V 14 Om efterretningsmateriale fra Afghanistan.

Samling: 2021-22
Status: Forkastet

Om forslag til vedtagelse

Fremsat:
30-11-2021
Forslag til vedtagelse:
Folketinget udtrykker kritik af, at Folketinget fik ufuldstændige oplysninger vedrørende den faktiske situation i Afghanistan op til og i forbindelse med evakueringen af mennesker med tilknytning til Danmark fra Afghanistan i foråret og sommeren 2021. Folketinget noterer sig derudover med stor forundring, at forsvarsministeren har svaret inkonsistent, i forhold til om ministeren har været bekendt med hele eller dele af de ugerapporter fra Afghanistan, som har vist sig at tegne et meget mere alvorligt billede af situationen i Afghanistan end den, som blev forelagt Folketinget. Folketinget udtrykker på den baggrund alvorlig kritik af forsvarsministeren efter den ufuldstændige informering af Folketinget vedrørende en af de mest alvorlige situationer på forsvarets område i nyere tid, hvilket potentielt har forhindret Folketinget i at handle rettidigt.
Afstemning:
Forslaget blev forkastet. For stemte 45 (V, DF, KF, NB og LA), imod stemte 58 (S, SF, RV, EL, FG og ALT), hverken for eller imod stemte 0.
Fremsat under: