Fremsat den 9. februar 2023 af udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybad Bek)

Forslag

til

Lov om ændring af udlændingeloven

(Styrket international rekruttering)

§ 1

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1205 af 25. august 2022, som ændret senest ved § 10 i lov nr. 893 af 21. juni 2022, foretages følgende ændringer:

1. I § 4 c, stk. 4, nr. 5, ændres »§ 9 a, stk. 2, nr. 1-12 eller 14,« til: »§ 9 a, stk. 2, nr. 1-10, 13 eller 14,«.

2. § 9 a, stk. 2, nr. 1, affattes således:

»1) der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for en stilling opregnet på positivlisten, jf. stk. 34,

a) hvor der nationalt er mangel på kvalificeret arbejdskraft,

b) hvor de regionale arbejdsmarkedsråd har vurderet, at der regionalt er mangel på arbejdskraft, eller

c) hvor de fagligt afgrænsede a-kasser har vurderet, at der nationalt er mangel på arbejdskraft inden for deres faglige område,«

3. § 9 a, stk. 2, nr. 10, ophæves.

Nr. 11-13 bliver herefter nr. 10-12.

4. I § 9 a, stk. 2, nr. 11, der bliver nr. 10, ændres »selvstændig erhvervsvirksomhed« til: »eller videreføre en selvstændig erhvervsvirksomhed eller at udøve virksomhed gennem en dansk filial af en udenlandsk selvstændig erhvervsvirksomhed«.

5. I § 9 a, stk. 2, nr. 12, der bliver nr. 11, ændres »nr. 1-9 eller 11-14,« til: »nr. 1-14,«.

6. I § 9 a, stk. 2, nr. 13, der bliver nr. 12, ændres »efter nr. 12 eller 13 eller« til: »efter nr. 11 eller 12 eller«, og »efter nr. 12 eller 13, eller« ændres til: »efter nr. 11 eller 12,«.

7. I § 9 a, stk. 2, indsættes efter nr. 13, der bliver nr. 12, som nyt nummer:

»13) der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et fagområde, hvor ansættelsen indebærer en årlig aflønning på mindst 375.000 kr., når de forudgående 3 måneders sæsonkorrigerede bruttoledighed på ansøgningstidspunktet i gennemsnit ikke har oversteget et af udlændinge- og integrationsministeren fastsat niveau, jf. stk. 32, og når stillingen på ansøgningstidspunktet har været slået op på Jobnet og EURES-portalen i minimum 2 uger, eller«.

8. I § 9 a, stk. 2, nr. 14, litra c, ændres »niveau eller« til: »niveau,«, og i litra d ændres »landet.« til: »landet, eller«.

9. I § 9 a, stk. 2, nr. 14, indsættes som litra e:

»e) ansættelsen indebærer en årlig aflønning på et mindstebeløb, jf. nr. 13, når de forudgående 3 måneders sæsonkorrigerede bruttoledighed på ansøgningstidspunktet i gennemsnit ikke har oversteget et af udlændinge- og integrationsministeren fastsat niveau, jf. stk. 32, og virksomheden dokumenterer, at stillingen på ansøgningstidspunktet har været slået op på Jobnet og EURES-portalen i minimum 2 uger.«

10. I § 9 a, stk. 4, 2. pkt., ændres »nr. 1-3, 6-9, 12 og 13 og nr. 14, litra a, c og d,« til: »nr. 1-3, 6-9, 11-13 og nr. 14, litra a og c-e,«, i 3. pkt. ændres »nr. 10 og 11« til: »nr. 10«, og 5. pkt. ophæves.

11. I § 9 a, stk. 5, 1., 3 og 4. pkt., ændres »stk. 2, nr. 1-12 og 14« til: »stk. 2, nr. 1-10, 13 og 14«, og i 2. pkt. ændres »stk. 2, nr. 1-9, 11 og 14« til: »stk. 2, nr. 1-10, 13 og 14«.

12. I § 9 a, stk. 6, 1. pkt., ændres »nr. 12 og 13« til: »nr. 11 og 12«, i 2. pkt., ændres »nr. 12« til: »nr. 11«, og »stk. 2, nr. 1-9 eller 11-14« ændres til: »stk. 2, nr. 1-14«, i 3. pkt. ændres »nr. 12« til: »nr. 11«, to steder i 4. pkt. ændres »nr. 12« til: »nr. 11«, og i 5. pkt. ændres »nr. 13« til: »nr. 12«, og »nr. 12 eller 13« ændres til: »nr. 11 eller 12«.

13. I § 9 a, stk. 8, 1. pkt., ændres »stk. 2, nr. 1-9 og 12-14« til: »stk. 2, nr. 1-9 og 11-14«.

14. I § 9 a, stk. 9, ændres »stk. 2, nr. 1-9, 13 og 14« til: »stk. 2, nr. 1-9 og 12-14«.

15. I § 9 a, stk. 11, 1. pkt., ændres »stk. 2, nr. 1-9, 11 og 14« til: »stk. 2, nr. 1-10, 13 og 14«.

16. I § 9 a, stk. 11, 3. pkt., ændres »efter § 9 a, stk. 2, nr. 10, eller § 9 i, stk. 2,« til: »efter § 9 i, stk. 12, med henblik på at søge beskæftigelse efter afslutning af en dansk bachelor-, professionsbachelor-, kandidat- eller ph.d.-uddannelse, eller der har opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 2,«.

17. I § 9 a, stk. 14, ændres »stk. 2, nr. 3« til: »stk. 2, nr. 3 og 13«, og som 2. pkt. indsættes: »En opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 13, og nr. 14, litra e, kan forlænges, uanset at de forudgående 3 måneders sæsonkorrigerede bruttoledighed i gennemsnit har oversteget et af udlændinge- og integrationsministeren fastsat niveau, jf. stk. 32, og uanset at stillingen ikke har været slået op på Jobnet og EURES-portalen i minimum 2 uger, hvis udlændingen er i samme ansættelsesforhold, som lå til grund for meddelelse af opholdstilladelsen.«

18. I § 9 a, stk. 15, 1. pkt., og § 9 a, stk. 16, 1. pkt., ændres »nr. 11« til: »nr. 10«.

19. I § 9 a, stk. 18, nr. 3, ændres »20 fuldtidsansatte« til: »10 fuldtidsansatte«.

20. I § 9 a, stk. 23, ændres »nr. 12« til: »nr. 11«.

21. I § 9 a, stk. 24, ændres »nr. 12 eller 13« til: »nr. 11 eller 12«.

22. I § 9 a, stk. 25, 1. pkt., ændres »stk. 2, nr. 1-4, 7, 9 eller 12-14« til: »stk. 2, nr. 1-4, 7, 9 eller 11-14«.

23. To steder i § 9 a, stk. 26, ændres »nr. 1-4, 6-9 og 12-14« til: »nr. 1-4, 6-9 og 11-14«.

24. I § 9 a, stk. 29, 1. pkt., ændres »stk. 2, nr. 3« til: »stk. 2, nr. 3 og 13«.

25. I § 9 a, stk. 30, ændres »nr. 12« til: »nr. 11«.

26. I § 9 a, stk. 31, ændres tre steder »nr. 11« til: »nr. 10«.

27. I § 9 a indsættes som stk. 32 og 33:

»Stk. 32. Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter, hvilket niveau den sæsonkorrigerede bruttoledighed ikke må overstige, jf. stk. 2, nr. 13, og nr. 14, litra e.

Stk. 33. Opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 13 og nr. 14, litra e, betinges af, at udlændingen i 2 år forud for ansøgningens indgivelse ikke her i landet er idømt eller har vedtaget en bøde på 3.000 kr. eller derover efter straffeloven, lov om euforiserende stoffer, lov om våben og eksplosivstoffer m.v. eller udlændingeloven. Opholdstilladelse betinges endvidere af, at udlændingen efter ansøgningens indgivelse ikke her i landet idømmes eller vedtager en bøde på 3.000 kr. eller derover efter straffeloven, lov om euforiserende stoffer, lov om våben og eksplosivstoffer m.v. eller udlændingeloven.«

28. I § 9 a indsættes som stk. 34:

»Stk. 34. Stillinger i forhold til hvilke der er mangel på arbejdskraft, jf. stk. 2, nr. 1, opgøres på en liste og kan tidligst udgå af listen efter 2 år fra offentliggørelsesdatoen.«

29. I § 9 h, stk. 1, nr. 5, ændres »stk. 2 og 3,« til: »stk. 2, 3 og 12,«.

30. I § 9 h indsættes efter stk. 12 som nye stykker:

»Stk. 13. For indgivelse af ansøgning, hvor Styrelsen for International Rekruttering og Integration skal træffe afgørelse om arbejdstilladelse efter § 9 i, stk. 12, med henblik på at kunne arbejde uden begrænsning efter afslutning af en dansk bachelor-, professionsbachelor-, kandidat- eller ph.d.-uddannelse, skal udlændingen senest samtidig med indgivelsen af ansøgningen betale et gebyr på 750 kr., medmindre andet følger af EU-reglerne.

Stk. 14. For indgivelse af ansøgning om genoptagelse af en sag, hvor Styrelsen for International Rekruttering og Integration har truffet afgørelse på baggrund af en ansøgning omfattet af stk. 13, skal udlændingen senest samtidig med indgivelsen af ansøgningen om genoptagelse betale et gebyr på 930 kr., medmindre andet følger af EU-reglerne. For indgivelse af klage over en afgørelse truffet af Styrelsen for International Rekruttering og Integration på baggrund af en ansøgning omfattet af stk. 13 skal klageren senest samtidig med indgivelsen af klagen betale et gebyr på 930 kr., medmindre andet følger af EU-reglerne. For indgivelse af ansøgning om genoptagelse af en klagesag omfattet af 2. pkt. skal klageren senest samtidig med indgivelsen af ansøgningen om genoptagelse betale et gebyr på 930 kr., medmindre andet følger af EU-reglerne.

Stk. 15. Gebyr efter stk. 14, 1. pkt., tilbagebetales, hvis ansøgningen om genoptagelse imødekommes. Gebyr efter stk. 14, 2. pkt., tilbagebetales, hvis klageren får helt eller delvis medhold i klagen. Gebyr efter stk. 14, 3. pkt., tilbagebetales, hvis ansøgningen om genoptagelse imødekommes.

Stk. 16. Ansøgningen om genoptagelse afvises, hvis betingelsen i stk. 14, 1. pkt., ikke er opfyldt. Klagen afvises, hvis betingelsen i stk. 14, 2. pkt., ikke er opfyldt. Ansøgningen om genoptagelse af klagesagen afvises, hvis betingelsen i stk. 14, 3. pkt., ikke er opfyldt.«

Stk. 13-15 bliver herefter stk. 17-19.

31. I § 9 h, stk. 13, der bliver stk. 17, indsættes efter 2. pkt.:

»De beløb, der er angivet i stk. 13 og 14, reguleres fra og med 2024 en gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.«

32. I § 9 h, stk. 14, der bliver stk. 18, ændres »5 eller 10,« til: »5, 10, 13 eller 14,«.

33. I § 9 h, stk. 15, der bliver stk. 19, ændres »og stk. 10« til: »stk. 10, 13 og 14«, og »stk. 7, 8 og 11« ændres til: »stk. 7, 8, 11 og 15«.

34. I § 9 i, stk. 7, ændres »stk. 1« til: »stk. 1-3«.

35. § 9 i, stk. 11, 1. pkt., affattes således: »En udlænding, der har opholdstilladelse efter stk. 1, 2 eller 12, og som efter afslutning af en dansk bachelor-, professionsbachelor-, kandidat- eller ph.d.-uddannelse har indgivet ansøgning om arbejdstilladelse uden begrænsning efter stk. 12, må arbejde i tiden indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles arbejdstilladelse efter stk. 12.«

36. To steder i § 9 i, stk. 11, 2. pkt., ændres »nr. 1-4, 7-9 eller 14« til: »nr. 1-4, 7-9, 13 eller 14«.

37. I § 9 i indsættes som stk. 12 og 13:

»Stk. 12. Der kan meddeles opholds- og arbejdstilladelse til en udlænding med henblik på at søge beskæftigelse efter afslutning af en uddannelse, der har dannet grundlag for en opholdstilladelse efter stk. 1 eller 2.

Stk. 13. Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse efter stk. 12, herunder om adgangen til og varigheden af en sådan opholds- og arbejdstilladelse.«

38. I § 9 m, stk. 2, 1. pkt., og tre steder i 4. pkt. ændres »§ 9 a, stk. 2, nr. 1-3, 6-9, 12 eller 13 eller nr. 14, litra a, c eller d« til: »§ 9 a, stk. 2, nr. 1-3, 6-9, 11-13 eller nr. 14, litra a, c, d eller e«.

39. I § 9 m, stk. 5, ændres »nr. 1-10, 12 eller 13 eller nr. 14, litra a-c,« til: »1-9, 11-13 eller nr. 14, litra a-c eller e,«, og »stk. 3, 12 eller 24, eller hvis EU-reglerne tilsiger det« ændres til: »stk. 3, 12 eller 24, eller hvis den pågældende opfylder betingelserne for at kunne meddeles arbejdstilladelse uden begrænsning efter § 9 i, stk. 12, efter afslutning af en dansk bachelor-, professionsbachelor-, kandidat- eller ph.d.-uddannelse, eller hvis EU-reglerne tilsiger det«.

40. I § 9 n, stk. 1, ændres »§ 9 i, stk. 1-3,« til: »§ 9 i, stk. 1-3 eller 12,«.

41. To steder i § 9 n, stk. 4, ændres »§ 9 i, stk. 1-3,« til: »§ 9 i, stk. 1-3 eller 12,«, og »nr. 1-10, 12 eller 13 eller nr. 14, litra a-c,« ændres til: »1-9, 11-13 eller nr. 14, litra a-c eller e,«, og efter »stk. 3, 12 eller 24,« indsættes: »eller hvis den pågældende opfylder betingelserne for at kunne meddeles arbejdstilladelse uden begrænsning efter § 9 i, stk. 12, efter afslutning af en dansk bachelor-, professionsbachelor-, kandidat- eller ph.d.-uddannelse,«.

42. I § 19, stk. 1, indsættes som nr. 20:

»Stk. 20. Når opholdstilladelsen er betinget af, at udlændingen efter ansøgningens indgivelse ikke her i landet idømmes eller vedtager en bøde på 3.000 kr. eller derover efter straffeloven, lov om euforiserende stoffer, lov om våben og eksplosivstoffer m.v. eller udlændingeloven, jf. § 9 a, stk. 33, 2. pkt., og udlændingen efter ansøgningens indgivelse idømmes eller vedtager en sådan straf. Kan forholdet føre til udvisning efter § 25 a, kan opholdstilladelsen dog ikke inddrages.«

43. I § 19 b, stk. 1, 1. og 2. pkt., og stk. 2, 1. og 2. pkt., ændres »nr. 12 eller 13« til: »nr. 11 eller 12«.

44. I § 40, stk. 3, ændres »12-14« til: »11-14«.

45. I § 44 a, stk. 26, ændres »nr. 11« til: »nr. 10«.

46. I § 46 a, stk. 7, nr. 1, ændres »§ 9 h, stk. 14« til: »§ 9 h, stk. 18«.

47. I § 48 h, stk. 1, 1. pkt., ændres »nr. 11« til: »nr. 10«.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 2023.

Stk. 2. § 1, nr. 3, finder ikke anvendelse for udlændinge, der inden den 1. april 2023 har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 10, eller allerede er meddelt opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 10. For disse udlændinge finder de hidtil gældende regler anvendelse.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Den 29. juni 2022 indgik den tidligere regering (Socialdemokratiet) aftale om "Styrket international rekruttering" med Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Kristendemokraterne. Det fremgår af aftalen, at partierne er enige om at fremsætte forslag om en række tiltag til styrkelse af den internationale rekruttering, og at tiltagene ikke mindst skal ses i sammenhæng med den aktuelle situation med mangel på arbejdskraft.

Der blev udskrevet valg til Folketinget den 5. oktober 2022, og aftalen er herefter bortfaldet.

Det følger af regeringsgrundlaget "Ansvar for Danmark" fra december 2022, at regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) vil gøre den indgåede aftale om styrket international rekruttering permanent. Lovforslaget udmønter denne del af regeringsgrundlaget.

Med henblik på at understøtte den danske økonomi under den aktuelle konjunktursituation og afhjælpe manglen på arbejdskraft indeholder lovforslaget forslag om en ny supplerende beløbsordning til håndtering af manglen på arbejdskraft.

For at give flere virksomheder adgang til fast track-ordningen, som giver mulighed for at ansætte arbejdskraft fra tredjelande hurtigt og fleksibelt, indeholder lovforslaget endvidere forslag om en udvidelse af fast track-ordningen. Udvidelsen foreslås gennemført ved, at kravet til antallet af fuldtidsansatte, som en virksomhed skal have ansat for at kunne blive certificeret til at benytte fast track-ordningen, nedsættes fra mindst 20 til mindst 10 fuldtidsansatte medarbejdere i Danmark.

For at sende et klart og positivt signal til udenlandske studerende om, at de er velkomne til at arbejde i Danmark, efter at de har afsluttet deres uddannelse her i landet, indeholder lovforslaget ligeledes forslag om, at udlændinge, der afslutter en dansk bachelor-, professionsbachelor-, kandidat- eller ph.d.-uddannelse skal meddeles et automatisk jobsøgningsophold på tre år, der skal give adgang til arbejde tre år efter endt uddannelse. Forslaget vil erstatte den nuværende etableringskortordning, der således samtidig foreslås ophævet.

Lovforslaget indeholder også forslag om, at positivlisten for personer med en videregående uddannelse udvides med flere stillingsbetegnelser og gøres mere forudsigelig. Dette foreslås gennemført ved, at de fagligt afgrænsede a-kasser gives mulighed for at indføre supplerende stillingsbetegnelser til positivlisten gældende for hele landet inden for den enkelte a-kasses faglige område, og at de regionale arbejdsmarkedsråd gives mulighed for at indføre supplerende stillingsbetegnelser på listen for deres respektive regionale områder, ligesom stillinger på positivlisten fremover tidligst skal kunne udgå af listen efter to år.

Endelig indeholder lovforslaget forslag om at udvide Startup Denmark-ordningen, så en udenlandsk virksomhedsejer, der ønsker at åbne en filial i Danmark af en eksisterende virksomhed, får adgang til at søge opholdstilladelse efter Startup Denmark, samt forslag om, at udlændinge, der allerede har stiftet en selvstændig succesfuld virksomhed i Danmark - f.eks. mens udlændingen havde et andet opholdsgrundlag - har mulighed for at søge om opholdstilladelse gennem Startup Denmark til at drive virksomheden.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Forslag om en ny supplerende beløbsordning til håndtering af manglen på arbejdskraft

2.1.1. Gældende ret

Det fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 3, at der efter ansøgning kan meddeles opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et fagområde, hvor ansættelsen indebærer en årlig aflønning på mindst 400.000 kr. Beløbet er i 2023-niveau 465.000 kr.

Det fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 14, at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse hos en virksomhed, der er certificeret, og hvor a) ansættelsen indebærer en årlig aflønning på et mindstebeløb, jf. § 9 a, stk. 2, nr. 3, b) ansættelsen indebærer, at udlændingen skal arbejde som forsker, jf. § 9 a, stk. 2, nr. 4, c) ansættelsen indebærer et uddannelsesophold på højt kvalificeret niveau eller d) udlændingens ophold i Danmark ikke overstiger 90 dage pr. år regnet fra udlændingens indrejse her i landet (fast track-ordningen).

En udlænding, som har indgået aftale om ansættelse i en certificeret virksomhed, kan påbegynde ansættelsen, selvom Styrelsen for International Rekruttering og Integration ikke har meddelt opholdstilladelse, hvis udlændingen har betalt gebyr, indgivet ansøgning om opholdstilladelse og har fået en foreløbig tilladelse til at påbegynde arbejdet. Dette følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 17. Reglerne for bortfald af opholdstilladelse finder ikke anvendelse for udlændinge med opholdstilladelse efter fast track-ordningen, jf. herved udlændingelovens § 17, stk. 5, 1. pkt.

Det fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 18, at en virksomhed efter ansøgning kan certificeres, hvis virksomheden 1) senest samtidig med indgivelse af ansøgningen har betalt et gebyr, 2) er omfattet af en kollektiv overenskomst eller på tro og love erklærer, at ansættelse i virksomheden sker på sædvanlige vilkår, 3) har mindst 20 fuldtidsansatte i Danmark, 4) ikke er omfattet af en lovlig arbejdskonflikt på tidspunktet for certificeringen, 5) ikke på tidspunktet for certificeringen har alvorlige udeståender med Arbejdstilsynet, 6) ikke inden for det seneste år forud for certificeringen er straffet mere end to gange efter § 59, stk. 5, eller § 60, stk. 1, eller er ifaldet straf efter § 59, stk. 5, eller § 60, stk. 1, i form af en bøde på 60.000 kr. eller strengere straf, når virksomheden beskæftiger færre end 250 fuldtidsansatte, henholdsvis 100.000 kr. eller strengere straf, når virksomheden beskæftiger 250 fuldtidsansatte eller derover og 7) har deltaget i et forudgående vejledningsmøde i Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

En udlænding, der indgiver ansøgning om opholdstilladelse eller forlængelse af opholdstilladelse efter beløbsordningen eller fast track-ordningen, skal betale et gebyr, medmindre Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige andet, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 4. Gebyret er pr. 1. januar 2023 fastsat til 4.405 kr., jf. § 5, stk. 2, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 1530 af 15. december 2022 om indbetaling og tilbagebetaling af gebyrer for at indgive ansøgninger og klager på studie- og erhvervsområdet m.v. (gebyrbekendtgørelsen). Det følger af udlændingelovens § 9 h, stk. 4, 1. pkt., at størrelserne af gebyret efter blandt andet § 9 h, stk. 1, nr. 4, fastsættes således, at det svarer til omkostningerne ved Styrelsen for International Rekruttering og Integrations behandling og kontrol af ansøgninger om opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse.

Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afslag på opholdstilladelse eller forlængelse af opholdstilladelse eller inddragelse af opholdstilladelse efter beløbsordningen og fast track-ordningen kan påklages til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1. Der skal betales et gebyr for at indgive klage over afslag på opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 2. pkt. Gebyret er pr. 1. januar 2023 fastsat til 930 kr., jf. § 5, stk. 7, i gebyrbekendtgørelsen. Det fremgår af § 46 a, stk. 3, 1. pkt., at klage til Udlændingenævnet skal være indgivet, inden 8 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

Ud over udlændingelovens regler om udvisning af udlændinge ved dom i forbindelse med idømmelse af fængselsstraf, jf. udlændingelovens §§ 22-24, jf. § 49, stk. 1, indeholder udlændingelovens §§ 25-25 b regler om administrativ udvisning af udlændinge.

Afgørelser om administrativ udvisning efter blandt andet udlændingelovens § 25 a træffes af Udlændingestyrelsen med klageadgang til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 46, stk. 1, og § 46 a, stk. 1, og forudsætter, at udlændingen ikke har haft lovligt ophold i Danmark i længere tid end de sidste 6 måneder, og at der ikke er tale om højere straf end bøde.

I sådanne tilfælde kan en udlænding udvises efter udlændingelovens § 25 a, stk. 1, nr. 1, hvis udlændingen uden for de i §§ 22-24 nævnte tilfælde er dømt for visse overtrædelser af udlændingeloven, straffeloven eller toldloven eller for overtrædelse af lov om våben og eksplosivstoffer eller lov om knive og blankvåben m.v., eller udlændingen over for politiet har erkendt overtrædelsen eller er pågrebet under eller i umiddelbar tilknytning til udøvelsen af det strafbare forhold. Derudover kan en udlænding udvises efter udlændingelovens § 25 a, stk. 1, nr. 2, hvis udlændingen er dømt for ulovlig besiddelse af euforiserende stoffer, eller udlændingen over for politiet har erkendt ulovlig besiddelse eller brug af euforiserende stoffer, eller der i øvrigt foreligger en særlig bestyrket mistanke.

En udlænding, der ikke har haft lovligt ophold i Danmark i længere tid end de sidste 6 måneder, kan udvises efter udlændingelovens § 25 a, stk. 2, nr. 1, hvis der er grund til at antage, at udlændingen vil tage ophold eller arbejde uden fornøden tilladelse her i landet, og efter udlændingelovens § 25 a, stk. 2, nr. 2, hvis udlændingen ikke har de nødvendige midler til sit underhold både med hensyn til hele det påtænkte ophold i Schengenlandene og til enten hjemrejsen eller gennemrejsen til et land, der ikke er tilsluttet Schengenkonventionen, og hvor den pågældende er sikret indrejse, og ikke er i stand til på lovlig vis at erhverve disse midler.

Efter udlændingelovens § 25 a, stk. 2, nr. 3, kan en udlænding, der ikke har haft lovligt ophold i Danmark i længere tid end de sidste 6 måneder, udvises af andre hensyn til den offentlige orden, hvis forholdet til fremmede magter, sikkerheds- eller sundhedsmæssige grunde eller hensynet til Schengenlandenes offentlige orden tilsiger, at udlændingen ikke bør have ophold her i landet. Udlændinge, der er omfattet af udlændingelovens § 2, stk. 1 eller 2 (EU-reglerne om fri bevægelighed), kan ikke udvises på grund af hensynet til Schengenlandenes offentlige orden eller forholdet til fremmede magter.

Endelig kan en udlænding, der ikke har haft lovligt ophold i Danmark i længere tid end de sidste 6 måneder, udvises efter udlændingelovens § 25 a, stk. 2, nr. 4, hvis udlændingen er fritaget for visum, jf. § 3, eller er meddelt visum, jf. §§ 4-4 b, og frafalder en ansøgning om opholdstilladelse efter § 7 (asyl), som behandles efter § 53 b, eller hvis ansøgningen om asyl, der behandles efter § 53 b (åbenbart grundløs proceduren), bortfalder efter § 40, stk. 10.

Efter udlændingelovens § 26, stk. 1, skal der ved afgørelsen om udvisning efter blandt andet § 25 a tages hensyn til, om udvisningen må antages at virke særlig belastende på grund af udlændingens tilknytning til det danske samfund, manglende eller ringe tilknytning til hjemlandet m.v.

For personer omfattet af EU-reglerne om fri bevægelighed kan der kun udvises i overensstemmelse med de principper, der efter EU-reglerne gælder for begrænsning af retten til fri bevægelighed, jf. udlændingelovens § 26 b.

En afgørelse om udvisning medfører, at udlændingens ret til ophold bortfalder, jf. udlændingelovens § 26 c.

Ved en afgørelse om udvisning fastsættes også et indrejseforbud, jf. udlændingelovens § 32, stk. 1, nr. 1. Varigheden af et indrejseforbud afhænger blandt andet af, om udlændingen er udvist administrativt eller ved dom, og, hvis udlændingen udvises ved dom, hvor lang en frihedsstraf, der idømmes, jf. udlændingelovens § 32, stk. 4.

En udlænding, som har indrejseforbud, kan ikke gives opholdstilladelse efter blandt andet udlændingelovens § 9 a, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor, dog tidligst 2 år efter udrejsen, jf. udlændingelovens § 10, stk. 4.

2.1.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår af aftalen om styrket international rekruttering, at med henblik på at understøtte den danske økonomi under den aktuelle konjunktursituation og afhjælpe manglen på arbejdskraft er aftalepartierne enige om, at der skal etableres en midlertidig supplerende beløbsordning, og at ordningen etableres med henblik på at sikre adgang til arbejdskraft i den aktuelle situation med mangel, hvor det samtidig sikres, at der er fokus på ordentlige ansættelsesvilkår, uddannelse af danske unge, fastholdelse af de seniorer, som vil og kan, samt bedre beskæftigelsesmuligheder for personer med handicap.

Det fremgår endvidere af aftalen, at der lægges op til at etablere en supplerende ordning, hvor

- Beløbsgrænsen er 375.000 kr. i en afgrænset periode på tre år fra 1. december 2022 og til 1. december 2025, og at beløbsgrænsen reguleres årligt med satsreguleringsprocenten og en tilpasningsprocent, så reguleringen svarer til lønudviklingen i samfundet.

- Opholds- og arbejdstilladelser opnået efter ordningen kan have en varighed på 5 år.

- Ordningen vil være omfattet af de betingelser, som generelt gælder på erhvervsordningerne, herunder at ansættelser gennem ordningen skal være på sædvanlige danske løn- og ansættelsesvilkår.

- Nye opholdstilladelser er betinget af den aktuelle mangel på arbejdskraft, hvilket indebærer, at der ikke kan meddeles nye opholdstilladelser efter den supplerende ordning, såfremt de seneste tre måneders sæsonkorrigerede bruttoledighed i gennemsnit overstiger 3,75 pct.

- En opholdstilladelse efter ordningen er betinget af, at arbejdstageren ikke modtager ydelser efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, f.eks. kontanthjælp.

- Begår arbejdstageren kriminalitet i Danmark af en sådan karakter, som medfører udvisning, bortfalder arbejdstagerens opholdstilladelse efter beløbsordningen.

- Virksomheden skal ved ansøgningen erklære, at stillingerne har været slået op på Jobnet og EURES-portalen i mindst to uger, og udlændingemyndighederne vil i et antal sager føre en stikprøvevis kontrol af, om erklæringen er korrekt.

Det fremgår også af aftalen, at de nævnte kriterier skal gælde på ansøgningstidspunktet.

Det bemærkes, at det desuden følger af aftalen, at aftalepartierne forventer, at erhvervslivet er sig sit ansvar bevidst i forhold til at understøtte, at seniorer kan blive på arbejdsmarkedet, hvis de ønsker det, understøtte at personer med handicap har mulighed for at komme i beskæftigelse samt øger antallet af lærepladser i de kommende år og dermed understøtter dygtig faglig arbejdskraft også i fremtiden. Det fremgår endvidere, at aftalepartierne er enige om, at anvendelsen af ordningen skal kunne begrænses, såfremt der opnås mere end 15.000 beskæftigede efter ordningen og det tilsvarende fast track-spor, eksklusiv eventuel medfølgende familie. Skulle antallet af beskæftigede efter ordningen nærme sig dette niveau, er aftalepartierne således enige om at drøfte en ophævelse af ordningen. Ligeledes fremgår det af aftalen, at aftalepartierne er enige om at evaluere erfaringerne med den nye midlertidige supplerende beløbsordning målrettet situationer med mangel på arbejdskraft inden udløbet af den midlertidige ordning.

Det er forudsat i aftalen, at den supplerende beløbsordning skulle træde i kraft den 1. december 2022.

Som nævnt følger det af det politiske grundlag for Danmarks regering "Ansvar for Danmark", at aftalen om styrket international rekruttering gøres permanent. Det indebærer, at den supplerende ordning ikke vil blive afgrænset til kun at kunne danne grundlag for opholds- og arbejdstilladelse i en midlertidig periode, ligesom en opholds- og arbejdstilladelse opnået efter ordningen vil kunne forlænges ud over 5 års varighed.

Udlændinge- og integrationsministeren vil inddrage de partier, der har stemt for lovforslaget, i en kommende evaluering af ordningen, ligesom ministeren vil inddrage partierne i en drøftelse af ordningen, hvis antallet af beskæftigede efter ordningen og det tilsvarende fast track-spor nærmer sig 15.000. Evalueringen vil kunne tænkes sammen med tidspunktet for, at antallet af beskæftigede efter ordningen og det tilsvarende fast track-spor nærmer sig 15.000 beskæftigede.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. april 2023, jf. herved lovforslagets § 2, stk. 1.

Det foreslås på ovenstående baggrund, at der indføres en ny supplerende beløbsordning, hvorefter der efter ansøgning kan meddeles opholdstilladelse, hvis udlændingen har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et fagområde, hvor ansættelsen indebærer en årlig aflønning på mindst 375.000 kr., når de forudgående tre måneders sæsonkorrigerede bruttoledighed på ansøgningstidspunktet i gennemsnit ikke har oversteget et af udlændinge- og integrationsministeren fastsat niveau, jf. den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 32, og når stillingen på ansøgningstidspunktet har været slået op på Jobnet og EURES-portalen i minimum to uger.

Det vil være en betingelse for at få opholdstilladelse, at der er tale om et reelt ansættelsestilbud. Er der en vis formodning om, at de faktiske ansættelsesforhold ikke stemmer overens med det, der fremgår af ansøgningen, og de faktiske ansættelsesforhold ikke vil opfylde betingelserne for en opholdstilladelse efter den foreslåede nye erhvervsordning, eller hvis det afgørende formål med aftalen eller tilbuddet om ansættelse er at skaffe udlændingen et ophold, som udlændingen ellers ikke ville kunne opnå, vil der blive meddelt afslag på opholdstilladelse, jf. herved udlændingelovens § 9 a, stk. 26. Det svarer til, hvad der i øvrigt gælder for udlændinge, der søger opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse ved en stedfæstet arbejdsgiver i Danmark.

Det vil også være en betingelse for at opnå opholdstilladelse, at løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige. Som det gælder efter f.eks. den gældende beløbsordning, vil det kun være aflønning, som reelt udgør likvide midler, herunder udbetalte feriepenge, der kan indgå i vurderingen af lønniveauet, når der skal tages stilling til, om en ansættelse er på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. I opgørelsen af lønnen kan således ikke medregnes værdien af f.eks. kost, logi, diæter, fri bil, fri telefoni, internet, naturalier, abonnementer eller andre ydelser, som tilbydes den ansatte af arbejdsgiveren. En arbejdsgiver vil dog kunne give personalegoder i form af eksempelvis kost og logi som et tillæg til lønnen, ligesom arbejdsgiveren vil kunne udbetale f.eks. merarbejde og bonus i et andet land. Disse elementer vil dog ikke indgå i Styrelsen for International Rekruttering og Integrations vurdering af, om de tilbudte løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige. Det svarer til, hvad der i dag gælder efter f.eks. beløbsordningen. Indbetalinger til arbejdsmarkedspensioner vil kunne medregnes ved opgørelsen af lønniveauet, og som det gælder for f.eks. den almindelige beløbsordning, vil det både være den del af pensionsbidraget, der betales af arbejdsgiveren, og den del, der betales af lønmodtageren, der vil kunne medregnes.

Det foreslås, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration kan anmode de regionale arbejdsmarkedsråd om en udtalelse om, hvorvidt løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige. Dette følger allerede af udlændingelovens § 9 a, stk. 8, 1. pkt., for så vidt angår ansøgninger om opholdstilladelse, der indgives efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-9 og 12-14.

Det foreslås endvidere, at beløbsgrænsen på 375.000 kr., som det gælder for den almindelige beløbsordning, vil skulle reguleres årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, og en tilpasningsprocent, så reguleringen i alt svarer til lønudviklingen i samfundet. Der henvises til den foreslåede ændring af udlændingelovens § 9 a, stk. 29, 1. pkt. Beløbsgrænsen vil første gang blive reguleret med virkning fra den 1. januar 2024. Det foreslås dog også, at de regulerede beløb - som det også gælder for den almindelige beløbsordning - skal afrundes til det nærmeste beløb, som er deleligt med 1.000 kr., jf. § 9 a, stk. 29. 2, pkt.

Med forslaget vil det endvidere være en betingelse for at kunne opnå opholdstilladelse, at de forudgående tre måneders sæsonkorrigerede bruttoledighed på ansøgningstidspunktet i gennemsnit ikke har oversteget et af udlændinge- og integrationsministeren fastsat niveau.

Det foreslås i den forbindelse, at udlændinge- og integrationsministeren bemyndiges til at fastsætte, hvilket niveau den sæsonkorrigerede bruttoledighed ikke må overstige, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 32.

Med hjemmel i den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil det i udlændingebekendtgørelsen blive fastsat, hvilket niveau den sæsonkorrigerede bruttoledighed ikke må overstige. Det fremgår som nævnt af aftalen, at der ikke kan meddeles nye opholdstilladelser efter den nye supplerende ordning, såfremt de forudgående tre måneders sæsonkorrigerede bruttoledighed i gennemsnit overstiger 3,75 pct. Det er på den baggrund hensigten at fastsætte en regel om, at den gennemsnitlige sæsonkorrigerede bruttoledighed ikke må overstige 3,75 pct. Dette indebærer, at der alene vil kunne meddeles opholdstilladelse, hvis de forudgående tre måneders sæsonkorrigerede bruttoledighed i gennemsnit ikke har oversteget 3,75 pct. på ansøgningstidspunktet. Det er uden betydning, om niveauet for den sæsonkorrigerede bruttoledighed reguleres efter ansøgningens indgivelse.

Med forslaget om en bemyndigelsesbestemmelse ønsker Udlændinge- og Integrationsministeriet at sikre den fornødne fleksibilitet fremadrettet, så procentsatsen kan reguleres, når forholdene på det danske arbejdsmarked ændrer sig. Det kan f.eks. være, hvis den strukturelle bruttoledighed på det danske arbejdsmarked skønnes at have ændret sig til en størrelsesorden, hvor en procentsats på 3,75 pct. - henset til de aktuelle forhold - ikke længere er hensigtsmæssig. Udlændinge- og integrationsministeren agter at drøfte eventuelle fremtidige ændringer af procentsatsen med de partier, der har stemt for lovforslaget.

Det er Danmarks Statistik, der offentliggør de officielle tal for den registerbaserede bruttoledighed hver måned. Statistikken omfatter samtlige registrerede ledige ifølge definitionen siden 2007 og er omregnet til fuldtidsledige. Ved "ledige personer" forstås ifølge Danmarks Statistik registrerede ledige 16-64 årige, som modtager dagpenge eller er jobklare kontanthjælpsmodtagere, inkl. de aktiverede.

Statistikken udkommer omkring 30 dage efter referencemånedens afslutning. Ledigheden er præget af sæsonudsving, og sæsonkorrigeres derfor af Danmarks Statistik. Inden tallene sæsonkorrigeres, bliver de seneste månedstal opregnet på baggrund af det erfaringsmæssige efterslæb i indberetningerne. Derudover giver sæsonkorrektionen i sig selv anledning til mindre revisioner, når der kommer nye månedstal.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil på baggrund af de af Danmarks Statistik offentliggjorte tal for den registerbaserede bruttoledighed tage stilling til, om betingelsen om, at de forudgående tre måneders sæsonkorrigerede bruttoledighed på ansøgningstidspunktet i gennemsnit ikke må have oversteget det af udlændinge- og integrationsministeren fastsatte niveau, er opfyldt. Månedstallene for den sæsonkorrigerede bruttoledighed vil blive offentliggjort på www.nyidanmark.dk. Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil lægge oplysningerne uprøvet til grund.

Herudover vil det efter forslaget være en betingelse for at kunne opnå opholdstilladelse, at den stilling, der søges opholdstilladelse på baggrund af, på ansøgningstidspunktet har været slået op på Jobnet og EURES-portalen i minimum to uger. Er stillingen slået op på andre jobportaler, vil dette ikke opfylde betingelsen om, at stillingen skal have været slået op på Jobnet og EURES-portalen i minimum to uger. Antallet af ansøgere på stillingsopslaget er uden betydning, ligesom det er underordnet, om stillingsopslaget fortsat er åbent, eller om rekrutteringsprocessen er færdig.

Det forudsættes, at virksomheder ved ansøgningen om opholdstilladelse efter ordningen på tro og love erklærer, at stillingerne har været slået op på Jobnet og EURES-portalen i mindst to uger, og Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil i et antal sager føre en stikprøvevis kontrol af, om erklæringerne er korrekte.

Herudover foreslås det, at opholdstilladelse efter den nye erhvervsordning skal betinges af, at udlændingen i 2 år forud for ansøgningens indgivelse ikke er idømt eller har vedtaget en bøde her i landet på 3.000 kr. eller derover efter straffeloven, lov om euforiserende stoffer, lov om våben og eksplosivstoffer m.v. eller udlændingeloven, jf. den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 33, 1. pkt.

Udlændingen vil ved indgivelse af ansøgningen om opholdstilladelse efter den foreslåede ordning på tro og love skulle erklære, at vedkommende i 2 år forud for ansøgningens indgivelse ikke her i landet er idømt eller har vedtaget en bøde på 3.000 kr. eller derover efter de angivne love.

Det bemærkes, at det af udlændingelovens § 40, stk. 6, følger, at afgiver en person en erklæring til oplysninger i sager, der henhører under denne lov, kan udlændingemyndighederne kræve, at erklæringen afgives på tro og love. Efter straffelovens § 161 straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år den, som til en offentlig myndighed afgiver en falsk erklæring på tro og love.

Det foreslås også, at opholdstilladelse efter den nye erhvervsordning skal betinges af, at udlændingen efter ansøgningens indgivelse ikke her i landet idømmes eller vedtager en bøde på 3.000 kr. eller derover efter straffeloven, lov om euforiserende stoffer, lov om våben og eksplosivstoffer m.v. eller udlændingeloven, jf. den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 33, 2. pkt.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil som led i styrelsens almindelige kontrolindsats i et antal sager føre stikprøvevis kontrol af, om betingelsen om, at udlændingen i 2 år forud for ansøgningens indgivelse ikke er idømt eller har vedtaget en bøde her i landet på 3.000 kr. eller derover efter straffeloven, lov om euforiserende stoffer, lov om våben og eksplosivstoffer m.v. eller udlændingeloven, er opfyldt. Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil endvidere i et antal sager føre kontrol med, om udlændingen efter ansøgningens indgivelse her i landet idømmes eller vedtager en bøde efter straffeloven, lov om euforiserende stoffer, lov om våben og eksplosivstoffer m.v. eller udlændingeloven.

Det vil udtrykkeligt fremgå af den opholdstilladelse, som udlændingen meddeles, dels at opholdstilladelsen er betinget af, at udlændingen i 2 år forud for ansøgningens indgivelse ikke er idømt eller har vedtaget en bøde her i landet på 3.000 kr. eller derover efter straffeloven, lov om euforiserende stoffer, lov om våben og eksplosivstoffer m.v. eller udlændingeloven, dels at opholdstilladelsen er betinget af, at udlændingen efter ansøgningens indgivelse ikke her i landet idømmes eller vedtager en bøde på 3.000 kr. eller derover efter straffeloven, lov om euforiserende stoffer, lov om våben og eksplosivstoffer m.v. eller udlændingeloven.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil i samarbejde med politiet udarbejde en smidig høringsprocedure med henblik på, at styrelsen og Udlændingenævnet kan få adgang til de relevante oplysninger inden for rimelig tid.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3 om forholdet til databeskyttelsesreglerne.

Det foreslås også, at der skal kunne meddeles opholdstilladelse efter den nye erhvervsordning for en periode på op til 5 år med mulighed for forlængelse. Vedtages lovforslaget vil bekendtgørelse nr. 1206 af 23. august 2022 om udlændinges adgang her til landet (udlændingebekendtgørelsen) blive ændret i overensstemmelse hermed.

Det bemærkes, at en opholds- og arbejdstilladelse efter den foreslåede nye erhvervsordning kun vil give adgang til at arbejde hos den arbejdsgiver, hvortil arbejdstilladelsen er stedfæstet, jf. udlændingebekendtgørelsens § 26, stk. 1, 1. pkt., jf. § 25, stk. 1.

Det foreslås, at opholdstilladelse efter den foreslåede nye erhvervsordning ikke skal kunne meddeles, hvis den ansættelse, som udlændingen har indgået aftale eller fået tilbud om, er omfattet af en lovlig konflikt. Det svarer til, hvad der i øvrigt gælder for udlændinge, der har søgt opholdstilladelse på baggrund af et jobtilbud stedfæstet til en bestemt arbejdsgiver, jf. herved udlændingelovens § 9 a, stk. 9.

Det foreslås endvidere, at udlændinge med opholdstilladelse efter den foreslåede nye erhvervsordning skal omfattes af jobskiftereglen i udlændingelovens § 9 a, stk. 11. Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 11, at en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om et nyt ansættelsesforhold, kan opholde sig i Danmark og arbejde i tiden, indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles opholdstilladelse på baggrund af det nye ansættelsesforhold. Ansøgning om opholdstilladelse efter det nye ansættelsesforhold skal dog indgives senest på det tidspunkt, hvor udlændingen påbegynder det nye arbejde. En udlænding, der f.eks. tilbydes andet arbejde i Danmark eller en ny ansættelse i den samme virksomhed, vil således kunne fortsætte opholdet her i landet og påbegynde det nye arbejde straks efter ansøgningens indgivelse. Det svarer til, hvad der gælder for udlændinge, der har opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse ved en stedfæstet arbejdsgiver i Danmark.

Ligeledes foreslås det, at udbetaling af løn til en udlænding, der meddeles opholdstilladelse efter den nye erhvervsordning, skal ske til en dansk bankkonto, jf. herved udlændingelovens § 9 a, stk. 25. Det svarer til, hvad der gælder for udlændinge, der har opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse ved en stedfæstet arbejdsgiver i Danmark.

Det foreslås også, at der efter ansøgning skal kunne meddeles opholdstilladelse til medfølgende familie til udlændinge, der får opholdstilladelse efter den foreslåede nye erhvervsordning. Medfølgende familie omfatter som det altovervejende udgangspunkt ægtefælle eller fast samlever samt hjemmeboende børn under 18 år. Eventuel medfølgende familie vil, som det i øvrigt gælder for medfølgende familie til udenlandske arbejdstagere i Danmark, være fritaget for krav om arbejdstilladelse, jf. udlændingelovens § 14, stk. 1, nr. 7, medmindre det medfølgende familiemedlem samtidig arbejder for samme virksomhed som den udenlandske arbejdstager eller for en virksomhed, der har tæt sammenhæng til den virksomhed, som den udenlandske arbejdstager arbejder for, jf. herved § 9 m, stk. 2. Det svarer til, hvad der i øvrigt gælder for medfølgende familie til udenlandske arbejdstagere med en stedfæstet arbejdstilladelse.

Herudover foreslås det, at meddelelse af opholdstilladelse efter den nye erhvervsordning skal betinges af, at udlændingen og eventuel medfølgende familie ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 4, 1. pkt. Det svarer til, hvad der i øvrigt gælder for udlændinge med opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse her i landet samt deres eventuelle medfølgende familie.

Det foreslås ligeledes, at en udlænding, der indgiver ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse og forlængelse af opholds- og arbejdstilladelse efter den nye erhvervsordning, ligesom det gælder for andre sager om opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse, skal betale et gebyr, medmindre Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige andet, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 4. Gebyret for at søge opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse er pr. 1. januar 2023 fastsat til 4.405 kr., jf. gebyrbekendtgørelsens § 5, stk. 2, nr. 1. Det bemærkes, at tyrkiske statsborgere omfattet af associeringsaftalekomplekset mellem EU og Tyrkiet vil være fritaget for betaling af gebyr. Associeringsaftalekomplekset omfatter den aftale, som Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet indgik den 12. september 1963 for at styrke de økonomiske og handelsmæssige forbindelser mellem EU og Tyrkiet, herunder gradvist at gennemføre arbejdskraftens frie bevægelighed, samt senere tillægsretsakter dertil, herunder tillægsprotokol af 23. november 1970, som trådte i kraft i forhold til Danmark den 1. januar 1973, hvor Danmark blev medlem af EF, og Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 af 19. september 1980, som blev vedtaget inden for rammerne af associeringsaftalen og trådte i kraft den 1. december 1980.

Ansøgning om opholdstilladelse efter den foreslåede nye erhvervsordning og forlængelse af en sådan opholdstilladelse skal indgives til Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Opholdstilladelsen vil kunne forlænges, hvis den årlige lønindkomst opfylder lønkravet. Er beløbsgrænsen reguleret med satsreguleringsprocenten og en tilpasningsprocent, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 29, og udlændingen derfor ikke længere opfylder lønkravet, foreslås det, at opholdstilladelsen skal kunne forlænges, hvis der er tale om samme ansættelsesforhold, og udlændingens årsløn fortsat opfylder den beløbsgrænse, som var gældende, da udlændingen fik sin opholdstilladelse. Løn- og ansættelsesvilkår skal fortsat være sædvanlige på forlængelsestidspunktet. Det svarer til, hvad der i dag gælder for udlændinge, der søger forlængelse af en opholdstilladelse efter beløbsordningen. Der henvises til den foreslåede ændring af udlændingelovens § 9 a, stk. 14, 1. pkt. Herudover foreslås det, at en opholdstilladelse efter den foreslåede nye erhvervsordning skal kunne forlænges, uanset at de forudgående tre måneders sæsonkorrigerede bruttoledighed i gennemsnit har oversteget et af udlændinge- og integrationsministeren fastsat niveau, og uanset at stillingen ikke har været slået op på Jobnet og EURES-portalen i minimum to uger, hvis udlændingen er i samme ansættelsesforhold, som lå til grund for meddelelse af opholdstilladelsen. Der henvises til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 14, 2. pkt. De øvrige betingelser for opholdstilladelsen skal fortsat være opfyldt, herunder betingelsen om, at ansættelsen skal være på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.

Det foreslås herudover, at fast track-ordningen i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 14, udvides, således at en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse i en virksomhed, som er certificeret, og hvor ansættelsen indebærer en årlig aflønning på et mindstebeløb efter den foreslåede nye erhvervsordning, jf. herved udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 13, når de forudgående tre måneders sæsonkorrigerede bruttoledighed på ansøgningstidspunktet i gennemsnit ikke har oversteget et af udlændinge- og integrationsministeren fastsat niveau, jf. herved ovenfor, og når stillingen på ansøgningstidspunktet har været slået op på Jobnet og EURES-portalen i minimum to uger, skal kunne søge og opnå opholdstilladelse efter fast track-ordningen. Udlændingen vil i så fald - som det i øvrigt gælder for udlændinge med opholdstilladelse efter fast track-ordningen - kunne påbegynde sin ansættelse, selvom Styrelsen for International Rekruttering og Integration ikke har meddelt opholdstilladelse, hvis udlændingen har betalt gebyr, indgivet ansøgning om opholdstilladelse og har fået en foreløbig tilladelse til at påbegynde arbejdet, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 17, ligesom udlændingen vil være undtaget for reglerne om bortfald af opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 17, stk. 5, 1. pkt.

Det bemærkes, at udover, at udlændingen skal have indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse i en certificeret virksomhed, vil betingelserne for at få opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 14, litra e, være de samme som efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 13, idet det dog - i overensstemmelse med den politiske aftale - foreslås, at betingelsen om, at stillingen på ansøgningstidspunktet skal have været slået op på Jobnet og EURES-portalen i minimum to uger, skal opfyldes ved, at den certificerede virksomhed i forbindelse med ansøgningens indgivelse fremlægger en kopi af det relevante jobopslag.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 9.

Afslag på opholdstilladelse og afslag på forlængelse af opholdstilladelse efter de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 13 og nr. 14, litra e, vil kunne påklages til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1. Der skal betales et gebyr for at indgive klage over afslag på opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 2. pkt. Gebyret er pr. 1. januar 2023 fastsat til 930 kr., jf. § 5, stk. 7, i gebyrbekendtgørelsen. Det fremgår af § 46 a, stk. 3, 1. pkt., at klage til Udlændingenævnet skal være indgivet, inden 8 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

Hvis udlændingen ikke opfylder betingelserne for sin opholdstilladelse, f.eks. hvis Styrelsen for International Rekruttering og Integration som led i sin kontrolindsats finder ud af, at betingelsen om, at udlændingen i 2 år forud for ansøgningens indgivelse ikke her i landet må være idømt eller have vedtaget en bøde på 3.000 kr. eller derover efter straffeloven, lov om euforiserende stoffer, lov om våben og eksplosivstoffer m.v. eller udlændingeloven, ikke er opfyldt, vil styrelsen kunne inddrage opholdstilladelsen, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, eller stk. 2, nr. 1. Tilsvarende gælder eksempelvis, hvis Styrelsen for International Rekruttering og Integration finder ud af, at den stilling, der danner grundlag for opholdstilladelsen, ikke på ansøgningstidspunktet har været slået op på Jobnet og EURES-portalen.

Hvis udlændingen ikke længere opfylder betingelserne for sin opholdstilladelse, fordi den pågældende efter ansøgningens indgivelse her i landet idømmes en bøde på 3.000 kr. eller derover efter straffeloven, lov om euforiserende stoffer, lov om våben og eksplosivstoffer m.v. eller udlændingeloven, vil Styrelsen for International Rekruttering og Integration kunne inddrage opholdstilladelsen efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 20, 1. pkt.

Det vil være en forudsætning for inddragelse, at der i forbindelse med bødesagen ikke er mulighed for at træffe afgørelse om administrativ udvisning efter udlændingelovens § 25 a, jf. forslaget til udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 20, 2. pkt. Dette hænger sammen med hensynet til at sikre, at det er reglerne om udvisning med fastsættelse af et indrejseforbud, jf. afsnit 2.1.1, der finder anvendelse frem for inddragelsesreglerne i de tilfælde, hvor der er mulighed for udvisning efter udlændingelovens § 25 a.

Det betyder for det første - da der alene er mulighed for at udvise efter udlændingelovens § 25 a i tilfælde, hvor udlændingen ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder - at opholdstilladelsen vil kunne inddrages efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 20, hvis udlændingen har opholdt sig lovligt her i landet i over 6 måneder.

Det betyder for det andet, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration ikke vil kunne inddrage opholdstilladelsen i tilfælde, hvor en udlænding med opholdstilladelse efter en af de foreslåede bestemmelser i § 9 a, stk. 2, nr. 13 eller nr. 14, litra e, har opholdt sig lovligt her i landet i op til 6 måneder og idømmes eller vedtager en bøde på 3.000 kr. eller derover efter straffeloven, lov om euforiserende stoffer, lov om våben og eksplosivstoffer m.v. eller udlændingeloven, og der er hjemmel til, at Udlændingestyrelsen vil kunne udvise den pågældende administrativt efter udlændingelovens § 25 a. Det afgørende vil i den forbindelse være, om Udlændingestyrelsen vil kunne træffe afgørelse med hjemmel i udlændingelovens § 25 a, og det vil således ikke være en forudsætning, at Udlændingestyrelsen konkret har taget stilling til, om udlændingen skal udvises.

Det forudsættes, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration i tilfælde, hvor styrelsen bliver bekendt med, at en udlænding, der har opholdstilladelse efter en af de foreslåede bestemmelser i § 9 a, stk. 2, nr. 13 eller nr. 14, litra e, og alene har opholdt sig lovligt her i landet i op til 6 måneder, idømmes eller vedtager en bøde på 3.000 kr. eller derover efter straffeloven, lov om euforiserende stoffer, lov om våben og eksplosivstoffer m.v. eller udlændingeloven, retter henvendelse til Udlændingestyrelsen med henblik på at få oplyst, om der er tale om et tilfælde, hvor der er hjemmel i udlændingelovens § 25 a til, at Udlændingestyrelsen vil kunne udvise den pågældende efter denne bestemmelse, således at Styrelsen for International Rekruttering og Integration skal undlade at påbegynde en inddragelsessag.

Tilsvarende forudsættes det, at Udlændingestyrelsen, ligeledes med henblik på at sikre, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration ikke indleder en inddragelsessag, orienterer Styrelsen for International Rekruttering og Integration, hvis Udlændingestyrelsen i forbindelse med behandlingen af en sag om udvisning efter udlændingelovens § 25 a bliver bekendt med, at udlændingen har opholdstilladelse efter en af de foreslåede bestemmelser i § 9 a, stk. 2, nr. 13 eller nr. 14, litra e.

Det foreslås, at udlændingelovens § 26, stk. 1, skal finde tilsvarende anvendelse ved afgørelse om inddragelse af en opholdstilladelse meddelt efter de foreslåede bestemmelser i § 9 a, stk. 2, nr. 13 og nr. 14, jf. herved udlændingelovens § 19 a, stk. 2. Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil således i forbindelse med afgørelsen om inddragelse skulle tage stilling til, om inddragelsen må antages at virke særligt belastende som følge af udlændingens forhold, herunder som følge af udlændingens tilknytning til det danske samfund, udlændingens tilknytning til herboende personer og konsekvenserne for udlændingens herboende nære familiemedlemmer, herunder i relation til hensynet til familiens enhed. Det svarer til, hvad der i dag gælder ved afgørelse af, om en opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-11 og 14, skal inddrages.

Udlændingen vil kunne søge om opholdstilladelse på andet grundlag efter udlændingelovens regler og meddeles opholdstilladelse, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Har udlændingen eksempelvis fået tilbud om ny ansættelse, kan udlændingen søge om opholds- og arbejdstilladelse efter reglerne i udlændingelovens § 9 a.

Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om inddragelse vil kunne påklages til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1. Der skal ikke betales gebyr herfor, men klagen skal være indgivet inden 8 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, jf. § 46 a, stk. 3, 1. pkt.

2.2. Forslag om udvidelse af fast track-ordningen

2.2.1. Gældende ret

Det fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 14, at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse hos en virksomhed, der er certificeret, og hvor a) ansættelsen indebærer en årlig aflønning på et mindstebeløb, jf. § 9 a, stk. 2, nr. 3, b) ansættelsen indebærer, at udlændingen skal arbejde som forsker, jf. § 9 a, stk. 2, nr. 4, c) ansættelsen indebærer et uddannelsesophold på højt kvalificeret niveau eller d) udlændingens ophold i Danmark ikke overstiger 90 dage pr. år regnet fra udlændingens indrejse her i landet (fast track-ordningen).

En udlænding, som har indgået aftale om ansættelse i en certificeret virksomhed, kan påbegynde ansættelsen, selvom Styrelsen for International Rekruttering og Integration ikke har meddelt opholdstilladelse, hvis udlændingen har betalt gebyr, indgivet ansøgning om opholdstilladelse og har fået en foreløbig tilladelse til at påbegynde arbejdet. Dette følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 17.

Det fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 18, at en virksomhed efter ansøgning kan certificeres, hvis virksomheden 1) senest samtidig med indgivelse af ansøgningen har betalt et gebyr, 2) er omfattet af en kollektiv overenskomst eller på tro og love erklærer, at ansættelse i virksomheden sker på sædvanlige vilkår, 3) har mindst 20 fuldtidsansatte i Danmark, 4) ikke er omfattet af en lovlig arbejdskonflikt på tidspunktet for certificeringen, 5) ikke på tidspunktet for certificeringen har alvorlige udeståender med Arbejdstilsynet, 6) ikke inden for det seneste år forud for certificeringen er straffet mere end to gange efter § 59, stk. 5, eller § 60, stk. 1, eller er ifaldet straf efter § 59, stk. 5, eller § 60, stk. 1, i form af en bøde på 60.000 kr. eller strengere straf, når virksomheden beskæftiger færre end 250 fuldtidsansatte, henholdsvis 100.000 kr. eller strengere straf, når virksomheden beskæftiger 250 fuldtidsansatte eller derover, og 7) har deltaget i et forudgående vejledningsmøde i Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

Det fremgår af udlændingelovens § 59, stk. 5, at den, som beskæftiger en udlænding uden fornøden arbejdstilladelse eller i strid med de for en arbejdstilladelse fastsatte betingelser, straffes med bøde eller fængsel i indtil 2 år. Af udlændingelovens § 60, stk. 1, fremgår blandt andet, at tilsidesættelse af de betingelser, der er knyttet til en tilladelse efter loven, straffes med bøde eller under skærpende omstændigheder med fængsel indtil 1 år.

En certificering gives for højst 4 år ad gangen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 20, og en certificering forlænges efter ansøgning, medmindre der er grundlag for at inddrage certificeringen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 21.

Efter udlændingelovens § 9 a, stk. 22, 1. pkt., træffer Styrelsen for International Rekruttering og Integration afgørelse om at inddrage en certificering, hvis certificeringen er opnået ved svig. Styrelsen for International Rekruttering og Integration kan endvidere træffe afgørelse om inddragelse af en certificering, hvis betingelserne for certificeringen ikke længere er til stede. Dette fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 22, 2. pkt. Styrelsen for International Rekruttering og Integration skal i forbindelse med en afgørelse om inddragelse af en certificering efter § 9 a, stk. 22, 1. og 2. pkt., samtidig træffe afgørelse om, at der ikke kan meddeles en ny certificering i en periode på 1 år fra afgørelsestidspunktet. Dette fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 22, 3. pkt.

Ved afgørelse om inddragelse af en certificering kan der blandt andet lægges vægt på, om virksomheden 1) mere end to gange er straffet efter udlændingelovens § 59, stk. 5, eller § 60, stk. 1, 2) er ifaldet straf efter udlændingelovens § 59, stk. 5, eller § 60, stk. 1, i form af en bøde på 60.000 kr. eller strengere straf, når virksomheden beskæftiger færre end 250 fuldtidsansatte, henholdsvis 100.000 kr. eller strengere straf, når virksomheden beskæftiger 250 fuldtidsansatte eller derover, 3) har væsentligt under 20 ansatte i en længere periode, 4) har fået en rød smiley af Arbejdstilsynet uden at efterkomme eller tage initiativ til at efterkomme denne, 5) bevidst har afgivet urigtige oplysninger til Styrelsen for International Rekruttering og Integration i forbindelse med en ansøgning om certificering eller forlængelse af en certificering, eller 6) godtgør, at der foreligger undskyldende omstændigheder, f.eks. hvis virksomheden er ifaldet straf efter udlændingelovens § 59, stk. 5, eller § 60, stk. 1, på grund af simpel uagtsomhed, og virksomheden ikke tidligere er straffet for overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 5, eller § 60, stk. 1. Dette følger af udlændingebekendtgørelsens § 22, stk. 5.

En virksomhed skal betale et gebyr for indgivelse af ansøgning om certificering og forlængelse af certificering, jf. herved udlændingelovens § 9 h, stk. 3, 1. pkt. Gebyret er pr. 1. januar 2023 fastsat til 4.405 kr., jf. § 5, stk. 2, nr. 3, i gebyrbekendtgørelsen. Afslag på certificering og forlængelse af certificering samt inddragelse af certificering kan påklages til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1. Der skal betales et gebyr for at indgive klage over afslag på certificering og forlængelse af certificering, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 2. pkt. Gebyret er pr. 1. januar 2023 fastsat til 930 kr., jf. § 5, stk. 7, i gebyrbekendtgørelsen. Det fremgår af § 46 a, stk. 3, 1. pkt., at klage til Udlændingenævnet skal være indgivet, inden 8 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

2.2.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår af aftale om styrket international rekruttering, at aftalepartierne er enige om, at kravet til antallet af fuldtidsansatte, som en virksomhed skal have ansat for at kunne blive certificeret til at benytte fast track-ordningen, skal nedsættes fra mindst 20 til mindst 10 fuldtidsansatte medarbejdere i Danmark, så flere virksomheder dermed får adgang til fast track-ordningen.

Som nævnt følger det af det politiske grundlag for Danmarks regering "Ansvar for Danmark", at aftalen om styrket international rekruttering gøres permanent.

Det foreslås på den baggrund, at betingelsen om, at en virksomhed skal have 20 fuldtidsansatte for at kunne blive certificeret, ændres, så det fremadrettet bliver et krav, at virksomheden skal have mindst 10 fuldtidsansatte medarbejdere i Danmark på tidspunktet for indgivelse af ansøgning om certificering for at kunne blive certificeret. Der skal som i dag være tale om fastansatte medarbejdere. Vikarer tæller dermed ikke med ved opgørelsen af antal medarbejdere.

Det er antallet af fuldansatte på tidspunktet, hvor virksomheden indgiver ansøgning om certificering, der er afgørende for, om en virksomhed har 10 fuldtidsansatte. En virksomhed kan således certificeres, selvom den kortvarigt oplever et fald i antallet af ansatte efter, at ansøgningen om certificering er indgivet. Det er dog en forudsætning for forlængelse af en certificering, at virksomheden på tidspunktet for indgivelse af ansøgning om forlængelse igen har mindst 10 fuldtidsansatte medarbejdere i Danmark. Det svarer til, hvad der gælder i dag.

Med den foreslåede nedsættelse af kravet til antallet af fuldtidsansatte kan mindre virksomheder gøre brug af ordningen samtidig med, at f.eks. forholdsvist nystartede virksomheder får bedre mulighed for at benytte fast track-ordningen.

Der ændres ikke med forslaget på de gældende inddragelsesregler. En certificering vil således som i dag blive inddraget, hvis certificeringen er opnået ved svig, ligesom certificeringen vil blive inddraget eller nægtet forlænget, hvis betingelserne for certificeringen ikke længere er til stede. Det beror på en konkret vurdering, om en certificering skal inddrages som følge af, at betingelserne for certificeringen ikke længere er opfyldt. I afgørelsen heraf kan blandt andet lægges vægt på, om virksomheden har væsentligt under det påkrævede minimumsantal ansatte i en længere periode, jf. herved udlændingebekendtgørelsens § 22, stk. 5, nr. 3, som med en vedtagelse af lovforslaget vil blive ændret således, at ændringen i kravet til antal fuldtidsansatte afspejles. At en virksomhed kortvarigt oplever en mindre personalenedgang, således at den ikke har 10 fuldtidsansatte, vil som udgangspunkt ikke føre til inddragelse af en certificering. Derimod vil en mere permanent personalereduktion som udgangspunkt føre til inddragelse af certificeringen.

I forbindelse med en inddragelse af en certificering vil Styrelsen for International Rekruttering og Integration som i dag træffe afgørelse om en karantæneperiode, hvori virksomheden ikke kan certificeres.

Afslag på certificering, afslag på forlængelse af certificering og inddragelse af certificering vil som i dag kunne påklages til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1, ligesom der som i dag vil skulle betales gebyr for at påklage et afslag på certificering og afslag på forlængelse af certificering, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 2. pkt. Gebyret er pr. 1. januar 2023 fastsat til 930 kr., jf. § 5, stk. 7, i gebyrbekendtgørelsen. Det fremgår af § 46 a, stk. 3, 1. pkt., at klage til Udlændingenævnet skal være indgivet, inden 8 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

Det bemærkes i øvrigt, at en virksomhed, der ikke opfylder betingelserne for certificering - som i dag - vil kunne benytte udenlandsk arbejdskraft, der meddeles opholdstilladelse efter de øvrige regler om opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse, jf. herved udlændingelovens § 9 a, stk. 2.

2.3. Forslag om automatisk jobsøgningsophold til visse udenlandske studerende

2.3.1. Gældende ret

Det fremgår af udlændingelovens § 9 i, stk. 1, 1. pkt., at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding med henblik på uddannelse, hvis den pågældende er optaget på en uddannelse eller et kursus ved en uddannelsesinstitution her i landet.

De nærmere regler for meddelelse af studieopholdstilladelse er reguleret i bekendtgørelse nr. 588 af 7. maj 2019 om meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse til studerende (studiebekendtgørelsen).

Det følger af studiebekendtgørelsens § 1, stk. 1, at opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1, med henblik på at deltage i en videregående uddannelse på en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution kan gives, når uddannelsen er godkendt af en statslig myndighed, og 1) deltagelsen i uddannelsen er tilrettelagt af et ministerium eller den pågældende uddannelsesinstitution, eller 2) deltagelsen i uddannelsen er et led i en af udlændingen allerede påbegyndt videregående uddannelse i hjemlandet eller et andet land, hvor den pågældende har fast ophold.

Det følger af studiebekendtgørelsens § 1, stk. 2, at opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1, med henblik på at deltage i en videregående uddannelse, som ikke er godkendt af en statslig myndighed, men som udbydes på en statsligt godkendt uddannelsesinstitution under statsligt tilsyn, kan gives, når der foreligger en gyldig vejledende udtalelse fra Danmarks Evalueringsinstitut om, at den pågældende uddannelse vurderes til at have et acceptabelt indholdsmæssigt kvalitetsniveau, og 1) deltagelsen i uddannelsen er tilrettelagt af den pågældende uddannelsesinstitution, eller 2) deltagelsen i uddannelsen er et led i en af udlændingen allerede påbegyndt videregående uddannelse i hjemlandet eller et andet land, hvor den pågældende har fast ophold.

Det følger af studiebekendtgørelsens § 1, stk. 3, at opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 2, med henblik på at deltage i en ph.d.-uddannelse her i landet kan gives, når 1) udlændingen er indskrevet på et dansk universitet og aflønnes af universitetet eller en virksomhed med tilknytning til udlændingens ph.d.-uddannelse, eller 2) udlændingen er indskrevet på et dansk universitet uden at være aflønnet af universitetet eller en virksomhed i Danmark.

Det følger af studiebekendtgørelsens § 7, stk. 1, at opholdstilladelse efter bekendtgørelsens § 1, stk. 1 og 2 og stk. 3, nr. 2, er betinget af, at udlændingens forsørgelse er sikret gennem egne midler, stipendium, studielån eller lignende. Det følger af studiebekendtgørelsens § 7, stk. 2, 1. og 2. pkt., at opholdstilladelse efter bekendtgørelsens § 1, stk. 1 og 2 og stk. 3, nr. 2, er betinget af, at udlændingen dokumenterer, at vedkommendes forsørgelse er sikret gennem egne midler, stipendium, studielån eller lignende, og at dokumentationskravet opfyldes ved, at udlændingen fremviser en udskrift fra en bankkonto i eget navn med et indestående, der svarer til det månedlige SU stipendium med udeboendesats i den periode, der søges opholdstilladelse til, dog maksimalt svarende til 12 måneder. Det følger af studiebekendtgørelsens § 7, stk. 2, 3. pkt., at stk. 2, 1. og 2. pkt., ikke gælder, hvis udlændingen ansøger om opholdstilladelse efter § 1, stk. 1 og 2 og stk. 3, nr. 2, og udlændingen har betalt den påkrævede studieafgift for uddannelsen, og den af udlændingen erlagte studieafgift mindst udgør betaling for første semester af uddannelsen.

Modtager en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1, eller § 9 i, stk. 2, nr. 2, offentlig hjælp til forsørgelse fra kommunen eller Udbetaling Danmark under opholdet her i landet, indberetter kommunalbestyrelsen eller Udbetaling Danmark dette til Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Dette følger af udlændingelovens § 44 e, stk. 1 og 2.

En studieopholdstilladelse efter studiebekendtgørelsens § 1, stk. 1-3, meddeles for højst den normerede længde af den pågældende uddannelse eller den normerede længde af den del af den pågældende uddannelse, som udlændingen skal følge, jf. studiebekendtgørelsens § 11, stk. 1-5. En studieopholdstilladelse efter studiebekendtgørelsens § 1, stk. 1 og 2, kan forlænges i yderligere et år, hvis udlændingen er studieaktiv og ikke forsinket med mere end et år i forhold til den normerede studietid, jf. studiebekendtgørelsens § 11, stk. 6-9. En studieopholdstilladelse efter studiebekendtgørelsens § 1, stk. 3 (ph.d.-studerende) kan forlænges i yderligere to år, hvis udlændingen er studieaktiv og ikke forsinket med mere end to år i forhold til den normerede studietid, jf. studiebekendtgørelsens § 11, stk. 10.

En udlænding med opholdstilladelse efter studiebekendtgørelsens § 1, stk. 1-3, gives samtidig arbejdstilladelse til beskæftigelse i indtil 20 timer ugentlig og med ret til beskæftigelse på fuld tid i månederne juni, juli og august. Dette følger af studiebekendtgørelsens § 16, stk. 1.

Det følger af studiebekendtgørelsens § 5, stk. 1, at en udlænding, der meddeles opholdstilladelse efter § 1 med henblik på at deltage i og afslutte en videregående uddannelse eller en ph.d.-uddannelse her i landet, samtidig meddeles opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold for højst 6 måneder efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1 eller 2, med henblik på at søge beskæftigelse her i landet efter afslutning af uddannelsen. Det følger af studiebekendtgørelsens § 5, stk. 2, at en udlænding, der meddeles opholdstilladelse efter bekendtgørelsens § 1 med henblik på at deltage i fællesuddannelsen Erasmus Mundus, Erasmus+ eller Nordic Master, og som har mulighed for at afslutte uddannelsen her i landet, samtidig meddeles opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold for højst 6 måneder efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1, med henblik på at søge beskæftigelse her i landet efter afslutning af uddannelsen.

Hvis udlændingen finder beskæftigelse i jobsøgningsperioden, må beskæftigelsen påbegyndes i det omfang, den er i overensstemmelse med udlændingens hidtidige arbejdstilladelse, dvs. ansættelse indtil 20 timer om ugen og fuld tid i månederne juni, juli og august. Beskæftigelse i videre omfang må ikke påbegyndes før, at der er opnået opholds- og arbejdstilladelse efter en af udlændingelovens øvrige bestemmelser om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse, jf. herved udlændingelovens § 9 a, stk. 2.

Ud over et jobsøgningsophold efter studiebekendtgørelsens § 5 kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, der har afsluttet en dansk bachelor-, professionsbachelor-, kandidat- eller ph.d.-uddannelse senest 1 år før ansøgningens indgivelse (etableringskort), jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 10.

Det bemærkes, at kun udlændinge, der fra en offentlig anerkendt uddannelsesinstitution har afsluttet en dansk bachelor- eller professionsbacheloruddannelse, som er godkendt af en statslig myndighed, jf. studiebekendtgørelsens § 1, stk. 1, kan søge og opnå et etableringskort, mens bachelor- eller professionsbacheloruddannelser, som ikke er godkendt af en statslig myndighed, men hvor der alene foreligger en udtalelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), jf. studiebekendtgørelsens § 1, stk. 2, ikke kan danne grundlag for et etableringskort. Der henvises til lov nr. 885 af 16. juni 2020, jf. Folketingstidende 2019-20, A, L 111 som fremsat. Dette gælder tilsvarende for masteruddannelser, som ikke er godkendt af en statslig myndighed, men hvor der alene foreligger en udtalelse fra EVA.

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 4, 1. pkt., at opholdstilladelse efter blandt andet udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 10, skal betinges af, at udlændingen og personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 4, 3. pkt., at opholdstilladelse efter blandt andet udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 10, endvidere skal betinges af, at udlændingens forsørgelse og forsørgelsen af personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, er sikret gennem egne midler i det første år af opholdet her i landet.

Betingelsen i udlændingelovens § 9 a, stk. 4, 3. pkt., om, at forsørgelsen af udlændinge, der meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 10 (hovedpersonen), og forsørgelsen af personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til hovedpersonen (medfølgende familie), er sikret gennem egne midler det første år af opholdet her i landet, anses for opfyldt, hvis hovedpersonen på ansøgningstidspunktet dokumenterer at råde over midler, der svarer til kontanthjælpssatsen for enlige ikke-forsørgere under 30 år i et år. Dette følger af udlændingebekendtgørelsens § 22, stk. 2.

Ligeledes følger det af udlændingelovens § 9 a, stk. 4, 5. pkt., at opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 10, endvidere skal betinges af, at udlændingen ikke modtager dagpenge på dimittendvilkår efter § 54 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Udlændinge, der meddeles et etableringskort, er fritaget for krav om arbejdstilladelse, jf. udlændingebekendtgørelsens § 24, stk. 1, nr. 8.

Det følger af udlændingebekendtgørelsens § 16, stk. 10, at tidsbegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 10, gives for højst 2 år, og at opholdstilladelsen kan forlænges med yderligere højst 1 år, hvis udlændingen er ansat i en stilling, der er relevant i forhold til den i Danmark afsluttede uddannelse.

Det følger af udlændingelovens § 9 i, stk. 11, 1. pkt., at en udlænding, der har opholdstilladelse som studerende (§ 9 i, stk. 1) eller som ph.d.-studerende (§ 9 i, stk. 2), og som har indgivet ansøgning om et etableringskort (§ 9 a, stk. 2, nr. 10), må arbejde, i tiden indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles et etableringskort.

Det følger af udlændingelovens § 9 i, stk. 11, 2. pkt., at en udlænding, der har opholdstilladelse som studerende efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1, og som har afsluttet en dansk kandidatuddannelse og har indgivet ansøgning om opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-4, 7-9 eller 14, må arbejde i tiden, indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse.

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 11, 3. pkt., at en udlænding, der har et etableringskort (§ 9 a, stk. 2, nr. 10) eller opholdstilladelse som ph.d.-studerende (§ 9 i, stk. 2), og har indgået aftale om ansættelse, fået tilbud om ansættelse eller er påbegyndt ansættelse, efter indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse i medfør af ansættelsen kan opholde sig her i landet og arbejde, i tiden indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles opholdstilladelse.

Det følger af udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 4, at en udlænding senest samtidig med indgivelse af ansøgning, medmindre Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige andet, skal betale et gebyr for indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse efter blandt andet udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 10. Dette gælder tilsvarende for en udlænding, der søger opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2 og 3, jf. herved udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 5. Gebyret for at søge opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 10, og § 9 i, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2 og 3, er pr. 1. januar 2023 fastsat til 1.890 kr., jf. § 5, stk. 3, nr. 1 og 2, i gebyrbekendtgørelsen.

2.3.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår af aftale om styrket international rekruttering, at aftalepartierne er enige om at give et automatisk jobsøgningsophold på tre år til udlændinge, der afslutter en dansk bachelor-, professionsbachelor, kandidat- eller ph.d.-uddannelse, og at jobsøgningsopholdet skal give adgang til at arbejde tre år efter endt uddannelse. Det fremgår endvidere af aftalen, at forslaget skal sende et klart og positivt signal til de studerende om, at de er velkomne til at arbejde i Danmark, efter de har afsluttet deres uddannelse her i landet. Ligeledes fremgår det af aftalen, at forslaget vil erstatte den nuværende etableringskortordning og vil medføre, at det bliver lettere for studerende at blive og arbejde i Danmark efter endt uddannelse.

Som nævnt følger det af det politiske grundlag for Danmarks regering "Ansvar for Danmark", at aftalen om styrket international rekruttering gøres permanent.

Det foreslås på den baggrund at ophæve udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 10, om etableringskortordningen med virkning fra den 1. april 2023. Forslaget indebærer, at der med virkning fra og med den 1. april 2023 ikke længere vil kunne søges om et etableringskort, idet udlændinge, der inden den 1. april 2023 har indgivet ansøgning om et etableringskort eller forlængelse af et etableringskort, dog vil være omfattet af de nugældende regler. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, stk. 2.

Det foreslås samtidig, at der indsættes et nyt stk. 12 i udlændingelovens § 9 i, hvorefter der kan meddeles opholds- og arbejdstilladelse med henblik på at søge beskæftigelse efter afslutning af en uddannelse, der har dannet grundlag for en opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 1 (studerende) og 2 (ph.d.-studerende).

Det foreslås også, at der gives bemyndigelse til, at udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 i, stk. 12, herunder om adgangen til og varigheden af en sådan opholds- og arbejdstilladelse, jf. herved den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 13.

Det er samtidig hensigten at udvide den gældende bestemmelse i studiebekendtgørelsens § 5, således at udlændinge, der meddeles opholdstilladelse med henblik på at deltage i og afslutte en uddannelse, der tidligere kunne danne grundlag for et etableringskort efter afsluttet uddannelse, dvs. en dansk bachelor-, professionsbachelor-, kandidat- eller ph.d.-uddannelse, fremadrettet vil blive meddelt et jobsøgningsophold på 3 år. Tilsvarende vil gælde udlændinge, der meddeles opholdstilladelse med henblik på at deltage i fællesuddannelsen Erasmus Mundus, Erasmus+ eller Nordic Master, og som har mulighed for at afslutte uddannelsen her i landet. Udlændinge, der allerede har opholdstilladelse i Danmark med henblik på at deltage i og afslutte en uddannelse, der tidligere kunne danne grundlag for et etableringskort, og som i dag meddeles et jobsøgningsophold på 6 måneder, vil ligeledes kunne søge om forlængelse af deres jobsøgningsophold for en periode på op til 3 år. Der vil skulle betales gebyr herfor, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 15.

Der ændres ikke med forslaget på øvrige udlændinges adgang til et jobsøgningsophold på 6 måneder, jf. studiebekendtgørelsens § 5, stk. 1 og 2. Udlændinge, der ikke i dag har adgang til at søge og opnå et etableringskort, men som i dag meddeles et jobsøgningsophold på 6 måneder, bevarer således denne ret. Det gælder for udlændinge, der meddeles opholdstilladelse med henblik på at deltage i og afslutte en videregående uddannelse, som ikke er godkendt af en statslig myndighed, men hvor der alene foreligger en udtalelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), jf. herved studiebekendtgørelsens § 1, stk. 2.

Udlændinge- og integrationsministeren vil kunne ændre gruppen af udlændinge, der kan meddeles et jobsøgningsophold, ligesom ministeren vil kunne ændre på jobsøgningsopholdets længde. Udlændinge- og integrationsministeren agter i forbindelse med eventuelle fremtidige ændringer at inddrage de partier, der har stemt for lovforslaget.

Som i dag vil en udlænding, der finder beskæftigelse i jobsøgningsperioden, kunne påbegynde beskæftigelsen i det omfang, at den er i overensstemmelse med udlændingens hidtidige arbejdstilladelse, dvs. ansættelse indtil 20 timer om ugen og fuld tid i månederne juni, juli og august.

Det foreslås dog også, at en udlænding, der er meddelt et 3 årigt jobsøgningsophold, og som har afsluttet sit studie, skal kunne søge om en arbejdstilladelse, der giver ret til at arbejde uden begrænsning. Arbejdstilladelsen vil således ikke blive stedfæstet til en bestemt arbejdsgiver, og udlændingen vil kunne arbejde for en eller flere arbejdsgivere uden en øvre eller nedre timebegrænsning. En udlænding, som ikke er meddelt et jobsøgningsophold, vil ikke kunne søge om en arbejdstilladelse, der giver ret til at arbejde uden begrænsning. Ansøgning skal indgives til Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Studiebekendtgørelsens § 16 vil blive ændret i overensstemmelse hermed. Udlændingen vil i forbindelse med ansøgningens indgivelse skulle fremsende dokumentation for, at vedkommende har afsluttet sit studie eller sin ph.d.-uddannelse. Der vil skulle betales et gebyr på 750 kr. for at indgive ansøgning om arbejdstilladelse, medmindre andet følger af EU-reglerne. Gebyret er ikke omkostningsbestemt men fastsættes, så gebyrets størrelse tilstræbes at være omkostningsbestemt. Der henvises til den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 13. Det bemærkes, at tyrkiske statsborgere omfattet af associeringsaftalekomplekset mellem EU og Tyrkiet vil være fritaget for betaling af gebyr. Der henvises til afsnit 2.1.2.

Arbejdstilladelse vil blive meddelt efter studiebekendtgørelsens § 16, jf. den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 12.

Afslag på arbejdstilladelse vil kunne påklages til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1. Det fremgår af udlændingelovens § 46 a, stk. 3, 1. pkt., at klage til Udlændingenævnet skal være indgivet, inden 8 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

Det foreslås samtidig, at der indføres gebyrer for indgivelse af klager til Udlændingenævnet over Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelser efter den foreslåede bestemmelse i § 9 i, stk. 12. Samtidig foreslås det, at indgivelsen af ansøgninger om genoptagelse af sager - herunder klagesager - vedrørende Styrelsen for International Rekruttering og Integrations og Udlændingenævnets afgørelser efter den foreslåede bestemmelse i § 9 i, stk. 12, ligeledes skal betinges af, at der er betalt gebyr. Det foreslås i den forbindelse, at gebyrerne fastsættes til 930 kr. Det svarer til det gebyr, som en udlænding pr. 1. januar 2023 skal betale for at indgive klage til Udlændingenævnet over en sag, hvor Styrelsen for International Rekruttering og Integration har truffet afgørelse i forbindelse med en ansøgning om opholdstilladelse, og til de gebyrer, som en udlænding skal betale for at indgive ansøgning om genoptagelse af en sag, herunder af en klagesag, i forbindelse med, at henholdsvis styrelsen og nævnet har truffet afgørelse i forbindelse med en ansøgning om opholdstilladelse, jf. herved gebyrbekendtgørelsens § 5, stk. 6-8. Der henvises til de foreslåede bestemmelser i § 9 h, stk. 13 og 14. Gebyrerne er ikke omkostningsbestemte. De vil blive reguleret en gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Klagegebyret vil blive tilbagebetalt, hvis klager får helt eller delvis medhold i klagen, og genoptagelsesgebyret vil blive tilbagebetalt, hvis ansøgningen om genoptagelse imødekommes. Det svarer til, hvad der i øvrigt gælder for gebyr i relation til klager til Udlændingenævnet over sager, hvor Styrelsen for International Rekruttering og Integration har truffet afgørelse i forbindelse med en ansøgning om opholdstilladelse og i relation til genoptagelse af en sag, herunder af en klagesag, i forbindelse med, at henholdsvis styrelsen og nævnet har truffet afgørelse i forbindelse med en ansøgning om opholdstilladelse, jf. herved gebyrbekendtgørelsens §§ 9-11. Der henvises til den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 15.

I forlængelse heraf foreslås det, at udlændinge- og integrationsministerens nuværende hjemmel til at fastsætte regler om indbetaling og tilbagebetaling af gebyrer for indgivelse af ansøgning om genoptagelse, for indgivelse af klage og for indgivelse af ansøgning om genoptagelse af en klagesag udvides, således at ministeren ligeledes kan fastsætte sådanne regler i forhold til sager, hvor Styrelsen for International Rekruttering og Integration og Udlændingenævnet har truffet afgørelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 i, stk. 12.

Endvidere foreslås det, at klager og ansøgninger om genoptagelse i forbindelse med afgørelser truffet af Styrelsen for International Rekruttering og Integration og Udlændingenævnet skal afvises, hvis der ikke er indbetalt gebyr. Der henvises til den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 16.

Det bemærkes, at tyrkiske statsborgere omfattet af associeringsaftalekomplekset mellem EU og Tyrkiet vil være fritaget for betaling af gebyr. Der henvises til afsnit 2.1.2.

En udlænding, der bliver forsinket i sit studie, og som dermed bruger en del af jobsøgningsopholdet til at færdiggøre sit studie, vil kunne søge forlængelse af jobsøgningsopholdet, så det løber 3 år fra tidspunktet for udløbet af den forlængede studieopholdstilladelse. En udlænding med en studieopholdstilladelse efter studiebekendtgørelsens § 1, stk. 1, med henblik på at følge og afslutte en kandidatuddannelse på 2 år kan eksempelvis, jf. studiebekendtgørelsens § 11, stk. 6, få studieopholdstilladelsen forlænget med op til 1 år i forhold til den normerede studietid, dvs. op til i alt 3 år. Jobsøgningsopholdet kan dermed maksimalt forlænges, så det udgør 3 år herefter.

Det foreslås også, at en udlænding, der har opholdstilladelse med henblik på at søge beskæftigelse efter afslutning af en dansk bachelor-, professionsbachelor-, kandidat- eller ph.d.-uddannelse, og som har indgået aftale om ansættelse, fået tilbud om ansættelse eller er påbegyndt ansættelse efter indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse i medfør af ansættelsen, skal kunne opholde sig her i landet og arbejde, i tiden indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles opholdstilladelse. Der henvises til den foreslåede ændring af udlændingelovens § 9 a, stk. 11, 3. pkt. Det bemærkes, at det kun vil være udlændinge, der fra en offentlig anerkendt uddannelsesinstitution har afsluttet en dansk bachelor-, professionsbachelor- eller masteruddannelse, som er godkendt af en statslig myndighed, jf. studiebekendtgørelsens § 1, stk. 1, der vil være omfattet af den foreslåede ændring af udlændingelovens § 9 a, stk. 11, 3. pkt., mens bachelor- eller professionsbacheloruddannelser, som ikke er godkendt af en statslig myndighed, men hvor der alene foreligger en udtalelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), jf. studiebekendtgørelsens § 1, stk. 2, ikke vil være omfattet af den foreslåede ændring. Dette svarer til, hvad der i dag gælder for udlændinge med et etableringskort.

Der ændres ikke med forslaget på selvforsørgelseskravet for udenlandske studerende, jf. herved studiebekendtgørelsens § 7, stk. 1 og 2. En udlænding, der meddeles opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 12, må således ikke modtage offentlig hjælp til forsørgelse under jobsøgningsopholdet. Det svarer til, hvad der i dag gælder for udlændinge, der meddeles et 6 måneders jobsøgningsophold. Det bemærkes, at selvforsørgelseskravet for udlændinge med et etableringskort, jf. herved udlændingelovens § 9 a, stk. 4, 1., 3. og 5. pkt., som følge af ophævelsen af etableringskortordningen ikke længere vil være relevant.

Med de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 9 i, stk. 12 og 13, ønsker Udlændinge- og Integrationsministeriet endvidere at tydeliggøre lovgrundlaget for jobsøgningsophold. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 37.

2.4. Forslag om udvidelse af positivlisten for personer med en videregående uddannelse

2.4.1. Gældende ret

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et fagområde, hvor der er mangel på kvalificeret arbejdskraft (positivlisten). For at en stillingsbetegnelse kan optages på positivlisten, kræves et uddannelsesniveau svarende til mindst bachelor eller professionsbachelor. Det er en forudsætning for at få opholdstilladelse, at de tilbudte løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige efter danske forhold.

Positivlisten udarbejdes på baggrund af den såkaldte arbejdsmarkedsbalance, som giver information om beskæftigelsesmuligheder og arbejdskraftbehov i Danmark. Arbejdsmarkedsbalancen offentliggøres to gange årligt af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering sender på baggrund af arbejdsmarkedsbalancen en bruttoliste over mangel på arbejdskraft til Styrelsen for International Rekruttering og Integration, som herefter opdaterer positivlisten. Positivlisten bliver opdateret hvert år den 1. januar og den 1. juli, jf. udlændingebekendtgørelsens § 19, stk. 4.

En udlænding, som får opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, får en arbejdstilladelse stedfæstet til det pågældende arbejdsforhold, jf. udlændingebekendtgørelsens § 26, stk. 1, 1. pkt., jf. § 25, stk. 1.

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 4, 1. pkt., at opholdstilladelsen efter blandt andet positivlisten er betinget af, at udlændingen og personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik.

Opholdstilladelse efter positivlisten meddeles for højst 4 år ad gangen og efter 8 år for højst 5 år ad gangen, jf. udlændingebekendtgørelsens § 16, stk. 4, 1. pkt.

Der kan ikke gives opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, hvis den ansættelse, som udlændingen har indgået aftale eller fået tilbud om, er omfattet af en lovlig arbejdskonflikt, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 9.

En udlænding, der indgiver ansøgning om opholdstilladelse eller forlængelse af opholdstilladelse efter positivlisten skal betale et gebyr, medmindre Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige andet, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 4. Gebyret er pr. 1. januar 2023 fastsat til 4.405 kr., jf. § 5, stk. 2, nr. 1, i gebyrbekendtgørelsen.

Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afslag på opholdstilladelse eller forlængelse af opholdstilladelse eller inddragelse af opholdstilladelse efter positivlisten kan påklages til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1. Der skal betales et gebyr for at indgive klage over afslag på opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 2. pkt. Gebyret er pr. 1. januar 2023 fastsat til 930 kr., jf. § 5, stk. 7, i gebyrbekendtgørelsen. Det fremgår af § 46 a, stk. 3, 1. pkt., at klage til Udlændingenævnet skal være indgivet, inden 8 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

2.4.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår af aftale om styrket international rekruttering, at aftalepartierne er enige om, at positivlisten for personer med en videregående uddannelse skal udvides med flere stillingsbetegnelser og gøres mere forudsigelig. Det fremgår endvidere af aftalen, at de fagligt afgrænsede a-kasser derfor skal have mulighed for at indføre supplerende stillingsbetegnelser til positivlisten gældende for hele landet inden for den enkelte a-kasses faglige område, og at de regionale arbejdsmarkedsråd skal have mulighed for at indføre supplerende stillingsbetegnelser på listen for deres respektive regionale områder. Ligeledes fremgår det, at stillinger på positivlisten for personer med en videregående uddannelse fremover tidligst skal kunne udgå af listen efter to år, hvilket vil sikre mere forudsigelighed for de virksomheder, som ønsker at gøre brug af ordningen.

Som nævnt følger det af det politiske grundlag for Danmarks regering "Ansvar for Danmark", at aftalen om styrket international rekruttering gøres permanent.

Det foreslås på den baggrund for det første, at de fagligt afgrænsede a-kasser efter drøftelse med den eller de relevante arbejdsgiverorganisationer (som et supplement til den gældende positivliste) skal kunne indføre supplerende stillingsbetegnelser på positivlisten på alle videregående uddannelsesniveauer inden for den enkelte a-kasses faglige område. De fagligt afgrænsede a-kassers supplementer til positivlisten vil gælde for hele landet.

Ved en fagligt afgrænset a-kasse forstås en a-kasse som defineret i arbejdsløshedsforsikringslovens § 32, stk. 1, litra a og b. Det fremgår således af arbejdsløshedsforsikringslovens § 32, stk. 1, litra a og b, at en fagligt afgrænset a-kasse kun kan anerkendes, hvis den ifølge sin vedtægt er fagligt afgrænset for lønmodtagere eller fagligt afgrænset for lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende.

Forslaget indebærer, at de fagligt afgrænsede a-kasser, som har et tæt kendskab til en bestemt del af arbejdsmarkedet, får mulighed for at supplere positivlisten med stillingsbetegnelser på alle videregående uddannelsesniveauer inden for den enkelte a-kasses faglige område. De supplerende stillingsbetegnelser vil gælde for hele landet.

Det foreslås for det andet, at de regionale arbejdsmarkedsråd (som et supplement til den gældende positivliste), hvis der er enighed i det enkelte råd, skal kunne indføre supplerende stillingsbetegnelser på positivlisten. De regionale arbejdsmarkedsråds supplerende stillingsbetegnelser til positivlisten vil kun gælde for det geografiske område (de kommuner), som er underlagt det enkelte råd. Forslaget indebærer, at de regionale arbejdsmarkedsråd vil få mulighed for at sætte stillingsbetegnelser på positivlisten, som mangler regionalt og på alle videregående uddannelsesniveauer.

En udlænding, der meddeles opholds- og arbejdstilladelse på baggrund af en stillingsbetegnelse indført på positivlisten af et regionalt arbejdsmarkedsråd, vil kun kunne varetage arbejde for virksomheden beliggende i det pågældende område. Hvis en virksomhed har afdelinger i flere dele af landet, skal hovedarbejdsstedet således ligge i det område, der har indført stillingen på listen. Udlændingen vil dog kunne varetage arbejde for virksomheden uden for det pågældende område, f.eks. ved at deltage i mødeaktivitet i andre områder af Danmark og i forbindelse med udlandsrejser. Udlændingen vil efter 4 års opholdstilladelse kunne have hovedarbejdssted hos virksomheden i en anden region uden at skulle søge ny opholdstilladelse. Det er en forudsætning, at der er tale om samme stilling. Vedtages lovforslaget, vil udlændingebekendtgørelsen blive præciseret i overensstemmelse hermed.

Det foreslås for det tredje, at en stillingsbetegnelse, der kommer på positivlisten, tidligst skal kunne udgå af positivlisten efter en minimumsperiode på 2 år. Med forslaget bliver positivlisten mere forudsigelig, og virksomhederne vil få bedre tid til rekruttering. Forslaget vil omfatte hele positivlisten, dvs. også de stillingsbetegnelser, som de regionale arbejdsmarkedsråd og de fagligt afgrænsede a-kasser supplerer positivlisten med.

Når de regionale arbejdsmarkedsråd eller de fagligt afgrænsede a-kasser ønsker at supplere den gældende positivliste med en stillingsbetegnelse, skal der samtidig træffes beslutning om, hvornår stillingsbetegnelserne skal udgå af positivlisten igen - dog med en minimumsperiode på 2 år. Beslutningen om, hvornår en stillingsbetegnelse skal udgå igen, skal indberettes til Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Indberetningen til Styrelsen for International Rekruttering og Integration skal ske senest 14 dage inden den 1. april og den 1. oktober hvert år, så de supplerende stillingsbetegnelser kan indføres på positivlisten.

Både de regionale arbejdsmarkedsråd og de fagligt afgrænsede a-kasser vil dog efter forslaget have mulighed for at indføre yderligere supplerende stillingsbetegnelser i løbet af året, hvis det vurderes, at der er akut mangel. Ved akut mangel forstås en situation, hvor der opstår en aktuel efterspørgsel på arbejdskraft som følge af f.eks. virksomhedsudvidelse eller større anlægs- og infrastrukturprojekter.

Hvis de regionale arbejdsmarkedsråd eller de fagligt afgrænsede a-kasser melder en supplerende stillingsbetegnelse ind senere end 14 dage inden den 1. april eller den 1. oktober, vil den pågældende supplerende stillingsbetegnelse efter forslaget, som udgangspunkt først blive indført på positivlisten i forbindelse med den næste opdatering af positivlisten, medmindre rådene eller a-kasserne vurderer, at der er akut mangel på den supplerende stillingsbetegnelse.

Stillingsbetegnelser, hvor der nationalt er mangel på kvalificeret arbejdskraft efter den gældende positivliste, forventes som i dag at blive offentliggjort hvert år den 1. januar og 1. juli.

Stillingsbetegnelser, som de regionale arbejdsmarkedsråd vurderer, der regionalt er mangel på, og som de fagligt afgrænsede a-kasser vurderer, at der nationalt er mangel på, forventes at blive offentliggjort hvert år den 1. april og den 1. oktober. Vedtages lovforslaget vil udlændingebekendtgørelsen blive ændret i overensstemmelse hermed.

Stillingsbetegnelsernes udløbsdato vil blive offentliggjort sammen med stillingsbetegnelserne.

Det bemærkes, at der ikke med forslagene ændres på betingelserne for at få opholdstilladelse efter positivlisten, herunder på betingelsen om, at løn- og ansættelsesvilkår skal være sædvanlige efter danske forhold, ligesom der ikke ændres på adgangen til at klage over Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelser.

2.5. Forslag om udvidelse af Startup Denmark-ordningen

2.5.1. Gældende ret

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 1, at der kan gives opholdstilladelse til en udlænding på grundlag af beskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. § 9 a, stk. 2. Efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis forretningsplan med henblik på at drive selvstændig erhvervsvirksomhed er positivt vurderet af et ekspertpanel nedsat af Erhvervsministeriet, og som er omfattet af en kvote.

For at kunne søge opholdstilladelse efter Startup Denmark-ordningen skal udlændingen således have vurderet sin forretningsplan af et uafhængigt ekspertpanel. Ekspertpanelet vurderer i praksis både forretningsplaner fra udlændinge, der ønsker at oprette en virksomhed i Danmark, og fra udlændinge, der allerede har oprettet en virksomhed i Danmark, f.eks. fordi udlændingen har stiftet en virksomhed, mens personen havde et andet opholdsgrundlag, hvorefter personen nu ønsker et nyt opholdsgrundlag på baggrund af virksomheden.

Ekspertpanelet består af erfarne konsulenter fra det regionale erhvervsfremmesystem med generel viden om iværksætteri, jf. § 6 i bekendtgørelse nr. 969 af 15. juni 2022 om Startup Denmark-ordningen. Hver forretningsplan bliver i dag vurderet af tre konsulenter. Vurderingen sker med udgangspunkt i en række bedømmelseskriterier. Ekspertpanelets godkendelse har en gyldighed på 6 måneder.

Erhvervsstyrelsen varetager sekretariatsbetjeningen af ekspertpanelet. I henhold til § 1 stk. 2, i bekendtgørelse om Startup Denmark-ordningen kan virksomheder, der baserer sig på restaurationsbranchen, detailbranchen eller mindre handels-, import og eksportvirksomheder ikke søge efter ordningen. Det følger af udlændingelovens § 48 h, stk. 1, 1. pkt., at en forretningsplan afvises af Erhvervsstyrelsen, hvis den ikke er egnet til bedømmelse ved det uafhængige ekspertpanel. Erhvervsstyrelsen foretager en screening med udgangspunkt i screeningskriterierne, jf. § 3 i bekendtgørelse om Startup Denmark-ordningen. Afgørelsen om afvisning af en forretningsplan kan ikke påklages, jf. udlændingelovens § 48 h, stk. 1, 2. pkt.

Det fremgår af udlændingelovens § 48 h, stk. 2, 1. pkt., at det uafhængige ekspertpanels vurdering af en forretningsplan kan påklages til et nyt uafhængigt ekspertpanel nedsat af Erhvervsstyrelsen. Hvis en udlænding påklager ekspertpanelets vurdering, forelægger sekretariatet ved Erhvervsstyrelsen klagen for et nyt uafhængigt ekspertpanel. Det nye ekspertpanel består af et nyt sæt konsulenter, der ikke har bidraget til den første vurdering. Den nye vurdering kan ikke påklages, jf. herved § 48 h, stk. 2, 2. pkt.

Hvis forretningsidéen vurderes positivt af det uafhængige ekspertpanel, kan udlændingen sende en ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse til Styrelsen for International Rekruttering og Integration, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11. Styrelsen for International Rekruttering og Integration lægger ved behandling af ansøgningen ekspertpanelets vurdering uprøvet til grund. Det bemærkes, at et team på op til tre personer kan søge opholds- og arbejdstilladelse på baggrund af en godkendt forretningsplan. Arbejdstilladelsen stedfæstes til beskæftigelse i virksomheden, jf. udlændingebekendtgørelsens § 26, stk. 1, 1. pkt., jf. § 25, stk. 1.

Som det gælder for de øvrige ordninger om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse, kan der meddeles opholdstilladelse til medfølgende familie til en udlænding med opholdstilladelse efter Startup Denmark-ordningen. Dette følger af udlændingelovens § 9 m, stk. 1.

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 4, 1. pkt., at opholdstilladelse efter blandt andet Startup Denmark-ordningen er betinget af, at udlændingen og personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik.

Opholdstilladelse efter Startup Denmark-ordningen er endvidere betinget af, at udlændingens forsørgelse og forsørgelsen af personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, er sikret gennem egne midler det første år af opholdet her i landet, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 4, 3. pkt.

Opholdstilladelse efter ordningen meddeles for en 2-årig periode med mulighed for forlængelse i 3 år ad gangen, jf. udlændingebekendtgørelsens § 16, stk. 10.

Når en udlænding ønsker at forlænge sin opholdstilladelse, sender sekretariatet udlændingens status på virksomhedens udvikling til en konsulent fra ekspertpanelet, som vurderer, om virksomheden er etableret og i al væsentlighed fortsat lever op til den forretningsplan, der oprindelig lå til grund for ekspertpanelets vurdering, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 16.

Vurderingen i forlængelsessager kan påklages til Erhvervsstyrelsen med henblik på en ny vurdering, jf. udlændingelovens § 48 h, stk. 2, 1. pkt. Hvis det vurderes, at virksomheden fortsat i al væsentlighed lever op til den oprindelige forretningsplan, kan iværksætteren sende en ansøgning om forlængelse af opholds- og arbejdstilladelse til Styrelsen for International Rekruttering og Integration sammen med ekspertpanelets vurdering. Styrelsen for International Rekruttering og Integration lægger ekspertpanelets vurdering uprøvet til grund.

Afslag på opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse samt inddragelse af opholdstilladelse efter Startup Denmark-ordningen kan påklages til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1. Der skal betales et gebyr for at indgive klage over afslag på opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse efter Startup Denmark-ordningen, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 2. pkt. Gebyret er pr. 1. januar 2023 fastsat til 930 kr., jf. § 5, stk. 7, i gebyrbekendtgørelsen. Det fremgår af § 46 a, stk. 3, 1. pkt., at klage til Udlændingenævnet skal være indgivet, inden 8 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

Der er fastsat en kvote, så der maksimalt kan tildeles opholdstilladelse til 75 ansøgere til ordningen årligt, jf. herved udlændingelovens § 9 a, stk. 15, 1. pkt. Hvis kvoten ikke udnyttes, falder den bort, jf. § 9 a, stk. 15, 2. pkt. Hvis kvoten opfyldes inden udgangen af et kalenderår, lukkes der for modtagelsen af forretningsplaner frem til den 1. januar det følgende år. Tilsvarende vil der ikke før det følgende kalenderår kunne meddeles opholds- og arbejdstilladelse på grundlag af en godkendt forretningsplan. Allerede indsendte forretningsplaner vil således afvente bedømmelse til genåbning af ordningen.

Regler for etablering af udenlandsk filial i Danmark findes i en række love blandt andet lov om aktie og anpartsselskaber (selskabsloven), lov om visse erhvervsdrivende virksomheder (LEV-loven) og lov om det europæiske selskab (SE-loven).

Der findes ikke en juridisk definition af en filial, men det følger af lovforarbejderne til selskabslovens § 360, jf. lov nr. 1952 af 11. oktober 2021, jf. Folketingstidende 2008-09, A, L 170 som fremsat, at en filial ikke er et selvstændigt retssubjekt, men en afhængig del af et udenlandsk selskab.

2.5.2. Erhvervsministeriets og Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår af aftale om styrket international rekruttering, at aftalepartierne er enige om en udvidelse af Startup Denmark-ordningen, så en udenlandsk virksomhedsejer, der ønsker at åbne en filial i Danmark af en eksisterende virksomhed, kan søge om opholdstilladelse gennem Startup Denmark. Det fremgår endvidere, at det samtidig præciseres i udlændingeloven, at en udlænding, der allerede har stiftet en selvstændig succesfuld virksomhed i Danmark - f.eks. mens udlændingen havde et andet opholdsgrundlag - har mulighed for at søge om opholdstilladelse gennem Startup Danmark til at drive virksomheden.

Som nævnt følger det af det politiske grundlag for Danmarks regering "Ansvar for Danmark", at aftalen om styrket international rekruttering gøres permanent.

Det foreslås på den baggrund, at ordlyden af bestemmelsen i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, der med lovforslaget bliver nr. 10, ændres, så der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis innovative forretningsplan med henblik på at drive eller videreføre en selvstændig erhvervsvirksomhed eller at udøve virksomhed gennem en dansk filial af en udenlandsk selvstændig erhvervsvirksomhed er positivt vurderet af et uafhængigt ekspertpanel nedsat af Erhvervsstyrelsen, og som er omfattet af en kvote.

Med forslaget vil Startup Denmark-ordningen for det første blive udvidet, så en udlænding, der i Danmark ønsker at udøve virksomhed gennem en dansk filial af en allerede etableret udenlandsk selvstændig erhvervsvirksomhed, vil få mulighed for at søge opholdstilladelse efter Startup Denmark-ordningen. Hermed vil internationale innovative iværksættere, der allerede i udlandet har haft succes med deres virksomhed, få mulighed for at bidrage til vækst og nye arbejdspladser i Danmark, uden at det kræves, at de skal flytte deres eksisterende virksomhed til Danmark eller oprette en ny dansk erhvervsvirksomhed. Det kan være mere overskueligt og give mulighed for at vælge den model, der passer bedst til den enkelte virksomhed på det stadie, den er på.

En udenlandsk selvstændig erhvervsvirksomhed er en selvstændig erhvervsvirksomhed, der er oprettet uden for Danmark. Definitionen af en filial skal forstås i overensstemmelse med lovforarbejderne til selskabslovens § 360, jf. lov nr. 1952 af 11. oktober 2021, jf. Folketingstidende 2008-09, A, L 170 som fremsat, hvorefter en filial ikke er et selvstændigt retssubjekt, men er en afhængig del af det pågældende udenlandske selskab. Det indebærer, at når en udlænding søger om godkendelse med henblik på at åbne en filial, så er det ikke kun filialen, men også den virksomhed, filialen er en afhængig del af, der vurderes.

Det afgørende for, om udøvelse af en virksomhed gennem en dansk filial af en udenlandsk selvstændig erhvervsvirksomhed kan danne grundlag for opholdstilladelse efter Startup Denmark-ordningen, er med forslaget, at der skal være tale om en - i dansk kontekst - innovativ forretningsidé.

Det forudsættes med lovforslaget, at sekretariatet i sager, hvor der søges opholdstilladelse med henblik på at udøve virksomhed gennem en dansk filial af en udenlandsk selvstændig erhvervsvirksomhed, vil skulle foretage en indledende screening af forretningsplanerne. Er der tale om sprogligt eller informationsmæssigt meget mangelfulde forretningsplaner eller forretningsplaner, frascreenes de. Mindre handels-, import- og eksportvirksomheder samt virksomheder inden for restaurations- og detailbranchen, der ønsker at udøve virksomhed gennem en dansk filial, vil ikke kunne søge efter ordningen. Det svarer til, hvad der i dag gælder for udlændinge, der søger opholdstilladelse efter Startup Denmark.

Det vil med forslaget være det uafhængige ekspertpanel, der skal vurdere, om udlændingens forretningsplan lever op til bedømmelseskriterierne, herunder om virksomheden i dansk kontekst er innovativ. For at kunne søge opholdstilladelse efter Startup Denmark-ordningen vil udlændingen, der ønsker at starte en filial i Danmark, således skulle have en positiv vurdering af sin forretningsplan fra et uafhængigt ekspertpanel. Det svarer til, hvad der i dag gælder for udlændinge, der søger opholdstilladelse efter Startup Denmark med henblik på at etablere en ny virksomhed her i landet.

Efter de gældende regler er det en betingelse for at kunne opnå opholdstilladelse gennem Startup Denmark, at den pågældende udlænding er at betragte som ejer af den virksomhed, som udlændingen ønsker opholdstilladelse på baggrund af. For udlændinge, der med forslaget ønsker at oprette en filial af en udenlandsk virksomhed og tage ophold her i Danmark, vil det ligeledes være et krav for at kunne opnå opholdstilladelse, at udlændingen er at betragte som ejer af en del af den udenlandske virksomhed og dermed af den pågældende filial. I tilfælde, hvor en udlænding alene ejer en del af den pågældende virksomhed eller filial, vil det bero på en konkret vurdering, om udlændingens ejerandel har en sådan størrelse og karakter, at udlændingen må anses for ejer. Denne vurdering vil Styrelsen for International Rekruttering og Integration som hidtil skulle foretage i forbindelse med vurdering af, om der kan meddeles opholdstilladelse efter Startup Denmark. Kan udlændingen ikke anses for at være ejer, men må i stedet må anses for ansat, vil udlændingen kunne søge om opholdstilladelse efter en af de øvrige erhvervsordninger i udlændingelovens § 9 a.

Med forslaget vil Styrelsen for International Rekruttering og Integration som i dag skulle lægge ekspertpanelets vurdering uprøvet til grund.

Med forslaget vil det for det andet blive præciseret i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, der med lovforslaget bliver nr. 10, at det uafhængige ekspertpanel både kan vurdere en innovativ forretningsplan med henblik på at starte en virksomhed og med henblik på at videreføre en i Danmark allerede etableret virksomhed, f.eks. i tilfælde hvor en udlænding har stiftet virksomheden, mens udlændingen havde et andet opholdsgrundlag, og udlændingen ønsker et nyt opholdsgrundlag på baggrund af virksomheden. Dette svarer til, hvad der gælder i dag.

Der ændres ikke i øvrigt med forslaget på betingelserne for at få opholdstilladelse eller forlængelse af opholdstilladelse efter Startup Denmark, herunder kravet om selvforsørgelse, ligesom der ikke ændres på kvoten, gebyrreglerne eller på adgangen til at klage over afslag på opholdstilladelse eller forlængelse af opholdstilladelse, eller adgangen til at få medfølgende familie til Danmark. Der henvises til afsnit 2.5.1.

3. Forholdet til databeskyttelsesreglerne

Behandling af personoplysninger er reguleret af databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

Det følger af forvaltningslovens § 29, stk. 1, at i sager, der rejses ved ansøgning, må oplysninger om ansøgerens rent private forhold ikke indhentes fra andre dele af forvaltningen eller fra en anden forvaltningsmyndighed. Det følger af forvaltningslovens § 29, stk. 2, at dette ikke gælder, hvis 1) ansøgeren har givet samtykke hertil, 2) andet følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov eller 3) særlige hensyn til ansøgeren eller tredjemand klart overstiger ansøgerens interesse i, at oplysningen ikke indhentes.

Det følger af lovforarbejderne til forvaltningslovens § 29, jf. lov nr. 571 af 19. december 1985, jf. Folketingstidende 1985-86, A, L 4 som fremsat, at uden for bestemmelsen falder sager, der rejses på myndighedens eget initiativ eller på initiativ af andre, f.eks. efter anmeldelse. Det følger endvidere af bemærkningerne, at bestemmelsen alene angår sager, der i traditionel forstand rejses ved ansøgning.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at udlændingen ved indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse efter den foreslåede supplerende beløbsordning på tro- og love skal erklære, at vedkommende 2 år forud for ansøgningens indgivelse ikke her i landet er idømt eller har vedtaget en bøde på 3.000 kr. eller derover efter de love, som er angivet i den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 33, 1. pkt. Der vil derfor ikke, efter den foreslåede ordning, blive indhentet oplysninger fra Kriminalregistret i forbindelse med ansøgningsprocessen.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 33, 2. pkt., at opholdstilladelse endvidere betinges af, at udlændingen efter ansøgningens indgivelse ikke her i landet idømmes eller vedtager en bøde på 3.000 kr. eller derover efter de i bestemmelsen angivne love.

For så vidt angår de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 9 a, stk. 33, 1. og 2. pkt., vil kontrol af betingelserne ske ved stikprøvekontrol, hvor Styrelsen for International Rekruttering som udgangspunkt rejser en kontrolsag af egen drift. Det er derfor vurderingen, at de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 9 a, stk. 33, 1. og 2. pkt., falder udenfor anvendelsesområdet for forvaltningslovens § 29, idet sagen ikke længere vil have karakter af en ansøgningssag.

Den behandling af personoplysninger, herunder oplysninger om strafbare forhold, som de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 9 a, stk. 33, 1. og 2. pkt., vil foranledige, vil medføre, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration, Udlændingenævnet og politiet skal behandle personoplysningerne inden for rammerne af databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

Der vil efter forslaget skulle ske udveksling af personoplysninger, herunder oplysninger om strafbare forhold, mellem Styrelsen for International Rekruttering og Integration, Udlændingenævnet og politiet med henblik på, at udlændingemyndighederne kan kontrollere, om de foreslåede betingelser i udlændingelovens § 9 a, stk. 33, 1. og 2. pkt., er opfyldt.

Udlændinge- og Integrationsministeriet vurderer, at Styrelsen for International Rekruttering og Integrations og Udlændingenævnets behandling af ikke-følsomme personoplysninger om udlændinge i forbindelse med ansøgningen og i forbindelse med en eventuel efterfølgende kontrol, er omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 6, litra e. Det er endvidere vurderingen, at videregivelse af udlændingens cpr-nummer til politiet med henblik på at identificere udlændingen i Kriminalregisteret er omfattet af databeskyttelseslovens § 11, stk. 1.

For så vidt angår politiets videregivelse af enkeltstående oplysninger fra Kriminalregisteret bemærkes det, at videregivelse af personoplysninger til Styrelsen for International Rekruttering og Integration og Udlændingenævnet er omfattet af § 22, nr. 5 og 6, i bekendtgørelse nr. 1860 af 23. september 2021 om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister.

Udlændinge- og Integrationsministeriet vurderer, at behandling af oplysninger om strafbare forhold kan ske inden for rammerne af databeskyttelseslovens § 8, stk. 1, i en sag, hvor Styrelsen for International Rekruttering og Integration og Udlændingenævnet skal indhente oplysninger fra politiet om enkeltstående oplysninger fra Kriminalregisteret, med henblik på, at udlændingemyndighederne kan vurdere, om de foreslåede betingelser i udlændingelovens § 9 a, stk. 33, 1. og 2. pkt., er opfyldt. Der er herved lagt vægt på, at indhentelse af oplysningerne er nødvendige for varetagelsen af Styrelsen for International Rekruttering og Integrations opgave med at føre almindelige stikprøvekontroller i et antal sager.

For så vidt angår Styrelsen for International Rekruttering og Integrations videregivelse af oplysninger til Udlændingenævnet vurderes det, at videregivelsen er omfattet af databeskyttelseslovens § 8, stk. 2, nr. 3, idet videregivelsen er påkrævet for den afgørelse, som Udlændingenævnet skal træffe. Der er lagt vægt på, at videregivelsen fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration til Udlændingenævnet er nødvendig for, at Udlændingenævnet som klageinstans kan vurdere, om de foreslåede betingelser i udlændingelovens § 9 a, stk. 33, 1. og 2. pkt., er opfyldt, jf. udlændingelovens § 46 a.

Det bemærkes, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration og Udlændingenævnet vil iagttage oplysningspligten i henholdsvis ansøgningsprocessen og klageprocessen, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 13, stk. 1-2 og artikel 14, stk. 1-2, hvor udlændingemyndighederne blandt andet vil oplyse udlændingen om, at udlændingemyndighederne i forbindelse med efterfølgende kontrol kan indhente oplysninger om strafbare forhold fra Kriminalregisteret uden udlændingens samtykke. Det bemærkes endvidere, at de omhandlede myndigheder ved den behandling af personoplysninger, som er nødvendig for sagsoplysningen i disse sager, vil skulle overholde de generelle principper for behandling af personoplysninger, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 5.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Den del af lovforslaget, der omhandler en ny supplerende beløbsordning skønnes på det foreliggende grundlag at medføre merudgifter til øget sagsbehandling i Styrelsen for International Rekruttering og Integration svarende til 8,3 mio. kr. i 2023 og 11,0 mio. kr. årligt i 2024 og frem. Udgifterne gebyrfinansieres inden for den eksisterende gebyrstruktur. Denne del af lovforslaget forventes desuden at have begrænsede økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser på Justitsministeriets område som følge af, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration i en række sager vil anmode politiet om enkeltstående oplysninger fra Kriminalregisteret. De afledte merudgifter forbundet hermed afholdes inden for Justitsministeriets eksisterende økonomiske rammer.

Den del af lovforslaget, der omhandler udvidelse af fast track-ordningen og udvidelse af positivlisten for videregående uddannelser, skønnes på det foreliggende grundlag at medføre merudgifter til øget sagsbehandling i Styrelsen for International Rekruttering og Integration svarende til 0,9 mio. kr. i 2023 og 1,2 mio. kr. årligt i 2024 og frem. Udgifterne gebyrfinansieres inden for den eksisterende gebyrstruktur for ansøgninger om opholdstilladelse.

På Udlændinge- og Integrationsministeriets område forventes lovforslagets elementer vedrørende ny supplerende beløbsordning, udvidelse af fast track-ordningen og udvidelse af positivlisten for videregående uddannelser at medføre begrænsede implementeringskonsekvenser i form af øget sagsbehandling.

Den del af lovforslaget, der omhandler udvidelse af jobsøgningsopholdet vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser, idet elementerne i lovforslaget ikke vurderes at have aktivitetsmæssige konsekvenser i Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

Den del af lovforslaget, der omhandler udvidelse af Startup Denmark-ordningen vurderes at have økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for Erhvervsstyrelsen. Udlændingen skal have godkendt sin forretningsplan af et ekspertpanel nedsat af Erhvervsstyrelsen for at kunne søge opholdstilladelse efter ordningen. Ekspertpanelet betjenes af et sekretariat i Erhvervsstyrelsen. Udvidelse af rammerne for ordningen medfører, at sekretariatet skal behandle flere ansøgninger. Der blev med Aftale om Styrket international rekruttering af juni 2022 mellem den daværende S-regering og Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Kristendemokraterne afsat 1,0 mio. kr. årligt i 2023 og frem til brug for Erhvervsstyrelsens varetagelse af sekretariatsfunktionen i Startup Denmark-ordningen som følge af en udvidelse af ordningen, herunder i form af øget sagsbehandling og tilpasning af IT-system. Regeringen vil permanentgøre den indgåede aftale. De afledte økonomiske konsekvenser i 2023 og frem, svarende til 1,0 mio. kr. årligt, indbudgetteres på forslag til finanslov for 2023.

Det vurderes, at elementerne i udvidelse af Startup Denmark-ordningen ikke vil medføre øget sagsbehandling i den enkelte sag i Styrelsen for International Rekruttering og Integration, som er gebyrfinansieret. Det vil derfor ikke have nettoøkonomiske og implementeringskonsekvenser for Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

Lovforslaget vurderes at følge principperne for digitaliseringsklar lovgivning.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes at medføre administrative konsekvenser for erhvervslivet. De administrative konsekvenser består i, at populationen af virksomheder, der kan certificeres til fast track-ordningen, udvides fra at være virksomheder med over 20 ansatte til at være virksomheder med over 10 ansatte. Virksomheder, der søger om at komme på fast track-ordningen, skal udfylde en ansøgning indeholdende blandt andet virksomhedsoplysninger som navn og CVR-nummer samt en tro og love-erklæring. Konsekvenserne vurderes at være under 4 mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres nærmere.

Lovforslaget vurderes derudover at medføre afledte administrative positive konsekvenser for virksomheder, idet det bliver nemmere at rekruttere udenlandsk arbejdskraft.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 13. september 2022 til den 20. september 2022 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet (Advokatsamfundet), AC Akademikerne, Amnesti NU, Amnesty International, Asylret, Bedsteforældre for Asyl, Beskæftigelsesrådet, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet, Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU, Danes Worldwide, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Rejsebureau Forening, DA (Dansk Arbejdsgiverforening), Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, DFUNK - Dansk Flygtningehjælp Ungdom, Dansk Landbrug, Dansk Metal, Dansk PEN, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske Regioner, Danske Universiteter, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den Katolske Kirke i Danmark, DI (Dansk Industri), DIGNITY - Dansk Institut Mod Tortur, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, Erhvervshus Fyn, Erhvervshus Hovedstaden, Erhvervshus Midtjylland, Erhvervshus Nordjylland, Erhvervshus Sjælland, Erhvervshus Sydjylland, FH (Fagbevægelsens Hovedorganisation), Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Færøernes Landsstyre, GLS-A, Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), HK/Danmark, HK/Kommunal, HK/Privat, Håndværksrådet, Indvandrermedicinsk klinik - Odense Universitetshospital, Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, International Community/Erhverv Aarhus, Kirkernes Integrationstjeneste, KL (Kommunernes Landsforening), Knud Vilby (på vegne af Fredsfonden), Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed (Kvindefredsligaen), Københavns Byret, Landbrug og Fødevarer, Landsforeningen Adoption & Samfund, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsorganisation af kvindekrisecentre (LOKK), Ledernes Hovedorganisation, Mellemfolkeligt Samvirke, Plums Fond for fred, økologi og bæredygtighed (tidl. Fredsfonden), PROSA - Forbundet af It-professionelle, PRO-Vest, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Refugees Welcome, Retspolitisk Forening, Røde Kors, Rådet for Etniske Minoriteter, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, SOS Racisme, Trykkefrihedsselskabet, Udlændingenævnet, Work-live-stay southern Denmark, Ældresagen, Ægteskab uden grænser og 3F. Det bemærkes, at Datatilsynet efterfølgende er hørt over et lovudkast.

Den korte høringsfrist skal ses i sammenhæng med, at aftalen om "Styrket international rekruttering" forudsatte, at den supplerende beløbsordning skulle træde i kraft den 1. december 2022. Aftalen bortfaldt dog den 5. oktober 2022, da der blev udskrevet valg til Folketinget. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. april 2023, jf. herved lovforslagets § 2, stk. 1.

Det følger af det politiske grundlag for Danmarks regering "Ansvar for Danmark", at aftalen om styrket international rekruttering gøres permanent. Da permanentgørelsen alene omhandler forslaget om en supplerende beløbsordning, og da der ikke herved ændres på betingelserne for at kunne opnå en opholdstilladelse efter den supplerende beløbsordning, har Udlændinge- og Integrationsministeriet ikke fundet det nødvendigt at sende et lovudkast i fornyet høring.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det følger af udlændingelovens § 4, stk. 1, at visum udstedes i medfør af visumkodeksens bestemmelser herom til at gælde indrejse og ophold i alle Schengenlande.

Det følger af udlændingelovens § 4 c, stk. 3, nr. 3, at en udlænding ikke kan få visum efter § 4, stk. 1, i 5 år, hvis udlændingen efter indrejsen indgiver ansøgning om opholdstilladelse på andet grundlag. Af § 4 c, stk. 4, nr. 5, følger, at § 4 c, stk. 3, nr. 3, ikke finder anvendelse, hvis udlændingen ansøger om opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-12 eller 14, eller stk. 3.

Det foreslås at ændre "§ 9 a, stk. 2, nr. 1-12 eller 14" til "§ 9 a, stk. 2, nr. 1-10, 13 eller 14" i udlændingelovens § 4 c, stk. 4, nr. 5.

Ændringen af udlændingelovens § 4 c, stk. 4, nr. 5, medfører, at henvisningen til udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 10, om etableringskortordningen udgår af bestemmelsen i § 4 c, stk. 4, nr. 5. Dette er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås at ophæve etableringskortordningen.

Ændringen af udlændingelovens § 4 c, stk. 4, nr. 5, medfører endvidere, at henvisningerne til udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 12, om arbejdsmarkedstilknytningsordningen og udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 13, om jobskifte inden for samme branche udgår af bestemmelsen i § 4 c, stk. 4, nr. 5, da bestemmelserne er uden relevans for en udlænding, der søger opholdstilladelse efter en af de to bestemmelser, da vedkommende allerede opholder sig i Danmark.

Ændringen af udlændingelovens § 4 c, stk. 4, nr. 5, skal endvidere ses i sammenhæng med, at det i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 13, foreslås at indføre en supplerende beløbsordning, og at det i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 14, litra e, foreslås at udvide den gældende fast track-ordning med et spor, der er tilknyttet den nye supplerende beløbsordning.

Ændringen medfører således, at de foreslåede nye bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 13 og nr. 14, litra e, omfattes af udlændingelovens § 4 c, stk. 4, nr. 5.

Hermed vil en udlænding, der efter indrejsen søger opholdstilladelse efter den nye bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 13 eller nr. 14, litra e, ikke efter § 4 c, stk. 3, nr. 3, få en karensperiode på 5 år. Det svarer til, hvad der gælder for øvrige ansøgninger om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et fagområde, hvor der er mangel på kvalificeret arbejdskraft (positivlisten).

Det foreslås, at bestemmelsen nyaffattes.

Med § 9 a, stk. 2, nr. 1, litra a, foreslås det, at der skal kunne gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for en stilling opregnet på positivlisten, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 34, hvor der nationalt er mangel på kvalificeret arbejdskraft.

Den foreslåede bestemmelse svarer i indhold til den nuværende bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1.

Hvorvidt der nationalt er mangel på arbejdskraft vil som i dag blive opgjort på baggrund af den såkaldte arbejdsmarkedsbalance, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering offentliggør to gange om året. Arbejdsmarkedsbalancen giver information om beskæftigelsesmuligheder og arbejdskraftbehov i Danmark. Når arbejdsmarkedsbalancen offentliggøres, sender Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering samtidig bruttolisten over mangel på arbejdskraft til Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Bruttolisten sammenholdes med den gældende positivliste og danner grundlag for en revision af denne.

For at en stillingsbetegnelse kan indføres på positivlisten kræves et uddannelsesniveau svarende til mindst bachelor eller professionsbachelor.

Med § 9 a, stk. 2, nr. 1, litra b, foreslås det, at der skal kunne gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for en stilling opregnet på positivlisten, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 34, hvor de regionale arbejdsmarkedsråd har vurderet, at der regionalt er mangel på arbejdskraft.

Dette er en udvidelse af, hvad der gælder i dag, hvor de regionale arbejdsmarkedsråd ikke har mulighed for at supplere positivlisten med stillingsbetegnelser.

Forslaget indebærer, at de regionale arbejdsmarkedsråd, hvis der er enighed i det enkelte råd, fremadrettet vil kunne indføre supplerende stillingsbetegnelser på positivlisten på alle videregående uddannelsesniveauer. De supplerende stillingsbetegnelser, som de regionale arbejdsmarkedsråd indfører på positivlisten, vil kun gælde for det geografiske område (de kommuner), som er underlagt det enkelte råd.

De regionale arbejdsmarkedsråd vil indberette til Styrelsen for International Rekruttering og Integration, hvilke stillingsbetegnelser de ønsker at supplere den gældende positivliste med. Indberetningen vil ske senest 14 dage inden den 1. april og den 1. oktober, så de supplerende stillingsbetegnelser kan indføres på positivlisten, hvorefter de offentliggøres på www.nyidanmark.dk.

De regionale arbejdsmarkedsråd vil også have mulighed for at indføre yderligere supplerende stillingsbetegnelser i løbet af året, hvis de vurderer, at der er akut mangel. Ved akut mangel forstås en situation, hvor der opstår en aktuel efterspørgsel på arbejdskraft som følge af f.eks. virksomhedsudvidelse eller større anlægs- og infrastrukturprojekter.

Hvis de regionale arbejdsmarkedsråd melder en supplerende stillingsbetegnelse ind senere end 14 dage inden den 1. april og den 1. oktober, vil den pågældende supplerende stillingsbetegnelse, som udgangspunkt først blive indført på positivlisten i forbindelse med den næste opdatering, medmindre rådene vurderer, at der er akut mangel på den supplerende stillingsbetegnelse.

Indberetter de regionale arbejdsmarkedsråd ikke supplerende stillingsbetegnelser til Styrelsen for International Rekruttering og Integration, vil den seneste offentliggjorte liste gælde.

En udlænding, der meddeles opholds- og arbejdstilladelse på baggrund af en stillingsbetegnelse indført på positivlisten af et regionalt arbejdsmarkedsråd, vil kun kunne varetage arbejde for virksomheden beliggende i det pågældende geografiske område. Hvis en virksomhed har afdelinger i flere dele af landet, skal hovedarbejdsstedet således ligge i det geografiske område, som er underlagt arbejdsmarkedsrådet. Udlændingen vil dog kunne varetage arbejde for virksomheden uden for det pågældende område, f.eks. ved at deltage i mødeaktivitet i andre områder af Danmark og i forbindelse med udlandsrejser. Udlændingen vil efter 4 års opholdstilladelse kunne have hovedarbejdssted hos virksomheden i en anden region uden at skulle søge ny opholdstilladelse. Det er en forudsætning, at der er tale om samme stilling.

Med § 9 a, stk. 2, nr. 1, litra c, foreslås det, at der skal kunne gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for en stilling opregnet på positivlisten, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 34, hvor de fagligt afgrænsede a-kasser har vurderet, at der nationalt er mangel på arbejdskraft inden for deres faglige område.

Dette er en udvidelse af, hvad der gælder i dag, hvor de fagligt afgrænsede a-kasser ikke har mulighed for at supplere positivlisten med stillingsbetegnelser.

Forslaget indebærer, at de fagligt afgrænsede a-kasser efter drøftelse med den eller de relevante arbejdsgiverorganisationer vil kunne indføre supplerende stillingsbetegnelser på positivlisten på alle videregående uddannelsesniveauer inden for den enkelte a-kasses faglige område. De fagligt afgrænsede a-kassers supplementer til positivlisten vil gælde for hele landet.

Ved en fagligt afgrænset a-kasse forstås en a-kasse som defineret i arbejdsløshedsforsikringslovens § 32, stk. 1, litra a og b. Det fremgår således af arbejdsløshedsforsikringslovens § 32, stk. 1, litra a og b, at en fagligt afgrænset a-kasse kun kan anerkendes, hvis den i følge sin vedtægt er fagligt afgrænset for lønmodtagere eller fagligt afgrænset for lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende.

De fagligt afgrænsede a-kasser vil indberette til Styrelsen for International Rekruttering og Integration, hvilke stillingsbetegnelser de ønsker at supplere den gældende positivliste med. Indberetningen vil ske senest 14 dage inden den 1. april og den 1. oktober, så de supplerende stillingsbetegnelser kan indføres på positivlisten, hvorefter de offentliggøres på www.nyidanmark.dk.

De fagligt afgrænsede a-kasser vil også have mulighed for at indføre yderligere supplerende stillingsbetegnelser i løbet af året, hvis de vurderer, at der er akut mangel. Ved akut mangel forstås en situation, hvor der opstår en aktuel efterspørgsel på arbejdskraft som følge af f.eks. virksomhedsudvidelse eller større anlægs- og infrastrukturprojekter.

Hvis de fagligt afgrænsede a-kasser melder en supplerende stillingsbetegnelse ind senere end de 14 dage, vil den pågældende supplerende stillingsbetegnelse som udgangspunkt først blive indført på positivlisten i forbindelse med den næste opdatering, medmindre a-kasserne vurderer, at der er akut mangel på den supplerende stillingsbetegnelse.

Indberetter de fagligt afgrænsede a-kasser ikke supplerende stillingsbetegnelser til Styrelsen for International Rekruttering og Integration, vil den seneste offentliggjorte liste gælde.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil ved ansøgning om opholdstilladelse efter positivlisten, jf. de foreslåede bestemmelser i § 9 a, stk. 2, nr. 1, litra a-c, foretage en konkret og individuel vurdering af ansættelsesforholdet, herunder af om udlændingen er tilbudt ansættelse på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. Hvis der er tvivl om, hvorvidt løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige, vil Styrelsen for International Rekruttering og Integration kunne høre de regionale arbejdsmarkedsråd herom, jf. § 9 a, stk. 8. Det svarer til, hvad der i øvrigt gælder i sager om ansøgning om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse.

Der vil ikke kunne meddeles en opholds- og arbejdstilladelse, hvis den ansættelse, som udlændingen har indgået eller fået tilbud om, er omfattet af en lovlig arbejdskonflikt, jf. herved udlændingelovens § 9 a, stk. 9. Det svarer til, hvad der i øvrigt gælder for udlændinge, der søger opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse.

En udlænding, som meddeles opholdstilladelse efter positivlisten, jf. de foreslåede bestemmelser i § 9 a, stk. 2, nr. 1, litra a-c, vil få en stedfæstet arbejdstilladelse til det bestemte arbejdsforhold, som der meddeles opholdstilladelse på baggrund af, jf. udlændingebekendtgørelsens § 26, stk. 1, 1. pkt., jf. § 25, stk. 1.

En udlænding, der indgiver ansøgning om opholdstilladelse efter positivlisten, jf. de foreslåede bestemmelser i § 9 a, stk. 2, nr. 1, litra a-c, vil skulle betale et gebyr, medmindre Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige andet, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 4. Gebyret er pr. 1. januar 2023 fastsat til 4.405 kr., jf. § 5, stk. 2, nr. 1, i gebyrbekendtgørelsen. Det svarer til, hvad der i øvrigt gælder for indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse.

Hvis der meddeles opholdstilladelse efter positivlisten, jf. de foreslåede bestemmelser i § 9 a, stk. 2, nr. 1, litra a-c, vil udlændingen være omfattet af jobskiftereglen i udlændingelovens § 9 a, stk. 11, og udlændingen vil kunne søge om et 6 måneders jobsøgningsophold ved uforskyldt ledighed efter udlændingelovens § 9 a, stk. 12.

Som det gælder for de øvrige ordninger om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse, vil der kunne meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1, til medfølgende familie til udlændinge med opholdstilladelse efter de foreslåede bestemmelser i § 9 a, stk. 2, nr. 1, litra a-c.

Opholdstilladelse efter positivlisten, jf. de foreslåede bestemmelser i § 9 a, stk. 2, nr. 1, litra a-c, vil blive betinget af, at udlændingen og personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, jf. § 9 a, stk. 4, 1. pkt. Det svarer til, hvad der gælder efter udlændingelovens øvrige bestemmelser om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse.

Opholdstilladelsen efter positivlisten, jf. de foreslåede bestemmelser i § 9 a, stk. 2, nr. 1, litra a-c, vil blive meddelt for en periode på op til 4 år med mulighed for forlængelse, jf. udlændingebekendtgørelsens § 16, stk. 4.

Ansøgning om opholdstilladelse efter de foreslåede bestemmelser i § 9 a, stk. 2, nr. 1, litra a-c, og forlængelse af sådanne opholdstilladelser skal indgives til Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Er fagområdet ikke længere på positivlisten, vil opholdstilladelse som i dag kunne forlænges, hvis udlændingen er i samme ansættelsesforhold, som lå til grund for meddelelse af opholdstilladelse, jf. herved § 9 a, stk. 13, 1. pkt. De øvrige betingelser for opholdstilladelsen skal fortsat være opfyldt, herunder betingelsen om, at ansættelsen skal være på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.

Afslag på opholdstilladelse og afslag på forlængelse af opholdstilladelse vil kunne påklages til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1. Der skal betales et gebyr for at indgive klage over afslag på opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 2. pkt. Gebyret er pr. 1. januar 2023 fastsat til 930 kr., jf. § 5, stk. 7, i gebyrbekendtgørelsen. Det fremgår af § 46 a, stk. 3, 1. pkt., at klage til Udlændingenævnet skal være indgivet, inden 8 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

Hvis udlændingen ikke længere opfylder betingelserne for sin opholdstilladelse, f.eks. hvis vedkommende mister sit arbejde, vil Styrelsen for International Rekruttering og Integration kunne inddrage opholdstilladelsen, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1. Ved afgørelse om inddragelse af en opholdstilladelse meddelt efter § 9 a, stk. 2, finder udlændingelovens § 26, stk. 1, anvendelse, jf. herved udlændingelovens § 19 a, stk. 2. Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil således i forbindelse med afgørelsen om inddragelse skulle tage stilling til, om inddragelsen må antages at virke særligt belastende som følge af udlændingens forhold, herunder som følge af udlændingens tilknytning til det danske samfund. Har udlændingen fået tilbud om ny ansættelse, kan udlændingen søge om opholds- og arbejdstilladelse efter reglerne i udlændingelovens § 9 a.

Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om inddragelse vil kunne påklages til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1. Der skal ikke betales gebyr herfor, men klagen skal være indgivet inden 8 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, jf. § 46 a, stk. 3, 1. pkt.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 10, at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, der har afsluttet en dansk bachelor-, professionsbachelor-, kandidat- eller ph.d.-uddannelse senest 1 år før ansøgningens indgivelse (etableringskort).

Det foreslås, at udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 10, ophæves.

Forslaget indebærer, at der ikke længere vil kunne søges opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 10, om etableringskortordningen.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det med aftalen om styrket international rekruttering samtidig foreslås, at udenlandske studerende, der i dag kan meddeles et etableringskort, automatisk skal kunne meddeles et jobsøgningsophold efter endt uddannelse.

Der henvises til de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 9 i, stk. 12 og 13, samt afsnit 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis forretningsplan med henblik på at drive selvstændig erhvervsvirksomhed er positivt vurderet af et ekspertpanel nedsat af Erhvervsministeriet, og som er omfattet af en kvote.

For at kunne søge opholdstilladelse efter Startup Denmark-ordningen skal iværksætteren således først have vurderet sin forretningsplan af et uafhængigt ekspertpanel. Ekspertpanelet vurderer i praksis både forretningsplaner fra udlændinge, der ønsker at oprette en virksomhed i Danmark, og fra udlændinge, der allerede har oprettet en virksomhed i Danmark, f.eks. fordi udlændingen har stiftet en virksomhed, mens personen havde et andet opholdsgrundlag, hvorefter personen nu ønsker et nyt opholdsgrundlag på baggrund af virksomheden.

Med ændringen af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, der bliver nr. 10, foreslås det at ændre ordlyden af bestemmelsen, således at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis innovative forretningsplan med henblik på at drive eller videreføre en selvstændig erhvervsvirksomhed eller at udøve virksomhed gennem en dansk filial af en udenlandsk selvstændig erhvervsvirksomhed er positivt vurderet af et uafhængigt ekspertpanel nedsat af Erhvervsstyrelsen, og som er omfattet af en kvote, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 15.

Med forslaget indsættes der for det første en henvisning i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, der bliver nr. 10, til, at det uafhængige ekspertpanel både kan vurdere en forretningsplan med henblik på at starte en innovativ virksomhed og med henblik på at videreføre en i Danmark allerede etableret virksomhed, f.eks. i tilfælde hvor en udlænding har stiftet virksomheden, mens udlændingen havde et andet opholdsgrundlag, og udlændingen ønsker et nyt opholdsgrundlag på baggrund af virksomheden. Dette svarer til, hvad der gælder i dag. Formålet hermed er at fjerne eventuelle fortolkningsmæssige uklarheder.

Med forslaget vil Startup Denmark-ordningen for det andet blive udvidet, så en udlænding, der i Danmark ønsker at udøve virksomhed gennem en dansk filial af en allerede etableret udenlandsk selvstændig erhvervsvirksomhed, vil få mulighed for at søge opholdstilladelse efter Startup Denmark-ordningen. Formålet er at give udenlandske selvstændige erhvervsdrivende og iværksættere en mulighed for at komme til Danmark og drive virksomhed, der ikke kræver, at de skal flytte deres eksisterende virksomhed til landet eller oprette en ny dansk erhvervsvirksomhed. En udlænding vil kunne komme til Danmark for at åbne en filial og udvide deres virksomhed derigennem, hvilket kan være mere overskueligt og give udlændingen mulighed for at vælge den model, der passer bedst til vedkommendes virksomhed og det stadie, den er på.

En udenlandsk selvstændig erhvervsvirksomhed er en selvstændig erhvervsvirksomhed, der er oprettet uden for Danmark. Der findes ikke en juridisk definition af en filial, men ordet skal forstås i overensstemmelse med lovforarbejderne til selskabslovens § 360, jf. lov nr. 1952 af 11. oktober 2021, jf. Folketingstidende 2008-09, A, L 170 som fremsat. Det indebærer, at en filial ikke forstås som en selvstændig juridisk enhed, men en afhængig del af en anden virksomhed.

Efter de gældende regler er det en betingelse for at kunne opnå opholdstilladelse gennem Startup Denmark, at den pågældende udlænding er at betragte som ejer af den virksomhed, som udlændingen ønsker opholdstilladelse på baggrund af. For udlændinge, der med forslaget ønsker at oprette en filial af en udenlandsk virksomhed og tage ophold her i Danmark, vil det ligeledes være et krav for at kunne opnå opholdstilladelse, at udlændingen er at betragte som ejer af den udenlandske virksomhed og dermed af den pågældende filial. I tilfælde, hvor en udlænding alene ejer en del af den pågældende virksomhed eller filial, vil det bero på en konkret vurdering, om udlændingens ejerandel har en sådan størrelse og karakter, at udlændingen må anses for ejer. Denne vurdering vil Styrelsen for International Rekruttering og Integration som hidtil skulle foretage i forbindelse med vurdering af, om der kan meddeles opholdstilladelse efter start up-ordningen. Kan udlændingen ikke anses for at være ejer, men må i stedet må anses for ansat, vil udlændingen kunne søge om opholdstilladelse efter en af de øvrige erhvervsordninger i udlændingelovens § 9 a.

Det afgørende for, om udøvelse af en virksomhed gennem en dansk filial af en udenlandsk selvstændig erhvervsvirksomhed kan danne grundlag for opholdstilladelse efter Startup Denmark-ordningen, er med forslaget, at der er tale om en - i dansk kontekst - innovativ forretningsidé.

Det vil med forslaget være det uafhængige ekspertpanel, der skal vurdere udlændingens forretningsplan ud fra en række bedømmelseskriterier, herunder virksomhedens innovationsgrad. For at kunne søge opholdstilladelse efter Startup Denmark-ordningen vil udlændingen, der ønsker at starte en filial i Danmark, således skulle have en positiv vurdering af sin forretningsplan fra et uafhængigt ekspertpanel. Det svarer til, hvad der i dag gælder for udlændinge, der søger opholdstilladelse efter Startup Denmark med henblik på at etablere en ny virksomhed her i landet.

Det forudsættes med lovforslaget, at sekretariatet i sager, hvor der søges opholdstilladelse med henblik på at udøve virksomhed gennem en dansk filial af en udenlandsk selvstændig erhvervsvirksomhed, vil skulle foretage en indledende screening af forretningsplanerne. Er der tale om sprogligt eller informationsmæssigt meget mangelfulde forretningsplaner eller forretningsplaner, frascreenes de. Mindre handels-, import- og eksportvirksomheder samt virksomheder inden for restaurations- og detailbranchen, der ønsker at udøve virksomhed gennem en dansk filial, vil ikke kunne søge efter ordningen. Det svarer til, hvad der i dag gælder for udlændinge, der søger opholdstilladelse efter Startup Denmark.

Med forslaget vil Styrelsen for International Rekruttering og Integration som i dag skulle lægge ekspertpanelets vurdering uprøvet til grund.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 12, at der efter ansøgning blandt andet kan meddeles opholdstilladelse til en udlænding, hvis opholdstilladelse efter 9 m, når udlændingen har familiemæssig tilknytning til en udlænding med opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-9 eller 11-14, nægtes forlænget eller inddrages, når udlændingen er i et fast ansættelsesforhold, der har haft en varighed af mindst 2 år (arbejdsmarkedstilknytningsordningen). Medfølgende familiemedlemmer med opholdstilladelse efter § 9 m, på baggrund af familiemæssig tilknytning til en udenlandsk arbejdstager med opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-9 eller 11-14, er således i dag omfattet af arbejdsmarkedstilknytningsordningen.

Med ændringen af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 12, foreslås det, at "nr. 1-9 eller 11-14" ændres til "nr. 1-14".

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 13, foreslås at indføre en supplerende beløbsordning, og at det i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 14, litra e, foreslås at udvide den gældende fast track-ordning med et spor, der er tilknyttet den nye supplerende beløbsordning.

Ændringen af § 9 a, stk. 2, nr. 12, indebærer, at udlændinge med opholdstilladelse efter § 9 m på baggrund af familiemæssig tilknytning til en udlænding med opholdstilladelse efter den foreslåede nye bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 13 eller nr. 14, litra e, vil blive omfattet af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 12.

Hermed vil medfølgende familiemedlemmer til udlændinge, der meddeles opholdstilladelse efter den foreslåede supplerende beløbsordning og det nye fast track-spor tilknyttet den supplerende beløbsordning, blive omfattet af arbejdsmarkedstilknytningsordningen. Det svarer til, hvad der gælder for medfølgende familiemedlemmer til udenlandske arbejdstagere, der har opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-9 eller 11-14.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Ændringen af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 12, er endvidere en konsekvens af, at det med lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås, at udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 10, skal ophæves.

Til nr. 6

Der er tale om en konsekvensændring.

Adgangen til at få opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse er reguleret i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-14. Med lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås det at ophæve udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 10, hvorefter § 9 a, stk. 2, nr. 12 og 13, bliver nr. 11 og 12.

Det foreslås at ændre "efter nr. 12 eller 13 eller" til "efter nr. 11 eller 12 eller" og at ændre "efter nr. 12 eller 13, eller" til "efter nr. 11 eller 12" i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 13.

Forslagene er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås at ophæve udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 10.

Til nr. 7

I dag kan der meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 3 (beløbsordningen), hvis udlændingen er tilbudt en løn på minimum 465.000 kr. (2023-niveau).

Med udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 13, foreslås det, at der efter ansøgning skal kunne meddeles opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et fagområde, hvor ansættelsen indebærer en årlig aflønning på mindst 375.000 kr., når de forudgående tre måneders sæsonkorrigerede bruttoledighed på ansøgningstidspunktet i gennemsnit ikke har oversteget et af udlændinge- og integrationsministeren fastsat niveau, jf. den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 32, og når stillingen på ansøgningstidspunktet har været slået op på Jobnet og EURES-portalen i minimum to uger.

Forslaget indebærer indførelsen af en ny erhvervsordning.

Det vil være en betingelse for at få opholdstilladelse, at der er tale om et reelt ansættelsestilbud. Er der en vis formodning om, at de faktiske ansættelsesforhold ikke stemmer overens med det, der fremgår af ansøgningen, og de faktiske ansættelsesforhold ikke vil opfylde betingelserne for en opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse, eller hvis det afgørende formål med aftalen eller tilbuddet om ansættelse er at skaffe udlændingen et ophold, som udlændingen ellers ikke ville kunne opnå, vil der blive meddelt afslag på opholdstilladelse, jf. herved udlændingelovens § 9 a, stk. 26. Det svarer til, hvad der gælder for en række andre erhvervsordninger, hvor udlændinge har opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse.

Det vil også være en betingelse for at opnå opholdstilladelse, at løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige. Som det gælder efter f.eks. den gældende beløbsordning, vil det kun være aflønning, som reelt udgør likvide midler, herunder udbetalte feriepenge, der kan indgå i vurderingen af lønniveauet, når der skal tages stilling til, om en ansættelse er på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. I opgørelsen af lønnen kan således ikke medregnes værdien af f.eks. kost, logi, diæter, fri bil, fri telefoni, internet, naturalier, abonnementer eller andre ydelser, som tilbydes den ansatte af arbejdsgiveren. En arbejdsgiver vil dog kunne give personalegoder i form af eksempelvis kost og logi som et tillæg til lønnen, ligesom arbejdsgiveren vil kunne udbetale f.eks. merarbejde og bonus i et andet land. Disse elementer vil dog ikke indgå i Styrelsen for International Rekruttering og Integrations vurdering af, om de tilbudte løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige. Det svarer til, hvad der i dag gælder efter f.eks. beløbsordningen. Indbetalinger til arbejdsmarkedspensioner vil kunne medregnes ved opgørelsen af lønniveauet, og som det gælder for f.eks. beløbsordningen vil det både være den del af pensionsbidraget, der betales af arbejdsgiveren, og den del, der betales af lønmodtageren, der vil kunne medregnes.

Det vil ligeledes være en betingelse, at udbetaling af løn til en udlænding, der meddeles opholdstilladelse efter den nye erhvervsordning, skal ske til en dansk bankkonto, jf. herved udlændingelovens § 9 a, stk. 25. Det svarer til, hvad der gælder for udlændinge, der har opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse ved en stedfæstet arbejdsgiver i Danmark.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det med den foreslåede ændring af udlændingelovens § 9 a, stk. 8, 1. pkt., foreslås, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration skal kunne anmode de regionale arbejdsmarkedsråd om en udtalelse om, hvorvidt løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 13.

Det foreslås endvidere, at beløbsgrænsen på 375.000 kr., som det gælder for den nuværende beløbsordning, vil skulle reguleres årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, og en tilpasningsprocent, så reguleringen i alt svarer til lønudviklingen i samfundet. Der henvises til den foreslåede ændring af udlændingelovens § 9 a, stk. 29, 1. pkt.

Med forslaget vil det endvidere være en betingelse for at kunne opnå opholdstilladelse, at de forudgående tre måneders sæsonkorrigerede bruttoledighed på ansøgningstidspunktet i gennemsnit ikke har oversteget et af udlændinge- og integrationsministeren fastsat niveau, jf. den foreslåede bestemmelse i 9 a, stk. 32. Det er således uden betydning, at niveauet for den sæsonkorrigerede bruttoledighed eventuelt ændrer sig efter ansøgningens indgivelse. Der henvises til den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 32, hvorefter udlændinge- og integrationsministeren bemyndiges til at fastsætte, hvilket niveau den sæsonkorrigerede bruttoledighed ikke må overstige. Det fremgår af aftalen, at der ikke kan meddeles nye opholdstilladelser efter den nye supplerende ordning, såfremt de forudgående tre måneders sæsonkorrigerede bruttoledighed i gennemsnit overstiger 3,75 pct. Det er på den baggrund hensigten med hjemmel i den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse at fastsætte, at den gennemsnitlige sæsonkorrigerede bruttoledighed ikke må overstige 3,75 pct. Dette indebærer, at der alene vil kunne meddeles opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 13, hvis de forudgående tre måneders sæsonkorrigerede bruttoledighed i gennemsnit ikke har oversteget 3,75 pct. på ansøgningstidspunktet.

Det er Danmarks Statistik, der offentliggør de officielle tal for den registerbaserede bruttoledighed hver måned. Statistikken omfatter samtlige registrerede ledige ifølge definitionen siden 2007 og er omregnet til fuldtidsledige. Ved "ledige personer" forstås ifølge Danmarks Statistik registrerede ledige 16-64 årige, som modtager dagpenge eller er jobklare kontanthjælpsmodtagere, inkl. de aktiverede.

Statistikken udkommer omkring 30 dage efter referencemånedens afslutning. Ledigheden er præget af sæsonudsving, og sæsonkorrigeres derfor af Danmarks Statistik. Inden tallene sæsonkorrigeres, bliver de seneste månedstal opregnet på baggrund af det erfaringsmæssige efterslæb i indberetningerne. Derudover giver sæsonkorrektionen i sig selv anledning til mindre revisioner, når der kommer nye månedstal.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil på baggrund af de af Danmarks Statistik offentliggjorte tal for den registerbaserede bruttoledighed tage stilling til, om betingelsen om, at de forudgående tre måneders sæsonkorrigerede bruttoledighed på ansøgningstidspunktet i gennemsnit ikke må have oversteget det af udlændinge- og integrationsministeren fastsatte niveau, er opfyldt. Månedstallene for den sæsonkorrigerede bruttoledighed vil blive offentliggjort på www.nyidanmark.dk. Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil lægge oplysningerne uprøvet til grund.

Det forudsættes, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration, når styrelsen konstaterer, at de forudgående tre måneders sæsonkorrigerede bruttoledighed overstiger det fastsatte niveau, snarest muligt herefter offentliggør en nyhed på styrelsens hjemmeside om, at der ikke kan opnås opholdstilladelse efter ordningen, og at ansøgningen, der indgives efter ordningen, vil blive afvist. Det forudsættes, at ordningen lukker dagen efter, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration har offentliggjort, at ledigheden overstiger det fastsatte niveau. Ansøgere, der har indrettet sig på, at det er muligt at søge efter ordningen, vil således have mulighed for hurtigt at indgive en ansøgning. Det bemærkes, at udlændinge, der herefter søger efter ordningen, vil få deres gebyr tilbagebetalt, jf. gebyrbekendtgørelsens § 8, stk. 1, nr. 1.

Herudover vil det efter forslaget være en betingelse for at kunne opnå opholdstilladelse, at den stilling, der søges opholdstilladelse på baggrund af, på ansøgningstidspunktet har været slået op på Jobnet og EURES-portalen i minimum to uger. Er stillingen slået op på andre jobportaler, vil dette ikke opfylde betingelsen om, at stillingen skal have været slået op på Jobnet og EURES-portalen i minimum to uger. Antallet af ansøgere på stillingsopslaget er uden betydning, ligesom det er underordnet, om stillingsopslaget fortsat er åbent, eller om rekrutteringsprocessen er færdig.

Det forudsættes, at virksomheder ved ansøgningen om opholdstilladelse efter ordningen på tro og love erklærer, at stillingerne har været slået op på Jobnet og EURES-portalen i mindst to uger, og Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil i et antal sager føre en stikprøvevis kontrol af, om erklæringerne er korrekte. Det bemærkes i den forbindelse, at det af udlændingelovens § 40, stk. 6, følger, at afgiver en person en erklæring til oplysninger i sager, der henhører under denne lov, kan udlændingemyndighederne kræve, at erklæringen afgives på tro og love. Efter straffelovens § 161 straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år den, som til en offentlig myndighed afgiver en falsk erklæring på tro og love.

Forslaget skal ligeledes ses i sammenhæng med, at opholdstilladelse efter den nye erhvervsordning skal betinges af, at udlændingen ikke i 2 år forud for ansøgningens indgivelse her i landet er idømt eller har vedtaget en bøde på 3.000 kr. eller derover efter straffeloven, lov om euforiserende stoffer, lov om våben og eksplosivstoffer m.v. eller udlændingeloven. Der henvises til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 33, 1. pkt.

Forslaget skal også ses i sammenhæng med, at opholdstilladelse efter den nye erhvervsordning skal betinges af, at udlændingen ikke efter ansøgningens indgivelse her i landet idømmes eller vedtager en bøde på 3.000 kr. eller derover efter straffeloven, lov om euforiserende stoffer, lov om våben og eksplosivstoffer m.v. eller udlændingeloven. Der henvises til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 33, 2. pkt.

Det forudsættes, at der skal kunne meddeles opholdstilladelse efter den nye erhvervsordning for en periode på op til 5 år med mulighed for forlængelse. Udlændingebekendtgørelsen vil blive ændret i overensstemmelse hermed.

Det bemærkes, at en opholds- og arbejdstilladelse efter den foreslåede nye erhvervsordning kun vil give adgang til at arbejde hos den arbejdsgiver, hvortil arbejdstilladelsen er stedfæstet, jf. § 26, stk. 1, 1. pkt., jf. § 25, stk. 1, i udlændingebekendtgørelsen.

Meddelelse af opholdstilladelse efter den nye erhvervsordning vil blive betinget af, at udlændingen og eventuel medfølgende familie ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, jf. herved § 9 a, stk. 4, 1. pkt. Det svarer til, hvad der i øvrigt gælder for udlændinge med opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse her i landet samt deres eventuelle medfølgende familie.

En udlænding, der indgiver ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse og forlængelse af opholds- og arbejdstilladelse efter den foreslåede nye bestemmelse, vil, ligesom det gælder for andre sager om opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse, skulle betale et gebyr, medmindre Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige andet. Gebyret for at søge opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse er pr. 1. januar 2023 fastsat til 4.405 kr., jf. § 5, stk. 2, nr. 1, i gebyrbekendtgørelsen. Det bemærkes, at tyrkiske statsborgere omfattet af associeringsaftalekomplekset mellem EU og Tyrkiet vil være fritaget for betaling af gebyr. Der henvises til afsnit 2.1.2.

Ansøgning om opholdstilladelse efter den foreslåede nye erhvervsordning og forlængelse af en sådan opholdstilladelse skal indgives til Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Opholdstilladelsen vil kunne forlænges, hvis den årlige lønindkomst opfylder lønkravet. Er beløbsgrænsen justeret, således at udlændingen ikke længere opfylder lønkravet, vil opholdstilladelsen kunne forlænges, hvis der er tale om samme ansættelsesforhold, og udlændingens årsløn fortsat opfylder den beløbsgrænse, som var gældende, da udlændingen fik sin opholdstilladelse. Der henvises til den foreslåede ændring af § 9 a, stk. 14, 1. pkt. Herudover vil en opholdstilladelse efter den foreslåede nye erhvervsordning kunne forlænges, uanset at de forudgående måneders sæsonkorrigerede bruttoledighed i gennemsnit har oversteget et af udlændinge- og integrationsministeren fastsat niveau, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 32, og uanset at stillingen ikke har været slået op på Jobnet og EURES-portalen i minimum to uger, hvis udlændingen er i samme ansættelsesforhold, som lå til grund for meddelelse af opholdstilladelsen. Der henvises til den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 14, 2. pkt. De øvrige betingelser for opholdstilladelsen skal fortsat være opfyldt, herunder betingelsen om, at ansættelsen skal være på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.

Afslag på opholdstilladelse og afslag på forlængelse af opholdstilladelse vil kunne påklages til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1. Der skal betales et gebyr for at indgive klage over afslag på opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 2. pkt. Gebyret er pr. 1. januar 2023 fastsat til 930 kr., jf. § 5, stk. 7, i gebyrbekendtgørelsen. Det fremgår af § 46 a, stk. 3, 1. pkt., at klage til Udlændingenævnet skal være indgivet inden 8 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

Hvis udlændingen ikke længere opfylder betingelserne for sin opholdstilladelse, f.eks. hvis vedkommende mister sit arbejde, eller hvis Styrelsen for International Rekruttering og Integration finder ud af, at betingelsen om, at udlændingen i 2 år forud for ansøgningens indgivelse ikke her i landet må være idømt eller have vedtaget en bøde på 3.000 kr. eller derover efter straffeloven, lov om euforiserende stoffer, lov om våben og eksplosivstoffer m.v. eller udlændingeloven, ikke er opfyldt, vil styrelsen kunne inddrage opholdstilladelsen, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, eller stk. 2, nr. 1.

Hvis udlændingen ikke længere opfylder betingelserne for sin opholdstilladelse, fordi den pågældende efter ansøgningens indgivelse her i landet idømmes eller vedtager en bøde på 3.000 kr. eller derover efter straffeloven, lov om euforiserende stoffer, lov om våben og eksplosivstoffer m.v. eller udlændingeloven, vil Styrelsen for International Rekruttering og Integration kunne inddrage opholdstilladelsen efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 20.

Forslaget skal ses i sammenhæng med udlændingelovens § 26, stk. 1, som vil finde tilsvarende anvendelse ved afgørelse om inddragelse af en opholdstilladelse meddelt efter den foreslåede bestemmelser i § 9 a, stk. 2, nr. 13, jf. herved udlændingelovens § 19 a, stk. 2. Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil således i forbindelse med afgørelsen om inddragelse skulle tage stilling til, om inddragelsen må antages at virke særligt belastende som følge af udlændingens forhold, herunder som følge af udlændingens tilknytning til det danske samfund, udlændingens tilknytning til herboende personer og konsekvenserne for udlændingens herboende nære familiemedlemmer, herunder i relation til hensynet til familiens enhed. Det svarer til, hvad der i dag gælder ved afgørelse af, om en opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-11 og 14, skal inddrages.

Udlændingen vil kunne søge om opholdstilladelse på andet grundlag efter udlændingelovens regler og meddeles opholdstilladelse, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Har udlændingen eksempelvis fået tilbud om ny ansættelse, kan udlændingen søge om opholds- og arbejdstilladelse efter reglerne i udlændingelovens § 9 a.

Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om inddragelse vil kunne påklages til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1. Der skal ikke betales gebyr herfor, men klagen skal være indgivet inden 8 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, jf. § 46 a, stk. 3, 1. pkt.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

Der er tale om konsekvensændringer.

Adgangen til at få opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse er reguleret i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-14. Med lovforslagets § 1, nr. 9, indsættes et nyt litra e i § 9 a, stk. 2, nr. 14. Det foreslås at ændre "niveau eller" til "niveau," i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 14, litra c, og at ændre "landet. " til "landet, eller" i § 9 a, stk. 2, nr. 14, litra d.

Forslagene er en konsekvens af, at der indsættes et nyt litra e i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 14.

Til nr. 9

Det fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 14, at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse hos en virksomhed, der er certificeret, og hvor a) ansættelsen indebærer en årlig aflønning på et mindstebeløb, jf. § 9 a, stk. 2, nr. 3, b) ansættelsen indebærer, at udlændingen skal arbejde som forsker, jf. § 9 a, stk. 2, nr. 4, c) ansættelsen indebærer et uddannelsesophold på højt kvalificeret niveau eller d) udlændingens ophold i Danmark ikke overstiger 90 dage pr. år regnet fra udlændingens indrejse her i landet (fast track-ordningen).

En udlænding, som har indgået aftale om ansættelse i en certificeret virksomhed, kan påbegynde ansættelsen, selvom Styrelsen for International Rekruttering og Integration ikke har meddelt opholdstilladelse, hvis udlændingen har betalt gebyr, indgivet ansøgning om opholdstilladelse og har fået en foreløbig tilladelse til at påbegynde arbejdet. Dette følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 17. Reglerne for bortfald af opholdstilladelse finder ikke anvendelse for udlændinge med opholdstilladelse efter fast track-ordningen, jf. herved udlændingelovens § 17, stk. 5, 1. pkt.

Med udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 14, litra e, foreslås det, at der efter ansøgning skal kunne gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse hos en virksomhed, der er certificeret, og hvor ansættelsen indebærer en årlig aflønning på et mindstebeløb, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 13, når de forudgående tre måneders sæsonkorrigerede bruttoledighed på ansøgningstidspunktet i gennemsnit ikke har oversteget et af udlændinge- og integrationsministeren fastsat niveau, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 32, og når stillingen på ansøgningstidspunktet har været slået op på Jobnet og EURES-portalen i minimum to uger.

Forslaget skal således ses i sammenhæng med, at det med bestemmelsen i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 13, foreslås, at der efter ansøgning kan meddeles opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et fagområde, hvor ansættelsen indebærer en årlig aflønning på mindst 375.000 kr., og en række yderligere betingelser er opfyldt.

Med forslaget udvides den gældende fast track-ordning i § 9 a, stk. 2, nr. 14. Udlændinge, der meddeles opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 14, litra e, vil - som det i øvrigt gælder for udlændinge med opholdstilladelse efter fast track-ordningen - kunne påbegynde deres ansættelse, selvom Styrelsen for International Rekruttering og Integration ikke har meddelt opholdstilladelse, hvis udlændingen har betalt gebyr, indgivet ansøgning om opholdstilladelse og har fået en foreløbig tilladelse til at påbegynde arbejdet, jf. § 9 a, stk. 17, ligesom udlændingen vil være undtaget for reglerne om bortfald af opholdstilladelse, jf. § 17, stk. 5, 1. pkt.

Det bemærkes, at udover at udlændingen skal have indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et fagområde, hvor ansættelsen indebærer en årlig aflønning på mindst 375.000 kr. i en certificeret virksomhed, vil betingelserne for at få opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 14, litra e, i øvrigt være de samme som efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 13.

Det foreslås således, at det skal være en betingelse for at kunne opnå opholdstilladelse, at de forudgående tre måneders sæsonkorrigerede bruttoledighed på ansøgningstidspunktet i gennemsnit ikke har oversteget et af udlændinge- og integrationsministeren fastsat niveau. Det er således uden betydning, at niveauet for den sæsonkorrigerede bruttoledighed eventuelt ændrer sig efter ansøgningens indgivelse. Der henvises til den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 32, hvorefter udlændinge- og integrationsministeren bemyndiges til at fastsætte, hvilket niveau den sæsonkorrigerede bruttoledighed ikke må overstige. Det fremgår af aftalen, at der ikke kan meddeles nye opholdstilladelser efter den nye supplerende ordning, såfremt de forudgående tre måneders sæsonkorrigerede bruttoledighed i gennemsnit overstiger 3,75 pct. Det er på den baggrund hensigten med hjemmel i den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse at fastsætte, at den gennemsnitlige sæsonkorrigerede bruttoledighed ikke må overstige 3,75 pct. Dette indebærer, at der alene vil kunne meddeles opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 14, litra e, hvis de forudgående tre måneders sæsonkorrigerede bruttoledighed i gennemsnit ikke har oversteget 3,75 pct. på ansøgningstidspunktet.

Det er Danmarks Statistik, der offentliggør de officielle tal for den registerbaserede bruttoledighed hver måned. Statistikken omfatter samtlige registrerede ledige ifølge definitionen siden 2007 og er omregnet til fuldtidsledige. Ved "ledige personer" forstås ifølge Danmarks Statistik registrerede ledige 16-64 årige som modtager dagpenge eller er jobklare kontanthjælpsmodtagere, inkl. de aktiverede.

Statistikken udkommer omkring 30 dage efter referencemånedens afslutning. Ledigheden er præget af sæsonudsving, og sæsonkorrigeres derfor af Danmarks Statistik. Inden tallene sæsonkorrigeres bliver de seneste månedstal opregnet på baggrund af det erfaringsmæssige efterslæb i indberetningerne. Derudover giver sæsonkorrektionen i sig selv anledning til mindre revisioner, når der kommer nye månedstal.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil på baggrund af de af Danmarks Statistik offentliggjorte tal for den registerbaserede bruttoledighed tage stilling til, om betingelsen om, at de forudgående tre måneders sæsonkorrigerede bruttoledighed på ansøgningstidspunktet i gennemsnit ikke må have oversteget det af udlændinge- og integrationsministeren fastsatte niveau, er opfyldt. Månedstallene for den sæsonkorrigerede bruttoledighed vil blive offentliggjort på www.nyidanmark.dk. Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil lægge oplysningerne uprøvet til grund.

Herudover vil det være en betingelse for at kunne opnå opholdstilladelse, at den stilling, der søges opholdstilladelse på baggrund af, på ansøgningstidspunktet har været slået op på Jobnet og EURES-portalen i minimum to uger. Det foreslås i den forbindelse, at opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 14, litra e, kun skal kunne meddeles, hvis den certificerede virksomhed i forbindelse med ansøgningens indgivelse ved fremlæggelse af kopi af det relevante jobopslag kan dokumentere, at udlændingens stilling har været slået op på Jobnet og EURES-portalen i mindst to uger.

Det vil være en betingelse for at få opholdstilladelse, at der er tale om et reelt ansættelsestilbud. Er der en vis formodning om, at de faktiske ansættelsesforhold ikke stemmer overens med det, der fremgår af ansøgningen, og de faktiske ansættelsesforhold ikke vil opfylde betingelserne for en opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse, eller hvis det afgørende formål med aftalen eller tilbuddet om ansættelse er at skaffe udlændingen et ophold, som udlændingen ellers ikke ville kunne opnå, vil der blive meddelt afslag på opholdstilladelse, jf. herved udlændingelovens § 9 a, stk. 26. Det svarer til, hvad der gælder for en række andre erhvervsordninger, hvor udlændingen har opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse.

Det vil også være en betingelse for at opnå opholdstilladelse, at løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige. Som det gælder efter f.eks. den gældende beløbsordning, vil det kun være aflønning, som reelt udgør likvide midler, herunder udbetalte feriepenge, der kan indgå i vurderingen af lønniveauet, når der skal tages stilling til, om en ansættelse er på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. I opgørelsen af lønnen kan således ikke medregnes værdien af f.eks. kost, logi, diæter, fri bil, fri telefoni, internet, naturalier, abonnementer eller andre ydelser, som tilbydes den ansatte af arbejdsgiveren. En arbejdsgiver vil dog kunne give personalegoder i form af eksempelvis kost og logi som et tillæg til lønnen, ligesom arbejdsgiveren vil kunne udbetale f.eks. merarbejde og bonus i et andet land. Disse elementer vil dog ikke indgå i Styrelsen for International Rekruttering og Integrations vurdering af, om de tilbudte løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige. Det svarer til, hvad der i dag gælder efter f.eks. beløbsordningen. Indbetalinger til arbejdsmarkedspensioner vil kunne medregnes ved opgørelsen af lønniveauet, og som det gælder for f.eks. beløbsordningen vil det både være den del af pensionsbidraget, der betales af arbejdsgiveren, og den del, der betales af lønmodtageren, der vil kunne medregnes.

Det vil ligeledes være en betingelse, at udbetaling af løn til en udlænding, der meddeles opholdstilladelse efter det nye fast track-spor, jf. herved den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 14, litra e, skal ske til en dansk bankkonto, jf. herved udlændingelovens § 9 a, stk. 25. Det svarer til, hvad der gælder for udlændinge, der har opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse ved en stedfæstet arbejdsgiver i Danmark.

Forslaget skal ligeledes ses i sammenhæng med, at det med den foreslåede ændring af udlændingelovens § 9 a, stk. 8, 1. pkt., foreslås, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration skal kunne anmode de regionale arbejdsmarkedsråd om en udtalelse om, hvorvidt løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 13.

Det forudsættes, at der skal kunne meddeles opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 14, litra e, for en periode på op til 5 år med mulighed for forlængelse. Udlændingebekendtgørelsen vil blive ændret i overensstemmelse hermed.

Det bemærkes, at en opholds- og arbejdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 14, litra e, kun vil give adgang til at arbejde hos den arbejdsgiver, hvortil arbejdstilladelsen er stedfæstet, jf. § 26, stk. 1, 1. pkt., jf. § 25, stk. 1, i udlændingebekendtgørelsen.

Meddelelse af opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 14, litra e, vil blive betinget af, at udlændingen og eventuel medfølgende familie ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, jf. herved § 9 a, stk. 4, 1. pkt. Det svarer til, hvad der i øvrigt gælder for udlændinge med opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse her i landet samt deres eventuelle medfølgende familie.

En udlænding, der indgiver ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse og forlængelse af opholds- og arbejdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 14, litra e, vil, ligesom det gælder for andre sager om opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse, skulle betale et gebyr, medmindre Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige andet. Der henvises til afsnit 2.1.2. Gebyret for at søge opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse er pr. 1. januar 2023 fastsat til 4.405 kr., jf. § 5, stk. 2, nr. 1, i gebyrbekendtgørelsen.

Ansøgning om opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 14, litra e, og forlængelse af en sådan opholdstilladelse skal indgives til Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Opholdstilladelsen vil kunne forlænges, hvis den årlige lønindkomst opfylder lønkravet. Er beløbsgrænsen justeret, således at udlændingen ikke længere opfylder lønkravet, vil opholdstilladelsen kunne forlænges, hvis der er tale om samme ansættelsesforhold, og udlændingens årsløn fortsat opfylder den beløbsgrænse, som var gældende, da udlændingen fik sin opholdstilladelse. Der henvises til den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 14, 2. pkt. De øvrige betingelser for opholdstilladelsen skal fortsat være opfyldt, herunder betingelsen om, at ansættelsen skal være på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.

Afslag på opholdstilladelse og afslag på forlængelse af opholdstilladelse vil kunne påklages til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1. Der skal betales et gebyr for at indgive klage over afslag på opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 2. pkt. Gebyret er pr. 1. januar 2023 fastsat til 930kr., jf. § 5, stk. 7, i gebyrbekendtgørelsen. Det fremgår af § 46 a, stk. 3, 1. pkt., at klage til Udlændingenævnet skal være indgivet, inden 8 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

Hvis udlændingen ikke længere opfylder betingelserne for sin opholdstilladelse, f.eks. hvis vedkommende mister sit arbejde, vil Styrelsen for International Rekruttering og Integration kunne inddrage opholdstilladelsen, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1. Det foreslås, at udlændingelovens § 26, stk. 1, skal finde tilsvarende anvendelse ved afgørelse om inddragelse af en opholdstilladelse meddelt efter den foreslåede bestemmelser i § 9 a, stk. 2, nr. 14, litra e, jf. herved udlændingelovens § 19 a, stk. 2. Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil således i forbindelse med afgørelsen om inddragelse skulle tage stilling til, om inddragelsen må antages at virke særligt belastende som følge af udlændingens forhold, herunder som følge af udlændingens tilknytning til det danske samfund, udlændingens tilknytning til herboende personer og konsekvenserne for udlændingens herboende nære familiemedlemmer, herunder i relation til hensynet til familiens enhed. Det svarer til, hvad der i dag gælder ved afgørelse af, om en opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-11 og 14, skal inddrages.

Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om inddragelse vil kunne påklages til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1. Der skal ikke betales gebyr herfor, men klagen skal være indgivet inden 8 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, jf. § 46 a, stk. 3, 1. pkt.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 10

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 4, 2. pkt., at opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-3, 6-9, 12 og 13 og nr. 14, litra a, c og d, skal betinges af, at personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, ikke mere end en gang får opholdstilladelsen inddraget efter udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 18.

Det foreslås at ændre "nr. 1-3, 6-9, 12 og 13 og nr. 14, litra a, c og d," til "nr. 1-3, 6-9, 11-13 og nr. 14, litra a og c-e," i § 9 a, stk. 4, 2. pkt.

Forslaget om at ændre nr. 12 og 13 til nr. 11 og 12 er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås at ophæve udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 10, hvorefter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 12 og 13 bliver nr. 11 og 12.

Herudover skal den foreslåede ændring af udlændingelovens § 9 a, stk. 4, 2. pkt., ses i sammenhæng med, at det med udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 13, foreslås at indføre en supplerende beløbsordning, og at det med udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 14, litra e, foreslås at udvide den gældende fast track-ordning med et spor, der er tilknyttet den nye supplerende beløbsordning.

Med den foreslåede ændring af udlændingelovens § 9 a, stk. 4, 2. pkt., omfattes udlændinge, der meddeles opholdstilladelse efter de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 13 og nr. 14, litra e, samt disses medfølgende familiemedlemmer af bestemmelsen i udlændingelovens § 9 a, stk. 4. pkt.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 11

Indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-12 og 14, er reguleret i udlændingelovens § 9 a, stk. 5.

Med de foreslåede ændringer af udlændingelovens § 9 a, stk. 5, 1., 3. og 4. pkt., foreslås det, at ændre "§ 9 a, stk. 2, nr. 1-12 og 14" til "§ 9 a, stk. 2, nr. 1-10, 13 og 14".

Med den foreslåede ændring af udlændingelovens § 9 a, stk. 5, 2. pkt., foreslås det, at ændre "§ 9 a, stk. 2, nr. 1-9, 11 og 14" til "§ 9 a, stk. 2, nr. 1-10, 13 og 14".

Ændringen af udlændingelovens § 9 a, stk. 5, 1.-4. pkt., medfører, at henvisningen til udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 10, om etableringskortordningen udgår af bestemmelserne i § 9 a, stk. 5, 1.-4. pkt. Dette er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås at ophæve etableringskortordningen.

Ændringen af udlændingelovens § 9 a, stk. 5, 1, 3. og 4. pkt., medfører endvidere, at henvisningerne til udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 12, om arbejdsmarkedstilknytningsordningen udgår af bestemmelserne i § 9 a, stk. 5, 1. 3. og 4. pkt., da en udlænding, der søger opholdstilladelse efter arbejdsmarkedstilknytningsordningen, er omfattet af den særlige indgivelsesregel i udlændingelovens § 9 a, stk. 6.

Ændringen af udlændingelovens § 9 a, stk. 5. 1.-4. pkt., skal endvidere ses i sammenhæng med, at det i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 13, foreslås at indføre en supplerende beløbsordning, og at det i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 14, litra e, foreslås at udvide den gældende fast track-ordning med et spor, der er tilknyttet den nye supplerende beløbsordning.

Ændringerne af § 9 a, stk. 5, 1.-4. pkt., medfører således endelig, at de foreslåede nye bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 13 og nr. 14, litra e, omfattes af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, 1.-4. pkt. Hermed vil udlændinge, der søger opholdstilladelse efter de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 13, og nr. 14, litra e, blive omfattet af de regler for indgivelse af ansøgning, som der i øvrigt gælder for udlændinge, der indgiver ansøgning om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 12

Indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse efter arbejdsmarkedstilknytningsordningen i § 9 a, stk. 2, nr. 12, er reguleret i udlændingelovens § 9 a, stk. 6.

Med ændringerne af udlændingelovens § 9 a, stk. 6, foreslås det i 1. pkt. at ændre " nr. 12 og 13" til "nr. 11 og 12", i 2. pkt. at ændre "nr. 12" til "nr. 11" og "stk. 2, nr. 1-9 eller 11-14" til "stk. 2, nr. 1-14", i 3. pkt. at ændre "nr. 12" til "nr. 11", to steder i 4. pkt. at ændre "nr. 12" til "nr. 11", og i 5. pkt. at ændre "nr. 13" til "nr. 12", og "nr. 12 eller 13" til "nr. 11 eller 12".

Ændringerne af udlændingelovens § 9 a, stk. 6, er for det første en konsekvens af, at det med lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås at ophæve etableringskortordningen i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 10.

Herudover skal ændringen af "stk. 2, nr. 1-9 eller 11-14" til "stk. 2, nr. 1-14" i udlændingelovens § 9 a, stk. 6, 2. pkt., ses i sammenhæng med, at det i § 9 a, stk. 2, nr. 13, foreslås at indføre en supplerende beløbsordning, og at det i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 14, litra e, foreslås at udvide den gældende fast track-ordning med et spor, der er tilknyttet den nye supplerende beløbsordning. Ændringen indebærer således, at medfølgende familiemedlemmer, der har opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1, på baggrund af familiemæssig tilknytning til udlændinge med opholdstilladelse efter de foreslåede bestemmelser i § 9 a, stk. 2, nr. 13 eller nr. 14, litra e, og som søger opholdstilladelse efter arbejdsmarkedstilknytningsordningen i § 9 a, stk. 2, nr. 12, der bliver nr. 11, vil blive omfattet af den samme regel om indgivelse af ansøgning, som andre medfølgende familiemedlemmer, der søger opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 12, der bliver nr. 11.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 13

Det følger af den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 8, 1. pkt., at de regionale arbejdsmarkedsråd efter anmodning fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration afgiver en udtalelse om, hvorvidt betingelserne for at få opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-9 og 12-14, er opfyldt.

Det foreslås i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 13, at indføre en supplerende beløbsordning. I udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 14, litra e, foreslås det at udvide den gældende fast track-ordning med et spor, der er tilknyttet den nye supplerende beløbsordning.

Med den foreslåede ændring af udlændingelovens § 9 a, stk. 8, 1. pkt., omfattes de foreslåede nye bestemmelser i § 9 a, stk. 2, nr. 13 og nr. 14, litra e, af § 9 a, stk. 8, 1. pkt.

Forslaget indebærer, at de regionale arbejdsmarkedsråd efter anmodning fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration også vil kunne afgive en udtalelse om, hvorvidt betingelserne for at få opholdstilladelse efter de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 13, og nr. 14, litra e, er opfyldt. Det svarer til, hvad der i øvrigt gælder for udlændinge, der har opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse ved en stedfæstet arbejdsgiver i Danmark.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Ændringen af udlændingelovens § 9 a, stk. 8, 1. pkt., er endvidere en konsekvens af, at det med lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås at ophæve udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 10, hvorefter § 9 a, stk. 2, nr. 12 og 13, bliver nr. 11 og 12.

Til nr. 14

Det følger af den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 9, at opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-9, 13 og 14, ikke kan gives, hvis den ansættelse, som udlændingen har indgået aftale eller fået tilbud om, er omfattet af en lovlig arbejdskonflikt.

Det foreslås i § 9 a, stk. 2, nr. 13, at indføre en supplerende beløbsordning. I udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 14, litra e, foreslås det at udvide den gældende fast track-ordning med et spor, der er tilknyttet den nye supplerende beløbsordning.

Med den foreslåede ændring af udlændingelovens § 9 a, stk. 9, omfattes de foreslåede nye bestemmelser i § 9 a, stk. 2, nr. 13 og nr. 14, litra e, af § 9 a, stk. 9.

Forslaget indebærer, at opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse efter de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 13 og nr. 14, litra e, ikke vil kunne gives, hvis den ansættelse, som udlændingen har indgået aftale eller fået tilbud om, er omfattet af en lovlig arbejdskonflikt. Det svarer til, hvad der i øvrigt gælder for udlændinge, der har opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-9, 13 og 14.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Ændringen af udlændingelovens § 9 a, stk. 9, er endvidere en konsekvens af, at det med lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås at ophæve udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 10, hvorefter § 9 a, stk. 2, nr. 13 bliver nr. 12.

Til nr. 15

Det følger af den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 11, 1. pkt., at en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om et nyt ansættelsesforhold, kan opholde sig i Danmark og arbejde i tiden, indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles opholdstilladelse på baggrund af det nye ansættelsesforhold (jobskiftereglen).

Det foreslås i § 9 a, stk. 2, nr. 13, at indføre en supplerende beløbsordning. I udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 14, litra e, foreslås det at udvide den gældende fast track-ordning med et spor, der er tilknyttet den nye supplerende beløbsordning.

Med den foreslåede ændring af udlændingelovens § 9 a, stk. 11, 1. pkt., omfattes de foreslåede nye bestemmelser i § 9 a, stk. 2, nr. 13 og nr. 14, litra e, af § 9 a, stk. 11, 1. pkt.

Forslaget indebærer, at udlændinge, der søger opholdstilladelse efter de nye bestemmelser i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 13 og nr. 14, litra e, ligeledes vil være omfattet af jobskiftereglen. Det svarer til, hvad der gælder for øvrige ansøgninger om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-9, 11 og 14.

Det bemærkes, at ansøgning om opholdstilladelse efter det nye ansættelsesforhold skal indgives senest på det tidspunkt, hvor udlændinge påbegynder det nye arbejde, jf. herved § 9 a, stk. 11, 2. pkt. En udlænding, der f.eks. tilbydes andet arbejde i Danmark eller en ny ansættelse i den samme virksomhed, vil således kunne fortsætte opholdet her i landet og påbegynde det nye arbejde straks efter ansøgningens indgivelse. Det svarer til, hvad der i øvrigt gælder for udlændinge, der har opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-9, 11 og 14.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Ændringen af udlændingelovens § 9 a, stk. 11, 1. pkt., er endvidere en konsekvens af, at det med lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås at ophæve udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 10, hvorefter § 9 a, stk. 2, nr. 11 bliver nr. 10.

Til nr. 16

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 11, 3. pkt., at en udlænding, der har opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 10 (etableringskortet), eller § 9 i, stk. 2 (som ph.d.-studerende), og der har indgået aftale om ansættelse, fået tilbud om ansættelse eller er påbegyndt ansættelse, efter indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse i medfør af ansættelsen kan opholde sig her i landet og arbejde, i tiden indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles opholdstilladelse.

Med ændringen af udlændingelovens § 9 a, stk. 11, 3. pkt., foreslås det, at henvisningen til § 9 a, stk. 2, nr. 10 (etableringskortet), udgår af § 9 a, stk. 11, 3. pkt., og samtidig at udlændinge, der meddeles opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 i, stk. 12, med henblik på at søge beskæftigelse efter afslutning af en dansk bachelor-, professionsbachelor-, kandidat- eller ph.d.-uddannelse, omfattes af bestemmelsen i § 9 a, stk. 11, 3. pkt.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om at ophæve udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 10, om etableringskortet og det samtidige forslag om at indsætte et nyt stk. 12 i udlændingelovens § 9 i, hvorefter der kan meddeles opholds- og arbejdstilladelse med henblik på at søge beskæftigelse efter afslutning af en uddannelse, der har dannet grundlag for en opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 1 (studerende) og 2 (ph.d.-studerende).

En udlænding, der meddeles opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 i, stk. 12, med henblik på at søge beskæftigelse efter afslutning af en dansk bachelor-, professionsbachelor-, kandidat- eller ph.d.-uddannelse, og der har indgået aftale om ansættelse, fået tilbud om ansættelse eller er påbegyndt ansættelse, vil således efter indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse i medfør af ansættelsen, kunne opholde sig her i landet og arbejde, i tiden indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles opholdstilladelse.

Det svarer til, hvad der i dag gælder for udlændinge med et etableringskort.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 17

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 14, at en opholdstilladelse efter beløbsordningen kan forlænges, uanset at den årlige aflønning ikke opfylder mindstebeløbet på tidspunktet for afgørelse om forlængelse, hvis udlændingen er i samme ansættelsesforhold, og den årlige aflønning fortsat opfylder den beløbsgrænse, som lå til grund for meddelelse af opholdstilladelsen.

Det foreslås i § 9 a, stk. 2, nr. 13, at indføre en supplerende beløbsordning. I udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 14, litra e, foreslås det at udvide den gældende fast track-ordning med et spor, der er tilknyttet den nye supplerende beløbsordning.

Med ændringen af udlændingelovens § 9 a, stk. 14, foreslås det at indsætte en henvisning til den foreslåede nye bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 13.

Forslaget indebærer, at udlændinge, der søger forlængelse af en opholdstilladelse meddelt efter de nye bestemmelser i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 13 og nr. 14, litra e, ligeledes vil kunne få opholdstilladelsen forlænget, uanset at den årlige aflønning ikke opfylder mindstebeløbet på tidspunktet for afgørelse om forlængelse, hvis udlændingen er i samme ansættelsesforhold og den årlige aflønning fortsat opfylder den beløbsgrænse, som lå til grund for meddelelse af opholdstilladelsen. De øvrige betingelser for meddelelse af opholdstilladelse skal fortsat være opfyldt, jf. dog også den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 14, 2. pkt. Det svarer til, hvad der i dag gælder for udlændinge, der søger forlængelse af en opholdstilladelse efter beløbsordningen eller fast track-ordningens beløbsspor.

Med udlændingelovens § 9 a, stk. 14, 2. pkt., foreslås det, at en opholdstilladelse efter de foreslåede bestemmelser i § 9 a, stk. 2, nr. 13 og nr. 14, litra e, skal kunne forlænges, uanset at de forudgående tre måneders sæsonkorrigerede bruttoledighed i gennemsnit har oversteget et af udlændinge- og integrationsministeren fastsat niveau, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 32, og uanset at stillingen ikke har været slået op på Jobnet og EURES-portalen i minimum to uger, hvis udlændingen er i samme ansættelsesforhold, som lå til grund for meddelelse af opholdstilladelsen. De øvrige betingelser for meddelelse af opholdstilladelse skal fortsat være opfyldt.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 18

Der er tale om konsekvensændringer.

Adgangen til at få opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse er reguleret i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-14. Med lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås det at ophæve udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 10, hvorefter § 9 a, stk. 2, nr. 11, bliver nr. 10.

Det foreslås at ændre "nr. 11" til "nr. 10" i udlændingelovens § 9 a, stk. 15, 1. pkt., og § 9 a, stk. 16, 1. pkt.

Forslagene er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås at ophæve udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 10.

Til nr. 19

Det fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 14, at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse efter fast track-ordningen til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse hos en virksomhed, der er certificeret.

En udlænding, som har indgået aftale om ansættelse i en certificeret virksomhed, kan påbegynde ansættelsen, selvom Styrelsen for International Rekruttering og Integration ikke har meddelt opholdstilladelse, hvis udlændingen har betalt gebyr, indgivet ansøgning om opholdstilladelse og har fået en foreløbig tilladelse til at påbegynde arbejdet, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 17.

Betingelserne for at blive certificeret som virksomhed fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 18. Det fremgår således af den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 18, nr. 3, at det er en betingelse for, at en virksomhed efter ansøgning kan certificeres, at virksomheden har mindst 20 fuldtidsansatte i Danmark.

Med ændringen af udlændingelovens § 9 a, stk. 18, nr. 3, foreslås det, at det fremadrettet skal være en betingelse, for at en virksomhed efter ansøgning kan blive certificeret, at virksomheden har mindst 10 fuldtidsansatte i Danmark.

Herved vil det nuværende krav om 20 fuldtidsansatte blive nedsat til 10 fuldtidsansatte. Der skal som i dag være tale om fastansatte medarbejdere. Vikarer tæller dermed ikke med ved opgørelsen af antal af medarbejdere, hvilket svarer til, hvad der gælder i dag.

Det vil som i dag være antallet af fuldtidsansatte på tidspunktet, hvor virksomheden indgiver ansøgning om certificering, der er afgørende for, om en virksomhed har 10 fuldtidsansatte. En virksomhed kan således certificeres, selvom den kortvarigt oplever et fald i antallet af fuldtidsansatte efter ansøgningen om certificering er indgivet. Det er dog en forudsætning for forlængelse af en certificering, at virksomheden på tidspunktet for indgivelse af ansøgning om forlængelse igen har mindst 10 fuldtidsansatte medarbejdere i Danmark.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 20

Der er tale om en konsekvensændring.

Adgangen til at få opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse er reguleret i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-14. Med lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås det at ophæve udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 10, hvorefter § 9 a, stk. 2, nr. 12, bliver nr. 11.

Det foreslås at ændre "nr. 12" til "nr. 11" i udlændingelovens § 9 a, stk. 23.

Forslaget er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås at ophæve udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 10.

Til nr. 21

Der er tale om en konsekvensændring.

Adgangen til at få opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse er reguleret i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-14. Med lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås det at ophæve udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 10, hvorefter § 9 a, stk. 2, nr. 12 og 13, bliver nr. 11 og 12.

Det foreslås at ændre "nr. 12 eller 13" til "nr. 11 eller 12" i udlændingelovens § 9 a, stk. 24.

Forslaget er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås at ophæve udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 10.

Til nr. 22

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 25, 1. pkt., at udbetaling af løn til en udlænding, der gives opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-4, 7, 9 eller 12-14, skal ske til en dansk bankkonto.

Det foreslås i § 9 a, stk. 2, nr. 13, at indføre en supplerende beløbsordning. I udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 14, litra e, foreslås det at udvide den gældende fast track-ordning med et spor, der er tilknyttet den nye supplerende beløbsordning.

Med den foreslåede ændring af udlændingelovens § 9 a, stk. 25, 1. pkt., omfattes de foreslåede nye bestemmelser i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 13 og nr. 14, litra e, af § 9 a, stk. 25, 1. pkt.

Forslaget indebærer, at udbetaling af løn til en udlænding, der gives opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 13 eller nr. 14, litra e, skal ske til en dansk bankkonto. Det svarer til, hvad der i dag gælder for udlændinge med opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-4, 7, 9 og 12-14.

Udlændinge, der ikke allerede har opholdstilladelse af mindst 3 måneders varighed, skal inden for 90 dage fra indrejsetidspunktet, hvis udlændingen er indrejst i Danmark, efter at udlændingen er meddelt opholdstilladelse, eller i andre tilfælde inden for 90 dage fra tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse oprette en dansk bankkonto, hvortil udlændingens løn skal udbetales, jf. herved § 9 a, stk. 25, 2. pkt.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Ændringen af udlændingelovens § 9 a, stk. 25, 1. pkt., er endvidere en konsekvens af, at det med lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås at ophæve udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 10, hvorefter § 9 a, stk. 2, nr. 12 og 13, bliver nr. 11 og 12.

Til nr. 23

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 26, at der ikke kan gives opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-4, 6-9 og 12-14, hvis der er en vis formodning om, at de faktiske ansættelsesforhold ikke stemmer overens med det, der fremgår af ansøgningen, og de faktiske ansættelsesforhold ikke vil opfylde betingelserne for en opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-4, 6-9 og 12-14, eller hvis det afgørende formål med aftalen eller tilbuddet om ansættelse er at skaffe udlændingen et ophold, som udlændingen ellers ikke ville kunne opnå (formodningsafslag).

Det foreslås i § 9 a, stk. 2, nr. 13, at indføre en supplerende beløbsordning. I udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 14, litra e, foreslås det at udvide den gældende fast track-ordning med et spor, der er tilknyttet den nye supplerende beløbsordning.

Med de foreslåede ændringer af udlændingelovens § 9 a, stk. 26, omfattes de foreslåede nye bestemmelser i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 13 og nr. 14, litra e, af § 9 a, stk. 26.

Forslaget indebærer, at udlændinge, der søger opholdstilladelse efter de nye bestemmelser i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 13 og nr. 14, litra e, vil være omfattet af reglen om formodningsafslag. Det svarer til, hvad der gælder for udlændinge, der søger opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-4, 6-9 og 12-14.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Ændringen af udlændingelovens § 9 a, stk. 26, er endvidere en konsekvens af, at det med lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås at ophæve udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 10, hvorefter § 9 a, stk. 2, nr. 12 og 13, bliver nr. 11 og 12.

Til nr. 24

Det fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 29, at beløbet i § 9 a, stk. 2, nr. 3 (beløbsordningen), reguleres årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, og en tilpasningsprocent, så reguleringen i alt svarer til lønudviklingen i samfundet.

Det foreslås i § 9 a, stk. 2, nr. 13, at indføre en supplerende beløbsordning. I udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 14, litra e, foreslås det at udvide den gældende fast track-ordning med et spor, der er tilknyttet den nye supplerende beløbsordning.

Med ændringen af udlændingelovens § 9 a, stk. 29, 1. pkt., foreslås det at indsætte en henvisning til den foreslåede nye bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 13.

Forslaget indebærer, at beløbsgrænsen for den foreslåede supplerende beløbsordning ligeledes vil skulle reguleres årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, og en tilpasningsprocent, så reguleringen i alt svarer til lønudviklingen i samfundet.

Det bemærkes, at reguleringen ligeledes vil omfatte den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 14, litra e, da det nye fast track-spor er tilknyttet den foreslåede nye supplerende beløbsordning.

Beløbsgrænsen vil første gang blive reguleret med virkning fra den 1. januar 2024.

Det regulerede beløb vil blive afrundet til det nærmeste beløb, som er deleligt med 1.000, jf. § 9 a, stk. 29, 2. pkt.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 25

Der er tale om en konsekvensændring.

Adgangen til at få opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse er reguleret i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-14. Med lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås det at ophæve udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 10, hvorefter § 9 a, stk. 2, nr. 12 bliver nr. 11.

Det foreslås at ændre "nr. 12" til "nr. 11" i udlændingelovens § 9 a, stk. 30.

Forslaget er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås at ophæve udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 10.

Til nr. 26

Der er tale om en konsekvensændring.

Adgangen til at få opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse er reguleret i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-14. Med lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås det at ophæve udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 10, hvorefter § 9 a, stk. 2, nr. 11, bliver nr. 10.

Det foreslås at ændre "nr. 11" til "nr. 10" tre steder i udlændingelovens § 9 a, stk. 31.

Forslaget er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås at ophæve udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 10.

Til nr. 27

Det foreslås i § 9 a, stk. 2, nr. 13, at der efter ansøgning skal kunne gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et fagområde, hvor ansættelsen indebærer en årlig aflønning på mindst 375.000 kr., når de forudgående tre måneders sæsonkorrigerede bruttoledighed på ansøgningstidspunktet i gennemsnit ikke har oversteget et af udlændinge- og integrationsministeren fastsat niveau, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 32, og når stillingen på ansøgningstidspunktet har været slået op på Jobnet og EURES-portalen i minimum to uger.

Det foreslås i § 9 a, stk. 2, nr. 14, litra e, at der efter ansøgning skal kunne gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse hos en virksomhed, der er certificeret, og hvor ansættelsen indebærer en årlig aflønning på et mindstebeløb, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 13, når de forudgående tre måneders sæsonkorrigerede bruttoledighed på ansøgningstidspunktet i gennemsnit ikke har oversteget et af udlændinge- og integrationsministeren fastsat niveau, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 32, og når stillingen på ansøgningstidspunktet har været slået op på Jobnet og EURES-portalen i minimum to uger.

Med udlændingelovens § 9 a, stk. 32, foreslås det, at udlændinge- og integrationsministeren skal kunne fastsætte, hvilket niveau den sæsonkorrigerede bruttoledighed ikke må overstige, jf. de foreslåede bestemmelser i § 9 a, stk. 2, nr. 13 og nr. 14, litra e.

Med hjemmel i den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil det i udlændingebekendtgørelsen blive fastsat, hvilket niveau den sæsonkorrigerede bruttoledighed ikke må oversige. Det fremgår som nævnt af aftalen om styrket international rekruttering, at der ikke kan meddeles nye opholdstilladelser efter den nye supplerende ordning, såfremt de forudgående tre måneders sæsonkorrigerede bruttoledighed i gennemsnit overstiger 3,75 pct. Det er på den baggrund hensigten at fastsætte en regel om, at den gennemsnitlige sæsonkorrigerede bruttoledighed ikke må overstige 3,75 pct. Dette indebærer, at der alene vil kunne meddeles opholdstilladelse efter de foreslåede bestemmelser i § 9 a, stk. 2, nr. 13 og nr. 14, litra e, hvis de forudgående tre måneders sæsonkorrigerede bruttoledighed i gennemsnit ikke har oversteget 3,75 pct. på ansøgningstidspunktet.

Med udlændingelovens § 9 a, stk. 33, 1. pkt., foreslås det, at opholdstilladelse efter de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 13 og nr. 14, litra e, skal betinges af, at udlændingen i 2 år forud for ansøgningens indgivelse her i landet ikke er idømt eller har vedtaget en bøde på 3.000 kr. eller derover efter straffeloven, lov om euforiserende stoffer, lov om våben og eksplosivstoffer m.v. eller udlændingeloven.

Udlændingen vil ved ansøgningen om opholdstilladelse efter ordningen på tro og lov skulle erklære, at vedkommende i 2 år forud for ansøgningens indgivelse ikke er idømt eller har vedtaget en bøde her i landet på 3.000 kr. eller derover efter de angivne love.

Med udlændingelovens § 9 a, stk. 33, 2. pkt., foreslås det, at opholdstilladelse efter de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 13 og 14, litra e, endvidere skal betinges af, at udlændingen efter ansøgningens indgivelse ikke her i landet idømmes eller vedtager en bøde på 3.000 kr. eller derover efter straffeloven, lov om euforiserende stoffer, lov om våben og eksplosivstoffer m.v. eller udlændingeloven.

Den foreslåede nye bestemmelse i § 9 a, stk. 33, 2. pkt., skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 20, 1. pkt., hvorefter en opholdstilladelse kan inddrages, når opholdstilladelsen er betinget af, at udlændingen efter ansøgningens indgivelse ikke her i landet idømmes eller vedtager en bøde på 3.000 kr. eller derover efter straffeloven, lov om euforiserende stoffer, lov om våben og eksplosivstoffer m.v. eller udlændingeloven, jf. § 9 a, stk. 33, 2. pkt., og udlændingen efter ansøgningens indgivelse her i landet idømmes eller vedtager en sådan bøde, jf. lovforslagets § 1, nr. 42.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil som led i styrelsens almindelige kontrolindsats i et antal sager føre stikprøvevis kontrol af, om betingelsen om, at udlændingen i 2 år forud for ansøgningens indgivelse her i landet ikke er idømt eller har vedtaget en bøde her i landet på 3.000 kr. eller derover efter straffeloven, lov om euforiserende stoffer, lov om våben og eksplosivstoffer m.v. eller udlændingeloven, er opfyldt. Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil endvidere i et antal sager føre kontrol med, om udlændingen efter ansøgningens indgivelse idømmes eller vedtager en bøde efter straffeloven, lov om euforiserende stoffer, lov om våben og eksplosivstoffer m.v. eller udlændingeloven. Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil i den forbindelse anmode politiet om enkeltstående oplysninger fra Kriminalregisteret om, hvorvidt udlændingen i den for den konkrete sag relevante periode er idømt (eller idømmes) eller har vedtaget (eller vedtager) en bøde her i landet på 3.000 kr. eller derover efter straffeloven, lov om euforiserende stoffer, lov om våben og eksplosivstoffer m.v. eller udlændingeloven, jf. herved § 22, stk. 1, nr. 6, i bekendtgørelse nr. 1860 af 23. september 2021 om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister (Kriminalregisterbekendtgørelsen).

Fører Styrelsen for International Rekruttering og Integrations kontrol til oprettelsen af en inddragelsessag, fordi den underskrevne erklæring ikke er korrekt, og den foreslåede betingelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 33, 1. pkt., dermed umiddelbart ikke er opfyldt, vil styrelsen partshøre udlændingen og herefter foretage en konkret og individuel vurdering af, om udlændingens opholdstilladelse skal inddrages, jf. herved udlændingelovens § 19. Tilsvarende vil Styrelsen for International Rekruttering og Integration oprette en inddragelsessag, hvis styrelsens kontrol viser, at udlændingen efter ansøgningens indgivelse her i landet er idømt eller har vedtaget en bøde som nævnt i den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 33, 2. pkt. Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil i sådanne sager partshøre og herefter foretage en konkret og individuel vurdering af, om udlændingens opholdstilladelse skal inddrages jf. herved den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 20.

Der vil dog i en inddragelsessituation skulle tages hensyn til udlændingen og dennes eventuelle families tilknytning til Danmark m.v., jf. udlændingelovens § 19 a, stk. 2, og § 26, stk. 1. Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil således i forbindelse med afgørelsen om inddragelse skulle tage stilling til, om inddragelsen må antages at virke særligt belastende som følge af udlændingens forhold, herunder som følge af udlændingens tilknytning til det danske samfund, udlændingens tilknytning til herboende personer og konsekvenserne for udlændingens herboende nære familiemedlemmer, herunder i relation til hensynet til familiens enhed. Udlændingen vil kunne søge om opholdstilladelse på andet grundlag efter udlændingelovens regler og meddeles opholdstilladelse, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Har udlændingen eksempelvis fået tilbud om ny ansættelse, kan udlændingen søge om opholds- og arbejdstilladelse efter reglerne i udlændingelovens § 9 a.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 28

Det fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et fagområde, hvor der er mangel på kvalificeret arbejdskraft (positivlisten). Positivlisten opdateres hvert år den 1. januar og den 1. juli, jf. udlændingebekendtgørelsens § 19, stk. 4.

Det foreslås med nyaffattelsen af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, at der fremadrettet skal kunne gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse på baggrund af en stillingsbetegnelse (positivlisten, jf. den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 34), hvor der nationalt er mangel på kvalificeret arbejdskraft, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 1, litra a, hvor de regionale arbejdsmarkedsråd har vurderet, at der regionalt er mangel på arbejdskraft, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 1, litra b, eller hvor de fagligt afgrænsede a-kasser har vurderet, at der nationalt er mangel på arbejdskraft inden for deres faglige område, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 1, litra c.

Med udlændingelovens § 9 a, stk. 34, foreslås det, at de stillingsbetegnelser, som der er mangel på efter de foreslåede bestemmelser i § 9 a, stk. 2, nr. 1, skal opgøres på en liste, og at stillingsbetegnelserne tidligst skal kunne udgå af listen efter 2 år fra offentliggørelsesdatoen.

Forslaget indebærer, at stillingsbetegnelser, som der nationalt og regionalt er mangel på vil blive opgjort på positivlisten, og at stillingsbetegnelserne tidligst kan udgå af positivlisten efter en minimumsperiode på 2 år.

Når de regionale arbejdsmarkedsråd eller de fagligt afgrænsede a-kasser ønsker at supplere positivlisten med en stillingsbetegnelse, så vil der således efter forslaget samtidig skulle træffes beslutning om, hvornår stillingsbetegnelserne skal udgå af positivlisten igen - dog med en minimumsperiode på 2 år.

Beslutningen om, hvornår en stillingsbetegnelse skal udgå igen, vil skulle indberettes til Styrelsen for International Rekruttering og Integration senest 14 dage inden den 1. april eller den 1. oktober hvert år.

Stillingsbetegnelser, hvor der nationalt er mangel på kvalificeret arbejdskraft, forventes som i dag at blive offentliggjort hvert år den 1. januar og 1. juli. Stillingsbetegnelser, som de regionale arbejdsmarkedsråd vurderer, der regionalt er mangel på, og som de fagligt afgrænsede a-kasser vurderer, at der nationalt er mangel på forventes at blive offentliggjort hvert år den 1. april og den 1. oktober.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 29

Det følger af udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 5, at udlændingen senest samtidig med indgivelse af ansøgning, medmindre Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige andet, skal betale et gebyr for indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 1, 1. pkt. (studerende), og stk. 2 (ph.d.-studerende) og 3 (autorisationsophold).

Med den foreslåede ændring af udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 5, indsættes en henvisning til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 12.

Forslaget skal således ses i sammenhæng med forslaget om at indsætte et nyt stk. 12 i udlændingelovens § 9 i, hvorefter der kan meddeles opholds- og arbejdstilladelse med henblik på at søge beskæftigelse efter afslutning af en uddannelse, der har dannet grundlag for en opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 1 (studerende) og 2 (ph.d.-studerende).

Forslaget indebærer, at en udlænding, der søger opholds- og arbejdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 i, stk. 12, medmindre Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige andet, senest samtidig med ansøgningens indgivelse vil skulle betale et gebyr. Det svarer til, hvad der gælder for øvrige ansøgninger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1 (studerende), 2 (ph.d.-studerende) og 3 (autorisationsophold).

Gebyret for at søge opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2 og 3, er pr. 1. januar 2023 fastsat til 1.890 kr., jf. § 5, stk. 3, nr. 1 og 2, i gebyrbekendtgørelsen.

Det bemærkes, at tyrkiske statsborgere omfattet af associeringsaftalekomplekset mellem EU og Tyrkiet vil være fritaget for betaling af gebyr.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 30

Med bestemmelsen i § 9 h, stk. stk. 13, foreslås det, at for indgivelse af ansøgning, hvor Styrelsen for International Rekruttering og Integration skal træffe afgørelse om arbejdstilladelse efter § 9 i, stk. 12, med henblik på at kunne arbejde uden begrænsning efter afslutning af en dansk bachelor-, professionsbachelor-, kandidat- eller ph.d.-uddannelse, skal udlændingen senest samtidig med indgivelsen af ansøgningen betale et gebyr på 750 kr., medmindre andet følger af EU-reglerne.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i § 9 i, stk. 12, hvorefter der kan meddeles opholds- og arbejdstilladelse med henblik på at søge beskæftigelse efter afslutning af en uddannelse, der har dannet grundlag for en opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 1 (studerende) og 2 (ph.d.-studerende) samt den foreslåede bestemmelse i § 9 i, stk. 13, hvorefter udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 i, stk. 12, herunder om adgangen til og varigheden af en sådan opholds- og arbejdstilladelse.

Det foreslås således, at en udlænding, der meddeles et 3 årigt jobsøgningsophold, jf. herved den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 12, og som afslutter en dansk bachelor-, professionsbachelor-, kandidat- eller ph.d.-uddannelse, skal kunne søge om en arbejdstilladelse, der giver ret til at arbejde uden begrænsning. Ansøgning skal indgives til Styrelsen for International Rekruttering og Integration og afgørelse vil blive truffet efter studiebekendtgørelsens § 16, jf. den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 12. Studiebekendtgørelsens § 16 vil blive ændret i overensstemmelse hermed.

Den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 13, indebærer, at en udlænding, der efter den foreslåede bestemmelse i § 9 i, stk. 12, indgiver ansøgning om arbejdstilladelse uden begrænsning efter afslutning af en dansk bachelor-, professionsbachelor-, kandidat- eller ph.d.-uddannelse, vil skulle betale et gebyr på 750 kr. for at indgive ansøgning om arbejdstilladelse, medmindre andet følger af EU-reglerne.

Med bestemmelsen i udlændingelovens § 9 h, stk. stk. 14, 1. pkt., foreslås det, at for indgivelse af ansøgning om genoptagelse af en sag, hvor Styrelsen for International Rekruttering og Integration har truffet afgørelse på baggrund af en ansøgning omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 13, skal udlændingen senest samtidig med indgivelsen af ansøgningen om genoptagelse betale et gebyr på 930 kr., medmindre andet følger af EU-reglerne.

Forslaget indebærer, at indgivelse af ansøgning om genoptagelse er betinget af, at der er betalt et gebyr på 930 kr. (i 2023-prisniveau). Det bemærkes, at tyrkiske statsborgere omfattet af associeringsaftalekomplekset mellem EU og Tyrkiet vil være fritaget for betaling af gebyr.

Gebyret skal være betalt senest samtidig med indgivelsen af ansøgningen om genoptagelse. Dette gælder både i forhold til ansøgninger om genoptagelse, der indgives skriftligt, og ansøgninger om genoptagelse der indgives ved personlig eller telefonisk henvendelse. I forbindelse med ansøgningen om genoptagelse skal der indleveres dokumentation for indbetalingen f.eks. i form af kvittering for overførsel via netbank.

Betalingen anses for rettidig, hvis indbetaling er sket senest samtidig med indgivelsen af ansøgningen om genoptagelse, uanset at beløbet eventuelt først senere krediteres på kontoen tilhørende Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

Ansøgningen om genoptagelse anses for indgivet den dato, hvor ansøgningen modtages af Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

Der skal betales gebyr for hver ansøgning om genoptagelse af en sag, der indgives.

Der sker ikke tilbagebetaling af gebyret, hvis ansøgningen om genoptagelse frafaldes, eller ansøgningen af anden grund ikke længere har betydning for udlændingen.

Med bestemmelsen i udlændingelovens § 9 h, stk. 14, 2. pkt., foreslås det, at en klager, der indgiver klage over en afgørelse truffet af Styrelsen for International Rekruttering og Integration på baggrund af en ansøgning omfattet af den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 h, stk. 13, senest samtidig med indgivelsen af klagen skal betale et gebyr på 930 kr., medmindre andet følger af EU-reglerne.

Forslaget indebærer, at indgivelse af klage er betinget af, at klager har betalt et gebyr på 930 kr. (i 2023-prisniveau). Det bemærkes, at tyrkiske statsborgere omfattet af associeringsaftalekomplekset mellem EU og Tyrkiet vil være fritaget for betaling af gebyr.

Når en udlænding meddeles afslag på arbejdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 12, skal Styrelsen for International Rekruttering og Integration i forbindelse med klagevejledningen tillige vejlede om, at indgivelse af klage er betinget af betalt gebyr og om, at det i forbindelse med klagen bør angives, hvortil der med frigørende virkning kan ske tilbagebetaling af klagegebyret, hvis dette bliver aktuelt. Tilbagebetaling vil kunne ske til det betalingskort, der blev anvendt til indbetalingen af gebyret, til klagers Nemkonto, hvis klager har en sådan, eller til en anden bankkonto.

Gebyret skal være betalt senest samtidig med indgivelsen af klagen. Dette gælder både i forhold til klager, der indgives skriftligt, og klager der indgives ved personlig eller telefonisk henvendelse. I forbindelse med klagen skal der indleveres dokumentation for indbetalingen f.eks. i form af kvittering for overførsel via netbank.

Betalingen anses for rettidig, hvis indbetaling er sket senest samtidig med indgivelsen af klagen.

Klagen anses for indgivet den dato, hvor klagen modtages af Udlændingenævnet.

Der sker ikke tilbagebetaling af gebyret, hvis klagen frafaldes, eller klagen af anden grund ikke længere har betydning for klageren.

Med bestemmelsen i udlændingelovens § 9 h, stk. stk. 14, 3. pkt., foreslås det, at for indgivelse af ansøgning om genoptagelse af en klagesag omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 14, 2. pkt. skal klageren senest samtidig med indgivelsen af ansøgningen om genoptagelse betale et gebyr på 930 kr., medmindre andet følger af EU-reglerne.

Forslaget indebærer, at indgivelsen af en ansøgning om genoptagelse af en klagesag er betinget af, at klager har betalt et gebyr på 930 kr. (i 2023-prisniveau). Det bemærkes, at tyrkiske statsborgere omfattet af associeringsaftalekomplekset mellem EU og Tyrkiet vil være fritaget for betaling af gebyr.

Gebyret skal være betalt senest samtidig med indgivelsen af ansøgningen om genoptagelse. Dette gælder både i forhold til ansøgninger om genoptagelse, der indgives skriftligt, og ansøgninger om genoptagelse der indgives ved personlig eller telefonisk henvendelse. I forbindelse med ansøgningen om genoptagelse skal der indleveres dokumentation for indbetalingen f.eks. i form af kvittering for overførsel via netbank.

Betalingen anses for rettidig, hvis indbetaling er sket senest samtidig med indgivelsen af ansøgningen om genoptagelse, uanset at beløbet eventuelt først senere krediteres på kontoren tilhørende Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

Ansøgningen om genoptagelse anses for indgivet den dato, hvor ansøgningen modtages af Udlændingenævnet.

Der skal betales gebyr for hver ansøgning om genoptagelse af en klagesag, der indgives.

Der sker ikke tilbagebetaling af gebyret, hvis ansøgningen om genoptagelse frafaldes, eller ansøgningen af anden grund ikke længere har betydning for klageren.

Med bestemmelsen i udlændingelovens § 9 h, stk. stk. 15, 1. pkt., foreslås det, at gebyr efter den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 14, 1. pkt., tilbagebetales, hvis ansøgningen om genoptagelse imødekommes.

Den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 15, 1. pkt., indebærer, at gebyr betalt efter den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 14, 1. pkt., tilbagebetales, hvis ansøgningen om genoptagelse af en sag, hvor Styrelsen for International Rekruttering og Integration har truffet afgørelse på baggrund af en ansøgning omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 13, imødekommes. Gebyret vil således skulle tilbagebetales, hvis sagen genoptages til realitetsbehandling. Meddeler Styrelsen for International Rekruttering og Integration afslag på genoptagelse af sagen, vil der derimod ikke ske tilbagebetaling af gebyret.

Med bestemmelsen i § 9 h, stk. stk. 15, 2. pkt., foreslås det, at gebyr efter den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 14, 2. pkt., tilbagebetales, hvis klageren får helt eller delvis medhold i klagen.

Den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 15, 2. pkt., indebærer, at gebyr betalt efter den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 14, 2. pkt., tilbagebetales, hvis klageren får helt eller delvis medhold i sin klage over en afgørelse truffet af Styrelsen for International Rekruttering og Integration på baggrund af en ansøgning omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 13.

Der vil skulle ske tilbagebetaling af det indbetalte gebyr, hvis Udlændingenævnet træffer afgørelse om omgørelse af den afgørelse, som Styrelsen for International Rekruttering og Integration har truffet på baggrund af en ansøgning omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 13. Endvidere vil gebyret skulle tilbagebetales, hvis Udlændingenævnet træffer afgørelse om, at sagen skal hjemvises til fornyet behandling hos Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

Med bestemmelsen i § 9 h, stk. stk. 15, 3. pkt., foreslås det, at gebyr efter den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 14, 3. pkt., tilbagebetales, hvis ansøgningen om genoptagelse imødekommes.

Den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 15, 3. pkt., indebærer, at gebyr betalt efter den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 14, 3. pkt., tilbagebetales, hvis ansøgningen om genoptagelse af en klagesag, hvor Udlændingenævnet har truffet afgørelse i en sag på baggrund af en ansøgning omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 13, imødekommes. Gebyret vil således skulle tilbagebetales, hvis klagesagen genoptages til realitetsbehandling. Meddeler Udlændingenævnet afslag på genoptagelse af sagen, vil der derimod ikke ske tilbagebetaling af gebyret.

Hvis ansøgningen om genoptagelse imødekommes, og realitetsbehandlingen fører til en omgørelse af den af Udlændingenævnet tidligere trufne afgørelse, skal der herudover ske tilbagebetaling af det tidligere indbetalte klagegebyr, jf. herved den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 15, 2. pkt.

Med bestemmelsen i § 9 h, stk. stk. 16, 1. pkt., foreslås det, at ansøgningen om genoptagelse afvises, hvis betingelsen i den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 14, 1. pkt., ikke er opfyldt.

Den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 16, 1. pkt., indebærer, at ansøgningen om genoptagelse af en sag, hvor Styrelsen for International Rekruttering og Integration har truffet afgørelse på baggrund af en ansøgning omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 13, afvises, hvis der ikke er betalt gebyr efter den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 14, 1. pkt.

Hvis der ikke er betalt gebyr for indgivelse af ansøgningen om genoptagelse, afvises ansøgningen. Afvises ansøgningen om genoptagelse, skal et eventuelt for sent indbetalt eller størrelsesmæssigt utilstrækkeligt indbetalt gebyr tilbagebetales.

Afvisningen indebærer, at ansøgningen om genoptagelse ikke realitetsbehandles.

Med bestemmelsen i § 9 h, stk. stk. 16, 2. pkt., foreslås det, at klagen afvises, hvis betingelsen i den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 14, 2. pkt., ikke er opfyldt.

Den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 16, 2. pkt., indebærer, at klage over en afgørelse truffet af Styrelsen for International Rekruttering og Integration på baggrund af en ansøgning omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 13, afvises, hvis der ikke er betalt gebyr efter den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 14, 2. pkt.

Hvis gebyret for indgivelse af klage ikke er betalt, afvises ansøgningen. Afvises klagen skal et eventuelt for sent indbetalt eller størrelsesmæssigt utilstrækkeligt indbetalt gebyr tilbagebetales.

Afvisningen indebærer, at klagen ikke realitetsbehandles.

Med bestemmelsen i § 9 h, stk. stk. 16, 3. pkt., foreslås det, at ansøgningen om genoptagelse af klagesagen afvises, hvis betingelsen i den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 14, 3. pkt., ikke er opfyldt.

Den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 16, 3. pkt., indebærer, at ansøgningen om genoptagelse af en klagesag, hvor Udlændingenævnet har truffet afgørelse i en sag på baggrund af en ansøgning omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 13, afvises, hvis der ikke er betalt gebyr efter den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 14, 3. pkt.

Hvis gebyret for indgivelse af ansøgning om genoptagelse af klagesagen ikke er betalt, afvises ansøgningen. Afvises ansøgningen om genoptagelse, skal et eventuelt for sent indbetalt eller størrelsesmæssigt utilstrækkeligt indbetalt gebyr tilbagebetales.

Afvisningen indebærer, at ansøgningen om genoptagelse ikke realitetsbehandles.

Til nr. 31

Det følger af udlændingelovens § 9 h, stk. 13, der bliver stk. 17, at de beløb, der er angivet i § 9 h, stk. 5 og 7, reguleres fra og med 2012 en gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, og at de beløb, der er angivet i § 9 h, stk. 8, 1. pkt. og stk. 10, reguleres fra og med 2016 en gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, samt at de regulerede beløb dog afrundes til det nærmeste beløb, som er deleligt med 5 kr.

Med bestemmelsen i udlændingelovens § 9 h, stk. 17, 3. pkt., foreslås det, at beløb fastsat efter de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 9 h, stk. 13 og 14, tilsvarende skal reguleres en gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, dog således at reguleringen sker fra og med 2024, da der er tale om et nyt gebyr.

Forslaget skal for det første ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 h, stk. 13, hvorefter der for indgivelse af ansøgning om arbejdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 i, stk. 12, med henblik på at kunne arbejde uden begrænsning efter afslutning af en dansk bachelor-, professionsbachelor-, kandidat- eller ph.d.-uddannelse senest samtidig med indgivelsen af ansøgningen skal betales et gebyr på 750 kr., medmindre andet følger af EU-reglerne.

Forslaget skal for det andet ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 h, stk. 14, hvorefter der for indgivelse af ansøgning om genoptagelse, for indgivelse af klage og for ansøgning om genoptagelse af en klagesag, senest samtidig med indgivelse af ansøgningen skal betales et gebyr på 930 kr., medmindre andet følger af EU-reglerne.

Den gældende regel om, at de regulerede beløb afrundes til det nærmeste beløb, som er deleligt med 5 kr., videreføres uændret og vil derfor også omfatte beløb, der er angivet i de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 9 h, stk. 13 og 14.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 32

Det fremgår af udlændingelovens § 9 h, stk. 14, der bliver stk. 18, at betaler udlændingen eller virksomheden et beløb, der overstiger det gebyr, der skal betales efter § 9 h, stk. 1, 3, 5 eller 10, tilbagebetales det overskydende beløb ikke, hvis dette beløb udgør 30 kr. eller derunder.

Med den foreslåede ændring af udlændingelovens § 9 h, stk. 14, der bliver stk. 18, foreslås det at indsætte en henvisning til de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 9 h, stk. 13 og 14, i § 9 h, stk. 14, der bliver stk. 18.

Forslaget skal for det første ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 h, stk. 13, hvorefter der for indgivelse af ansøgning om arbejdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 i, stk. 12, med henblik på at kunne arbejde uden begrænsning efter afslutning af en dansk bachelor-, professionsbachelor-, kandidat- eller ph.d.-uddannelse senest samtidig med indgivelsen af ansøgningen skal betales et gebyr på 750 kr., medmindre andet følger af EU-reglerne.

Forslaget skal for det andet ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 h, stk. 14, hvorefter der for indgivelse af ansøgning om genoptagelse, for indgivelse af klage og for ansøgning om genoptagelse af en klagesag, senest samtidig med indgivelse af ansøgningen skal betales et gebyr på 930 kr., medmindre andet følger af EU-reglerne.

Forslaget indebærer, at betaler udlændingen et beløb, der overstiger det gebyr, der skal betales efter de foreslåede bestemmelser i § 9 h, stk. 13 og 14, tilbagebetales det overskydende beløb ikke, hvis dette beløb udgør 30 kr. eller derunder.

Til nr. 33

Det fremgår af udlændingelovens § 9 h, stk. 15, der bliver stk. 19, at udlændinge- og integrationsministeren fastsætter regler om indbetaling af gebyrer fastsat efter § 9 h, stk. 1 og 3 og stk. 5, jf. stk. 1 og 3, og stk. 10, og om tilbagebetaling af sådanne gebyrer, herunder om tilbagebetaling efter § 9 h, stk. 6, jf. stk. 5, jf. stk. 1 og 3, og stk. 7, 8 og 11.

Med de foreslåede ændringer af udlændingelovens § 9 h, stk. 15, der bliver stk. 19, foreslås det at indsætte en henvisning til de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 9 h, stk. 13, 14 og 15, i § 9 h, stk. 15, der bliver stk. 19.

Forslaget skal for det første ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 h, stk. 13, hvorefter der for indgivelse af ansøgning om arbejdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 i, stk. 12, med henblik på at kunne arbejde uden begrænsning efter afslutning af en dansk bachelor-, professionsbachelor-, kandidat- eller ph.d.-uddannelse senest samtidig med indgivelsen af ansøgningen skal betales et gebyr på 750 kr., medmindre andet følger af EU-reglerne.

Forslaget skal for det andet ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 h, stk. 14, hvorefter der for indgivelse af ansøgning om genoptagelse, for indgivelse af klage og for ansøgning om genoptagelse af en klagesag, senest samtidig med indgivelse af ansøgningen skal betales et gebyr på 930 kr., medmindre andet følger af EU-reglerne.

Forslaget skal for det tredje ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 h, stk. 15, hvorefter et gebyr efter den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 14, tilbagebetales, hvis ansøgningen om genoptagelse, klagen eller ansøgningen om genoptagelse af en klage imødekommes.

Med de foreslåede ændringer af § 9 h, stk. 15, der bliver stk. 19, vil udlændinge- og integrationsministeren kunne fastsætte regler om indbetaling og tilbagebetaling af gebyrer fastsat i de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 9 h, stk. 13 og 14.

Til nr. 34

Det følger af udlændingelovens § 12, at udlændinge- og integrationsministeren fastsætter nærmere regler om opholdstilladelser efter blandt andet § 9 i. Bestemmelsen kan genfindes i udlændingeloven, jf. lov nr. 226 af 8. juni 1983.

Ved lov nr. 89 af 30. januar 2007 blev der indført hjemmel til, at ministeren for flygtninge, indvandrere og integration [nu udlændinge- og integrationsministeren] kan fastsætte nærmere regler om meddelelse af opholdstilladelse til udlændinge, der er optaget på en uddannelse eller et kursus ved en uddannelsesinstitution her i landet. Der henvises til § 9 c, stk. 5, jf. § 1, nr. 10, i lov nr. 89 af 30. januar 2007. Det følger af forarbejderne til lov nr. 89 af 30. januar 2007, jf. Folketingstidende 2006-07, A, L 17 som fremsat side 19, at bemyndigelsen blandt andet skal anvendes til at fastsætte nærmere regler om, hvilke uddannelser og kurser der skal kunne danne grundlag for opholdstilladelse, regler om varigheden af studieopholdstilladelser, og regler om, at en ansøger kan meddeles afslag på en ansøgning om opholdstilladelse, hvis der er en formodning for, at den reelle hensigt med ansøgningen ikke er at studere i Danmark, eller hvis der tidligere har været problemer med opholdstilladelser givet til udenlandske studerende på den pågældende uddannelsesinstitution. Ved lov nr. 418 af 12. maj 2012 blev udlændinge- og integrationsministerens hjemmel til at fastsætte nærmere regler om meddelelse af opholdstilladelse til udlændinge, der er optaget på en uddannelse eller et kursus ved en uddannelsesinstitution her i landet, rykket fra udlændingelovens § 9 c til en ny bestemmelse i udlændingelovens § 9 i. Bemyndigelsesbestemmelsen er i dag indeholdt i udlændingelovens § 9 i, stk. 7.

Med den foreslåede ændring af henvisningen i udlændingelovens § 9 i, stk. 7, fra stk. 1 til stk. 1-3, ønsker Udlændinge- og Integrationsministeriet at tydeliggøre, at udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om meddelelse af opholdstilladelse som både studerende (§ 9 i, stk. 1), ph.d.-studerende (§ 9 i, stk. 2) og med henblik på at opnå autorisation (§ 9 i, stk. 3).

Ved lov nr. 1488 af 23. december 2014 blev reglerne for ph.d.-studerende således ensrettet. Det følger af forarbejderne til lov nr. 1488 af 23. december 2014, jf. Folketingstidende 2014-15, A, L 61 som fremsat side 17, afsnit 3.3.1.2 om gældende ret for ph.d.-studerende, at ph.d.-studerende, som deltager i en ph.d.-uddannelse i Danmark anses for at være studerende, og derfor meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1, mens ph.d.-studerende, som er ansatte på et universitet eller i en privat virksomhed, udlændingeretligt blev anset for arbejdstagere og derfor blev meddelt opholdstilladelse efter den daværende bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6. Med lov nr. 1488 af 23. december 2014 blev ikke-ansatte ph.d.-studerende og ansatte ph.d.-studerende udskilt af henholdsvis udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6 og § 9 i, stk. 1, og indsat i en ny bestemmelse i § 9 i, stk. 2.

Bemyndigelsesbestemmelsen i udlændingelovens § 9 i, stk. 7, blev ved lov nr. 1488 af 23. december 2014 ikke udvidet med en henvisning til den nye bestemmelse i § 9 i, stk. 2.

Ved lov nr. 560 af 7. maj 2019 blev reglerne om opholdstilladelse med henblik på at opnå autorisation som læge eller tandlæge udskilt af udlændingelovens § 9 i, stk. 1, 2. pkt., om adgang til opholdstilladelse, hvis ganske særlige uddannelsesmæssige hensyn tilsiger det, og indsat i en ny selvstændig bestemmelse i § 9 i, stk. 3. Samtidig blev adgangen til at få opholdstilladelse med henblik på at opnå autorisation udvidet med sygeplejersker.

Bemyndigelsesbestemmelsen i § 9 i, stk. 7, blev ved lov nr. 560 af 7. maj 2019 ikke udvidet med en henvisning til den nye bestemmelse i § 9 i, stk. 3.

Med den foreslåede ændring af udlændingelovens § 9 i, stk. 7, tydeliggøres det, at udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om meddelelse af opholdstilladelse som ph.d.-studerende og med henblik på at opnå dansk autorisation.

Til nr. 35

Det følger af udlændingelovens § 9 i, stk. 11, 1. pkt., at en udlænding, der har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1 (studerende) eller 2 (ph.d.-studerende), og som har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 10 (etableringskortet), må arbejde, i tiden indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 10.

Det foreslås, at nyaffatte udlændingelovens § 9 i, stk. 11, 1. pkt., således, at en udlænding, der har opholdstilladelse efter stk. 1 (studerende), stk. 2 (ph.d.-studerende) eller efter den foreslåede bestemmelse i § 9 i, stk. 12 (opholdstilladelse med henblik på jobsøgningsophold), og som efter afslutning af en dansk bachelor-, professionsbachelor-, kandidat- eller ph.d.-uddannelse har indgivet ansøgning om arbejdstilladelse uden begrænsning efter den foreslåede bestemmelse i § 9 i, stk. 12, må arbejde i tiden indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles arbejdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 i, stk. 12.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om at ophæve udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 10, om etableringskortet og det samtidige forslag om at indsætte et nyt stk. 12 i udlændingelovens § 9 i, hvorefter der kan meddeles ophold- og arbejdstilladelse med henblik på at søge beskæftigelse efter afslutning af en uddannelse, der har dannet grundlag for en opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 1 (studerende) og 2 (ph.d.-studerende).

En udlænding, der efter afslutning af en dansk bachelor-, professionsbachelor-, kandidat- eller ph.d.-uddannelse har indgivet ansøgning om arbejdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 i, stk. 12, vil således kunne arbejde uden begrænsning i tiden indtil, at der er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles arbejdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 i, stk. 12.

Det svarer til, hvad der i dag gælder for udlændinge med et etableringskort.

Der henvises i øvrigt til 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 36

Det følger af udlændingelovens § 9 i, stk. 11, 2. pkt., at en udlænding, der har opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 1, og som har afsluttet en dansk kandidatuddannelse og har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-4, 7-9 eller 14, må arbejde i tiden, indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-4, 7-9 eller 14.

Det foreslås to steder i § 9 i, stk. 11, 2. pkt., at ændre "nr. 1-4, 7-9 eller 14" til "nr. 1-4, 7-9, 13 eller 14".

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det i § 9 a, stk. 2, nr. 13, foreslås at indføre en supplerende beløbsordning, og at det i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 14, litra e, foreslås at udvide den gældende fast track-ordning med et spor, der er tilknyttet den nye supplerende beløbsordning.

Med forslaget omfattes de foreslåede nye bestemmelser i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 13 og nr. 14, litra e, af § 9 i, stk. 11, 2. pkt. Dette indebærer, at en udlænding, der har opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 1, og som har afsluttet en dansk kandidatuddannelse og har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter de foreslåede bestemmelser i § 9 a, stk. 2, nr. 13 eller nr. 14, litra e, må arbejde i tiden, indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 13 eller nr. 14, litra e.

Til nr. 37

Udlændinge, der meddeles opholdstilladelse med henblik på at deltage i og afslutte en videregående uddannelse eller en ph.d.-uddannelse her i landet, samt udlændinge, der meddeles opholdstilladelse med henblik på at deltage i fællesuddannelsen Erasmus Mundus, Erasmus+ eller Nordic Master, og som har mulighed for at afslutte uddannelsen her i landet, meddeles i dag et jobsøgningsophold på 6 måneder. Dette følger af studiebekendtgørelsens § 5.

Ud over et jobsøgningsophold efter studiebekendtgørelsens § 5 kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, der har afsluttet en dansk bachelor-, professionsbachelor-, kandidat- eller ph.d.-uddannelse senest 1 år før ansøgningens indgivelse (etableringskort), jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 10. Det bemærkes, at kun udlændinge, der fra en offentlig anerkendt uddannelsesinstitution har afsluttet en dansk bachelor- eller professionsbacheloruddannelse, som er godkendt af en statslig myndighed, jf. studiebekendtgørelsens § 1, stk. 1, kan søge og opnå et etableringskort.

Med udlændingelovens § 9 i, stk. 12, foreslås det, at der kan meddeles opholds- og arbejdstilladelse med henblik på at søge beskæftigelse efter afslutning af en uddannelse, der har dannet grundlag for en opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 1 (studerende) og stk. 2 (ph.d.-studerende).

Med udlændingelovens § 9 i, stk. 13, foreslås det, at udlændinge- og integrationsministeren bemyndiges til at kunne fastsætte nærmere regler om meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 i, stk. 12, herunder om adgangen til og varigheden af en sådan opholds- og arbejdstilladelse.

Forslagene skal blandt andet ses i sammenhæng med forslaget om at ophæve udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 10, om etableringskortet.

Det er hensigten med den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 13, at udvide den gældende bestemmelse i studiebekendtgørelsens § 5 således, at udlændinge, der meddeles opholdstilladelse med henblik på at deltage i og afslutte en uddannelse, der i dag kan danne grundlag for et etableringskort efter afsluttet uddannelse, dvs. en dansk bachelor-, professionsbachelor-, kandidat- eller ph.d.-uddannelse, fremadrettet vil blive meddelt et jobsøgningsophold på 3 år.

Der ændres ikke med forslaget på øvrige udlændinges adgang til et jobsøgningsophold på 6 måneder, jf. studiebekendtgørelsens § 5. Udlændinge, der ikke i dag har adgang til at søge og opnå et etableringskort, men som i dag meddeles et jobsøgningsophold på 6 måneder, bevarer således denne ret. Det gælder for udlændinge, der meddeles opholdstilladelse med henblik på at deltage i og afslutte en videregående uddannelse, som ikke er godkendt af en statslig myndighed, men hvor der alene foreligger en udtalelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), jf. herved studiebekendtgørelsens § 1, stk. 2, samt udlændinge, der meddeles opholdstilladelse med henblik på at deltage i men uden at afslutte fællesuddannelsen Erasmus Mundus, Erasmus+ eller Nordic Master.

Udlændinge- og integrationsministeren vil dog kunne ændre gruppen af udlændinge, der kan meddeles et jobsøgningsophold, ligesom ministeren vil kunne ændre på jobsøgningsopholdets længde. Udlændinge- og integrationsministeren agter at drøfte eventuelle fremtidige ændringer med de partier, der har stemt for lovforslaget.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Med de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 9 i, stk. 12 og 13, ønsker Udlændinge- og Integrationsministeriet endvidere at tydeliggøre lovgrundlaget for meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse til et jobsøgningsophold.

Det gældende jobsøgningsophold blev indført ved lov nr. 379 af 25. april 2007. Det følger således af forarbejderne til lov nr. 379 af 25. april 2007, jf. Folketingstidende 2006-07, A, L 93 som fremsat side 17, at det foreslås, at udenlandske studerende, som afslutter en videregående uddannelse i Danmark, i forlængelse heraf kan blive her i landet i op til 6 måneder med henblik på at søge beskæftigelse. Lov nr. 379 af 25. april 2007 trådte i kraft den 1. marts 2007.

Den 25. juli 2007 trådte bekendtgørelse nr. 904 af 4. juli 2007 om meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse til studerende i kraft. Studerendes adgang til et 6 måneders jobsøgningsophold blev reguleret i § 5 i bekendtgørelse nr. 904 af 4. juli 2007.

Det bemærkes i øvrigt, at lov nr. 1488 af 23. december 2014 trådte i kraft den 1. januar 2015. Samtidig trådte bekendtgørelse nr. 1550 af 23. december 2014 om meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse til studerende i kraft. Med bekendtgørelse nr. 1550 af 23. december 2014 blev studiebekendtgørelsens § 5, stk. 2, ændret, således at en udlænding, der meddeles opholdstilladelse med henblik på at deltage i fællesuddannelsen Erasmus Mundus, Erasmus+ eller Nordic Master, og som har mulighed for at afslutte uddannelsen her i landet, samtidig meddeles et jobsøgningsophold på 6 måneder.

Et jobsøgningsophold meddeles i dag efter studiebekendtgørelsens § 5, jf. udlændingelovens § 9 i.

Med de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 9 i, stk. 12 og 13, tydeliggøres hjemmelsgrundlaget for meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse til et jobsøgningsophold.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 34.

Til nr. 38

Det følger af udlændingelovens § 14, stk. 1, nr. 7, at udlændinge med opholdstilladelse efter § 9 m som medfølgende familiemedlem til en udenlandsk arbejdstager er undtaget for krav om arbejdstilladelse, jf. dog § 9 m, stk. 2, 1. pkt. Udlændingelovens § 9 m, stk. 2, er en undtagelse til § 14, stk. 1, nr. 7. Bestemmelsen i udlændingelovens § 9 m, stk. 2, 1. pkt., regulerer, hvornår der alligevel stilles krav om arbejdstilladelse over for udlændinge med opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1.

Det foreslås i § 9 a, stk. 2, nr. 13, at indføre en supplerende beløbsordning. I udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 14, litra e, foreslås det at udvide den gældende fast track-ordning med et spor, der er tilknyttet den nye supplerende beløbsordning.

Med ændringerne af udlændingelovens § 9 m, stk. 2, 1. pkt., og 4. pkt., foreslås det, at de foreslåede nye bestemmelser i § 9 a, stk. 2, nr. 13 og nr. 14, litra e, skal omfattes af bestemmelserne i udlændingelovens § 9 m, stk. 2, 1. pkt. og 4. pkt. Forslaget indebærer, at et medfølgende familiemedlem til en udlænding, der meddeles opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 13 eller nr. 14, litra e, omfattes af de regler, som der i øvrigt gælder for, hvornår der stilles krav om arbejdstilladelse til medfølgende familiemedlemmer til udenlandske arbejdstagere.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 39

Det følger af udlændingelovens § 9 m, stk. 5, at en opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1, som medfølgende familiemedlem til en udenlandsk arbejdstager med opholdstilladelse efter § 9 a eller § 9 p, stk. 1, 1. pkt., kan forlænges, uanset at den udenlandske arbejdstager opnår tidsubegrænset opholdstilladelse eller dansk indfødsret, hvis den pågældende på tidspunktet for afgørelsen om forlængelse efter § 9 m, stk. 1, fortsat opfylder betingelserne for forlængelse af den opholdstilladelse efter § 9 a eller § 9 p, stk. 1, 1. pkt., som den pågældende havde, da vedkommende blev meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse, eller hvis den pågældende er i et beskæftigelsesforhold, der ville kunne danne grundlag for opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-10, 12 eller 13 eller nr. 14, litra a-c, eller stk. 3, 12 eller 24, eller hvis EU-reglerne tilsiger det.

Det foreslås i § 9 m, stk. 5, at ændre " nr. 1-10, 12 eller 13 eller nr. 14, litra a-c" til " 1-9, 11-13 eller nr. 14, litra a-c eller e" og at ændre "stk. 3, 12 eller 24, eller hvis EU-reglerne tilsiger det" til "stk. 3, 12 eller 24, eller hvis den pågældende opfylder betingelserne for at kunne meddeles arbejdstilladelse uden begrænsning efter § 9 i, stk. 12, efter afslutning af en dansk bachelor-, professionsbachelor-, kandidat- eller ph.d.-uddannelse, eller hvis EU-reglerne tilsiger det".

De foreslåede ændringer af § 9 m, stk. 5, er for det første en konsekvens af, at det med lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås at ophæve udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 10, om etableringskortet.

Herudover skal de foreslåede ændringer af udlændingelovens § 9 m, stk. 5, for det andet ses i sammenhæng med, at det med udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 13, foreslås at indføre en supplerende beløbsordning, og at det med udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 14, litra e, foreslås at udvide den gældende fast track-ordning med et spor, der er tilknyttet den nye supplerende beløbsordning.

De foreslåede ændringer skal endvidere for det tredje ses i sammenhæng med, at det med lovforslaget foreslås, at udlændinge, der meddeles opholdstilladelse med henblik på at deltage i og afslutte en uddannelse, der tidligere kunne danne grundlag for et etableringskort efter afsluttet uddannelse, fremadrettet skal kunne meddeles et 3 årigt jobsøgningsophold, og at disse udlændinge, når de har afslutter deres studie, skal kunne søge om en arbejdstilladelse, der giver ret til at arbejde uden begrænsning.

Med de foreslåede ændringer af udlændingelovens § 9 m, stk. 5, vil en opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1, som medfølgende familiemedlem til en udenlandsk arbejdstager med opholdstilladelse efter § 9 a (herunder efter de foreslåede bestemmelser i § 9 a, stk. 2, nr. 13 eller nr. 14, litra e), eller § 9 p, stk. 1, 1. pkt., kunne forlænges, uanset at den udenlandske arbejdstager opnår tidsubegrænset opholdstilladelse eller dansk indfødsret, hvis den pågældende på tidspunktet for afgørelsen om forlængelse efter § 9 m, stk. 1, fortsat opfylder betingelserne for forlængelse af den opholdstilladelse efter § 9 a eller § 9 p, stk. 1, 1. pkt., som den pågældende havde, da vedkommende blev meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse, eller hvis den pågældende er i et beskæftigelsesforhold, der ville kunne danne grundlag for opholdstilladelse efter de foreslåede bestemmelser i § 9 a, stk. 2, nr. 13, og nr. 14, litra e. Der vil, som det gælder i dag, ligeledes kunne ske forlængelse, hvis arbejdstageren er i et beskæftigelsesforhold, der ville kunne danne grundlag for opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-9, 11, 12 eller nr. 14, litra a-c. Herudover vil der kunne ske forlængelse, hvis arbejdstageren opfylder betingelserne for at kunne meddeles arbejdstilladelse uden begrænsning efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 12, efter afslutning af en dansk bachelor-, professionsbachelor-, kandidat- eller ph.d.-uddannelse. Det svarer til, hvad der i dag gælder, hvis arbejdstageren opfylder betingelserne for at kunne opnå et etableringskort.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 og 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 40

Det følger af udlændingelovens § 9 n, stk. 1, at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, som har familiemæssig tilknytning til en udlænding med tidsbegrænset eller tidsubegrænset opholdstilladelse i forlængelse af en tidsbegrænset opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 1 (studerende), § 9 i, stk. 2 (ph.d.-studerende), § 9 i, stk. 3 (udlænding med autorisationsopholdstilladelse) eller § 9 k, stk. 1, 1. pkt. (praktikant), når hensynet til sidstnævnte udlændings ophold her i landet tilsiger det.

Forslaget om i § 9 n, stk. 1, at ændre "§ 9 i, stk. 1-3" til "§ 9 i, stk. 1-3 eller 12" skal ses i sammenhæng med forslaget om at indsætte et nyt stk. 12 i udlændingelovens § 9 i, hvorefter der kan meddeles opholds- og arbejdstilladelse med henblik på at søge beskæftigelse efter afslutning af en uddannelse, der har dannet grundlag for en opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 1 (studerende) og 2 (ph.d.-studerende).

Forslaget om at ændre § 9 n, stk. 1, indebærer således, at der efter ansøgning vil kunne gives opholdstilladelse til en udlænding, som har familiemæssig tilknytning til en udlænding, der meddeles opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 i, stk. 12.

Til nr. 41

Det følger af udlændingelovens § 9 n, stk. 4, at en opholdstilladelse efter § 9 n, stk. 1, som medfølgende familiemedlem til en udlænding med opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 1 (studerende), § 9 i, stk. 2 (ph.d.-studerende), § 9 i, stk. 3 (udlænding med en autorisationsopholdstilladelse) eller § 9 k, stk. 1, 1. pkt. (praktikant) kan forlænges, uanset at udlændingen med opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 1-3, eller § 9 k, stk. 1, 1. pkt., opnår tidsubegrænset opholdstilladelse eller dansk indfødsret, hvis den pågældende på tidspunktet for afgørelsen om forlængelse efter § 9 n, stk. 1, fortsat opfylder betingelserne for forlængelse af den opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 1-3, eller § 9 k, stk. 1, 1. pkt., som den pågældende havde, da vedkommende blev meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse, eller hvis den pågældende er i et beskæftigelsesforhold, der ville kunne danne grundlag for opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse, jf. herved § 9 a, stk. 2, nr. 1-10, 12 eller 13 eller nr. 14, litra a-c, eller stk. 3, 12 eller 24, eller hvis EU-reglerne tilsiger det.

Det foreslås to steder i § 9 n, stk. 4, at ændre "§ 9 i, stk. 1-3" til "§ 9 i, stk. 1-3 eller 12" og at ændre " nr. 1-10, 12 eller 13 eller nr. 14, litra a-c" til " 1-9, 11-13 eller nr. 14, litra a-c eller e" og efter "stk. 3, 12 eller 24," at indsætte "eller hvis den pågældende opfylder betingelserne for at kunne meddeles arbejdstilladelse uden begrænsning efter § 9 i, stk. 12, efter afslutning af en dansk bachelor-, professionsbachelor-, kandidat- eller ph.d.-uddannelse".

De foreslåede ændringer af § 9 n, stk. 4, er for det første en konsekvens af, at det med lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås at ophæve udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 10, om etableringskortet.

Herudover skal de foreslåede ændringer af udlændingelovens § 9 n, stk. 4, for det andet ses i sammenhæng med, at det med udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 13, foreslås at indføre en supplerende beløbsordning, og at det med udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 14, litra e, foreslås at udvide den gældende fast track-ordning med et spor, der er tilknyttet den nye supplerende beløbsordning, samt forslaget om at indsætte et nyt stk. 12 i udlændingelovens § 9 i, hvorefter der kan meddeles opholds- og arbejdstilladelse med henblik på at søge beskæftigelse efter afslutning af en uddannelse, der har dannet grundlag for en opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 1 (studerende) og 2 (ph.d.-studerende).

De foreslåede ændringer skal endvidere for det tredje ses i sammenhæng med, at det med lovforslaget foreslås, at udlændinge, der meddeles opholdstilladelse med henblik på at deltage i og afslutte en uddannelse, der tidligere kunne danne grundlag for et etableringskort efter afsluttet uddannelse, fremadrettet skal kunne meddeles et 3 årigt jobsøgningsophold, og at disse udlændinge, når de har afslutter deres studie, skal kunne søge om en arbejdstilladelse, der giver ret til at arbejde uden begrænsning.

Med de foreslåede ændringer af udlændingelovens § 9 n, stk. 4, vil en opholdstilladelse efter § 9 n, stk. 1, som medfølgende familiemedlem til en udlænding med opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 1-3, eller den foreslåede bestemmelse i § 9 i, stk. 12, eller § 9 k, stk. 1, 1. pkt., kunne forlænges, uanset at udlændingen med opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 1-3, eller den foreslåede bestemmelse i § 9 i, stk. 12, eller § 9 k, stk. 1, 1. pkt., opnår tidsubegrænset opholdstilladelse eller dansk indfødsret, hvis den pågældende på tidspunktet for afgørelsen om forlængelse efter § 9 n, stk. 1, fortsat opfylder betingelserne for forlængelse af den opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 1-3, eller den foreslåede bestemmelse i § 9 i, stk. 12, eller § 9 k, stk. 1, 1. pkt., som den pågældende havde, da vedkommende blev meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse, eller hvis den pågældende er i et beskæftigelsesforhold, der ville kunne danne grundlag for opholdstilladelse efter de foreslåede bestemmelser i § 9 a, stk. 2, nr. 13, og nr. 14, litra e. Der vil, som det gælder i dag, ligeledes kunne ske forlængelse, hvis den pågældende er i et beskæftigelsesforhold, der ville kunne danne grundlag for opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-9, 11, 12 eller nr. 14, litra a-c. Herudover vil der kunne ske forlængelse, hvis den pågældende opfylder betingelserne for at kunne meddeles arbejdstilladelse uden begrænsning efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 12, efter afslutning af en dansk bachelor-, professionsbachelor-, kandidat- eller ph.d.-uddannelse. Det svarer til, hvad der i dag gælder, hvis pågældende opfylder betingelserne for at kunne opnå et etableringskort.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 og 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 42

Adgangen til at inddrage en opholdstilladelse er reguleret i udlændingelovens § 19.

Med den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 20, foreslås det, at en opholdstilladelse skal kunne inddrages, når opholdstilladelsen er betinget af, at udlændingen efter ansøgningens indgivelse ikke her i landet idømmes eller vedtager en bøde på 3.000 kr. eller derover efter straffeloven, lov om euforiserende stoffer, lov om våben og eksplosivstoffer m.v. eller udlændingeloven, jf. herved den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 33, 2. pkt., og udlændingen efter ansøgningens indgivelse idømmes eller vedtager en sådan straf. Kan forholdet føre til udvisning efter § 25 a, kan opholdstilladelsen dog ikke inddrages.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 33, 2. pkt., hvorved det foreslås, at opholdstilladelse efter de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 13 og nr. 14, litra e, skal betinges af, at udlændingen efter ansøgningens indgivelse ikke her i landet idømmes eller vedtager en bøde på 3.000 kr. eller derover efter straffeloven, lov om euforiserende stoffer, lov om våben og eksplosivstoffer m.v. eller udlændingeloven.

Det vil være en forudsætning for inddragelse, at der i forbindelse med bødesagen ikke er mulighed for at træffe afgørelse om administrativ udvisning efter udlændingelovens § 25 a.

Det betyder for det første - da der alene er mulighed for at udvise efter udlændingelovens § 25 a i tilfælde, hvor udlændingen ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder - at opholdstilladelsen vil kunne inddrages efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 20, hvis udlændingen har opholdt sig lovligt her i landet i over 6 måneder.

Det betyder for det andet, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration ikke vil kunne inddrage opholdstilladelsen i tilfælde, hvor en udlænding med opholdstilladelse efter en af de foreslåede bestemmelser i § 9 a, stk. 2, nr. 13 eller nr. 14, litra e, har opholdt sig lovligt her i landet i op til 6 måneder og idømmes eller vedtager en bøde på 3.000 kr. eller derover efter straffeloven, lov om euforiserende stoffer, lov om våben og eksplosivstoffer m.v. eller udlændingeloven, og Udlændingestyrelsen i den forbindelse vil kunne udvise den pågældende administrativt efter udlændingelovens § 25 a. Det afgørende vil i den forbindelse være, om Udlændingestyrelsen vil kunne træffe afgørelse med hjemmel i udlændingelovens § 25 a, og det vil således ikke være en forudsætning, at Udlændingestyrelsen konkret har taget stilling til, om udlændingen skal udvises.

Det forudsættes, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration i tilfælde, hvor styrelsen bliver bekendt med, at en udlænding, der har opholdstilladelse efter en af de foreslåede bestemmelser i § 9 a, stk. 2, nr. 13 eller nr. 14, litra e, og alene har opholdt sig lovligt her i landet i op til 6 måneder, idømmes eller vedtager en bøde på 3.000 kr. eller derover efter straffeloven, lov om euforiserende stoffer, lov om våben og eksplosivstoffer m.v. eller udlændingeloven, retter henvendelse til Udlændingestyrelsen med henblik på at få oplyst, om der er tale om et tilfælde, hvor der er hjemmel i udlændingelovens § 25 a til, at Udlændingestyrelsen vil kunne udvise den pågældende efter denne bestemmelse, således at Styrelsen for International Rekruttering og Integration skal undlade at påbegynde en inddragelsessag.

Tilsvarende forudsættes det, at Udlændingestyrelsen, ligeledes med henblik på at sikre, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration ikke indleder en inddragelsessag, orienterer Styrelsen for International Rekruttering og Integration, hvis Udlændingestyrelsen i forbindelse med behandlingen af en sag om udvisning efter udlændingelovens § 25 a bliver bekendt med, at udlændingen har opholdstilladelse efter en af de foreslåede bestemmelser i § 9 a, stk. 2, nr. 13 eller nr. 14, litra e.

Ved en afgørelse af, om inddragelse af en opholdstilladelse meddelt efter de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 13 og nr. 14, litra e, vil udlændingelovens § 26, stk. 1, finde tilsvarende anvendelse, jf. herved udlændingelovens § 19 a, stk. 2. Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil således i forbindelse med afgørelsen om inddragelse skulle tage stilling til, om inddragelsen må antages at virke særligt belastende som følge af udlændingens forhold, herunder som følge af udlændingens tilknytning til det danske samfund, udlændingens tilknytning til herboende personer og konsekvenserne for udlændingens herboende nære familiemedlemmer, herunder i relation til hensynet til familiens enhed. Udlændingen vil kunne søge om opholdstilladelse på andet grundlag efter udlændingelovens regler og meddeles opholdstilladelse, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Har udlændingen eksempelvis fået tilbud om ny ansættelse, kan udlændingen søge om opholds- og arbejdstilladelse efter reglerne i udlændingelovens § 9 a.

Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om inddragelse vil kunne påklages til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1. Der skal ikke betales gebyr herfor, men klagen skal være indgivet inden 8 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, jf. § 46 a, stk. 3, 1. pkt.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 43

Der er tale om en konsekvensændring.

Adgangen til at få opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse er reguleret i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-14. Med lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås det at ophæve udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 10, hvorefter § 9 a, stk. 2, nr. 12 og 13, bliver nr. 11 og 12.

Det foreslås at ændre "nr. 12 eller 13" til "nr. 11 eller 12" i udlændingelovens § 19 b, stk. 1, 1. og 2. pkt., og stk. 2, 1. og 2. pkt.

Forslaget er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås at ophæve udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 10.

Til nr. 44

Det fremgår af udlændingelovens § 40, stk. 3, at den, der beskæftiger eller har beskæftiget en udlænding, som har eller har haft opholds- og arbejdstilladelse i Danmark med henblik på beskæftigelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-9 og 12-14, skal meddele Styrelsen for International Rekruttering og Integration de oplysninger, som er nødvendige til kontrol af, om betingelserne for arbejdstilladelsen er eller har været overholdt.

Med ændringen af udlændingelovens § 40, stk. 3, foreslås det at ændre henvisningen til § 9 a, stk. 2, nr. 12-14, til § 9 a, stk. 2, nr. 11-14.

Forslaget om at ændre nr. 12 til nr. 11 er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås at ophæve udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 10, hvorefter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 12, bliver nr. 11.

Herudover skal den foreslåede ændring af udlændingelovens § 40, stk. 3, ses i sammenhæng med, at det med udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 13, foreslås at indføre en supplerende beløbsordning, og at det med udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 14, litra e, foreslås at udvide den gældende fast track-ordning med et spor, der er tilknyttet den nye supplerende beløbsordning.

Med den foreslåede ændring af udlændingelovens § 40, stk. 3, omfattes udlændinge, der meddeles opholdstilladelse efter de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 13 og nr. 14, litra e, af bestemmelsen i udlændingelovens § 40, stk. 3.

Forslaget, indebærer, at den, der beskæftiger eller har beskæftiget en udlænding, som har eller har haft opholds- og arbejdstilladelse i Danmark med henblik på beskæftigelse efter de foreslåede bestemmelser i § 9 a, stk. 2, nr. 13 og nr. 14, litra e, ligeledes vil skulle meddele Styrelsen for International Rekruttering og Integration de oplysninger, som er nødvendige til kontrol af, om betingelserne for arbejdstilladelsen er eller har været overholdt.

Hermed vil virksomheder, der beskæftiger eller har beskæftiget en udlænding efter den foreslåede supplerende beløbsordning og efter det nye fast track-spor, få pligt til at give Styrelsen for International Rekruttering og Integration de oplysninger, som er nødvendige til styrelsens kontrol af, om blandt andet løn- og ansættelsesforhold er eller har været overholdt, mens udlændingen er ansat eller, hvis ansættelsen er ophørt, da udlændingen var ansat. Det svarer til, hvad der gælder i dag for andre udlændinge med opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse.

Som i dag vil oplysningspligten også gælde i sager, hvor udlændingen er udrejst, eller den pågældendes opholds- og arbejdstilladelse udløbet.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 45

Der er tale om en konsekvensændring.

Adgangen til at få opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse er reguleret i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-14. Med lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås det at ophæve udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 10, hvorefter § 9 a, stk. 2, nr. 11 bliver nr. 10.

Det foreslås at ændre "nr. 11" til "nr. 10" i udlændingelovens § 44 a, stk. 26.

Forslaget er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås at ophæve udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 10.

Til nr. 46

Der er tale om en konsekvensændring.

Det følger blandt andet af udlændingelovens § 46 a, stk. 7, nr. 1, at Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelser om afvisning efter udlændingelovens § 9 h, stk. 14, ikke kan påklages.

Det foreslås at ændre "§ 9 h, stk. 14" til "§ 9 h, stk. 18" i udlændingelovens § 46 a, stk. 7, nr. 1.

Forslaget skal ses i sammenhæng med de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 9 h, stk. 13-16.

Forslaget er således en konsekvens af de foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 h, stk. 13-16, hvorefter § 9 h, stk. 13-15, bliver § 9 h, stk. 17-19.

Til nr. 47

Der er tale om en konsekvensændring.

Adgangen til at få opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse er reguleret i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-14. Med lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås det at ophæve udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 10, hvorefter § 9 a, stk. 2, nr. 11 til nr. 10.

Det foreslås at ændre "nr. 11" til "nr. 10" i udlændingelovens § 48 h, stk. 1, 1. pkt.

Forslaget er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås at ophæve udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 10.

Til § 2

Med bestemmelsen i § 2, stk. 1, foreslås det, at loven skal træde i kraft den 1. april 2023.

Med de foreslåede bestemmelser i § 2, stk. 2, 1. og 2. pkt., foreslås det, at § 1, nr. 3, ikke skal finde anvendelse for udlændinge, der inden den 1. april 2023 har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 10, eller som allerede er meddelt opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 10. For disse udlændinge finder de hidtil gældende regler anvendelse.

De foreslåede bestemmelser indebærer, at forslaget om at ophæve etableringskortordningen, jf. herved udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 10, ikke vil finde anvendelse på udlændinge, der har indgivet ansøgning om førstegangstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 10, inden den 1. april 2023, eller der allerede er meddelt opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 10, inden den 1. april 2023. For disse udlændinge vil de hidtil gældende regler fortsat finde anvendelse. Det betyder, at ansøgninger om opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 10, der er indgivet inden den 1. april 2023, men som først færdigbehandles den 1. april 2023 eller derefter, vil kunne danne grundlag for en opholdstilladelse, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Det betyder endvidere, at udlændinge, der inden den 1. april 2023 er meddelt opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 10, vil kunne få forlænget deres opholdstilladelse, hvis de opfylder de betingelser herfor.

Til § 3

Efter udlændingelovens § 66 gælder udlændingeloven ikke for Færøerne og Grønland men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Den foreslåede bestemmelse, der vedrører lovens territoriale gyldighedsområde, betyder, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov