Fremsat den 14. marts 2023 af Morten Messerschmidt (DF),
Alex Ahrendtsen (DF), Mikkel Bjørn (DF),
Pia Kjærsgaard (DF), Peter Kofod (DF),
Mette Thiesen (DF) og Nick Zimmermann (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om gennemførelse af landsdækkende
folkemøder
Folketinget beslutter at gennemføre
landsdækkende folkemøder med henblik på at
revitalisere det danske folkestyre.
Bemærkninger til forslaget
I 1830'erne og 1840'erne voksede et spirende
demokratisk sindelag i den danske befolkning.
Dette nye sindelag kom til udtryk i bl.a. en
række folkemøder på Himmelbjerget mellem Ry og
Silkeborg og på Skamlingsbanken ved Kolding. De første
folkemøder blev arrangeret af forfatteren Steen Steensen
Blicher og fandt sted i 1839 på Himmelbjerget. Formålet
med folkemøderne på Himmelbjerget var, at almindelige
mennesker, såvel bønder og borgere som
embedsmænd, kunne mødes for at tale, synge og feste
sammen med det formål at skabe fællesskab og, som det
hed, »opildne til kærlighed til
fædrelandet«. Med tiden deltog op til 6.000-7.000
mennesker i møderne på Himmelbjerget. Senere i
1800-tallet blev også eksempelvis Herthadalen nær
Ledreborg Gods og Halkevad nær Slagelse meget populære
samlingssteder. Det største folkemøde blev afholdt i
1892 med deltagelse af den norske digter Bjørnstjerne
Bjørnsson. Her deltog antagelig mellem 20.000 og 30.000
mennesker.
Folkemøder blev afholdt i hele
Danmark.
Folkemøderne fungerede som en politisk
kampplads for det danske folk. Her diskuterede vi vores forhold til
det voksende Tyskland, forfatningsspørgsmålet og
helstaten. Folkemødet var det sted, hvor man frit kunne
diskutere samfundsanliggender, og således diskuterede
datidens danskere det danske folks fremtid, samfundets indretning,
arbejderens vilkår og meget andet.
Folkemøder er desværre gået
af mode og er i dag blevet erstattet af ligegyldighed og det
så velkendte kommentarspor online.
Med start i 2011 i Allinge på Bornholm
blev der med inspiration fra Almedalsugen i Sverige etableret et
nyt dansk folkemøde. Forslagsstillerne er glade for dette
folkemøde og ønsker, at det fortsætter, men
placeringen på Bornholm betyder, at det er få forundt
at deltage i mødet. Der er kapacitetsmæssige
udfordringer, og folkemødet er primært for
interesseorganisationer og særlig politisk interesserede.
Forslagsstillerne ser gerne, at der etableres
folkemøder overalt i landet, og at disse møder
får et større element af folkelig inddragelse, hvor
det er befolkningen, der adresserer politikerne og
interesseorganisationerne - og ikke omvendt, som tilfældet
desværre ofte er på folkemødet på
Bornholm.
Det ærgrer forslagsstillerne, at den
gode historiske tradition, vi har haft i Danmark med
folkemøder, og som i virkeligheden blev videreført
helt op til og med besættelsen, er gået af mode.
I et land som Schweiz styres fire femtedele af
landets kommuner gennem direkte demokrati ved kommunale
møder, hvor der træffes beslutninger.
Forslagsstillerne foreslår ikke et sådant system i
Danmark, men finder det afgørende, at borgerne inddrages
nærmere i de politiske beslutninger gennem lokale
folkeafstemninger, retten til at stille beslutningsforslag i
Folketinget og folkemøder, hvor aktuelle og/eller
principielle politiske spørgsmål drøftes.
Forslagsstillerne ser derfor gerne, at
Folketinget arrangerer et antal folkemøder rundt i hele
landet, hvor danskerne kan få lejlighed til at give deres
besyv med til den politiske debat, og hvor det er folket - ikke
politikerne og interesseorganisationerne - der er i centrum.
Formålet er at reetablere den folkelige
tradition og revitalisere det danske demokrati. Folketinget skal
som den gode Steen Steensen Blicher i 1839 virke som facilitator
for en folkelig demokratisk vækkelse.
Der kan afsættes 10 mio. kr.
årligt til formålet i en periode på 3 år,
som afholdes inden for Folketingets eget budget.
Skriftlig fremsættelse
Morten
Messerschmidt (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
gennemførelse af landsdækkende folkemøder.
(Beslutningsforslag nr. B 68)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.