Spm. nr. S 465

2) Til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af:

Torsten Gejl (ALT):

Mener ministeren, at vi allerede til næste år kan spise danske æg, der er lagt af høns uden brækkede brystben, på baggrund af ministerens henvendelse til Ministerrådet i EU?

Værsgo, hr. Torsten Gejl, for oplæsning af spørgsmålet.

Mener ministeren, at vi allerede til næste år kan spise danske æg, der er lagt af høns uden brækkede brystben, på baggrund af ministerens henvendelse til Ministerrådet i EU?

Ministeren.

Igen mange tak til hr. Torsten Gejl for at sætte fokus på den her væsentlige problemstilling. Vi havde også lejlighed til at drøfte en lignende problemstilling her i sidste uge, og det er virkelig vigtigt. Så som jeg har været inde på før, mener jeg, at brystbensbrud hos æglæggende høner er et kæmpestort problem for dyrevelfærden – ingen tvivl om det. Jeg er gået ind i den her sag, med det samme jeg hørte om det, og jeg deltog i november i et stormøde om brystbensbrud med danske ægproducenter og interesseorganisationer, og jeg har i december måned taget emnet op over for Kommissionen og mine landbrugsministerkollegaer i EU, der var glade for, at vi fra dansk side som de første rejste den her problemstilling.

Sagens kerne er, at avlen af høner er styret af nogle ganske få udenlandske avlsselskaber, som jeg forstår det: et i Tyskland og et i Frankrig. Og her ligger det primære problem. Brystbensbrud er et fælles problem i EU, som kræver fælles løsninger, og det er det, der bliver arbejdet på nu. Jeg fik bred opbakning fra de øvrige EU-medlemsstater til et fælles EU-tiltag. Det betyder, at Kommissionen nu vil inkludere avl i den nye udgave af EU's dyrevelfærdslovgivning. Jeg er i tæt dialog med erhvervet, og vi skal have fokus på området. Det er på alle måder en ulykkelig situation, og det er min klare opfattelse, at erhvervet tager problemet meget alvorligt. De er rigtig kede af det her, og de vil gerne komme det til livs.

Men problemet er kompliceret, og det tager tid at finde de rigtige løsninger. Derfor er det desværre sådan, at hvor gerne jeg end ville, ville det være urealistisk for mig allerede nu at stå at sige, at vi kan garantere, at man kan spise æg, uden at det involverer de her komplikationer, allerede til næste år. For det er sådan, at langt, langt de fleste af de høns, vi har, er avlet på den her måde, så det ikke kan være anderledes. Så man kan simpelt hen ikke, desværre – hvor gerne man end ville – trylle det om til at være anderledes. Det er et helt avlsprogram, der skal ændres. Det går vi i gang med med det samme, og vi ønsker at handle så hurtigt som overhovedet muligt.

Hr. Torsten Gejl.

Tak for svaret. Vi forstår på ministerens svar her og nu og på det svar, hr. Rasmus Prehn kom med, da jeg tog emnet op i sidste uge, at ministeren ikke mener, at branchen kan gøre noget selv, men at det er avlsprogrammerne hos de to store avlsfirmaer, der skal ændres. Vi forstår også, at ministeren har kontaktet sine kolleger på EU-niveau for at få indskrevet den her udfordring i EU's politik for dyrevelfærd med henblik på at påvirke de store avlsfirmaer til at avle høner, så mere end 80 pct. af dem ikke brækker brystbenet, når de lægger æg, som vi spiser til morgenmad.

På den ene side er det jo godt nyt. Det er utrolig godt og rettidigt, at ministeren rykker på det her. På den anden side ved vi jo i virkeligheden ikke, om det her kommer til at rykke noget som helst. Altså, i stedet for at se på, hvad vi gør i Danmark, er sagen nu placeret i EU hos nogle mennesker, vi ikke kender, med en tidsplan, vi ikke kender, og i en proces, det er svært at følge. Vi kan således sætte os til at vente på, at noget skal ske inden for en eller anden årrække nede i EU, og det synes vi ikke er tilfredsstillende nok.

Derfor vil jeg gerne høre, om ministeren kan være mere konkret. Er der en handlingsplan for den EU-indsats, som ministeren har været så god at sætte i gang? Er der en deadline? Hvornår bliver det indskrevet i EU's politik for dyrevelfærd? Hvordan kan vi komme til at følge processen? Kan ministeren garantere, at det her vil blive løst inden for f.eks. 5 år, eller i modsat fald garantere, at der ikke vil gå 10 eller 15 år, før det er løst?

Ministeren.

Det mest konkrete, der kan ske i det her, er, at dem, der fremavler de her liggehøner, laver om i det genspor, der er, så man får relativt større høner, der lægger lidt mindre æg, og det er man, som jeg forstår det, i gang med, fordi man er kede af den her problemstilling. Det er der, problemet ligger, og der er der, EU skal presse på.

I forhold til det, der foregår ude hos den enkelte ægproducent, kan man altså ikke gøre nogen forskel. Man har prøvet på et tidspunkt, hvor man troede, at det var siddepinden, der gjorde, at de brækkede brystbenet, at fjerne den, men det hjalp ingenting, for det har ikke noget med det at gøre. Det er simpelt hen avlen af liggehønen, der er skruet så forkert sammen, at det fremprovokerer det her brystbensbrud.

Hr. Torsten Gejl. Værsgo.

Jeg føler mig ikke helt betrygget i, at der er hjælp på vej til de her millioner af høns i Danmark, som brækker brystbenet, når de lægger æg, altså hjælp inden for en kort årrække. Så er det, jeg vil høre ministeren, hvorfor vi ikke laver nationale initiativer, der kan lægge pres på EU og på hønseavlerne. Hvorfor opdaterer vi ikke dyreværnsloven, så den lever op til sin intention om, at dyr ikke må lide i Danmark? Altså, det står jo i loven, at dyr ikke må lide. Og man må jo mildest talt sige, at det bliver omgået i den danske æglægningsproduktion, når millioner af høner brækker brystbenet, når de lægger æg.

Hvad kan vi gøre i Danmark, minister, hvis vi ikke har tænkt os at vente på en EU-proces, som vi ikke rigtig ved hvordan vil løse problemet?

Ministeren.

Jeg kan simpelt hen love hr. Torsten Gejl, at hvis vi kunne gøre noget fra dansk side, så havde vi gjort det. Jeg vil også gerne det her til livs så hurtigt som overhovedet muligt. Det, der er sagen, er, at der groft sagt er to steder i Europa, hvor man laver arbejdet med de her liggehøner. Det er i Tyskland, og det er i Frankrig. Det vil sige, at det foregår uden for Danmarks grænser. Hvis man skal have liggehøner, køber man dem derfra. Man kan ikke købe dem i Danmark. Så hvis vi vil have ægproduktion i fremtiden – og der er gode grunde til at spise æg; det er også en del af kostrådene; de er fyldt med proteiner og andet – så er det derfra, man har dem. Derfor er vi nødt til at ændre det på EU-niveau. Vi kan ikke gøre en forskel i Danmark.

Det er det sidste spørgsmål. Værsgo til hr. Torsten Gejl.

Den fornemmelse, jeg står tilbage med, er, at ministeren accepterer, at nu er sagen placeret i EU. Ministeren vil selvfølgelig skubbe på, men det tager tid at skabe så store forandringer i avlsprogrammerne. Jeg tror, at der er en meget stor bekymring over det her problem i Danmark, og den vil kun være voksende i årene, der kommer. Tror ministeren ikke, at det vil være klogt at opdatere dyreværnslovgivningen, så den lever op til sin intention, i stedet for at vi risikerer, at der f.eks. kommer kampagner, som simpelt hen oplyser danskerne meget bredt om det her problem og simpelt hen opfordrer danskerne til at boykotte de her æg, indtil problemet er løst?

Ministeren.

Vi er åbne over for alle initiativer. Det er ikke sådan, at vi sidder tilbage med korslagte arme. Vi arbejder hele tiden på det her. Det, vi har identificeret, er, at skal vi have det her problem løst, så foregår det altså hos de avlere, der ligesom laver genmaterialet til de her liggehøner. Derfor er vi nødt til at bruge EU, fordi det er noget, der foregår i Tyskland, og det er noget, der foregår i Frankrig. Så sent som i går havde jeg et længere møde med den nye landbrugsminister fra Tyskland, Cem Özdemir, hvor vi talte om det. Vi gør alt, hvad vi kan. Vi holder simpelt hen løbende kontakt om det her. Vi har også møde med branchen hele tiden. Vi vil have, at det løses hurtigst muligt.

Tak til hr. Torsten Gejl, tak til ministeren. Spørgsmålet er slut.

Spørgsmål 3 og 4 er som sagt udgået af dagsordenen. Det betyder, at vi er kommet til spørgsmål (S 449) til miljøministeren af hr. Morten Dahlin, Venstre.