hvilket potentielt kan føre til, at en betydelig gæld på 1,3 mia. kr. til danske skatteydere er endnu større, end hvad vi umiddelbart ved, og hvad vil ministeren gøre for at sikre, at den kolossale su-gæld fra udenlandske studerende bliver inddrevet på en mere effektiv måde og ikke forældes efter kun 3 år?

Hr. Mikkel Bjørn for oplæsning af spørgsmålet.

Det, jeg godt kunne tænke mig at skatteministeren svarer på, er: Hvorfor er forældelsesfristen for inddrivelse af su-gæld kun 3 år i Danmark, hvilket potentielt kan føre til, at en betydelig gæld på 1,3 mia. kr. til danske skatteydere er endnu større, end hvad vi umiddelbart ved, og hvad har ministeren tænkt sig at gøre for at sikre, at den kolossale su-gæld fra bl.a. udenlandske studerende bliver inddrevet på en mere effektiv måde og ikke forældes efter 3 år?

Skatteministeren.

Tak for spørgsmålet. Det er selvfølgelig ikke tilfredsstillende, at nogle skyldnere forlader landet uden at betale det, de skylder. Det siger sig selv. For gæld til det offentlige som al mulig anden gæld i øvrigt er der i udgangspunktet en forældelsesfrist på 3 år. Forældelsesfristen følger de almindelige regler for forældelsesfrister og er på 3 år. Jeg synes, det giver god mening, også fordi der allerede i dag er gode muligheder for at afbryde forældelsesfristen, ligesom tidspunktet for forældelsen i nogle tilfælde kan udskydes, fordi skyldnerens opholdssted er ukendt. For al gæld, der sendes til inddrivelse, vil forældelse tidligst kunne ske, når der er gået 3 år fra modtagelsen i Gældsstyrelsen, altså det offentliges inkassobureau, som hører under Skatteministeriet. I den periode kan Gældsstyrelsen afbryde forældelsen på flere måder. Afbrydelsen kan f.eks. ske ved en afdragsordning, lønindeholdelse eller udlægsforretning. Det gælder både for danske og udenlandske studerende.

Så må jeg medgive, at det i de tilfælde, hvor de studerende opholder sig i udlandet, vil være meget vanskeligt at afbryde forældelsen, fordi den studerende typisk ikke har en dansk lønindkomst eller har aktiver i Danmark. Gældsstyrelsens muligheder er her reelt begrænset til at udstede rykkere, hvis den studerendes kontaktoplysninger ikke kendes. Tidspunktet for forældelse udskydes, hvis Gældsstyrelsen f.eks. ikke kender den studerendes, altså skyldnerens, opholdssted. I disse tilfælde vil forældelse nemlig først ske op til 10 år fra det tidspunkt, hvor gælden skulle være betalt.

I forhold til en mere effektiv inddrivelse hos studerende, der opholder sig i udlandet, som der bliver spurgt til, vil jeg gerne gentage, hvad jeg nævnte på samrådet i februar i år, og det er, at vi undersøger mulighederne for flere forskellige internationale spor, herunder indgåelse af aftaler om bistand til inddrivelse. Det kræver dog opbakning fra andre lande, fordi Danmark jo ikke ensidigt kan forbedre inddrivelsesmulighederne over for udrejste studerende. Det vil tage tid, og der er ingen garanti for, at vi kan få alt det, vi ønsker, men uanset at det kan være vanskeligt at inddrive su-gæld hos udrejste skyldnere, så skal vi huske på, at udenlandske studerende i det store hele jo er et meget stort og positivt bidrag til dansk økonomi.

Hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Tak for det, men jeg synes ikke helt, det var et svar på det spørgsmål, jeg egentlig stillede, i hvert fald ikke på den sidste del af det, nemlig: Hvad har regeringen og nærmere bestemt hvad har ministeren egentlig tænkt sig at gøre, for at su-gælden ikke slettes efter 3 år, og at den inddrives på en mere effektiv måde, sådan at udenlandske studerende ikke bare kan rejse til udlandet og så efterlade danske skatteydere med en regning, der ender med aldrig nogen sinde at blive betalt? Det er det, jeg godt kunne tænke mig et svar på. For vi synes i Dansk Folkeparti ikke, at der er nogen rimelighed i, at danske skatteydere kan risikere, at vi har udlændinge, der kommer til Danmark, får su og tager et lån og så siden hen bare vælger at være fuldstændig ligeglade med, at de faktisk har fået penge af danske skatteydere, som de så vælger ikke at betale tilbage siden hen. Det kunne jeg godt tænke mig at ministeren kom lidt mere ind på.

Ministeren.

Det skal jeg gladelig gøre. Der er i virkeligheden to spørgsmål i det, der bliver spurgt til her. Det ene er, hvad jeg vil gøre for at forbedre inddrivelsesmulighederne, også for udenlandske studerende, der befinder sig i Danmark. Det er det, vi er i fuld gang med i genopretningen af gældsområdet. Det medfører bl.a. mulighed for lønindeholdelse. Altså, hvis personen har en indtægt, kan man i den indtægt holde det tilbage, som den pågældende skylder. Det er noget af det, der er mest fremdrift i. Det er et af de inddrivelsesværktøjer, som private inkassobureauer f.eks. ikke har. Det er enormt effektivt, og det er også noget af det, der kører i det nye system.

Så længe de udenlandske studerende befinder sig i Danmark, har vi lige så gode muligheder for at inddrive hos dem, som vi har hos danske studerende. Udenlandske studerende i Danmark tegner sig for ca. 1,3 mia. kr. i misligholdt su-gæld. Langt de fleste er her i landet. De udenlandske studerende, der så er rejst ud eller er rejst hjem til de lande, de kom fra, har gæld for omkring 300-350 mio. kr. Der bliver det langt vanskeligere. Det vil sige, at opgaven er at sørge for at få hevet de penge hjem, mens folk er her.

Dem, der så er her som udenlandske studerende, bidrager med et tocifret milliardbeløb til dansk økonomi – det er der analyser der viser – så det er jo stadig væk en god forretning at sørge for, at folk, der har haft en opvækst og taget en uddannelse et andet sted, kommer til Danmark, tager noget uddannelse og bliver her og arbejder. Men det er klart, at hvis man låner penge og man ikke er i stand til at betale dem tilbage, så skal vi selvfølgelig inddrive dem.

Spørgeren.

Udfordringen er jo bare, at vi ser en meget eksplosiv vækst i su-gælden i det hele taget, og når vi så samtidig, som ministeren også selv nævner, kan se, at der er en gæld på flere hundrede millioner kroner hos udlændinge, som så kan vælge at rejse ud af landet, gemme sig og så aldrig nogen sinde komme tilbage og betale af på den gæld, som de har til danske skatteydere, så synes jeg, at regeringen og ministeren skylder skatteborgerne et svar på, hvad man har tænkt sig at gøre, for at den gæld bliver inddrevet, og eventuelt også at se på, om ikke man skulle udvide antallet af år, så forældelsesfristen ikke kun er på 3 år.

Ministeren.

Jeg tror, at jeg allerede har svaret på den sidste del af det her spørgsmål, nemlig på det omkring forældelsesfristen og de gode muligheder for at forlænge den, udskyde den osv. Hvad gør vi så i forhold til de studerende, der er rejst ud, og som altså har gæld for ca. 350 mio. kr.? Ja, der arbejder vi sammen med de lande, som de studerende typisk kommer fra, og det er sjovt nok typisk vores nabolande. Der er nogle udfordringer. Vi vil sådan set gerne lave bilaterale aftaler, som gør, at de kan hjælpe os med at skaffe de penge, men det er svært, for de har ikke samme udfordring den anden vej rundt, hvis man skal sige det på den måde. Men vi arbejder faktisk på det, og et af de seneste initiativer, som min forgænger Karsten Lauritzen satte i gang, er, at vi har en fælles nordisk arbejdsgruppe, hvor vi kigger på, hvordan vi bliver bedre til at hjælpe hinanden med at inddrive den gæld, der kommer fra studerende, der så er rejst tilbage og ikke har betalt den gæld, de har efterladt sig.

Hr. Mikkel Bjørn for det sidste spørgsmål.

Tak for det. Jeg synes stadig, at ministeren og regeringen skylder svar på, hvad de har tænkt sig at gøre for meget effektivt at forhindre det her. For det er jo ingen hemmelighed, at vi i Dansk Folkeparti mener, at det ikke giver nogen mening, at vi overhovedet tillader, at mennesker, som ikke er danske statsborgere, kan komme til landet, få su på danske skatteyderes regning og så rejse til Langtbortistan siden hen uden nogen sinde at betale de penge tilbage. Det synes vi ikke der er ret og rimelighed i, og derfor kunne jeg godt tænke mig, at regeringen og ministeren bakkede Dansk Folkeparti op i den ambition.

Ministeren.

Det bakker jeg helt hundrede procent op. Altså, det, der foregik, dengang Dansk Folkeparti havde indflydelse på den daværende Venstreregering med min forgænger Karsten Lauritzen som skatteminister, var, at man lavede en 7-punktsplan – jeg tænker, at man har gjort det lidt i fællesskab – og det er så den, vi har arbejdet med hen over årene. Det er bare meget, meget svært, men alligevel er vores grundlæggende holdning jo stadig væk, at vi skal give muligheder for at få su og su-lån. Det kan vi selvfølgelig se forskelligt på, men vi ser selvfølgelig helt ens på, at folk skal betale de penge, de skylder, og at vi har en forpligtelse til også at se, om ikke vi kan få dem tilbage i kassen.

Tak til skatteministeren, og tak til hr. Mikkel Bjørn.

Det næste spørgsmål er også til skatteministeren og er også stillet af hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.