Spm. nr. S 205 (omtrykt)

11) Til udlændinge- og integrationsministeren af:

Morten Messerschmidt (DF):

Vil ministeren sikre en uafhængig vurdering af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 9. juli 2021 i sagen M.A. mod Danmark, hvor Justitsministeriet har vurderet, at udskydelse af familiesammenføring maksimalt må være 2 år og ikke eksempelvis 2½ år, 2¾ år eller andet, eksempelvis ved at spørge Kammeradvokaten?

Værsgo til spørgeren.

Tak, formand. Vil ministeren sikre en uafhængig vurdering af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 9. juli 2021 i sagen M.A. mod Danmark, hvor Justitsministeriet har vurderet, at udskydelse af familiesammenføring maksimalt må være 2 år og ikke eksempelvis 2½ år, 2¾ år eller andet, eksempelvis ved at spørge Kammeradvokaten?

Tak for det. Værsgo til ministeren.

Tak for spørgsmålet. For knap en måned siden havde vi en forespørgselsdebat her i salen, hvor vi debatterede det, der bliver kaldt M.A.-dommen. Under debatten blev der fra flere sider spurgt til, om regeringen vil indhente en ekstern vurdering af dommens konsekvenser, og det spørgsmål blev bl.a. stillet af spørgeren selv, og derfor bliver mit svar i dag næppe overraskende for spørgeren.

Svaret er, at juristerne i Udlændinge- og Integrationsministeriet i et tæt samarbejde med juristerne i Justitsministeriet har lavet en analyse af dommen, og det er den, regeringen forholder sig til og lægger til grund. Den juridiske analyse af dommen og dens konsekvenser er sendt til Folketinget og er tilgængelig for alle og enhver. Jeg tror, vi sendte orienteringen den 1. oktober.

Jeg erkender fuldt ud, at jeg også gerne selv havde set, at dommen var faldet anderledes ud, men må indrømme, at jeg også samtidig er lidt lettet over, at vi faktisk kan genindføre 3-årsreglen, hvis vi på et tidspunkt står i en ny situation med massetilstrømning af asylansøgere. Der er vi heldigvis ikke nu. Faktisk er tallene historisk lave, og det skal vi selvfølgelig fortsat arbejde på at fastholde, og det betyder så, at vi, som situationen er nu, skal administrere 3-årsreglen som en 2-årsregel.

Tak til ministeren. Værsgo til spørgeren.

Tak for det. Når jeg spørger her igen i dag, er det jo, fordi vi endnu ikke har fået nogen begrundelse for eller henvisning til, hvad det præcis er i den pågældende dom, der gør, at man mener, at 2 år er reglen, vi må lægge os op ad. Vi får at vide, at det ud fra en samlet vurdering – eller at man anslår – at 2 år er niveauet. Men når man læser dommen på de godt 70 sider igennem, står der ingen steder, at der er en anbefaling af 2 år. Man siger, at 3 år under de konkrete omstændigheder, som sagen indeholder, var en krænkelse af konventionen, men ellers er der ingen anbefalinger.

Derfor er det jo lidt interessant at høre, hvad det så egentlig er, der får ministeriet til at sige 2 år, og det har vi ikke kunnet høre i debatterne her. Det er derfor, det er så interessant, hvorfor man ikke vil have en ekstern vurdering. Det er jo ikke nogen hemmelighed og – vil jeg sige – især under den her regering, at der er sket en meget voldsom tilnærmelse mellem partiorganisationen Socialdemokratiet og så den tredjedel af magten, der hedder den udøvende magt. Jeg tror aldrig vi har set så mange aktive socialdemokrater i ministerierne før. Derfor bliver tilliden, når et ministeriumssystem siger, at sådan er det bare, så selvfølgelig også desto mindre.

Derfor vil jeg bare gerne høre, når nu ministeren så siger, at man ikke vil have en tredje, en uafhængig, en uvildig vurdering, eksempelvis fra Kammeradvokaten, om han kan pege på, hvor i dommen det så er man kan sige, at her er det fuldstændig skråsikkert og nagelfast, at det, der er lovhjemmel til, når der ikke er tale om krigstilstande, der fører til massetilstrømning, er 2 år.

Tak for det. Værsgo til ministeren.

Jeg vil starte med at sige, at jeg ikke kender til de sådan politiske holdninger hos de embedsmænd, der har foretaget den her vurdering, men det, jeg ved, er, at de er jurister, og at de har beskæftiget sig med udlændingeret og internationale konventioner og fortolkning af internationale domme i mange år.

Så vil jeg også sige, at jeg ikke forhindrer nogen i at læse dommen og gøre sig sine egne konklusioner. Det kan professorer på universitetet gøre, og det vil jeg kun opfordre til, så vi kan få den mest kvalificerede juridiske diskussion af, hvordan internationale domme påvirker dansk udlændingeret. Det er jeg kun interesseret i. Det, jeg bare siger, er, at regeringens konklusion er det, vi har givet udtryk for i det notat, der er oversendt den 1. oktober, og ligesom vi ikke beder andre mennesker om at genberegne, hvad Finansministeriets økonomiske beregninger kommer frem til, så beder vi heller ikke andre om at genvurdere, hvad Justitsministeriet eller Udlændingeministeriets juridiske vurderinger kommer frem til.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Tak for det. Jamen jeg står jo med notatet, og der står ikke noget om, hvilken del af dommen der peger på 2 år. Nu spørger jeg så ministeren: Hvilken del af dommen peger på 2 år? Jeg har høje tanker om jurister, men jurister har jo også meninger, og jura er ikke en eksakt videnskab, for det handler om, hvilke hensyn man vægter. Ministeren siger, at juristerne kom frem til, at det er 2 år, så vil jeg bare gerne spørge: Hvad er det så for nogle artikler i dommen, der peger på 2 år?

Tak. Værsgo til ministeren.

Jeg synes nu, vi har forsøgt at lave et rimelig grundigt notat, som er oversendt til Folketinget, altså det, der blev oversendt den 1. oktober. Jeg står ikke her – må jeg indrømme – med notatet, og jeg står heller ikke her med dommen, men det, jeg står med, er konklusionen, nemlig at det er muligt at have en 2-årsregel, men at en udskydelse i mere end 2 år kræver saglige grunde. Hvis der er et ønske om at få henvisningerne til, hvilke præmisser i dommen der peges på, svarer jeg meget gerne skriftligt på det, men jeg må indrømme, at jeg ikke står med det her. Men der er en forventning om, at hvis man går længere end 2 år, vil Danmark blive dømt for en overtrædelse af artikel 8 i EMRK.

Tak. Værsgo.

Det er rigtigt, at der citeres en række passager i notatet, nemlig § 145, §§ 155-165 og andre, men der står ikke nogen steder, at hvis Danmark f.eks. havde valgt at sænke årsgrænsen til 2¾ år eller 2½ år, ville det også udgøre en krænkelse, for sådan arbejder Menneskerettighedsdomstolen slet ikke. Det er derfor, det er så paradoksalt, at regeringen bare skråsikkert siger: 2 år. Den siger ikke 2 år og 2 måneder og ikke 2 år og 4 måneder, men 2 år. Og hvis ministeren føler, at det er mere bekvemt, at en af hans embedsmænd svarer skriftligt, er det selvfølgelig velkomment, men vi vil gerne have det fuldstændig nagelfast, hvor i dommen der står 2 år.

Tak. Værsgo til ministeren.

Jeg kan i hvert fald svare med sikkerhed, at jeg føler mig mere bekvem ved skriftligt at svare på, hvilke præmisser i en dom ved en international domstol der påvirker de danske udlændingeretlige regler. Men jeg vil ikke lægge skjul på, at da den her dom kom, var det første, der poppede op i mit hoved, at hvis det ikke er 3 år, er det så 2½ år eller 2 år og 11 måneder eller 2 år og 4 uger og 3 dage og 2 timer? Altså, hvor går grænsen? Derfor har jeg selvfølgelig også selv, inden det notat blev oversendt til Folketinget den 1. oktober, spurgt ind til, om det kan være et sted mellem 2 år og 3 år. Der er svaret nej. Det er det, der er ministeriets juridiske vurdering.

Tak til spørgeren og til ministeren.

Den næste spørger er hr. Jens Henrik Thulesen Dahl, og han har stillet spørgsmål til miljøministeren.