Spm. nr. S 408

4) Til klima-, energi- og forsyningsministeren af:

Carsten Kissmeyer (V) (medspørger: Lars Christian Lilleholt (V)):

Hvornår er det regeringens ambition at Danmark skal være uafhængigt af naturgasforsyning fra geopolitisk ustabile områder?

Hr. Carsten Kissmeyer for oplæsning af spørgsmålet.

Tak. Hr. minister, jeg stiller spørgsmålet: Hvornår er det regeringens ambition at Danmark skal være uafhængigt af naturgasforsyning fra geopolitisk ustabile områder?

Ministeren.

Man kan jo sige, at det der med, at vi skal være uafhængige af naturgas, fordi det kommer fra geopolitisk ustabile områder, jo selvfølgelig er et vigtigt sigtepunkt, og det er også klart, at hvis man går tilbage i tiden og ser på, hvornår den grønne omstilling startede i Danmark, så gjorde den det jo, før der var nogen, der kaldte den grøn, nemlig i 1970'erne under energikrisen. Og jeg betragter det bestemt også som en væsentlig målsætning for os fremadrettet.

Jeg vil dog sige, at det, der jo er altovervejende guidende for vores politik på det her område, er, at vi skal være fri af fossile brændstoffer. Det har så den sideeffekt, at vi også frigør os af de her leverandører, som vi måske helst ikke vil være i lommen på. For man kan sige, at det tempo, hvormed vi har tænkt os at gennemføre den grønne omstilling i det her land, er et tempo, som er meget højt, hvilket heldigvis gør, at vi også vil få en langt større sikkerhed for vores energiforsyning, dog selvfølgelig også med nogle udfordringer, som spørgeren jo kender ganske godt til, og som vi måske kan snakke lidt mere om her om lidt.

Hr. Carsten Kissmeyer.

Tak for svaret. Når vi stiller det her spørgsmål, er det jo, fordi det er en af årsagerne til, at vi aktuelt ser ind i et meget, meget højt prisleje for naturgas, som også har været med til at presse elpriserne.

Helt konkret kunne jeg spørge ministeren: Er det noget, ministeren rejser i en EU-sammenhæng? For det er jo i den sammenhæng, at en udfordring af den her karakter skal håndteres. Så ligger det i ministerens sorte bog – havde jeg nær sagt – eller hvad det nu er for en køreplan, ministeren har?

Ministeren.

Ja, det kan jeg forsikre for. Så sent som i sidste uge, fredag og lørdag, var jeg til et uformelt ministerrådsmøde i Frankrig, hvor det franske formandskab havde sat det her på dagsordenen. Det er en dansk prioritet. Jeg kunne så også godt ønske mig, at mine gode venner i Venstre og Konservative måske også ville prøve at påvirke deres europaparlamentarikere lidt i den retning, for desværre ligger de lige nu på en linje, hvor de vil støtte, at vist både atomkraft, men også naturgas bliver en del af EU's taksonomi, altså at det skal tælle som grønne investeringer. Det tror jeg ikke er gavnligt.

Hr. Carsten Kissmeyer, værsgo.

Lige præcis det aspekt er vi i Venstre i allerhøjeste grad også villige til at diskutere, og diskussionen om, lige præcis hvad der er grønt, og hvad der ikke er grønt, aktualiseres jo af den nuværende europæiske debat. Så det stiller vi os tilfredse med at vi kommer i en dialog om.

Men har ministeren helt konkret sat en dagsordenen for ligesom at spørge: Okay, hvad er det, vi gør i den her sammenhæng?

Ministeren.

Ja, den danske position har været helt klar fra starten. Det er meget vigtigt, at vi ikke laver store strukturelle forandringer, som vil skade den grønne omstilling, af hensyn til at løse et kortsigtet problem. Det kan forekomme som en selvfølgelighed for os i Danmark, for jeg tror ikke, der vil være nogen, der vil støtte den slags omlægninger, men det er det bestemt ikke andre steder i Europa. Der er nogle, der har brugt den her dagsorden som et argument for, at vi skulle opbygge endnu mere europæisk infrastruktur i forbindelse med gasimport og dermed på den måde gøre os afhængige af Rusland, og det tror jeg ikke er vejen.

Så er det medspørgeren, hr. Lars Christian Lilleholt. Der er 1 minut. Værsgo.

Tak for den mulighed. Det er også EU-sporet, jeg gerne vil lidt videre ad, i forhold til hvilke overvejelser man gør sig. Jeg har jo selv tidligere også været lidt talsmand for, at gas var bedre end kul, og der kunne jeg godt tænke mig at vide: Hvad er det for en diskussion, der foregår mellem dine kolleger og dig i EU, med hensyn til hvad det er for en placering, man ligesom giver naturgassen fremadrettet? Det er lidt i forlængelse af det, som Carsten Kissmeyer også var inde på.

Ministeren.

Det er klart, at isoleret set er gas da også bedre end kul. Det kan man jo bare se på udledt CO2. Men det er jo ikke det samme, som at vi derfor skal støtte ny stor europæisk infrastruktur i forhold til gas. Der kan være gode grunde til at udbygge gasinfrastruktur, hvis det f.eks. er biogas, hvilket vi jo selv gør på Lolland-Falster. Men når man taler om meget store investeringer i naturgas, mener vi ikke, det er den rigtige vej at gå. Det ville jeg også ønske gjaldt de borgerlige partier – jeg er faktisk lidt i tvivl om, hvor Venstre ligger dér, og det kan være, at spørgeren kan afklare det. Men som jeg har set det, er Venstre vistnok, desværre, et af de partier, der støtter, at det skal tælle som en grøn investering i EU's taksonomi, og det vil jeg i givet fald advare imod.

Lars Christian Lilleholt, værsgo.

Det er jo noget, vi må kigge nærmere på. Men jeg vil godt lige stille et spørgsmål i forhold til Nord Stream 2, som jo er noget af det, der også på det seneste har været på dagsordenen sikkerhedspolitisk. Det lykkedes jo tidligere at lave nogle aftaler og begrænsninger, i forhold til at man også skulle fordele til andre lande, og at andre skulle have mulighed for at få gas fra den pågældende ledning, og at det var fornuftigt også at få det ind i en EU-sammenhæng. Pågår der fortsat drøftelser omkring Nord Stream 2 og fornuften i det projekt?

Ministeren.

Det er jeg helt sikker på at der gør. Det var ikke noget, der var på dagsordenen i det møde i weekenden, jeg lige refererede til, ej heller sidste gang vi havde ministerrådsmøde om det her spørgsmål. Der handlede det klart om taksonomi. Og derfor hilser jeg det også velkommen, at Venstre vil diskutere det internt, for jeg synes virkelig ikke, det ser ud til, desværre, at jeres holdning i Europa-Parlamentet helt ligger et sted, hvor vi normalt vil sige, at det vil være i Danmarks interesse.

Det sidste spørgsmål er til hovedspørgeren, hr. Carsten Kissmeyer.

Når vi i Venstre har valgt at stille nogle spørgsmål til ministeren i den her sammenhæng, er det jo, fordi vi har en bekymring, både på den korte og den lange bane, omkring energipriserne. Det er vores synspunkt, at energipriserne spiller en væsentlig rolle for det velfærdssamfund, vi har, og derfor har vi valgt, at de to første spørgsmål her har det sådan lidt lange perspektiv, og de efterfølgende spørgsmål har det lidt mere korte perspektiv i forhold til den øjeblikkelige situation.

Så vores tilgang er sådan set at sige tak til ministeren for svarene, og vi har egentlig ikke lige nu flere spørgsmål – der kommer nogle bagefter. Tak for ordet.

Tak for det. Og det har ministeren ½ minut til at svare på.

Tak for det og for en fremragende diskussion. Og vi er jo ikke så langt fra hinanden i det, så jeg takker for spørgsmålene.

Vi siger tak til de to spørgere.

Vi fortsætter med et spørgsmål til klima-, energi- og forsyningsministeren, men nu er spørgeren fru Marie Bjerre, og medspørgeren er fru Louise Schack Elholm, begge fra Venstre.